|
|
|
Folkestyret
Regeringen - den udøvende magt Regering Regeringen dannes af Folketingets politiske partier efter et folketingsvalg. Man forhandler sig frem til en flertalsregering eller mindretalsregering afhængig af fordelingen de 179 folkevalgte mandater. Se regeringens sammensætning nedenfor og se links til de 19 ministerier i menuen i venstre side:
Folketinget - den lovgivende magt »Jydetinget« Vi har demokrati (græsk: folkestyre) i Danmark. Et folkevalgt repræsentativt demokrati, der er defineret af Den Danske Grundlov. Det betyder, at mindst hvert fjerde år skal der udskrives folketingsvalg. De indvalgte 179 politikere (MF´er) udgør Folketinget. Fire af disse kommer fra Grønland og Færøerne. Folketinget er Danmarks lovgivende forsamling. De 179 medlemmer er repræsentanter for aktuelt syv politiske partier. De sammensætter en regering, som udgør landets udøvende magt. De fleste af folketingsmedlemmerne er jyder. Det er forklaringen på, at københavnerne betaler verdens højeste skat. De skal nemlig forsørge jyderne. Ovre i Jylland går man rundt med halm i træskoene og kører i hestevogn. Man står først op klokken 10:00 når landposten kommer. Derefter går man ud og kigger på køerne og får en snak med naboen om de dumme kjøvenhavnere. Ved middagstid har lillemor dækket op med kaffe og hjemmelavet pølse på en ternet dug. Derefter er det tid til en lur. Så er arbejdsdagen forbi. Jydepolitikerne har desuden ordnet det således, at asfalten er i Jylland, og bilerne er på Sjælland. Jow da. Jow da. Folketingets præsidium Præsidiet er Folketingets øverste politiske ledelse. Det består af en formand og fire næstformænd. De er alle folkevalgte folketingsmedlemmer. Deres arbejde består i at tilrettelægge folketingets arbejde. Desuden skal de repræsentere Folketinget over for andre landes parlamenter. Med andre ord: de laver ingen ting! Formanden får ca. 1,4 million kr. i årsløn. Desuden fri bil med privatchauffør samt en dejlig lejlighed på Christiansborg. De fire næstformænd får også en lejlighed stillet til rådighed. Og det hele er skattefrit. Derfor er jobbet eftertragtet blandt ældre udtjente folketingspolitikere. Det er det til enhver tid siddende politiske flertal, der har det afgørende ord mht. fordeling af formandsposten. Efter folketingsvalget den 13. november 2007 blev præsidiet sammensat således: Energisvineri på Christiansborg I november 2007 afslørede Elsparefonden, at der bruges mere energi om natten på Christiansborg, end der bruges i andre offentlige bygninger om dagen. Lys, computere og andre installationer står tændt døgnet rundt. Desuden skulle vinduerne være utætte. Derfor er der fuld knald på radiatorerne. Selvfølgelig sviner politikerne med energien. Skatteyderne betaler regningen. Løsgængerne En løsgænger i Folketinget er en folkevalgt politiker uden partipolitiske tilhørsforhold. Nogle har selv meldt sig ud af deres parti. De fleste er blevet smidt og sparket ud. De fører en skyggetilværelse i tinget og sidder bagerst i salen på den såkaldte »grebning«. Ved et kommende valg ryger de ud af Folketinget. Løsgængerne er en belastning for skatteyderne. I en overgangsordning på seks mdr. har de ret til at modtage 39.951 kr. om måneden til assistentbistand og andre udgifter. Disse penge tilgår sædvanligvis folketingsgrupperne. I 2006 blev der udbetalt ialt 101 millioner kr. i gruppestøtte. I 2007 var der fire løsgængere i Folketinget. Det kostede skatteyderne 958.824 kr. (kilde: Politiken.dk). Kokainmisbrug på Christiansborg I november 2006 undersøgte dagbladet B. T. 30 toiletter på Christiansborg for spor af kokain. Testen var identisk med politiets testmetode og således 100 pct. sikker. På tre toiletter i Provianthuset fandtes spor af frisk narkotika. På et dametoilet ved Dansk Folkepartis lokaler fandt man spor af kokain. På to toiletter ved lokaler tilhørende Enhedslisten og Det Radikale Venstre fandt man kokainrester. Folketingets formand var forfærdet. Han anmeldte efterfølgende sagen til Københavns Politi. De skal nu finde narkomanerne. I januar 2007 blev en medarbejder fra Folketingets administration sigtet af Københavns Politi for besiddelse af narkotika. Personalet havde selv kontaktet ordensmagten. To betjente anholdt manden, mens han var i besiddelse af 0,75 gram kokain samt flere tomme poser. Han blev herefter sigtet for besiddelse af tre gram kokain. Den pågældende blev efterfølgende fritaget for tjeneste. Vi vidste det! Der er naturligvis en logisk forklaring på politikernes tåbeligheder. De sidder på lokummerne og sniffer coke. Derefter går de i Folketinget og kvajer sig. Vi venter spændt på resultatet af efterforskningen. Hvem er narkomanerne på Christiansborg? Hvilke politikere købte kokain af den anholdte mand? Politiske fløje Princippet i dansk politik er meget enkelt. Der er to fløje: Den borgerlige fløj (højre-fløjen) og den socialistiske fløj (venstre-fløjen). De to fløje har i virkeligheden samme politiske program: Stjæl skatteydernes penge. Se inddelingen nedenfor:
Folketingssalen Folketinget mødes i folketingssalen på Christiansborg Slot. Der afholdes ca. 100 møder om året. Resten af tiden pjækker politikerne for at drikke rødvin og skrive ligegyldige bøger om sig selv. Folketingsmøderne bliver ofte transmitteret direkte på DR2. Som regel ser man kun 15-30 MF´ere i salen. Resten af de 179 politikere holder pjækkedag. Eller også sidder de på kontorerne, hvor man har installeret højttalere, der transmitterer folketingsdebatten. Så behøver de ikke at bevæge sig ned ad trapperne. Nu skulle man tro, at denne store tomme sal kunne passe sig selv. Næeh, nej! Ialt 440 mennesker er ansat til jobbet. Man har eksempelvis ansat en folketingsformand, fire næstformænd og fire tingsekretærer. Formanden skal sørge for god ro og orden. Han skal sørge for, at politikerne ikke bander og råber højt. Han skal gribe ind, hvis politikerne viser fuckfingeren og kommer op at slås. Denne lille loppetjans giver 1.4 million kr. om året. Resten af staben udgøres af direktører, sekretærer, vagter, bude og rengøringsfolk. Skatteyderne betaler!
Den bageste række i folketingssalen kaldes »grebningen«. Disse pladser er forbeholdt løsgængere, novicer samt anden- og tredjerangspolitikere. På væggen over talerstolen i folketingssalen hænger fire figurer lavet af billedhuggeren J. N. Sondrup. De symboliserer visdom, årvågenhed, retfærdighed og sandhed. Ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha! Visdom og sandhed. Ha ha ha ha ha ha! Figurerne burde hedde: dumhed, sløvhed, uretfærdighed og løgn! Over talerstolen hænger et vægtæppe skænket af Augustinus-fonden i 1987. Tæppet har titlen: »Som en rejselysten flåde«. Se: Fuprejser Folketingets møder Møder i folketingssalen er offentlige, og kan overværes fra tilhørerpladserne. Man skal opføre sig pænt. Man må ikke råbe og skrige og fortælle politikerne sin mening. Man må heller ikke kaste med tomater og rådne æg - desværre! Overtrædelse af reglerne kan medføre straf iflg. straffelovens §137 stk 2. Akut sygdom er dog enhver mands herre. Man kan blive dårlig og brække sig ud over rækværket!! Det kan vist ikke være ulovligt. Vær opmærksom på, at der er overvågningskameraer i salen. Der er møde i Folketinget tirsdag og onsdag kl. 13:00 samt torsdag og fredag kl. 10:00. Bestilling af besøg og omvisninger på tlf. 33 37 55 00. §-20 spørgsmål Folketingets politikere kan stille spørgsmål om offentlige anliggender til regeringens ministre. Dette foregår i den såkaldte spørgetid i Folketingssalen. I 2005 blev der stillet 6.000 af disse såkaldte §-20 spørgsmål. Desuden blev der stillet 9.000 udvalgsspørgsmål. I folketingsåret 2006 blev der stillet 6.564 §-20 spørgsmål. Enhedslisten tegnede sig for 1.810 af disse - altså knap 28 pct. Folketingets største spørgejørgen var Enhedslistens repræsentant fra nordjylland. Han stillede i 2006 ialt 866 spørgsmål. Besvarelse af et spørgsmål kræver ofte stor forberedelse af ministeren og ministeriets embedsmænd. Det koster altså skatteyderne en masse penge. Men det tænker politikerne fra Enhedslisten ikke på. De er vant til bare at bruge løs. Den 8. maj 2006 skrev MetroXpress, at mange af politikernes spørgsmål i virkeligheden stammer fra de såkaldte lobbyister. Det er repræsentanter for forskellige private interesse- og erhvervsorganisationer. De kontakter en folketingspolitiker, der har sympati for deres sag. Derefter bliver spørgsmålet taget op i Folketingssalen. På denne måde fungerer politikerne bare som en slags sendebud. Netavisen Altinget.dk skulle have kendskab til flere lobbyister, der driver denne praksis. Lobbyisternes metode er ikke ulovlig. Men hvis der bliver givet gaver og penge under bordet i samme anledning, så kaldes det korruption. Og det er strafbart. Folketingets udgifter Politikerne hygger sig på Christiansborg. Der er ingen mødepligt. Man kan bare blive hjemme under dynen eller tage en tur i sommerhuset. Der kan man sidde og drikke rødvin eller skrive en bog. I den dejlige rødvinsbrandert får man fikse og guddommelige ideer. Dem lækker man til pressen, før andre finder på det samme. Befolkningen står tilbage som store måbende spørgsmålstegn. Christiansborg og omegn er udtamponeret med skatteyderbetalte kontorer. Herfra kan politikerne kigge ud på deres hårdtarbejdende undersåtter. Sekretærerne har mødepligt og sørger for, at kaffen er klar. Hvis politikerne møder på arbejde, skal de bare sætte sig ned og kigge i computeren. Læse et par e-mails. Tale lidt i telefon. Kigge i kalenderen. Så er det tid til en times frokost i kantinen. Over middag går man til et enkelt udvalgsmøde og spiser en kage. Derefter er arbejdsdagen forbi. Klokken 14:00 går man hjem. Farvel. Vi ses om et par dage. Politikernes dagdrivertilværelse i Folketinget koster skatteyderne knap 1 milliard kr. om året. Ca. 440 medarbejdere i Folketingets administration varter dem op. Se 2004-regnskabet nedenfor:
(kilde: folketinget.dk) Folketinget og indvandrerne 10 - 12 pct. af den danske befolkning udgøres af fremmede nationaliteter. Den danske stat har derfor som målsætning, at fire pct. af de ansatte i statens område skal have udenlandsk baggrund. I tide og utide kritiserer politikerne erhvervslivet for ikke at ansætte udlændinge. Det viser sig at være rent hykleri for de fleste politikeres vedkommende. Personalestyrelsen har lavet en opgørelse over antal udlændinge og deres efterkommere i ministerierne. Se tabellen nedenfor:
Hættemåger på Folketingets talerstol Den 8. april 2008 besluttede Folketingets Præsidium (fem mænd), at det er tilladt at bære et religiøst tørklæde til dække af håret på talerstolen i folketingssalen. Den muslimske burka kan dog ikke tillades. Den forhindrer en sikker identifikation af pågældende person. Det er altså nu tilladt at bære et religiøst »kyskhedsbælte« på hovedet i Folketinget. En muslimsk kvindeundertrykkende klud, der symboliserer forskellen mellem »tro« og »vantro« samt »rene« og »urene«. Det er ret utroligt. En almindelig dansk klaphat eller en cowboyhat må ikke bæres på talerstolen. Folketinget aflyttes I juni 2008 vedtog et snævert flertal i den svenske Riksdag, at den svenske efterretningstjeneste pr. den 1. januar 2009 må aflytte al e-mail, internettrafik og mobiltelefoni, der krydser den svenske grænse. Det danske folketing er kunde hos det svenske TELIA. En stor del af IT-kommunikationen på Christiansborg bliver derfor sendt tur/retur over den svenske grænse. Det betyder, at Forsvarets Radioanstalt i Sverige lytter med. Der er selvfølgelig kun een løsning. Annuller abonnementet hos TELIA. Tilbage til top |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
