|
|
|
Kongehuset og Grundloven Det danske kongelige enevælde blev afskaffet i 1849, da Kong Frederik d. 7 underskrev Den Danske Grundlov. Kongehuset mistede sin politiske magt, og styreformen overgik til repræsentativt demokrati. Men Grundloven definerer stadig Kongen som Danmarks regent. Rent juridisk har vi stadig et regerende monarki. Et modificeret royalt enevælde. Det er totalt latterligt og helt ude af trit med virkeligheden. Ifølge Grundlovens §2 er regeringsformen i Danmark »indskrænket-monarkisk«. I §3 står der, at »den lovgivende magt er hos Kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos Kongen«. Grundloven er således ikke tidssvarende på disse punkter. I den virkelige verden ligger den lovgivende magt udelukkende hos Folketinget. Den udøvende magt er hos regeringen - og ikke hos kongen. Kongehuset har absolut intet at skulle have sagt i denne sammenhæng. Kongen eller dronningen godkender alle nye regeringer - men det er en ligegyldig formalitet. Politikerne begår i virkeligheden grundlovsbrud ved ikke at lade dronning Margrethe besidde den fulde udøvende magt. Hvor længe skal disse ulovligheder fortsætte? Spørgsmålet er: Hvornår skal vi afskaffe Kongehuset? Kongehuset og menneskerettighederne Det er krænkende for enhver retsbevidsthed og i strid med civiliseret tankegang, at kongehusets medlemmer har særstatus i forhold til befolkningen. Royalitet er i direkte modstrid med internationale konventioner. I menneskerettighederne defineret af FN står der følgende: I Den Danske Grundlov står der følgende: §13: Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig.... Enhver kan se, at der ikke er overensstemmelse mellem menneskerettighederne og Den Danske Grundlov. Ifølge Grundloven er der forskel på folk. De kongelige står over loven. De nyder større frihed og har flere rettigheder end de mennesker, der forsørger dem. Det hænger ikke sammen. Det er ren romantik og støv fra enevældens tid. Det skal naturligvis laves om. Dronningerunden skal afskaffes I marts 2010 lavede Rambøl / Analyse Danmark en meningsmåling om dronningens nuværende funktion som den person, der udpeger en nyvalgt regering (den såkaldte »dronningerunde«). Det viste sig, at 53,9 pct. af de adspurgte mente, at Folketingets formand burde besidde denne funktion. Kun 42,6 pct. gik ind for den nuværende ordning. Monarken skal ikke underskrive love Den til enhver tid siddende danske monark underskriver alle love, som vedtages i Folketinget, før de træder i kraft. I marts 2010 lavede Rambøl / Analyse Danmark en meningsmåling om emnet. Det viste sig, at et flertal på 49,7 pct. af de adspurgte mente, at dronningens underskrift ikke er nødvendig. Kun 46,8 pct. mente, at dronningen fortsat skal underskrive lovene. Statsrådet Alle nye love i Danmark skal underskrives af monarken ved et såkaldt Statsråd i overensstemmelse med Grundlovens §17. Det er sidste levn fra enevældens tid. I virkeligheden har kongehuset intet at skulle have sagt i denne sammenhæng. Ingen monark i nyere tid har nogen sinde nægtet at underskrive en lov. Ved Statsrådet fremlægger de relevante politikere deres lovforslag. De bliver herefter underskrevet af kongen el. dronningen. Og det er en drøn hamrende kedelig og ligegyldig begivenhed. Det afslørede en tidligere Konservativ transportminister - Flemming sko - i sin bog »Politik til tiden« fra september 2008. Ifølge bogen falder mange politikere i søvn omkring bordet. Eksempelvis »Rottweileren« fra Venstre. Men på trods af dette åbenlyse tidsspilde skulle dronning Margrethe ønske at fastholde proceduren. Naturligvis. Hun har ikke andet at lave. Hendes første Statsråd foregik med den socialdemokratiske regering den 15. januar 1972 efter faderens død. Statsminister Krag opfattede mødet som totalt ligegyldigt. Efterfølgende deltog Margrethe i 500 Statsråd frem til hendes 40-års jubilæum som regent den 15. januar 2012. Og dette runde tal lovede VK-regeringen at fremprovokere. Normalt afholdes 8-10 statsråd årligt. Det skulle give knap 400 råd på 40 år. Men i tiden op til jubilæet accelererede den kongetro borgerlige regering antallet af råd, således at nr. 500 blev afholdt søndag den 15. januar 2012. Så fik man det pæne runde tal til ære for Margrethe. Og spildte alles tid. »Der bliver brugt megen tid på at læse lovforslag op for hinanden og holde Statsråd, som ikke har nogen praktisk politisk betydning, men lægger beslag på både vigtig ministertid og vigtig dronningetid......« - udtalte SF´s politiske ordfører til Jyllands-Posten i januar 2012. Det samme mente SF´s miljøminister. Læs: Nytårstaffel 2012 Afstemning om Kongehuset I starten af august måned 2006 afholdt Ekstra Bladet en afstemning om Kongehuset på deres internetavis. Folk blev spurgt, om de ville betale til kongehuset, hvis det var frivilligt. 43.205 læsere deltog i afstemningen. Og resultatet var klart. 62 pct. af de adspurgte ville ikke betale, hvis det var frivilligt. I december 2008 afholdt avisen endnu en afstemning på internettet. Man blev spurgt, om de kongelige er pengene værd. Ud af 19.852 afgivne stemmer mente 59 pct., at de kongelige ikke er pengene værd. Tendensen er krystalklar. Et massivt flertal af befolkningen ønsker at afskaffe det skatteyderbetalte monarki. Hvad venter vi på? Royalitet er udemokratisk Royalitet er en anakronisme, som hviler på en stenalderagtig primitiv ideologi, hvor mennesker ophøjes til konger og dronninger på baggrund af deres slægt. Man fødes til sin udemokratiske status uanset evner og kvalifikationer. Det danske kongehus hviler således udelukkende på støvet historie og tradition. Det er et fortidslevn. Det har ingen eksistensberettigelse i det 21. århundrede. De kongelige og deres afkom har absolut ingen demokratisk funktion. Alligevel definerer Grundloven stadig deres indflydelse i denne sammenhæng. Det er direkte anstødeligt for demokratisk bevidste mennesker - og efterhånden en overordentlig stor belastning for skatteyderne. Det er komplet uforståeligt, at politikerne bliver ved med at hælde skatteyderpenge i denne sære familie. Efter Grundlovens tilblivelse i 1849 overgik kongehusets rolle til symbolværdi. Kongen eller dronningen blev et symbolsk samlingspunkt for befolkningen. I dag har kongehuset udelukkende »kendis-værdi«. De kongelige fører sig ivrigt frem blandt jetsettet og andre offentligt kendte personer. Vi kender dem kun fra de kulørte ugeblade. Vi ser dem feste, drikke og fulde sig. Vi ser dem bryde dansk lovgivning. Vi følger med i deres ynkelige utroskab. Vi oplever dem udleve deres skatteyderbetalte luksusliv for fuld udblæsning. Og skatteyderne står tilbage med regningen. Grev Ingolf imod Kongehuset I februar 2010 fejrede dronning Margrethes fætter - grev Ingolf - sin 70-års fødselsdag. I den anledning blev han interviewet af JyllandsPosten. »Margrethe har klaret det flot. Noget andet er så, hvordan det skal gå med monarkiet, og om den lille Christian bliver den sidste i kongerækken. Men det er ikke mit problem.....« - udtalte han. Vi giver greven fuldstændig ret. Afskaf Kongehuset Argumenterne De kongelige er ganske almindelige mennesker. De sidder på lokum og prutter og piller næse ligesom alle os andre. De har de samme svagheder og fejl. De skændes og siger dumme ting. Og de tænker de samme tanker. Desuden gifter de sig ind i ganske almindelige familier. Det er komplet uforståeligt for alle normalt tænkende mennesker, at denne familie skal forkæles og forgyldes af skatteyderne. De eneste mennesker, der har fordel af kongehuset, er den kreds af lakajer og rygklappere, som de kongelige omgiver sig med. De er oftest mere snobbede og højrøvede end de kongelige selv. Desuden tjener de ligegyldige kulørte ugeblade godt på det royale cirkus. For alle andre mennesker er de kongelige bare en økonomisk hovedpine. Når man diskuterer kongehuset med undersåtter, så hører man disse argumenter: Rent vrøvl. De kongelige koster os over 300-400 millioner kr. om året. På officielle udlandsrejser fører de sig frem på stiv og højrøvet menneskefjern facon. Vi kan sagtens finde billigere og mere kompetente repræsentanter for Danmark. Dansk erhvervsliv må komme ud af hængekøjen og lære at stå på egne ben. Hvis de behøver royale barnepiger for at sælge deres varer, så kan de jo bare ansætte dem. Hvis man er afhængig af prins Henrik for at drive forretning, så bør man lade nogle andre tage over. Helt ærligt. Har det tyske og amerikanske erhvervsliv måske konger og dronninger til at babysitte sig? De er ganske almindelige mennesker bag kulisserne. De er ikke en skid mere »søde« end nogen som helst andre mennesker. Kongehuset har aldrig været til folkeafstemning. Det tør politikerne ikke. Så ville det royale cirkus blive afskaffet. Vi har bare arvet denne mærkelige familie fra vores forfædre. Grundloven skelner ikke mellem en regeringsleder og en statschef. Hvis vi afskaffer kongehuset, så fortsætter regeringsformen bare uanfægtet uden et kongehus. Statsministeren bliver samtidig statschef - til samme løn. Nøjagtig som i USA. I øvrigt koster den Irlandske præsident 16 mio. kr. pr. år. Præsidenten i Østrig koster 31 mio. kr. om året. Den finske præsident koster 69 mio. kr. om året. Til sml. koster det danske kongehus 300-400 millioner kr. om året. Helt ærligt. Danmark skal nok klare sig selv - uden de kongelige. Tag jer nu sammen. Lad os afskaffe dette latterlige royale cirkus. Vi har intet mod de kongelige - bare de forsørger sig selv
Det er så synd for dem..... Undersåtter bryder sig ikke om kritik af kongehuset. »Det er synd for dem......«. »Det er uforskammet......«. »De har jo ikke mulighed for at forsvare sig......« - lyder argumenterne. Og det er naturligvis også noget vrøvl. De kongelige kan bare lukke munden op. Eller lade deres skatteyderbetalte informationschefer gøre det. De sidder alligevel bare og piller næse i Det Gule Palæ. Intet forhindrer hof og kongehus i at give svar på tiltale. Men hvorfor sker det så ikke? Det er ganske enkelt. De er bange for at gøre sig endnu mere upopulære. De ved nemlig godt, at et massivt flertal i befolkningen ønsker kongehuset afskaffet. Undersåtterne Nogle mennesker er fuldstændig forgabte i kongehuset. De nejer, bukker og skraber i næsegrus beundring for dette skatteyderbetalte royale cirkus. De kryber og kravler i ynkelig underdanighed ved det mindste syn af kongehusets medlemmer. Og de har ingen fornuftig forklaring på tilbedelsen. De sidder som hypnotiserede og ser royale udsendelser på TV. Kulørte ugeblade med ligegyldige royale historier bliver flået ned fra hylderne. Og de står i kø i timevis i frost- og snevejr for at få et glimt af de kongelige. Disse mennesker er undersåtter. Undersåtternes royale tilbedelse kan ikke forklares med rationelle argumenter. Vi skal over i psykiatri og psykologi for at kaste lys over fænomenet. Mange mennesker lever et kedeligt formålsløst liv. Deres eneste trøst er eskapisme. De flygter væk fra virkeligheden. Drømmer og fantaserer om en bedre og mere spændende tilværelse. Men det opnår de aldrig. I stedet bruger de kongehuset som kompensation. En bestemt type mennesker er ligefrem født med en trang til underkastelse. De vil helst være anden- og tredjerangsmennesker. Hele deres liv leves i skyggen af andre. De har et medfødt behov for at føle, at der er større ting. De er født med et »underkastelses-gen«. De kan ikke helbredes. De er kroniske undersåtter. Royalisternes underdanighed koster skatteyderne over 300 millioner kr. om året. På 10 år bliver det til mere end tre milliarder kr. Det er totalt skørt. Rygklapperne og gavegiverne I gamle dage måtte kongehusene omgive sig med magtfulde og velhavende mennesker for beskyttelse og opretholdelse af magt. Til gengæld fik de trofaste undersåtter titler, godser og grevskaber forærende. Derfra stammer vore dages grever og baroner. Nu om dage foregår tingene lidt mere diskret. Velhavende mennesker yder de kongelige forskellige gratis tjenester. Visse dele af erhvervslivet ynder at give dem gaver. En mindre hær af mennesker og organisationer er parate til at betale næsten hvad som helst for at blive set sammen med eller være i bekendtskabskreds med kongefamilien. Det bliver naturligvis udnyttet af de kongelige. Mange af gavegiverne får adgang til de bonede gulve i festlige sammenhænge. Nogle får en »orden« (et blikskilt) til at hænge på tøjet. Andre bliver ophøjet til »kongelig hofleverandør«. Royale gaver kan trækkes fra i skat. Det pågældende firma skal blot omtale gaven i et større forum. Eksempelvis på et website på internettet eller i medierne. Dermed betaler skatteyderne. Kongehuset er underlagt dansk lovgivning. Straffelovens korruptionsparagraf er således relevant for dem. De er nemlig embedsmænd i statens tjeneste. »Problemet« er bare, at monarken ifølge Grundlovens paragraf 13 ikke kan straffes. Dermed kan de bare forbryde sig mod paragraf 144: §144: Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år. Gavegiverne risikerer at blive straffet iht. straffelovens paragraf 122: §122: Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Den 19. juni 2010 blev svenske prinsesse Victoria gift med Daniel Westling. Hvedebrødsdagene blev tilbragt i Fransk Polynesien. Rejsen dertil foregik i et privatfly. Opholdet i tropeparadiset skete i en lystyacht. Fly og båd var gratis stillet til rådighed af rigmanden Bertil Hult. Senere tilbragte de tid i hans ejendom i Colorado i USA. Victoria har formentlig ladet sig inspirere af det danske kronprinsepar. De anvendte samme fremgangsmåde i 2004. Da det svenske arrangement blev kendt i offentligheden, blev kronprinseparret politianmeldt af tre privatpersoner for brud på lovgivningen om bestikkelse. Det samme er aldrig sket i Danmark. Læs om det bemærkelsesværdige gavegiveri nedenfor. Det er efterhånden blevet en hel industri. Hvor længe kan det få lov at fortsætte? Mærsk Mc-Kinney Møller modtog »Elefantordenen« i år 2000. Denne orden gives almindeligvis kun til statsledere og kongelige. Zobel har titel af hofjægermester og Ridder af Dannebrog. Nytårskur I starten af det nye år modtager dronningen og prinsgemalen alle undersåtterne til en såkaldt nytårskur. På denne måde takker de kongelige for økonomisk og moralsk opbakning. Kurgæsterne er vildt benovede over at trykke de kongelige i hånden. Regentparret ønsker bare at få det overstået. En helt igennem tåbelig tradition. Sådan. Håndtryk og fin mad til rygklapperne. Den almindelige befolkning, som betaler festen, får skældud i dronningens nytårstale. Vi er »dumsmarte« (nytårstalen 1984/85). Vær så god at betale. Rangorden Nogle mennesker har et uforståeligt behov for at føle sig bedre end andre. De vil gerne være »fine«. Vi kender dem fra vores arbejdsplads. Evig og altid spankulerer de rundt på en bedrevidende højrøvet facon. Formentlig stammer deres ynkelige adfærd fra et medfødt eller erhvervet mindreværdskompleks. Under alle omstændigheder er de et besværligt bekendtskab. Alle smiler og griner, når de vender ryggen til. Men alle disse typer kan jo ikke alle være lige fine. Det ville ende i et kæmpe slagsmål. Derfor udgiver Kongehuset hvert år en bog over rangfølgen i Danmark. I »Den Kongelige Kalender for Stat og Hof« er rangfølgen beskrevet. Man kan slå op i bogen og se, hvem der er mest »fin«. Det er ikke løgn. Monarken (kongen el. dronningen) er den »fineste« person i Danmark. Derefter følger resten af familien. Se nedenfor: 1. Dronning Margrethe 2. Prins Henrik 3. Kronprins Frederik 4. Kronprinsesse Mary 5. Prins Joachim 6. Prinsesse Benedikte 7. Prins Richard 8. Prinsesse Elisabeth Dronning Margrethe er ifølge Grundloven Danmarks statsoverhoved. Ved hendes fravær indtræder kronprins Frederik som hendes stedfortræder (det kom som et chok for prins Henrik!!!). Når »de fine« holder selskab, så kan man ikke bare sætte sig, hvor man har lyst. Næeh, nej. Man slår op i »Stat og Hof« og arrangerer folk efter de beskrevne rangklasser. Øverst i rangfølgen kommer dronning Margrethe. Derefter kommer resten af den royale familie samt statsministeren og de andre ministre. Herefter går det bare dernedad. Og hvad med de mennesker, som betaler festen? Hvad med skatteyderne? Tjah. Vi er slet ikke med i rangfølgen. Vi er ikke »fine«! Pressen og Kongehuset De kongelige er irriterede over pressens bevågenhed. Journalisterne får ofte en nedladende kold skulder, når de stiller venlige og relevante spørgsmål. Kongehuset forsøger bevidst at designe et image i eget favør. De vil kontrollere pressen og bestemme farten. I 2010 lavede hoffet specifikke regler for pressens dækning af royale ferier. Hvis et dagblad vil dække en ferie, så skal man tilslutte sig en aftale om kun at bruge billeder fra officielle fotoseancer. Man må ikke tage supplerende billeder og ikke købe billeder fra andre medier. Hvis man ikke tilslutter sig aftalen, så får man ikke adgang til den officielle fotoseance. Klaveret spiller ikke på denne måde. Landets højest betalte bistandsklienter må finde sig i at blive overvåget, så de kulørte ugeblade kan tjene nogle penge. Det er i øjeblikket kongehusets eneste funktion. Et minimum af arbejde må vi vel kunne forvente for alle millionerne. Så det er bare med at stille op. I øvrigt er det lovligt at tage billeder af hvem som helst på offentlige steder i Danmark. Hvis de skatteyderbetalte royale mangemillionærer er utilfredse med deres position, så kan de jo bare opsige jobbet. Ingen vil savne dem. Politikerne og Kongehuset Det danske kongehus har aldrig været til folkeafstemning. Det tør folketingspolitikerne nemlig ikke. Så ville det royale cirkus forlængst være blevet afskaffet. Os bekendt er det kun de røde lakajer fra Enhedslisten, der er antiroyalister. Og de repræsenterer kun 3,4 pct. af vælgerne. I virkeligheden er formentlig over 50 pct. af befolkningen imod kongehusets beståen. Politikerne er altså helt ude af trit med den virkelige verden. De bliver blege og får nervøse trækninger om øjnene, når kongehuset kritiseres. De lefler i krybende underdanighed over for disse skatteyderbetalte royale bistandsklienter. Politikerne fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti får ligefrem tynd mave, når nogen drister sig til at diskutere denne forkælede familie. Ingen forstår det. Kendisserne og Kongehuset Såkaldt »kendte« mennesker giver altid udtryk for at være royalister. De æææææælsker altså bare de kongelige - når de bliver bedt om at kommentere kongehuset i diverse medier. Og hvorfor nu det? Det er for at »holde dørene åbne«. Ren og skær angst for ikke at blive inviteret med til de rigtige TV-udsendelser, fester og receptioner. Man er nemlig kun en kendis i kraft af dette skabede, spytslikkende, højrøvede netværk. Folketingets åbning Hvert år efter politikernes sommerferie deltager kongefamilien i folketingets åbning den første tirsdag i oktober måned. Således også tirsdag den 7. oktober 2008. Dronning Margrethe sad og snorksov under statsministerens åbningstale. Prinsgemalen sad og pudsede næse og derefter briller. Frederik og Joachim sad og skar grimasser og grinede. Og kronprinsesse Mary sad og så højrøvet ud i en kjole, der var rimpet sammen af storblomstret gardinstof. På hovedet bar hun en violet urtepotte. Vor herre bevares. Ved kongefamiliens ankomst og afgang i folketingssalen rejser politikerne sig op. Men det behager ikke dem alle. Ved åbningsdagen den 4. oktober 2011 ankom Enhedslistens 12 politikere først efter, at de kongelige havde sat sig ned. Da de kongelige rejste sig igen, blev de samme 12 politikere siddende på deres pladser. Det samme gjorde et medlem fra Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. En del socialdemokrater blev også siddende. Den nye statsminister Gucci-Helle (A) vendte sig om og hvæsede »I skal rejse jer op...... Mette! Mette!« Modstanden mod kongehuset rækker nu helt ind i Folketinget. Naturligvis. Kongelogerne De kongelige vil ikke sidde sammen med de betalende undersåtter. Derfor har man indrettet såkaldte »kongeloger« i mange offentlige bygninger. En række sæder af bedste kvalitet installeres med den bedste udsigt et stykke væk fra pøbelen. Så kan kongen eller dronningen og det tilhørende afkom sidde uforstyrret og nyde forestillingerne. Nogle steder indretter man ligefrem private royale lokaler bag logerne. Og billetterne bliver altid betalt af skatteyderne. Arrangementerne må først starte, når dronningen eller kongen som den sidste ankommer til logen. Nogle eksempler nedenfor. De kgl. gemakker har været så kostbare, at Danmarks Radio holder prisen hemmelig. Men der er tale om flere millioner kroner. Skatteyderne betaler. Tronfølgerloven Da prinsesse Mary blev gravid i 2006 gik Danmark i selvsving. De kulørte bladhuse løb tør for tryksværte. Journalister løb forvildede rundt. Chefredaktørerne fik røde pletter på kinderne. Politikerne stod i kø for at smile til kameraet. Det royale vidunder var endnu ikke blevet født. Ingen kendte kønnet. Derfor brugte den daværende statsminister Fjogh anledningen til at foreslå en Grundlovsændring for at modernisere tronfølgerloven. Den førstefødte skal være monark - uanset kønnet. Hidtil er hankøn gået frem for hunkøn ifølge Grundlovens paragraf 2 (»Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler«). I Norge, Sverige, Belgien og Holland er der ligestilling mellem kønnene i denne henseende. En evt. ændring af tronfølgerloven vil først være relevant om ca. 80 år. Hvorfor skulle det ændres nu? Jo. Det er der en helt specifik grund til. Søndag den 7. juni 2009 var der valg til Europaparlamentet. Fjogh lagde de to afstemninger sammen for at trække vælgere til stemmeurnerne. EU er upopulært i befolkningen. Han regnede med, at kongehusets popularitet ville få flere til at stemme i borgerligt favør. Lovforslaget til ændring af tronfølgerloven blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006. I 2007 var der folketingsvalg. Forslaget blev herefter vedtaget for anden gang i det nye folketing den 24. februar 2009. Det blev herefter sat til folkeafstemning den 7. juni 2009. Forinden havde VK-regeringen i ren arrogance lanceret en ulovlig reklamekampagne i TV for et ja til forslaget. Et reklamefirma havde kopieret ideen til TV-indslaget fra en britisk reklame. Det nægtede de dog. Hele kampagnen kostede ca. fem millioner kr. Ifølge EU-reglerne skulle kampagnen derfor have været i udbud. Men det glemte man. Skatteyderne kom altså til at betale for regeringens ulovligheder. Ud af en stemmeprocent på 58,7 stemte 85,4 ja og 14,6 pct. nej til en ændring af tronfølgerloven. Over 40 pct. af de stemmeberettigede stemte således ja, hvorfor forslaget blev vedtaget. I øvrigt udtalte dronning Margrethe i 1979, at det er mest naturligt, at en dreng bliver tronfølger. Kuppet i 1953 Grundloven blev revideret den 27. marts 1953. Tronfølgerloven blev ændret iht. paragraf 2, således at »Ved en konges død overgår tronen til hans søn eller datter........« Indtil da kunne en kvinde ikke arve tronen. På det tidspunkt var Frederik IX konge. Han fik tre døtre (Margrethe, Benedikte og Anne-Marie). Politikerne i Rigsdagen ønskede ikke, at hans lillebror arveprins Knud eller nogen af hans to sønner arvede tronen. Det ville de have gjort, hvis loven ikke var blevet ændret. Grev Ingolf ville i dag have været konge. Desuden medførte grundlovsændringen, at prins Knuds børn mister den royale titel ved indgåelse af borgerligt ægteskab. De får herefter titel af greve eller grevinde. Hvorfor ønskede politikerne ikke, at prins Knud og hans sønner skulle arve tronen? Tjah. Knud giftede sig med sin kusine. Altså et fætre-kusine-ægteskab (ligesom muslimerne). Og afkommet var altså »forkert«. Efter grundlovsændringen hadede prins Knud sin storebror kong Frederik IX. Og hans søn grev Ingolf har altid følt sig moppet. Hans anden borgerlige hustru udtalte i 2010 til Jyllands-Posten, at »jeg synes, at det er mærkeligt, at man kan opføre sig så dårligt over for en gren af kongefamilien - bare fordi deres tænder har siddet skævt......« Altså. Forklaringen er »skæve tænder«!!! Nulevende grev Ingolf skulle i virkeligheden have været konge af Danmark ifølge den gamle arvefølge før 1953. Men det forhindrede Grundlovsændringen den 27. marts 1953. Som et plaster på såret blev han den 17. november 1953 tildelt apanage efter det fyldte 21´ år. Den første udbetaling var på 98.800 kr. for et år. I 2011 var apanagen steget til 1,5 million kr. årligt. Grev Ingolf 70 år Lørdag den 20. februar 2010 fejrede grev Ingolf og hans hustru hhv. 70 og 60-års fælles fødselsdag på Hotel Munkebjerg ved Vejle. Dronning Margrethe, prins Henrik, kronprinseparret, prins Joachim og prinsesse Marie var inviteret. Men de meldte alle afbud. De var alle ude at rejse - lød forklaringen. Og det er særdeles mærkværdigt. Margrethe og Henrik befandt sig i landet på dagen. Og Frederik returnerede til Danmark fra vinter-OL i Canada dagen før fredag den 19. februar (kilde: Ekstra Bladet). Lyver de kongelige??? De hemmelige kongelige arkiver I Rigsarkivet opbevares offentlige og private arkiver. De offentlige arkiver åbnes for offentligheden efter 20 år - med mindre de indeholder personfølsomme oplysninger. I så fald åbnes de først efter 75 år. Et eksempel er arkiverne fra perioden under 2. verdenskrig. De indeholder så mange uhyggelige oplysninger om politikernes leflen for nazisterne, at det ikke må komme for dagens lys i de involveredes levetid. Kongehusets arkiver betragtes som private. De behandles efter særlige regler. Det betyder, at de kan være lukkede for al evighed. Og det er naturligvis højest besynderligt. De kongelige er at betragte som embedsmænd i det offentliges regi. De tidligere konger har haft stor inflydelse på dansk inden- og udenrigspolitik. Eksempelvis afsatte Kong Christian X den danske regering i 1920. Hvad skjuler kongehuset i arkiverne? En lille forsmag nedenfor. I november 1863 besluttede det danske Folketing at indlemme Slesvig i Danmark. Dermed erklærede den tyske Otto von Bismarck Danmark krig. Den 18. april 1864 tabte vi slaget ved Dybbøl. Danmark måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg til tyskerne. I 2010 fik en forsker undtagelsesvis adgang til nogle royale arkiver fra 1864. De dokumenterer, at Christian IX i 1864 efter slaget ved Dybbøl uden regeringens vidende ville gøre Danmark til en tysk delstat!!!!! Dermed begik han højforædderi. I tre omgange tilbød han i al hemmelighed Bismarck at indlemme Danmark i Det Tyske Forbund. Derved mente han at kunne bevare kontrollen over Slesvig og Holsten. Men tyskerne takkede nej. Der er naturligvis en grund til, at de kongelige arkiver er hemmelige. De er så smækfulde af chokerende oplysninger, at en offentliggørelse ville medføre en omfattende omskrivning af danmarkshistorien. Og efterlade kongehuset i et særdeles uheldigt lys!!! Slotte og ordener Royale slotte Ved Grundlovens tilblivelse i 1849 overgik ejendomsretten til de danske slotte til staten. En klausul sikrer, at den royale regent har rådighedsret over dem. Slots- og Ejendomsstyrelsen finanserer den udvendige vedligeholdelse af slottene samt udgifter til køkkener, badeværelser, toiletter og elektriske installationer. Omkostninger til den øvrige indvendige vedligeholdelse (hvad end dette måtte være) afholdes af Dronningen. I gennemsnit renoveres slottene og slotshaverne for ca. 63 millioner kr. om året. Skatteyderne betaler. Varmeregningen fra de mange slotte beløber sig hvert eneste år til ca. 5,5 millioner kr. Når de kongelige ikke opholder sig på et slot, så er staten forpligtet til at betale udgifterne for en såkaldt »museumstemperatur« på det ubeboede slot. Dermed betaler skatteyderne størsteparten af hoffets varmeregninger. Se hvilke slotte de kongelige har til rådighed: Amalienborg Slot Fredensborg Slot Gråsten Slot Sorgenfri Slot Eremitageslottet Marselisborg Slot (privat ejendom - folkegave til Christian 10. og Alexandrine ved deres bryllup i 1898) Château Cayx (privat ejendom i Frankrig) Schackenborg Slot (privat ejendom) Jagthytten i Trend (selvejende fond - folkegave til Frederik 9. og prinsesse Ingrid ved deres bryllup i 1935) Kgl. ordener Dronning Margrethe er ordensherre for to danske ridderordener. En »orden« er et stykke blik med maling på. Man hæfter det uden på tøjet ved festlige lejligheder. Så kan alle andre se, at man er noget særligt. I 2007 var der ialt 5897 riddere i Danmark. 1713 riddere af 1. grad. 546 kommandører. 162 kommandører af 1. grad. 22 mennesker med storkors. Og syv kongelige storkommandører. Siden år 1808 er 103.390 mennesker slået til riddere. De royale ordener administreres af Ordenskapitlet. Det er en selvejende institution under hoffet. Modtagerne af elefantordenen, storkorset, kommandørerne af 1. grad og kommandørerne betaler hvert år en »ridderskat« på ca. 300 kr. til hoffet. Det giver en årlig indtægt på ca. 238.000 kr. Pengene går til lønninger i Ordenskapitlet samt den levnedsbeskrivelse, der medfølger en orden. Modtagerne af storkorset vælger desuden et personligt våbenskjold. Det males herefter ind i en gammel bog fra 1671. Skjoldet ophænges i Frederiksborg Slotskirke. P. A. Heiberg sagde i 1790: »Ordener hænger man på idioter. Stjerner og bånd man kun adelen giver. Dog har man hjerne, kan man jo gerne undvære orden og stjerne«. I 1799 blev blev han idømt landsforvisning på grund af forhånelse og opfordring til had mod Danmarks regering!!!! De små velourklædte æsker til ordnerne produceres af fængslede kriminelle på et værksted i Anstalten ved Herstedvester uden for København. En af kongehusets biler afhenter æskerne. På denne måde sparer man på udgifterne. Under alle omstændigheder må det være en bizar oplevelse at skulle hænge et stykke blik på folk. Ordenskapitlet tildeler ordenen. Man modtager herefter det farvede stykke sildesalat hos Dronningen på Amalienborg. Iklædt sit fineste tøj og hvide handsker, bukker eller nejer man rødmende, og går baglæns ud af døren. Vi tør vædde på, at Prins Henrik står bag gardinet og griner. Ridderkorset - nej tak I december 2006 sagde to kendisser nej tak til dronning Margrethes ridderkors. Musikeren Kim Larsen og skuespilleren Jesper Christenden (kendt fra filmen »Bænken«) afslog at modtage ordenen. Sidstnævnte udtalte til Ekstra Bladet: »Jeg betænkte mig ikke mange sekunder på at sige nej. Det er helt ude af trit. Det er selve idéen om et kongehus, der er helt gal. Det er da muligt, at der ville følge meget af det samme snobberi med en præsident, men så havde man i det mindste én at sætte i fængsel«! Forsvarschef får Dannebrogsorden Hvert år yder Forsvaret transport til kongehusets medlemmer for knap 141 millioner kr. (se tabellen nedenfor). Til gengæld får forsvarscheferne en Dannebrogsorden. Desuden bliver de inviteret med til diverse royale arrangementer. På denne måde bliver de takket for moralsk og økonomisk støtte. Den 4. januar 2007 blev forsvarschefen tildelt storkorset af Dannebrogsordenen. Det er det næstfineste stykke »sildesalat« i Danmark. Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med nytårskuren på Christiansborg Slot. I perioden 2002-2006 har det danske forsvar under forsvarschefens ledelse ydet transport til kongehuset for ialt ca. 846 millioner kr. Altså en gigantisk formue. Cheferne får hædersbevisningerne. Skatteyderne får regningen. Kongehusets økonomi mv. Apanagen og de skjulte udgifter Det danske kongehus koster skatteyderne omkring 400 millioner kr. om året i bruttoudgifter (ca. 226 millioner kr. netto). De kongelige kan i realiteten bare bruge løs. Der er ingen øvre grænse for deres forbrug. Statsrevisorerne har ingen indflydelse på udgifterne. Kun den til enhver tid siddende regering kan påtale og kritisere udgifternes størrelse. Og det er aldrig sket. Hvis budgettet overskrides, så bevilges pengene bare på finansloven. Endvidere er de kongelige fritaget for indkomstskat, moms, arbejdsmarkedsbidrag, ejendomsværdiskat, registreringsafgift, vægtafgift og grønne ejerafgifter. Det koster samfundet adskillige millioner kr. årligt. Udgifterne til kongehuset kan deles op i to hovedgrupper. Lønudgifterne og de »skjulte« udgifter. Se nedenfor. Ifølge Grundlovens paragraf 11 kan der for medlemmer af det kongelige hus bestemmes årpenge ved lov. Lønudgifterne bliver bevilget på finansloven. Og det danske kongehus er det næstdyreste i verden (kun overgået af det norske og britiske). I 2010 var den totale apanage på 98,4 millioner kr. Og pengene er skattefrie. Til sml. var den svenske apanage 41,9 millioner kr. Den belgiske apanage var på 77,3 millioner kr. Og det enorme britiske kongehus kostede kun 18,5 millioner kr. mere end det danske. Disse kongehuse betaler desuden indkomstskat. Hver dansker betaler godt 17 kr. om året til de kongelige (kilde: Ekstra Bladet). Beløbene bliver reguleret to gange om året. Tallene er offentligt tilgængelige. Beløbene og deres anvendelse offentliggøres desuden i det årlige royale regnskab. Et flertal i Folketinget bevilgede de kongelige lønforhøjelser på 3,2 pct. i 2006. Til sammenligning steg de øvrige offentlige udgifter med 0,5 pct. I 2005 overskred kongehuset budgettet med 17 millioner kr. Pengene blev hentet i statskassen. Ifølge Grundlovens paragraf 11 kan Folketinget ved lov bevilge årpenge (apanage) til et medlem af Kongehuset. Folketinget bevilgede Alexandra årpenge ved lov nr. 1128 af den 24. november 2004 på. Men efter skilsmissen med prins Joachim i 2005 fratrådte hun som medlem af Kongehuset. Hendes årpenge er vel dermed i strid med Grundloven? Læs mere: Alexandra Den 26. april 1972 kom kronprinsesse Margrethe på finansloven med godt otte millioner kr. årligt. Den 19. marts 1986 blev kronprins Frederik bevilget apanage med 920.000 kr. årligt. Den 20. december 1995 kom prins Joachim på finansloven med to millioner kr. årligt. Hovedparten af udgifterne til kongehuset betales af det danske forsvar og beløber sig årligt til ca. 184 millioner kr. Disse penge er »hemmelige« og omgærdet med megen mystik. Der eksisterer ingen samlet officiel opgørelse over disse royale pengestrømme. Beløbene står ikke opført på finansloven. Ej heller i Rigsrevisionens rapporter eller Forsvarsministeriets budget. Pengene bliver overvejende brugt til transport af de kongelige. De involverede kongetro embedsmænd gemmer regnskaberne i aflåste skuffer og skabe. De bliver tavse og røde i hovedet, når der spørges til emnet. Offentligheden må ikke vide, at de kongelige bare kan bruge løs af statskassen. Ingen må vide noget om kongehusets »skjulte konto«. På denne måde sparer de kongelige deres egne penge. I perioden 2002-2005 steg Forsvarets royale udgifter til kongehuset med 41,8 pct. I 2007 brugte Forsvaret 35 millioner kroner på Kongeskibet, dronningens Jagtkaptajn, adjudantskabet og royal flytransport. Det var otte millioner kroner mere end i 2002.
(kilde: Ekstra Bladet) Mystik om udgifter Den royale økonomi er generelt omgærdet af megen mystik. Ingen steder kan man få et simpelt overblik over udgifterne. Man skal være revisor for at gennemskue ydelserne til kongehuset i den årlige finanslov. Og på kongehuset eget website er oplysningerne mangelfulde. Hvad ligger til grund for dette hemmelighedskræmmeri? Ganske simpelt. Befolkningen skal holdes i uvidenhed om de kollosale udgifter. Et bud på en oversigt over udgifterne nedenfor:
Udgifter 2009 I december 2010 lavede Ekstra Bladet en oversigt over kongehuset samlede direkte og indirekte udgifter for 2009. Skatteyderne måtte betale ca. 342 millioner kr. for den royale fest (ekskl. udgifter til PET, indvielser, messer mv.). Pengene er godt givet ud - mente statsminister bilags-Lars (V) på tirsdagens pressemøde den 14. december 2010. Udgifter nedenfor: Den royale arbejdsindsats Ekstra Bladets Flash offentliggjorde den 31. december 2006 en oversigt over de kongeliges arbejdsindsats. Den står i skærende kontrast til undersåtternes arbejdsliv. Det er chokerende læsning. Almindelige skatteydere arbejder ca. 200 dage om året. De kongelige holder stort set ferie året rundt med en gennemsnitlig arbejdsindsats på under 80 dage. Se tabellen nedenfor:
(kilde: Flash, Ekstra Bladet) Royale indkøb Kongefamilien fører sig frem på flotteste vis på skatteyderne regning. Med den største selvfølge bruger de tusindvis af kroner på vareindkøb - hver evige eneste dag året rundt. På fem år købte de varer for ialt 181 millioner kr. Og momsen på 25 pct. blev refunderet. Se tallene for en 5-årig periode (2002-2006) i tabellen nedenfor (kilde: Flash, Ekstra Bladet, 11. marts 2007):
(Afrundede tal - kilde: Flash, Ekstra Bladet, 11. marts 2007) Royal momsfrihed Medlemmerne af Kongehuset nyder straffe-, skatte- og momsfrihed. Moms på købte varer og ydelser bliver refunderet ved årets udløb. En revisor skriver under på, at de kongelige har brugt de beløb, som de selv indberetter. Herefter refunderes momsen. Det kostede staten ca. 6,6 millioner kr. i 2009 svarende til et brugt beløb på ca. 32,6 millioner kr. Dette privilegium er forlængst afskaffet hos kongehusene i Norge, Sverige, England og Holland. I april 2010 lavede Ekstra Bladet en meningsmåling på deres internetavis angående den royale momsfrihed. Af de 11.652 stemmer mente 72 pct., at kongehuset skulle betale moms af deres indkøb - lige som alle os andre. Se hvor mange penge de kongelige fik refunderet i moms i tabellen nedenfor:
(Kilde: Ekstra Bladet) Royale gaver Visse mennesker står i kø for at forære de kongelige kostbare gaver. Dette fænomen ser man især ved de efterhånden hyppige royale bryllupper. Og hvordan får de råd til det? Firmaer og organisationer trækker bare gaveudgifterne fra på selvangivelsen. Kravet fra SKAT er, at gaven bliver omtalt i medierne eller nævnt i et større forum. Skatteyderne betaler altså gaverne. Royal transport Kongefamilien rejser gratis. Desuden er der gratis transport til kongehusets ansatte i forbindelse med deres arbejde samt royale arrangementer. I 2002 løb transportudgifterne op i 26 millioner kr. I 2010 var disse udgifter eksploderet til 47 millioner kr. (kilde: B.T.). Pengene kommer fra Forsvars- og Transportministeriet. Regnskabet er på denne måde »skjult« og vanskeligt tilgængeligt. I juli 2011 sejlede Dannebrog »tomt« tur/retur til Grønland i forbindelse med regentparrets 12 dages besøg. De fløj selv til Grønland i et af forsvarets militærfly. Kongeskibet blev kun brugt til seljlads mellem de grønlandske små kystbyer. Det fine selskab blev ledsaget af et krigsskib. »Det er uacceptabel omgang med skattekroner.....« - udtalte SF´s forsvarsordfører. Da Margrethe den 18. juni 2011 deltog i prinsesse Nathalies bryllup med Alexander Johannsmann fløj hun tur/retur til Berleburg i Tyskland i en af forsvarets helikoptere. Det kostede ca. 460.000 kr. for fem timers flyvning. Den 1. juli 2007 fløj Margrethe og prinsgemalen i en af forsvarets helikoptere fra Marselisborg Slot i Århus til Fredensborg for at deltage i Isabellas barnedåb. Det kostede ca. 90.000 kr. Da regent- og kronprinseparret besøgte Færøerne i juni 2005, brugte man to Challengerfly til transporten. Det kostede 354.320 kr. Da kronprins Frederik fyldte 30 år i 1998 holdt han fest i jagthytten i Trend. Gæsterne brød sig ikke om at blive fotograferet af pressen. Derfor blev de fløjet til hytten i en stor militær Sikorsky-helikopter. Det kostede formentlig over 40.000 kr. Den 14. december 2003 fløj Dronning Margrethe til bispeindvielse. Backup-flyet kostede 3.466 kr. Da Kronprins Frederik fløj til Bruxelles for at holde tale i NATO, betalte man 131.000 kr. for backup-flyet. Da de kongelige i marts 2004 fløj til Prinsesse Julianes begravelse, kostede backup-flyet 90.525 kr. Backup-flyet kostede 90.000 kr. da regentparret fløj til prinsebryllup i Spanien i maj 2004. Da regentparret var på Grønlandstur i juni 2004, kostede backup-flyet 62.310 kr. I Kastrup Lufthavn er der specielt indrettede royale venterum. Desuden har man reserveret et stykke græsplæne til de kongeligt privilegerede royale hunde!! Bilerne Af en eller anden mystisk mærkværdig grund skal de kongelige ikke betale moms, registreringsafgift (180 pct.), vægtafgift og grøn afgift af deres biler. Til sammenligning betaler det svenske, hollandske og britiske kongehus moms af bilkøb. Og så skulle man tro, at der var råd til at købe en bil. Men næeh, nej. Helst ikke. Ved enhver given lejlighed står bilimportørerne i kø for at forære dem gratis biler. Når en ny version kommer på markedet, så lister man et par stykker ind hos kongehuset. De tager altid pænt imod. Til gengæld giver det god reklame for bilmærket. På denne måde agerer kongehuset reklamesøjle for bilindustrien. Kongeskibet Det nuværende »Kongeskibet Dannebrog« blev døbt af dronning Alexandrine den 26. maj 1932 til afløsning af den gamle royale hjuldamper fra 1879. Skatteyderne finanserer via Forsvarsministeriet drift, vedligeholdelse, reperationer og lønudgifter til skibet. Kongefamilien betaler personlig forplejning af egen lomme samt afholder udgifterne til gæster og forskellige arrangementer. Driften af skibet i perioden 2001-2005 kostede ca. 91,8 millioner kr. svarende til en gennemsnitlig årlig udgift på 23 millioner kr. Herefter eksploderede udgifterne. I 2007 kostede driften af skibet 25 millioner kr. I 2010 var udgifterne steget til 35,6 millioner kr. (kilde: Ekstra Bladet). Men det er ikke noget problem for politikerne og kongefamilien. Skatteyderne betaler. Det danske forsvar administrerer og bemander kongeskibet. Kaptajnens (Jagtkaptajnen) årsløn var i 2005 på knap 1,3 million kr. Han har kontor i Det Gule Palæ, som er kongehusets administration. I vinterhalvåret bruger han tiden på at planlægge næste sommers sejllads sammen med hofmarskallen og ceremonimesteren. Fed loppetjans!! Besætningen er specielt udvalgt fra Søværnet. Ni officerer, syv sergenter og 36 værnepligtige udgør mandskabet. Befalingsmændene er med om bord i 2-4 år, mens de almindelige værnepligtige er med et års tid. Mandskabet opholder sig på ca. 50 pct. af skibets areal. De værnepligtige sover i små rum i skibets forende - samme sted, hvor det gynger mest under søgang. De andre 50 pct. af skibet bruges af de kongelige. Hvert år drager regentparret på sommertogt med skibet. Så anløber de forskellige havnebyer i Danmark. Det koster typisk skatteyderne i byen 200.000-300.000 kr. Den lokale politistation bliver ofte lukket for at afsætte betjente nok til at passe på de kongelige. Imens må andre hastende politiopgaver vente. Hjemmeværnet og Søværnet bliver typisk også involveret. Og PET er altid til stede med 2-3 slipseklædte let genkendelige body-guards. Kongeskibet er en veritabel miljøforurener. I 2005 brugte skibet 225.000 liter brændstof. Det gav et CO2-udslip på ca. 607 tons. Skibets specifikationer: Jagthytten i Trend Trend Storskov på ca. 1.090 hektar er beliggende i Vesthimmerland. Plantagen blev i 1880 anlagt på Gunderupgaards heder. En del af skoven på ca. 400 hektar blev som en folkegave foræret til kronprins Frederik 9. og kronprinsesse Ingrid i anledning af deres bryllup i 1935. Senere har kongefamilien købt mere skov, således at det samlede royale areal i dag udgør ca. 641 hektar. Desuden har man bygget en jagthytte af træ ca. 800 meter inde i området. Og her kan kongefamilien være i fred. Hele arealet er omkranset af et højt hegn og således lukket for offentligheden. Jagthytten i Trend er i økonomisk henseende blevet et stadig større og større problem for kongefamilien. Derfor står en fond nu for ejerskabet. I regnskabsåret 2005/2006 måtte dronning Margrethe indskyde ca. 2,6 millioner kr. af sin egen formue i driften. I 2009 gav ejendommen et underskud på 564.960 kr. Samme år måtte Margrethe indskyde ca. 7,5 millioner kr. I 2010 måtte hun indskyde 500.000 kr. Ifølge Ekstra Bladets Flash den 18. november 2007, solgte man i perioden 2003-2005 knap 16.000 juletræer og 20 tons julepynt fra skoven. Det gav dronningen en nettoindtægt på lidt over 3 millioner kr. På trods af denne indtægt gav Trend alligevel et underskud på ca. 2,8 millioner kr. i samme periode. Når prinsgemalen går ud og skyder dyr med »de fine« og diverse rygklappere, så er dyrene sat ud til formålet. Desuden betaler skatteyderne regningen for forskellig bistand. Det kostede ca. 444.000 kr. i 2009. Ejendommen har en værdi på ca. 25 millioner kr. ifølge den offentlige vurdering (2010). Den vil formentlig kunne sælges for 30-35 millioner kr. Royal jagt Flere gange om året inviterer kongehuset skydeglade venner og bekendte på jagt. For mange er det en slags »tilbagebetaling« for årets gaver til kongehuset. Prinsgemalen, Frederik og Joachim inviterer. Venstremanden F. Schur er en flittig deltager. Desuden diverse politikere (Bambi (K) og tudebamsen (V)), grever, baroner og erhvervsfolk. En eller anden ligegyldig kendis kan også få »æren« af en invitation. Jagterne foregår over hele landet. I 2009 afholdt man to jagter på Bornholm, fire i Nordsjælland og seks i skovene omkring København. Det kostede skatteyderne 444.000 kr. Miljøministeriet betaler nemlig for assistance fra klappere og skovridere. Klapperne jager dyrene sammen foran den skydeglade flok. Så kan de bare stå og plaffe løs til den klirrende larm fra rødvinsglas og fedtede gammelmandsbriller, der danser rundt i hovedet på de aldrende overvægtige middagsherrer. Efter alle anstrengelserne bliver flokken fotograferet foran det nedlagte vildt. Vor herre bevares for en ynkelig forestilling. Adjudantstaben Kongehuset er dybt afhængig af de »gratis« ydelser, som det danske Forsvar leverer. Det drejer sig overvejende om kongeskibet, livgarden, garderhusarregimentet og den royale transport. Udgifterne til disse ydelser er »hemmelige« og ikke umiddelbart tilgængelige for aktindsigt. På denne måde kan de kongelige bare bruge løs. Forbindelsen mellem kongehuset og Forsvaret varetages af Adjudantstaben. Den består af adjudantstabschefen, seks adjudanter og to konstabler. De årlige lønudgifter på ca. 5,1 millioner kr. til disse folk, betales af statskassen. Garderhusarregimentet Hesteeskadronen under Garderhusarregimentet i Næstved blev oprettet den 10. februar 1762 under kong Frederik V. Eskadronen betsår af to delinger med hver 40 værnepligtige. Desuden 70-75 opstaldede heste. De uniformerede ryttere ledsager de kongelige i forskellige officielle sammenhænge - eksempelvis fødselsdage, bryllup og dødsfald. De årlige udgifter på ca. 25,1 millioner kr. betales af skatteyderne. I 2009 lød regningen på ca. 43,2 millioner kr.
Kære Dronning. De små skildvagtshuse trænger til maling Den Kongelige Livgarde og PET De kongelige er under konstant observation og beskyttelse. PET (Politiets Efterretningstjeneste) og Livgarden deles om opgaven. I PET er 76 betjente konstant beskæftiget med royal sikkerhed i den såkaldte »kongegruppe«. Det koster et hemmeligt millionbeløb. Formentlig omkring 70-80 millioner kr. årligt. Den Kgl. Livgarde - dem med bjørneskindshuerne - bevogter alle de slotte, som beboes af de kongelige. Det koster årligt 84 millioner kr. I øvrigt er huerne lavet af skind fra den udrydningstruede og fredede canadiske sortbjørn. Det kan man undre sig over. I august 2006 blev en værnepligtig på livgardens kaserne i København ramt af et skud i hånden ved en vådeskudsulykke. Soldaten, der skød, havde pillet ved geværets sikring. Pludselig gik skuddet af. Det kunne meget let have kostet menneskeliv. Den 1. august 2006 indførte HOK (Hærens Operative Kommando) nye regler angående Livgardens våbenreglement. De værnepligtige skal bære skarpladte våben. Der skal være skud i magasinet samt et projektil i kammeret. Når sikringen er slået fra, så kan skuddet affyres. På denne facon skal geværerne bæres på Amalienborg Slotsplads samt under paraderne på Strøget og i Københavns gader. De værnepligtiges interesseorganisation Værnepligtsrådet har stærkt advaret mod de nye regler. De værnepligtige er 19-20 år gamle. Og de har kun en meget begrænset skydeuddannelse. Men advarslerne preller af på HOK. De mener, at de unge soldater vil være mere opmærksomme, når geværerne er skarpladte. Ja, ja. Vi må håbe, at HOK har ret. Ellers får de menneskeliv på samvittigheden. I øvrigt vil hoffet og myndighederne ikke oplyse om udgifterne til beskyttelse af de kongelige. Hvad skjuler de? Garderne stjæler I juli 2007 interviewede dagbladet Politiken 132 gardere, der havde gjort tjeneste i perioden 2004-2007. Det viste sig, at 9 ud af 10 havde stjålet genstande fra deres arbejdsplads i Forsvaret. Ialt 879 ting var blevet stjålet. Eksempelvis T-shirts og bajonetter. Gardernes undskyldning for tyveriet var, at alle de andre gjorde jo det samme!! Vi opfordrer dronning Margrethe til at passe på kronjuvelerne. Hoffet søgte gratis arbejdskraft I marts 2010 søgte hofmarskallatet to erhvervspraktikanter til informationsafdelingen og sekretariatet i perioden 1. august 2010 til 31. januar 2011. Stillingerne med en arbejdstid på 35 timer om ugen var ulønnede. Ansøgerne skulle være omstillingsparate. En sådan praktikantstilling aflønnes sædvanligvis med ca. 15.000 kr. pr. mnd. Idet kongehuset ikke kan retsforfølges, er alle ansatte ved hoffet ikke organiseret i en fagforening. En royal informationschef udtalte, at »de er en del af vores sociale responsibility. Derfor kan man ikke tale om gratis arbejdskraft......« Gratis arbejdskraft er altså ikke gratis. Med den filosofi kan alt lade sig gøre. Så forstår vi bedre. Royale opvartere Når de kongelige er på rejse, så skal livet nydes i ro og mag. Hele tiden. Ikke noget med at spilde tid på tøj, vask og irriterende samtaler med ubetydelige personer. Det har man folk til. Man medbringer en mindre hær af underdanige royale opvartere. Da Margrethe og Henrik samt kronprinseparret i 2009 var på officielt besøg i Vietnam, medbragte man to adjudanter, ceremonimester, læge, hoffourer, informationschef, hofmarskal og tre påklædere (desuden nogle PET-folk). Hele selskabet brugte godt 500.000 kr. på flybilletter. Også de tre påklædere rejste på businessclass. Det kostede 90.560 kr. (kilde: Ekstra Bladet). Skatteyderne betaler. Gad vide, hvad en »påklæder« egentlig laver. Skal vedkommende tage tøjet af Mary? I så fald melder vi os frivilligt!!! Den royale formue I Sverige er størrelsen af kongefamiliens personlige formue offentligt tilgængelig. I Danmark er det hemmeligt. I 1999 gav det britiske tidsskrift »Euro Busines« et bud på den danske royale formue. Margrethes personlige formue blev anslået til 164 millioner kr. Hendes smykker skulle være 22 millioner kr. værd. Og kunstsamlingen blev vurderet til 600 millioner kr. Den kongelige investeringsfond skulle indeholde kontanter og værdipapirer for 135 millioner kr. (afkast på aktier og obligationer er skattefrie). Den samlede personlige formue beløber sig formentlig til 1 milliard kr. I 2011 ejede Margrethe personligt værdipapirer for 14,5 millioner kr. og 8,2 millioner kr. i kontanter. Nordiske kongehuse 2011 Det norske kongehus et det dyretse i Skandinavien med en årlig apanage på ca. 179 millioner kr. Det svenske kongehus kommer ind på andenpladsen med knap 107 millioner kr. årligt i apanage. Danmark ligger på tredjepladsen med 100,7 millioner kr. årligt (tal i danske kroner). Dronningen og prinsen Dronning Margrethe (»lange Grethe«) og prins Henrik Regentparret får en apanage på knap 70 millioner kr. om året. Det svarer til en skattepligtig indtægt på over 163 millioner kr. I regnskabsåret 2005/2006 brugte de ca. 8.1 millioner kr. på sig selv. Det svarer til et forbrug på 22.000 kr. om dagen - året rundt. Prins Henrik aflønnes af Dronningen med 6.9 millioner kr. om året. Prinsen får altså 18.900 kr. om dagen at more sig for. Ikke nogen dårlig løn for en franskmand, som bor det meste af tiden på sit franske vinslot Château de Cayx. Det har danske skatteydere også finanseret. I øvrigt sover regentparret altid hver for sig - også på rejser til udlandet. Derfor har man indrettet alle slottene med separate royale soveværelser. Naturligvis. Prinsgemalens skatteyderbetalte vom bliver større og større. Det afstedkommer nogle forfærdelige natlige royale prutter.
Dronningen giver prinsgemalen en over nakken 40-års jubilæum Lørdag og søndag den 14-15 januar 2011 fejrede Margrethe sit 40-års jubilæum som regent. Et ukendt tocifret millionbeløb blev brugt på begivenheden. Hun forærede sig selv en Bentley Mulsanne til en nypris på 6,4 millioner kr. Men den pris gav Margrethe naturligvis ikke. Kongehuset betaler ikke moms og afgifter. Hun fik den for godt 1,8 million kr. Den sorte bil kører rundt med nummer 121. Lange Grethe 70 år Den 8. april 2010 holdt hoffet pressekonference angående Margrethes forestående 70-års fødselsdag den 16. april. Et stort opbud af TV-reportere og journalister blev placeret foran Margrethe og Henrik. Dronningen svarede veloplagt på de mange ligegyldige spørgsmål. Men ingen spurgte ind til prinsgemalen. Han blev mere og mere rød i hovedet og svedig at se på. På et tidspunkt blev han så jaloux, at han rejste sig op og skred. Manden mener jo, at han er konge. Derefter fortsatte seancen. Den 15. april inviterede Margrethe fine gæster til »Elverhøj« og »Carmen« i Det Kgl. Teater. Maden havde hoffet forsøgt at få Operaens Restauranter til at levere. Men man kunne ikke blive enige om prisen. Kongehuset ville have alt så billigt, at man ikke kunne få tingene til at hænge sammen. På selve dagen den 16. april var kongefamilien med royale venner fra andre lande inviteret på Københavns Rådhus. Det kostede skatteyderne ca. 360.000 kr. Sigurd Barret i en slags klovnekostyme underholdt med børnesange om hunde og bjørne. Derefter sang et børnekor fra Musikkonservatoriet. De kongelige blev mere og mere stive og forlegne at se på (Margrethe bryder sig ikke om børn). Hvad havde undersåtterne nu fundet på? Da der blev sunget en sang om bjørnegymnastik var Henrik lige ved at skvatte ned fra stolen af forbavselse. Hvem i himlens navn havde sat dette latterlige program i værk?? Havde bingo-Frank (A) noget med sagen at gøre?
VK-regeringen forærede Margrethe 300.000 kr. til at genskabe rosenhaven på Fredensborg Slot. Københavns Kommune gav hende 230.000 kr. til renovering af de royale gemakker på Christiansborg. Århus Kommune gav 200.000 kr. til tre stenløver (til i alt 1,8 mio. kr.) på Marselisborg Slot. Sønderborg Kommune gav 76.200 kr. til renovering af en stentrappe på Gråsten Slot. I alt menes gavestørrelsen for landets kommuner og regioner at have kostet ca. 1,6 millioner kr. Den Republikanske Grundlovsbevægelse (som er imod monarkiet) havde planlagt at lave en fredelig demonstration på Amalienborg Slotsplads kl. 12:00. De ville vise et banner med påskriften »Tillykke Margrethe - men vi ville hellere stemme på dig«. På samme tid, hvor Margrethe trådte ud på altanen. Men Københavns Politi ville ikke give tilladelse. Argumentet lød, at man var bange for, at nogen ville angribe den lille demonstration!!!! Da de 10 antiroyalister mødte op den 16. april, forhindrede politiet deres adgang til slotspladsen. Og det var naturligvis grundlovsstridigt. Grundlovens paragraf 79: »Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred«. Grundloven og demokratiske rettigheder gælder altså ikke i royale sammenhænge. Prins Henrik Henri Marie Jean André greve de Laborde de Montpezat - alias dronning Henrik - blev født den 11. juni 1934 i Talence, Gironde i Frankrig. Barndommen blev tilbragt delvist i Fransk Indokina (Vietnam) og delvist på forældrenes vinslot i Le Cayrou i Cahors. Som 16-årig vendte han tilbage til Indokina og tog studentereksamen i Hanoi i 1952. Efter et par uafsluttede studier på franske læreanstalter endte han i fransk udenrigstjeneste. Under udstationering i London mødte han kronprinsesse Margrethe. Det endte med bryllup i Holmens Kirke den 10. juni 1967. Kong Frederik 9. døde den 14. januar 1972 efter kortvarig sygdom på Københavns Kommunehospital. Herefter blev kronprinsesse Margrethe Danmarks dronning. Prins Henrik troede, at han skulle være konge. Men den gik ikke. Det kom som et stort chok for prinsgemalen. Til gengæld blev han både admiral og general i alle danske militære værn. Desuden fik han 2.000 medaljer (blikskilte) at hænge på jakken samt knap 600.000 kr. om måneden at more sig for. Uden at røre en finger. I 1980 afslørede en embedsmand til Ekstra Bladet, at prinsgemalen igen havde ytret ønske om at få titlen som konge. Og i marts 2007 var den gal igen. Da udtalte han i et interview i det franske ugeblad »Point de Vue«, at han helst havde set, at han havde fået en anden titel end prinsgemal. Han finder det traumatisk, at offentligheden er tilbøjelig til kun at anerkende dronningen. I 1970´erne gav prinsgemalen en lektie i fransk mentalitet. Han udtalte, at »det er lykkeligst for en familie, hvis det er manden, der står for styret. Der er pligter i et hus, som kun en kvinde kan tage sig af. Eksempelvis børnepasning, madlavning og lignende. Job fra 8-16 egner sig ikke for gifte kvinder«. Desuden fik vi en lektie i børneopdragelse. Han udtalte, at »børn er som hunde eller heste. De skal tæmmes - med klø, om det så skal være«. Grevetitlen Den 30. april 2008 orienterede dronning Margrethe statsrådet om, at kronprins Frederik og prins Joachim skal videreføre prins Henriks grevetitel. Det samme gælder børnebørnene samt prinsesse Mary. Prinsgemalens ligegyldige franske titel - »greve af Monpezat« - skal altså indgå i den danske kongeslægt. Hvor meget latterlig fransk selvhøjtidelighed og selvgladhed skal befolkningen lægge ryg til? Henrik vil være konge I 2002 gik det galt for prinsgemalen. Margrethe var forhindret i at deltage i den traditionelle nytårskur. Men Henrik og kronprins Frederik var til stede i deres stiveste puds. Da de inviterede gæster var mødt frem, trådte Frederik et skridt frem foran Henrik. I medierne så det ud som om, at han var den officielle vært. Det var for meget for Henriks franske forfængelighed. Han gik ned med noget, der kan sidestilles med et nervesammenbrud. I et interview til B.T. klynkede han: »I mange år har jeg været nummer to i Danmark. Det er en rolle, jeg er tilfreds med. Men jeg vil ikke pludselig efter mange år i Danmark se mig degraderet til nummer tre, som et slags ligegyldigt vedhæng. Jeg har fået så meget tvivl om min placering i det danske samfund, at jeg foretrækker at tage en lang, lang pause.....« Nogle dage efter gik han i skjul i sit franske vinslot. Efter at have tænkt over tingene returnerede han dog til sit skatteyderbetalte luksusliv i Danmark. Den 8. april 2010 holdt kongehuset pressekonference angående Margrethes 70-års fødselsdag den 16. april. Da journalisterne havde stillet et antal spørgsmål til Margrethe, blev Henrik sur. Han følte sig forbigået. Følte sig som nummer to. Han rejste sig op og skred. I starten af 1990´erne var Margrethe og Henrik i USA og besøge præsident George Bush. Forinden havde direktøren for Blair House (indkvartering for officielle gæster) ringet til hoffet og spurgt ind til deres vaner. Hun fik at vide, at de røg som skorstene og drak en masse rødvin. Men det aller vigtigste var, at prins Henrik under ingen omstændigheder måtte bringes i en situation, hvor han kunne komme til at føle sig som nummer to. På et tidspunkt var Henrik på Sicilien og besøge baron Franco Platania på hans vinslot. Stedet blev brugt under optagelserne til filmen Godfather. Ifølge baronen skulle Henrik have præsenteret sig som konge af Danmark. Uden at have fortalt om dronning Margrethe. Da baronen efterfølgende fik besøg af et dansk rejseselskab, fortalte han stolt om »kong Henriks« besøg. Da blev løgnen afsløret. Mange mennesker på Sicilien tror stadig, at Danmark har en konge. Ønsket om at være konge er så stærk, at prinsen i 2009 rejste til Kina for at opstarte en slags butikskæde med 10 vinforretninger med hans egen vin fra Cahors. Hver butik skal hedde »Den franske vinkonges kælder«. I juni 2009 var der over 40 pct.´s tilslutning til en ændring af tronfølgerloven. Regentens førstefødte skal være monark - uanset kønnet. Det fik Henrik på banen igen. Når en borgerlig kvinde gifter sig med en konge, så bliver hun dronning. Men når en borgerlig mand som Henrik gifter sig med en dronning, så bliver han »kun« prinsgemal. Og det er ikke ligestilling ifølge Henrik. Han fremsatte igen sit ønske om at få titlen »Kong Henrik den 1. af Danmark«. Til B.T. udtalte han: »Der skal være ligestilling mellem kønnene. Der er en mand, der er gift med en dronning. Jeg vil blive ved med at stå fast på det. Jeg håber, at mænd vil blive lige så ligestillede som piger.....« Et par dage efter var de sædvanlige politiske fæhoveder fremme i medierne med et halvkvædet løfte om, at det måske nok kunne lade sig gøre. Eksempelvis »kylle« fra Det Konservative Folkeparti. Men ingen tænkte på, at titlen »konge« er en funktionstitel ifølge Grundloven. Titlen medfører en hel række officielle rettigheder og pligter. Hvis Henrik skulle være konge, så skulle Grundloven laves om. Man kan ikke være konge for sjov. Selv ikke en franskmand. Ekstra Bladet går også ind for ligestilling. Derfor gav de prinsgemalen den titel, som hans så brændende ønsker sig: Dronning Henrik Generalen Henrik »Dronning Henrik« blev aldrig konge. Til gengæld blev han admiral og general i alle danske værn. Uden nogen sinde at røre en M-17 og et par militærstøvler. Titlerne flyder bare ind af brevsprækken på Amalienborg. På uniformen kan han hænge ialt 61 ordener og medaljer. Hvis alle de farvede blikskilte skulle hænges op på ham på samme tid, så ville han vælte omkuld. Og han skulle helt sikkert hjælpes op igen. Château de Cayx I 1974 købte det royale ægtepar det ruinagtige vinslot Château de Cayx i Cahors i Frankrig. Ejendommen med tilhørende 20 hektar vinmarker blev købt som fælleseje for ca. 2,5 millioner kr. Pengene havde de fået som folkegave i anledning af deres bryllup. I dag ville ejendommen formentlig kunne sælges for 70 millioner kr. I midten af 1990´erne købte prinsen et nyt produktionsanlæg til vinfremstilling på vinslottet. Anlægget kostede ca. 4,5 millioner kr. Og det var mere, end produktionen kunne bære. Ifølge Ekstra Bladet var overskuddet på forretningen i 2004 på 5.250 kr. I 2005 var der intet overskud. Og egenkapitalen var på kun 288.086 kr. I 2006 producerede slottet ialt 160.000 flasker rød- og hvidvin. Alligevel måtte dronning Margrethe ifølge avisen inskyde 453.000 kr. i regnskabet for at undgå konkurs. På trods af et vinsalg for 6,2 millioner kr. i 2010 udkom regnskabet med et underskud på 248.000 kr. Danske skatteydere finanserer altså vinslottet. I 2008 stod to nye bygninger - Merlot og Malbec (navne på prinsens druer) - med tilhørende swimmingpool færdige på vinslottets område. De skal fungere som sommerhus for folk med tilknytning til kongehuset. For 7.000 kr. pr. uge kan de indviede leje et hus og bade i det royale klorvand. Slottet har desuden en lille krambod med salg af souvenirs og vine. Den omsatte for en million kr. i 2010. Læs mere på: chateau-de-cayx.com I anledning af Margrethes 70-års fødselsdag den 16. april 2010 indkøbte kongehuset 1.000 flasker Majesté-vin fra Chateau Cayx. Vinen vil kunne købes i almindelig handel for ca. 260 kr. Danske skatteydere finanserer en dårlig forretning. Og prins Henriks vin smager som rævepis. Det udtalte en politiker (»fodermesteren«) fra Fremskridtspartiet i anledning af Margrethes 50-års fødselsdag. Udtalelsen medførte, at prins Henrik nedlagde forbud mod, at fremskridtspolitikeren fik en Dannebrogsorden. »Jeg har ikke problemer med vinen i Europa - kun i Danmark......« - udtalte Henrik i 2010 til bladet la France. Med andre ord. Prinsgemalen synes, at vi er dumme. I øvrigt skal kronprins Frederik arve vinslottet og det sure rævepis. Kongehuset indefra - uden sikkerhedssele I marts 2010 sendte Danmarks Radio den royale TV-dokumentar - »Kongehuset indefra« - for undersåtterne. Man kunne blandt andet se prinsgemalen sidde på bagsædet af »Krone 1« med sine to børnebørn Felix og Nikolai. Ingen af dem havde fastspændt sikkerhedsselen under kørslen. Det er ulovligt. Ekstra Bladet kontaktede kongehuset og politiet for en kommentar. Men ingen ønskede at udtale sig. Henrik fyret som ordenskansler I marts 2007 fik erhvervsmanden »Bøf-jensen« et ridderkors efter indstilling fra golf- og jagtven og daværende erhvervsminister Bambi-Bendt fra det Konservative Folkeparti. Dronning Margrethe læste om det i avisen. Og hun var ikke tilfreds med beslutningen. Herefter blev prins Henrik fritaget (læs:fyret) som ordenskansler. Dette hverv består i at administrere, vurdere indstillinger og tildele ordener. Og Bøf-Jensens orden var en »smutter«. Prins Joachim overtog jobbet. Mon ikke prinsgemalen er blevet tilbudt et par bøffer på husets regning! De vilde svaner I 2009 sprang dronningen ud som filminstruktør. I samarbejde med JJ-film (grevinde Alexandras svigerfar) havde Margrethe filmatiseret H.C.Andersens eventyr »De vilde svaner«. Filminstituttet (læs: skatteyderne) støttede projektet med 650.000 kr. Men filmen blev en fiasko med kun 4.000 solgte billetter. Optagelserne fandt sted hos Nordisk Film i Valby i København. Og forinden havde de ansatte modtaget nøje instrukser om passende opførsel over for dronningen. »Kan jeg hjælpe dronningen med noget....? Kan jeg gøre noget for dronningen.....? - skulle man spørge. Hvis hun skulle gennem en dør, så ville det være passende opførsel at holde døren for hende. Og i kantinen skulle man lade hende komme forrest i køen (kilde: Ekstra Bladet). Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Undersåtterne er stærkt repræsenteret i ledelsen hos Nordisk Film. I virkeligheden er Margrethe totalt ligeglad med dette pjat. Hun vil bare behandles som alle andre. Margrethe med 130 i timen Fredag den 21. november 2008 kom to unge mænd kørende i deres bil på Lyngbyvejen lige uden for København. Hastighedsgrænsen på strækningen er 90 km. i timen. Vejret var dårligt med sne og nedsat sigtbarhed. Pludselig blev de overhalet af en kronebil indeholdende dronning Margrethe og privatchaufføren. Da de to mænd fulgte efter, viste det sig, at kronebilen hamrede afsted med 130 km. i timen. En medtrafikant blev overhalet indenom. Det hele blev flmet på mobilkameraet. Da hoffet blev kontaktet af medierne, ville ingen udtale sig om sagen (kilde: metroXpress). Antiroyalist anholdt I september 2008 var Margrethe og prinsgemalen på sommertogt med kongeskibet. Onsdag den 17. september anløb skibet Ærøskøbing på Ærø. I den anledning stillede en 27-årig højskoleelev sig op på havnen med et skilt om halsen med påskriften: Ned med monarkiet Det blev det lokale politi nervøse over, allerede før kongeskibet var i havn. Ud for politistationen kom intet mindre en fire betjente løbende hen til antiroyalisten. Han stod stille og roligt med sit lille skilt 3-4 meter fra afspærringen. Han blev smidt til jorden og lagt i håndjern. En betjent trak til i halstørklædet. Han blev herefter slæbt ind på politistationen. Her blev han smidt ind over en skranke og fik armene vredet op over hovedet. Efter tre timer blev han løsladt uden sigtelse (kilde: Fyns Amts Avis). Politiet på Ærø ser tydeligvis ikke fremmede mennesker hver dag. Den modige antiroyalist klagede efterfølgende til Statsadvokaten over uberettiget anholdelse. Naturligvis. Læs mere om sommertogtet under: Politi Handicappede ikke fine nok Efter OL i Beijing i Kina i august 2008 blev atleterne fra Dansk Idræts-Forbund (DIF) inviteret til fest på Fredensborg Slot sammen med de kongelige den 21. oktober 2008. Anne Linnet startede festen med en koncert i Slotskirken. Efterfølgende blev man trakteret med en stor buffet i kuppelsalen. Men de handicappede atleter fra DHIF, der efterfølgende deltog i De Paralympiske Lege, blev ikke inviteret med. De var tilsyneladende ikke fine nok. Som et plaster på såret modtog prinsesse Benedikte de handicappede medaljetagere til en reception på Amalienborg den 18. november 2008. Royal slankekur I januar 2008 gik prins Henrik på slankekur. I en uge tog han ophold på et kurcenter ved Lugano-søen i Italien. Den franske naturlæge Alain Mességué satte den overvægtige prins på diæt. Desuden blev de fornemme royale hænder og fødder badet i urtete. Om natten sov han med kål på maven. Kuren kostede ca. 40.000 kr. Prinsen blev hentet i privatfly af syv af sine venner - deriblandt Fritz Schur. De fine tykmavede herrer ville alle tabe sig syv kilo (kilde: Ekstra Bladet, den 27. januar 2008). I december 2008 udtalte skuespilleren Flemming Jensen sig til Berlingske om den franske naturlæge: Ham der guruen er altså en krukke lort...... Kål på maven. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Officiel rejse til Sydkorea i 2007 I oktober 2007 tog regentparret på officiel rejse til Sydkorea for at besøge præsident Roh Moo-hyun og frue Kwon Yang-sook. Det var Margrethes første besøg i landet. I Seoul tjekkede regentparret ind på hver deres værelse på luksushotellet Grand Hyatt (de sover nemlig ikke sammen). Margrethe fik et værelse på 335 kvm. til 23.000 kr. pr. døgn. Prinsgemalen fik en suite på 59 kvm. til 2.500 kr. pr. døgn. De øvrige royale lakajer boede også på hotellet. Derved kom hotelregningen op på ca. 206.137 kr. Margrethes private frisør var med på turen. Det kostede skatteyderne ca. 43.000 kr. Første dag lagde prinsgemalen sig syg med bronkitis i sit »beskedne« værelse. Den medbragte livlæge besluttede derfor at fragte ham hjem til Danmark. Billetterne til prinsen, livlægen, kammertjener og adjudant kostede Udenrigsministeriet og dermed skatteyderne netto 96.355 kr. Så slap prinsen for at se på de skævøjede koreanere. Meget belejligt. Ikke et ord om pjækkeri. Margrethe åbnede tre danske kunstudstillinger og modtog en koreansk æresmedalje. Til gengæld fik den koreanske præsident Elefantordenen (kilder: DR og Ekstra Bladet). Royale gravhunde bed gardere I november 2005 havde en 20-årig garder »havevagt« i gården bag Amalienborg. Da prins Henrik luftede sine gravhunde, løb den største hund hen og bed sig fast i garderens ben. Prinsgemalen blev bare stående og kiggede. Garderen måtte sparke til hunden for at få den til at slippe taget i det blødende ben (kilde: Ekstra Bladet). I februar 2008 gentog episoden sig. Prinsen gik tur med sine gravhunde i baghaven. Da en 18-årig garder gjorde honnør, løb en af hundene hen og bed ham i benene. Franskmanden stod bare uanfægtet og kiggede på. Gjorde intet for at stoppe angrebet. Efter flere bid løb hunden videre. Den unge garder blev tilset af livgardens læge i Virum. Efterfølgende blev han sygemeldt i tre uger. Prins Henrik undskyldte hundens adfærd over for en vagthavende officer. Denne bragte undskyldningen videre til den unge garder. I maj 2008 deltog prinsgemalen i en bukkejagt i Almindingen på Bornholm. I den anledning lod han sine gravhunde angribe en død ungbuk med ordene »attack, attack«. En journalist fra »Billed-Bladet« spurgte herefter ind til hundebids-episoden på Amalienborg. Og prinsen benægtede herefter, at han havde været til stede, da hunden bed garderen. Han udtalte: »Jeg var ikke til stede. Men det er meget beklageligt, at det er sket. Men de skal også forstå hunden. De må forstå, at hvis en garder - og det sker - reagerer ved at slå ud med geværet efter hunden, så er det noget, hunden husker og reagerer på.......« Lørdag den 30. maj 2009 var den gal igen. Den 11-årige hofhund Evita rendte rundt og skabte sig i slotsparken ved Fredensborg Slot. Pludselig løb den hen og bed en af de vagtgående gardere i benet. Med blodet løbende fra bidsårene måtte han køres på skadestuen på Hillerød Sygehus. Episoden blev meldt til Arbejdsskadestyrelsen. Hoffets informationschef beklagede efterfølgende hundens opførsel. Man tror, at det er løgn. I juli 2010 bed gravhunden Evita en 24-årig garder i benet, da han stod vagt uden for Marselisborg Slot i Århus. Han måtte efterfølgende på skadestuen mhp. på stivkrampevaccination og forbinding. Nogle dage efter modtog han en undskyldning og seks flasker vin af prinsgemalen. Kongefamilien kan ikke straffes for skader forvoldt af deres køtere. Ifølge grundlovens paragraf 13 er kongen nemlig »ansvarsfri« og »fredhellig«. Derfor er de i virkeligheden hamrende ligeglade. Prinsgemalen er formentlig stolt af sine hundes agressivitet. Herregud. De har jo bare bidt nogle ligegyldige undersåtter! Garderne har solide militærstøvler på. Hvorfor giver de ikke disse ynkelige køtere et velfortjent spark? Lufthansa venter på prins Henrik I august 2008 skulle prinsgemalen med et fly fra Lufthansa til Frankfurt. På vej til Kastrup Lufthavn brød den royale limousine sammen på motorvejen. Et olierør var utæt. En tilfældig bilist lånte herefter det royale selskab sin Volvo. Og en halv time efter planlagt afgang kunne prinsen sætte sig i flyet. Det var nemlig blevet holdt tilbage på grund af forsinkelsen. Det er jo rart at vide. Hvis man kommer for sent til et Lufthansa-fly, så ringer man til lufthavnen, og beder dem om at udsætte den planlagte afgang. Sølvmøblerne Dronning Margrethe ejer en samling kostbare sølvmøbler fra Chistian d. VI´s tid. Møblerne opbevares i Riddersalen på Rosenborg Slot i København. I perioden november 2007 - marts 2008 var møblerne udstillet i Apollo-salen på Ludvig 14´s (Solkongen) Versailles Slot i Frankrig. Rosenborg Slot havde selv taget initiativ til udstillingen: »Da Versailles Var Møbleret Med Sølv«. Sølvmøbler fra andre europæiske kongehuse var også udstillet. Men den danske samling på omkring 70 genstande er den største. Uden dem var udstillingen ikke blevet til noget. Ved åbningen den 19. november 2007 var det danske kongepar og den franske præsident Nicolas Sarkozy til stede. Ifølge Ekstra Bladets Flash den 16. december 2007 tog Margrethe til Frankrig med et almindeligt rutefly for at se udstillingen. Og efterfølgende fløj hofmarsskallen, adjudant, frisør, hofdame og kammerjomfru til Versailles med et privat jetfly af typen Falcon 900EX. Det danske forsvar havde lejet flyet for 176.800 kr. Sådan. En royal smuttur for en formue. Skatteyderne betaler. Royalt besøg i Struer I september 2006 fejrede man 150 års jubilæum for Holstebro-Struer Havn. Dronning Margrethe og prins Henrik var inviteret af byens socialdemokratiske borgmester. De ankom til Struer Havn mandag den 4. september med kongeskibet Dannebrog. Herefter blev der festet og fejret på bedste manér. Et royalt besøg af denne art foregår rutinemæssigt flere gange om året rundt omkring i landet. Men hvad bliver regningen til skatteyderne? Regentparrets eendagsbesøg i Struer kom til at koste de lokale skatteydere ca. 330.000 kr. (kilde: Ekstra Bladet). Dertil skal man lægge udgifterne til kongeskibets sejllads samt diverse udgifter til PET´s sikkerhedsforanstaltninger. Disse regninger betales af statskassen. Vores gæt er, at et sådant royalt besøg samlet set koster omkring 700.000 kr. Filmselskab får penge I august måned 2006 fik filmselskabet »JJ-Film« 25.000 kr. fra Dronning Margrethes fond. Pengene skal bruges til produktionen af en portrætfilm om Edward Nørregård-Nielsen (hvem er han?). Ialt blev der udbetalt 1 million kr. til forskellige formål. »JJ-Film« ejes af faderen til Alexandras ægtemand (Martin). Selskabet har lavet en række film om kongehuset. I den forbindelse mødte Alexandra filmmandens søn under optagelser i Thailand. Han arbejder selv som fotograf i selskabet. Bombehatten I marts 2007 fandt man en mystisk pakke i et skildvagtshus ved Kongeporten på Christiansborg. Politiet blev tilkaldt. Man overvejede at tilkalde »Rullemarie«. En bombehund snusede til pakken. Den blev herefter forsigtigt åbnet. Den viste sig at indeholde et »lokumsbrædt« - undskyld, en fin hat - til dronning Margrethe. Hatten kom fra en kvinde i Tyskland. Den var blevet adresseret til hoffets kabinetssekretær. Den endte omsider på Amalienborg - efter at have været en tur på Station City på Halmtorvet!! Nyt køkken og nye spisestuer Kongehuset skal selv betale for indvendig vedligeholdelse af de slotte og bygninger, som de har rådighed over. Alligevel kommer skatteyderne til at betale. Slots- og Ejendomsstyrelsen har renoveret Fredensborg Slot. I den anledning fik Dronning Margrethe et nyt køkken til 2.5 millioner kr. Hun betalte selv 350.000 kr. for maling og enkelte køkkenmaskiner. Ligeledes blev Barokspisestuen og Prinsernes Spisestue istandsat for knap 1.6 million kr. (kilde: Ekstra Bladet). Slots- og Ejendomsstyrelsens regler på området er så fleksible, at enhver udgift, der måtte opstå, kan fedtes af på skatteyderne. De kongelige nyder livet. Skatteyderne betaler - og knokler! Prins Henrik og mafiaen Det legendariske Karnaval i Rio de Janeiro i Brasilien bliver afholdt hvert år i februar måned. Det skulle være en fantastisk oplevelse. Folk strømmer til fra hele verden for at se de smukke optog. Flere kendte danskere var i 2006 inviteret til det smukke karnaval af en sambaskole, der ejes og drives af den brasilianske mafia. Gangsterne driver organiseret kriminalitet og skulle stå bag snesevis af mord. Kronprinseparret, kulturminister Brian Mikkelsen, tidl. statsminister Poul Schlüter og Uffe Ellemann Jensen sagde nej tak. Men prins Henrik og jagtkammaraterne Peter Zobel (tidl. Codan-direktør) og Christian Kjær (gift m. Janni Spies) sagde ja tak. De tre jagtkammarater rejste til karnaval under såkaldt private former. Altså en helt privat ferierejse. Efterfølgende blev det afsløret, at man alligevel havde indblandet Den Danske Ambassade i Brasilien samt Konsulen i Rio. Danske myndigheder og dermed danske skatteydere har altså medfinanseret og bistået de tre fine herrers gæstebesøg hos den brasilianske mafia. Det var vel nok en speget sag. Prins Henrik på besøg hos mafiaen. Fik de tre fine middagsherrer kigget på nogle dejlige unge sambapiger og sambadrenge? Hvor langt skal man synke i jagten efter fornøjelser! Altertæppet i Roskilde Domkirke I 1970´erne fik billedvæveren Anna Thommesen overdraget en udsmykningsopgave af Statens Kunstfond og Menighedsrådet i Roskilde Domkirke. Hun skulle væve et antepedium (altertæppe med knæfald) til kirken. I 1977 blev udsmykningen leveret og installeret. Alle var enige om, at tæppet er et hovedværk i dansk kirkekunst. Kunstneren fik sin betaling for det årelange møjsommelige arbejde. På Amalienborg havde dronning Margrethe og dronning Ingrid imidlertid lagt andre planer. De var på eget initiativ gået i gang med at fremstille deres eget hjemmelavede altertæppe til domkirken. I 1978 gav de derfor Anna Thommesen besked på, at det royale tæppe burde ligge i kirken. Men hun var uenig og gjorde indsigelse. Alligevel fortsatte de to dronninger med at væve på deres tæppe. I 1989 blev dette gjort færdigt og prøveophængt i domkirken - med menighedsrådets velsignelse!! I år 2000 blev dronning Ingrid begravet fra Roskilde Domkirke. I den anledning blev det hjemmelavede royale altertæppe lagt oven på Anna Thommesens oprindelige kunstværk fra 1977. Det samme gentog sig ved mindehøjtideligheden den 23. september 2006 i anledning af kejserinde Dagmars genbegravelse. Der gælder helt eksakte regler for skatteyderbetalt og offentligt ejet kunst. Man må ikke bare tildække et allerede eksisterende kunstværk og erstatte det med sit eget. Under alle omstændigheder skal man søge om tilladelse. Det havde Menighedsrådet i Roskilde Domkirke ikke gjort i denne sag. De bukkede og skrabede og tabte snøvsen, da dronning Margrethe dukkede op med sin hjemmelavede klud under armen. Statens Kunstfond gav derfor menighedsrådet flere irettesættelser - senest i 2001. Vi har været vidne til den sædvanlige vamle royale underdanighed. Nejende og bukkende undersåtter følger Kongehusets mindste vink. Det er totalt uforståeligt for normalt tænkende mennesker. Køkkenchefen Dronning Margrethe og prins Henrik har 125 mennesker til at varte sig op. I køkkenet arbejder fem medarbejdere. Tre kokke og to assistenter. Regentparret spiser for 500.000 - 600.000 kr. om året. Der bliver serveret 3-4 retter til frokost hver dag kl. 13:00. Den 58-årige japansk-fødte royale køkkenchef og kok opsagde sin stilling i maj 2006. Efter 24 års tro tjeneste var hans faste månedsløn kun 19.773 kr. Arbejdstiderne er skæve og anstrengende. I 2005 var han væk fra familien i 100 dage. Som tak blev han kaldt »asiat« af hofmarskallen!! På et år har hver ansat i køkkenet opsparet 400-500 timers overarbejde. Det skal kompenseres ved at ændre på arbejdstiderne. Så sparer hoffet pengene!! J. V. Heick (gift med Anette Heick) overtog jobbet som royal køkkenchef. Han kom fra et job i køkkenet på Søllerød Kro. Han må nok indstille sig på en stor lønnedgang. Til gengæld får han lov til at bukke og skrabe! Kabinetssekretæren I starten af 2007 fik dronning Margrethe ny juridisk rådgiver. Det er den tidligere PET-chef (1984-1988) og Rigsadvokat Henning Fode (kilde: Ekstra Bladet). Han skal hyggesnakke med dronningen og give gode råd. Han skal medvirke ved dronningens ligegyldige tilstedeværelse under regeringsdannelser og være medforfatter på nytårstalerne. Desuden skal han med på de mange dejlige skatteyderbetalte rejser. Den tidligere spionchef har fundet sig en rigtig loppetjans. Nytårstalerne Hvert år den 31. december kl. 18:00 holder kongen eller dronningen den såkaldte nytårstale. Det er en royal moralsk skideballe iblandet en sammenfatning af begivenheder fra det forgangne år. Grønland, Færøerne og »søens folk« får en hilsen. Og talen afsluttes med et »Gud bevare Danmark«. Tidligere blev talen skrevet af den til enhver tid siddende regering. Nu om dage bliver talen til i samarbejde med folkene i Det Gule Palæ. Herefter bliver den godkendt i Statsministeriet. Den royale regent må nemlig ikke holde politiske taler. Talen transmitteres direkte fra Amalienborg på landsdækkende TV. Ude i de små hjem sidder alle undersåtterne klistret til skærmene. De kigger på regentens hår og på det royale tøj. På blomsterne og på opstillingen bagved. De færreste lytter efter indholdet af selve skideballen. Det overlades til journalisterne og aviserne i det nye år. De er ved at falde over hinanden i deres iver after at overfortolke det ligegyldige royale ordskvalder. Som regel skælder Margrethe ud på de skatteydere, der finanserer de kongelige med over 226 millioner kroner om året. I 1984 fik vi at vide, at vi var »dumsmarte« i vores holdning til indvandrerne. I 2008 fik vi at vide, at vi var utaknemmelige. »Man kan nemlig godt sige tak for det, man får, selv om man har ret til at få det......« - udtalte dronningen. Og det burde hun naturligvis selv gøre. Aldrig har skatteyderne hørt et »tak« for de mange millioner, vi hælder i kongehuset.
Nytårstalerne: »I er dumsmarte og utaknemmelige - Gud bevare Danmark« Dronningen og islam I nytårstalen 1984/85 fik den danske befolkning skældud af Dronning Margrethe. Hun kaldte os: »dumsmarte« Hun var utilfreds med vores holdninger til indvandrerne. I 2005 udkom majestætens portrætbog. Hun skælder os stadig ud: »I disse år udfordres vi af islam. Vi har ganske givet ladet stå til i alt for lang tid. Fordi vi er tolerante og temmelig dovne« Vi bliver altså vedvarende irettesat af dronningen. Vi forsørger og forgylder hele den kongelige familie. De lever på solsiden af livet og rejser verden rundt på vores regning. Som tak bliver vi kaldt »dovne«. Dronningens udtalelser er blevet brugt i en antiislamisk smædekampagne i Ungarn. I visse bydele i Budapest har der i september 2005 været ophængt plakater med dronningens citater og foto. På websitet iszlamterror.blogspot.com kan nogle af plakaterne ses og købes. Hoffet klagede til Udenrigsministeriet over plakaterne. Det hjalp selvfølgelig ikke. Dronning Margrethe har ingen tilbedere i Ungarn. Hun må vænne sig til tanken om, at hun er et ganske almindeligt menneske. Et skatteyderbetalt priviligeret et af slagsen forstås.
Kong Christian 10 På ovenstående foto ses Dronning Margrethes farfar - kong Christian X på sin høje hest. Under nazisternes besættelse af Danmark (1940-1945) red han jævnligt en tur gennem de Københavnske gader. En slags symbolsk modstand og oprør mod besættelsen - troede folk. Københavnerne elskede kongens tilstedeværelse i gaderne. Ofte blev han ledsaget af en gående eller cyklende menneskemængde på sin ridetur gennem byen. Nogle gav ham blomster. Dem smed han vredt og fnysende fra sig i gården på Amalienborg (kilde: en afdød garder). Og det var der formentlig en ganske god grund til. I 2008 offentliggjorde en historiker sit forskningsprojekt om Christian 10. Ifølge dette sympatiserede og dyrkede kongen og hans nærmeste familie tilsyneladende nært bekendtskab med den kendte danske nazist SS-Sturmbannführer og leder af Frikorps Danmark, Christian Frederik von Schalburg (1906-1942). Som ung gjorde han tjeneste i Livgarden med senere rang af kaptajn. Sammen med sin hustru deltog han i private fester hos kongefamilien. I 1935 udnævnte kongen ham til kammerjunker. Umiddelbart før 2. verdenskrig blev han gudfader for kongens nevø - søn af Chr. 10´s bror prins Gustav. Han døde i 1942 kæmpende under Waffen-SS ved Østfronten. Kongehuset har ikke ønsket at kommentere oplysningerne. Naturligvis ikke. Kong Christian 10 sympatiserede formentlig med nazisterne og deres besættelse af Danmark. Dermed tilhørte kongefamilien den samme nazivenlige klub som mange af datidens danske politikere. Læs: Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet Fru Lipke De kongelige har altid fået noget frækt ved siden af. Lige som alle andre mennesker. Ifølge rygtet havde Christian X som 30-årig en elskerinde i København. Da den gifte kvinde blev gravid, måtte man gøre noget for at undgå en offentlig skandale. Man byggede i år 1900 huset Højbo på Nørre Allé i Strib på Vestfyn. Der blev familien Lipke med den royale datter installeret. Ægtemanden blev ritmester i Fredericia. Rygtet går, at det spøger i huset i Strib. Nogle har set en sortklædt dame gå op ad en knirkende trappe. Og hun er ikke set komme ned igen!! Kronprinseparret Kronprins Frederik og Mary Et sympatisk par. Ingen tvivl om det. Smukke, unge og rige. Og benene på jorden. De modtager hvert år 17 millioner kr. af skatteyderne. Det svarer til en skattepligtig indtægt på over 40 millioner kr. De har allerede 27 underdanige lakajer til at varte sig op. I regnskabsperioden 2005/2006 spenderede parret 4.1 millioner kr. på privat forbrug. Det svarer til et forbrug hver dag året rundt på 11.325 kr. Telefonregningen og udgifter til porto i 2005 lød på 135.598 kr. Udgifter til varme og el var i samme periode 200.174 kr. Jo, jo. Kom ikke her. Et smukt par. Et smukt og særdeles kostbart ægtepar. Vær så god at betale 58 pct. i skat, kære skatteyder.
Frederiks arbejdsindsats I DR2-programmet Detektor tirsdag den 7. februar 2010 påstod Kongehuset efter at have lavet en opgørelse, at kronprins Frederik havde 140 arbejdsdage i 2011. Men det er ikke rigtigt. Man havde inkluderet privat sejlads, ligegyldige IOC-møder og regent-dage hvor Margrethe er ude af landet. Renset for dette dagdriveri arbejdede Frederik ialt 81 dage. I 284 dage holdt han fri på skatteydernes regning. Opvarterne Kronprins Frederik og Mary havde pr. 2009 25 skatteyderbetalte mennesker til at varte sig op. Og antallet af lakajer stiger og stiger. Det drejer sig om kontorfolk, rengøringspersonale og chauffører. Kammertjener, kammerdame, frisør og stylist. Desuden tre barnepiger og sygeplejerske til børnene. I 2005 kostede lakajerne ca. 8.2 millioner kr. I 2006 var udgifterne steget til knap 9.3 millioner kr. Altså en stigning på en million kroner på bare et år. Hvad mon det unge royale par selv skal foretage sig? Gå til fest og rejse på ferie!! Slipp Inn Kronprins Frederik holder skatteyderbetalt ferie i 305 af årets 365 dage. I år 2000 var han således taget til Sydney i Australien for at nyde de Olympiske Lege. En aften tog kronprinsen i byen med sin græske fætter - prins Nikolaos - og et par andre bekendte. På baren »Slipp Inn« stødte de ind i behageligt kvindeligt selskab. En af pigerne - en ung smuk slank brunette fra Tasmanien - hed Mary Donaldsson. Der blev snakket og grinet og drukket en masse øl. Og Mary begyndte at »bage« på Frederiks fætter. På et tidspunkt informerede en bargæst diskret pigerne om deres royale prinselige selskab. Herefter veg Mary ikke fra Frederiks side. Lidt senere tog selskabet hen på en anden bar. Det endte med bryllup i maj 2004. Brylluppet kom til at koste skatteyderne ca. 15 millioner kr. Baren »Slipp Inn« ligger i det ældste kvarter - The Rocks - i Sydney. Få hundrede meter fra Darling Harbour med Operaen og The Harbour Bridge. Stedet er blevet landskendt i Australien. Hvis man som dansker viser sit rødbedefarvede pas, så drikker man øl til halv pris i baren. Det gælder også omgange til medbragte gæster. Information nedenfor: Slipp Inn 111, Sussex Street (Corner of King Street) Sydney, Australia Tlf. (02) 8295 9999 Royale tvillinger Den 5. august 2010 meddelte kongehuset, at kronprinsesse Mary er gravid med tvillinger. De skulle være undfanget i april 2010. I den anledning blev der reserveret ikke mindre end ni værelser på Rigshospitalets fødeafdeling!!!!! Joachim blev først informeret om graviditeten på Gråsten Slot få timer før den den officielle pressemeddelelse. Det undrede mange. Han kunne dog oplyse, at han og Marie også gerne vil have flere børn. Lørdag den 8. januar 2011 nedkom Mary med velskabte tvillinger i 37´ graviditetsuge på Rigshospitalet. Drengen blev født kl. 10:30 (2.674 g, 47 cm.) og pigen kl. 10:56 (2.554 g, 46 cm.). Derved kom deres børneflok op på fire. Frederik iklædt røde fløjlsbukser gav interview til de mange fremmødte journalister. De var ved at komme i slagsmål indbyrdes for at få den bedste plads i forhallen. Rigshospitalet opsatte træplader foran vinduerne på fødeafdelingen for at forhindre dem i at fotografere ind på fødestuen!!! Allerede før tvillingerne var født, stod bilforhandlerne på nakken af hinanden for at forære kronprinseparret en luksusbil til den efterhånden store familie. To måneder før fødslen kontaktede eksempelvis »Andersen og Martini« kongehuset med tilbud om en mindre bus. Man kunne tilbyde en Saab 9-4X til syv personer i august 2011. Alternativt en Cadillac Escalade til 1.697.000 kr. Alt betalt, naturligvis. Prins Henrik var den første til at møde op og se de nyfødte. »De er grimme som alle andre spædbørn......« - udtalte han. Joachim mødte ikke op på Rigshospitalet om lørdagen for at se tvillingerne. Han var på ferie i Miami i USA med Marie. Han indfandt sig heller ikke på hospitalet efter Christians og Isabellas fødsel. Desuden rykkede han nu ned på en sjetteplads i arvefølgen. Selvfølgelig vil luksusdyrene have flere børn. De skal jo ikke selv passe og forsørge dem. Hvem har nogensinde set en af prinserne skifte ble med lort op til albuerne? Flere børn i kongehuset betyder flere udgifter til skatteyderne. Må vi foreslå, at kronprinseparret bortadopterer tvillingerne!! Den 14. april 2011 blev tvillingerne døbt i Holmens Kirke i København. Og hvem sad på første række? Det gjorde kongehusets sponsorer. Mærsk Mc-Kinney Møller, Jørgen Mads Clausen (Danfoss), Fritz Schur (Fritz Schur A/S) og Kim Vibe-Petersen (Scanomat). Prinsessen blev døbt: Josephine Sophia Ivalo Mathilda Prinsen blev døbt: Vincent Frederik Minik Alexander Tvillingerne fik grønlandske mellemnavne. Ivalo betyder senetråd, sytråd, lille bølge og sommerfugl. Minik betyder tran, lille menneske og ørevoks. Nu har vi altså fået en »prins ørevoks«. Bryllup og ny asfalt Den 14. maj 2004 kl. 16:46 sagde Mary Donaldson ja til Frederik i Vor Frue Kirke i København. Efterfølgende kørte brudeparret i åben karet gennem det indre København. Eksempelvis passerede de Kongens Nytorv på vej tilbage til Amalienborg. Og de to minutter kostede skatteyderne ca. en million kr. Man havde nemlig lagt helt nyt asfalt til lejligheden. Den fik lov til at størkne i fem dage. Så blev den brudt op og kørt væk. Det er ikke løgn. I anledning af bryluppet forærede bilfirmaet »Andersen og Martini« ægteparret en Saab 9-3 Aero Cabriolet til en værdi på 740.000 kr. I 2007 blev den ombyttet gratis til en Saab 9-3 Stationcar til 600.000 kr. i anledning af Isabellas fødsel. Viborg er ikke fin nok Ved kronprinseparrets bryllup i maj 2004 stod undersåtterne i kø for at forære de nygifte gaver og penge. I Viborg samlede handelsstandsforeningen »Viborg Handel« 20.000 kr. ind til et royalt gavekort til byens 140 forretninger. Det havde en løbetid på fem år. Men det kunne de have sparet sig. I marts 2010 havde parret endnu ikke brugt kortet. Det var dermed forældet. Det undrede man sig over i Viborg. Efterfølgende meddelte kronprinseparret, at de ikke ønskede at gøre brug af gaven. De donerede pengene til et flygtningeprojekt i Liberia. Viborggenserne behøver ikke at undre sig. Frederik og Mary køber kun det fineste mærkevaretøj og de mest udsøgte designermøbler fra de hotteste forretninger. Det betaler skatteyderne. Desuden er der for langt til Viborg. Den tabte vielsesring Ved kronprinseparrets bryllup i maj 2004 satte Frederik en uvurderlig 18 karat vielsesring af guld på Marys finger. Ringen er fremstillet af det første guld udvundet i Nalnuaq-minen i Nanortalik i Sydgrønland. En dansk kongelig hofjuveler stod for udformningen af ringen. Guldet var en gave fra det grønlandske hjemmestyre. I januar 2008 deltog Frederik i en kapsejlads i Florida i USA. Under en dykkertur i et koralrev ved Key West tabte han ringen. Den er ikke siden blevet fundet (kilde: Se og Hør). Så vidt vides fik Frederik efterfølgende en ny ring. Og hvem betalte den? Galathea 3 Kronprins Frederik var protektor for den såkaldte forskningsekspedition »Galathea 3«. Forsvarets ekspeditionsskib Vædderen sejlede jorden rundt med 35 forskere i perioden august 2006 - april 2007. Det kostede skatteyderne godt 200 millioner kr. Frederik kunne naturligvis besøge skibet når som helst på den 39.000 sømil lange sejlads. Han valgte at aflægge et besøg i perioden lørdag den 3. marts - søndag den 11. marts 2007. På denne måde slap han for at deltage i Alexandras bryllup den 3. marts 2007. Læs mere om ekspeditionen under: Venstre Ægtepagten Den 14. maj 2004 blev kronprins Frederik gift med Mary Donaldson fra Tasmanien. Vielsen blev foretaget i Københavns Domkirke. Samme dag blev deres ægtepagt tinglyst ved retten i Aarhus. Kronprinsen forpligtede sig til at finansere og forære Mary en bolig efter eget valg i Danmark eller i udlandet i tilfælde af skilsmisse. Den 18. oktober 2006 blev ægtepagten lavet om. Ovennævnte passus om finansering af bolig blev slettet. Desuden er Frederik ikke længere forpligtet til at betale et eengangsbeløb som supplement til et underholdningsbidrag i tilfælde af skilsmisse. I henhold til ægteskabslovens §56 forpligter kronprinsen sig til at betale Mary et beløb fra sine særejemidler, hvis formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler herfor. Ifølge kongeloven af 1665 skal dronning Margrethe fungere som overdommer i en skilsmissesag og udpege en uafhængig ret, der skal træffe en endelig afgørelse om de økonomiske forhold. Hvis skilsmissen skulle komme efter dronningens død, er det Frederik selv, der udpeger retten. Indsamling til Afrika Lørdag aften den 17. februar 2007 arrangerede Danmarks Radio en landsdækkende indsamling - Danmarks Indsamling - til nødhjælpsprojekter for de 25 millioner HIV-smittede og AIDS-syge i Afrika. Det stort anlagte show med kendte kunstnere blev vist på DR-TV direkte fra Tivolis Koncertsal. Ialt 52.1 millioner kr. blev samlet ind. Pengene blev fordelt til syv forskellige nødhjælpsorganisationer (Børnefonden, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Læger Uden Grænser, Red Barnet, SOS Børnebyer, UNICEF). Kronprins Frederik og den gravide kronprinsesse Mary nød showet fra de bedste pladser midt i koncertsalen. Det sædvanlige slæng af PET-folk og royale rygklappere var inviteret med. Stive og fine nød de den gratis underholdning. I de kredse betaler man nemlig ikke for billetten. Det har man skatteyderne til!! Kronprinseparret donerede 10.000 kr. til indsamlingen. Pengene blev taget fra »DKH Kronprinsens og Kronprinsessens Fond«. Så skulle det unge par ikke selv have penge op af lommerne. Helt ærligt! Det var simpelt hen for fedtet. Parret får knap 16 millioner kr. skattefrit om året. Kunne de ikke have spyttet lidt mere i kassen? Og hvor stor var dronning Margrethes og prinsgemalens donation? Mary mest elegant i 2006 Det britiske kendis-blad Hello Magazine kårede verdens mest elegante kvinde i 2006. Det blev kronprinsesse Mary med 65.000 stemmer efterfulgt af Britney Spears på andenpladsen med 61.000 stemmer. Vi siger tillykke til Mary. Huskede hun at takke skatteyderne? Det er jo dem, der betaler tøjet. Ekstra Bladets Flash! afslørede den 10. juni 2007, at Mary i starten af året købte 20 par håndlavede sko af mærket MERMAID i en eksklusiv butik i det indre København. Besøget i butikken varede en time. Skoene kostede ca. 50.000 kr. Ny bil I 2007 købte Frederik ny bil. En Maserati Quattroporte til en nypris i Danmark på 2.317.000 kr. Men Frederik betalte kun ca. 690.000 kr. for luksusbilen på grund af hans royale momsfrihed. Resten af pengene betalte skatteyderne. Joachim købte i øvrigt en lignende bil. Det betyder, at skatteyderne kom til at bøde ialt 2.254.000 kr. for prinsernes nye biler. Prinsesse Isabella Torsdag den 26. oktober 2006 meddelte hoffet, at kronprinsessen ventede barn. Den 21. april 2007 blev den 35-årige Mary indlagt på Rigshospitalet kl. 10:00 om formiddagen. Samme dag kl. 16:02 fødte hun en velskabt pige på 50 cm. og 3.350 gram. Søndag den 1. juli 2007 kl. 12:00 blev »lille-pigen« døbt af biskop Erik Norman Svendsen i Fredensborg Slotskirke. TV2 og DR-TV transmitterede hele dagen fra den ligegyldige begivenhed. Hver en kjole og royal bevægelse blev kommenteret i mindste detalje. Det er gammel tradition, at man holder royale navne hemmelige indtil dåben. Så alle undersåtter ventede i åndeløs spænding. Prinsessen blev ligesom sin storebror døbt i den såkaldte Rosenborg-døbefont af sølv med forgyldninger fra midten af 1600-tallet. Den er fremstillet af Hamburger-guldsmedene Gödert Botstede og Christian Mundt. Til fonten hører et dåbssæt, dåbsfad, kande med vand og to lysestager. Tingene er formentlig indkøbt af kong Christian 5. Til daglig står de på Rosenborg Slot. Isabella er nr. tre i arvefølgen efter kronprins Frederik og den 18 mdr. ældre storebror Christian. Prinsessen blev døbt: Isabella Henrietta Ingrid Margrethe I 2008 fik Isabella et stykke legetøj forærende fra Århus Kommune. Et legehus i målestoksforholdet 1:10 af Marselisborg Slot. Huset på 1,7 x 1,85 x 3,8 meter kostede de århusianske skatteydere ca. 165.000 kr. Tronfølger prins Christian Den 15. oktober 2005 blev den nye mandlige tronarving født. Han er nummer to i arvefølgen efter Kronprins Frederik. Den Glücksborgske kongeslægt har nu sikret sig syvende generation på den danske trone. Hele Danmark gik i selvsving. Fødeafdelingen på Rigshospitalet blev bygget om til formålet. Undersåtterne var ved at falde over hinanden i begejstring. Bavnebål blev tændt fra Gedser til Skagen. Det kostede skatteyderne knap 1 million kr. den 21. januar 2006 kl. 11:00 blev tronarvingen døbt i Christiansborg Slotskirke: Christian Valdemar Henri John Christian er græsk-latin og betyder »tilhænger af Kristus«. Når han engang bliver konge, bliver kongenavnet Christian XI. Valdemar betyder »stormægtig«. Henri stammer fra farfar, og betyder »hersker over hjemmet«. John kommer fra morfar, og er afledt af navnet Johannes (Herren). Læg mærke til rækkefølgen!! Den 11. september 2006 blev tronfølgeren ført til protokols som arving til Danmarks trone. Ceremonien foregik i Udenrigsministeriet. Udenrigsministeren (K) noterede navne, fødsels- og dåbsdato samt hans otte faddere i protokollen, som opbevares i Udenrigsministeriets sikkerhedsarkiv. Prins Christian startede i 1´ste klasse på Tranegårdsskolen i Gentofte den 12. august 2011 efter kronprinseparrets ønske. Og han kom forrest i køen. Ifølge reglerne i Gentofte Kommune har børn i kommunen ubetinget førsteret på optagelse i denne folkeskole. I 2011 gav man 30 afslag på optagelse til kommunens børn. Og ved skolestart må der kun være 25 elever i klassen. Plads nr. 25 er reserveret kommunale tilflyttere. Og man valgte officielt at betragte Christian som tilflytter, selv om han bor på Amalienborg i Københavns Kommune. Prinsen kom altså ind på den eftertragtede skole, selv om han ikke bor i Gentofte. Det havde den konservative borgmester personligt sørget for. Det var i strid med Undervisningsministeriets regler. Ifølge disse skal kommunalbestyrelsen træffe beslutninger om særlige dispensationer for optagelse. Da kronprinseparret ankom til skolen med Christian, blev de ledt ind via en sideindgang. Hovedindgangen var ellers pyntet op med dannebrogsflag. Fremover bliver han konstant fulgt af to PET-folk. De skal sidde og pille næse i 6-7 timer hver dag ved skolen. Desuden skal en mindre hær af barnepiger hente og bringe ham i en af kongehusets limousiner.
Frede til MTV-fest Torsdag aften og nat den 2. oktober 2006 var der MTV Music Awards i København. Showet foregik i Bella-Centret på Amager. Popidoler ankom fra hele verden. Danske kendisser fik gratis VIP-billetter og førte sig frem blandt berømtheder som Justin Timberlake, P. Diddy og Snoop Dogg. Publikum var i øvrigt blevet specielt udvalgt til begivenheden. Folk skulle se unge og pæne ud. Der skulle skriges og klappes på de rigtige tidspunkter. På Rådhuspladsen i København var der opstillet MTV-storskærm. Og 6.000 mennesker havde købt eller nådigst fået billet til koncert med Outlandish. Den Københavnske overborgmester - Hoteldronningen - var på scenen og byde velkommen. Hele Borgerrepræsentationen sad lunt og godt i komfortable VIP-rum. Hele arrangementet kom til at koste de københavnske skatteydere ca. 16.5 millioner kr. Efter festlighederne var der after-party på snobstederne i det Københavnske natteliv. Og kronprins Frederik deltog i løjerne. Først blev der festet i Snoop Dogg´s VIP-rum på natklubben OIL. Da rapperen kom til festen, forlangte han flere piger. Der var for mange mænd. Han ville derfor smide kronprins Frederik ud. Det blev dog forhindret. Efterfølgende blev hans rygeklump konfiskeret af civilt narkopoliti. Derfor nægtede han at give et rap-nummer. Kronprinsen spurgte: »Hvem har taget Snoop´s weed? Kan han ikke få det tilbage, så vi kan få ham til at optræde«!! Snoop forlod herefter festen for at tage ind på NASA. Kl. 02:30 rullede den royale kassevogn ind til Boltens Gård til P. Diddys party på NASA. Ekstra Bladet stod parat for at få et billede af Frede. Og ud af bilen sprang pludselig en af hans frømandskammerater. Agressiv og tydelig påvirket af alkohol løb han hen til avisens fotograf. »Hvad laver du«? - spurgte fotografen. »Hvad laver DU«? - svarede frømanden provokerende med et skub. Det var helt tydeligt, at han ville slås. Kassebilen med kronprinsen kørte herefter væk. PET-folkene i bilen rullede vinduerne ned og råbte: »Jeppe, lad nu være. Slap af Jeppe«. Herefter forsvandt han ind på diskoteket. Et øjeblik efter ankom bilen igen til stedet. Og Frede gik ind til festen. Vores skatteyderbetalte kronprins omgiver sig med rygklappere, der ikke kan styre deres brandert. Det må være belastende. OL - Frede Da formanden gennem mange år for Danmarks Idrætsforbund fyldte 70 år, foreslog han i 2007, at kronprins Frederik overtog hans post i den Internationale Olympiske Komité (IOC). Frederik blev herefter opstillet som kandidat - på trods af advarsler fra mange forskellige sider. Fredag den 9. oktober 2009 blev han valgt ind i IOC. IOC består af 115 medlemmer fra forskellige lande. De afgør, hvem der skal have værtskabet for De Olympiske Lege. I 1998-1999 blev en række medlemmer ekskluderet på grund af korruption i forbindelse med vinter-OL i Salt Lake City i USA i 2002. Siden er flere andre medlemmer røget ud af vagten for at berige sig uretmæssigt. Flere medlemmer har massemord, voldtægter, berigelseskriminalitet mv. på samvittigheden. Generelt er IOC en korrupt rotterede. Og denne psykopatiske forsamling vil prinsen gerne mænge sig med. På TV den 13. februar 2007 blev kronprinsen interviewet om de skøre forestillinger om at få OL til København. Han kaldte planerne for »en storslået og flot idé«. Det vakte vrede i visse kredse på Christiansborg. Finansministeren (V) havde et par uger forinden udtalt, at han hellere ville bruge pengene på at restaurere landets nedslidte sygehuse. I marts 2008 besluttede hoffet sammen med Statsministeriet at stille en såkaldt koordinationsgruppe til rådighed for Frederik angående IOC-kandidaturet. Seks embedsmænd skulle 3-4 gange om måneden rådføre kronprinsen. Ifølge reglerne skal et IOC-medlem også være medlem af den 11 mand store bestyrelse i Dansk Idræts Forbund (DIF). Og det er problematisk i forhold til Frederik. Det vil tvinge ham til at medvirke til politisk betonede afstemninger. Derfor valgte man at bøje reglerne ved udelukkende at give ham observatør-status i bestyrelsen. Kronprinsen risikerer ufrivilligt at blive indblandet i korrupte sammenhænge i IOC. Desuden risikerer han indirekte at blive involveret i politisk vanskelige sager. Derfor afholdt hoffet møder med Statsministeriet om sagerne. Man undlod med vilje at nedskrive referater fra møderne. Der er ingen officiel dokumentation. Dette undrede mange mennesker og adskillige folketingspolitikere. Jyllands-Posten fik i januar 2007 følgende svar fra Ombudsmanden: »Jeg kan godt forstå Deres undren«. I den forbindelse skal man vide, at offentlige myndigheder har notatpligt. De er forpligtede til at nedskrive væsentlige oplysninger, som ikke fremgår direkte af sagens dokumenter. Men det undlod man at gøre i denne sag. På den måde undgik man at skulle give aktindsigt til nysgerrige journalister. Frederik rejste sammen med Mary til OL i Beijing i Kina i august 2008. Ved det umiddelbart efterfølgende OL for handicappede deltog 39 danske idrætsudøvere. Men man så ikke noget til kronprinseparret i den anledning - i modsætning til de andre nordiske lande. Og kongehuset havde ingen kommentarer. Naturligvis ikke. Handicap-OL er ikke fint nok til herskaberne. Frederik blev valgt ind i IOC i oktober 2009. Man aftalte, at han skulle deltage i mindst eet bestyrelsesmøde i DIF (Dansk Idræts Forbund) pr. kvartal. I perioden oktober 2009 - marts 2010 havde der været fem møder. Men den fine prins havde ikke deltaget i et eneste. Der var ikke plads i kalenderen. I oktober 2009 afholdt Den Internationale Olympiske Komité kongres i Bella Center i København. Rio de Janeiro i Brasilien vandt værtsskabet for OL i 2016. Kongressen var budgetteret til 18,5 millioner kr. Men den kom til at koste 56 millioner kr. Heraf betalte de danske skatteydere halvdelen - altså 28 millioner kr. »Det var en stor bedrift i sig selv, at vi i Danmark vandt muligheden for at afholde IOC´s session og kongres......« - udtalte kronprinsen. Naturligvis gjorde han det. Skatteyderne betaler. Den 15-17 juli 2010 afholdt IOC den 13´ Sport for All Congress i Jyväskyla i Finland. 586 mennesker fra 92 lande mødte op. Men ikke kronprins Frederik. Han tog til VM-fodbold i Sydafrika. Så kører den igen. Vi er vidner til det sædvanlige vamle royale røvslikningscirkus. Kronprinsen kan prale af at være IOC-medlem. Og de korrupte gamle IOC-rotter bliver legitimerede ved det royale medlemsskab. Alle stryger hinanden på ryggen. Undersåtterne betaler. Læs mere om OL-drømmene under: Konservative Folkeparti Royal sejlsport Kronprins Frederik er meget interesseret i sejlsport. Hvert år deltager han flittigt i mange sejladser rundt omkring i verden. Det skulle der jo også være råd til med en skatteyderbetalt skattefri årsløn på 15.8 millioner kr. Med en sådan pose penge skulle der være råd til en båd. Næeh, nej! De fine vaner bliver finanseret af rygklapperne i erhvervslivet. Kronprinsens gamle »Drage« og den nyere »FARR40-båd« med navnet »Nanoq« blev betalt af bryggeriet HARBOE. Desuden finanserede bryggeriet de løbende årlige udgifter på ca. 500.000 kr. Men kronprinsen blev træt af »Nanoq« allerede efter to år. Han tabte alle konkurrence-sejladserne!! Ifølge Ekstra Bladets Flash-tillæg den 14. januar 2007, får Frederik nu en helt ny »FARR 40-båd« foræret af HARBOE og HEMPEL. Båden blev ifølge avisen leveret i februar og koster over 2.7 millioner kr. De årlige omkostninger på formentlig over 1 million kr. bliver også betalt af virksomhederne. De gamle både skal bruges til træningssejlads. Hvorfor finanserer private virksomheder kronprinsens amatør-sejlads? Fordi det utvivlsomt har en stor reklameværdi. Frederik bærer eksempelvis firma-logoer på sit sejltøj. Desuden giver det adgang til royale arrangementer. Og det er enhver undersåts største drøm. Tænk at blive set sammen med de kongelige!! HARBOE-ægteparret var naturligvis med til kronprinsens bryllup den 14. maj 2004 og tronarvingens barnedåb den 21. januar 2006. Penge er altså »billetten« til kongehuset. Og det er jo en privat sag, hvis man betaler af egen lomme. Men her opstår problemet i vores øjne. Erhvervslivet smører altid regningen af på skatteyderne, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Bliver disse sponsorater føjet ind i regnskaberne, således at bryggeriet og skibsmalingsvirksomheden sparer pengene i skat? Er det i virkeligheden skatteyderne, der betaler kronprins Frederiks (og prins Henriks) kostbare maritime fritidsinteresser? Ekstra Bladet forsøgte to dage i træk at få svar på dette spørgsmål hos koncernchefen i HARBOE. Men han svarede ikke på henvendelserne. Selvfølgelig ikke. Han vil ikke have svineriet frem i lyset!! HEMPEL begår lovbrud Malingsproducenten HEMPEL sponsorerer kronprins Frederiks sejlsport. Firmaet er med til at finansere de årlige udgifter på 1 million kr. samt den nye FARR 40-båd til 2.7 millioner kr. (se ovenfor). I februar 2007 måtte den danske HEMPEL-afdeling for yachtmaling betale en bøde på 2 millioner kr. til Konkurrencestyrelsen for brud på Konkurrenceloven. Firmaet gav grossisterne besked på ikke at fravige de anbefalede priser på maling. Derved prøvede de at opretholde en kunstig høj pris og sætte markedskræfterne ud af kraft. Og det er et brud på konkurrencereglerne (kilde: Berlingske.dk). Nu forstår vi, hvor firmaet finder pengene til Frederiks amatørsejlads. De tvinger ulovligt priserne i vejret. Desuden indskriver de formentlig udgifterne i regnskabet som fradragsberretiget sponsorstøtte. Forbrugerne og skatteyderne står tilbage med regningen. Kongehuset modtager altså penge fra folk, som ikke kan finde ud af at overholde dansk lovgivning. Kronprinseparrets boliger Op til 2010 havde Frederik og Mary midlertidig bopæl i Kancellihuset på Fredensborg Slot. Imens blev deres fremtidige bolig - Frederik VIII´s Palæ på Amalienborg - renoveret. Kancellihuset fra 1731 blev overtaget fra dronning Ingrid. Grundarealet er på 700 kvm. På 1. sal er der indrettet overvejende gæsteværelser på ialt ca. 450 kvm. I haven på 4.000 kvm. er der swimmingpool. Huset blev i 2004 renoveret for ca. 17 millioner kr. Slots- og Ejendomsstyrelsen (altså skatteyderne) stod for udgifterne. Kronprinseparret havde forelsket sig i et italiensk industrikøkken af mærket »OLIS« til 900.000 kr. Det blev bestilt og efterfølgende installeret. Skatteyderne betalte. I 2006 gik man i gang med at renovere Frederik VIII´s Palæ på Amalienborg for 105 millioner kr. Pengene blev bevilget af Folketingets Finansudvalg i foråret 2004 - på trods af, at kongehuset selv står for at betale indvendig renovering af deres slotte. Budgettet steg efterfølgende til 118,4 millioner kr. Desuden renoverede man palæfacaden for 39,7 millioner kr. samt en sidebygning for 40 millioner kr. Regningen til skatteyderne kom altså til at lyde på ca. 198,1 millioner kr. I en sidebygning til palæet opførte man en ny tagtaresse på 70 kvm. Den kostede ca. 630.000 kr. Det kan man undre sig over. Slots- og Ejendomsstyrelsen står kun for udvendig vedligeholdelse af de royale slotte. Nyanskaffelser skal de kongelige selv betale. Men skatteyderne kom også til at betale tagterassen. En embedsmand i Styrelsen besluttede at opføre terassen på eget initiativ iflg. Ekstra Bladet. I palæet vil man desuden bygge fire nye royale badeværelser. Det samlede antal lokummer kommer således op på 20. Fire mennesker har altså behov for 20 badeværelser. Den 1. marts 2007 skrev Ekstra Bladet, at hoffet (Frederik og Mary) via Skov- og Naturstyrelsen ansøgte pengefonden REALDANIA om penge til den kunstneriske udsmykning af palæet. Det royale ægtepar udvalgte selv kunstnerne. Det kom til at dreje sig om malerier, tegninger, skulpturer og andre former for kunst. I ansøgningen til Realdania blev det pointeret, at Frederik ville have personlig ejendomsret til kunstværkerne. Men det blev afvist. Malerierne blev betragtet som bygningsintegrerede og derfor statsejede. Slots- og Ejendomsstyrelsen fik ejendomsretten til lysinstallationerne. Ifølge avisen bevilgede fonden 26,2 millioner kr. til projektet. Kunstnerne fik 7.360.000 kr. for deres værker. Et arkitektfirma fik en million kr. Kunsten i palæet kom til at koste ialt 9.290.000 kr. Haven foran palæet blev istandsat for 4,5 millioner kr. med et blomsterbed formet som en gigantisk hest. Den samlede regning for renoveringen løb op i 220,1 millioner kr. Under ombygningen blev palæet pakket ind i et grimt stillads med presenninger. Og de gik efterhånden i stykker. Hele sommeren 2008 hængte de sønderrevne presenninger og flagrede i vinden. Turisterne stod og undrede sig. Har kongefamilien ikke råd til at vedligeholde tingene - spurgte de. Jo. Det har de. Men de vil ikke. Det har de skatteyderne til at gøre. I slutningen af februar 2010 var restaureringen ved at være færdig. Skatteyderne ville gerne se, hvordan deres penge var blevet brugt. Derfor kunne man for 40 kr. komme ind og se herlighederne i perioden 27. februar - 8. august 2010. Det benyttede ca. 500.000 mennesker sig af. Det skulle give Skov- og Naturstyrelsen ca. 20 millioner kr. på kontoen. Tirsdag den 21. september 2010 overdrog finansministeren (V) palæet til kronprinseparret. Frederik VIII´s Palæ var tidligere bopæl for prins Frederik 7., Frederik 8. og kong Frederik d. 9 og Dronning Ingrid. Frederik og Mary skal efter renoveringen flytte ind i 2010 og bruge palæets 4.500 kvm. som deres officielle bopæl. Kancellihusets 1.150 kvm. med det fine køkken i Fredensborg skal fungere som en slags sommerhus. Prinsesse Benedikte (Margrethes søster) havde tidligere en lejlighed i Frederiks VIII´s Palæ. Hun har nu fået en ny luksuslejlighed på 224 kvm. i Christian VIII´s Palæ. Slots- og Ejendomsstyrelsen renoverede denne nye lejlighed for ialt ca. fem millioner kr. (kilde: Ekstra Bladet). Og det kan man også undre sig over. Som tidligere beskrevet skal skatteyderne ifølge reglerne kun stå for den udvendige vedligeholdelse af de royale bygninger. Udgifterne til den indvendige vedligeholdelse skal de kongelige selv betale.
Luksusbolig til svigerforældre Danmarks Nationalbank (dvs. skatteyderne) ejer ejendommen Nyhavn 18 i København. De syv lejligheder i ejendommen stilles gratis til rådighed for udenlandske forskere og kunstnere. Ansøgerne bliver vurderet af et tremandsudvalg i Nationalbanken. I foråret 2005 var der 40 ansøgere til de gratis lejligheder. Kronprinsesse Marys far og dennes hustru var »heldige«. De fik tildelt gæsteophold i en af de største gratis luksuslejligheder. I januar 2006 flyttede de ind i 158 kvadratmeter i hjertet af København med udsigt over Nyhavn. Faderen er matematikprofessor og underviste som gæsteforelæser på Københavns Universitet. Hustruen er forfatter og underviste i krimifiktion samme sted. Hun fik jobbet ud af en ansøgerskare på 40. Ægteparrets ophold som gæsteundervisere har en planlagt varighed på tre år. I januar 2007 fraflyttede parret luksuslejligheden i Nyhavn for at flytte til Aarhus. Der skal faderen være gæsteforelæser på Aarhus Universitet. Mon der også står en gratis bolig parat i »Smilets By«? Maj 2006 gav svigermor et interview til ugebladet Søndag. Hun udtalte, at det danske sprog gør hende deprimeret. Derfor har hun opgivet at lære det. Desuden gav hun udtryk for, at vi danskere har »håbløse manerer«. Vi undlader at sige undskyld og holder ikke døren for andre. Jaså. Vi giver dem gratis ophold i en liebhaverlejlighed i centrum af København. Og hvad er takken? Vi bliver kaldt håbløse. Lur os, om ikke skatteyderne kommer til at forsørge prins Frederiks svigerforældre på et tidspunkt. Om føje år kommer de på finansloven og flytter ind i en luksuslejlighed ved Tuborg Havn. Bare vent og se. Soldaten Frederik Den 23-årige engelske prins Harry er et mandfolk. Efter en forholdsvis kort uddannelse på militærakademiet Sandhurst ville han efter eget ønske udsendes til militærtjeneste i Irak til april 2007. »Jeg vil hellere til Irak, end sidde derhjemme på min røv« - udtalte han til britiske medier. Han skulle efter planen lede en gruppe på 12 mand med fire pansrede mandskabsvogne. Men efter trusler om kidnapning fik han ikke lov til at tage afsted. I februar 2008 afslørede det amerikanske website Drudge Report, at den engelske prins i 10 uger i perioden december 2007 - februar 2008 havde været udstationeret med britiske tropper i Helmand-provinsen i Afghanistan. Altså et af de farligste områder i landet. Han skulle have været i direkte væbnet kamp mod Taliban, hvilket resulterede i drab på 30 af disse. Efter afsløringen blev han imod sin vilje sendt hjem. Hvad med kronprins Frederik? Ifølge kongehusets officielle website må han være en veritabel supermand. En ren RAMBO ganget med 10. Han kan hænge så mange striber og medaljer på overkroppen, at han mister balancen. Se Frederiks militære karriere nedenfor: 1986: rekrut i Den Kgl. Livgarde 1988: løjtnant af reserven og delingsfører i Gardehusarregimentet 1989: premierløjtnant af reserven 1995: frømand i Søværnets Frømandskorps (Pingo) 1997: kaptajnløjtnant af reserven i Søværnet 1997: kaptajnløjtnant af reserven i Hæren 2000: kaptajnløjtnant i Flyvevåbnet 2002: major af reserven i Hæren og Flyvevåbnet 2002: orlogskaptajn i Søværnet 2004: kommandørkaptajn i Søværnet 2004: oberstløjtnant i Hæren og Flyvevåbnet Frede er altså ekspert ud i militære anliggender. Han kan gå i uniform. Han kan dykke og springe i faldskærm. Han kan stå ret og gøre honnør. Og han kan skyde med en bøsse. Desuden kan han ride på en hest. Det har vi selv set en lørdag formiddag på Strøget i København. Men kan vores »barske« kronprins måle sig med den unge prins Harry? Kan Frederik bruge alle de fine titler i praksis? Eller er det bare varm luft og pral? Hvad med at gøre tjeneste i Afghanistan et halvt års tid. Er kronprinsen et mandfolk eller en »pussy«? Øregård Gymnasium Kronprins Frederik er sproglig student fra Øregård Gymnasium i Hellerup i 1987. Skolen underviser knap 600 elever. I februar 2007 afslørede Ekstra Bladet et omfattende kokainmisbrug på skolen. Det fik efterfølgende konsekvenser i form af skærpet kontrol og professionelle vagter til festerne. Mon denne narkobule vil være det næste royale gymnasium? Frederik farver sit hår Kronprinsen har fået grå hår. Alder og degeneration er begyndt at vise sig. Tidens tand gnaver også i kongehuset. Ingen tvivl om det. På mange fotos har vi set de grå stænk. Og pludselig - 14 dage senere - er de pist forsvundet. Frede vælger altid en »mørk mahogni« eller en »træsko-sort«. Ja, ja. Hvad bliver det næste? Fedtsugninger? Botox? Ansigtsløftninger? Viagra? Silikoneproteser i ballerne? Frede er ligeglad. Skatteyderne betaler regningen. Mary truer dansk og australsk presse I august 2008 rejste Frederik og Mary til Beijing i Kina for at nyde Olympiaden 2008. Efterfølgende fløj Mary direkte til Australien på en dejlig lille smuttur. I Tasmanien besøgte hun ZooDoo Wildlife Park nord for hendes fødeby Hobart. I den anledning ville Billed-Bladets hofreporter og fotograf tage et billede af hende og børnene. Der var arrangeret en fotoseance. Men det fik Mary til at gå amok. I et meget vredt tonefald bad hun dem om at »skride ad helvede til«. Forbandelsen blev kun serveret på dansk. Alle de tilstedeværende australske fotografer og journalister blev ikke skældt ud. Billed-Bladets reportere fik ikke noget billede. Som de eneste måtte de forlade området. Den australske regering lavede herefter en særlov for Mary i september 2009. Nu kan man idømmes bøde og straffes med op til 12 måneders fængsel, hvis man fotograferer hende uden tilladelse i private omgivelser. Kopier af den nye lov blev omdelt til de journalister, der var mødt frem ved søsterens bolig, da Mary var på privat besøg i Hobart i august 2010. Besøget fandt sted lige efter, at hun havde offentliggjort sin tvillingegraviditet. Hendes tilstedeværelse var derfor interessant for pressen. Men de blev truet med fængsel. Hver gang hun kørte rundt på øen, blev hun eskorteret af en massiv politistyrke. Civile politifolk var konstant til stede i kvarteret omkring søsterens bolig. Det faldt de australske skatteydere for brystet. Hvorfor skulle de betale for hendes transport? Hun er jo ikke prinsesse i Australien. »Hun ELSKER opmærksomhed. En lille frøken-ingenting, der var heldig - det er historien om prinsesse Mary......« - udtalte en tasmansk kvinde. Den fine prinsesse vil ikke se journalister. Men hun vil gerne se de danske skatteyderes penge. Vi ville ønske, at Mary ville udstede samme forbandelse over Danmark. Så kunne vi spare pengene. Og så blev vi fri for at se på denne skidtvigtige bondetøs. Mary har fine veninder Kronprinseparret kommer privat udelukkende sammen med »jetsettet«. De unge, smukke og rige - og dem, som gerne vil være det. De mennesker, der finanserer deres royale luksusliv, kunne de ikke drømme om at se privat. De er ikke fine nok. Lad os se lidt nærmere på de fine venner. Den 4. februar 2010 blev en af deres bekendte fra Vedbæk idømt 20.000 kr. i bøde af Byretten for besiddelse af seks gram kokain. Dommen blev accepteret. En måned efter, lørdag aften den 6. marts 2010 spiste kromprinsesse Mary middag med den 40-årige narkodømte på restaurant La Vela i Vedbæk. Episoden blev bekræftet af gæster og foto (kilde: Ekstra Bladet). Ved 22-tiden tog selskabet videre til baron og baronesse Johan og Rebecca Wedell-Wedellsborgs villa. Kronprins Frederik var på kapsejlads ved Miami i USA. Så han kunne ikke deltage. Gennem flere dage forsøgte Ekstra Bladet at få en kommentar fra hoffet. Men forgæves. Alle var gået i flyverskjul. En af Mary´s bedste veninder bor i Australien. Hun var brudepige ved brylluppet i maj 2004. I avisen Adelaide Advertiser har hun indrømmet at være weekenddranker. I 2006 var hun kæreste med en gift mangemillionær med forbindelser til rockergruppen Bandidos. Efterfølgende dyrkede hun venskab med rockerne. Under en animeret fest blev hun fotograferet i intim omfavnelse med en Bandidospræsident. Han blev skudt og dræbt i 2009. I 2007 lod hun sig frivilligt indsætte i et kvindefængsel for at vise sin sympati med Paris Hilton. Den lille skidtvigtige bondetøs Mary har virkelig »fine« veninder. Velbekomme. Frederik nasser sprut I juli 2009 holdt Frederik og Mary ferie med nogle venner på en lystyacht (Parsifal III) ved Sardinien. Den luksuriøse båd med jacuzzi, saloner, grill, dykkerudstyr og bar havde de lånt gratis af en dansk rigmand. Men så opstod et alvorgeligt problem. De skulle selv betale for drikkevarerne i baren. Og det var for dyrt. De medbragte venner blev herefter sendt i land for at købe sprut. Flaskerne blev anbragt i baren. Beretningen stammer fra Ekstra Bladet den 6. april 2010. Ifølge artiklen skulle Frederik have ry for at stille sig bagerst i køen, når sprutregningerne skal betales. Naturligvis. De kongelige er jo vant til at får det hele foræret. Undersåtterne betaler. Frederik blev sur på fotografer Fredag morgen den 20. november 2009 var Frederik på jagt med nogle venner i skovene ved Helsinge i Nordsjælland. Efter en times tid i skoven vendte de tilbage til den kongeblå bus ved vejkanten. Her havde nogle få fotografer taget opstilling for at få et foto af kronprinsen. Da han så fotograferne, blev han sur. »Hvad pokker laver I her? Kan I ikke bare give lidt fred, når jeg nu for en gangs skyld er på jagt« - udtalte han med hævet stemme og et meget vredt blik. Herefter vendte han ryggen til og forsvandt. Frederik var iklædt det nyeste og dyreste jagttøj. Formentlig noget en sponsor har betalt. Og den grønne filthat var alt for stor. Sådan er det, når andre betaler regningen. Og her kommer vi til sagens kerne. Har kronprinsen ikke forstået, at skatteyderne betaler ham for at stille op til fotografering?
Frederik med det farvede hår ryger en fed Prins Joachim Jokke (alias »Kornprinsen«) På bagsiden af Ekstra Bladet den 14. april 2006 læste vi en interessant ting. En pige fortalte journalisten, at hun havde været tjener i Parken (Østerbro, København). En dag stod prins Joachim i baren. Da hun spurgte, hvad han skulle have, kiggede han fornærmet på hende og sagde: »Du skal slet ikke sige DU til mig«! Prins Joachim (Holger Waldemar Christian, f. 7. juni 1969) var ansat hos A. P. Møller i Hong Kong i perioden 1993-1995. I den anledning traf han den fem år ældre forretningskvinde Alexandra Christina Manley. Parret blev herefter gift den 18. november 1995. Den 28. august 1999 fik ægteparret deres første barn: Prins Nikolai William Alexander Frederik. Den 22. juni 2002 kom det andet barn: Prins Felix Henrik Valdemar Christian. Den 16. september 2004 kom en pressemeddelelse fra Kongehuset: »Deres kongelige højheder prins Joachim og prinsesse Alexandra har besluttet at lade sig separere med henblik på skilsmisse«. Året efter den 8. april 2005 var skilsmissen en realitet. Mange spekulationer er opstået omkring grunden til den royale skilsmisse. Kunne Joachim ikke længere udstå den arrogante og til tider hysteriske prinsesse? Kunne han ikke acceptere hendes utroskab med en ung filmfotograf? Eller kunne Alexandra ikke acceptere, at hun fandt prinsen i seng med en anden mand, da hun kom hjem fra en ferie i Hong Kong? Prins Joachim har endnu »et skud i bøssen«. Han kan gifte sig igen og få (flere?) børn. Men han kan ikke levere endnu en skilsmisse. Skatteyderne kan ikke stå model til at skulle finansere og forsørge endnu en pseudo-grevinde. Tænk lidt over det DU - »fine prins«!!
Marie Agathe Odile Cavallier Onsdag den 3. oktober 2007 meddelte hoffet efter et Statsråd, at prins Joachim havde fået samtykke til forlovelse med henblik på bryllup med den 31-årige Marie Cavallier. Brylluppet fandt sted lørdag den 24. maj 2008 kl. 17:00 i Møgeltønder Kirke. Pressen og dermed offentligheden var ikke inviteret med til festen. Da denne startede, satte dronning Margrethe sig til at pulse løs i det opsatte telt. Det fik tjenerne til at true med at strejke. Derfor måtte Joachim bede hende gå udenfor at ryge. Og det gjorde hun så. Man ved desuden, at pølsefirmaet og kgl. hofleverandør TULIP var til stede med to pølsevogne. De serverede 200 hot-dogs med det hele, umiddelbart før gæsterne gik hjem. Skatteyderne måtte som sædvanligt betale en del af festen. Ifølge Ekstra Bladet spenderede borgmesteren (V) i Tønder to bænke i slotsparken til i alt 138.000 kr. En tilhørende terasse kostede 62.000 kr. Blomster, flag, telte og diverse tilbehør løb op i ca. 185.000 kr. De samlede udgifter skulle ifølge avisen beløbe sig til 568.000 kr. VK-regeringen og Folketinget forærede ægteparret to stole (»æg«), to fodskamle og et bord af Arne Jacobsen til i alt ca. 138.000 kr. Fru Cavallier skal herefter tituleres med: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie Parret mødte hinanden ved et jagtselskab hos fælles venner i 2002. Herefter holdt de kontakt med e-mails. I 2005 - efter skilsmissen med Alexandra - tog Joachim telefonisk kontakt med Marie. Herefter blev de kærester. Romancen blev dog forbigående lagt på is i 2006. Marie kunne ikke acceptere den store mediedækning af kæresteforholdet. I 2007 røg Joachim på knæ og friede under en ferie i Tyrkiet. Marie sagde ja. Denne nyhed fik Frederik overbragt på en SMS. Den franske Marie er født den 6. februar 1976 i Paris. Hun er yngste barn i en søskendeflok på fem. Hendes mor Francoise Grassiot og fader Alain Cavallier blev skilt, da Marie var 13 år. Herefter flyttede Marie og moderen til Schweiz, hvor hun blev gift med finansmanden Christian Grassoit. Han driver et investeringsfirma i Genève, hvor Marie arbejdede indtil forlovelsen med Joachim. Maries biologiske fader lever af penge, som han arvede fra sine forældre. Moderen er slotsfrue på hotellet Chateau de la Vernede i Avignon i Frankrig. Marie har ingen egentlig uddannelse. Efter et fireårigt kostskoleophold (pris: 400.000 kr. pr. år) på Beau Soleil i Villars-sur-Ollon i Schweiz rejste hun i 1994 til USA. I to år studerede hun IT på Babson College i byen Wellesly 12 km. uden for Boston. Opholdet blev afsluttet uden en eksamen. I New York læste hun herefter liberal arts på Marymount Manhatten College. Studiet var det letteste af alle tilgængelige studielinjer - sammenligneligt med en udvidet HF-eksamen. Studiet blev afsluttet med en eksamen i 1999. Efterfølgende tilbragte hun knap to år som erhvervspraktikant i IT-firmaet Double Click. Arbejdet bestod ifølge Se og Hør i at brygge kaffe og gå til hånde med praktiske ting. I 2001 rejste hun tilbage til Schweiz, hvor hun fik arbejde i stedfaderens virksomhed. Marie konverterede forud for brylluppet fra den romersk-katolske til den evangelisk-lutherske kirke. Den 10. april 2008 bevilgede et enigt folketing (bortset fra Enhedslisten) hende dansk statsborgerskab. I marts 2008 skrev Billed-Bladet, at Joachim og Marie har købt en penthouse-lejlighed på 12. etage i Gold City mellem Alanya og Antalya i Tyrkiet. Ca. 15 pct. af beboerne i området er danskere. Læs mere om denne sag nedenfor. I øvrigt ejer Marie en 100 kvm. stor lejlighed i Genéve. Desuden en lille lejlighed i Paris. Boligerne er gaver fra faderen. Forældrene ejer en skihytte (chalet) i skisportsområdet Villars-sur-Ollon i Schweiz. Brylluppet med Marie medførte en stigning i Joachims apanage på 823.600 kr. Det vedtog folketinget den 10. juni 2008. Dette vil bringe prinsens årlige skatteyderbetalte løn op på knap 2,9 millioner kr. Dagen før brylluppet underskrev parret en ægtepagt. I tilfælde af en skilsmisse må Marie medtage halvdelen af fælles modtagne gaver. Alt andet beholder Joachim. Marie blev ikke tilgodeset med egen personlig apanage i finansloven for 2009. Det bestemte dronning Margrethe. Til gengæld fik Joachim en lønforhøjelse på 900.000 kr. Mon ikke det skulle kunne holde et par måneder! I oktober 2008 bevilgede dronning Margrethe en hofdame/privatsekretær til tiltrædelse den 11. november 2008 til Marie. Mandag den 10. november 2008 meddelte hoffet, at Marie var gravid. Fødslen fandt sted på Rigshospitalet mandag den 4. maj 2009 kl. 04:57. Drengen vejede 3.032 gram med en længde på 49 cm. Han er den syvende i arvefølgen til tronen. Søndag den 26. juli 2009 blev han døbt i Møgeltønder Kirke. På TV så vi, at kirken stod halvtom under ceremonien. Undersåtterne måtte ikke fylde de tomme pladser ud. Navnet blev: Henrik Carl Joachim Alain Tirsdag den 24. januar 2012 kl. 08:27 fødte Marie en datter på Rigshospitalet. Det blev nr. 10 i arvefølgen til tronen. Joachim var pavestolt. Marie Cavallier og kronprinsesse Mary ligner hinanden som to dråber vand. Man må håbe, at Joachim og Frederik kan kende forskel, når lyset bliver slukket. Eller er den biologiske far uden betydning? Det må vi have en gang til....... TV2 sendte en kavalkade den 26. december om år 2010 i Danmark. I udsendelsen stod Joachim sammen med Marie på skoleskibet. Det er prinsen protektor for. En journalist spurgte: »Hvad betyder skoleskibet for dig......?« Til det svarede Joachim: »Det må vi lige have en gang til«. Journalisten spurgte igen på samme måde. »Det må vi lige have en gang til« lød det igen fra prinsen. En eller anden hviskede herefter, at der skulle siges »Dem«. Hvad betyder skoleskibet for Dem......? - blev der så spurgt. Så var den fattigfine bistandsprins tilfreds. Joachim i lommen på en tyrker I mange år har prins Joachim interesseret sig for motorsport. I den anledning har han erhvervet sig en hurtigkørende Lotus Cortina årgang 1965. Med to kammerater har han dannet racerholdet »Team Cortina Racing«. En sådan hobby koster penge. Undertiden mange penge. Og hvordan skaffer prinsen dem? Den 14. juli 2008 afslørede Ekstra Bladet, at en tyrkisk rigmand ved navn Kerim Aydogan sponsorerer racerholdet. Desuden har han foræret dem en bil. Til gengæld har de tre racerkørere i fire år forpligtet sig til at reklamere for tyrkens hotelkomplekser i »Golden City« tæt på feriebyen Alanya i det sydlige Tyrkiet. Tyrkens logo bliver eksempelvis vist på bilerne og på diverse beklædningsgenstande. Endvidere har han været til dansk frokost med prinsen og fået en rundvisning på Schackenborg Slot. I marts 2008 skrev Billed-Bladet, at Joachim har købt en stor ferielejlighed på 12. etage i »Gold City« i Tyrkiet. Prisen på den luksuriøse lejlighed skulle være omkring to millioner kroner. Hvorfor vil Joachim have en feriebolig i netop Tyrkiet? Og hvordan tryller han lige to millioner kroner op af lommen? Han er jo kendt for at have til tider alvorgelige økonomiske problemer. Den 14. juli 2008 kom Ekstra Bladet med forklaringen. Den samme tyrkiske rigmand, som sponsorerer racerholdet, har formentlig foræret Joachim lejligheden. Det vil give stor prestige og reklameværdi at have en prins boende i området. Det vil tiltrække velhavende købere og forøge salget af tyrkens lejligheder. Efterfølgende benægtede han dog at have foræret Joachim andet end en bil. Tjah. Danske skatteydere forsørger Joachim, Alexandra, Marie og afkommet med millioner af kroner hvert år. Og nu render denne »royale glædespige« rundt og prostituerer sig ved at gøre reklame for en tyrk. Ufatteligt. Hvor længe skal vi finansere dette latterlige royale cirkus? Den kongelige fartprins En mørk novemberdag i 2004 kørte en fotograf ind mod København ad Helsignør-motorvejen. Pludselig blev han overhalet i høj fart af en stor Citröen C8. Bilen kørte hasarderet og meget tæt på de forankørende. En anden bilist blev presset ud i nødsporet. På et tidspunkt kom hjulene på den store bil ud i rabatten. Farten var visse steder oppe på 170 km. i timen. På Lyngbyvejen blev der kørt 140 km. i timen (tilladt hastighed: 90 km/t). Omtalte fotograf filmede den vilde kørsel og fulgte efter bilen. Bag rattet sad Hans Kongelige Højhed Prins Joachim. På passagersædet sad Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra. På bagsædet sad de to små prinser. Efterfølgende blev videoen overgivet til politiet og kørslen politianmeldt. Sagen havnede i medierne. Flere folketingspolitikere var på banen med kritiske kommentarer. Og hvad blev resultatet af færdselspolitiets grundige efterforskning? Man fandt ikke bevis for hasarderet kørsel!! Ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha! Selvfølgelig gjorde man ikke det. Ingen hos politiet tør anklage Kongehuset for noget som helst. Prins Joachim er immun overfor straffeloven. Han kan køre lige så stærkt og hensynsløst, han vil. I 2007 købte Joachim en Maserati Quattro-porte Automatic. En luksusbil til en pris på 2.317.000 kr. på danske nummerplader. Men prinsen betalte kun 690.000 kr. for bilen på grund af hans royale momsfrihed. Differencen på 1.627.000 kr. blev betalt af skatteyderne (kilde: Flash, Ekstra Bladet 17. juni 2007). Racerløb 2006 I weekenden 5-6 august 2006 blev der afholdt Copenhagen Historic Grand Prix ved Fælledparken i København. Veteranbiler i alle afskygninger kørte om kap omkring parken. Prins Joachim er protektor for arrangementet og deltog selv i løbet med sin Lotus Cortina fra 1965. Nu skulle man tro, at en sådan begivenhed er gratis. Fælledparken med omkringliggende veje er offentlig ejendom. Men næeh, nej. Man havde opstillet kilometervis af indhegning. Billetprisen for en enkelt dag for voksne var 220 kr. Børn under 12 år måtte betale 110 kr. Altså 770 kr. for et forældrepar med tre børn. Det er naturligvis totalt tåbeligt. Der var flere sikkerhedsfolk og vagter end tilskuere. Løbsdeltagerne lod prinsen komme ind på en femteplads. Racerløb 2007 Joachim deltog også i Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken lørdag den 4. august 2007. Til lejligheden havde han lånt en specialbygget BMW 2002TII til knap en halv million kroner af et jydsk motorteam. Direktøren for dette team er konservativt byrådsmedlem i Århus. Allerede under den inledende træningsrunde kørte prinsen galt i en blød s-kurve. Herved smadrede han hele højre side af BMW´ens forparti mod en betonklods. »Speederen satte sig fast......!« - udtalte han efterfølgende til medierne. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Speederen satte sig fast. Den har vi hørt før. Mon ikke den fine prins skulle finde sig en siddeplads blandt tilskuerne næste år.
Alexandra Den 18. november 1995 blev den 26-årige prins Joachim gift med den 31-årige Alexandra (f. 30. juli 1964) fra Hong Kong. Hun er datter af den kinesiske Richard Nigel Manley (f. 1924 i Shanghai) og den østrigske Christa Maria Manley (f. 1933 i Østrig). Bryllupsfesten til mange millioner kroner blev afholdt på Fredensborg Slot. 400-600 politibetjente var udkommanderet i flere dage. Alexandra har en international erhvervsøkonomisk uddannelse. Hun har været børsmægler i Citybank i Hong Kong i perioden 1986-1989 og ansat i finansfirmaet GT Management Ltd. i perioden 1990-1995. Alexandra var i Hong Kong medlem af den såkaldte »rigmandsklub«, hvor de kvindelige medlemmer fungerer som en slags selskabsdamer for velhavende forretningsmænd. Da en dansk prins meldte sin ankomst, stod Alexandra på pletten. Der mødte hun Joachim under hans jobophold hos A. P. Møller 1993-1995. Medarbejderne på Schackenborg var lykkelige. Alexandra gik under navnet »den kinesiske drage«. Hun skulle have været en ren tyran. Blandede sig i selv den mindste detalje. Intet var godt nok til den fine frue fra Hong Kong. Før middagsselskaberne gik hun rundt med en lineal og målte afstanden mellem bestik og tallerkener. Bilerne skulle skinne, så man kunne spejle sig i dem. Engang blev hun sur på ledelsen i Kastrup Lufthavn, fordi hun blev modtaget af folk med for lav en rang. Desuden kaldte hun Joachim for en »gummimand uden rygrad«. Før offentliggørelsen af seperationen i 2004 var der blevet dannet et hemmeligt royalt ejendomsselskab - Svanemøllevej 15 Aps. Formålet var at købe en bolig til prinsessen, uden at nogen fik mistanke om de ægteskabelige problemer. En kæmpevilla på 400 kvm. på Svanemøllevej 15 i Hellerup blev erhvervet for 7.25 millioner kr. Huset har tidligere været ambassadebolig. Inden skilsmissen blev det gældfrit overdraget til Alexandra. Huset blev sat i stand hvorefter grevinden flyttede ind med sine to børn i maj 2005. I perioden 2005-2006 steg ejendomsvurderingen fra 4.8 til 7.5 millioner kr. Handelsværdien af ejendommen i 2006 var ifølge en ejendomsmægler ca. 18 millioner kr. Alexandra har altså tjent ca. 15.000 kr. om dagen i to år svarende til en fortjeneste på ialt 10 millioner kr. Grevinden er standsmæssigt kørende. Hun fik desuden forærende en flot AUDI A4 Cabriolet og en CITRÖEN C8. Biler til en værdi på ca. 800.000 kr. Ifølge Grundlovens paragraf 11 kan der for medlemmer af Kongehuset bevilges årpenge ved lov. Seperationen blev kundgjort i offentligheden den 16. september 2004. Allerede ca. to måneder efter i november 2004 bevilgede Folketinget Alexandra årpenge ved lov nr. 1128 af den 24. november 2004. På dette tidspunkt var hun medlem af Kongehuset. Men hun udtrådte som medlem af Kongehuset efter skilsmissen i 2005. Alligevel får hun stadig årpenge som ganske almindelig »borgerlig«. Der er tilsyneladende tale om et krystalklart grundlovsbrud. Under alle omstændigheder havde politikerne særdeles travlt med at få loven igennem folketinget. Det er i sig selv lidt mystisk. Hvorfor denne travlhed? Det ligner ikke Christiansborgpolitikerne. Blandt kendere af kongehuset kaldes ægteparret »greven og fru Jørgensen«. Efter brylluppet er Alexandra borgerlig uden noget officielt tilknytningsforhold til kongehuset. Det betyder, at der efterfølgende skal betales skat på ca. 60 pct. af årslønnen på 1.9 million kr. svarende til ca. 1.140.000 kr. Ejendomsskat af kæmpevillaen på Svanemøllevej kommer til at ligge på ca. 180.000 kr. årligt. Herefter er der knap 50.000 kr. tilbage om måneden at leve for. Desuden skal parret betale moms på 25 pct. af alt, hvad de køber. Grevinden skal fremover finansere sine egne medhjælpere. Overvågning og sikkerhed skal specifikt aftales med PET. Forældremyndigheden over de to sønner med prins Joachim er delt. Hun beholder sit diplomatpas. Og hun får stemmeret og kan stille op til kommune- og folketingsvalg. I øvrigt har parret underskrevet en ægtepagt, således at begge beholder deres egne værdier ved en evt. skilsmisse. Prins Joachim og Martin er de fineste venner. De festede sammen nytårsnat 2006 og er blevet set sammen i højt humør på diskotek NASA i København. Joachim var dog ikke med til bryluppet den 3. marts. Alexandra mistede sin prinsessetitel. Efter bryluppet kan hun titulere sig med: Hendes Excellence Alexandra Christina, grevinde af Frederiksborg I februar 2007 lavede Ekstra Bladet en afstemning på deres internetavis. Spørgsmålet lød: »Skal Alexandra fratages statsstøtten som følge af ægteskabet med Martin?« Ialt 14.956 mennesker stemte. Og 73 pct. svarede »ja«. Men politikerne og kongehuset tør ikke tage pengene fra Alexandra. Hvis hun kommer i pengenød, så skriver hun bare en erindringsbog. Og så kommer alle de saftige detaljer om utroskab, bøsse-bekendtskaber og udenomsægteskabelige børn frem i lyset. Det ville være en katastrofe for kongehuset. Men bogen ville sælge godt!! Desuden har hun fået en bøde for at parkere ulovligt foran Costum House i Havnegade (kilde: Se og Hør). Schackenborg Slot I Møgeltønder i Sønderjylland tæt på den dansk-tyske grænse ligger Møgeltønderhus. Også kaldet Schackenborg Slot. Oprindeligt var det Ribe-bispernes borg til værn mod frisisk inflydelse sydfra. I 1661 forærede Kong Frederik 3. slottet til feltherre Hans Schack for tro tjeneste under svenskerkrigen (1657-58). I 11 generationer tilhørte slottet Schackenborgslægten. I 1978 forærede ægteparret Schack slottet til den 9-årige Prins Joachim. I den forbindelse erhvervede Dronning Margrethe godset i 1980 for ca. 22 millioner kr. I 1993 blev det formelt overtaget af prinsen. I den anledning blev Dronning Margrethe sur på Schack-familien, fordi de medtog møbler og andre ejendele, da de fraflyttede slottet. I 1995 flyttede Prins Joachim og Prinsesse Alexandra ind i gemakkerne. Efterfølgende blev der indsamlet 13.2 millioner kr. til parret - den såkaldte »folkegave«. Pengene blev brugt til restaurering af de nedslidte bygninger. Hvorfor forærede Shack-greven slottet til prins Joachim? Han kunne jo bare have solgt til højestbydende og nydt millionerne. Tjah. Nogen mener, at greven er Joachims biologiske far. Greve-parret dyrkede i mange år tæt bekendtskab med kongefamilien. Under alle omstændigheder ligner greven og Joachim hinanden som to dråber vand. Joachim beholdt Schackenborg i overensstemmelse med sit særeje efter skilsmissen i 2005. Til det 1.632 kvm. store slot fordelt på 41 værelser hører 728 hektar landbrugsjord og 250 hektar skovbrug. Desuden fire bondegårde og syv huse. Den anslåede ejendomsværdi i fri handel ligger på ca. 200 millioner kr. selv om den offentlige vurdering kun lyder på godt 100 millioner kr. November 2003 belånte prinsen slottet med 10.3 millioner kr. I juni 2005 lånte han yderligere 21 millioner kr. hos Realkredit Danmark. Og i 2007 optog han et kontantlån med afdragsfrihed lydende på 6.1 millioner kr. i Realkredit Danmark (Danske Bank). I 2008 optog han yderligere et afdragsfrit syv millioner kroner stort lån hos Realkredit Danmark. Sammen med en anden sønderjysk landmand vil han opstarte en produktion på 800 stude (kastrerede tyrekalve) for hvert år at kunne sælge 400 stk. til slagtning hos Danish Crown i Tønder. Juli 2004 blev noget af ejendommen omdannet til et aktieselskab - »A/S Schackenborg Slotskro«. Prins Joachim måtte sælge den 339 år gamle priviligerede kro for at skaffe penge til skilsmissen med Alexandra. Køberen er milliardæren Hans Michael Jebsen, der driver en omfattende virksomhed i Østasien. Købsprisen lød på 18 millioner kr. Men Joachim fik kun ca. 8.99 millioner kr. ud af salget, idet han er mindretalsaktionær i selskabet. Pengene menes at være blevet brugt til købet af Alexandras millionvilla på Svanemøllevej i Hellerup. Den kostede 7.25 millioner kr. Prins Joachim modtager hvert år 1.7 million kr. i landbrugsstøtte fra EU. Han betaler ingen skat af indkomsten fra driften af Schackenborg. Han er desuden medejer af aktieselskabet »De Fem Gårde«. Selskabet blev oprettet i 2001. De andre to ejere er milliardæren Troels H. Poulsen (ejer af Bestseller-koncernen) og lensgreve Bent Wedell. De fem gårde udgøres af Schackenborg, Frijsenborg, Wedellsborg, Consteinsborg og Gyllingnæs. Selskabet betaler en lille skat af driftsoverskuddet. Landbrugsvarerne sælges overvejende til Superbrugsen, Irma, Kvickly og Coops-butikkerne. I 2006 modtog de tre ejere tilsammen ca. 9,2 millioner kr. i landbrugsstøtte fra EU. I 2008 købte aktieselskabet for ca. 94,5 millioner kr. et knapt 1.400 hektar stort landområde i Camargue i Sydfrankrig. Købet inkluderer en ø på 116 hektar med 48 hektar skov. Afgrøden i området består overvejende af ris. Ud af godsets 728 hektar landbrugsjord er 45 hektar tilplantet med juletræer af typen Nordmannsgran. Træerne er plantet maskinelt i lige rækker på jordene i Møgeltønder og Gallehus. På hver hektar står 8000-9000 træer, således at det samlede antal når op på ca. 400.000. I 2006 fældede man 30.000 af de største 6-10 årige træer til julesalg. Hvert træ indbringer 80-100 kr. Det gav en indtægt på omkring 3 millioner kr. I slottets chaufførbolig boede Alexandras forældre - Christa og Richard Manley. Alexandra ville ikke have dem boende i den 400 kvm. store elskovsrede på Svanemøllevej i København. De har officielt kun deres udenlandske pensioner at leve for. Sagt med andre ord - de blev forsørget af de danske skatteydere. I starten af 2008 flyttede de permanent til Wien i Østrig. Alexandra mødte ikke op i lufthavnen for at sige farvel. I 2008 besluttede Tønder Kommune, Schackenborg Gods og fonden Realdania at bruge 10 millioner kr. til restaurering af den gamle lade Slotfeldt på godset. Laden skal bruges til at formidle Møgeltønders kultur. Guldhornene blev eksempelvis fundet på egnen for 350 år siden. I starten af 2010 besluttede Joachim at forpagte ca. halvdelen af landbrugsarealet ud. Desuden blev hans højre hånd bedt om at finde sig et andet job ved årets udgang - efter 17 års tro tjeneste på godset. Flere medarbejdere skulle være blevet fyret. Formentlig som følge af finanskrisen. Prins Joachim har egenhændigt fredet råvildtet på Schackenborgs arealer. Alligevel mener man at være udsat for krybskytteri. I grøftekanterne på de små veje har man fundet sække med afskårne dyrehoveder og indvolde. Jagt på Schackenborg Slot Firmaet Gamekeeper udbyder jagt i terrænet og skoven omkring Schackenborg. For 20.000 kr. kan 8-10 jægere få lov til at skyde op til 50 stk. vildt samt spise morgenmad og frokost på Schackenborg Slotskro (kilde: Politiken.dk, april 2007). Der er især tale om fasaner og agerhøns. Men andet vildt må også nedskydes. Dyrene er i tusindvis opdrættet til formålet. Jægerne skal bare stå og plaffe løs på de halvtamme dyr. Joachim tjener penge på nedslagtningen. En virkelig makaber form for underholdning. Livristsagen Prins Joachim har også behov for at få folk til at varte sig op. I 1996 - et års tid efter brylluppet med Alexandra - ansatte han en personlig tjener. En såkaldt livrist. Den 31-årige mand fik tjenestelejlighed på Sorgenfri Slot. Og ni måneder senere blev han fyret. Hofchefen anmeldte ham til Lyngby Politi for bedrageri, mandatsvig og tyveri for godt 500.000 kr. Livristen skulle angiveligt have købt vildt ind på Joachims private kreditkort. Mærkevaretøj og sko. Dyre vine og et kostbart armbåndsur. Han skulle have stjålet forskellige ting fra ægteparrets lejlighed på Amalienborg. Desuden skulle han have istandssat sin tjenestelejlighed for 400.000 kr. uden aftale med Joachim. Sagen havnede i medierne. Og livristen benægtede anklagerne. Brugen af kreditkortet skulle være aftalt med hoffet som kompensation for overarbejde. På denne måde kunne han spare momsen på 25 pct. Og i maj 1998 opgav politimesteren i Lyngby at rejse tiltale og efterforske sagen yderligere. Prins Joachim nægtede i henhold til sin immunitet at møde op i retten og afgive vidneudsagn. Sagen vakte efterfølgende stor undren. Hvorfor politianmeldte hoffet livristen, når Joachim alligevel ikke ville udtale sig? Havde den tiltalte en »klemme« på prinsen? Turde man ikke risikere en total afsløring af »metoderne« i kongehuset? Sladder, skandaler mv. Prinsesse Märtha taler med de døde..... Den smukke norske prinsesse Märtha Louise (no. fire i arvefølgen) har mange evner. Hun talte først med heste. Dernæst begyndte hun at tale med engle. Englesnakken udviklede sig i en sådan grad, at hun startede en »Engleskole«. Der kan man komme og blive helbredt mod betaling. Det blev svigerinden (kronprinsessen) eksempelvis. Nordmændene accepterede modstræbende alt dette snakkeri. Men så opstod et alvorligt problem. I 2010 begyndte Märtha at tale med de døde. Så fik hun hele den norske præstestand på nakken. Det er nemlig deres arbejdsområde. Præsterne vil have de døde for sig selv. Sådan nogle nærigpetere. Det engelske kongehus Her følger lidt løst og fast om verdens rigeste og mest aristokratiske kongehus: Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Dronning Elizabeth får årligt 38 millioner Pund (ca. 331 millioner kr.) af de britiske skatteydere. Hun er en af de rigiste kvinder i Europa. Hun har nok hentet inspiration på Amalienborg. Lad skatteyderne betale det hele. Med skjult kamera optog journalisterne herefter Fergie. Hun ville arrangere et forretningsmøde med eksmanden mod at få 238.000 kr. (40.000 Dollar). Senere hævede hun prisen til 4,3 millioner kr. (500.000 britiske pund). Hun fortalte desuden, at Andrew var helt indforstået med hendes rolle som mellemmand. Han skulle selv have foreslået prisen på den halve million Pund. Andrew nægtede efterfølgende at kende noget som helst til sagen. Endnu en royal »gold-digger«!! I baren gav han årgangschampagne og luksuscocktails til 1.200 kr. stykket. Ifølge engelske aviser lød slutregningen på ca. 125.000 kr. Pengene blev betalt med kreditkort. Og hvad siger de engelske skatteydere? Camilla havde medbragt sko til en hel måneds forbrug. Men nu stod hun pludselig og manglede et bestemt par. Skoene blev herefter fløjet 4000 km. fra England til Kuwait - med besked om, at de skulle være fremme inden for 48 timer. Da skoene ankom, ville hertuginden alligevel ikke bruge dem. På intet tidspunkt prøvede hun skoene (kilde: B. T.). Den unge prins tilhører et regiment fra The Blues & Royals. Han skal lede en gruppe på 12 mand med fire pansrede mandskabsvogne. Gruppen skal formentlig patruljere i grænseområdet mellem Irak og Iran. Det britiske militærpoliti - SAS - følger med for at passe på prinsen. December 2005 blev Mohammed Al Fayed interviewet af det norske TV2. Han skulle have udtalt, at bilulykken var arrangeret af en højtstående person fra det engelske kongehus. Prins Charles skulle således stå bag ulykken. Undersøgelser viser, at 94 procent af den britiske befolkning tror, at prinsesse Diana blev myrdet. Man har mistanke om, at Diana var gravid med Dodi, da hun døde. Royale hatte Vi ser dem igen og igen. I alle tænkelige former og farver. Med blomster og frugt. Dingeldangel og fjerpryd. Kun fantasien sætter grænser. Hvorfor går dronninger og prinsesser altid rundt med hatte så store som et lokumsbræt?
Den danske kongerække Ca. 936: Gorm den Gamle, ( d. 958), g.m. Thyra, børn: Knud Danaast, Harald 1. Blåtand. Harald 1. Blåtand (d. senest 987), g.m. 1) Gunhild, 2) Tove Mistivoisdatter, børn: Sven 1. Tveskæg, Tyre, Gunhild Svend 1. Tveskæg, (d. 1014), g.m. Gunhild, børn: Harald 2., Knud 1. den Store, Estrid. 1014-1018: Harald 2. 1018-1035: Knud 1. den Store, g.m. 1) Ælgifu, børn: Sven, Harald Harefod. 2) Emma, børn: Hardeknud, Gunhild. 1035-1042: Hardeknud 1042-1047: Magnus den Gode 1047-1074: Svend 2. Estridsen, g.m. Gunhild, Frillebørn: Harald 3. Hen, Knud 2. den Hellige, Oluf 1. Hunger, Erik 1. Ejegod, Benedict, Ingerid, Niels, Sven. 1074-1080: Harald 3. Hen, g.m. Margrethe. 1080-1086: Knud 2. den Hellige, g.m. Edel af Flandern, børn: Carl, Cicilie, Ingerd. 1086-1095: Oluf 1. Hunger 1095-1103: Erik 1. Ejegod, g.m. Bodil Thrugotsdatter, børn: Knud Lavard. Frillebørn: Harald Kesja, Ragnhild, Erik 2. Emune. 1104-1134: Niels, g.m. 1) Margrethe Fredkulla, børn: Inge, Magnus, 2) Ulvhild. 1134-1137: Erik 2. Emune, g.m. Malmfred. 1137-1146: Erik 3. Lam, g.m. Lutgard. 1146-1157: Svend 3. Grathe, g.m. Adela, børn: Luitgard. Knud 3. Magnussen, g.m. ? Sverkersdatter af Sverige. Frillebarn: Valdemar Bisp, Hellig Niels. Valdemar 1. den Store. 1157-1182: Valdemar 1. den Store, g.m. Sophie af Novgorod, børn: Knud 4 den Sjette, Valdemar 2. Sejr, Sophie, Ingeborg, Helene, Richiza, og 2 døtre, hvis navne ikke kendes. 1182-1202: Knud 4. den Sjette, g.m. Gertrud af Sachsen. 1202-1241: Valdemar 2. Sejr, g.m. 1) Dagmar af Böhmen, børn: Valdemar den Unge, 2) Berengaria af Portugal, børn: Erik 4. Plovpenning, Abel, Christoffer 1., Sophie. Frillebarn: Niels af Halland. 1241-1250: Erik 4. Plovpenning, g.m. Jutta af Sachsen, børn: Sophie, Ingeborg, Agnes, Jutta. 1250-1252: Abel, g.m. Mechtilde af Holsten, børn: Erik, Valdemar, Abel. 1252-1259: Christoffer 1., g.m. Margrethe Sambiria "Sprænghest", børn: Erik 5. Klipping, Mechtilde. 1259-1286: Erik 5. Klipping, g.m. Agnes, børn: Erik 6. Menved, Christoffer 2., Margrete, Richiza, Valdemar. 1286-1320: Erik 6. Menved, g.m. Ingeborg (flere børn - ukendte). 1320-1326: Christoffer 2., g.m. Euphemia af Pommern, børn: Margrete, Erik, Otto, Valdemar 4. Atterdag. 1326-1329: Valdemar 3., g.m. Richardis. 1329-1332: Christoffer 2., g.m. Euphemia af Pommern, børn: Margrete, Erik, Otto, Valdemar 4. Atterdag. 1332-1340: "Den kongeløse tid". 1340-1376: Valdemar 4. Atterdag, g.m. Helvig, børn: Christoffer, (Margrethe, død som barn), Ingeborg, Catharine, Valdemar, Margrethe 1. 1376-1387: Oluf 2. 1387-1412: Margrete 1., g.m. Haakon 6. Magnussen af Norge, børn: Oluf 2. 1412-1439: Erik 7. af Pommern, g.m. Philippa. 1440-1448: Christoffer 3. af Bayern, g.m. Dorothea af Brandenburg. 1448-1481: Christian 1., g.m. Dorothea af Brandenburg, børn: (Olaf, Knud - døde som små), Hans, Margrete, Frederik 1. 1481-1513: Hans, g.m. Christine af Sachsen, børn: Christian 2., Elisabeth, Frans. 1513-1523: Christian 2., g.m. Elisabeth ærkehertuginde af Østrig, børn: Hans, Maximillian og Philip, Dorothea, Christine. Frille: Dyveke. 1523-1533: Frederik 1., g.m. 1) Anna af Brandenburg, børn: Christian 3., 2) Sophie af Pommern, børn: Hans den Ældre, Elisabeth, Adolf, Dorothea, Frederik. 1534-1559: Christian 3., g.m. Dorothea af Sachsen-Lauenburg, børn: Anna, Frederik 2., Magnus, Hans den Yngre, Dorothea. 1559-1588: Frederik 2., g.m. Sophie af Mecklenburg, børn: Elisabeth, Anna, Christian 4., Ulrik, Augusta, Hedevig, Hans. Frille: Anna Hardenberg. 1588-1648: Christian 4., g.m. Anna Cathrine af Brandenburg, børn: Christian, Frederik 3., Ulrik, samt Frederik, Sophie, Elisabeth. Frillebørn: m. Kirsten Madsdatter: Christian Ulrik Gyldenløve, m. Karen Andersdatter: Hans Ulrik Gyldenløve, m. Kirsten Munk: Anna Katrine, Sofie Elisabeth, Leonora Christina, Valdemar Christian, Elisabeth Augusta, Christiane, Hedevig, Dorothea Elisabeth ("den kasserede frøken"), m. Vibeke Kruse: Ulrik Christian Gyldenløve, Elisabeth Sofie. 1648-1670: Frederik 3., g.m. Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg, børn: Christian 5., Anna Sophie, Frederikke Amalie, Vilhelmine Ernestine, Frederik, Jørgen, Ulrikke Leonora, Dorthea Juliane. Frille: Margrethe Pape, børn: Ulrik Frederik Gyldenløve. 1670-1699: Christian 5., g.m. Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, børn: Frederik 4., Christian, Sophie Hedevig, Carl. Maitresse: Sophie Amalie Moth, børn: Christian Gyldenløve. 1699-1730: Frederik 4., g.m. 1) Louise af Mecklenburg-Güstrow, børn: Christian 6., Charlotte Amalie, samt 3 børn, der dør som små. 2) Anna Sophie Reventlow, børn: seks børn, der alle dør som ganske små. ( Umiddelbart efter dronning Louises død indgås lovformeligt ægteskab med Anna Sophie). 1730-1746: Christian 6., g.m. Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach, børn: Frederik 5., Louise. 1746-1766: Frederik 5., g.m. 1) Louise af England, børn: Christian 7., Sophie Magdalene, Vilhelmine Caroline, Louise, samt søn der døde som barn. 2) Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, børn: Arveprins Frederik. Maitresse: bl.a. "Madam Hansen" med hvem han fik en række børn. 1766-1808: Christian 7., g.m. Caroline Mathilde af England, børn: Frederik 6. (Louise Augusta - som J. F. Struensee var far til). 1808-1839: Frederik 6., g.m. Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel, børn: Caroline, Vilhelmine samt yderligere seks børn, der døde som spæde. Maitresse: Frederikke Dannemand (Bente Mortensdatter Rafsted), børn: Louise Frederikke, Caroline Dannemand, Frederik Vilhelm, Frederik Valdemar. 1839-1848: Christian 8., g.m. 1) Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Scwerin, børn: Frederik 7. 2) Caroline Amalie af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. 1848-1863: Frederik 7., g.m. 1) Vilhelmine af Danmark. 2) Mariane af Mecklenburg-Strelitz. 3) Louise Rasmussen, lensgrevinde Danner. (Valgsprog: Folkets kærlighed min styrke). 1863-1906: Christian 9., g.m. Louise af Hessen-Kassel, børn: Frederik 8, Alexandra, Vilhelm (Georg 1 af Grækenland), Dagmar, Thyra, Valdemar. 1906-1912: Frederik 8., g.m. Louise (Lovisa) af Sverige, børn: Christian 10,. Carl (Haakon 7. af Norge), Harald, Ingeborg, Thyra, Gustav, Dagmar. 1912-1947: Christian 10., g.m. Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin, børn: Frederik 9., arveprins Knud. 1947-1972: Frederik 9., g.m. Ingrid af Sverige, børn: Margrethe 1., Benedikte, Anne Marie. 1972: Margrethe 2., g.m. greve Henrik (Henri) Laborde de Monpezat, prins af Danmark, børn: Frederik, Joachim. (Valgsprog: Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke). Tilbage til top |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
