|
|
|
Folkestyret
Regeringen - den udøvende magt Regeringen Regeringen dannes af Folketingets politiske partier fire år af gangen efter et folketingsvalg. Man forhandler sig frem til en flertalsregering eller mindretalsregering afhængig af fordelingen de 179 folkevalgte mandater. Se links til ministerierne i menuen i venstre side. Ministerrokade Næsten alle statsministre uanset partifarve laver en eller flere ministerrokader i løbet af en regeringsperiode. Og hvorfor nu det? Der kan være flere grunde. Man ønsker at skille sig af med et veritabelt politisk fæhoved. En umulius, der ikke magter jobbet. Man finder en passende undskyldning. Og så får vedkommende fyresedlen eller bliver degraderet til minister for et mindre krævende ministerium. Man laver alle mulige og umulige krumspring for ikke at tabe ansigt. Hvis man indrømmer fejltagelsen, så falder det jo tilbage på den person, der ansatte vedkommende. Nemlig statsministeren. En anden grund går ud på at neutralisere kvajesager. Når en kvajeminister udskiftes, så får den politiske opposition sværere ved at forfølge sagen. Den nye minister kan nemlig ikke gøres ansvarlig for forgængerens synder. Det kan dermed være næsten umuligt at gøre et ministeransvar gældende. En tredje grund til rokader er et simpelt luftskifte. Nye ansigter på ministerkontorerne skaber forventning om fornyelse. Og det kan være en fordel i perioden op til et folketingsvalg. Tudeparaden Når en ny minister afløser en gammel, så mødes man i ministeriet til en slags afleveringsforretning. Alle kvajesagerne og de uafklarede problemsager er for en enkelt dag gemt af vejen. Men de ligger i skabet og damper. Den afgående minister holder først en tudetale. Tårerne render ned ad kinderne. Departementscheferne tuder. Afdelingscheferne tuder. Sagsbehandlerne tuder. Sekretærerne og studentermedhjælperne tuder. Alle tuder. Dette mærkværdige tuderitual ender med, at den gamle minister giver den nye minister en symbolsk gave. Så tuder alle igen. Herefter holder den nye minister en tale. Og nu skulle man tro, at vedkommende er glad for sit nye job. Men nej. Den nye minister begynder også at tude. Begivenhederne bliver ofte transmitteret på TV. Billederne er ofte rystede. Det er fordi kameramanden glider rundt på det våde gulv. Eller fordi han står og tuder. Efter tudeparaden er det tid til pindemadder, øl, vin og champagne. Så står alle og griner. Den nye minister tages i øjesyn. Er det et lige så stort kvajehoved som den gamle? Resten af dagen går med at hviske og snakke på kontorerne. Hvor lang tid går der, før den nye minister har sat sig ind i sagerne? Er vedkommende flink eller hysterisk? Skal man fedte og skrabe eller forholde sig neutral over for vedkommende? De ministerielle tudeparader er efterhånden blevet en fast tradition. Selv det største kvaj hilses farvel med en gang tåreperseri. Dybt underligt. Vicestatsminister - den falske titel I mange år har skiftende politikere pyntet sig med den falske titel »vicestatsminister«. Begrebet blev opfundet af »uld-i-mund« (A) under SR-regeringen (1993-2001) for at tilfredsstille »håndtasken« (R). Hun ville gerne være statsminister. Nu måtte hun nøjes med en snydetitel som vicestatsminister. Det gav lige 10 pct. mere i løn. Efterfølgende er det blevet kotyme, at posten går til en person i regeringens næststørste parti. Men titlen eksisterer ikke. Den er ikke nævnt i Grundloven eller i nogen som helst andre officielle statslige dokumenter. Der er ganske enkelt tale om en hokus-pokus-titel, som forfængelige narrehatte ynder at pynte sig med. Eksempler: I det såkaldte Statsråd i Statsministeriet bestemmes efter et protokolsystem, hvilket nummer en minister har i en regering. Statsministeren er nummer 1. Nummer 2 er som regel partilederen i et andet regeringsparti. Derefter følger medlemmerne i regeringens Koordinationsudvalg og dernæst regeringens øvrige ministre efter anciennitet og alder i Folketinget. Ved fravær af statsministeren, er nummer 2 stedfortræder - og så fremdeles. Når en minister er i udlandet i en varighed på over tre dage, så udpeges en vikar i en såkaldt rejseforestilling i Statsrådet. Resultatet sendes til Dronningen til godkendelse og offentliggøres herefter i Statstidende. Ministeren og Folketinget En minister (lat., tjener) behøver ikke være medlem af Folketinget. Nogle ministre hentes ind »udefra« uden nogen sinde at have sat deres fødder på Christiansborg. Men de fleste ministre er folketingsmedlemmer (MF), når de udnævnes til minister. Og de forbliver MF´ere i hele deres ministertid. Nogle politiske partier er så udspekulerede, at de melder deres ministre ud af Folketinget. Så får deres suppleanter jobbet - og den fede folketingsløn på over 600.000 kr. om året. Det Radikale Venstre har praktiseret denne ordning. Skatteyderne betaler. PET, politikerne og sikkerhedsvurdering Når en kommende statsminister efter et folketingsvalg laver ministerlisten, så sendes navnene til Statsministeriets departementschef. Denne sender listen videre til Justitsministeriets departementschef (så har alle noget at lave). Denne sender listen videre til Politiets Efterretningstjeneste (PET) med henblik på sikkerhedsvurdering. Det sker med kandidaternes indhentede accept. Formålet er at vurdere deres egnethed i forhold til at bestride et betydningsfuldt politisk job og håndtere klassificerede oplysninger. PET laver herefter en generel vurdering af personens pålidelighed ud fra evt. straffeattest, oplysninger om evt. misbrug, økonomiske forhold og personlig omgangskreds. Evt. indhentes oplysninger fra andre landes myndigheder efter længere tids ophold i udlandet. Visse kandidater undergår en mere grundig undersøgelse. Det gælder eksempelvis statsministeren, justits- og forsvarsministeren. Disse personer kommer til kendskab med meget fortroligt materiale. I øvrigt kan utroskab og homoseksuelle kontakter give anmærkninger i PET´s rapport. PET sender resultatet af vurderingerne (henstillingerne) til departementschefen i Justitsministeriet. Denne drøfter tingene med departementschefen i Statsministeriet. Herefter bliver resultatet præsenteret for den kommende statsminister. Denne afgør herefter det videre forløb. Vedkommende kan vælge at ignorere en vurdering med anmærkning. Men en sådan kan få store konsekvenser for en politiker. Læs: Henrik »lig« I øvrigt passer PET på en række politikere og flere af kongehusets medlemmer. Det koster en formue. Et PET-årsværk koster 650.000-750.000 kr. Døgnbemanding fra PET på lavt niveau koster derved op til ni millioner kr. årligt svarende til 12 årsværk. Døgnbemanding på højt niveau svarende til 30 årsværk koster op til 23 millioner kr. Det tager politikerne helt roligt. Skatteyderne betaler. Rigsrevisionen Rigsrevisionen er statens officielle uafhængige revisionsmyndighed. Ca. 270 medarbejdere reviderer årligt 425 statslige selskabers regnskab. Desuden laver de årligt 15-20 særlige beretninger om sager foranlediget af Statsrevisorerne. Formålet med revisionen er at sikre en redelig og effektiv statsforvaltning og holde øje med den til enhver tid siddende regerings gøren og laden. Revisionen undersøger sager på eget initiativ og på Statsrevisorernes opfordring. Politikerne får mindre og mindre respekt for denne institution. På Christiansborg er holdningen den, at de dårligste jurister holder til i Rigsrevisionen. Derfor gider man ikke høre på dem. Under udredningen af skandalen om overbetaling af privathospitalerne i 2010 skjulte sundhedsministeriet relevant materiale for revisionen. Og der er måske noget om snakken. I 2011 kunne revisionen ikke finde ud af at finde de to skattechefer, der havde ansvaret for ulovlig opkrævning af 1,2 milliarder kr. i ejendomsskat. Når en regering begår ulovligheder i forhold til lovgivningen og forvaltningsreglerne, så kræver det et flertal i Folketinget at få tingene udredt og undersøgt af myndighederne. Eksempelvis ved hjælp af en undersøgelseskommission. En flertalsregering kan således svindle og bedrage befolkningen, uden at det får konsekvenser. Når en ny regering kommer til efter et folketingsvalg, så er det tradition at undlade at rode op den tidl. regerings ulovligheder. På denne måde beskytter politikerne hinanden på tværs af politiske tilhørsforhold. Det er naturligvis et stort problem for demokratiet. I januar 2013 afslørede Jyllands-Posten, at medarbejderne i Rigerevisionen hvert år i december måned holder »bagefri«. Det er en uofficiel fridag med løn aftalt med ledelsen. Sådan. Gå efter det beskidte vasketøj hos andre. Men gem egne snavsede underbukser i skabet. Rigsrevisor I 1995 fik Rigsrevisionen ny chef. Han bruger nr. 49 i sko. I 2010 fik han en lønstigning på 120.771 kr. Hans årsløn udgjorde herefter knap to millioner kr. For disse penge skulle han holde øje med, at politikere og statslige myndigheder bruger skatteydernes penge ærligt og redeligt ifølge gældende regler. Disse regler gælder også for en rigsrevisor. Men det havde manden misforstået. Efter aktindsigt kunne Ekatra Bladet i marts 2012 afsløre, at han i fem år i perioden 2007-2012 kørte i lejet limousine (Mercedes 320 BlueTec) med ekstra benplads med privatchauffør for 252.030 kr. Desuden havde han haft et påfaldende stort forbrug af businessclass-billetter. I starten af 2007 fik han opereret sit ene knæ. Formentlig på grund af slidgigt efter at have slæbt rundt på de enorme fødder i mange år. Af denne grund fik han den 20. marts 2007 midlertidig tilladelse til at leje en limousine i rekonvalescensperioden. Sygekørslen i 2007 kostede godt 51.000 kr. Så skete der noget mystisk. Han fortsatte i al hemmelighed og uden tilladelse med at leje limousinen i 2008, 2009, 2010 og 2011. Til og fra Kastrup Lufthavn. Til og fra forskellige fester og repræsentative begivenheder. Og mellem arbejdspladsen og privatadressen i Farum. I flere tilfælde havde han ladet bilen vente til en timepris på 750 kr. i flere timer uden for fine restauranter. I december 2011 fik han sit andet knæ opereret med en ny midlertidig tilladelse. Og i den efterfølgende tre måneders lange sygeperiode eksploderede udgifterne til limousinen til 119.650 kr. Ekstra Bladet forsøgte forgæves at få en kommentar fra manden. Ifølge reglerne skal statsansatte have en særskilt grund til at vælge businessclass på arbejdsrelaterede flyrejser. Da medarbejderne fra Klimaministeriet i 2009 rejste kloden rundt for at forberede COP15 i København, kritiserede Rigsrevisor deres ivrige brug af de dyre businessclass-billetter. Men hvad gjorde manden selv? I 2010 rejste han til Australien, Østrig, Marokko, Tanzania og Sydafrika. Fire af rejserne foregik på businessclass. I 2011 rejste han til Indien, Norge, Tyrkiet, Spanien, Østrig, Luxembourg, Belgien og Warzawa. Fire af rejserne foregik på businessclass. Og i starten af 2012 rejste han til Luxembourg på businessclass. I 2010 rejste han til Sydney i Australien for at deltage i Global Working Group Meeting i perioden 23-25 marts. Altså tre dage. Men han tog afsted fra Danmark allerede den 18. marts og ankom først til København igen den 30. marts. Altså en tur på 13 dage. Det viste sig, at han benyttede lejligheden til at holde ferie i Singapore både før og umiddelbart efter kurset i Australien. Flybilletten kostede 32.000 kr. Ifølge Rigsrevisionens egne regler skal medarbejderne holde sig under et hoteldispositionsbeløb på 1.300 kr. ved overnatning på hotel i Bruxelles. Det »forstod« manden med de store fødder heller ikke. I november 2011 rejste han til Bruxelles for at deltage i et møde i budgetkontroludvalget under EU-parlamentet. I to døgn indlogerede han sig på Radisson Blu EU-hotel til 2.165 kr. pr. døgn. Altså helt i strid med egne regler og en overskridelse af hoteludgifterne på 67 pct. I marts 2012 fik den 62-årige mand med de store fødder nyt job som medlem af Den Europæiske Revisionsret i Luxembourg. Det var han glad for. Med jobbet følger nemlig en tjenestebil med chauffør samt en årsløn efter skat på 1.476.000 kr. svarende til en bruttoløn i Danmark på 3,7 millioner kr. Den seksårige udnævnelse kostede altså skatteyderne ca. 22 millioner kr. Efter afsløringerne bad statsrevisorerne den nye rigsrevisor om en redegørelse for udgifterne. Desuden bad man om en orientering om udgifterne til hans afskedsreception. I et notat til Statsrevisorerne i april 2012 gav Rigsrevisionen sig selv en »næse« (påtale) for ikke at have udfyldt særlige dokumentationsskemaer, at have udfyldt dem mangelfuldt og ikke at have overholdt reglerne for Rigsrevisors udgifter til hotelophold i fem tilfælde. Skatteministeren må ikke snage i personlige skattesager I mange år eksisterede en såkaldt VIP-ordning for Skatteministeriet. Ministeriets ledelse blev af SKAT automatisk orienteret om personlige og erhvervsmæssige skattesager, der kunne få offentlighedens interesse. Dermed kunne skatteministeren sidde og snage i sagerne på sit kontor. Det skete tilsyneladende i 2010, da traktor-Troels (V) var skatteminister, og Gucci-Helles skattesag kørte på sit højeste. Forsøgte han derved at skade sin politiske modstander før folketingsvalget den 15. september 2011? Den 1. januar 2013 fik løjerne en ende. Fra dette tidspunkt afgør SKAT´s direktør alene, om Skatteministeriets departementschef skal orienteres om en konkret skattesag. De to herrer (eller damer) vurderer herefter, om skatteministeren skal orienteres. Under ingen omstændigheder må der udleveres dokumenter fra sagen til ministeren. Kammeradvokaten Staten har siden 1936 haft sin egen advokat. Den såkaldte kammeradvokat. Samme private advokatfirma (Poul Schmidt) med de 20 seniorpartnere har gennem alle årene varetaget opgaven. I 2012 var der 256 ansatte. Og aftalen med staten er en lukrativ forretning. Man sender bare en regning uden timeregnskab. Så klinger pengene i kassen. I 2012 tjente firmaet knap 400 millioner kr. med et overskud på ca. 80 millioner kr. I 2013 fik hver af firmaets seniore advokater lønforhøjelse på en million kr. så den årlige gennemsnitsløn kom op på syv millioner kr. Skatteyderne betaler. Mon ikke man skulle tage denne gyldne ordning op til revision? Folketinget - den lovgivende magt Folketingsåret Et folketingsår varer ifølge Grundlovens paragraf 36 fra den første tirsdag i oktober til næste års ditto. Åbningsdagen starter med en gudstjeneste for Folketinget i Christiansborg Slotskirke. Herefter ankommer monarken (dronning Margrethe) og den øvrige kongefamilie til Christiansborg. De bliver budt velkommen i Rigsdagsgården af folketingets formand. Herefter indtager de deres pladser i den royale loge i folketingssalen. Sædvanligvis falder en eller flere af dem i søvn under de mange ligegyldige taler. Ved kongefamiliens ankomst og afgang fra salen rejser folketingspolitikerne sig op. Det er sædvanlig kotyme. Men det behager ikke alle politikere. Læs: Rejs jer op.....!! Velkommen til Christiansborg Christiansborg Slot har sit eget postnummer - 1240 K. I 2008 udarbejdede folketingets Præsidium i samarbejde med PET nye sikkerhedsforanstaltninger på Christiansborg. Det betyder, at alle personer og bagage skal passere en såkaldt scannersluse ved indgangen til borgen. Samme system er kendt fra lufthavnene. Desuden byggede man en ny indgang til vælgerne via en kælderindgang ved siden af hovedindgangen. Så er politikerne og embedsmændene fri for at bruge samme dør som pøblen. Det kostede ca. 30 millioner kr. med en overskridelse af byggebudgettet på 30 pct. Vær så god at betale. Og brug kælderdøren. »Jydetinget« Vi har demokrati (græsk: folkestyre) i Danmark. Et folkevalgt repræsentativt demokrati, der er defineret af Den Danske Grundlov. Det betyder, at mindst hvert fjerde år skal der udskrives folketingsvalg. De indvalgte 179 politikere (MF´er) udgør Folketinget. Fire af disse kommer fra Grønland og Færøerne. Folketinget er Danmarks lovgivende forsamling. De 179 medlemmer er repræsentanter for aktuelt syv politiske partier. De sammensætter en regering, som udgør landets udøvende magt. De fleste af folketingsmedlemmerne er jyder. Det er forklaringen på, at københavnerne betaler verdens højeste skat. De skal nemlig forsørge jyderne. Ovre i Jylland går man rundt med halm i træskoene og kører i hestevogn. Man står først op klokken 10:00 når landposten kommer. Derefter går man ud og kigger på køerne og får en snak med naboen om de dumme kjøvenhavnere. Ved middagstid har lillemor dækket op med kaffe og hjemmelavet pølse på en ternet dug. Derefter er det tid til en lur. Så er arbejdsdagen forbi. Jydepolitikerne har desuden ordnet det således, at asfalten er i Jylland, og bilerne er på Sjælland. Jow da. Jow da. Jomfrutalerne En jomfrutaler er et nyvalgt uerfarent folketingsmedlem i sin første tale fra Folketingets talerstol. De andre politikere sidder spændt og følger slagets gang. De kaster mønter ind foran vedkommende. Når talen er vel overstået, så opfordres den nye til at købe »kransekage« til forsamlingen for mønterne. Herefter ankommer tjenere med bakker med cognac. Sådan fejredes en jomfrutale for år tilbage. Men formentlig ikke mere. Der er for stor udskiftning af medlemmerne. De ville sejle rundt i en evig brandert. Folketingets præsidium Præsidiet er Folketingets øverste politiske ledelse. Det består af en formand og fire næstformænd. De er alle folkevalgte folketingsmedlemmer. Deres arbejde består i at tilrettelægge folketingets arbejde. Desuden skal de repræsentere Folketinget over for andre landes parlamenter. Med andre ord. De laver absolut ingen ting. Formanden får ca. 1,5 million kr. i årsløn. Desuden fri bil med privatchauffør samt en gratis 130 kvm. stor lejlighed på Christiansborg med udsigt til slotspladsen. De fire næstformænd får også en lejlighed stillet til rådighed. Og det hele er skattefrit. Derfor er jobbet eftertragtet blandt ældre udtjente folketingspolitikere. Det er det til enhver tid siddende politiske flertal, der har det afgørende ord mht. fordeling af formandsposten. Efter folketingsvalget den 13. november 2007 blev præsidiet sammensat således: Nu skulle man tro, at alle disse højt betalte formænd kunne styre tingene. Næeeh, nej. Folketinget har også en direktør. Han laver heller ingen ting. For dette belastende arbejde hævede han pr. 2010 over 2 millioner kr. om året. Lovgivning En af Folketingets vigtigste opgaver er at lave »love« for landet. En ny lov skal vedtages af et flertal af folketingspolitikerne. Loven skal forud gennemgå en første-, anden- og tredjebehandling. Det er for at undgå lovsjusk. En lov kan kun ændres ved at lave en ny lov. Og den skal også vedtages af et flertal i Folketinget. En »bekendtgørelse« er en detailregulering af en lov. Den kan laves af en minister. Bekendtgørelsen skal holde sig inden for rammerne af den lov, som den regulerer. Den er lige så bindende for befolkningen som en lov. Brud på love og bekendtgørelser er strafbart. Det er overordentlig morsomt at betragte politikere blive ramt af deres egne tåbelige love ude i virkeligheden. Hov´sa. Gælder lovene også for mig? Det var da ikke meningen. Et lille eksempel: I 1995 under SR-regeringen skærpede man rygeloven ved at forbyde rygning på offentlige steder som arbejdspladser, institutioner mv. I år 2000 forbød SR-regeringen rygning for elever på skoler. I 2005 under VK-regeringen vedtog et stort flertal i Folketinget at stramme rygeloven ved at cafeer og restauranter skulle anvise specielle rygepladser. I 2007 under VK-regeringen enedes et bredt flertal om helt at forbyde rygning på offentlige steder - herunder sygehuse, busser, tog mv. I 2008 blev aldersgrænsen for at købe tobak sat op til 18 år. I 2012 under S-R-SF-regeringen blev rygning på enkeltmandskontorer og rygning inden- og udendørs på skoler forbudt. Så gik det galt for nogle af de nikotonafhængige politikere. De hylede, klynkede og skreg. Læs: Rygekabinen (V) og Rygekabinen (S) Løgn og vildledning i Folketinget Folketinget er demokratiets motor. Det »fornemste« sted i parlamentarismen. Her skal politikerne fremkomme med deres synspunkter og vedtage de love, hvorefter landet regeres. Dette forhold skal tages alvorligt. Det siger sig selv. Ellers ender Danmark som en bananrepublik. Af samme grund har man belært af dårlig erfaring lavet lovgivning for ministrenes ageren i Folketinget i form af den såkaldte Ministeransvarlighedslov. Den siger, at man ikke må lyve og vildlede i Folketinget. Men det er nogle politikere for dumme til at fortså. I september 2010 udtalte landets konservative vicestatsminister følgende i anledning af »mail-gate«: »Når man er nede i Folketingssalen, så må en minister svare, som man vil...... Hvis du går ned og lytter til debatten i folketingssalen, så vil du opleve i forbavsende høj grad, at politikerne ikke svarer på det, de bliver spurgt om......!!!« Med andre ord. Der er gået inflation i begreberne »løgn« og »bedrag« i Folketinget. Der lyves, vildledes og tales uden om til den helt store guldmedalje. Politikerne ved det. Men befolkningen får det kun at vide, hvis medierne opdager det. Det er en af grundene til, at vi har lavet dette website. Kommissionerne Et flertal i Folketinget kan til enhver tid nedsætte en såkaldt »kommission« til undersøgelse af en sag hos en offentlig forvaltning, lokalpolitiker eller minister. Herefter scorer en mindre hær af advokater, bisiddere, sekretærer mv. kassen i adskillige år. En dag i retten løber typisk op i 245.000 kr. alene i advokatsalærer. En bisidder (advokat) får typisk 14.400 kr. pr. dag. Dertil kommer udgifter til husleje på mange millioner kroner. Og ofte afdækker kommissionerne intet væsentligt eller absolut ingen ting. I perioden 1983-2013 brugte man 350 millioner kr. på kommissioner. I perioden 1999-2012 kostede de fire nedenstående kommissioner skatteyderne knap 160 millioner kr. (kilde: BT): Pr. 2012 var der fire arbejdende kommissioner: Christiansborg fejrer islamisk ramadan Mandag den 6. september 2010 fejrede Christiansborg afslutningen på den islamiske ramadan for tredje år i træk. Den tyrkiske avis ZAMAN betalte og arrangerede festen. Avisen er en del af en islamisk fundamentalistisk bevægelse, der som formål har at islamisere hele Tyrkiet. Den tyrkiske socialordfører fra Socialistisk Folkeparti var avisens repræsentant til begivenheden. Hun havde inviteret 180 gæster til spisning i Snapsetinget (Folketingets restaurant). Eksempelvis deltog socialministeren fra Venstre, finansordføreren fra Enhedslisten, IT-ordføreren fra Socialdemokraterne og en tidl. overrabiner. Statsminister bilags-Lars (V) var også inviteret. Men han meldte afbud. Ramadanen blev behørigt fejret med suppe, fisk og is. Avisen ZAMAN viste billeder og film. Og de deltagende politikere lod sig gladeligt fotografere. Et folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti kritiserede den islamiske fest på Christiansborg. Det fik den tyrkiske SF´er til at svare, at »hvis du ikke bryder dig om det danske folkestyre og respekten for mindretal, så skulle du måske overveje at slå dig ned et andet sted i verden......« Den tyrkiske politiker mener altså, at danske kritikere af islam skal forlade Danmark for at gøre plads til muslimerne. Folkemødet på Bornholm I 2011 og 2012 i juni måned rejste samtlige folketingspolitikere til Bornholm i tre dage til såkaldt Folkemøde. Det skal tilsyneladende være en årlig tilbagevendende tradition. Formålet skulle være at give folket en mulighed for at møde politikerne. I virkelighed er det tre dages skatteyderbetalt ferie for de deltagende politikere og embedsmænd. Regningen på adskillige millioner kroner havner hos skatteyderne. På Folkemødet i weekenden 15-17 juni 2012 i Allinge mødtes statsrevisorerne med Rigsrevisor og Folketingets Ombudsmand fredag eftermiddag i to timer på det lokale bibliotek. Efter den lille hyggesnak nød man en god frokost på Allinge Røgeri med udsigt over Kampeløkken Havn. Maden blev skyllet ned med store kolde fadøl. Efter de store anstrengelser overnattede herskabet på Strandhotel Abildgaard i Allinge til 4.000 kr. pr. person. Udgifterne for det lille 2-timers møde løb op i 40.000 kr. (kilde: BT). Energisvineri på Christiansborg I november 2007 afslørede Elsparefonden, at der bruges mere energi om natten på Christiansborg, end der bruges i andre offentlige bygninger om dagen. Lys, computere og andre installationer står tændt døgnet rundt. Desuden skulle vinduerne være utætte. Derfor er der fuld knald på radiatorerne. Selvfølgelig sviner politikerne med energien. Skatteyderne betaler regningen. Ministerielle sammenlægninger Når en ny regering tiltræder, så så skal tingene laves om. Koste hvad det vil. De nye ministre har fikse ideer. Og det koster altid penge. Det er de fløjtende ligeglade med. Skatteyderne betaler. Eksempler nedenfor (kilde: Ekstra Bladet). Udgifterne går til nye skilte og adgangskort. Nyt brevpapir. Nye telefonnumre og istandsættelse af kontorer. Desuden skal der lige festes med behørig indtagelse af sprut og pindemadder, mens man beundrer de nye websites. Løsgængerne En løsgænger i Folketinget er en folkevalgt politiker uden partipolitiske tilhørsforhold. Nogle har selv meldt sig ud af deres parti. De fleste er blevet smidt og sparket ud. De fører en skyggetilværelse i tinget og sidder bagerst i salen på den såkaldte »grebning«. Ved et kommende valg ryger de ud af Folketinget. Løsgængerne er en belastning for skatteyderne. I en overgangsordning på seks mdr. har de ret til at modtage 39.951 kr. om måneden til assistentbistand og andre udgifter. Disse penge tilgår sædvanligvis folketingsgrupperne. I 2006 blev der udbetalt ialt 101 millioner kr. i gruppestøtte. I 2007 var der fire løsgængere i Folketinget. Det kostede skatteyderne 958.824 kr. (kilde: Politiken.dk). Wikipedia Som bekendt er det en ren loppetjans at være ansat som embedsmand på Christiansborg. Det meste af dagen går med at pille næse, læse aviser og gå rundt på gangen og spille smart. Nogle sniffer kokain på lokummerne. Desuden bruges tiden på at opdatere interleksikonet Wikipedia til chefens fordel. Stik imod enhver regel og anstændighed. Et leksikon skal være neutralt uden politisk reklame for politiske fæhoveder. Men det er ikke sivet ind hos tykhovederne på Christiansborg og omegn. Wikipedia har adskillige gange måttet advare og give IP-adressen på Christiansborg karantæne for at tilgå leksikonet med rettelser og tilføjelser. »Vandalisering med ord« - kalder man det på Wikipedia efter at have observeret 344 bizarre rettelser fra Christiansborg i perioden 2005-2012 (kilde: BT, jan. 2013). Hvem får sin Wikipedia-profil sminket? Læs: Alkoholpolitik På Christiansborg er der retningslinjer for embedsmændenes og andre medarbejderes forbrug af alkohol i arbejdstiden. Men der er ingen regler for folketingspolitikernes alkoholforbrug. De kan bælle sig så stang hamrende spritstive og bovlamme, de vil. I tide og utide er politikerne ude i medierne med formaninger om alle andres alkoholforbrug. Men i Folketinget kan de sidde i en ordentlig koger eller godt bagstive og stemme om love og regler for befolkningen. Det er naturligvis komplet vanvittigt. Det går naturligvis galt for nogen. Eksempler nedenfor: Snapsetinget I 2010 indførte VK-regeringen og Dansk Folkeparti loft over prisen på kommunalt udbragt mad til folkepensionister. Leverandørerne kunne ikke selv styre grådigheden. Priserne var ved at eksplodere for en gang lunkent vakkumpakket hundeæde. Fra den 1. juli 2010 kostede en hovedret 45 kr. Prisen steg til 46 kr. den 1. januar 2011. Og fra 2012 kostede den 47 kr. Men hvad med de vellønnede folketingspolitikere med årlige indtægter på 700.000 - 1.500.000 kr.? Hvad betalte de i 2011 for en hovedret i Snapsetinget på Christiansborg? De betalte højest 36 kr. for en luksusret fra Meyers Kantiner. Hvert måltid er nemlig tilskudsberettiget med 47 kr. I virkeligheden skulle de betale 83 kr. for måltidet (kilde: Ekstra Bladet). Skatteyderne inkl. pensionisterne betaler altså 57 pct. af politikernes mad. Utroligt. Kokainmisbrug på Christiansborg I november 2006 undersøgte dagbladet B. T. 30 toiletter på Christiansborg for spor af kokain. Testen var identisk med politiets testmetode og således 100 pct. sikker. På tre toiletter i Provianthuset fandtes spor af frisk narkotika. På et dametoilet ved Dansk Folkepartis lokaler fandt man spor af kokain. På to toiletter ved lokaler tilhørende Enhedslisten og Det Radikale Venstre fandt man kokainrester. Folketingets formand var forfærdet. Han anmeldte efterfølgende sagen til Københavns Politi. De skal nu finde narkomanerne. I januar 2007 blev en medarbejder fra Folketingets administration sigtet af Københavns Politi for besiddelse af narkotika. Personalet havde selv kontaktet ordensmagten. To betjente anholdt manden, mens han var i besiddelse af 0,75 gram kokain samt flere tomme poser. Han blev herefter sigtet for besiddelse af tre gram kokain. Den pågældende blev efterfølgende fritaget for tjeneste. Vi vidste det! Der er naturligvis en logisk forklaring på politikernes tåbeligheder. De sidder på lokummerne og sniffer coke. Derefter går de i Folketinget og kvajer sig. Vi venter spændt på resultatet af efterforskningen. Hvem er narkomanerne på Christiansborg? Hvilke politikere købte kokain af den anholdte mand? Rygekabiner og rygeforbud på Christiansborg Da geden (A) blev formand for Folketinget efter folketingsvalget den 15. september 2011, gjorde tillidsrepræsentanterne for folketingets ansatte ham opmærksom på den sundhedsmæssige problematik omkring tobaksrygningen på stedet. Sammen med de øvrige partiers gruppeformænd fik han herefter flertal for at gennemføre et rygeforbud på enkeltmandskontorerne på Christiansborg pr. 1. januar 2012. På disse kontorer sidder især ministre, departementschefer, afdelingschefer mv. Til gengæld blev der opstillet et antal nye rygekabiner. I forvejen er der generelt rygeforbud inden døre på Christiansborg. Nu skulle forbuddet også gælde de fine middagsherrer og damer. Venstre, Dansk Folkeparti og Ny Alliance var imod forbuddet. Søren Espersen (DF) og Bertel pis-mig-i-øret bims (V) hylede, klynkede og skreg. Den nye fødevare- og forbrugsminister (A) i S-R-SF-regeringen opstillede sin egen rygekabine i ministerkontoret. Der skulle skam ikke gælde de samme regler for rygning på borgen som i resten af landet. I marts 2006 besluttede Folketingets ledelse sig for at opstille fire rygekabiner på Christiansborg. Man lejede kabinerne af firmaet Smoke Solution Aps. for 7.600 kr. pr. kabine pr. måned inkl. service. I 2012 havde det kostet skatteyderne 2.006.400 kr. I maj 2012 afslørede Ekstra Bladet, at man kunne købe fire identiske kabiner for en nypris på kun 640.000 kr. Folketinget havde altså betalt en overpris på 300 pct. for kabinerne. »Vi har da gjort en god forretning. Vi klager ikke. Absolut ikke.....« - udtalte en af medejerne af firmaet til avisen. I 2010 og 2012 købte Folketinget de fire kabiner for i alt 30.000 kr. Ekstra Bladet spurgte den 18. april 2012 Folketinget om rygekabinernes samlede lejeudgifter. Den 27. april oplyste man, at Folketinget havde købt kabinerne. Men man oplyste ikke om udgifterne. Der kom først svar på spørgsmålet den 16. maj, efter at avisen havde spurgt anden gang. Folketinget prøvede altså at skjule sandheden. Gratis iPhones og iPads I 2010 fik alle 179 folketingsmedlemmer samt mange af folketingets medarbejdere tilbudt en gratis iPhone af mærket »iPhone 3GS« på 16 gigabyte. Den koster ca. 5.500 kr. stykket i butikkerne (kilde: B.T.). Folketingets sikkerhedschef gav de glade modtagere besked på ikke at opdatere deres telefoner. På trods af, at der ikke var installeret sikkerhedssoftware. Dermed kunne ethvert skolebarn hacke sig ind på telefonerne og læse brugernes private e-mails. Det opdagede Ekstra Bladet i august 2011. Så fik sikkerhedschefen en skideballe. Under åbningsdebatten den 7. oktober 2010 fremviste ferie-Lene (K) ivrigt sin iPhone til statsminister bilags-Lars (V). Under afslutningsdebatten tidligere på året blev et socialdemokratisk folketingsmedlem set opdatere sin Facebook-profil 59 gange. Det fik folketingets formand til at foreslå et forbud mod brug af iPhones i Folketinget. Efter folketingsvalget den 15. september 2011 blev »geden« (A) formand for Folketinget. Så blev der delt nye gaver ud. Alle 179 folketingsmedlemmer fik fra nu af tilbudt en skatteyderbetalt iPad. Så kan de sidde i folketingssalen og besvare deres private e-mails. Nu vil politikerne bruge tiden i Folketinget til at SMS´e, surfe på internettet og opdatere deres Facebook-profiler. Bilags-Lars (V) kan sidde og surfe porno. Skatteyderne betaler for det hele. Men brugerne skal vel selv betale deres multimedieskat? Politiske fløje Princippet i dansk politik er meget enkelt. Der er to fløje: Den »borgerlige« fløj (højre-fløjen el. blå blok) og den »socialistiske« fløj (venstre-fløjen el. rød blok). De to fløje har i virkeligheden samme politiske program. Stjæl skatteydernes penge. Inddeling nedenfor:
Folketingssalen Folketinget mødes i folketingssalen på Christiansborg Slot i København. Der afholdes ialt ca. 100 møder i løbet af 28 uger om året. Resten af tiden pjækker politikerne for at drikke rødvin og skrive ligegyldige bøger om sig selv. De har nemlig ingen officiel fast arbejdstid. Folketingsmøderne bliver ofte transmitteret direkte på DR2. Som regel ser man kun 15-30 MF´ere i salen. Resten af de 179 politikere holder pjækkedag. Eller også sidder de på kontorerne, hvor man har installeret højttalere, der transmitterer folketingsdebatten. Så behøver de ikke at bevæge sig ned ad trapperne. Ved afstemninger skal der dog være mindst 105 medlemmer til stede. Så skændes de om, hvem der skal gå i salen og bruge energi på at trykke på knappen. Nu skulle man tro, at denne store tomme sal kunne passe sig selv. Næeh, nej. Ialt 440 mennesker er ansat til jobbet. Man har eksempelvis ansat en folketingsformand, fire næstformænd og fire tingsekretærer. Formanden skal sørge for god ro og orden. Han skal sørge for, at politikerne ikke bander og råber højt. Han skal gribe ind, hvis politikerne viser fuckfingeren og kommer op at slås. Denne lille loppetjans aflønnes med 1,4 million kr. om året. Resten af staben udgøres af direktører, sekretærer, vagter, bude og rengøringsfolk. Skatteyderne betaler. Analslaven i Folketinget Onsdag den 29. maj 2013 var der afslutningsdebat i Folketinget før politikernes tre måneder lange sommerferie. I salen er der opkobling til et trådløst netværk. Dermed kan politikerne sidde og chatte på eksempelvis Twitter. Men uden for Christiansborg kan man også følge med. Og pludselig var der en besked fra »analslaven« skrevet fra Folketinget (kilde: MetroXpres)!!! Hvem er analslaven i Folketinget? Journalisterne og flugtvejene Omkring 100 journalister har i dagtiden konstant ophold på Christiansborg for at holde øje med politikernes gøren og laden - eller mangel på samme. Derved får befolkningen hurtig besked. Når der er indgået et forlig, behov for speciel information eller ønske om tilsvining af politiske modstandere, så stimler toppolitikerne sammen i flokke i nakken på hinanden for at smile, nikke og sige kloge ord til journalisterne. Især når tingene bliver transmitteret på TV. Så er det dejligt at være politiker og få gratis reklame. I de små hjem sidder pårørende og nyder synet af far eller mor højt på strå. Men når journalisterne er med til festen, så kommer de også til balladen. Kvajesagerne, løgnene, plattenslageriet og ulovlighederne. Så ryger kæden af for politikerne. Ingen kommentarer. Nu flygter de rundt på gangene, og lader som om de taler i mobil. Skynder sig ind på et tilfældigt kontor. Der er nemlig mange krinkelkroge på Christiansborg. Og det er politikerne glade for. Umiddelbart bag folketingssalen findes eksempelvis et lille baglokale til politikerne. Med en elevator kan man herfra køre ned på en indskudt etage, hvor embedsmændene holder til. Via en lille vindeltrappe kan man herfra komme ned til en dør på stueplan kun få meter fra udgangen. Og denne hemmelige flugtrute benyttes flittigt. Så skal man ikke forklare plattenslageriet. I 2013 gav Folketingets formand en journalist og en fotograf fra Ekstra Bladet seks måneders karantæne for at have interviewet kødvaskeren (K) i 36 sekunder. Læs: Utroskab, straks-skilsmisse og ny lejlighed
Den bageste række i folketingssalen kaldes »grebningen«. Disse pladser er forbeholdt løsgængere, novicer samt anden- og tredjerangspolitikere. På væggen over talerstolen i folketingssalen hænger fire figurer lavet af billedhuggeren J. N. Sondrup. De symboliserer visdom, årvågenhed, retfærdighed og sandhed. Ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha! Visdom og sandhed. Ha ha ha ha ha ha! Figurerne burde hedde: dumhed, sløvhed, uretfærdighed og løgn. Over talerstolen hænger et vægtæppe skænket af Augustinus-fonden i 1987. Tæppet har titlen: »Som en rejselysten flåde«. Se: Fuprejser Offentlighed i Folketinget Møder i folketingssalen er offentlige, og kan overværes fra tilhørerpladserne. Man skal opføre sig pænt. Man må ikke råbe og skrige og fortælle politikerne sin mening. Man må heller ikke kaste med tomater og rådne æg - desværre. Overtrædelse af reglerne kan medføre straf iflg. straffelovens §137 stk 2. Den 19. april 2010 var 28 personer fra »bedsteforældre for asyl« mødt op til 1. behandling af en ny udlændingelov i Folketinget. Da integrationsministeren (muslim-Birthe)(V) holdt et indlæg fra talerstolen, brød de 28 bedsteforældre ud i sangen »Barndommens land« af Benny Andersen. Venstreministeren blev rasende. »Stands mødet, så bliver de straffet.....« - råbte hun hysterisk. Efterfølgende blev de anholdt af politiet og senere hver især idømt en bøde på 1.500 kr. i byretten. Akut sygdom er dog enhver mands herre. Man kan blive dårlig og brække sig ud over rækværket!! Det kan vist ikke være ulovligt. Vær opmærksom på, at der er overvågningskameraer i salen. Der er møde i Folketinget tirsdag og onsdag kl. 13:00 samt torsdag og fredag kl. 10:00. Bestilling af besøg og omvisninger på tlf. 33 37 55 00. §-20 spørgsmål og andet pjat Folketingets politikere kan stille spørgsmål om offentlige anliggender til regeringens ministre. Det er en demokratisk rettighed. Dette foregår som samrådsspørgsmål, udvalgsspørgsmål og paragraf-20-spørgsmål i spørgetiden i Folketingssalen. Ofte bliver der stillet totalt meningsløse og tåbelige spørgsmål for at drille ministeren. Vanvittig papegøje- og tågesnak fra politiske originaler. Besvarelse af et spørgsmål kræver ofte stor forberedelse af ministeren og ministeriets embedsmænd. Det koster altså skatteyderne en masse penge. Men det tænker politikerne ikke på. De er vant til bare at bruge løs. Den 8. maj 2006 skrev MetroXpress, at mange af politikernes spørgsmål i virkeligheden stammer fra de såkaldte lobbyister. Det er repræsentanter for forskellige private interesse- og erhvervsorganisationer. De kontakter en folketingspolitiker, der har sympati for deres sag. Derefter bliver spørgsmålet taget op i Folketingssalen. På denne måde fungerer politikerne bare som en slags sendebud. Netavisen Altinget.dk skulle have kendskab til flere af den slags lobbyister. Lobbyisternes metode er ikke ulovlig. Men hvis der bliver givet gaver og penge under bordet i samme anledning, så kaldes det korruption. Og det er strafbart. I 2012 var det blevet for meget for de nye folketingsmedlemmer. De kaldte Folketinget en »børnehave«. »Niveauet var ofte langt højere i de gymnasieklasser, hvor jeg underviste for nylig. Og man længes sommetider efter at være et sted, hvor diskussionerne fører til konstruktive resultater......« - udtalte forsvarsordføreren fra Dansk Folkeparti til B.T. i februar 2012. Folketingets udgifter Politikerne hygger sig på Christiansborg. Der er ingen mødepligt. Man kan bare blive hjemme under dynen eller tage en tur i sommerhuset. Der kan man sidde og drikke rødvin eller skrive en bog. I den dejlige rødvinsbrandert får man fikse og guddommelige ideer. Dem lækker man til pressen, før andre finder på det samme. Befolkningen står tilbage som store måbende spørgsmålstegn. Er politikerne idioter? Christiansborg og omegn er udtamponeret med skatteyderbetalte kontorer. Herfra kan politikerne kigge ud på deres hårdtarbejdende undersåtter. Sekretærerne har mødepligt og sørger for, at kaffen er klar. Hvis politikerne møder på arbejde, skal de bare sætte sig ned og kigge i computeren. Læse et par e-mails. Tale lidt i telefon. Kigge i kalenderen. Så er det tid til en times frokost i kantinen. Over middag går man til et enkelt udvalgsmøde og spiser en kage. Derefter er arbejdsdagen forbi. Klokken 14:00 går man hjem. Farvel. Vi ses måske om et par dage. Politikernes dagdrivertilværelse i Folketinget koster skatteyderne ca. 1 milliard kr. om året. Formandsposten gives til gamle udslidte folketingspolitikere. De skal ingenting lave for deres årsløn på over en million kroner. De løbende udgifter kan de heller ikke styre. I perioden 2003-2008 var folketingets formand en gammel venstrepolitiker med en bemærkelsesværdig langsom tankegang. Det gik naturligvis galt. Merudgifterne eksploderede med ca. 70 millioner kr. fra 899 millioner i 2003 til 969 millioner kr. i 2008. Hvert år bruger Folketinget ca. 2,2 millioner kr. på gaver og festlige aktiviteter. Under udenlandsrejser bruger politikerne ca. 270.000 kr. på gaver. En fest for Christiansborg-journalister i 2008 kostede 300.000 kr. Møder med grøndlandske politikere kostede 400.000 kr. Folketingets åbning den første tirsdag i oktober koster hvert år ca. 90.000 kr. Se 2004-regnskabet nedenfor:
(kilde: folketinget.dk) Kvinder i Folketinget Efter folketingsvalget den 15. september 2011 var der 70 kvindelige folketingsmedlemmer svarende til 39,1 pct. Det største antal nogensinde. Rappenskralderne møver sig ind. Folketinget og indvandrerne Ca. 10 pct. af den danske befolkning udgøres af fremmede nationaliteter og deres efterkommere (1. januar 2002: 147.000. April 2011: 562.000). Den danske stat har derfor som målsætning, at fire pct. af de ansatte i statens område skal have udenlandsk baggrund. I tide og utide kritiserer politikerne erhvervslivet for ikke at ansætte udlændinge. Det viser sig at være rent hykleri for de fleste politikeres vedkommende. Efter folketingsvalget den 15. september 2011 kom kun fire politikere med indvandrerbaggrund i Folketinget. Det er 2,2 pct. De fire MF´ere var fra Det Radikale Venstre (2), Venstre (1) og Socialistisk Folkeparti (1). Personalestyrelsen har lavet en opgørelse over antal udlændinge og deres efterkommere i ministerierne. Se tabellen nedenfor:
Hættemåger på Folketingets talerstol Den 8. april 2008 besluttede Folketingets Præsidium (fem mænd), at det er tilladt at bære et religiøst tørklæde til dække af håret på talerstolen i folketingssalen. Den muslimske burka kan dog ikke tillades. Den forhindrer en sikker identifikation af pågældende person. Det er altså nu tilladt at bære et religiøst »kyskhedsbælte« på hovedet i Folketinget. En muslimsk kvindeundertrykkende klud, der symboliserer forskellen mellem »tro« og »vantro« samt »rene« og »urene«. Det er ret utroligt. En almindelig dansk klaphat eller en cowboyhat må ikke bæres på talerstolen. Folketinget aflyttes I juni 2008 vedtog et snævert flertal i den svenske Riksdag, at den svenske efterretningstjeneste pr. den 1. januar 2009 må aflytte al e-mail, internettrafik og mobiltelefoni, der krydser den svenske grænse. Det danske folketing er kunde hos det svenske TELIA. En stor del af IT-kommunikationen på Christiansborg bliver derfor sendt tur/retur over den svenske grænse. Det betyder, at Forsvarets Radioanstalt i Sverige lytter med. Der er selvfølgelig kun een løsning. Annuller abonnementet hos TELIA. Afdankede politikere Når en folketingspolitiker forlader sit job, så er vedkommende totalt ligegyldig i de politiske sammenhænge på Christiansborg. Så enkelt er det. Man har naturligvis ret til at sige sin mening om politik. Men man er ikke med, hvor beslutningerne tages. Og det har visse afdankede politikere meget svært ved at acceptere. De betragter stadig sig selv som uundværlige autoriteter. I tide og utide fremhæver de egne kvaliteter og gamle politiske »sejre« i medierne. Og alle er ligeglade. Læs eksempelvis om den tidligere udenrigsminister fra Venstre, der stadig tror, at han i egen høje person reddede de baltiske lande fra russerne: Verdens klogeste mand Politiske partier som arbejdsgivere Alle politiske partier i Folketinget fungerer i høj grad som arbejdsgivere for en masse lønnede medarbejdere. Folketingspolitikerne hyler og skriger vedvarende om fordelene ved den danske arbejdsmarkedsmodel. Den sikrer ro på arbejdsmarkedet. Den er betinget af aftaler om løn, arbejdsforhold, ferie mv. mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO (Lønmodtagernes Organisation). Og den er betinget af et betalt medlemsskab af disse organisationer. Men er de politiske partier som arbejdsgivere medlem af DA? Næeh, nej. De fører sig frem med egne hjemmelavede regler om løn, overarbejde, barsel mv. over for deres lønnede medarbejdere. Hvis man ikke makker ret, så falder der bare en fyreseddel. Hvad kalder man det? Ynkeligt hykleri Ulønnet arbejdskraft Hvert år modtager de politiske partier og deres landsorganisationer over 100 millioner kr. i skatteyderbetalt partistøtte. Det har politikerne selv gennemført med lovgivning. Pengene skal eksempelvis bruges til aflønning af kontorpersonale. Alligevel søger partierne hvert år ulønnet arbejdskraft. Ofte unge mennesker i et uddannelsesforløb. De skal så varte politikerne op i et slavelignende ansættelsesforhold uden løn. Nogle får tiden meriteret som en del af deres uddannelse. Men ikke alle. Det er ret utroligt, at især de socialistiske partier med deres råben og skrigen om beskyttelse af de økonomisk svagest stillede vil være bekendt at udnytte folk på den måde. Hykleriet kender ingen grænser. Læs om slaveriet hos en radikal folketingspolitiker: Ulønnet arbejdskraft I 2013 udnyttede flg. partier unge mennesker (kilde: BT, maj 2013): Hvorfor accepterer unge mennesker at arbejde ulønnet for politikerne? Det er ganske uforståeligt og helt ude af trit med almindelige arbejdsmarkedsprincipper. Hvor er fagbevægelsen i disse sager? Hvorfor laver de røde drukmåse ikke blokade af Christiansborg? Og hvor er SKAT? En ulønnet medarbejder må da kræve modregning på årsopgørelsen. Ministerierne En veritabel hær af medarbejdere og tyndbenede embedsmænd er ansat i ministerierne i området omkring Christiansborg. Fælles for dem alle er deres uforståelige højrøvethed. De synes alle ynkeligt, at de er havnet på toppen af kransekagen. Selv om deres gennemsnitsløn ligger under niveauet for et tilsverende job i det private erhvervsliv. Nogle fakta nedenfor.
Tilbage til top |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
