![]() |
|
Partiet fik 8 mandater i Folketinget ved valget den 15. september 2011. En tilbagegang på 10 mandater i forhold til valget i 2007. Dermed blev partiet mere end halveret. VK-regeringen (2001-2011) mistede folketingsflertallet og dermed regeringsmagten på grund af de konservative fjolse. Ferie-Lene, Bambi og kødvaskeren kørte partiet i sænk. Det Konservative Fjolseparti nærmer sig spærregrænsen som Folketingets mindste parti. I en Gallup-måling i januar 2012 stod partiet til at få blot 2,6 pct. af stemmerne. Hurra og et stort tillykke til Danmark. Bambipartiet De konservative umuliusser Dette bambiparti er fyldt op med håbløse amatører. Ynkelige politiske platugler i pæne jakker og kjoler. Deres eneste interesse er den fede løn, ministerbilerne og alle de andre privilegier. Erhvervslivet og partistøttepengene holder dem kunstigt i live. Konservative ministre har udviklet en snedig strategi. Efter at have kvajet sig og fucket al ting op i deres resortområde, så laver de en hurtig ministerrokade. Derved slipper den politisk inkompetente minister for at blive totalt til grin. Eksempler: I øvrigt kan konservative politikere ikke fordrage Dansk Folkeparti. Og det er et paradoks. Pianisterne leverede nemlig stemmerne til deres ministertaburetter og fede løn i perioden 2001-2011. Uden Dansk Folkeparti ville de konservative umuliusser formentlig være røget helt ud af Folketinget. Det sker nu alligevel på et eller andet tidspunkt. Under DF-landsmødet i weekenden 15-16 september 2012 udtalte den talende skrårem om Det Konservative Folkeparti, at »det er et fuldstændigt overflødigt parti. På alt fra værdipolitik, udlændingepolitik, EU-politik og skattepolitik er de konservative en underafdeling af Det Radikale Venstre.....« Konservativ lov og orden Konservative politikere fører sig frem som fortalere for lov-og-orden. Fortalere for mådehold, økonomisk ansvarlighed samt Gud, konge og fædreland. Nogle rigtige duksedrenge med pæne slips og nystrøgede skjorter. Dydige piger med røde kinder og velplejede negle. På partiets website kunne man i 2010 læse, at »trafiksikkerhed har altid ligget de konservative meget på sinde«. I februar 2013 proklamerede Tom Behnke partiets modstand mod hurtige skilsmisser mellem ægtefolk. Men hvordan er virkeligheden? Gør man selv, som man siger? Hvordan fortolker man korrekthed, lov og orden i partiledelsen? Eksempler nedenfor. Der hersker virkelig »lov og orden« i dette ynkelige parti. Man har virkelig respekt for dansk lovgivning. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Partistøtte På samme måde som Venstre modtager Det Konservative Folkeparti partistøtte fra en mystisk erhvervsklub. På denne måde kan donationerne være anonyme. Den konservative pengeklub hedder C-BUSINESS. Formanden hedder Henning Kruse Petersen. Han er samtidig medlem af partiets hovedbestyrelse. Og hvorfor skulle denne mand gøre dette stykke arbejde for et politisk parti? Svaret er ganske enkelt. Som regeringsparti har man hel eller delvis indflydelse på sammensætningen af bestyrelsen i en række offentlige selskaber. Og den mystiske mand er bestyrelsesformand i Sund og Bælt Holding, Finansiel Stabilitet og Roskilde Bank. Det gav i 2009 over 1,7 million kr. på bankkontoen. Hokus pokus. Partiet får penge til valgkampene. Erhvervsmanden får penge på kontoen. Skatteyderne betaler festen. Læs om den tilsvarende ordning hos Venstre: Den Liberale Erhvervsklub Læs om i øvrigt om partistøtte: Privat partistøtte Ferie-Lene, udenrigsminister 2010-2011, erhvervs- og økonomiminister og »vicestatsminister« 2008-2010, justitsminister 2001-2008 Ferieministeren Den talende kavalergang, alias ferieministeren, alias ferie-Lene - som kan flå en rødspætte på tre minutter - kommer fra Hirtshals i Nordjylland. Det er ingen undskyldning, men dog en forklaring. Den er altid stor i »slavet« på en djærv nordjydsk facon. En masse gyldne løfter udstedes på mindste foranledning. Det lukker munden på journalisterne. Herefter sker der ikke mere. Det dækker i virkeligheden over ganske almindelig politisk inkompetance. Når tingene går galt, er det altid de andres skyld. »Pressen er vild med mig......!!« - udtalte hun i starten af sin politiske karriere. Hun halverede herefter vælgertilslutningen til partiet (fra 10 pct. til fem pct.). Ferieministeren betragter et højtlønnet minister- og folketingsjob som et ganske almindeligt kontorjob. Hun holdt fyraften kl. 16:00. I tidsrummet klokken 17-19 ville hun ikke forstyrres med noget som helst. Det var en dødssynd. Blandt kollegaer er hun kendt for at være doven, fordi hun ikke kommer til møderne. Utålmodigt kigger hun på armbåndsuret, når hun endelig møder op. Desuden svigter hun at mødes med sit politiske bagland. I flere tilfælde har hun prioriteret badeferie frem for vigtige politiske arrangementer. Læs: Justitsministeren på badeferie under Muhammedkrisen Erhvervs- og økonomiministeren på badeferie under regeringsrokade Udenrigsministeren på badeferie i stedet for udenrigsministermøde Udenrigsministeren nåede ikke topmøde i Afghanistan pga. sommerferie Udenrigsministeren udeblev fra EU-møde på grund af ferie Dagen efter blev justitsministeren, alias »kødvaskeren«, valgt som ny leder og dermed vicestatsminister (som om det skulle hjælpe!!). Til gengæld måtte han love, at ferie-Lene forblev som udenrigsminister og Kylle som politisk ordfører og gruppeformand. Sidstnævnte var lige blevet politianmeldt for dokumentfalsk af sin svigermor. Folketingsvalg 2011 Ved folketingsvalget den 15. september 2011 blev Det Konservative Folkeparti mere end halveret med en tilbagegang på 10 mandater. Socialdemokraterne fik regeringsmagten. Men det var ferie-Lene ikke ked af. Hun fik straks eftervederlag på 1.313.000 kr. pr. år i tre år svarende til 3,9 millioner kr. Som 60-årig får hun årlig ministerpension på 209.000 kr. Som 65-årig får hun yderligere 104.000 kr. årligt. Dermed kommer hendes pension op på 313.000 kr. årligt resten af livet. Skatteyderne betaler. Efterlønsreform Ferie-Lene var i mange år modstander af efterlønsordningen. Men hun turde ikke bringe det frem i lyset i angst for at miste vælgere - lige som alle de andre partiledere. I nytårstalen 2011 tog statsminister bilags-Lars (V) så initiativet til en efterlønsreform. Men han havde sikret sig eneret til markedsføring af nyheden på et møde med ferie-Lene på Marienborg i december 2010. Fire dage efter nyheden i nytårstalen var Det Konservative Folkeparti med i en fælles annonce fra V og K om en efterlønsreform. Og det var for sent i mange konservative øjne. Partiet havde nu mistet muligheden for at høste en evt. vælgergevinst. Den gik i stedet til Venstre. Nogle mener, at mødet på Marienborg med ferie-Lene var konstrueret af Venstre til at underminere hendes i forvejen svækkede position. I januar 2011 blev hun afsat som partileder. Undskyld for Muhammedtegningerne I oktober 2010 rejste ferie-Lene til Kairo i Egypten og beklagede Muhammedtegningerne over for formanden for Den Arabiske Liga - storsheik Ahmed Tayeb. Under flyveturen tilbage til Danmark udkom de egyptiske aviser med nyheden om, at den danske udenrigsminister havde undskyldt tegningerne. Egyptian Gazette skrev eksempelvis, at »Denmark apologizes to muslims over cartoons«. Flere TV-stationer transmitterede samme besked. Da ferie-Lene kom hjem måtte hun stakåndet forklare sig over for journalisterne. Havde hun sagt »undskyld« til muslimerne? Nææeh, nej. »Den danske regering er klar over, at tegningerne har såret mange dybt - og det beklager regeringen, som ikke ønsker det gentaget......« - havde hun udtalt. At beklage er at undskylde. Forskellen mellem udtrykkene er minimal. Det har muslimerne opfattet korrekt. Ferie-Lene troede, at hun kunne score hurtige point ved at fifle med ordene. Totalt ynkeligt - og løgnagtigt. Mail-gate I 2002 lavede VK-regeringen en aftale mellem amterne og landets privathospitaler om betaling for patienter, der havde ventet i mere end to måneder på behandling på et offentligt sygehus. Fra nu af skulle disse patienter kunne vælge behandling på et privat sygehus på amternes regning (den såkaldte behandlingsgaranti). I 2007 blev ordningen udvidet til at gælde patienter, der havde ventet på behandling i 1 måned. Efterfølgende blev det afsløret, at den daværende sundhedsminister (V) med fuldt overlæg havde overbetalt privathospitalerne med knap en milliard kroner. Men det ville bilags-Lars (V) ikke indrømme. Læs: Bilags-Lars forgyldte privathospitalerne Artiklen var kommet i stand på grundlag af et talepapir afsendt den 20. marts fra »Jacob hvem?«´s spindoktor i Sundhedsministeriet. »Det sker, som I måske ved, efter Jakob Axel ikke har kunnet trænge idennem i forhold til Lars Løkke......« - skrev han i en mail. I papiret kunne man læse, at Sundhedsministeriets egne folk havde regnet sig frem til en overbetaling på 25 pct. i forhold til de bedste offentlige hospitaler. Lavere takster ville kunne spare regionerne for 300 millioner kroner om året. »Jakob hvem?« havde forgæves forsøgt at få en dialog i stand med bilags-Lars (V) om besparelser på området. Men denne benægtede vedvarende, at de private hospitaler blev overbetalt. Derfor besluttede man sig for at gå til pressen. Nævnte spindoktor havde været i kontakt med ferie-Lene, den konservative sundhedsordfører og den konservative pressetjeneste om sagen. Dermed brød han reglerne for sit arbejde. En spindoktoor skal betjene ministeren. Han må ikke udføre arbejde for partiet. »En gennemsnitlig nedsættelse på ca. 25 pct. vil nok typisk efter vores skøn være fornuftig. Det er ikke et udspil, der bygger på noget fakta fra Økonomi- og Erhvervsministeriet eller fra andre steder, men det er sådan set noget, vi har arbejdet med i den konservative folketingsgruppe«. Men det er løgn og vildledning. Det blev senere afsløret. »Når man er nede i Folketingssalen, så må en minister svare, som man vil. Man skal bare svare sandt, og det har jeg gjort...... Hvis du går ned og lytter til debatten i folketingssalen, så vil du opleve i forbavsende høj grad, at politikerne ikke svarer på det, de bliver spurgt om......!!!« - udtalte hun til den undrende befolkning om det danske parlament. I en redegørelse samme aften indrømmede Økonomi- og Erhvevsministeriet, at ministerens personlige rådgiver havde bedt om at få al korrespondance angående spørgetimen stoppet og slettet. Ministeriet havde været vidende om dette. Men man havde undladt at reagere på den åbenlyse ulovlighed. Man havde end ikke indskærpet reglerne for rådgiveren. Den 30. september 2010 frigav Økonomiministeriet en række dokumenter og e-mails om sagen. Men der var streget/slettet og anonymiseret så mange steder, at materialet var totalt ubrugeligt. Formentlig for at undgå at pressen skulle få kendskab til involverede embedsmænd, der kunne afsløre flere ting. Der ligger altså megen råddenskab og venter på at blive afsløret. I en iver efter at profilere sig kom ferie-Lene til at indrømme, at privathospitalerne var blevet overbetalt med 25 pct. Det havde bilags-Lars (V) hidtil hårdnakket benægtet. Da man opdagede at have lavet en »bommert«, forsøgte man at få e-mails slettet. Og ferie-Lene løj/vildledte i Folketinget for at dække over statsministeren. Dermed brød hun formentlig ministeransvarlighedsloven. Det kan give op til to års fængsel. Ferie-Lene løj / vildledte i Folketinget Landsmøde 2010 I weekenden 2-3 oktober 2010 afholdt Det Konservative Folkeparti landsmøde i Ålborg Kongres Center. Vice- og udenrigsminsiter ferie-Lene blev genvalgt som partileder uden modkandidater. På trods af at det lige var blevet afsløret, at hun havde løjet i Folketinget den 13. maj 2009 (»mail-gate«). Og på trods af at meningsmålingerne gav de konservative en vælgertilslutning på kun 6-7 pct. under hendes ledelse. Til sammenligning lå tallet på 11-12 pct. under forgængeren bambi Bendt. Temaet på mødet gik på, at man ikke ville sidde i regering med Dansk Folkeparti. Under mødet blev der desuden underholdt med en optræden, hvor partiledelsen sang deres version af »Afrika«. Det var ulovligt. Man havde glemt at få tilladelse af komponisten Nana Lüders. Efterfølgende gik partiledelsen i panik. Nu krævede de den ulovlige sang slettet på pressens optagelser fra landsmødet. Men det var for sent. Indslaget var blevet bragt i »Go´ morgen Danmark« på TV2 og hos DR. Det lå på flere websites og på YouTube (»Konservatives Landsrådssang 2010«). I 2012 mødtes parterne i Byretten for at diskutere et krav om erstatning til komponisten på 100.000 kr. Mandag den 17. december 2012 blev Nanna tilkendt 50.000 kr. i erstatning (hvordan vil de tørre den af på skatteyderne?). Konservative fjolser. Nu nærmer de sig spærregrænsen. Heldigvis. Ferieministeren så den nye verdensorden......!! I juni 2010 udtalte ferieministeren til Politiken: »Jeg vil gerne huskes for, at det var mig, som så det store skift i verdensordenen, hvor en række nye lande - Kina, Rusland, Brasilien og andre - melder sig på banen som magter, og at jeg hjalp med at få Danmark og EU bedst muligt positioneret«. Verdens befolkning bøjede sig i støvet. I den yderste afkrog af verden var folk svimle af benovelse. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Fusk med boligtillæg Hvis en folketingspolitiker har fast bopæl i provinsen, så har vedkommende ret til et skattefrit årligt boligtillæg. Det skal kompensere for udgifterne til dobbelt husførelse. I juni 1998 afslørede Ekatra Bladet, at ferie-Lene i mindst et år havde modtaget uberettiget boligtillæg. I 1994 delte hun en lejlighed med Kylle (K) på Østerbro i København. Efterfølgende flyttede hun ind i sin nuværende mands lejlighed på Frederiksberg. Men hun undlod at afmelde pigeværelset hos far og mor i Hirtshals. Derved scorede hun uretmæssigt et tillæg på formentlig 225.000 kr. Når almindelige mennesker laver den slags ting, bliver de kaldt sociale bedragere. Efter afsløringen forsøgte kavalergangen sig med flere ynkelige undskyldninger. Hun kendte ikke reglerne. Hun var ikke flyttet »rigtigt« sammen med kæresten. Hun ændrede først sin folkeregisteradresse, da den konservative kollega Kylle blev afsløret i at have lavet samme nummer. Pengene er aldrig blevet tilbagebetalt. Ved folketingsvalget den 15. september 2011 blev en journalist valgt ind i folketinget for Liberal Alliance. Han var i 1998-1999 ansat på Ekstra Bladet som Christiansborg-journalist. Og han var den person, som afslørede fuskeriet med tillæggene. Nu kunne ferie-Lene gå rundt og kigge på ham. Kavalergang i ølreklame I september 1998 måtte kavalergangen forklare og undskylde over for sit politiske bagland, hvorfor hun iført konditøj i et kondicenter havde ladet sig fotografere med et glas øl i hånden i Bryggeriforeningens blad. Artiklen og reklamen blev forbudt af ombudsmanden. Det er ulovligt at reklamere for alkoholiske drikke i forbindelse med sport. Nytårskur i lånte fjer I januar 2003 var justitsministeren inviteret til nytårstaffel i Kongehuset. Det foreskriver festtøj. Halløjsa. Hvad gjorde Kavalergangen? Hun fik ministeriets embedsmænd til at kontakte modefirmaet »Munthe plus Simonsen«. De leverede herefter festtøj og halssmykke til ministeren. Efterfølgende viste det sig, at hun havde »glemt« at betale for tingene. Er tøj og smykke blevet returneret? Vi ved det ikke. Babystolene Også politikere kan reproducere sig selv. Den 18. december 2001 fødte kavalergangen således sit første barn Marcus. Da ægteparret fik brug for en babystol til bilen, blev denne venligst udlånt på ubestemt tid af »Rådet for Større Færdselssikkerhed«. Stolen havde en værdi på 5.000 kr. Da Marcus voksede ud af stolen, henvendte kavalergangen sig til rådet for at låne en større stol. Den havde de ikke. De måtte ud at købe en helt ny stol. Den blev herefter udlånt til ægteparret. Da det mærkelige arrangement blev opdaget og offentliggjort i medierne i februar 2003, blev stolen straks leveret tilbage. Og hvad med børnepasningen hos to travle forældre? Tjah. Alle andre mennesker må pænt betale sig fra den slags ting. Men det ønskede kavalergangen ikke. Hun tog sin nyfødte med på arbejde. Så fik ministeriets embedsmænd lov til at baby-sitte, når hun var til møde. Sidst på dagen blev babyen afhentet af ægtefællen eller bedsteforældrene. Det er naturligvis helt hen i vejret. Kavalergangen brugte ministeriets og skatteydernes ressourcer på sin private børnepasning. Man må virkelig håbe, at ægteparret har fået råd til at finansere deres egne børn og babystole. Brudekjolen I 1999 blev Kavalergangen gift i Holmens Kirke i København. Brudekjolen samt to gallakjoler blev syet gratis på »Alexandraskolen for Skrædderi og Konfektion« i Frederikshavn. Ministeren leverede selv kjolestoffet - resten var ganske gratis. Hun udtalte senere, at hun »ikke havde gjort noget forkert«. Betalte ministeren skat af de gratis ydelser? Vi ved det ikke. Tjah. Kavalergangen raaaager til sig. Den fører sig frem som en landsbytosse, der lige er kommet ind med 5-toget. Ministerlønnen er på 1 million kr. om året. Ministerparret har købt en stor millionvilla med strandudsigt i Dragør. Men festtøj og babystole skal andre altså betale. Ganske utroligt.
VL-gruppe 68 Justitsministeren er medlem af »virksomhedsledergruppe 68«. Det er et privat broderskab, hvis medlemmer overvejende kommer fra tøjbranchen i det private erhvervsliv. Statsministeren (V) har opfordret VK-regeringens ministre om at være tilbageholdende med den slags medlemsskaber. Det er for at forhindre korruption og en uheldig sammenblanding af private og politiske interesser. Men kavalergangen er ligeglad. Hun klæder sig på foran spejlet og møder op som klubbens dronning. Læs mere om emnet under: netværket Justitsminister på ferie under Muhammedkrisen Den 30. september 2005 bragte Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed. Det må man ikke ifølge Koranen. I februar 2006 gik flere muslimske lande amok. Danske ambassader blev afbrændt og Danmark blev truet med terror. De 12 bladtegnere blev truet på livet. Den største internationale krise siden 2 verdenskrig var en kendsgerning for Danmark. Der var kriseberedskab i regeringen. Ministre og embedsmænd arbejdede i døgndrift i et forsøg på at løse konflikten. Et diplomatisk krisecenter blev oprettet i Udenrigsministeriet. PET (Politiets Efterretningstjeneste) var i forhøjet alarmberedskab. Men hvor var den øverste chef for PET? Hvor var justitsministeren? Ferieministeren var på vinterferie i Spanien Menneskesmugling Danmark er et slaraffenland for menneskesmuglere. Tusindvis af illegale flygtninge og sexslaver bliver hvert år smuglet ind i landet via Kastrup Lufthavn. Herefter bliver de fordelt i hele Europa. Ulovlighederne er sat i system og foregår lige under næsen på politimyndighederne. Politifolkene i lufthavnen sidder på kontorerne og kigger i computer og spiser citronmåner. Så måtte vi til det igen. Hvor var kavalergangen? Var den ude at låne en fin kjole? Var den ved at installere et stort spejl i millionvillaen i Dragør? Dyrplageri November 2004 vedtog EU det såkaldte transportdirektiv. Det betyder, at man må transportere slagtedyr rundt på landevejene i hele Europa i dagevis. Dyrene står tæt sammenpakkede uden mad og drikke. De har ikke mulighed for at ligge. Mange dør undervejs af udmattelse og mangel på luft. Nogle transporter varer op til 30 timer. Ved afgang og ankomst bliver dyrene sparket og mishandlet af mentalt afstumpede chauffører. I maj 2005 skete det igen. Svinefabrikken »Lynggården« ved Præstø (Landmand Peder-Svin) sender hvert år 30.000 smågrise til opfedning i Tyskland. Den 17. maj blev det tyske politi kaldt til en rasteplads i Passau i sydtyskland. Nogen hørte vanvittige dødsskrig fra en lastbil med grise fra Lynggården. Man fandt 97 døde dyr ud af ialt 639 grise og et overlæs på 25 pct. svarende til 130 grise. Der var læsset så mange dyr ind i bilen, at de måtte stå og ligge oven i hinanden. Bilen havde været undervejs i 30 timer. To polske chauffører blev anholdt. En vognmand fra Blommenslyst stod for transporten. Samme vognmand fik i 2004 en bøde på 250.000 kr. og en betinget fængselsstraf på 20 dage for grov dyremishandling under 32 transporter. Det viste sig efterfølgende, at en dyrlæge fra Fødevareregion Ringsted havde godkendt døds-transporten. Tre forskellige instanser tjente altså penge på dette dyrplageri: landmanden, vognmanden og dyrlægen. Den 22. juli 2005 blev en god dag for dyrene. Justitsministeriet offentliggjorde nye skærpede krav til dyretransport. Reglerne gælder for transport af kvæg, grise, heste, geder og får. Under transport skal disse dyr have 20 pct. mere plads til rådighed. Ved transport over otte timer skal man på hver etage kunne etablere en inspektionshøjde på 140 cm. Desuden skal dyrene have mad og drikke. Reglerne trådte i kraft august 2005. Dagen efter begyndte dyrenes fjender at klynke. Formanden for Landsforeningen af Danske Svineproducenter smågræd: »De kan simpelt hen ikke gøre det her«. En repræsentant for vognmandsbranchen klynkede i TV over, at de nye regler vil koste vognmanden 2.000 kr. pr. transport. I januar 2007 viste det sig, at ca. 25 pct. af de dyretransporter, som politiet standsede i 2006, overtrådte reglerne mht. lastetæthed, vanding, strøelse, ventilation og indvendig højde. Justitsministeren bebudede herefter et lovforslag med en klippekortsordning for overtrædelser senere i 2007. Tre klip skal give en betinget frakendelse af retten til at transportere dyr. Yderligere tre klip skal give en ubetinget frakendelse. Et totalt nyttesløst tiltag. Man får bare et familiemedlem til at stå som ejer af forretningen. Herefter kan svineriet fortsætte. Dyrplagerne griner - og dyrene lider. Hvorfor smider man ikke bare dyrplagerne i fængsel? Det er den eneste måde at standse svineriet på. Læs mere på websitet: dyrefondet.dk Dyrplagerne bryder loven Ved biltransport på landevejen i over otte timer skal dyr have 20 pct. mere plads end tidligere. Desuden skal de have mad og drikke. Loven trådte i kraft august 2005. Men hvad gør dyrplagerne? På DR-TV den 31. oktober 2006 så vi, hvordan et lastvognstog fyldt med grise kørte ned gennem Danmark. I byen Tarpholz i Tyskland holdt lastbilen ind ved en gård. Få øjeblikke efter fortsatte chaufføren ned gennem landet. Uden at grisene var blevet aflæsset og fodret. Herefter kørte han til et tysk slagteri. DR-TV fulgte 16 lignende transporter. De gjorde nøjagtigt det samme. For åbent kamera indrømmede flere eksportører, at de under strafansvar brød dyreværnsloven. Transportbranchen bruger altså en »falsk« by til at omgå loven. I papirerne angiver de Tarpholz som endestation eller omlastningssted. I virkeligheden kører de direkte til slagteriet længere nede i Tyskland. Svineeksportøren blev efterfølgende politianmeldt. Det samme sker sandsynligvis for de andre dyrplagere. På DR-Nyhederne den 1. oktober 2006 blev formanden for »Danske Svineproducenter« interviewet om sagen. Han kunne ikke se noget forkert i fremgangsmåden. »I Danmark følger vi dansk lov. I Tyskland følger vi tysk lov. Grisene tager skade af at få mere plads«. - udtalte han. Man tror, at det er løgn. Hvorfor giver man dyrplagere lov til at beskæftige sig med dyr? Det er totalt vanvittigt. Danske Slagterier i dyrplageri-sag I DR-TV´s 21-Søndag den 25. marts 2007 var vi vidne til endnu en gang dyrplageri - og brud på lovgivningen. Danmarks Radio havde i al hemmelighed fulgt en dyretransport fra Danmark til Rusland. Transporten startede tirsdag den 13. marts 2007 fra gården Prydsholm syd for Køge. 660 grise blev læsset på fire lastbiler fra Danske Slagteriers eget transportselskab SPF. Grisene blev pakket tæt i tre lag svarende til 0,5 kvm. pr. gris. Herefter startede den fem døgn (127 timer) og 2.700 km. lange køretur til Rusland. Chaufførerne holdt flere hvile- og sovepauser undervejs. Men på intet tidspunkt var grisene ude af lastbilerne. Ifølge EU-lovgivningen skulle de have været aflæsset to gange 24 timer på strækningen. Altså en hviletid på 48 timer. Efter fem døgn - søndag den 18. marts 2007 - nåede lastbilen frem til den russiske svineavler i byen Dimitrovgrad 900 km. øst for Moskva. Han havde købt grisene for langt mere, end hvad de ville kunne sælges for i Danmark. Bestyrelsesformanden for Danske Slagterier turde ikke komme i DR-studiet. Han fastholdt dog for pressen, at alt var i orden. Præsidenten for Landbrugsrådet turde heller ikke møde op. I stedet blev direktøren for SPF interviewet. Og han beklagede forløbet. Justitsministeren var også på TV. Hun var rasende. Hun udtalte, at »den ordning vi lige nu sidder og forhandler, bliver noget af det skrappeste, jeg har gennemført i min tid som justitsminister«. Lad os nu se. Den sang har vi hørt før. Læs eksempelvis: Hestehulkeren Asylansøger i afføring Pengesvineriet sætter ny rekord. Den 8. august 2005 kunne man læse om en afvist asylansøger, der skulle flyves tilbage til Burundi i Afrika. Transporten skulle foregå med et almindeligt rutefly. Flykaptajnen ville imidlertid ikke have ham med, fordi han havde smurt sig ind i afføring!!! Politiet lejede herefter et privatfly til transporten. Det kom til at koste skatteyderne 397.000 kr. Det er ikke løgn. Hvis afviste asylansøgere vil hjem i vild luksus med privatfly, skal de altså bare smøre sig ind i lokummet. Skatteyderne betaler bæ-festen. Har Kavalergangen godkendt dette afføringsritual? Har fremgangsmåden været til debat i Sundhedsudvalget? Har udvalget været på studierejse for at få erfaring med metoden? Skatteyderbetalt julefrokost Da Kavalergangen blev justitsminister efter folketingsvalget den 20. november 2001, havde den tidligere minister Bingo-Frank allerede bestilt julefrokosten. Arrangementet blev accepteret af den nye minister. Den 10. december 2001 troppede kavalergangen og 12 af justitsministeriets topembedsmænd op på den fashionable ERA ORA på Christianshavn. De åd og drak herefter for ialt 19.330 kr. Regningen blev sendt videre til skatteyderne (kilde: Ekstra Bladet). I april 2006 fik Kavalergangen så en påtale over julefrokostens pris af Rigsrevisionen. Prisen på ministeriets tidligere julefrokoster skulle have ligget på omkring 10.000 kr. pr. stk. Ministeren undskyldte sig med, at hun var højgravid og netop tiltrådt som minister. Ak ja - disse platugler. Det er altså almindelig praksis, at justitsministeriet holder julefrokost på skatteydernes regning. Flot og elegant med den største selvfølgelighed. Foregår dette plattenslageri også i alle de øvrige ministerier? Vi ved det ikke. Vi har et forslag. Gør som politikerne. Hold en fed julefrokost - og send regningen til Christiansborg. BILKA-sagen Den 30. maj 2005 lovliggjorde kavalergangen et ulovligt byggeri efter ordre fra statsministeren (V) og og erhvervsministeren (C). Det ulovligt opførte BILKA-varehus i Horsens fik lov til at blive stående, selvom Højesteret havde dømt det ulovligt. Hun fik overdraget sagen fra den Konservative miljøminister, som ikke ville lovliggøre det ulovlige byggeri. Sådan omgår man love og regler på Christiansborg. Mærsk Mc-Kinney Møller fik lov til at beholde sit ulovlige varehus. Danmarks rigeste mand står over domstolene, Grundloven og det politiske system. Penge giver magt. Mange penge giver meget magt. Du betaler festen. Læs mere om BILKA-sagen nedenfor. Banderegister blev syltet Rigspolitiet oprettede i 2005 en fortrolig database over bandemedlemmer og politimeddelere. I den anledning bad Datatilsynet Justitsministeriet om at lave en bekendtgørelse angående databasens brug. Man skal eksempelvis sikre sig mod uvedkommendes brug af databasen ved at registrere alle dem, der logger sig ind i systemet. Men det var for svær en opgave for kavalergangen. Bekendtgørelsen var først færdig i 2010 - fem år for sent (kilde: Ekstra Bladet). Pr. juni 2010 stod 1.467 personer opført i registret. Hærchefen i Sorø Nizar Al-Khazraji var generalstabschef for den irakiske hær i perioden 1987-1990. I marts 1988 blev 5000 kurdere gasset ihjel af den irakiske hær i den kurdiske landsby Halabja. I 1980´erne blev 180.000 kurdere fordrevet og dræbt i det nordlige Irak. Han var desuden stabschef for hæren under Iran-Irak-krigen som kostede over 1.5 million mennesker livet og involveret i de militære operationer, da Irak invaderede Kuwait. I 2006 fandt man hans underskrift på mange af de irakiske militære dokumenter, der blev udfærdiget i forbindelse med alle disse massemord. Denne hærchef må således være under mistanke for at have begået krigsforbrydelser i henhold til de internationale konventioner. I 1996 flygtede Nizar Al-Khazraji fra Irak og blev en del af den internationale oppositionsgruppe INC (Irakiske Nationalkongres) mod Saddam Hussein. Han var en af bagmændene i kupforsøget mod Saddam i 1998. USA og CIA havde herefter planer om at bruge ham militært i et angreb mod Irak. Dette blev højaktuelt efter terrorangrebet mod World Trade Center i New York den 9. september 2001. Hærchefen endte i Danmark under begrebet »tålt ophold«. Da myndighederne opdagede, hvad de havde inviteret indenfor, kom han under efterforskning for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Han fik herefter »stuearrest« i lejligheden på Frederiksbergvej 40 i Sorø og kom under overvågning af PET og politiet. Det betyder, at kan ikke måtte forlade landet. Da amerikanerne planlagde krigen mod Irak i 2002-2003 fik de igen interesse for hærchefen. Der var bare et problem. Han sad i stuearrest i Danmark under mistanke og efterforskning for krigsforbrydelser. Men en dag i marts måned 2003 var han pludselig forsvundet fra lejligheden i Sorø. Pist væk. Hokus pokus. Den forsvundne hærchef blev efterlyst via Interpol. Statsadvokaturen for Særlige Internationale Straffesager (SAIS) og Udenrigsministeriet administrerede efterlysningen. I 2006 indløb der efterretninger om, at han opholdt sig i De Forenede Arabiske Emirater. Men de danske myndigheder gjorde intet ved sagen. Efterlysningen var i realiteten nulstillet. I januar 2007 fik dagbladet Information og DR Sjælland pludselig tilsendt en bunke af hærchefens personlige papirer. Nogen havde fundet dem i en Aldi-plasticpose i hans kælderrum under lejligheden i Sorø. Detaljerede planer om et kup mod Saddam Hussein i Irak var beskrevet. Kuppet skulle foregå i samarbejde med det amerikanske CIA. Den flygtede hærchef ville tilsyneladende være ny leder af landet. Det viste sig desuden, at overboen havde set ham sætte sig ind i en stor sort bil med svenske nummerplader. Dette kunne være flugtbilen. Alle disse ting havde politiet ikke fundet ud af i tiden efter flugten. De havde ikke ransaget kælderrummet. Og de havde ikke afhørt to vidner, som selv havde henvendt sig til politiet. Narrede den irakiske hærchef virkelig justitsministeren, PET og politiet? Lod man ham rejse ud af landet efter hemmelig aftale med CIA? Eller lod man ham smutte for helt at komme af med problemet? Kun kavalergangen ved det. Hun fik efterfølgende en »næse« for ikke at have haft styr på sagen. Bankenøglerne Den 17. juni 2006 beskrev Ekstra Bladet, hvor let det er for tyve at bryde ind i private hjem. Via internettet kan man for ca. 1.400 kr. købe en såkladt »bankenøgle« eller »låsepistol«. Det er en universalnøgle, som låsesmedene bruger i deres daglige arbejde. Udstyret giver adgang til fire ud af fem boliger med almindelige 5-stiftede Rukolåse. Op mod 90 pct. af danske hjem kan låses op med disse værktøjer. Dansk Låsesmede Forening sendte i 2005 et brev til justitsministeren for at få hende til at gribe ind over for handelen med omtalte inbrudsudstyr. Trods flere rykkere via advokat lykkedes det ikke at få justitsministeriet til at svare på henvendelsen. Først da Ekstra Bladet i juni 2006 skrev om sagen, skete der noget. Den første undskyldning lød på, at brevet var blevet væk! Men pludselig dukkede det op igen! Ministeriet havde naturligvis syltet sagen. Sidst i 2006 - 13 måneder efter brevets afsendelse - fik låsesmedene svar fra justitsministeren. Hun vil ikke forbyde salg, kopiering og besiddelse af bankenøgler og låsepistoler. Hun foreslog, at Rigspolitichefen iværksætter kriminalpræventive initiativer på området. Indbrudstyvene får altså lov til at låse sig ind i vores hjem med justitsministerens velsignelse. Det er totalt vanvittigt. Har hun nogen sinde selv haft indbrud i millionvillaen i Dragør? Formentlig ikke. Så ville reglerne se anderledes ud. Hvis man vil sikre sig mod denne slags indbrud, så bør man skifte den 5-stiftede lås ud med en 6- eller 11-stiftet lås. Råd og vejledning får man hos låsesmeden. Besøg desuden websiderne: stopindbrud.dk og sikringssiden.dk Hedebølge i kavalergangen Vi havde hedebølge i Danmark med temperaturer op til 30 grader i starten af juli måned 2006. Temperaturen i justitsministeriets Kavalergang var endnu højere. Den 9. juli udtalte justitsministeren til Politiken: »Jeg er simpelt hen ved at brække mig, når jeg ser og hører, at unge, fordi de hedder Muhammed eller Ali, sender 300 ansøgninger af sted, og ikke kan komme til en jobsamtale, når vi har flaskehalse, og alle skriger på arbejdskraft«. »Der er utroligt mange fordomme, og der er noget dovenskab - både hos arbejdsgivere og fagforeninger. De skal simpelt hen mande sig op. Og hvis ikke de kan gøre det ad frivillighedens vej, så må vi gøre det ad anden vej. Så må man jo overveje at lave nogle solidariske ordninger, hvor man simpelt hen skal tage folk ind med anden etnisk baggrund«. Integrations- og beskæftigelsesministrene fra Venstre gav efterfølgende udtryk for deres uenighed med kavalergangen. En repræsentant for LO udtalte: »Ministeren har fået hedeslag«. Ha ha ha ha ha ha ha! Kavalergangen har altid hedeslag. Hun lægger op til positiv særbehandling ved ansættelse af flygtninge og indvandrere. Det er naturligvis en hån mod alle os andre. I forvejen har Staten som målsætning at ansætte fire pct. med udenlandsk baggrund i ministerierne. Det skal afspejle forholdene i befolkningen. Men hvad med Kavalergangens eget ministerium? I Justitsministeriet er der kun ansat 0.8 pct. med udenlandsk baggrund. Tjah. Hendes udtalelser i sommervarmen om positiv særbehandling kaldes »Konservativt hedeslag og hykleri med fuld skrue«. Se tabellen over ansatte med udenlandsk baggrund i Statens regi. Tinglysningsskandalen En tinglysning er en offentlig registrering af rettigheder i forhold til eksempelvis fast ejendom og pant. Når man køber fast ejendom, så sættes købesummen ind på en spærret konto, som sælger først får adgang til, når skødet på ejendommen er tinglyst. Før dette sker, kan sælger ikke bruge pengene til at indfri gammel gæld. Sælger kan ikke bruge pengene til at købe ny fast ejendom. Han må ud at låne pengene. Og det medfører udgifter i form af renter. Derfor har det betydning, at tinglysningen sker så hurtigt som muligt. Staten har monopol på tinglysning. Hidtil har man kunnet få tinglysning i retsinstanserne adskillige steder i landet. Den ikke bindende tidsfrist var sædvanligvis omkring 10-14 dage. Alt fungerede perfekt. Men det ændrede sig, da kavalergangen (K) blev justitsminister. Nu skulle systemet smadres. I 2006 lancerede hun et lovforslag om digital tinglysning. Hun udtalte: »Om få år vil Danmark have et af de mest moderne og effektive tinglysningssystemer i verden......« Og så gik det naturligvis galt. Man havde intet færdiglavet gennemprøvet system. IT-firmaet CSC blev derfor sat på opgaven. Retten i Hobro blev IT-center. I efteråret blev Brian-Arthur (K) justitsminister. »Indførelsen af digital tinglysning vil betyde en betydelig lettelse for forbrugerne af tinglysningssystemet......« - udtalte han selvsikkert. Så kørte tingene for alvor i grøften. I 2009 advarede Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditgruppen i et fortroligt brev justitsministeriet om det nye digitale system. De havde fået nogle erfarne IT-folk til at afprøve systemet. Og de fandt det stærkt bekymrende med risiko for et antal væsentlige fejl ved den planlagte igangsætning (kilde: Information). Men advarslen blev fejet af bordet af ministeriet og Domstolsstyrelsen. Nu kørte projektet ud over afgrunden. Ventetiden på tinglysning eksploderede. Folk måtte vente i op til flere måneder på at få deres dokumenter tinglyst. I januar 2010 lå der ca. 57.000 ubehandlede sager og ventede. I juli 2010 havde det kostet ca. 100.000 private bolighandlende ca. en milliard kroner i ekstra uforskyldte renteudgifter samt erhvervssektoren ca. en milliard kroner ekstra om måneden. Det samlede samfundsmæssige tab vurderedes til at være otte milliarder kroner. Som tak for inkompetance og skandale fik cheferne store bonusydelser. Direktøren for domstolsstyrelsen fik en bonus på 265.000 kr. En projektleder fra Hobro fik 390.000 kr. Det er ikke løgn. Daværende justitsminister Brian-Arthur (K) bad derfor kammeradvokaten undersøge, om folk kunne være berettiget til erstatning. På et møde i Retsudvalget den 28. januar 2010 fortalte justitsministeren, at IT-systemet skam var blevet gennemtestet af brugerne. »Min kæphest har hele tiden været, at at den digitale tinglysning skulle virke fra starten. Så vidt jeg ved, har ingen advaret på forhånd. Alle aktører sagde god for systemet......« - udtalte han blandt andet. Men det er ikke rigtigt. Man var blevet advaret. Og man havde ikke gjort arbejdet godt nok. Ifølge COMON og en kommunikationschef hos Domstilsstyrelsen havde man bare testet en såkaldt prøveside på internettet. Man havde ikke haft tid og penge til at gennemteste hele systemet. Brian-Arthur vildledte udvalget. Ekstra Bladet spurgte ham, hvem der har ansvaret for IT-skandalen. »Det, kan man ikke sige, er nogens ansvar....!!!!« - svarede han til alles forbavselse. Ved ministerrokaden den 23. februar 2010 flygtede han ud af justitsministeriet og væk fra ansvaret. Den digitale tinglysning får historikken omkring pantebreve til at forsvinde. Hvis et pantebrev viser sig at være dækningsløs på en tvangsauktion, så forsvinder fordringen i det digitale system. Derved kan folk undlade at betale deres gæld. Det blev Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen advaret om. Men de var ligeglade. Den 17. august 2010 afgav Rigsrevisionen og Statsrevisorerne alvorlig kritik af de involverede justitsministre og Domstolsstyrelsen for deres håndtering af sagen. Den organisatoriske forberedelse havde været utilstrækkelig. Projekt- og økonomistyringen havde været utilfredsstillende. Man havde sat systemet i gang for hurtigt. Afprøvning af systemet havde været for dårlig. Man havde haft en urealistisk vurdering af, hvor hurtigt medarbejderne kunne lære det nye system. I øvrigt havde man fyret 200 ansatte. Efterfølgende blev der kø ved håndvasken. Helge Adam Møller (K) blev sendt på TV for at pointere, at man ikke kunne kritisere de involverede justitsministre. De var kun nævnt 5-6 gange i rapporten. Næhhhhh. Skylden lå hos Domstolsstyrelsen. De var nævnt 29 gange. Formanden for styrelsen ville ikke tage imod denne kritik. Han mente, at det hele var Tinglysningsrettens skyld. I august 2011 stævnede foreningen Gruppesøgsmål.nu (Danske Boligadvokater) staten mht. erstatningsspørgsmålet. Hvorfor gik det galt? Fordi de involverede ministre, embedsmænd og IT-folk er inkompetente. Det kostede lige otte milliarder kroner. I øvrigt er IT-firmaet CSC også involveret i en anden IT-skandale med det såkaldte POLSAG til politiet. Antiterrorpakken Efter terrorangrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 blev antiterrorpakken vedtaget i Folketinget den 31. maj 2002. I korte træk betyder loven, at befolkningen skal overvåges og kontrolleres i kampen mod terrorisme. I starten af oktober måned 2006 blev Strafferetsplejeudvalgets udkast til en del af lovteksten sendt i høring. Ifølge »anbefaling 29« foreslog arbejdsgruppen, at »der skabes den fornødne hjemmel i retsplejeloven til, at politiet i ganske særlige situationer må foretage scanning af indholdet af telefonsamtaler eller anden tilsvarende kommunikation inden for et nærmere angivet område«. Politiet skal altså kunne scanne og masseaflytte telefonsamtaler. Politimesterforeningen udtalte, at de ønsker aflytning bredt ud på mere generelle lovovertrædelser i straffeloven. En juraprofessor var medlem af omtalte Strafferetsudvalg. Hun nægtede at underskrive lovforslaget. I stedet fik hun indført en særudtalelse i rapporten: »Det forekommer at være af stor betydning i et demokratisk samfund, at der er et rum, hvor man som borger frit kan kommunikere med andre borgere uden at risikere, at statsmagten lytter med. Indføres disse regler, vil det betyde, at man aldrig kan vide, hvornår politiet lytter til ens samtaler - og man vil end ikke bagefter blive oplyst om, at en aflytning har fundet sted«. Justitsministeren syntes, at lovforslaget var fint. Hun ønsker aflytning af uskyldige mennesker i kampen mod militante muslimer. Politiet skal kunne opsætte små mobilmaster (»falske basisstationer«) i et boligområde og aflytte og registrere alle telefonsamtaler. Hvis man tilfældigt kommer forbi og bruger sin mobiltelefon, så bliver man aflyttet. Som en del af terrorpakken fik PET i 2006 desuden 150 millioner kr. til nyt aflytningsudstyr. Det giver dem mulighed for at aflytte den såkaldte IP-telefoni på internettet. Politiet har nu ret til at aflytte folks telefoner uden en dommerkendelse. Kavalergangen og Justitsministeriet kvajede sig igen. De ønsker en politistat, hvor befolkningens frihedsrettigheder underkues. De styrer direkte mod en krænkelse af menneskerettighederne. Man skulle tro, at de alle er Socialdemokrater. Og terroristerne griner. De bruger bare kryptering, når de kommunikerer. De nye 3G-mobiltelefoner kan politiet ikke aflytte. Danmark er i øvrigt med til at finansere palæstinensisk terror via EU og Folkekirkens Nødhjælp. Læs: NGO Overvågning af befolkningen Der er konstant hedeslag i kavalergangen. I september måned 2006 bestemte justitsministeren på grundlag af et EU-direktiv, at danske teleselskaber og internetudbydere skal gemme oplysninger om alle telefonopkald, e-mails og internettrafik i et helt år. På trods af, at EU-kravet kun er et halvt år. Overvågning af 5,2 millioner uskyldige mennesker skulle være et led i kampen mod terror. Overvågningen blev sat i værk fra januar 2008. Samme år gemte man 82.000 oplysninger om hver dansker svarende til ca. 426 milliarder data. Politiet fik udbytte af disse i 134 tilfælde svarende til 0,0003 promille. Men det havde intet med terror at gøre (kilde: Rigsadvokaten). Oplysningerne blev brugt i relation til bandekriminalitet, menneskesmugling, bedrageri, narkokriminalitet, økonomisk kriminalitet, røverier og drab. I oktober 2010 opdagede man tilfældigt, at politiet i Københavns Lufthavn bare lader asylansøgere mv. rejse ind i landet med en busbillet. Herefter skal de selv henvende sig i Sandholmlejren. Over halvdelen dukker aldrig op. Alle var målløse. Hvorfor indsamler man ikke data hos de relevante mennesker? Øhhhhhh. Hvem er det? Ja, det er jo terroristerne. Øhhhhhh - hvordan finder vi dem? Sådan ville det lyde fra Christiansborg. Vi vil gerne hjælpe de tungnemme: Ikke alle muslimer er terrorister - men alle terrorister er muslimer Gad vide om justitsministeriet og politiet nogen sinde har hørt om begrebet »cost-benefit«. Tilsyneladende ikke. Nu bruger man årligt mange millioner kroner på at gemme oplysninger, som ingen relevans har for bekæmpelsen af terror. Politikerne er ligeglade. Nu har de vist handlekraft. Nu har de gjort noget. Kavalergangen kan flå en rødspætte. Det kvalificerer hende til et job i fiskeindustrien. Hun skulle tage tilbage til Hirtshals og få sig et job på en fiskefabrik. Ferieministeren påkørte knallert Fredag den 29. september 2006 skulle Justitsministeren hente sin mor i Kastrup Lufthavn. I krydset Englandsvej-Tømmerupvej på Amager holdt ministeren stille for rødt lys. Da der blev grønt lys, svingede hun herefter til højre ad Tømmerupvej. Derved påkørte hun en 30-årig kvindelig knallertkører, som skulle ligeud i krydset. Knallertkøreren væltede og slog hofte og knæ. Hun ringede herefter til sin mand. Han kontaktede politiet og anmeldte ulykken. Tårnby Politi optog rapport hos begge parter på ulykkesstedet. Trafikofferet blev kørt til Amager Hospital med ambulance. Justitsministeren påtog sig ifølge Ekstra Bladet ansvaret for ulykken. Den 26. oktober 2006 meddelte Justitsministeriet, at straffen for vigepligtsforseelsen blev en bøde på 1.500 kr. samt betinget frakendelse af kørekortet. Den 7. november blev ministerens politiske immunitet ophævet efter anmodning fra Rigspolitiet. Torsdag den 14. december 2006 modtog hun sin straf i retslokale 3 i Tårnby Ret. Den orienterende teori- og køreprøve for at generhverve kørekortet skulle være bestået inden for tre måneder. Ministeriet fik tilsendt strafudmålingen den 23. oktober. Men først den 26. oktober valgte man at offentliggøre nyheden. En time forinden havde Kongehuset meddelt, at kronprinsesse Mary er gravid. Det gav landets avisredaktioner overarbejde. Derved »druknede« nyheden om justitsministerens strafudmåling i skyggen af den royale graviditet. Mandag den 26. marts 2007 bestod kavalergangen den orienterende køreprøve og måtte igen køre bil. Den tilskadekomne pige var stadig sygemeldt syv måneder efter ulykken. I 2009 blev hun af lægerne erklæret uhelbredeligt syg - som følge af ulykken. Alligevel blev hun nægtet førtidspension, fordi hun ikke havde været i arbejdsprøvning. Det var hun for dårlig til (kilde: Ekstra Bladet). Sort arbejde og sortseere Sort arbejde koster det danske samfund 45-50 milliarder kr. om året. Og 300.000 husstande undlader at betale radio- og TV-licens. Vi taler om ulovligheder i forhold til dansk lovgivning. I oktober 2006 stillede POLITIKEN justitsministeren følgende spørgsmål: »Har du nogensinde hyret sort arbejdskraft eller undladt at betale licens«? Kavalergangen svarede: »Ud fra rent principielle grunde ønsker jeg ikke at svare på denne form for spørgsmål......!« Hvorfor vil ministeren ikke svare ja eller nej på to simple spørgsmål? POLSAG-skandalen I 2003 besluttede ferie-Lene, at politi, domstole og kriminalforsorg havde behov for et nyt landsdækkende sagsbehandlingssystem. De gamle systemer var for tidskrævende. Nu skulle der indføres ny effektiv teknologi. Systemet fik navnet POLSAG. Herefter blev IT-firmaet CSC sat på opgaven. Budgettet for systemet blev fastsat til 153 millioner kr. Det skulle stå klar til anvendelse i alle landets politikredse i 2009. Men allerede i 2007 var prisen steget til 221 millioner kr. Og i 2010 måtte producenten bede om to års udsættelse. Finansudvalget accepterede efterfølgende at bevilge endnu flere penge. Nu havde man brugt 405 millioner kr. på sagen. Og nu lovede firmaet, at systemet ville stå klart i sommeren 2012. I december 2010 blev Bornholms Politi som prøvekanin belemret med systemet. Det fungerede ikke. Ville ikke samarbejde med Windows. Vigtige data forsvandt sporløst ud i den blå luft. Forlængede sagsbehandlingen ud over alle grænser. På det tidspunkt havde POLSAG kostet 425 millioner kr. efter de mange budgetoverskridelser. Nu lød planen i al sin naivitet, at det skulle fungere i 2011. Det skete heller ikke. Kavalergangen gjorde intet for at afværge skandalen. Hun nøjedes med at flygte ud af justitsministeriet i 2008. Arvtageren Brian-Arthur (K) gjorde det samme i 2010. Og IT-leverandøren CSC er også involveret i den såkaldte tinglysningsskandale. Det må man undre sig over. Sad nogle af VK-regeringens ministre i loge eller VL-gruppe med folk fra CSC?? I februar 2012 besluttede den nye justitsminister (A) i S-R-SF-regeringen at skrotte POLSAG. På det tidspunkt var udgifterne løbet op i 500 millioner kr. Politikere, rådgivere, konsulenter, støttepædsgoger og IT-folk magtede ikke i løbet af otte år at løfte opgaven. Skatteyderne fik regningen. Hvad kalder man det? Grænseløs inkompetance Skandalen om politireformen Det tog den talende kavalergang syv år (2001-2008) at smadre det danske politikorps. Den 1. januar 2007 trådte den såkaldte politireform i kraft. Herefter kollapsede korpset. 12 nye politikredse erstattede de 51 gamle kredse. En enkelt fælles vagtcentral pr. kreds blev oprettet i stedet for de gamle centraler på hver politistation. Desuden blev administrationen forenklet med fælles ledelse for ordens- og kriminalpolitiet. Formålet var at udnytte ressourcerne bedre og frigøre mandskab til politiopgaverne. Ialt 800 betjente skulle frigøres fra skrivebordene til almindeligt politiarbejde. Men reformen fik den stik modsatte effekt. Naturligvis. En selvglad kjolefanatiker fra Hirtshals har ikke mere forstand på politiarbejde, end en sild har på atomfysik. I november 2007 lavede Politiforbundet en spørgeskemaundersøgelse blandt danske politibetjente. Det viste sig, at 54,5 pct. svarende til 6.000 betjente ud af 11.000 overvejede at tage orlov fra korpset. Og 62,3 pct. overvejede at finde sig et helt andet job. Flere betjente stod frem i medierne og kritiserede forholdene. Efter reformens start opstod totalt kaos. Der er ikke længere betjente nok på arbejde til at klare opgaverne. De administrative opgaver tager længere tid en før. Endnu mere tid bruges på unødvendig transport på landevejene. Og lønnen er for lav i forhold til de ofte meget psykisk og fysisk krævende arbejdsopgaver. »Vi kan ikke længere se borgerne i øjnene..... Vi kan ikke yde den forventede service..... Vi må lade mange sager ligge.....« - lød beskeden fra fortvivlede betjente. I marts 2008 fortsatte politichefen ud ad samme tangent. Til Berlingske Tidende udtalte han: »Når det kommer til store narkosager, så har vi skruet lidt ned. De løber jo ingen vegne......!« I september 2008 flygtede Kavalergangen nemlig væk fra justitsministeriet og alle problemerne. En typisk strategi for konservative kvaje-ministre. Hun blev i stedet økonomi- og erhvervsminister samt partileder efter Bambi (som flygtede væk fra sit job pga. afsløring af golf- og jagtture). Justitsministeriet og den kuldsejlede politireform blev overgivet til kultur-Brian (som flygtede væk fra sit job som kulturminister pga. TV2-skandalen). Han fyrede i december 2008 den totalt inkompetente Rigspolitichef. Fyringen kom først nogle måneder efter ministerrokaden. Det var for at spare kavalergangen for beskyldninger om inkompetance. Politichefen burde nemlig have været afskediget langt tidligere. Men det turde hun ikke. Det står klart for enhver, at kavalergangen ikke magtede opgaven. Landets politichef kaldte det pligtforsømmelse at beskæftige sig med tyveri. Hverdagskriminalitet blev ikke længere efterforsket. Voldsmænd og tyve fik lov at gå fri. Alvorlige trafikforseelser eksisterde ikke længere i politiets bevidsthed. De havde ikke tid. I juledagene i 2007 beskæftigede medierne sig meget med problemerne. Retsordførerne fra Dansk Folkeparti og Konservative Folkeparti blev interviewet på TV. Men den ansvarlige justitsminister gemte sig. Kavalergangen var ikke at træffe for en kommentar. Den stod hjemme i millionvillaen i Dragør og prøvede nye kjoler foran spejlet. Den ville hellere pleje frisuren og lakere neglene. Imens boltrede indbrudstyvene sig med hundredevis af tyverier landet over. Badebroen i Dragør Kavalergangen bor i en lækker millionvilla i anden række til Nordstranden i Dragør. En dejlig beliggenhed tæt på vandet. Der er bare et problem. Man skal vade et langt stykke gennem tang og sten for at komme til den bløde sandbund længere ude. Derfor kontaktede ministerens ægtemand Tips- og Lottofonden. Sammen med flere naboer ansøgte han fonden om penge til at dække udgifterne til en 150 meter lang badebro til en anslået værdi på ca. 430.000 kr. Flere andre fonde blev kontaktet med samme formål. Men alle ansøgninger blev afvist. Nu har beboerne ansøgt Bygge- og Teknikforvaltningen i Dragør Kommune om tilladelse til at finansere badebroen for egne penge. Hvis tilladelsen gives, så skal de 250 husstande danne et brolaug mhp. opførelse og vedligeholdelse af broen. Denne skal være tilgængelig for offentligheden. Desuden skal den nedtages om vinteren (kilde: Ekstra Bladet, 7. marts 2008). De fine millionærer med de sarte fødder ville have en gratis badebro. Typisk for den slags mennesker. Nu må de selv fiske pengene op af muldvarpepungen. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hættemåger som dommere I december 2007 tillod Domstolsstyrelsen, at man kan bære et religiøst hovedtørklæde som dommer ved en dansk domstol. Afgørelsen blev umiddelbart efter fremsendt som information til justitsministeriet. Justitsministeren tog tilsyneladende bare afgørelsen til efterretning. Men først i april 2008 kom sagen til offentlighedens kendskab foranlediget af en muslimsk kvindelig jurastuderende. Den 7. april fremsendte Dansk Folkeparti derfor et paragraf-20-spørgsmål til ministeren. De ville vide, om hun fandt Domstolsstyrelsens beslutning acceptabel. Men hun svarede ikke inden for tidsfristen på seks dage for den slags forespørgsler. Først efter 17 dage og fire telefoniske rykkere fra Dansk Folkeparti, hørte man fra ministeren. Efter kritik af dette udtalte hun, at »jeg fandt det forsvarligt at lade besvarelsen afvente drøftelser i regeringen«. Hun brød altså bevidst reglerne. Efterfølgende startede den såkaldte »tørklæde-sag«. Læs under Venstre: muslim-Birthe Kavalergangen gemte altså bare papirerne i skuffen. Naturligvis gjorde hun det. Han skulle hjem til Dragør og prøve en ny kjole i stedet for at passe sit arbejde. Som konsekvens må danske dommere altså nu skilte med personlige holdninger og religiøse islamiske symboler. Nuvel. Så må dommere vel også bære et armbind med et nazistisk hagekors? Voldsmænd og narkohandlere går fri I juli 2008 slog brancheorganisationerne Horesta Natteliv, Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC) og Nox Network alarm. Narkohandlere og voldsmænd på diskotekerne i de store byer får i vidt omfang lov at gå fri trods politianmeldelse. Betjentene møder enten ikke op eller ankommer for sent. De har ikke tid til at tage sig af tingene lød forklaringen. Politireformen får skylden. Mange voldsmænd og narkohandlere får derfor lov til at gå fri uden at have været konfronteret med politiet. I andre tilfælde er diskotekerne begyndt at tage sig selv til rette. De påbegynder simpelt hen deres egen politimæssige efterforskning. De anskaffer narkohunde og indkøber såkaldte drugwipes. Når en diskoteksgæst tages i narkobesiddelse, så kommes stoffet i en kuvert med gæstens underskrift og data. Så henter politiet senere kuverten. På diskoteket Craisy Daisy i Viborg har man af Datatilsynet fået lov til at indføre fingeraftrykskontrol i døren. Gæsterne afgiver et fingeraftryk og opgiver cpr-nummer. Evt. tages et foto. Så kan man identificere eventuelle ballademagere og overgive data til politiet. Justitsministeren var naturligvis ikke at træffe for en kommentar. Hun var meget belejligt på ferie (læs: ude at prøve nye kjoler og læbestift). Hvad var hendes forklaring på, at private diskoteker nu begyndte at udføre politiets arbejde? Man må desuden stille følgende spørgsmål: Flexlån i huset I 2004 købte kavalergangen og ægtemanden en millionvilla ved stranden i Dragør. De finanserede huset med et såkaldt afdragsfrit F1-flexlån på 4.560.000 kr. Desuden et pantebrev på 800.000 kr. Købsprisen var på 5,7 millioner kr. (kilde: Ekstra Bladet). I sidste halvdel af 2008 opstod en finansiel krise i flere vestlige lande. Banker gik konkurs, fordi de havde udlånt næsten alle pengene til folk, som ikke kunne betale. Aktiekurserne faldt. Huspriserne faldt. Alle gik i panik. Også politikerne. De lavde hjælpepakker til fæhovederne i bankerne. Dermed kom skatteyderne til at betale for deres dumheder. I oktober 2008 lavede kavalergangen i sin egenskab af erhvervs- og økonomiminister en hjælpepakke til pensionsselskaberne. Dermed blev det ikke nødvendigt for dem at sælge ud af de lange realkreditobligationer. Pensionsopsparerne undgik derved de helt store tab i deres pensionspenge. Og der var jo godt. Men kavalergangen glemte at fortælle, at hun selv sparede ca. 40.000 kr. på sit flexlån ved tiltaget!! Hun nægtede dog at have lavet manøvren for at hjælpe flexlånerne. Javel, ja. Hjælpepakke I og II til vennerne i bankerne I perioden 2001-2008 lykkedes det kavalergangen at smadre politikorpset i sin egenskab af justitsminister. Da det var ved at gå helt galt i september 2008, flygtede hun ud af justitsministeriet. I stedet blev hun økonomi- og erhvervsminister. Og så gik hun i gang med at smadre det danske bankvæsen. I 2008 ramte den globale finanskrise Danmark. Boligboblen bristede. Det hele startede i USA. Amerikanske banker havde i årene forinden udlånt milliarder af dollars til boligkøb til millionvis af almindelige mennesker og plattenslagere, der ikke kunne betale. Lånene blev overvurderet og herefter solgt til andre banker verden over. Det er normal praksis blandt pengeinstitutter. På denne måde scorer de renteindtægterne. Det samme skete i andre europæsike lande - eksempelvis Danmark. Uden en ordentlig kreditvurdering udlånte bankerne de fleste af deres penge ud til folk, der ikke kunne tilbagebetale renter og afdrag. På et tidspunkt går det galt. Det ramte først USA og herefter Europa. Island var ved at gå bankerot. I Danmark krakkede først Roskilde Bank. De havde lånt de fleste af deres penge ud til en lille kreds af ejendomsspekulanter og regulære svindlere. Læs eksempelvis om NORDICOM og lille Søren fra Østermarie. Efterfølgende udstedte VK-regeringen den første »hjælpepakke« til bankerne. Læs under: Bambi Herefter gik det slag i slag. Pr. januar 2009 var 13 danske banker bukket under. De havde i ren og skær grådighed og inkompetance lånt de fleste af deres penge ud til insolvente plattenhejmere. Omkring 100 ejendomsspekulanter stod for størsteparten af lånene. Herefter gik den nyudnævnte økonomi- og erhvervsminsier (ferie-Lene) i panik til den helt store guldmedalje. Hun gik i gang med at gennemføre »hjælpepakke« nummer 2 svarende til 100 milliarder kr. som lån til de ca. 140 danske banker. Uden at de havde bedt om det. Det svarer til ca. 20.000 kr. pr. dansker og næsten 25 pct. af det årlige finanslovsbudget. I forbindelse med forberedelserne til denne hjælpepakke hyrede ferie-Lene det britiske bankfirma ROTSCHILD. I udkastet til hjælpepakken forelå en såkaldt »upside-ordning«. Hvis bankaktierne steg i værdi, så skulle staten have andel i gevinsten. Sådan havde flere andre europæiske lande sammenskruet hjælpepakkerne. Men få dage før vedtagelsen af pakken, blev denne ordning af ukendte grunde fjernet. Dermed gik skatteyderne glip af ca. 14 milliarder kr. (til gengæld fik Det Konservative Folkeparti lovning på penge til den kommende valgkamp??). ROTSCHILD sendte økonomi- og erhvervsministeriet en uspecificeret regning på 10 millioner kr. for assistancen. Den blev bare betalt. Det afslørede Ekstra Bladet i november 2010. Det tog et halvt år at opnå aktindsigt i de få bilag. Og flere af papirerne var malet over med sort tusch. Det viste sig, at de britiske konsulenter havde kørt i taxa og boet på hotel for 876.000 kr. Dertil kom »diverse« udgifter på 150.000 kr. Det kan dække over alt lige fra blyanter til luderbesøg. Ministeriet havde på intet tidspunkt forsøgt at få regningerne udspecificeret. Ferie-Lene ville ikke kommentere afsløringerne. Naturligvis ikke. Så havde hun igen udstillet sin inkompetance. Kavalergangen blev ved med at påstå, at hjælpepakkerne skulle forhindre bankerne i at standse samfundsøkonomien. De skulle med andre ord fortsætte med at låne de fleste af deres penge ud. Det argument kunne bankerne ingen gang selv forstå. »Jyske Bank har ikke behov for en bankpakke, og så vidt jeg ved, har de fire største banker ikke solvensproblemer.......« - udtalte direktøren til Ekstra Bladet. Men intet hjalp. Kavalergangen ville med vold og magt bruge skatteydernes penge til at hjælpe vennerne i bankvæsenet. Bankerne skulle have statsstøtte som kompensation for deres inkompetente udlånspolitik. Søndag den 18. januar 2009 blev folketingets partier undtagen Enhedslisten enige om »bankpakken«, som herefter trådte i kraft den 3. februar 2009. Landets banker og realkreditinstitutter kan frivilligt låne hhv. 75 mia. og 25 mia. kroner over tre år fra statskassen. Pengene skal tilbagebetales med en gennemsnitlig rente på 10 pct. Bankernes direktørlønninger kan i denne periode kun fradrages i skatten med 50 pct. Resten af lønnen skal tages fra deres beskatningspligtige overskud. Bankerne har ikke længere lov til at opfordre og udlåne penge til investering i egne aktier. Fra år 2010 skal enhver bank give en inskydergaranti på 750.000 kr. (hidtil 300.000 kr.). I perioden 2003-2007 tjente de fem største banker ca. 95,8 milliarder kroner efter skat. Og de adm. bankdirektører hævede millionlønninger. Se nedenfor (kilde Ekstra Bladet, den 15. december 2008): årsløn direktør: 8,6 mio. kr. direktør: 16,5 mio. kr. direktør: 6,3 mio. kr. direktør: 6,5 mio. kr. direktør: 3 mio. kr. Danske banker og »Finanssektorens forening til støtte for et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv« yder store økonomiske bidrag til Det Konservative Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Og beløbene er mærkværdigvis hemmelige. Nu ville kavalergangen vigte sig med »hjælp« til vennerne. Politikerne hjælper bankerne. Bankerne hjælper politikerne. Skatteyderne betaler. Badeferie i Portugal under regeringsrokade Søndag den 5. april 2009 blev statsminister Fjogh generalsekretær for NATO. Alle rendte forvildede rundt for at få den statsretslige situation til at falde på plads. Og alle politikere på Christiansborg kendte til planerne i dagene op til udnævnelsen. VK-regeringens ministre holdt sig stand by fordi man forventede en ministerrokade og udnævnelse af en ny statsminister. Det blev bilags-Lars fra Venstre. Hvad lavede ferieministeren (vicestatsministeren) i disse kritiske timer? Hun var to dage forinden taget på ferie med familien ved Algarve-kysten i det sydlige Portugal. Da udnævnelsen var en realitet, beordrede Fjogh kavalergangen hjem fra ferien. Økonomi- og Erhvervsministeriet foreslog, at hun tog det første rutefly med ankomst i Kastrup ved 14:00-tiden. Men det var ikke godt nok for Fjogh. Han ville have hende hjem allerede søndag morgen. Statsministeriet kontaktede forsvaret. De sendte et militærfly til Portugal og hentede damen. Det kostede ca. 190.000 kr. Efter nogle ligegyldige drøftelser returnerede hun til Portugal med et almindeligt rutefly. Efterfølgende opstod der et slagsmål om regningen - efter at sagen var blevet kendt i medierne. Statsministeriet mente, at Det Konservative Folkeparti skulle betale, fordi de kunne have sagt sig selv, at det var dumt at lade vicestatsministeren rejse ud af landet i denne situation. Kavalergangen undskyldte sig med, at hun i forvejen havde orienteret Statsministeriet om sine ferieplaner. Dertil skulle de ikke have haft nogle bemærkninger. Men departementschefen i Statsministeriet nægtede at tage skraldet. Det måtte den nye statsminister - bilags-Lars - gøre over for medierne. Og det blev han sur over. Endnu en kavalergangs-stupiditet. Endnu et bevis på amatøragtig egoistisk dømmekraft i en tilspidset situation. Og endnu en regning til skatteyderne. Vær så god at betale. Kavalergangen glemte kriminelle udviklingshæmmede Rundt omkring i Danmark går kriminelle udviklingshæmmede frit omkring. De er ofte idømt en tilsynsdom for vold, voldtægt eller røveri. De får plads på en såkaldt åben institution, hvor de kommer og går, som de vil. Mange af dem anskaffer sig våben. Herefter begår de ny kriminalitet. I 2003 blev den daværende justitsminister - kavalergangen - gjort opmærksom på problemerne. I 2005 blev der stillet spørgsmål om sagen i Folketinget. Papirerne lå på hendes skrivebord ikke færre end ni gange. »Det er et alvorgeligt problem......« - udtalte hun. Derefter blev sagen ekspederet videre til Rigsadvokaten. I 2009 konstaterede denne, at »der er et alvorgeligt problem«. Derefter havnede sagen igen hos justitsministeren. Derefter skete der ikke mere - indtil Ekstra Bladet i maj 2009 tog sagen op. De konfronterede kavalergangen (som nu var vicestatsminister) med sagen. Og nu havde hun fået et totalt »black-out«. Hun benægtede noget som helst kendskab til sagen. Havde aldrig hørt om problemerne. Altså den sædvanlige inkompetance. Den nye justitsminister - Brian-Arthur - erkendte efterfølgende, at der var sket en fejl. Sagen var beklageligvis blevet syltet. Kniv-sagen I juni 2008 blev våbenloven strammet efter et stigende antal knivstikkerier i nattelivet. I korte træk betyder stramningen, at man som udgangspunkt ikke må bære kniv på offentligt tilgængelige steder - med undtagelse af knive, som har et aktuelt anerkendelsesværdigt formål (jagt, arbejde, sportsudøvelse, lystfiskeri mv.) eller har en klinge på under 7 cm., som ikke kan fastlåses i udfoldet tilstand. Overtrædelse af loven kan give en bøde på 3.000 kr. og op til syv dages ubetinget fængsel. VK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og kavalergangen blev advaret fra mange forskellige sider. Loven ville kriminalisere ganske almindelige mennesker. Men de var så ivrige efter at fremstå handlekraftige og barske, at loven blev vedtaget i Folketinget. Og så gik det naturligvis galt. Almindelige mennesker uden kriminelle hensigter blev idømt fængselsstraf. Eksempler herunder: Ovennævnte sager fra 2009 er naturligvis groteske. Men det ville de ansvarlige politikere ikke indrømme. Kavalergangen var på dette tidspunkt flygtet ud af justitsministeriet. Hun efterlod hele svineriet til Brian Arthur (K). Og han tør ikke tage stilling til nogen som helst ting. I juni 2010 afgjorde Rigsadvokaten og anklagemyndigheden, at spejdere, fiskere og håndværkere ikke får en bøde, hvis de bærer kniv på offentligt sted. Det samme gælder mennesker, der tager kniv med på skov- og vandretur. Betingelsen er, at ophold undervejs skal kunne anses for rimeligt under de givne omstændigheder. Altså. Hvis man bliver stoppet af politiet med en ulovlig kniv, så skal man bare opfinde et »anerkendelsesværdigt formål«. »Jeg er på vej hjem fra fisketur«. »Jeg skal over til mine forældre og bruge kniven i haven«. »Jeg skal på arbejde og skære ledninger over«. Så slipper man formentlig for straf. Da S-R-SF-regeringen kom til efter valget i sept. 2011, ændrede man hurtigt loven. Nu gav det ikke automatisk syv dages fængsel at blive taget med en ulovlig kniv. Burka-sagen I marts 2009 meldte stifteren af Ny Alliance sig ind i Det Konservative Folkeparti. Det blev kavalergangen så beæret over, at hun tilsluttede sig hans grundlovsstridige forslag om forbud mod burkaer. I hendes tale på sommermødet i Bella Centret den 12. september 2009 udtalte hun herefter, at »vi ønsker i virkeligheden ikke et burka-forbud«. Forvirringen var total. Læs: Khaderstrofen Den ulovlige ministerbil I perioden 2003-2007 kørte kavalergangen rundt i en ulovlig ministerbil. Det afslørede B.T. i november 2009. Ministerbiler er unddraget registreringsafgift. Men der skal stadig betales dansk moms. Og det havde fire ministerier undladt i fire år. Finansministeriet opdagede fejlen i 2003. Men først i september 2007 blev momsen betalt. Momsunddragelse giver normalt en bøde og i skærpende tilfælde 1,5 års fængsel. Men kavalergangen slap for en tur i Vestre Fængsel. Bliv millionær hos ferieministeren I år 2010 gennemførte VK-regeringen skattelettelser for almindelig arbejdsindkomst hos befolkningen. Kavalergangen pralede med det. »Hej, jeg er Lene Espersen fra Konservative. Det er os, der har sørget for, at du skal betale mindre i skat« - kunne man læse på websitet www.lavere-skat.dk. Man kunne indtaste sine oplysninger på en lommeregner og beregne sin 2010-skattelettelse. Hvis man tjente under 400.000 kr. om året, ville man ifølge lommeregneren få en skattelettelse på lidt over 1,3 million kr. Man ville altså pludselig blive millionær. Fejlen blev skyndsomt beklaget og rettet. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Typisk. Typisk. Typisk. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Manglende snerydning Tirsdag den 2. februar 2010 var der snestorm over Danmark. Dagen efter besøgte Ekstra Bladet kavalergangen på privatadressen i Dragør. Og fortovet var ikke ryddet for sne. Ministeren var taget på arbejde uden at bekymre sig om sneen. Da ministeriet erfarede, at hun havde begået en lovovertrædelse, skyndt hun sig hjem og ryddede sneen. Ifølge lov nr. 140 af den 25. marts 1970 skal en grundejer ved snefald rydde fortov og evt. vej så hurtigt som muligt. I praksis er tidsrammen 07:00-22:00. Overtrædelse af loven straffes med bøde. Desuden risikerer man en erstatningssag, hvis en person kommer til skade på grund af den manglende snerydning. Livet er ikke let. Tænk at skulle overholde landets love. Føj da. Udlevering til USA Ifølge Udleveringsloven af den 1. januar 2005 kapitel 2, paragraf 2, »kan justitsministeren på grundlag af en overenskomst med en stat uden for Den Europæsiske Union fastsætte, at danske statsborgere kan udleveres til strafforfølgning i den pågældende stat«. Danske statsborgere kan altså udleveres til straf i udlandet. Som dansker kan man nu blive udleveret til USA, hvor man dyrker systematisk voldtægt, korporlig afstraffelse og dødsstraf i fængslerne. Kavalergangen var stolt. Nu havde fiskerpigen fra Hirtshals lavet en helt ny lov for at behage USA. Nu kunne amerikanerne se, at lille Danmark kæmpede med dem side om side for at bekæmpe de faaaaarlige terrorister. Problemet for kavalergangen var, at der ikke findes faaaaarlige terrorister i Danmark. Hvad skulle hun så gøre for at reklamere for sin fine nye lov? Hovsa. Hvad nu? Nu opstod pludselig en mulighed for at bevise sit eget vidunderlige værd. Brian-Arthurs møde med amerikanerne blev først afsløret i februar 2012 af Ekstra Bladet efter granskning af Wikileaks-dokumenter. Og da nægtede Brian-Arthur at have deltaget i et sådant møde!!! Dermed løj han. Narkotikaforbrydelser skal naturligvis straffes. Men det er ikke pointen i denne vanvittige sag. Pointen er, at en dansk statsborger fik sin tilværelse ødelagt i flere år, fordi den inkompetente danske justitsminister ville prale med sin nye lov. Der var simpelt hen tale om en politisk varetægtsfængsling. Og ministeren forsøgte at lyve sig ud af den dokumenterede kendsgerning, at hun selv startede sagen og trak i trådene. Vanvittigt. Totalt skørt. Mandag den 21. januar 2013 måtte ferie-Lene og Brian Arthur (K) forklare sig i Retten i Lyngby i en erstatningssag med krav på 2,5 millioner kr. Justitsministeren løj Påskeferie på Mallorca Den 29. marts 2010 mødtes udenrigsministrene fra USA (Hillary Clinton), Canada, Norge og Rusland til et »arktisk« topmøde (Arctic-5) i Ottawa i Canada. Mødet var en fortsættelse af et dansk initieret møde i Ilulissat i Grønland i 2008. Man skulle diskutere samarbejde angående grænsedragning og en ansvarlig udnyttelse af mineraler og olie i undergrunden i det sårbare arktiske område. De fem lande, hvis grænser støder op til Nordpolen, var inviteret. Grønland ligger i dette område. Derfor var den danske udenrigsminister også inviteret. Den tidl. udenrigsminister - kloge-Åge - takkede den 5. februar 2010 »ja« til deltagelse. Han anså mødet for at være af »vital betydning«. Men så kom ministerrokaden den 23. februar. Kavalergangen blev udenrigsminister. Og hun gad ikke møde op til det aftalte møde. Den 2. marts ringede hun til den canadiske udenrigsminister og meldte afbud med begrundelse om »ministerskifte«, »travlhed som partileder« og »tidl. indgåede forpligtelser«. Det er dokumenteret i et referat af telefonsamtalen i Statsministeriet. Og det var en stor fed løgn. Afbuddet skyldtes badeferie. Hun tog til Mallorca i Spanien med familien med afrejse den 26. marts. Adskillige dage inden den officielle påskeferie 1-5 april. I stedet blev justitsministeren - alias kødvaskeren - sendt afsted. »Who is that man......?« - spurgte de Canadiske medier. Men ingen vidste det. Hjemme i Danmark sagde en tidl. udenrigsminister - alias »verdens klogeste mand« (V) - at »jeg går ud fra, at hun må være alvorgeligt syg.......«. Men det var kavalergangen ikke. En tidl. konservativ politiker - alias »årets pikhoved« - udtalte om justitsministeren til Politiken: »Skrupelløs, fordi hun snød med Folketingets boligtilskud - og da det blev afsløret af pressen, leverede en ynkelig søforklaring over for folketingsgruppen. Doven, fordi hun ikke kom til møderne. For mig er det ufatteligt, at Det Konservative Folkeparti har kunnet vælge hende som partileder«. Da kavalergangen kom hjem fra Mallorca den 6. april, væltede kritikken ned over hende. Men det prellede fuldstændigt af på den ferieglade minister. »Tonen er skinger..... der er tale om småstats-retorik...... det er andedams-mentalitet...... rigtig mange børnefamilier er enig med mig i, at der skal være plads til ferie med familien« - lød det arrogant og hånligt fra ministeren. På TV forsvarede hun vedvarende sin prioritering af ferie frem for at mødes med nogle af verdens mest betydningsfulde udenrigsminstre. Da Ekstra Bladet spurgte ind til begrundelsen for afbuddet, forsøgte ministeren sig med løgn nummer to. Hun påstod, at hun slet ikke havde givet sin canadiske kollega nogen begrundelse. Men det havde hun ifølge telefonreferatet i Statsministeriet. Det fandt journalisterne ud af efter aktindsigt. Desuden påstod hun at have taget børnene ud af skolen, mens der alligevel var lukket. Det var løgn nummer tre. Den 26. april var skolen åben. Den 14. april 2010 måtte statsminister bilags-Lars (V) svare på spørgsmål i folketingssalen om sagen. »Jeg har ikke modtaget nogen forhåndsorientering fra udenrigsministeren om udenrigsministerens planlægning af de pågældende dage i marts måned« - udtalte han blandt andet. Mange mener dermed, at han løj over for Folketinget. Når en minister forlader landet i mere end tre dage, skal Statsministeriet anmodes. Statsrådet skal herefter godkende ansøgningen med henblik på at finde en fungerende hjemlig stedfortræder for ministeren. Kavalergangens tilladelse til at rejse udkom den 24. marts 2010. Og bilags-Lars blev fungerende udenrigsminister. Det måtte man nødvendigvis have orienteret ham om. Dermed måtte han have vidst besked om kavalergangens ferieplaner. I de efterfølgende to måneder dykkede meningsmålingerne for Konservative til en vælgerprocent på syv (partiets målsætning: 15 pct.). Og kavalergangen nægtede hårdnakket at undskylde og beklage sit kvajenummer. Det kunne allernådigst blive til »jeg har lært af kritikken .....«. Men efter endnu en dårlig meningsmåling sidst i maj måned gik hun til bekendelse samme dag og undskyldte. Den »nordjydske stædighed« fik skylden (kavalergangen er fra Hirtshals). Den 3. juni 2010 blev det afsløret, at den tidl. udenrigsminister kloge-Åge (K) på et møde i koordinationsudvalget den 24. marts 2010 havde advaret de andre fem tilstedeværende ministre (inkl. statsministeren) om kavalergangens afbud til topmødet. »På to uger ødelægger hun, hvad det har taget mig et årti at bygge op......« - skulle han have udtalt. Det var i direkte modstrid med statsministerens oplysninger. Han påstod i Folketinget den 14. april, at han ikke kendte til afbuddet. Dermed skulle han have løjet om sagen. Nogen i koordinationsudvalget (kloge-Åge?) havde anonymt lækket oplysningerne til Berlingske Tidende. Som justitsminister smadrede kavalergangen politikorpset. Nu gik hun i gang med at smadre Danmarks interesser i udlandet. Afbud til Polen Den 10. april 2010 styrtede et fly med 95 polske regerings- og militærchefer ned i Smolensk i Rusland. Alle ombordværende døde. Eksempelvis den polske præsident Lech Kaczynski og dennes hustru. De var på vej til en mindehøjtidelighed for Stalins likvidering af 20.000 polske krigsfanger under 2. verdenskrig. Piloterne på det forulykkede fly ignorerede fire gange en advarsel fra de russiske flyveledere om ikke at lande i det tågede vejr. Derefter gik det galt. Venstre vinge ramte trætoppene. Søndag den 18. april 2010 blev præsidenten og de andre afdøde bisat ved en stor højtidelighed i middelalderkirken Skt. Basilika i Krakow. Statsledere fra store dele af verden var inviteret. Eksempelvis Barack Obama fra USA og den danske udenrigsminister. Men de meldte afbud. Det europæiske luftrum var lukket på grund af en stor askesky fra vulkanudbruddet på Island. Det var relevant for Obama. Men kavalergangen kunne have sat sig i den fine ministerbil og kørt til Polen. Det gad hun ikke. I stedet kondolerede hun til den polske ambassadør i Danmark. Hun gik atter glip af at mødes med vigtige udenlandske kollegaer. Skatteyderbetalt ferie i Malaga Da kavalergangen var erhvervs- og økonomiminister planlagde hun en rejse til Malaga i Spanien den 12-13 april 2010 for at deltage i en gallafest for 200 udlandsdanskere i anledning af dronning Margrethes 70-års fødselsdag (16. april 2010). Festen var arrangeret af »Danes Worldwide« i Sydspanien. Kavalergangens mor fra Hirtshals skulle deltage i festen. Men så opstod et problem. Kavalergangen blev efter eget ønske udenrigsminister ved ministerrokaden i februar 2010. Og så gik embedsmændene i ministersekretariatet i gang med at rense ud i den nye ministers rejsekalender. De fandt den planlagte rejse til Malaga »for let« til, at en udenrigsminister kunne tillade sig at bruge tid på den. Der var vigtigere ting at tage sig til. Men kavalergangen var ikke enig. Hun ville til Spanien. Derfor bad hun embedsmændene arrangere et hurtigt besøg hos den spanske udenrigsminister. Så var der et fagligt argument for at tage afsted. Altså rent snyd. Kavalergangen fik sin skatteyderbetalte hyggerejse til Spanien (kilde: B.T., maj 2010). Det står klart for enhver, at kavalergangen er minister for sig selv og ikke for Danmark. Hendes primære formål med jobbet er at rage en masse rejser til sig. På skatteydernes regning forstås. Kavalergangen uvidende om terrortrussel Den 25. juni 2010 afslørede Indonesisk politi terrorplaner mod den danske ambassade i Jakarta. Flere militære islamister blev anholdt. Pistoler, geværer og eksplosiver blev konfiskeret. Ambassaden skulle angiveligt angribes den 1. juli 2010 som hævn for Muhammedtegningerne. Nyhedsbureauet Reuter skrev om sagen kl. 15:03 den 25. juni. Men først dagen efter den 26. juni kl. 05:00 hørte det danske udenrigsministerium om terrortruslen. Og udenrigsministeren (kavalergangen) fik først besked over middag mellem kl. 13-14. Ca. 23 timer efter Reuters offentliggørelse af sagen. Hvorfor var ministeriet og kavalergangen uvidende om alvorgelige ting, som hele resten af verden var velorienteret om? Fordi de var gået på weekend. Og det er hele historien om deres liv. Disse mennesker har så travlt med at holde fri og nyde livet, at alt andet kommer i tredje række. Atomkrig, naturkatastrofer og apokalypse. Det er fuldstændigt ligegyldigt. Det er bare med at komme ud af døren og holde fri. Ultimo juni 2010 var vælgertilslutningen til Det Konservative Folkeparti faldet til ca. 6 pct. Naturligvis. SOS fra ferieministeren I juli 2010 havde kavalergangen kvajet sig så meget i jobbet som udenrigsminister (læs: ferieminister), at hun rundsendte et nødsignal til det konservative bagland. Hun skrev: »Jeg vil gerne opfordre alle jer medlemmer til at deltage aktivt i at udbrede vores politik. Og med læserbreve, debatindlæg og synspunkter præge debatten......« Men lige lidt hjalp det. Ingen kom til undsætning. Og kavalergangen fortsatte med at holde ferie og kvaje sig. Udenrigsministeren nåede aldrig topmøde i Afghanistan I juli 2010 kom kavalergangens ferieplaner igen på tværs af hendes højtbetalte job. I januar 2010 inviterede den Afghanske regering til en stor international donorkonference i Kabul. Den første store konference med den demokratisk valgte regering som vært. Den 8. juni 2010 blev datoen for mødet offentliggjort. Det blev fastlagt til den. 20 juli 2010. Altså et varsel på over halvanden måned. Medarbejderne i Udenrigsministeriet bookede efterfølgende et privatfly til 630.000 kr. til rejsen (et almindeligt rutefly på businessclass ville have kostet omkring 50.000 kr.). Man afslog et tilbud fra forsvaret om at benytte et Hercules-fly. Fredag den 16. juli drog kavalergangen på ferie med familien til Italien. Mandag morgen den 19. juli returnerede hun for egen regning til København for at stige ombord på det lejede luksuriøse privatfly. Så fløj man straks mod Afghanistan. Og igen gik det galt for ferieministeren. Taliban angreb lufthavnen i Kabul natten til mandag den 19. juli. Det medførte, at al flytrafik blev omdirigeret til en nærliggende militær lufthavn. Militære fly med tilmeldte toppolitikere fra 60 lande ankom uden besvær til mødet. Den danske udenrigsminister nåede som den eneste aldrig frem. Privatflyet havde ikke tilladelse til landing i den militære lufthavn uden for Kabul. Derfor fløj man til en lufthavn i Kasakhstan 1.200 km. væk. Og der strandede man. Usbekistan ville ikke give tilladelse til overflyvning af deres luftrum. Dermed måtte man returnere til København. Og dermed gik kavalergangen glip af at mødes med Hillary Clinton (USA). Dansk presse blev hurtigt bekendt med sagen. Ved hjemkomst blev kavalergangen interviewet. Og nu var det Usbekistans skyld, at hun ikke nåede frem. Den usbekiske ambassadør ville blive indkaldt til møde i Udenrigsministeriet. Men landet har ikke en ambassadør i Danmark. Det vidste ministeren ikke!!!! Herefter gav hun medarbejderne i Udenrigsministeriet skylden for at have lejet et privatfly i stedet for at benytte et militærfly. »Det er ikke en beslutning, jeg har haft noget med at gøre...... Det er ikke noget, jeg har vidst noget om...... har ikke hørt om muligheden for at vælge mellem et privatfly og et militærfly......« - udtalte hun til Ekstra Bladet. Efter at have fyret 630.000 kr. af på ingenting, skyndte kavalergangen sig igen på ferie i Italien onsdag den 21. juli. Hvad er op og ned i denne sag? Det er ganske enkelt: Udeblev fra demokratimøde i Polen I juli 2010 udeblev udenrigsministeren fra et internationalt møde om demokrati i Polen. De såkaldte Community of Democraties er blevet afholdt årligt siden år 2000. Aktuelt deltog Hillary Clinton fra USA sammen med 20 andre udenrigsministre. Men ferieministeren anså det ikke for at være vigtigt nok. Hun havde formentlig travlt med at holde fri. Udeblev fra EU-møde pga. ferie Mandag den 26. juli 2010 mødtes udenrigsministrene fra EU til rådsmøde i Bruxelles for at tage stilling til fredsprocessen i Gaza, EU´s CO2-udslip og FN-sanktioner mod Iran. Den svenske udenrigsminister afbrød sin ferie i Kroatien for at deltage. Men hvad med den danske udenrigsminister (ferieministeren)? Traditionen tro var hun på ferie. Hun ville ikke afbryde sin sommerferie i Toscana i Italien med familien. I stedet sendte man to embedsmænd. Ialt 21 ministre mødte op og vedtog blandt andet de hidtil skrappeste sanktioner mod Iran på grund af landets atomprogram. I den forbindelse er det relevant at nævne, at Danmarks eksport til landet beløber sig til 800 millioner kr. om året. Men det interesserede ikke ministeren. Udeblivelsen fik stor opmærksomhed og kritik i medierne. Det konservative bagland begyndte at tale om at fjerne hende fra ministerposten. »Lene bliver nødt til at gå af. Både som partiformand og udenrigsminister......« - udtalte en konservativ lokalformand i Holstebro. Og hendes ministerkollegaer forblev tavse. Khaderstrofen (K) forsøgte ynkeligt at komme hende til undsætning ved at gøre nar af den svenske udenrigsminister, som deltog i mødet. Utroligt. Hvornår går det op for bambipartiet, at kavalergangen er ved at køre det hele i sænk? Udenrigsministeren ansatte tudebamsen i loppe-tjans I maj 2010 ansatte udenrigsministeren den tidl. forsvarsminister »tudebamsen« fra Venstre i en loppe-tjans i Udenrigsministeriet. Han skulle komme med anbefalinger om det nordisk-baltiske samarbejde. Med andre ord. Han skulle ingenting lave. Arrangementet undrede mange mennesker. Man ansatte manden i en tid, hvor der var sparerunde og dermed ansættelsesstop i ministeriet. Efterfølgende lød forklaringen, at jobbet var ulønnet!!!! Han ville dog få sine eventuelle rejseudgifter refunderet. Et helt igennem sært arrangement, som naturligvis udelukkende drejer sig om kammerateri. Det er første gang i Danmarkshistorien, at en tidl. folketingspolitiker arbejder gratis i den offentlige administration. Desuden er det formentlig i strid med forvaltningsloven. Kavalergangen vil have mink I 2010 prøvede israelske dyreværnsforkæmpere at få den israelske regering til at indføre forbud mod brug af pelstøj. Det frarådede den danske udenrigsminister i et brev afsendt til den israelske handelsminister. Et forbud ville nemlig skade de danske pelsdyravlere. Brevet vakte en del undren i Israel. »Helt alvorligt fru minister. Israel er et varmt og fugtigt land. Vi har virkelig ikke brug for pelse, og der er ingen grund til at torturere og dræbe dyr for den sag......« - svarede politikeren Nitzan Horowitz (kilde: Kristeligt Dagblad). Kavalergangen blandede sig i et andet lands indre anliggender, så danske pelsdyravlere kan fortsætte deres forbandede dyrplageri. Læs: Dyremishandlerne Løgn om Taleban I september 2010 udtalte udenrigsministeren til Berlingske Tidende, at »vi hører fra øverstkommanderende general Petraeus, at Taleban bliver mere og mere presset og derfor mere og mere desperat for som en sidste krampetrækning at skade mest muligt på den allierede side......« Ifølge generalens næstkommenderende ekspert John Dorrain fra NATO-hovedkvarteret i Kabul skulle der ikke være dækning for denne udtalelse. General Petraeus skulle tværtimod have beskrevet Taleban som en yderst tålmodig og ikke desperat fjende. Ferie-Lene kunne efterfølgende ikke påpege hvilke udtalelser fra generalen, hun baserede sine synspunkter på. Naturligvis ikke. Det var noget hun selv havde opfundet. Da man ville interviewe hende om sagen, henviste hun til udenrigsordføreren Khaderstrofen. Ferie-Lene brugte ulovlig arbejdskraft Tirsdag middag den 3. maj 2011 kørte journalister fra Ekatra Bladet sammen med formanden for Malernes Fagforening ud til udenrigsministerens millionvilla ved stranden i Dragør på Amager. Og hvad så de på taget? En polsk håndværker i færd med at reparere taget på villaen. Manden kunne oplyse, at han driver en enkeltmandsvirksomhed. Han var hyret af ministerens nabo, som har en byggevirksomhed. Problemet var nu, at polakken ikke var blevet registreret i det såkaldte RUT-register for udenlandske håndværkere. Via sin presserådgiver kunne ferie-Lene oplyse, at hun intet kendte til den ulovlige arbejdskraft. Men ved 16-tiden samme dag var manden pludselig registreret. Dagen efter aflagde Arbejdstilsynet et besøg hos ministeren. De konstaterede, at stilladset ikke var fæstnet forsvarligt til huset. Det blev naboen bedt om at udbedre. Desuden blev den polske håndværker politianmeldt for ikke at have registreret sig til tiden. Læs i øvrigt: Ulovlig arbejdskraft hos Karen-skrald (V) Ingen aktindsigt i STASI-sagen I 2011 ønskede en historiker fra Syddansk Universitet aktindsigt i Udenrigsministeriets dokumenter fra den 23 år gamle sag, hvor den danske ambassade i Berlin tilkaldte STASI for at fjerne 18 Østtyske flygtninge. Som Udenrigsminister afviste ferie-Lene anmodningen om aktindsigt. Af hensyn til forholdet til fremmede magter og Danmarks sikkerhed. Det er ikke løgn. Læs under: gulvtæppe-Poul Finansiel Stabilitet I september 2008 overtog ferie-Lene jobbet som økonomi- og erhvervsminister efter Bambi. Roskilde Bank var lige krakket. Henvendelser fra almindelige bankkunder og små erhvervsdrivende bombarderede hende med e-mails om sagen. De stod nemlig tilbage med håret i postkassen uden deres opsparede penge. Dem havde banken lånt ud til plattenslagerne i ejendomsbranchen. Nu bad de ministeren om hjælp. Det blev hun lynhurtigt træt af. Hun ville hellere på ferie. I oktober 2008 oprettede VK-regeringen og den private finansielle sektor (det private beredskab) derfor Finansiel Stabilitet til sikring af den finansielle stabilitet og afvikling af nødlidende pengeinstitutter. Den globale finanskrise var på sit højeste. Flere banker var truet af konkurs efter at have lånt alle pengene ud til boligspekulanter og plattenslagere. Udelukkende for at score hurtige gevinster. Det gik naturligvis galt. Nu oprettede skatteyderne et statsligt »socialkontor« for bankerne og de inkompetente bankfolk. Det kom til at høre under Økonomi- og Erhvervsministeriet og dermed ferie-Lene. Efterfølgende lavede man de fire »bankpakker«. Overskuddet fra disse gennem bankerne skulle finansere Finansiel Stabilitet. Og så gik det naturligvis galt igen. I 2010 var Finansiel Stabilitet blevet Danmarks syvende største bank. Man var kommet op på at bruge 439 millioner kr. i løn til 700 medarbejdere. Gennemsnitslønnen lå langt over gennemsnittet for tilsvarende stillinger i offentligt og privat erhverv. Samme år blev der brugt 463 millioner kr. på eksterne advokater, konsulenter og revisorer. I perioden 2008-2010 brugte man 100 millioner kr. til ekstern advokatbistand i forbindelse med krakkede banker. Kontrakten på dette arbejde havde aldrig været i udbud eller annonceret. Det var et brud på udbudsloven. Og en af de eksterne advokater var samtidig medlem af bestyrelsen i Finansiel Stabilitet. I 2011 brugte man næsten en milliard kroner på lønudgifter, husleje, IT og advokater. Det var en stigning på 50 pct. over to år. Udgifterne til den slags statslige »sugerør« eksploderer altid. Ferie-Lene sikrede sig ikke en kontrolfunktion med foretagendet. Efter folketingsvalget den 15. september 2011 overgik det til Erhvervs- og Vækstministeriet under røde-Ole (SF). Nu skulle socialisterne rydde op. Rigsrevisionen gik derfor i gang med at undersøge forholdene. Støttepædagogen Kavalergangens spindoktor tjener 866.000 kr. om året. Inklusive pension. Har han tigget sig til nogle babystole og kjoler for nyligt?
Brian Arthur, økonomi- og erhvervsminister 2010-2011, , justitsminister 2008-2010, kulturminister 2001-2008 Brian Arthur Kulturministeren har haft det svært. Gennem hele sit liv har han følt sig forfulgt af røde lejesvende. Socialisterne mobbede ham i barndommen og i folkeskolen. De ydmygede ham på Ballerup Gymnasium og senere på Københavns Universitet under studierne i statskundskab. De venstreorienterede ballademagere ville tilsyneladende ikke lade ham være i fred. Efterhånden opstod der et indædt had til disse piberygende langskæggede stalinister i strikketrøjer og fodformede sko. Hadet til de røde kom til at præge hans liv. Det udviklede sig til et kronisk politisk mindreværdskompleks. Som minister førte han sig frem som en »politisk mus«. En bangebuks uden evner og mod til at håndtere problemerne som et mandfolk. Onsdag den 10. september 2008 blev han justitsminister i VK-regeringen i stedet for ferie-Lene. Kulturministerjobbet blev overgivet til »vandrepokalen«. Afskedstalen i ministeriet drejede sig næsten udelukkende om alle de fede arbejdsrelaterede udlandsrejser. Ekstra Bladet spurgte, hvor mange politikredse, der er i Danmark. Det kunne den nye justitsminister ikke svare på. Ved en ministerrokade den 23. februar 2010 blev Brian-Arthur økonomi- og erhvervsminister. Se alle kvajesagerne nedenfor.
hør, hvor jeg gungrer - sagde musen Brian Arthur søger job Op til folketingsvalget i september 2011 lovede daværende erhvervs- og økonominister Brian Arthur at forlade politik, hvis han ikke kunne fortsætte som minister. Det kunne han som bekendt ikke. De røde vandt valget. Det Konservative Fjolseparti risikerer inden for de kommende år at ryge helt ud af Folketinget. Det ved alle konservative. Derfor begyndte han i smug at søge lukrative jobs i erhvervslivet. Stillinger med privilegier som fri bil, fri telefon og dejlige udlandsrejser. Men ak, ak, ak. I det virkelige liv uden for Christiansborgs beskyttede mure fungerer tingene på en helt anden måde. Ingen ville ansætte Brian Arthur. Folketingsvalg 2011 Ved folketingsvalget den 15. september 2011 smed vælgerne VK-regeringen væk fra regeringsmagten. Det Konservative Folkeparti blev mere end halveret med en tilbagegang på 10 mandater. Brian-Arthur grinede hele vejen til banken. Han fik straks eftervederlag på 1.212.000 kr. årligt i tre år svarende til 3.636.000 kr. Som 60-årig får han årligt 209.000 kr. i ministerpension. Som 65-årig yderligere 104.000 kr. årligt. Dermed får han 313.000 kr. årligt i pension resten af livet. Skatteyderne betaler. Amagerbanken Under boligfesten i 2003-2008 udlånte fæhovederne i Amagerbanken de fleste af pengene ud til en flok platugler i ejendomsbranchen. De håbede herved at kunne score en masse penge. Men banken røg på røven, da boligboblen bristede i 2008. I slutningen af 2009 ansøgte ledelsen om en statsgaranti på 6,5 milliarder kr. for at undgå bankerot. Beløbet blev umiddelbart efterfølgende forhøjet til 13,5 milliarder kr. Dette kunne banken gøre ifølge den såkaldte "Bankpakke 2" opfundet af VK-regeringen i 2009. Finansiel Stabilitet undersøgte nu bankens forretninger. Og man fandt ud af, at bankledelsen havde ladet de største 35 låntagere køre banken i sænk. Bankforretningerne var helt uansvarlige. Ledelsen havde indfriet låntageres gæld i andre banker for at holde dem kørende og derved undgå egne tab. De fik renteudgifter og private leveomkostninger op til 100.000 kr. pr. måned betalt af banken. Fallitboet kunne ikke reddes. Dette beskrev Finansiel Stabilitet i en flere hundrede sider lang rapport. Og dette blev økonomi- og erhvervsminister Brian Arthur (K) advaret om i april 2010. Men rapporten blev aldrig udleveret til embedsmændene i ministeriet. De fik højest et mundtligt eller skriftligt referat. Umiddelbart efterfølgende mødtes Finansiel Stabilitet og ministeriets ledende embedsmænd. Her blev de igen advaret om, at banken ikke kunne reddes. På trods af advarslerne satte ministeriet Finanstilsynet (bankbranchens egne folk) til at vurdere banken. Og tilsynet konkluderede, at den var solvent. Nu fik Finansiel Stabilitet besked på at stille den ansøgte garanti på 13,5 milliarder kr. Og så krakkede banken. I oktober 2011 udkom Rigsrevisionen med en sønderlemmende kritik af statens og Finanstilsynets rolle i sagen. Brian Arthurs forkerte beslutning om at stille garantien havde da kostet skatteyderne mindst 2,1 milliarder kr. På det tidspunkt havde han mistet ministerposten efter folketingsvalget i sept. 2011. Og nu ville han ikke kommentere sagen. Brian Arthur smed 2,1 milliarder kr. ud af vinduet Multimedieskat Den 1. januar 2010 brød VK-regeringen valgløftet om skatte- og afgiftsstop ved at indføre en strafskat på arbejdsgiverbetalte multimedier. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne i november 2010 for det nye år aftalte man en lille lempelse i multimedieskatten på 25 pct. pr. ægtefælle, hvis begge benytter sig af multimedieordningen. Brian-Arthur forklarede stolt i TV2-Nyhederne, »at hvis begge ægtefæller betaler multimedieskat, så får de 50 pct. i rabat«. Men ak, ak. Den lille Brian-Arthur havde misforstået det hele. En skattenedsættelse på 25 pct. pr. ægtefælle giver en samlet nedsættelse på 25 pct. Danmarks økonomiminister troede, at man bare kunne lægge tallene sammen (25 pct. + 25 pct. = 50 pct.). Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! En gennemsnitlig folkeskoleelev regner bedre end økonomiministeren. Ynkelige pjok. Brian Arthurs badebro I naturbeskyttelseslovens paragraf 22 står at læse, at strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods og kortvarigt ophold og badning. I Danmark skal man altså frit kunne færdes langs kysten. Det burde enhver idiot kunne forstå. Men sådan er det ikke. Flere steder i landet har folk med kystnære grunde forhindret passagen med pigtråd, hegn, badebroer og andre mærkværdige indretninger. Hjemmelavede skilte med »adgang forbudt« er sat op. Disse ulovlige fænomener kan man også se langs kysten nord for København. Og der bor Brian-Arthur i en kæmpe villa på 473 kvm. med 11 værelser og fem toiletter (som konen har betalt) lige ned til Øresund. Passagen på stranden er besværliggjort af en stor badebro lige neden for villaen. Den 14. oktober 2009 meddelte Gentofte Kommune villaejerne langs kysten mellem Hellerup Havn og Charlottenlund Fort, at adgangsforholdene langs kysten skulle sikres. Det vakte stor utilfredshed. Derfor bad den konservative borgmester Kammeradvokaten om en vurdering af forholdene på stranden. Dermed skal Brian-Arthurs badebro undergå en vurdering. Overholder ministeren den lov, som han selv har været med til at lave? Lad os nu se. Det er ingen hemmelighed, at folk i nævnte område tror, at deres afføring er lavet af det pureste guld. Brian-Arthur løj om udleveringssag I september 2008 blev Brian-Arthur justitsminister efter ferie-Lene (K). Han overtog en kedelig sag. Ferie-Lene ville have en dansk kvinde udleveret til straf i USA for at fedte for amerikanerne og prale med sin nye terrorlov. Den 1. september 2009 mødtes han derfor med amerikanerne for at fremme udleveringen. Han understregede vigtigheden af, at denne fandt sted senest den 4. september 2009 på grund af en forældelsesfrist på 30 dage efter Procesbevillingsnævnets afvisning af prøvelse i Højesteret. Den 4. september blev kvinden udleveret til USA. Sagen blev efterfølgende afvist af en amerikansk dommer og kvinden returneret til Danmark. Efter granskning af Wikileaks-dokumenter i februar 2012 afslørede Ekstra Bladet mødet mellem Brian-Arthur og amerikanerne. Et referat fra mødet dokumenterede hans tilstedeværelse sammen med en kontorchef, ministersekretær og den amerikanske ambassadør. Og nu nægtede han overhovedet at have deltaget i noget møde. »Jeg har ikke deltaget i et sådant møde.....« - skrev han i en SMS til avisen!!! Kræftfremkaldende solarier I januar 2009 lavede Sikkerhedsstyrelsen en undersøgelse af 111 danske solarier. Kun fire af dem overholdt EU-kravene om stråling. Resten afgav så kraftig en stråling, at de kun må bruges på mennesker til behandling af hudsygdomme efter lægeordination. Undersøgelsen resulterede i en rapport. Den blev holdt hemmelig, indtil Politiken fik fat i den i april 2010. I den anledning udtalte erhvervsministeren til bladet, at »staten skal ikke blande sig i alt. Vi skal passe på med at tage ansvaret væk fra borgerne. Man har også selv et ansvar for at tjekke, om det solarium man læggersig ind i, er sikkert......« Ministeren mener med andre ord, at hvis man er dum nok til at stege i et solarium, så er man også dum nok til at få hudkræft. Brian-Arthur forlod ulykkessted Den 11. jul 2009 kl. ca. 23:20 kom justitsministeren med sin familie kørende i sin Chrysler på Isterødvejen på Sjælland. Pludselig kom en 31-årig spiritusbilist kørende imod ham i samme vognbane. Med nød og næppe undgik han at blive ramt ved at undvige til venstre over i modsatte vognbane. En bagvedkørende bilist blev efterfølgende frontalt ramt af vanvidsbilisten. Herefter er forklaringerne forskellige. Så ændrede ministeren pludselig forklaring. Til politiets afhøringsrapport den 14. juli påstod Brian-Arthur, at han hørte et brag bagude. Han troede derfor, at bilisten var kørt ind i et træ. Til Ekstra Bladet den 10. oktober 2009 kom han med samme beretning. Da han fik sikkerhed for, at der ville blive afsendt en ambulance, og han så, at andre bilister allerede var standset op for at hjælpe, valgte han at køre videre til sommerhuset i Gilleleje. Han befandt sig én kilometer fra ulykkesstedet, da han standsede. Han havde således ikke set, at vanvidsbilisten var kørt ind i en anden bilist. Han troede, at han havde ramt et træ. I januar 2010 opmålte Ekstra Bladet afstanden mellem vigepladsen og ulykkesstedet på Isterødvejen. Det drejer sig om 350-400 meter. Efterfølgende måtte Brian-Arthur erkende, at hans påstand om én kilometer bare var et »skud«. Tjah. Var Brian-Arthur så forhippet på at komme op i sommerhuset, at han valgte at køre væk fra ulykken uden at hjælpe? Og prøvede han efterfølgende at lyve sig ud af fejltagelsen? Det er spørgsmålet. I så fald er det på kant med straffeloven. Ifølge denne har man pligt til at standse op og hjælpe. Under alle omstændigheder var hans primære vidneforklaring ikke rigtig. Han var meget tættere på ulykken, end han påstod. Og han så formentlig de to biler kollidere. Den 3. februar 2010 måtte han besvare spørgsmål om sagen i Folketinget. Task Force Øst I 2007 startede den såkaldte bandekrig i København. Forskellige grupperinger af andengenerationsindvandrere og danske rockere påbegyndte et territorialt slagsmål om hash- og narkotikamarkedet. Det resulterede i hundredevis af skyderier i gaderne. Man kunne næsten ikke køre igennem Nørrebro uden at blive beskudt. Kuglerne piftede omkring ørerne. Blågårdsgade-kvarteret blev reelt besat af indvandrerne. Politiet turde ikke vise sig flere steder i byen. De unge betjente var bange for at få tæsk. Brian-Arthur blev justitsminister i 2008. Og så skulle der fandeme gøres noget ved bandekrigen. Adskillige gange optrådte han på TV med barske planer om den politimæssige indsats. Men skyderierne fortsatte. Og næsten intet blev opklaret. Banderne kunne bare skyde løs. I marts 2009 kom den såkaldte »bandepakke«. Nu skulle der tages fat. Men banderne skød videre. I oktober 2009 truede Brian-Arthur med at nedsætte den kriminelle lavalder til 14 år. Men det var banderne ligeglade med. De plaffede bare løs. Så skete der noget viiiiiirkelig alvorgeligt. Bandekrigen flyttede til Hellerup nord for København. Den 19. oktober 2009 sad et par HA-rockere og nogle medlemmer fra AK-81 og spiste på Sticks´n Sushi, Strandvejen 197 i Hellerup. Pludselig kørte en bil op foran restauranten. Vinduet blev rullet ned. Herefter blev der affyret adskillige skud ind i restauranten efter rockerne. En af disse blev ramt. Hvorfor var denne skudepisode anderledes end alle de andre? Ganske enkelt fordi Hellerup er det »fine« kvarter. Brian-Arther bor i en stor millionvilla (den har konen betalt) ikke langt fra nævnte restaurant. Mærsk Mc-Kinney Møller bor i området. Erhvervsmanden Asger Aamund (gift med Susanne »tusind-pik«) bor der også. Næsten akut kom justitsministeren på banen. Nu var det virkelig alvorgeligt. Hvad ville de fine naboer ikke tænke, hvis han ikke gjorde noget ved problemerne. De kan skyde løs på Nørrebro. Herregud. Men i Hellerup. Nej - den går ikke. Politiledelsen i København blev indkaldt. I løbet af timer besluttede man at oprette »Task Force Øst«. En enhed på ca. 80 folk fra politikredse fra Sjælland, Rigspolitiet og anklagemyndigheden. De skal bekæmpe banderne. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hør, hvor musene gungrer. Dansk politi har ikke en chance mod banderne. Politikerne har selv importeret de kriminelle indvandrere. De har selv åbnet grænserne for transport af narkotika og våben. Det vælter ind i landet. Og så skal 8o betjente dæmme op for sagerne. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Tinglysningsskandalen Brian-Arthur blev justitsminister i VK-regeringen i september 2008. Han arvede en grim sag fra sin forgænger »kavalergangen«. Af en eller mærkværdig grund havde hun startet et projekt, der gik ud på at smadre det hidtil velfungerende tinglysningssystem. Nu skulle det gøres digitalt. Da Brian-Arthur overtog sagen, kørte det helt af sporet. Læs: Tinglysningsskandalen Den hemmelige agent - Brian Arthur Brian Arthur startede sin politiske karierre i Konservativ Ungdom (KU). I 1980´erne brugte disse artige stik-i-rend-drenge deres tid på at hade kommunisterne. De hadede de røde lejesvende i Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU). De samlede nemlig penge ind til den sydafrikanske frihedsbevægelse SWAPO via det såkaldte »Operation Dagsværk«. KU´erne kontaktede derfor det sydafrikanske generalkonsulat i Danmark. Og konsulatet betalte i 1988 en luksusrejse til Sydafrika til den 22-årige Brian Arthur samt to andre KU´ere til en værdi på ca. 84.000 kr. Desuden fik de 30.000 kr. for at lave pjecen »Namibia på vej mod ægte demokrati«. Pjecen forherligede indirekte det racistiske styre i Sydafrika. Eksempelvis blev SWAPO beskrevet som en terrororganisation. Som bekendt fik organisationen regeringsmagten efter det første demokratiske valg i 1990. Billeder af bombeattentater til pjecen fik KU´erne af den afrikanske vicekonsul i København. Han var tilknyttet den sydafrikanske sikkerhedstjeneste BOSS. Han oplyste, at man overvågede ANC-arrangementer i Danmark. KU´erne kontaktede PET (Politiets Efterretningstjeneste) inden rejsen. De ville sikre sig lovligheden af arrangementet. Og dermed blev de registreret hos PET. Sagen kom herefter for dagens lys i juni 2009 i anledning af den såkaldte PET-kommission. Brian Arthur løj om cykelhjelm På Rødkilde Skole den 14. januar 2009 skulle Brian Arthur starte en kampagne for mere trafiksikkerhed. Børn og lærere var mødt frem. Og pressen - naturligvis. Den spritnye justitsminister holdt en fin tale. Alle kunne blive enige om emnet. Ingen må komme til skade i trafikken. Afslutningsvis kørte han en runde på en cykel i skolegården. Uden cykelhjelm. Flere af børnene undrede sig over den manglende hjelm. Nu havde han lige fortalt dem, hvordan man skal gebærde sig i trafikken. Og så levede han ikke op til sine egne ord. »Jamen, jeg bruger altid hjelm. Men lige den dag var spændet gået i stykker, og så syntes jeg, at det så dumt ud, og derfor lod jeg være. Min holdning er, at folk skal bruge cykelhjelm......« - udtalte ministeren (kilde: Ekstra Bladet). Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Der blev ministeren taget i en simpel løgn. Han kunne jo bare have lånt en hjelm. Sandheden er, at han ikke ville fotograferes med en cykelhjelm og derved blive til grin som uld-i-mund (A). Læs under: Socialdemokraterne Ulovlig jagt på pædofile I november 2008 rejste den nye justitsminister på en dejlig skatteyderbetalt studietur til Rio de Janeiro i Brasilien. Han skulle studere strategi i forhold til kampen mod børneporno helt omme på den anden side af jordkloden. Da han kom hjem bag skrivebordet, fik han en strålende idé. Politifolk i Rigspolitiets IT-efterforskningscenter, NITEC, skulle agere lokkeduer på internettet. De skulle udgive sig for at være mindreårige på de såkaldte chat-forums for derved at lokke pædofile i fælden. Brian Arthurs revolutionerende idé blev straks udbasuneret i medierne. Og Rigspolitiet var straks med på noderne. Problemet er, at dansk politi ikke aktivt må medvirke til og fremprovokere kriminalitet. De skal ifølge lovgivningen forholde sig passive og blot iagttage forholdene. Men det havde man glemt. De fine herrer skulle altså helt til Brasilien for at studere børneporno. Det var vel nok belejligt. Tænk at kunne gøre en indsats mod kriminalitet og samtidig nyde livet i Rio - på skatteydernes bekostning. Noget tyder på, at Brian Arthur har ladet sig inspirere af politicheferne i København. Læs: Rigspolitichefen og Københavns politidirektør Kultur-Brians valgkamp 2007 Nogle politikere bliver aldrig klogere. De tramper vedvarende rundt i spinatbedet. Helt ude af trit med virkeligheden. Alle andre mennesker står rundt omkring og undrer sig. I juli 2007 opstod rygter om et efterårsvalg. Straks gik kultur-Brian i panik og startede sin valgkamp. Det kostede skatteyderne knap 1.5 million kr. i løbet af fem dage. Ministeren forærede de mange penge til kulturstøtte i sin storsjællandske valgkreds. Ca. 600.000 kr. gik til festivalen »Lys over Lolland«. Ca. 140.000 kr. gik til udstillingen »Da spaniolerne kom - et kulturmøde i 1808«. I Jyderup fik et kulturprojekt ca. 744.000 kr. Desuden fik 10 egnsteatre pludselig lovning på 50 pct.´s kulturstøtte fra Kulturministeriet. Seks af teatrene ligger i kulturministerens valgkreds. Tidligere på året havde ministeren truet med at fjerne denne økonomiske støtte. Flere folketingspolitikere kaldte kultur-Brians adfærd betænkelig og uærlig. Man kunne mistænke ham for at finansere sin private valgkamp med skatteyderpenge. Og det må man ikke. Ministeren kunne ikke se noget problem. Cykler fjernes uden ansvar Der findes ingen regler for parkering af cykler i dansk lovgivning. Alligevel ser man vedvarende skiltning om cykelparkering på husfacaderne: »Cykler fjernes uden ansvar« »Henstilling af cykler forbudt« Disse henstillinger er i virkeligheden uden nogen som helst betydning. De har ingen juridisk gyldighed. Cykler fjernes med ansvar. Man kan bare parkere sin cykel. Hvis man fjerner en fremmed cykel på offentlig vej, så har man pligt til at underette ejeren. Hvis cyklen fjernes uden for ejerens synsvidde og han ikke underettes, så er det brugstyveri og dermed strafbart. Hvis man fjerner en fremmed cykel på privat grund, så skal man have den i sikker varetægt. Den må ikke beskadiges. Ejeren skal kunne finde cyklen evt. ifølge tydelig skiltning. Man skal sikre sig cyklens stelnummer og videregive det til politiet. Hvis ejeren kommer og melder cyklen stjålet, så skal politiet kunne fremlyse cyklen. I den forbindelse er det interessant, at man kan se sådan skiltning uden for Kammeradvokaten (statens advokat) i København. Skiltningen forekommer også ved Justitsministeriet på Slotsholmen (kilde: Ekstra Bladet). Kultur-Brian truede Danmarks Radio Den 21. marts 2003 vedtog et flertal i Folketinget, at Danmark skulle deltage militært i Irak-krigen. Beslutningen medførte en massiv avis- og TV-dækning. I den anledning afsendte kulturministeren (K) den 23. marts 2007 en e-mail til den daværende bestyrelsesformand i Danmarks Radio. Han skrev: »Kære Jørgen - Blot til orientering, så blev DR's dækning af regeringen og specielt Irak-krigen taget op på ministermødet i dag, først under morgenmaden af mange ministre og dernæst under det formelle møde. Der er meget stor utilfredshed med DR's dækning, som er meget ensidig - de har specielt set sig sure på et par kvindelige værter og Ole Sippel (som mange nævnte som ekstrem i sine udtryk mod koalitionen). Det kom derhen til at udenrigsministeren mente, at vi ikke burde privatisere TV2 som var fair i Irak-dækningen, men snarere DR. Netop det forhold er det stærkeste borgerlige argument mod privatiseringen af TV2. Mange borgerlige mener, at vi burde privatisere DR, som er anti-regeringen, mens de ikke forstår, at vi privatiserer TV2, som er positiv overfor regeringen. Jeg ved godt, at det er svært for dig - i morges var jeg så i skudlinien, for det var pludseligt mit ansvar - men du skal have besked om regeringens holdning. Jeg nævnte henvendt til statsministeren, at jeg løbende havde en fortrolig dialog med dig om tingenes tilstand. Og jeg havde indtryk af, at bestyrelsen og Nissen tog det meget seriøst, men at problemet lå hos Lisbeth Knudsen«. Kultur-Brians trusler mod den grundlovssikrede pressefrihed blev afsløret i bogen - »Generalens veje og vildveje« - skrevet af den tidligere DR-generaldirektør. Omtalte e-mail afslører desuden, at ministeren refererede fra et fortroligt ministermøde. Dette resulterede efterfølgende i en kæmpe-skideballe fra ministerkollegerne. På det ugentlige pressemøde den 20. marts 2007 udtalte Statsministeren (V): »Det er en fast regel ikke at referere fra ministermøderne - hverken mundtligt eller skriftligt«. Samme dag svarede Kultur-Brian: »Jeg har ikke refereret fra møder - jeg synes ikke, at man skal referere fra møder«. Dagen efter - den 21. marts 2007 havde han sovet på sagen. Han udtalte til Ekstra Bladet: »Jamen, statsministeren har ret. Jeg refererede jo fra et ministermøde. Det må jeg indrømme. Og jeg vil gerne slå fast, at det ikke sker igen«. Forfatteren afslørede desuden, at VK-regeringen på et tidspunkt sendte ham en plan med 100 punkter, der skulle »rydde op« i Danmarks Radio. Nyhedsdækningen skulle splittes op i uafhængige enheder. Regeringskritiske og socialistiske medarbejdere skulle fjernes. Efter afsløringen i marts 2007, udtrykte udenrigsminister kloge-Åge (K), at det hele bare var for sjov. Det var ment som en spøg!!! Danmark regeres tydeligvis af en flok fæhoveder. Læs mere om Danmarks Radio under: Tyveri Kultur-Brian vildledte Folketinget Tirsdag den 5. december 2006 oplyste kulturministeren i Folketinget, at »der i dag bruges nogenlunde det samme på kulturen, som vi brugte, da denne regering trådte til i 2001«. Dermed vildledte han Folketinget. Efterfølgende udkom en økonomisk rapport fra det internationalt anerkendte revisionsfirma KPMG. Firmaet laver regnskaber for eksempelvis Nordea, Vestas, Mærsk og Carlsberg. Rapporten var bestilt af DJBFA (Foreningen Danske Sangskrivere og Komponister) og syv andre organisationer. Den påviser, at der i perioden 2001-2006 er sket besparelser på kulturområdet for ialt 386 millioner kr. Kultur-Brian gik i panik, da rapporten udkom. Han udtalte: »KPMG´s rapport er så useriøs og overfladisk, at den stort set ikke fortjener en kommentar. Den er præget af fejl og forglemmelser, og dens konklusion er ubrugelig« Kulturministeriet kaldte rapporten for »venstrehåndsarbejde« og mente at kunne finde regnefejl på op mod 220.8 millioner kr. Desuden udtalte man, at kulturområdet er blevet beriget med 45 millioner kr., siden Kultur-Brian overtog ressortområdet. Man inviterede revisionsfirmaet KPMG til et møde i ministeriet »hvis de vil have et kursus i, hvordan man aflæser og udregner statslige budgetter«. KPMG ville efterfølgende ikke udtale sig yderligere. De er bange for at miste ordrer hos de offentlige myndigheder. Vi stoler ikke på den daværende kulturminister og kulturministeriet. Vi tror, at revisionsfirmaet har ret. Kultur-Brian indførte besparelser på kulturområdet. Og det skjuler man over for Folketinget og befolkningen ved at benytte sig af »kreative regnemetoder«. Denne praksis bruges til at skjule fadæser og ulovligheder i alle ministerier. Rødvinsklubben I oktober 2006 blev en række teaterchefer pludselig fyret i København. Tilsyneladende uden grund. De nyudnævnte chefers identitet fik den politiske opposition til at mistænke kulturministeren for at favorisere private venner. De skulle angiveligt være medlemmer af Kultur-Brians rødvinsklub. En privat bekendt blev tidligere udpeget til ny formand for Københavns Teater. Samme person er formand for Radio- og TV-nævnet og direktør for Dansk Design Center. Desuden har han været næstformand for TV2 i perioden 2003-2004. Ministeren benægtede ethvert kendskab til nogen klub. Han indrømmede dog at have et privat netværk på over fem personer. På Christiansborg eksisterer der en liste over medlemmer af kulturministerens hemmelige klub. Ifølge DATO den 26. oktober 2006 består denne af flg. personer: Kenneth Plummer, generaldirektør for Danmarks Radio Michael Ritto, direktør for Nordisk Film Christian Scherfig, direktør for Dansk Design Center og form. for Radio- og TV-nævnet Michael Obel, direktør for Thura Film Kim Magnussen, formand for Producentforeningen Jens-Otto Paludan, direktør for Universal i Danmark Syg kulturminister Søndag den 18. juni 2006 følte kulturministeren sig sløj med 40 graders feber. I ugen forinden havde han afbrudt en rejse til Schweiz, hvor han skulle have deltaget i kunstudstillingen ART BASEL. Han ringede derfor til vagtlægen. Hun gav ham besked på at kontakte egen læge dagen efter samt tage en Kodimagnyl og gå i seng. Den private vagtlægeordning blev herefter kontaktet. De indlagde ministeren akut på Gentofte Amtssygehus. Det kostede ministeren 1.600 kr. Til gengæld reddede han sit liv. Det viste sig, at han havde en livsfarlig betændelse i venstre hjerteklap. I fire dage svævede han mellem liv og død. Tilstanden blev behandlet med intravenøst antibiotika samt pacemaker. Desuden fik han indopereret en kunstig hjerteklap. Efter seks ugers indlæggelse blev han udskrevet fra sygehuset (kilde: Ekstra Bladet 17. september 2006). Ekstra Bladet forsøgte forgæves at få en kommentar fra sundhedsministeren (V). Han gemte sig imidlertid. Mon ikke kulturministeren selv skulle tale et par alvorsord med Lars Uløkke? Venstre, Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne bebudede efterfølgende en undersøgelse af omfanget af fejl i vagtlægesystemet. Ville de også have fremsat dette ønske, hvis patienten hed »rengøringsassistent fru Petersen«? Selvfølgelig ikke. Løgnen om licensen Den 8. august 2005 så vi en selvsikker og brovtende kultur-Brian på TV2. Han udtalte, at der ikke kommer licens på computere, walkmanns, mobiltelefoner mv. Skatterne skulle holdes i ro. Maj 2006 kom VK-regeringens forslag til et nyt medieforlig. Det indebærer, at ejere af en computer, mobiltelefon eller andet apparat, der kan modtage TV-signaler, skal betale medielicens på ca. 2.190 kr. pr. år. I Danmark er der omkring 15.000 mennesker, der benytter sig af denne mulighed for at se TV. Kultur-Brian blev interviewet om sine falske løfter i TV2-nyhederne den 9. maj 2006. Han fedtede hjælpeløst og ynkeligt rundt foran skærmen. »Jaaah. Joooh. IT-teknologien har jo ændret sig. Man er nød til at tage højde for de nye muligheder«. Lirum larum. Hvorfor lyver politikerne? Medieforliget Den 6. juni 2006 lavede VK-regeringen medieforlig med de andre folketingspartier (undtagen Enhedslisten). Alle skinnede af tilfredshed. Forliget cementerede Danmarks Radio som det store skatteyderbetalte danske mediemonopol. Desuden sørgede politikerne for, at Folketinget skal udpege seks medlemmer til DR´s bestyrelse. Disse pampere skal sidde i DR i perioden 1. januar 2007 - 31. december 2010. En post i bestyrelsen giver 100.000-250.000 kr. om året. Gode fede ben til vennerne. Forliget betyder desuden, at ejere af internetforbundne computere og mobiltelefoner med TV-option skal betale licens på godt 2.000 kr. om året. Det rammer 15.000 mennesker. Aftalen giver DR ca. 400 millioner kr. i tvangsudskrevet ekstraindtægt over de næste fire år. Alt i alt et rigtigt »liberalt« medieforlig. Politikerne tør ikke afgive den politiske kontrol med TV-mediet. Hvad frygter de? Kulturkanonen Den 24. januar 2006 offentliggjorde Kultur-Brian sin kulturkanon med følgende kommentar: »Denne dag er en historisk dag for dansk kulturliv«. Kanonen består af 96 danske kunstværker indenfor arkitektur, billedkunst, design, kunsthåndværk, film, litteratur, musik og scenekunst. Kunstværkerne kan købes i bogform og ses på CD og DVD. Syv kanonudvalg med 36 kunstfaglige eksperter har arbejdet med projektet. Kanoner er ikke gratis! Private fonde har bidraget med 10.8 millioner kr. Disse fonde trækker udgifterne fra i skat. Kulturministeriet har betalt 2.2 millioner kr. Kultur-Brian har altså lavet en bog, der koster skatteyderne 13 millioner kr. Vi har endnu ikke hørt eet eneste godt argument for bogens tilblivelse. Endnu et eksempel på politisk plat og beskæftigelsesterapi. Svineri med vores penge. Maj 2006 blev det afsløret, at Kultur-Brians bog er et brud på loven om ophavsretten. Bogen skulle indeholde det ypperste indenfor dansk kultur. Den indeholder eksempelvis »Fingernummeret« med Dirch Passer og Preben Kaas fra Cirkusrevyen 1974. De parodierer en tryllekunstner ved bevægelser med fingrene, mens de siger »da-dada-da da-da-da-dada......!« Nu viser det sig, at nummeret er tyvstjålet fra den amerikanske komiker Art Metrano. Han præsenterede det første gang i 1969. Siden har det været vist i Della Reese Show, Dean Martin Show og Mike Douglas Show. Da komikeren blev bekendt med plagiatet, ringede han forgæves til det danske Kulturministerium for at få en forklaring. Men ingen ville tale med ham. Alle gemte sig. Nu er der et anbefalet brev på vej. Kulturministeren er en lalleglad politisk umulius. En hjælpeløs amatør. Vi foreslår, at han går i gang med at undersøge, om der er andre plagiater i den tåbelige bog. Kom så i gang lille ven. TV2-skandalen Som bekendt må man ikke lade en politiker drive erhverv på skatteydernes regning. Det går altid galt. ALTID. Kultur-Brian beviste påstanden. Læs: TV2-skandalen Kultur-Brian misbruger tipspenge Statsmonopolet Dansk Tipstjeneste har en omsætning på 9-10 milliarder kr. om året. En lille portion af pengene bliver udbetalt som præmier. De fleste af pengene bliver fordelt på forskellige interesseorganisationer. Kulturministeriet har desuden en tipsrådighedssum. Den skal bruges til mindre projekter, undersøgelsesarbejde og forsøgsprojekter af kulturel art. Finansudvalget skal godkende udbetalinger over 1 million kr. Den 28. oktober 2005 afslørede Ekstra Bladet, at kultur-Brian har misbrugt penge fra tipsrådighedssummen. 3 millioner kr. er blevet brugt til en regnskabsreform i Kulturministeriet. Finansudvalget er ikke blevet spurgt. Det er i direkte modstrid med reglerne for anvendelse af tipsmidler. Ministeriet har desuden bevilget 250.000 kr. af tipspengene til et partimedlem fra Dansk Folkeparti. Han brugte pengene til bygning af modelskibe! (læs: Dansk Folkeparti) Hvor mange kvajenumre ligger der og lugter i Kultur-Brians ministerium? Hvem har fingrene nede i tipskassen? Bliver alle vennerne forkælet med tipsmidler? Bruger Kultur-Brian tipspengene som sin egen private kassekredit? Kultur-Brian på fodboldferie I 2002 rejste kultur-Brian til VM-slutrunde i fodbold sammen med to embedsmænd. Hele turen kom til at koste 160.000 kr. Udgifter til minibar, mad og hotel beløb sig til knap 50.000 kr. Ministeren påstod, at turen var en arbejdsrejse. Selvfølgelig var den ikke det. Turen var ren fornøjelse og ferie på skatteydernes regning. Misbrug og svineri med offentlige midler. OL - Brian Juli 2005 demonstrerede kulturministeren igen sin uduelighed. I samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil han vil have olympiadens tre ugers sommerlege til København i år 2024. Han vil bygge en olympisk by på Amager og opføre sportsanlæg på Refshaleøen. Desuden skal kronprins Frederik have en post i Den Internationale Olympiske Komité (IOC). I februar/marts 2006 lavede RAMBØL MANAGEMENT en markedsanalyse over de anslåede udgifter og indtægter (»OL i Danmark - Potentialer og barrierer«). De mener, at projektet vil koste 25.5 milliarder kr. Til gengæld skulle projektet give en samfundsøkonomisk gevinst på 28 milliarder kr. Kulturministeriet brugte rapporten som argument for OL-drømmen. Men i marts 2007 blev den stærkt kritiseret af Finansministeriet. De mener, at udgifterne er undervurderede og indtægterne overvurderede. Februar 2007 udkom der et budgetoverslag fra det britiske OL-værtsskab i år 2012. Det kommer formentlig til at koste 102 milliarder kr. Hvis man har dette i tankerne, så ville et OL i år 2024 kunne komme til at koste 200-250 milliarder kr. Et astronomisk beløb, som 1,5 million danske skatteydere aldrig ville kunne betale. Under OL i Athen i 2004 forsøgte DIF (Danmarks Idræts Forbund) at smøre bilags-Lars (indenrigsminister fra Venstre) og Bambi (erhvervsminister fra K) med et betalt hotelophold inkl. koner i byen. Det afslørede B.T i juli 2009 efter aktindsigt. Flyrejserne blev betalt af ministerierne. Hele arrangementet var formentlig ulovligt ifølge forvaltningsloven. Er de blevet fuldstændig vanvittige? Pengene til et dansk OL-projekt ville kunne afskaffe alle ventelister og restaurere alle landets sygehuse. Nu forstår vi bedre, hvorfor ministeren blev fjernet fra TV2-salget. Han er en åbenlys politisk fiasko. Hvad bliver hans næste kvajenummer? Vil han have vinter-OL til Danmark? Skal Valby bakke laves om til et skihop? Skal Københavns havn laves om til et ishockeystadion? Intet er umuligt for dette konservative kvajhoved. Læs mere om tåbelighederne under: Kongehuset Kultur-Brians kondiløb Kulturministeren deltog i Marselisborgløbet 2003 i Århus. Ved denne lejlighed blev hans sande jeg afsløret. Ministeren var på dette tidspunkt 37 år gammel. Før løbets start tilmeldte han sig aldersgruppen 40-49 år med en løbedistance på 12 km. Dette skulle kunne klares på tiden 1.02 time. Ministeren løb distancen på 1.01.43 time. Hvis han havde været ærlig og tilmeldt sig sin sande aldersgruppe, så skulle han have løbet turen på 58 minutter. Vi gentager. Politikerne er fulde af løgn. Tænk at ville snyde i et kondiløb. Vor herre bevares. (Denne beretning stammer fra websitet: www.gajda.dk. Godt arbejde!) Gratis briller I 2003 fandt man ud af, at Kultur-Brian gennem flere år havde fået gratis briller af et optikerfirma. Da sagen blev offentligt kendt, lovede han, at han fremover vil købe og betale sine briller selv. Kulturministerens hustru har arvet 40 millioner kr. Ægteparret bor i en pragtvilla til 12 millioner kr. i Hellerup. Og så kunne manden ikke betale sine egne briller. Den ulovlige ministerbil I perioden 2003-2007 kørte Brian-Arthur rundt i en ulovlig BMW-ministerbil. Det afslørede B.T. i november 2009. Fire ministerier havde i fire år undladt at betale dansk moms af bilerne. Finansministeriet opdagede problemet i 2005. Men først i september 2007 blev momsen betalt. BMW måtte først sende en rykker til Kulturministeriet, før pengene dukkede op. Momsunddragelse giver normalt en bøde og i skærpende tilfælde 1,5 års fængsel. Men Brian-Arthur slap for videre tiltale. Spindoktor løj om sit CV I december 2010 ansatte man i økonomi- og erhvervsministeriet en spindoktor i en midlertidig stilling. Imens behandlede man hans ansøgning som særlig rådgiver for Brian Arthur. Manden var ansat i 20 dage. Så fandt B.T. ud af, at han løj i sit CV. Der pyntede han sig som tidligere toprådgiver for Mogens Lykketoft (S) og Tony Blair i England. Men det var den sorteste løgn. B.T. ringede til manden på Christiansborg. Umiddelbart efterfølgende trak han sin ansøgning tilbage. Farvel, og tak for kaffe. Kloge Åge, kirkeminister 2011, kulturminister 2010-2011, udenrigsminister 2001-2010 Kloge-Åge Denne mand går rundt med briller med glas så tykke som hinkesten. Bag glassene svømmer to små fiskeøjne rundt. Men tag ikke fejl af det. Han er så klog, at han sætter sig ned og skriver en bog, hver gang han keder sig. Eller brækker et ben, når han fælder et træ. Det skete i februar 2011. På Christiansborg var han kendt for at hidse sig op og smække røret på. Det undrede en del mennesker. Men det bør det ikke. Manden bliver bare træt af at tale med svagt begavede fjolser. Og dem er der mange af på borgen. Eksempelvis kunne han finde på at give en departementschef en skideballe foran sine medarbejdere. Sekretærer blev kaldt ind på hans kontor og skældt ud for at servere teen for kold eller for varm. Embedsmænd har måttet kravle rundt på gulvet i fly for at opsamle papirer, som han smed fra sig i arrigskab. I øvrigt blev kloge-Åge hentet ind på Christiansborg af gulvtæppe-Paul (K) i 1984. 70-års fødselsdag Torsdag den 6. september 2012 fejrede kloge-Åge 70-års fødselsdag med en reception i Landtingssalen på Christiansborg. Kendisser, kollegaer og embedsmænd fra nær og fjern mødte op til gratis mad og drikke. Men ferie-Lene (K) brugte tiden på at vise studenter rundt på Christiansborg. I fødselarens tale blev kødvaskeren (K), Bambi (K) og gulvtæppe-Poul (K) takket for tiden på borgen. Men ferie-Lene blev ikke nævnt med et ord. En halv time før receptionens afslutning mødte hun op med en gave. Og skyndte sig væk igen. Læs: kloge-Åge kritiserer ferie-Lene Hvorfor fejrer en folketingspolitiker sin fødselsdag på Christiansborg? Fordi skatteyderne betaler festen. Velbekomme. Folketingsvalg 2011 Ved folketingsvalget den 15. september 2011 halverede vælgerne Det Konservative Folkeparti med en tilbagegang på 10 mandater. Partiet fik kun 4,9 pct. af stemmerne. Kloge-Åge var ikke ked af det. Han luntede hen i banken for at kigge på sit eftervederlag. Det gav ham straks 1.212.000 kr. årligt i tre år svarende til 3.636.000 kr. Herefter kan han hæve 313.000 kr. i årlig livslang pension. Skatteyderne betaler. Hizb-ut-Tahrir Fredag den 21. januar 2011 inviterede den islamiske organisation Hizb-ut-Tahrir til debatmøde i Dronningesalen i Den Sorte Diamant v. Det Kgl. Bibliotek i København. Emnet var Afghanistan og de skandinaviske regeringer i USA´s tjeneste. På reklamen for mødet var landet afbildet med kister pålagt danske, svenske og norske flag. Der var således lagt op til at forbande den danske krigsindsats i Afghanistan. Salen var lejet for 50.000 kr. Så gik hele borgermusikken i panik lige fra Dansk Folkeparti, SF og Konservative over til Dansk Veteranforening (De Blå Baretter). De hylede, klynkede og skreg. Mødet skulle forbydes. I ugerne op til mødet forsøgte kulturminister kloge-Åge flere gange at få direktøren for Den Sorte Diamant til at aflyse mødet. Men det ville han ikke, idet dansk lovgivning giver enhver lovlig forening ret til at leje lokaler i biblioteket. Direktøren forsøgte sig dog hos politiet. Mødet kunne måske aflyses med henvisning til risiko for voldelige sammenstød. Men det afviste Københavns Politi. Kloge-Åge havde kvajet sig igen ved at opfordre til grundlovsbrud. Der er adskillige grunde til, at Hizb-ut-Tahrir har lov til at afholde møder i Danmark: Kloge-Åge kritiserer ferie-Lene I perioden 2001-2010 var kloge-Åge udenrigsminister. Det bekom ham godt. Men ved ministerrokaden den 23. februar 2010 smed partilederen (kavalergangen) ham væk fra jobbet for selv at tage det. Kloge-Åge blev degraderet til kulturminister. Det blev han pisse hamrende sur over. Så sur, at han efterfølgende i forskellige sammenhænge underholdt med kavalergangens politiske inkompetance. Ved festen på Christiansborg Slot i april måned i anledning af dronning Margrethes 70-års fødselsdag skulle han eksempelvis have frembragt emnet ved bordet under overværelse af prins Joachim. »Den nye udenrigsminister egner sig ikke til jobbet« - skulle han have sagt. På et møde i regeringens koordinationsudvalg (K-udvalget) den 24. marts 2010 skulle han have advaret de andre fem tilstedeværende ministre om kavalergangens afbud til Arctic-5-mødet i Canada den 29. marts 2010. Som bekendt tog hun på badeferie med familien på Mallorca i stedet. Møderne i udvalget er fortrolige. Men en anonym kilde informerede Berlingske Tidende om mødets indhold. De bragte nyheden den 3. juni 2010. Og så opstod et stort problem for statsminister bilags-Lars (V). Han havde nemlig i Folketinget den 14. april påstået, at han ikke var informeret om kavalergangens ferieplaner. Dermed skulle han have løjet. Hvem lækkede oplysninger fra K-udvalget? Statsminister »bilags-Lars« (V), finansminister »hjorten« (V), økonomi- og erhvervsminister »Brian-Arthur« (K), skatteminister »traktor-Troels« (V) og kulturminister »kloge-Åge« (K) var til stede på mødet. Hvem andre end kloge-Åge havde grund til at sladre? Under alle omstændigheder. Kloge-Åge behøver ikke underholde med kavalergangens politiske inkompetance. Alle ved det. ALLE. Lorten Den 23. februar 2010 blev kloge-Åge udnævnt til kulturnminister. Få dage efter gik det galt. Randers Kunstmuseum ejer en konservesdåse med lort (Merde d´Artiste) fra 1961 af den franske kunstner Piero Manzoni. Lorten stammer fra kunstnerens egen tarm. Den skulle være en million kroner værd på det frie marked. Kloge-Åge blev interviewet om lorten. »Er det kunst?« - blev han spurgt. »Nej, det er noget lort......« - svarede han. Det blev museumsinspektøren sur over. Han mener, at lorten er et kunstværk. Hvis Randers Kunstmuseum eller andre vil give en million for en lort, så bedes de omgående kontakte os. Vi leverer gerne. Kloge-Åge med privatfly I de sidste 10 måneder som udenrigsminister fyrede kloge-Åge 2,9 millioner kr. af på flybilletter på 23 udlandsrejser. Heraf foregik de 16 rejser med privatfly. Turene gik typisk til Stockholm og Bruxelles. Disse afgange beflyves dagligt af 12-16 almindelige rutefly. Det afslørede B.T. i juni 2010 efter aktindsigt i rejsebilagene. En professor i forvaltningsret udtalte, at det lignede en sag for Rigsrevisionen. Men her afviste man at undersøge sagen. »Geden« fra Socialdemokraterne mente også, at det ekstravagante brug af privatfly skulle undersøges. Men det skulle han nok ikke have blandet sig i. I sin sidste tid som udenrigsminister i 2001 havde han gjort det samme. Læs: Geden Muslim-forskrækkelse Op til julen i 2009 var kloge-Åge efterhånden blevet så muslim-forskrækket, at han ikke længere ville vedkende sig kristendommen over for muslimske lande. Udenrigsministeriet turde ikke længere hilse diverse muslimske samarbejdspartnere og udenlandske ambassader »merry christmas and a happy new year« (»god jul og godt nytår«). I stedet fik de en officiel hilsen med påskriften »seasons greetings«. Kloge-Åge kryber i støvet. Muslimerne griner. 150-års jubilæum i Thailand Den 29. august 2008 kunne man på Udenrigsministeriets website læse, at »der siden den 26. august 2008 har fundet store demonstrationer sted i Bangkok i Thailand. Gruppen, der kalder sig People´s Alliance for Democracy (PAD), har besat flere ministerier og blokeret veje og centrale steder i protest mod regeringen. Danskere opfordres til at undgå demonstrationerne og større folkemængder, følge nøje med i medierne og lytte til råd og anvisninger fra de lokale myndigheder«. Med andre ord. Det var farligt at rejse til landet. I slutningen af november 2008 eksploderede balladen i Thailand. De to store internationale lufthavne i Bangkok blev besat og blokeret. En regeringsvenlig og kongetro befolkningsgruppe bekrigede hinanden med bomber og skarpe skud. Flere belv dræbt og hundreder kvæstet. Landet gik i stå. Tusindvis af turister kunne ikke rejse ud af landet. Premierministeren flygtede til Chiang Mai. I sarten af december blev regeringen afsat af en forfatningsdomstol efter en dom for valgsvindel. Hvad gjorde udenrigsminister kloge-Åge i denne kritiske situation? Jo. Han rejste til Thailand med en stor erhvervsdelegation samt kronprins Frederik og Mary mandag den 24. november. De skulle fejre 150-året for indgåelse af en venskabs- og handelsaftale mellem Danmark og Thailand. Mens bomber og kugler piftede om ørerne på folk. Mens situationen i landet var helt ude af kontrol. Kronprinseparret nåede lige at besøge kong Bhumibol (konge i Thailand siden 1946). Herefter måtte de over hals og hoved flygte ud af landet i et privatejet fly fra DANFOSS. Kloge-Åge flygtede ud af landet få dage efter. Flere af forretningsfolkene fra erhvervsdelegationen nåede ikke at komme ud, før balladen kulminerede. I Udenrigsministeriet i Danmark arbejdede personalet i døgndrift på at udrede trådene. Udenrigsministeriet vidste på forhånd, at der var ballade i Thailand. Alligevel tog man afsted. Man kan kun undre sig. Foundation for the Future I 2005 deltog udenrigsminister kloge-Åge i et internationalt udenrigs- og finansministermøde i Bahrain. I den anledning stiftede man fonden »Foundation for the Future«. Kloge-Åge forpligtede sig til at donere 12 millioner kr. til fonden i perioden 2005-2008. England gav 6 millioner kr. Og USA gav 210 millioner kr. Pengene skal bruges til at »støtte uafhængige civilsamfunds- og demokratiseringsprojekter i Mellemøsten og Nordafrika«. Herefter hørte man ikke mere til fonden. I 2007 viste det sig, at fonden kun har en enkelt medarbejder. Det er den tunesisk fødte Shaha Riza. Hun er kæreste med den amerikanske Verdensbank-direktør og tidligere viceforsvarsminister Paul Wolfowitz. Da han blev direktør for Verdensbanken i 2005, skaffede han tilsyneladende Shaha Riza et job som ekstern konsulent i det amerikanske udenrigsministerium. Hun fik til opgave at bestyre omtalte fond. Hun fik straks en lønforhøjelse på 50 pct. svarende til en årsløn på 1.3 millioner kr. Og lønnen blev betalt af Verdensbanken. Det bragte parret en sag om korruption på halsen i april 2007. Shaha Riza bestyrer altså stadig de mange millioner kroner i fonden. I perioden 2005-2007 har man kun afholdt fire møder. Fonden har intet officielt kontor. Ingen adresse. Og intet telefonnummer. Og endnu er ingen penge blevet udbetalt til noget projekt. Ekstra Bladet forsøgte i flere dage at få en kommentar fra udenrigsministeren i april 2007. Men han ville først ikke tale om sagen. Endelig kom en pressemeddelelse, hvor han bedyrede, at alt er i den skønneste orden. Tjah. Noget tyder på, at kloge-Åge blev »taget i røven« i Bahrain. Skatteyderne betaler - igen. Diplomat i Dagmars grav I 1866 blev kong Christian IX´s 19-årige datter - prinsesse Dagmar (1847-1928) - gift med den russiske kronprins. Han blev senere landets overhoved som Zar Alexander III. Zarfamilien - som levede et liv i vild luksus - repræsenterede et fascistisk brutalt voldsregime. Imens levede befolkningen i dyb fattigdom. Det førte til den russiske revolution i 1917, hvor næsten hele zarfamilien blev henrettet. Dagmar - også kaldet kejserinde Maria Fjodorovna - flygtede tilbage til Danmark. De sidste år af sit liv levede hun på det lille Hvidøre Slot i Klampenborg. Hun døde i 1928 og blev begravet i Roskilde Domkirke. Hendes sidste ønske var at blive begravet sammen med sin mand. Torsdag den 28. september 2006 blev Dagmars sidste ønske opfyldt. I Peter- og Poul-katedralen i Skt. Petersborg i Rusland blev hun stedt til hvile under en smuk ceremoni. Forinden var den afdøde prinsesse blevet gravet op fra krypten i Roskilde Domkirke og sejlet til Rusland i forsvarets orlogsskib Esbern Snare. Det kostede de danske skatteydere ca. 870.478 kr. (kilde: Ekstra Bladet). Ideen til genbegravelsen af Dagmar kom fra hendes efterkommere (Dimitrij fra Rungsted og Nikolaj Romanov fra Schweiz). Inden sejladsen til Rusland afholdt man en mindehøjtidelighed i Roskilde Domkirke. I den anledning mødte dronning Margrethe op med sit klude-altertæppe. Læs mere om dette under: Kongehuset Begravelsesceremonien i Peter- og Paul-katedralen var højtidelig. Diplomatiet, kronprinseparret og verdenspressen var mødt op. Der var trængsel omkring den to meter dybe grav i gulvet. Og pludselig lød der et højt brag. En dansk ambassadesekretær var faldet i graven!!! Den fortumlede diplomat blev uskadt hjulpet op fra mørket, mens kameraerne blitzede. Efterfølgende blev kisten med Dagmar sænket i hullet. Kronprins Frederik og prinsesse Mary kastede hver en håndfuld dansk jord på kisten. Jorden stammede fra et rosenbed på Hvidøre Slot. Den uheldige diplomat blev efterfølgende trøstet af den danske udenrigsminister (det var en skam, at kloge-Åge ikke faldt i hullet). Man mener, at han tabte sin mobiltelefon i graven. Så nu kan man ringe til kejserinde Dagmar. De andre er dumme Udenrigsministeren (K) var irriteret over de mange spørgsmål i Folketinget. På 10 år steg antallet fra 3.500 til knap 7.000 om året. Enhedslisten drillede tilsyneladende ministeren med mange spørgsmål. Læs nedenfor hvad han svarede: Folketingssalen den 26. april 2006: »Jeg ved godt, at hr. Rune Lund ikke hører til de hurtigste hoveder i Folketinget. Det er beklageligt, men det er der jo ikke noget at gøre ved!« Folketingssalen den 3. maj 2006: »Man skal jo have en engleblid tålmodighed for at komme her onsdag efter onsdag og få de samme spørgsmål fra hr. Rune Lund. Jeg har jo lige sagt, hvordan tingene hænger sammen. Men han kan jo heller ikke høre«. Folketingssalen den 23. november 2005: »Nu er det jo sådan, at de to folk fra Enhedslisten, Venstrefløjens Knold og Tot (læs: Frank Aaen og Rune Lund), jo konstant supplerer hinanden med kvikke spørgsmål og aldrig er tilfredse med svarene«. Politiken.dk spurgte Folketingets formand, om han kunne forstå ministerens irritation. Han udtalte: »Nej, det er hans pligt. Han står til rådighed for Folketinget. Så det kan ikke hjælpe, at han piver«. Man kan kritisere kloge-Åge for meget. Men vi giver ham ret i, at Enhedslistens politikere er dumme. Images of The Middle East Efter Muhammedkrisen og afbrænding af danske ambassader i Mellemøsten i februar 2006, opstod der en veritabel fedtekultur i Udenrigsministeriet. Danske diplomater og udenrigsminister kloge-Åge springer og danser for den muslimske verden. Det førte til opfindelsen af en kulturel festival - Images of The Middle East - som kommer til at koste danske skatteydere ca. 20 millioner kr. Muslimske kunstnere inden for musik, dans, teater, film, billedkunst og litteratur blev inviteret til Danmark for at vise deres kunst. Rundt omkring i landet skal kunstnerne vise deres projekter i perioden 12. august - 20. september 2006. Prins Joachim er protektor for festivalen, hvis officielle formål er at styrke den interkulturelle forståelse og udvikle dialogen mellem Danmark og Mellemøsten. Center for Kultur og Udvikling (CKU) blev gjort til medarrangør af foretagendet, og en tidligere Konservativ kulturminister (1990-1993) blev hentet ind som chef. Det viste sig at være en fejltagelse. Hun magtede det ikke. Hun smykkede sig med en falsk ministertitel og serverede svinekød for de muslimske gæster. Desuden fyrede hun en anden chef på et forkert grundlag. Det kom til at koste skatteyderne 480.000 kr. I anledning af festivalen udgav CKU en såkaldt litterær antologi (samling af udvalgt litteratur). Bogen fik titlen »Broen«. Og den blev betalt af koncernen KINGDOM HOLDING, som ejes af den Saudi-Arabiske kongefamilie. Det betød, at ingen israelske forfattere fik adgang til værket. De blev simpelt hen boykottet. Den israelske ambassade i København var oprørte over sagen. Festivalen skulle bygge bro over kulturelle forskelle i Mellemøsten. I stedet gravede man grøfterne endnu dybere. I TV-programmet »deadline« fredag 25. august 2006 prøvede en chef for festivalen ynkeligt at forsvare uretfærdigheden. Hans eneste argument gik på, at man ikke kunne inkludere alle forfattere!! Udenrigsministeriet er til grin. Kloge-Åge er til grin. CKU og chefen med den falske titel samt »Images og The Middle East« er til grin. Ingen almindelige mennesker gider at bruge tid på festivalen. Muslimerne griner og putter vores penge i lommen. Kineserne kommer Den Danske Ambassade i Beijing i Kina slog alarm. Kinesiske statsborgere svindler med ansøgningerne om visum til Danmark. Ud af 14 kontrolbesøg på kinesiske virksomheder fandt man 13 tilfælde af svindel med såkaldte forretningsvisa. Sagsbehandlerne har siden 2005 afsløret et stort antal falske ansøgninger. Ambassaden afleverede juni 2006 en rapport til Udenrigsministeriet og Integrationsministeriet. Man har brugt ord som »systematisk svindel«, »chokerende« og »svindel i hidtil ukendt omfang«. Kineserne vil til Europa og arbejde og opleve friheden. De lever under et formørket kommunistisk diktatur. Derfor fusker de med ansøgningerne. Efter ankomsten til Danmark forsvinder mange af dem sporløst. Formentlig drager de videre ud i Europa som illegal arbejdskraft. Udenrigsministeriet regner med, at der i 2005 ankom 450 kinesiske statsborgere til Danmark på falske visa. Kineserne bruger flere metoder til svindlen. Eksempelvis sender en kontaktperson i Danmark en falsk invitation på falsk brevpapir med et dansk firmanavn til ansøgeren i Kina. Hvis ambassaden ikke undersøger forholdene, så udstedes et forretningsvisum. En anden metode går ud på at aftale et falsk forretningsbesøg på en virksomhed i Danamrk. Når invitationen foreligger, så udstedes et visum. Virksomhederne FIRST TRAVEL og UDVIKLINGSPARK ØRESUND er under mistanke for at deltage i sådanne transaktioner. Hva´ så - kloge Åge. Hvad vil du gøre ved ulovlighederne? DANIDA I perioden 10-13 maj 2006 afholdt Danida et seminar om udviklingspolitik i Vietnam. Målgruppen var rådgivere i relation til Danida samt deres koner, kærester og børn. Ialt 109 personer deltog. De fleste af rådgiverne har fast bopæl i Vietnam. Mødet var arrangeret af danmarks ambassade i Hanoi og rådgivernes sammenslutning. Seminaret blev afholdt på det femstjernede luksushotel Golden Sand Resort. Det ligger i umiddelbar nærhed af stranden Hoi An. Udgifterne til hotelopholdet beløb sig til 150.000 - 180.000 kr. Pengene blev taget fra dansk U-landsbistand, og regnskabet blev godkendt i Udenrigsministeriet. I 2005 brugte man på lignende måde 565.000 kr. på seminarer for rådgivere i seks forskellige udviklingslande. Det oplyser Jyllands-Posten. Ingen her på redaktionen har nogen sinde boet på et femstjernet hotel. Måske skulle vi få et job i den offentlige administration. Så kunne vi leve i sus og dus på femstjernede strandhoteller. Tsunamien 2004 Den 26. december 2004 forårsagede et undersøisk jordskælv ved Sumatra i den Bengalske Bugt en stor flodbølge (tsunami) ved kysterne i de omkringliggende lande. Skælvet blev målt til 9,1 på Richter-skalaen. Knap 280.000 mennesker druknede i Indonesien, Thailand, Sri Lanka og det østlige Afrika. Adskillige skandinaviske turister døde - heriblandt 46 danskere. Alt var kaos. Folk kunne ikke finde deres pårørende. Turister mistede deres ejendele, billetter og pas. Tusindvis af mennesker ønskede at komme hjem. I løbet af få timer opstod et enormt akut behov for nødhjælp og assistance fra officielle myndigheder. Århundredets naturkatastrofe var en realitet. I timerne efter katastrofen fik nødstedte danskere i Thailand den sædvanlige arrogante afvisende behandling i den danske ambassade i Bangkok. Mange fik i stedet hjælp på den svenske ambassade. Først efter flere døgn fik det højrøvede danske ambassadepersonale et hjælpeprogram op at stå. Det blev ambassadøren senere kritiseret for. Og hvad gjorde man hjemme i Danmark? Ingen ting - bortset fra at hygge sig med familien i juledagene. Udenrigsministeriets højtbetalte direktør mødte først op i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København 50 timer efter katastrofen. Og først fem døgn efter henvendte han sig til den danske ambassadør i Bangkok i Thailand. På tiendedagen måtte han på TV2 beklage ministeriets håndtering af sagen. Senere lavede man en såkaldt »uvildig rapport om sig selv«. Den frikendte naturligvis alle topcheferne. »Du skal vide, at vi i Udenrigsministeriet har et helt apparat, der kan sikre, at hverken du eller Ombudsmanden får mere at vide, end vi vil have, I skal vide.......« - udtalte en embedsmand til en journalist (kilde: Ekstra Bladet). Direktøren blev i 2007 belønnet med et job som ambassadør i Whasington. Det endte med en bøde for sprutkørsel i Vermont i december 2007. Læs: Ambassaderne Ambassadesjusk De danske ambassader rundt omkring i verden udsteder for mange visa på forkerte grundlag. Formentlig 1000 visa blev ukorrekt udstedt til midlertidig opholdstilladlese i 2004. Hvad sker der? Folk kommer til Danmark og udnytter det såkaldte Færø-fradrag. Udlændinge kan arbejde og tjene op til 105.000 kr. uden at betale skat. Ordningen blev oprindeligt lavet til færinger med midlertidigt ophold i Danmark. Eksempelvis får kinesiske studenter visa til studieophold på danske højskoler. Skolerne får 50.000 kr. pr. elev. Eleverne dukker aldrig op på skolerne, fordi de arbejder og udnytter det store fradrag. Hvad har kloge-Åge tænkt sig at gøre? Han har det overordnede ansvar. Vi venter spændt. Sejlturen I 2004 afholdt VK-regeringen et regeringsseminar på Havreholm Slot i Nordsjælland. Efter mødet var der arrangeret sejltur med kano med ægtefæller og kærester på søen ud for Marienborg. Kloge Åge medbragte kæresten i kanoen. Og så gik det galt. De sejlede vedvarende ind i de andre kanoer. Kloge Åge hidsede sig op. Råbte og skreg. Man måtte hjælpe parret i land. De kunne ikke finde ud af at ro en kano!!!! Rygekabinen I oktober 2011 installerede den socialdemokratiske fødevareminister en rygekabine til knap 34.000 kr. på sit kontor. Regningen tørrede hun i første omgang af på skatteyderne. »Forargeligt og typisk socialdemokratisk......« - kom det fra den konservative politiske ordfører Benedikte Kjær. Efterfølgende blev bilags-Lars (V) afsløret i at have lavet samme nummer i 2009. Regningen på godt 154.000 kr. blev tørret af på skatteyderne. »Om det så er paven, der får betalt sin rygekabine, så er det forkert.....« - udtalte ordføreren herefter. Men så blev hun tavs. I marts 2012 afslørede B.T., at kloge-Åge som udenrigsminister omgik rygeforbuddet i Udenrigsministeriet ved at få installeret et rygeaflukke i et sidekontor til ministerkontoret. Her sad han så og dampede på piben. Udgifterne betalte skatteyderne (ca. 20.000 kr. i dagens priser). »Har du tænkt dig at betale selv.....? - blev han spurgt. »Nej, det har jeg bestemt ikke..... det var systemets initiativ......« - svarede kloge-Åge. Den stakkels mand blev altså påtvunget et rygeaflukke!!! Anordningen blev nedtaget, da ferie-Lene blev udenrigsminister. Pjækkerøven I sin tid som udenrigsminister i perioden 2002-2010 meldte kloge-Åge afbud til 30 pct. af ministerrådsmøderne i EU. I mere end 160 tilfælde lod han sig repræsentere af embedsmænd til generelle EU-forhandlinger (kilde: Mandag Morgen, august 2010). Siden 2001 deltog han kun i 69 pct. af EU-møderne. Det er EU´s næsthøjeste fraværsprocent (overgået af Irland). Til sammenligning deltog udenrigsministrene fra Finland og Luxemborg i hhv. 88 og 91 pct. af møderne. Pjækkeriet blev afsløret efter hans udtalelse om kavalergangens pjækkeri i august 2010. Han udtalte, at »man må prioritere og give højeste prioritet til de møder og besøg, hvor Danmark kan spille en rolle, hvor der skal træffes beslutninger, hvor man kan gavne danske interesser, hvor danske synspunkter skal fremlægges, eller nye alliancer skal smedes. Sådan må Lene Espersen også prioritere«. Hvorfor blev kloge-Åge væk fra EU-møderne? Fordi de er ganske ligegyldige. Ingen lytter til det gale EU-nonsens. Det har han naturligvis indset. Men alligevel - hykleri for fuld skrue. Kloge-Åge ville hjem...... Efter terrorangrebet mod World Trade Center i New Tork den 11. september 2001 lukkede den amerikanske regering for al flytrafik i luftrummet over USA i flere dage. På samme tidspunkt var kloge-Åge som udenrigsordfører (K) i Washington sammen med Udenrigspolitisk Nævn. Og nu blev kloge-Åge sur igen. Hvad helvede bildte amerikanerne sig ind? Han ville ikke finde sig i det. Han forlangte at komme hjem til Danmark. Spritdommen Lidt over klokken 15 den 28. februar 1997 loggede en person sig ind på en computer i Rigspolitiets Kommunikationscenter i Anker Heegaards Gade i København. Derefter blev navnet på den nyudnævnte partiformand for Det Konservative Folkeparti indtastet i søgefeltet i Det Centrale Kriminalregister. Og det viste sig, at formanden havde en dom fra 1967 for spritkørsel med en promille på 1,0-1,8. Det gav en hæftestraf. Oplysningerne blev efterfølgende lækket til medierne. Ekstra Bladet ringede til kloge-Åge i februar 1997 for at spørge ind til sagen. Er du, eller er du ikke taget for spirituskørsel - blev der spurgt. »Selvfølgelig er jeg ikke det. Det kan du da sige dig selv......« - svarede kloge-Åge. Men det var løgn. Fem dage efter indrømmede han at have kørt spirituskørsel som 24-årig. Som følge af sprutsagen måtte han fratræde formandsposten. Man fandt så vidt vides aldrig frem til den person, som uretmæssigt loggede sig ind på computeren. Det er i øvrigt strafbart. Kloge-Åge ville fyre Seidenfaden I 1970 var Erik Seidenfaden direktør i Studenternes Hus i Paris. Kloge-Åge var på studenter- og drukophold i byen. Da hans far (finansminister i regeringen Baunsgaard) blev syg i Danmark, ville han bruge studenterhusets telefon for at tale med faderen. Men den gik ikke. Derfor blev han sur på Seidenfaden. Efterfølgende gik han i spidsen for en lille gruppe studenter, der krævede ham fyret som direktør. Tøger Seidenfaden (chefredaktør på Politiken) døde som 53-årig den 27. januar 2011. Forinden skrev han biografien »Tøger« (forfatter: Stig Andersen) med udgivelse i juni 2011 efter sin død. I bogen skriver han om kloge-Åge, at »jeg har endnu til gode at spise frokost med en udenlandsk diplomat, der har haft ham (kloge-Åge) på statsbesøg, som ikke synes, at han var den mest smålige og selvoptagne, migræneplagede udenrigsminister, de har haft med at gøre......« Kødvaskeren, justitsminister 2010-2011, transportminister 2008-2010, familie- og forbrugerminister 2005-2006 Kødvaskeren Denne velfriserede slipsedreng er cand. jur. af uddannelse. Gennem mange år gjorde han karriere som direktør i Finansrådet, Dansk Handel og Service, Butikshandelens Fællesråd samt Dansk Organisation af Detailkæder. Desuden var han sekretær i Dansk Arbejdsgiverforening. Dette kvalificerede ham til en plads i Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Den 18. februar 2005 blev han minister for familie- og forbrugeranliggender. Den tidligere minister - Kylle - opsagde jobbet efter et gigantisk rod i sin privatøkonomi. Gennem de efterfølgende 22 måneder fik vi derefter en ren opvisning i kunsten at kvaje sig. Den nye minister måtte gå af den 14. december 2006 efter en perlerække af gigantiske dumheder. Tirsdag den 10. september 2008 blev han transportminister i stedet for Cola-Carina. Herefter forøgede han gælden i DSB med 1,2 milliarder kr. Ved en ministerrokade den 23. februar 2010 blev han justitsminister. Det er ikke løgn. Han kunne ikke klare det ligegyldige forbrugerministerium. Og nu skubbede man ham ind i det tunge justitsministerium. Den 14. januar 2011 blev han valgt som partileder (og »vicestatsminister«) i stedet for ferie-Lene. Nu skulle han bringe partiet væk fra de dårlige meningsmålinger på 4-5 pct. og forberede partiet på det kommende folketingsvalg i 2011. Nu skulle der lægges vægt på de konservative dyder, Gud, konge og fædreland. »Jeg er meget optaget af, at vi får synliggjort konservative værdier« - udtalte han. Det gav en akut lønforhøjelse på 115.000 kr. Dermed kom årslønnen op på 1.266.710 kr. Umiddelbart efter at have fået jobbet som partileder i januar 2011 eksploderede sagen om Kylles ubetalte regninger. Som politisk ordfører prækede hun økonomisk ansvarlighed. Men hun kunne ikke finde ud af at betale sine egne regninger. B.T.´s afsløringer overskyggede alle andre konservative udmeldinger. Kylle blev herved en belastning for partiet. Men kødvaskeren kunne ikke fyre hende. Hans nye job som partileder var nemlig betinget af, at hun beholdt sine poster. »Hun er et eminent talerør for konservative værdier og politik.....« - udtalte han om hende til TV. Da B.T. blev ved med at afsløre fusk og plattenslageri, måtte han fyre hende fra tillidsposterne den 26. januar 2011. Efterfølgende faldt vælgertilslutningen til partiet til 4,9 pct. (Voxmeter). Utroskab, straks-skilsmisse og ny lejlighed I oktober 2012 blev kødvaskeren smidt ud af konen gennem fem år fra lejligheden i Kokkedal i Nordsjælland. På røv og albuer røg han ud på grund af utroskab. Så gik det galt. Ejerlejligheden blev solgt i november 2012 for 1.975.000 kr. med et tab på 825.000 kr. Efterfølgende begærede konen »straks-skilsmisse« stik imod partiets officielle politik. I oktober 2012 henvendte kødvaskeren sig til PrivatBo for at søge en lejlighed. Det fik han straks. Han flyttede ind i en nyistandsat fireværelses 114 kvm. stor lejelighed på hjørnet af P.G.Ramms Allé på Frederiksberg. Til en husleje til 12.000 kr. pr. måned. Som ejerlejlighed ville den koste over tre millioner kr. i fri handel. Lejligheden er ejet af Frederiksberg Boligfond. Fonden med ejerskab af 2.500 lejligheder administreres af Frederiksberg Kommune og boligselskabet KAB. Sådanne lejligheder er forbeholdt børnefamilier eller andre personer med særlige behov ifølge Boligreguleringsloven. Alternativt folk på venteliste bosiddende eller med arbejde eller studier på Frederiksberg. Hvis en lejlighed ikke bliver afsat via ventelisten, så skal den annonceres på boligportal.dk eller PrivatBo´s website ifølge fondens vedtægter. Men det blev den ikke. Og kødvaskeren opfyldte ingen af kravene. Alligevel fik han lejligheden tildelt af administrationsfirmaet PrivatBo. Naturligvis. Det Konservative Folkeparti har haft flertal i Byrådet siden 1909. Bestyrelsesformanden for Boligfonden er medlem af Det Konservative Folkeparti og statsautoriseret revisor for partiet gennem 30 år. Resten af bestyrelsen blev ikke orienteret om udlejningen af lejligheden. Kødvaskeren var valgt ind i Folketinget fra Frederiksberg Slotskreds. Vælgerforeningens formand var næstformand i Boligfonden. Den tidl. lokalformand var i 2012 generalsekretær for kødvaskeren. Og den konservative rådmand delte kontor med PrivatBo i Dahlerupsgade i København. Det hele var fedtet sammen i et ubehageligt konservativt misk-mask. Kødvaskeren blev puttet ind i en dejlig lejlighed helt uden om reglerne. Business as usual. I oktober 2012 skrev en sundhedsplejerske til PrivatBo for at opfordre dem til at tildele en gravid 44-årig alenemor en af deres lejligheder på Frederiksberg. Hun ville snart stå uden tag over hovedet. Efter at have boet i bydelen i 21 år opfyldte hun således alle krav til en af Boligfondens lejligheder. Men PrivatBo svarede nej. Hun kunne end ikke blive skrevet op til en lejlighed. På samme tidspunkt tildelte PrivatBo kødvaskeren en lejlighed. Selv om han ikke opfyldte nogen af kravene. En familie med to voksne og to børn bosiddende på Frederiksberg stod også frem i medierne. De boede på det tidspunkt i en 100 kvm. stor lejlighed til 17.000 kr. om måneden. Manden havde i længere tid dagligt holdt øje med boligportal.dk og boligfondens website for at ville leje en billigere lejlighed til familien. De opfyldte alle kravene, men fik aldrig en chance. Lejligheden gik til kødvaskeren med hjælp fra de konservative venner. Journalister fra flere dagblade forsøgte forgæves at få en kommentar fra kødvaskeren på Christiansborg og på den nye privatadresse på Frederiksberg. Hvordan havde han hørt om lejligheden? Hvorfor var den ikke blevet udbudt offentligt? Ganske simple spørgsmål. Ekstra Bladet fangede ham på et kontor på Christiansborg. Men få minutter efter var han flygtet over hals og hoved ud af en bagindgang. »Han er allerede et sted, hvor man ikke kan få fat i ham.....!!!!« - udtalte en pressesekretær. Efterfølgende var der lys i den nye lejlighed. Men der blev ikke lukket op. Formanden for Det Konservative Folkeparti krøb sammen og gemte sig som en kryster i sin egen by. Mandag den 18. febr. 2013 lykkedes det bladet at fange ham på borgen. »Jeg har ingen kommentarer. Hvis du ikke stopper med at følge med, så melder jeg dig til Folketingets formand.....!!!!« - skreg kødvaskeren, og flygtede ind på et tilfældigt kontor. Episoden varede 36 sekunder. Efterfølgende gik kødvaskeren op til geden (A) og sladrede som en fornærmet skolepige. Folketingets Præsidium idømte herefter Ekstra Bladets journalist og fotograf seks måneders karentæne fra Christiansborg. For at have stillet et par simple spørgsmål om hans boligfuskeri. Den konservative borgmester på Frederiksberg forlangte nu en forklaring fra Boligfondens konservative formand. Den blev forkastet som totalt intetsigende mandag den 18. februar 2013. Herefter forlangte man en ny uddybende forklaring. Så måtte fonden krybe til korset med sandheden. Kødvaskeren bad i oktober 2012 partiets generalsekretær (tidl. formand for Boligfonden) om at kontakte den lokale vælgerforeningsformand på Frederiksberg for at høre om en ledig lejlighed. Denne var på det tidspunkt medlem af Boligfondens bestyrelse. Han kontaktede fondens formand, som er konservativt partimedlem og revisor for partiet. Han kontaktede PrivatBo angående en ledig lejlighed til den konservative partiformand. Og det var intet problem. Den 2. oktober underskrev kødvaskeren lejekontrakten på lejligheden, som ikke havde været udbudt hverken på den eksterne venteliste eller på noget website. Den 15. december 2012 overtog han lejligheden. Dejligt med konservative venner i en sådan situation. Onsdag den 6. marts 2013 forlod formanden i Boligfonden sit job og meldte sig ud af bestyrelsen. Kødvaskeren halverede partiet ved at forlove sig med Det Radikale Venstre lige før valget i september 2011. Nu gik han i gang med at køre det helt ud af Folketinget. Efter afsløringen af boligsagen flygtede han i begyndelsen af marts 2013 på studietur med Europaudvalget til USA. I 10 dage hyggede seks folketingspolitikere og to embedsmænd sig i Omaha, Nebraska og Whasington med at høre om økonomisk krise og en kommende firhandelsaftale mellem EU og USA. Det kostede skatteyderne 380.000 kr. I maj 2013 blev den 55-årige kødvasker afsløret med sin nye kæreste. Den 42-årige konservative partifælle og medlem af Folketinget gennem 10 år røg ud af tinget ved valget i sept. 2011. I 2005 blev hun afsløret i at være parat til at bryde dansk lovgivning ved at være parat til at modtage et pengebeløb over 20.000 i partistøtte anonymt. Et hyggeligt par. Læs: Politikere med kriminelle hensigter Kødvaskerens valgnederlag 2011 Fredag den 26. august 2011 kl 11:00 udskrev statsminister bilags-Lars (V) folketingsvalg til afholdelse torsdag den 15. september 2011. Kødvaskeren fik først besked om beslutningen 30-40 minutter før pressekonferencen. Det blev han sur over. Men der var to ganske specifikke grunde til at holde ham i mørket. For det første kan konservative politikere ikke holde på fortrolige oplysninger. For det andet havde han i længere tid puslet med et politisk samarbejde med den socialistiske sekt - Det Radikale Venstre. Søndag den 28. august 2011 stod kødvaskeren og grønlænderen (R) hånd i hånd på TV og proklamerede deres politiske forlovelse. Nu skulle der samarbejdes hen over midten. Nu var det slut med blokpolitik. Den konservative ledelse og det politiske bagland var lamslåede. De måtte uden forhåndsorientering læse om forlovelsen i medierne. Venstre og Dansk Folkeparti var rasende. Den borgerlige blok stod splittet i valgkampen. Som konsekvens halverede vælgerne partiet med en tilbagegang på 10 mandater. VK-regeringen måtte overlade regeringsmagten til Socialdemokraterne. Kødvaskeren tog nederlaget med sindsro. Han fik straks eftervederlag på 1.313.000 kr. årligt i 29 måneder svarende til 3.173.000 kr. Det var 11 måneder for meget. Han havde nemlig kun ret til eftervederlag i 18 måneder ifølge »ånden« i reglerne fra Personalestyrelsen. Dette forhold påpegede Rigsrevisionen i efteråret 2010 over for Statsministeriet. Men det fik ingen konsekvenser. Den daværende statsminister bilags-Lars (V) ignorerede henvendelsen. Og den nye statsminister Gucci-Helle (A) gav i november 2011 tilladelse til snyderiet. Som 60-årig får han 85.000 kr. i årlig ministerpension. Som 63-årig får han yderligere 99.000 kr. årligt. Dermed kommer hans årlige pension op på 184.000 kr. resten af livet. Skatteyderne betaler. Lørdag den 1. oktober 2011 på partiets landsråd i Herning blev kødvaskeren af 850 deltagere genvalgt som partiformand. Man genvalgte altså den mand, som havde ansvaret for valgnederlaget. Og hvorfor nu det? Fordi der ikke er andre egnede kandidater i Det Konservative Fjolseparti. Partiet styrer direkte mod spærregrænsen. I 2012 var vælgertilslutningen faldet til 2,7 pct. Vi siger tillykke til Danmark. Affaldskød Det var bare et spørgsmål om tid, før den pæne skatteyderbetalte slipsedreng kvajede sig. De mest forfærdelige ting kan ske, når folk, der ikke er vant til det, begynder at tænke. I juli 2005 bestemte dette Konservative geni, at danske forbrugere skal til at spise affaldskød fra slagtedyrenes hals. Dette kød er forurenet med blod og bakterier, og er tidligere blevet anvendt som hundefoder. Kødvaskerfirmaet »Nordmeat« fik lov til at sælge affaldskødet som fersk kød efter at have vasket det i en vaskemaskine!! Det er ikke løgn. Kødet skal bare mærkes, så forbrugerne ikke bliver vildledt. Coop Danmark og Dansk Supermarked har foreløbigt afvist at sælge kødet. Kødbranchens Fællesråd afviser metoden. Kendte kokke slår korsets tegn. Affaldskødet vil ganske langsomt ende i medisterpølser, leverpostej og andre slutprodukter. Mærkningen vil langsomt forsvinde. Om et halvt år sidder vi alle og spiser hundefoder uden at vide det. Vil Kødvaskeren spise affaldskød? Vil han invitere sine fine venner til middag og servere grillstegte affaldsburgere? Selvfølgelig vil han ikke det.
Kødvaskeren - specialist i gammelt kød Hindbær-skandalen I foråret 2005 leverede det polske firma Globus Polska et stort parti frosne hindbær til Danmark. Bærrene var blevet vandet med kloakvand!!! Maj-juni 2005 opstod de første forgiftningstilfælde på Ålborg Sygehus i form af Roskildesyge. De følgende måneder bredte smitten sig til resten af landet. Ialt 1100 sygdomstilfælde er blevet registreret og fem mennesker døde. Statens Serum Institut kaldte det den største fødevareskandale i 10 år. Da det polske firma hørte om problemerne med bærrene henvendte de sig straks skriftligt til Fødevarestyrelsen. De fik aldrig noget svar. Fødevarestyrelsen og Kødvaskeren (Forbrugerministeren) sov i tre måneder. Først i slutningen af august 2005 kom der en slags advarsel. Landets storkøkkener blev rådet til at koge de giftige bær i eet minut. Den 19. september 2005 skrev styrelsen til varslingssystemet for fødevarer i EU. De påstod, at grossisterne ikke trak de farlige bær væk fra markedet efter de første sygdomsudbrud - trods den offentlige advarsel og pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen den 1. juni 2005. Dermed løj de om sagen. Fødevarestyrelsen kom aldrig med en offentlig advarsel om de sygdomsfremkaldende bær. Den inkompetente Kødvasker kvajede sig igen. Naturligvis. Han brugte tiden på at sidde foran spejlet og føntørre frisuren. Fødevarestyrelsens ansvarlige embedsmænd holdt sommerferie. Imens døde folk af forgiftede bær. Denne sag stinker. Føj for den lede. Januar 2006 fik Fødevarestyrelsen en »næse«. Revisionsenheden kritiserede styrelsen for uklarheder og mangler i proceduren og håndteringen i forbindelse med tilbagetrækningen af de polske hindbær. Kræftadvarsel Det har vist sig, at sort plast fra Kina kan være kræftfremkaldende. To ud af tre køkkenredskaber af sort nylonplast indeholder for store nængder primære aromatiske aminer. Det skyldes formentlig, at der anvendes genbrugsplast i fremstillingen af produkterne. Ifølge reglerne skal myndighederne straks advare andre EU-lande om sådanne forhold. I november 2005 informerede kødvaskeren (forbrugsministeren) Folketinget om sagen. Det viste sig, at Fødevarestyrelsen holdt på denne viden og informerede EU fire måneder for sent. Tjah. Er de inkompetente og uvidende eller sover de bare i Familie- og Forbrugsministeriet? Det er åbenlyst, at der ikke var styr på tingene i ministeriet. Familie- og arbejdslivskommissionen Vi kom ikke til at vente længe på kødvaskerens næste kvajenummer. I starten af 2006 nedsatte han en familie- og arbejdslivskommission. Den bestod af 12 medlemmer, hvoraf ni var professorer og forskere. De skulle diskutere problemet med et sygt barn, når forældrene ikke har flere »barnets første sygedag« tilbage. Det er ikke løgn. Disse såkaldt kloge folk afholdt masser af ligegyldige møder. I flere år sad de og hyggede sig på skatteydernes regning. Ministeren sad for bordenden med spejl og kam og friserede sig. Lille spejl i hånden der, hvilken kødvasker er smukkest i verden her? Hvorfor nedlagde man ikke dette latterlige fupministerium. Smiley Den 1. oktober 2001 trådte smiley-ordningen i kraft. Fødevareregionerne skal mindst een gang årligt kontrollere, at landets virksomheder og forretninger overholder fødevarereglerne. Efter kontrolbesøget udfærdiges en rapport og en smiley (et ansigt), som skal ophænges synligt i forretningen. På denne måde kan kunderne fravælge forretninger med »sure« smileyer. Den 12. marts 2006 afslørede Ekstra Bladet, at Fødevareregionerne også registrerer ulovlige varer under kontrolbesøgene. Men de giver ikke deres viden videre til SKAT. Kiosker og grønthandlere kan bare fortsætte med at sælge billige smuglervarer, hvoraf der ikke betales moms. Hvis man besøger Fødevareministeriets website, så kan man se alle smiley-rapporterne. Man kan altså se alle de forretninger, som handler med varer "udenom" kasseapparatet. Derefter kan man gå ud og handle billigt. Se på foedevarestyrelsen.dk (indtast navnet på din by og klik »søg«. Find derefter forretninger med ulovlige varer). For en gangs skyld foretog Kødvaskeren sig noget fornuftigt - ved ikke at gøre noget. Vi takker Fødevareministeriet og Ekstra Bladet. Hej, hej. Vi skal ud at handle. Råddent kød Den 14. marts 2006 skrev Ekstra Bladet, at firmaet THULIN KØD EN GROS har solgt over 17 tons kasseret kød til 800 pizzariaer, restauranter og hoteller i Danmark. Svineriet skulle have stået på gennem flere år. Sidste salgsdato har i mange tilfælde været overskredet med 1 år. BOWL 'n' FUN skulle eksempelvis have købt 400 kg. kasserede spare-ribs. Danmarks Radio skulle også have indkøbt og brugt en del af kødet. En tidligere medarbejder i kødfirmaet fortalte, at kunderne var parate til at købe det gamle kød, hvis bare prisen var »rigtig«. Det fordærvede kød er havnet i maven på betalende gæster. Velbekomme. THULIN KØD er nu lukket. Ejeren har indsendt ansøgning til Fødevarestyrelsen om åbning af en ny engrosvirksomhed ved navn DENROS. Det skal nok blive interessant. Hvad havde forbrugerministeren Kødvaskeren med alt dette at gøre? Jo! Fødevarestyrelsen var i to omgange blevet advaret om ulovlighederne - senest i december 2005. I samme tidsrum havde en anonym medarbejder fra kødfirmaet tippet journalister fra DR-KONTANT om sagen. De bragte herefter to udsendelser om svineriet i marts 2006. Men ingenting skete. Selvfølgelig gjorde der ikke det. Ministeren havde så travlt med at pleje frisuren og spejle sig, at han ikke anede, hvad der foregik. Denne konservative slipsedreng er en sand kvajemester. I slutningen af marts måned forsøgte han at skyde skylden på de journalister, der bragte afsløringen i KONTANT. Utroligt. Smiley - atter engang Den 21. marts 2006 afslørede Ekstra Bladet, at den lovpligtige smiley-ordning er værdiløs. I 2005 glemte Fødevarekontrollen at inspicere 2100 forretninger. Det viste sig, at der kan gå flere år mellem hvert tilsyn. Ministeren godkendte selv det forringede kontrolsystem samme år. Fødevarestyrelsen fik besked på at inspicere hver forretning i gennemsnit een gang om året. Det viste sig desuden, at 9 ud af 11 fødevareregioner udfylder 25-35 procent af tilsynsrapporterne forkert. Den 27. marts 2006 afslørede samme avis, at der svines med hygiejnen på spisestederne i centraladministrationen. Flere ministerier fik i 2005 indskærpelser af Fødevarekontrollen. Det drejer sig om Statsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Socialministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Kirkeministeriet, Fødevareministeriet, Folketingets Kantine, Folketingets Cafe og Folketingets Kiosk. Det er ikke løgn. Forbrugerministeren gik til bekendelse men sparkede skylden videre til Fødevarekontrollens topchefer. Det var deres skyld. Æv bæv. De manglende tilsyn skyldtes upræcis styring i fødevareregionerne. Ministeren lovede, at efterslæbet ville blive indhentet, og at det ikke ville gentage sig i 2006. Ak ja. Denne Kødvasker. Denne velfriserede kvajekonge. Nu smurte han sin egen ynkelige utilstrækkelighed af på sine hårdtarbejdende embedsmænd. Han beskyldte dem for ikke at passe deres arbejde. Sandheden er, at han selv accepterede den suboptimale kontrol i 2005. Gammelt pålæg B. T. bad i marts 2006 Fødevarestyrelsens Laboratorium om at undersøge kvaliteten af kødpålæg fra flere forskellige fødevareforretninger. SUPERBRUGSEN, KVICKLY, ISO og SPAR dumpede undersøgelserne. I disse forretninger fandt man pålæg, der var for gammelt med for stort indhold af bakterier. I flere tilfælde var kødet ildelugtende og fordærvet. Tingene sejler i Fødevareministeriet. Ministeren for gammelt kød - Kødvaskeren - brugte hele sin arbejdsdag på at spejle sig. Han har efterhånden kvalificeret sig til adskillige fyresedler. Hundredevis af mennesker bliver hvert år syge af madforgiftning. Det er vildt utroligt, at ingen griber ind overfor dette ministerielle absurde cirkus. Svinene Det er almindelig kendt, at danske forbrugere får det dårligste kød. Den bedste kvalitet bliver solgt til andre europæiske lande. Men ingen havde forestillet sig, at vi køber flere år gammelt og til tider råddent kød i supermarkedet. Ingen vidste, at de danske en-gros-firmaer og forhandlere af kødprodukterne er simple svindlere. Svineriet og ulovlighederne er simpelt hen sat i system. I starten af april måned 2006 afslørede Fødevareregion Rødovre et formidabelt madsvineri på et lagerhotel i københavns sydhavn (kilde: politiken.dk 5.4.06). Man fandt ialt 10 tons gamle fødevarer hos otte forskellige virksomheder. Læs om svinene nedenfor: Ulovlighederne fortsatte. Man tror, at det er løgn. Læs nedenfor: Nu er det fandeme nok Den 29. marts 2006 afslørede Ekstra Bladet forbrugerministerens inkompetance atter en gang. I perioden 2001-2006 var forbrugerministeriet fire gange blevet advaret om svigtende kontol med fødevaresikkerheden af Fødevarestyrelsens revisionsenhed. Kødvaskeren tiltrådte ministerjobbet i 2005. Det er ingen undskyldning for ikke at kende til alle rapporterne og gøre noget ved tingene. Men intet skete. I samme periode blev Fødevarestyrelsens budget reduceret med 195 millioner kr. fra 701,4 mio. i 2001 til 506 mio. i 2006. Desuden blev der nedlagt 230 fuldtidsstillinger. Der er nu rygter om nedbrudte og sygemeldte stressede dyrlæger. I starten af april måned 2006 forlangte regeringens støtteparti - Dansk Folkeparti - at forbrugerministeren skulle sættes under administration. Een gang om måneden skulle han møde op i Fødevareudvalget og aflægge rapport. Desuden skulle fødevareskandalen undersøges med forankring i Finansministeriet. Dette ville regeringen ikke acceptere. Statsminister Fjogh truede med at udskrive valg, hvis DF og oppositionen væltede forbrugerministeren. VK-regeringen beskyttede den totalt uegnede kødvasker. Det er uforståeligt. I enhver privat virksomhed ville dette kvaj forlængst have forladt sit kontor. Har forbrugerministeren ingen pli? Hvorfor smed han ikke bare håndklædet i ringen? Han var en belastning for alle. Vi foreslår, at han finder sig et job som togkontrollør - med al respekt for denne faggruppe. Barselsorlov I maj 2006 stillede nogle journalister spørgsmål til Familieministeriet. De ønskede tal over omfanget af barselsorlov i vore nordiske nabolande. Man skulle tro, at opgaven nemt lod sig løse. Men nej. Tallene fandtes ikke. Embedsmændene kunne bare ikke fremskaffe oplysningerne. En journalist satte sig derefter til computeren. På fem minutter lykkedes det ham at skaffe alle tallene fra internettet. Forbrugerministeren blev interviewet på TV om sagen. Han påstod fornærmet, at alle kan begå fejl. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha! Kødvaskeren og hans overflødige ministerium var de eneste, der begik fejl i alle sager - hele tiden. De er simpelt hen uduelige, inkompetente og totalt uegnede til deres arbejde. Farlige kyllinger 20 pct. af de ferske kyllinger, vi køber i butikkerne, er inficeret med bakterien campylobacter. 70.000 mennesker bliver hvert år syge af kontakt med det inficerede fjerkræ. I 2005 forventes 18 mennesker at dø af den resulterende madforgiftning. Campylobacter kan elimineres ved at nedfryse fjerkræet. Dette foreslog Veterinærinstituttet i et brev til Fødevareministeriet i 2002. Men fødevaremyndighederne ignorerede oplysningerne. Den 2. juni 2006 bad Ekstra Bladet Forbrugerministeren om en kommentar til sagen. Kødvaskeren svarede: »Dengang var jeg ikke minister. Nu kan jeg jo ikke vide, hvad der er sendt til ministeriet i 2002«. Derefter gik han fornærmet ind i Folketingssalen. Fødevareforskning sjofles I oktober 2006 valgte forbrugerministeren at lade Danmarks Fødevareforskning fusionere med Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Det skete efter pres fra Dansk Industri og Landbrugsrådet. Herved har disse organisationer sikret sig, at forskningen kommer til at gavne dem selv. Forbrugerrådet og et flertal i bestyrelsen for Danmarks Fødevarskning havde anbefalet en fusion med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) og Københavns Universitet. I forvejen foregår 80 pct. af forskningen i samarbejde med disse instanser. Det drejer sig om forskning i fødevaresikkerhed, folkesundhed, fedmeproblematik og fødevarekvalitet. Hvorfor valgte ministeren at tilgodese industriens mænd og DTU frem for forbrugerne? Svaret er ganske enkelt. Han er aktivt medlem af en VL-gruppe (virksomhedsledergruppe). Gruppen hedder VL-gruppe 2. I samme gruppe sidder rektoren for DTU samt et fremtrædende medlem af DTU´s bestyrelse. Og efterfølgende gav ministeren jobbet som formand for ForbrugerForum til et medlem fra samme VL-gruppe. Hokus pokus. Kødvaskeren rendte igen industriens og vennernes ærinde. Og det sker på bekostning af forskning til gavn for forbrugerne. Læs i øvrigt afsnittet: netværket Forbrugerforum VK-regeringen oprettede 300 nye råd og nævn i perioden november 2001-oktober 2006. Forbrugerforum blev oprettet i efteråret 2003. Det skal rådgive forbrugerministeren, Forbrugerstyrelsen og Forbrugerombudsmanden om forbrugerpolitik. Ministeren udnævner 12 menige medlemmer og en formand. Og her opstår problemet. Forbrugerministeren gav formandsposten til en af sine bekendte fra sin VL-gruppe 2. Den 52-årige kvindelige formand får årligt 105.421 kr. for at afholde tre årlige møder. De menige medlemmer er ulønnede. Forbrugerministeren blev i samme anledning interviewet af Ekstra Bladet (10. oktober 2006). Han kunne ikke se noget problem i ansættelsen af sin veninde. Han kunne ej heller se noget problem i at være medlem af en VL-gruppe. Kødvaskeren kan ikke se noget problem i noget som helst. Han er politisk tonedøv og uden for terapeutisk rækkevidde. Læs i øvrigt afsnittet: netværket Kødvaskeren truet med halshugning Forbrugerministeren blev landskendt for sin hjælpeløshed. Fra kyst til kyst taler folk om hans inkompetance. En 53-årig mand fra Kolding fik nok. I juni måned 2006 afsendte han en e-mail til Familie- og Forbrugerministeriet. Han skrev (kilde: Politiken.dk 13. oktober 2006): »Hej Lars. Du er en rigtig springfyr. Fyldt med spilopper. Din indstilling til fødevaresundheden svarer ikke til folkets standard. Jeg så gerne, at du offentligt blev halshugget. Og jeg svang gerne sværdet personligt. Du ønskes hjertelig tillykke. Henrettelsen er udsat til lejlighed viser sig. Nu får politiet da endelig noget at arbejde med«. Politiet fandt efterfølgende frem til manden. Oktober 2006 blev udtalelserne straffet med syv dages fængsel. Det anede os. Kødvaskeren har ingen humoristisk sans. Støttepædagogen Den 1. juli 2006 tiltrådte den 59-årige journalist og forfatter Karen Thisted som medierådgiver for forbrugerministeren. Hun skulle rådgive ministeren om hans TV-optræden. Jobbet var freelance uden kontor på Christiansborg og uden fast arbejdstid. Med andre ord. Hun skulle ingenting lave. Til gengæld fik hun 25.000 kr. om måneden. Men Kødvaskeren kunne ikke hjælpes. Han var uden for terapeutisk rækkevidde. Den 13. december 2006 måtte han forlade ministerposten. Og dermed mistede den skatteyderbetalte støttepædagog også sit job. Kødvaskerens afgang Den 12. december 2006 udkom Rigsrevisionens rapport og kritik af forbrugerministeren i anledning af de mange fødevareskandaler i årets løb (læs ovenfor). Ministeren blev kritiseret på en lang række punkter svarende til en stor »næse«. Her er de vigtigste: Samme dag blev der holdt møde mellem VK og DF i et sidelokale til Snapsetinget. Man diskuterede blandt andet et tillidsbrud mellem ministeren og DF´s fødevareordfører i forhold til en række rapporter. Statsministeren (V) udtalte, at han »fortsat havde tillid til forbrugerministeren. Ellers ville han jo ikke være minister«. Dagen efter den 13. december 2006 kl. 19:45 i Folketingets Vandrehal meddelte partilederen fra Dansk Folkeparti, at man ikke kunne støtte familie- og forbrugerministeren. Kl. 21:15 meddelte han sin afgang som minister på DR-TV fra det Konservative gruppeværelse. Bitter og sur kaldte han DF-politikerne for en flok »hyklere« og »populister«. Erhvervsminister og partileder Bambi (K) udtalte efterfølgende, at »dette er ikke et angreb på det Konservative Folkeparti. Det er et angreb på regeringen«. På DR-TV fejrede man ministerens afgang. Kl. 23:50 modtog journalisterne på nyhedsredaktionen en e-mail fra redaktionschefen. Han skrev: »Barfoeds afgang kan spores tilbage til den ihærdige indsats fra vores dygtige kolleger på KONTANT. Havde de ikke bidt sig fast efter deres første brag med afsløringerne af Thulins rådne kød med efterfølgende afdækning af, hvor meget det sejlede hos Fødevarekontrollen, så var Rigsrevisionen ikke blevet sat på sagen......og Barfoed havde ikke behøvet at tage til Dronningen på en regnvåd torsdag.....Et stort tillykke til KONTANT-redaktionen«. Endelig kom vi af med denne politiske ulykke. Og det tog sin tid. Alt for lang tid. Vi siger tillykke til Danmark. Ministerbil til salg Kødvaskerens ministerbil blev sat til salg hos en bilforhandler i Sønderjylland. Det drejede sig om en tre år gammel VW Passat 5.0 V10 TDI. En luksusbil med indbygget TV, køleskab og telefon. Kilometerantal: 180.000. Nypris: 2,6 millioner kr. Salgspris: knap 1,2 million kr. Vi stoler ikke på bilags-Lars Den 5. april 2009 blev bilags-Lars (V) udnævnt til statsminister i VK-regeringen som afløser for Fjogh (V). Og det var ikke med de konservatives gode vilje. I perioden 2006-2007 var de generelt imod ham som statsministerkandidat. Man mente ikke, at han var til at stole på. På et møde i Hørsholm i 2006 gav »kødvaskeren« udtryk for, at Det Konservative Folkeparti aldrig ville kunne deltage i en regering med ham som statsminister (kilde: Ekstra Bladet, januar 2011). Dette udsagn nægtede han i januar 2011 efter at være blevet udnævnt til partileder i stedet for ferie-Lene. Fangernes lavtlønnede straffearbejde I februar 2010 blev kødvaskeren justitsminister. Så gik han naturligvis i gang med at kvaje sig. Omkring 400-500 danske private virksomheder får hvert år udført et ganske omfattende arbejde af de indsatte i landets fængsler. Til ca. 10 kr. i timen. Det gør dem til de lavest lønnede i Danmark. Man skal helt til Afrika for at finde en grovere udnyttelse af voksne mennesker. Avisen.dk forsøgte gennem et helt år at få oplyst navnene på disse virksomheder. Men Kriminalforsorgen nægtede avisen aktindsigt. Derfor endte sagen hos Folketingets Ombudsmand. Han bestemte, at Avisen.dk har ret til at få oplysningerne, med undtagelse af enkelte virksomheder, der af specifikke grunde har ret til anonymitet. Så skulle man tro, at den sag ikke var længere. Men Justitsministeriet med kødvaskeren siddende og lumre på ministerkontoret ville ikke rette sig efter Ombudsmanden. Virksomhedernes navne skal forblive hemmelige. Hvorfor al denne ballade? Fordi de involverede virksomheder er bange for dårlig omtale. De er bange for at få deres navne frem i en sag om udnyttelse af samfundets svageste. Det har de angiveligt meddelt Kriminalforsorgen. Kødvaskeren troede, at han forhindrede terror.....!!! Fredag den 10. september 2010 kl. 13:23 eksploderede et lokum i kælderen under Hotel Jørgensen i Rømersgade ved Israels Plads i København. En mand flygtede over i Ørstedsparken. Han blev senere anholdt af politiet efter at have ligget på jorden i seks timer. Hele det københavnske politikorps var udkommanderet. Mandskabsvogne og patruljevogne med blå blink ræsede frem og tilbage i gaderne. Hele kvarteret omkring hotellet og parken blev afspærret. Lokale beboere stod i timevis og ventede på at komme hjem. Bombemanden var tjekket ind på hotellet den 7. september. Herefter gik han i ro og mag rundt i København og indkøbt forskellige ting til fremstilling af en TATP-bombe (acetone og brintoverilte). Eksempelvis købte han en papkasse på posthuset på Øster Allé. Plastik til indpakning af sprængstoffet købte han i en hobbybutik på Nørrebro. Herefter samlede han den ustabile bombe med 1000 stålkugler på lokummet under hotellet. Den eksploderede mellem hænderne på ham. Tilsyneladende var den tiltænkt JyllandsPostens hovedkvarter i Viby ved Århus. Først efter et døgn fik befolkningen en ordentlig information fra Københavns Politi. Og de havde ikke meget at fortælle. Eksempelvis kunne de ikke identificere den eetbenede bombemand med det typiske bokseransigt. Befolkningen, Interpol og forskellige europæiske politiinstanser blev bedt om hjælp. Og fire dage gik. Det hele var et stort mysterium. Han måtte virkelig være en professionel faaaaaarlig terrorist. På dagbladet B.T. ringede man til en belgisk bokseklub for at høre, om de kendte til en eetbenet bokser med braktud. Det gjorde de. En fotografelev løste »gåden«. Manden var bosiddende i Belgien sammen med sin mor og søster. Det viste sig at være den 24-årige muslimske tjetjener Lors Doukaiev. Han var tidligere bokser med flere TV-inslag liggende tilgængeligt på internettet. Som 10-årig havde han mistet sit ene underben ved at træde på en russisk landmine. I en bog er hans skæbne og familiens strabadser beskrevet. Efterfølgende blev politiet spurgt, om de havde gjort deres arbejde ordentligt. Ja, det havde de da. Selvfølgelig havde de det. Befolkningen har jo efterforskningsmuligheder, som politiet ikke har - blev der forklaret!!!!! Justitsministeren blev interviewet på TV. Han roste politiets indsats. Begivenhederne viser, at vores beredskab virker. Det forhindrede en terroraktion - forklarede han højtideligt (det er ikke løgn). Journalisten bemærkede efterfølgende, at politiet jo ikke havde forhindret, at bomben gik af. Det havde »kødvaskeren« - nu med et firkantet udtryk i ansigtet - ikke nogen kommentarer til. Naive fladnakke. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Kødvaskeren mente, at myndighedernes terrorberedskab forhindrede en terroraktion. De forhindrede ikke en skid. De fedtede rundt i flere dage uden at vide, hvad der foregik. En fotografelev på et dagblad måtte løse opgaven. Sagen viser, hvor let en terroraktion i Danmark kan gennemføres. Opskrifterne til bombefremstilling findes på internettet. En terrorist kan frit rejse ind i landet og købe alle de nødvendige ting. Herefter kan han afsende bomben med posten eller henstille den med tidsindstilling til sprængning på et senere tidspunkt. Og herefter frit rejse ud af landet igen. Hokus pokus. Myndighederne har ikke en jordisk chance for at forhindre noget som helst. Muslimerne har taget magten i Ringe Statsfængsel I november 2010 modtog Folketingets Retsudvalg et otte sider langt brev fra talsmandsgruppen i Ringe Statsfængsel. Man klagede over tiltagende råhed i fængslet. Etnisk danske indsatte bliver truet og udsat for vold af fanger med indvandrerbaggrund. De vil også bestemme, hvad der skal spises i køkkenet. »Religionsforskellene gør, at der ikke må tilberedes svinekød, hvilket er en af de uskrevne regler på afsnittet......« - lød det i brevet. Flere danske indsatte sidder i isolation af frygt for repressalier fra de kriminelle indvandrere. Den kvindelige fængselsdirektør gav »bemandingsproblemer« skylden for problemerne på afsnit 4 i fængslet. Kriminelle indvandrere har fået lov til at tage magten i 29 ghettoer rundt omkring i landet samt i flere bydele i København. Politikere og politi har givet op. Derfor tager de naturligvis også magten i fængslerne. Hvad skal »kødvaskeren« gøre ved det? Greenpeace skal i fængsel Politikerne fra Det Konservative Folkeparti fører sig helligt frem som fortalere for »lov og orden«. På trods af, at de selvsamme politikere gang på gang bliver afsløret i løgne, fuskeri og diverse lovovertrædelser. Det kaldes skinhellighed og hykleri. I marts 2011 var den lille kødvasker blevet justitsminister. Og så pustede han sig op. Nu skulle socialisterne i Greenpeace føle smerten for deres happening under COP15 i december 2009. Her fik tre aktivister adgang til festen med de kongelige på Christiansborg. De foldede et banner op foran alverdens TV-kameraer med påskriften »Politicians talk - leaders act«. Herefter blev de anholdt og sigtet for »krænkelse af husfreden«. Men det var ikke nok for kødvaskeren. Nu skulle aktivisterne dømmes efter en 81-årig gammel lov om majestætsfornærmelse fra 1930. Kun justitsministeren kan bringe den i anvendelse. Og han mente nu, at dronning Margrethe var blevet fornærmet over Greenpeace. Loven kan give op til 1 års fængsel. »Det er direkte latterligt......« - udtalte en politiker fra Socialdemokraterne om sagen. Danmark skal have EURO..... I juni 2011 var Grækenland for alle praktiske formål gået bankerot. På trods af en milliardstor socialhjælp fra EU. Spanien og Portugal hængte økonomisk med røven i vandskorpen. Den stærkt pressede EURO tabte værdi. Så sprang kødvasker og partileder fra Det Konservative Folkeparti op som en trold af en æske. Tirsdag den 21. juni 2011 fremkom han i medierne med en revolutionerende idé om at afskaffe de danske forbehold om EURO-, rets- og forsvarssamarbejdet i EU. En folkeafstemning om forbeholdene skulle indskrives i et evt. borgerligt regeringssamarbejde efter det kommende folketingsvalg i efteråret 2011. På denne måde skulle Danmark indføre EURO inden det danske EU-formandsskab fra den 1. januar 2012. Kristian kedelig fra Venstre var straks med på ideen. På samme tidspunkt viste meningsmålinger en dansk modstand mod EURO på ca. 60 pct. Alle måbede. Parabol-Pia (DF) kaldte ideen »forrykt«. Samme aften trådte statsminister bilags-Lars (V) smilende frem på TV2 og og udtalte, at »der er ingen grund til at holde en folkeafstemning blot for at få et nej igen......« Men kødvaskeren holdt fast i sin nye idé. I DR »Deadline« samme aften argumenterede han alvorligt for at indføre EURO i Danmark. Til en anelse morskab for studieværten og Villy Sleepingvalley (SF). Hvorfor leverede kødvaskeren et sådant fejlskud? Fordi han lige var faldet ned fra månen. Han havde ikke hørt om Grækenlands bankerot, den svækkede EURO og de aktuelle meningsmålinger. Han var langt væk i »kødvasker-drømmeland«.
Bachelotte, videnskabsminister 2010-2011 Den mystiske bachelorgrad Ved ministerrokaden den 23. februar 2010 fik de konservative en ny minister. Hun er ikke medlem af Folketinget. Hun har ingen kompetancegivende uddannelse bortset fra forskellige kurser og en studentereksamen fra Holstebro Gymnasium. Alligevel har flere medier i årevis besmykket hende med en bachelorgrad i udviklingsledelse. I 2004 nævnte Politiken og Berlingske Tidende bachelorgraden i udviklingsledelse. Jyllands-Posten gjorde det samme i 2008. I 2006 skulle hun være foredragsholder på et biblioteksseminar. I beskrivelsen af foredragsholderne stod hun opført som havende en bachelorgrad i udviklingsledelse. Op til tiltrædelsen som minister og i beskrivelsen af hendes tid som direktør i Danfoss Universe blev bachelorgraden også nævnt i flere avisartikler (kilde: Information). På ministerens officielle CV på folketingets website pr. februar 2010 stod bachelorgraden ikke opført. Dagbladet Information spurgte derfor den nye minister om den mystiske uddannelse. Og hun benægtede ethvert kendskab til sagen. Kunne ikke forklare den mystiske titel. Smykkede den nyudnævnte minister - bachelotte - sig med fuldt overlæg med en falsk titel i årevis? I så fald løj hun nu om sagen. Under alle omstændigheder smed vælgerne hende ud af Folketinget ved folketingsvalget den 15. september 2011. Dermed scorede hun et eftervederlag på 1.151.555 kr. årligt i 18 mdr. svarende til 1.727.332 kr. Skatteyderne betaler. Politisk tilhørsforhold I forbindelse med ministertiltrædelsen blev »bachelotte« af journalisterne spurgt om tidligere politiske tilhørsforhold. Og hun benægtede eksistensen af sådanne. »Man kan godt i min ungdom finde tendenser, hvor jeg nok cyklede på en lidt mere mørkerød cykel......« - svarede hun mystisk. Udtalelsen kunne hun dog ikke huske få dage efter, da Ekstra Bladet igen spurgte ind til sagen. De havde fundet ud af, at hun i perioden 1997-2001 havde været medlem af Det Radikale Venstre. Det måtte hun så modvilligt indrømme over for journalisten. Flere besynderlige løgnagtigheder på ganske kort tid. Det her skal nok blive sjovt. Novo Nordisk flytter ind I marts 2010 forærede Novo Nordisk Fonden 885 millioner kr. til Københavns Universitet. Pengene skal bruges til etablering af et metabolismecenter på Panum Instituttet. Man skal blandt andet forske i sukkersyge. Sammen med pengene fulgte 20 medarbejdere fra Novo Nordisk. En centerleder samt 20 forskere og teknikere. De blev ansat uden stillingsopslag. Videnskabsministeren - alias bachelotte - kunne ikke få armene ned af begejstring. Hun roste arrangementet til skyerne. Det varede kun en uges tid. Så havde nogen hvisket hende i øret, at det måske ikke var så smart, at Novo Nordisk flyttede ind på universitetet. Forskning på et universitet skal være uafhængig af private erhvervsinteresser. Taxameterordningen Den tidligere videnskabsminister (V) (gramseministeren) gennemførte universitetsreformen og den såkaldte taxameterordning i 2003. Sidstnævnte skulle finansere uddannelserne på landets fire universiteter. Staten udbetaler et pengebeløb for hver studerende, der færdiggør sin uddannelse. Hvad skete herefter? I marts 2010 lavede Jyllands-Posten en rundspørge blandt 491 undervisere fra landets fire universiteter. Ca. 33 pct. af de adspurgte lærere bekræftede, at de følte sig pressede af ledelsen til at lade uegnede elever bestå eksamen. Altså elever, som burde dumpe. Og hvorfor skulle ledelsen nu gøre det? Det siger sig selv. For at få så mange penge som muligt - på bekostning af det faglige niveau. Den nyudnævnte videnskabsminister - alias bachelotte - kunne ikke se noget problem. Taxameterordningen fungerer fint. Uegnede elever får en bachelorgrad. Det fik ministeren aldrig (læs ovenfor). Tvungne udlandsrejser I sommervarmen i juli 2010 gik det helt galt for bachelotte. Hun foreslog i ramme alvor, at alle universitetsstuderende skal tvinges til et studiesemester i udlandet. Hvad bliver det næste? Skal alle universitetsstuderende farves rødhåret? Eller skal de tvinges til medlemsskab af Det Konservative Folkeparti? Nem-ID Befolkningen tog ikke den »Digitale Signatur« til sig. Derfor forsøger man sig endnu en gang. Den 1. juli 2010 lancerede IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet det såkaldte Nem-ID. Med dette skulle man kunne bruge det samme log-in alle steder på internettet hos offentlige myndigheder og på netbank. Nets Dan-ID under PBS (som ejes af Nationalbanken og flere danske banker) står bag projektet. Systemet er stensikkert uden mulighed for misbrug og hacking. Sådan lød beskeden. Hvad skete herefter? Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Videnskabsministeriet med bachelotte i spidsen har skabt et misdannet monster. Et værktøj hvormed enhver listig tyv og IT-kyndig person kan misbruge andre menneskers personlige data. Hvilke andre huller er der i systemet? Det kan vi svare på. Mange. Rigtig mange. Man kan med lethed hacke Nem-ID. Det kræver bare de rigtige programmer og en smule basal viden om computere. Så er der fri adgang til netbanken. Hjernefuskeren I maj 2010 blev videnskabsministeren af en hjerneforsker på Københavns Universitet gjort opmærksom på, at hun virkede som censor på lægestudiet samtidig med en sigtelse for underslæb, dokumentfalsk og falsk vidneforklaring. Men ministeren foretog sig intet i den anledning. Universitets- og Bygningsstyrelsen mente ikke, at der var grundlag for indgriben uden en endelig dom. Den udkom med tre måneders betinget fængsel den 17.december 2010. Og først den 15. marts 2011 blev forskeren frataget retten til at virke som censor. I syv måneder var hun censor med ansvar for lægestuderende med en alvorlig straffesag hængende over hovedet. Læs i øvrigt: De gamle grise og hjernefuskeren Benedikte »sær«, socialminister 2010-2011 Minister: børnemishandlere skal beskyttes Nogle mennesker gider ikke at tage vare på og opdrage deres egne børn. Derfor ender nogle af børnene hos private plejefamilier. Og det er en god forretning. For hvert barn får man 20.000-50.000 kr. lige ned i lommen. Dermed kan man leve af at passe andre menneskers afkom. Skatteyderne betaler regningen. I maj 2011 blev der afsagt dom over et ægtepar i den såkaldte »Brønderslev-sag«. Plejefaderen blev sendt til forvaring på ubestemt tid. Plejemoderen røg i fængsel. Familien med 10 børn boede i en landejendom ved Brønderslev i Nordjylland i et ubeskriveligt svineri. Børnene blev udsat for grov vanrøgt. En pige blev tæsket og låst inde i et mørkt rum. De andre børn fik besked på at voldtage hende. Faderen voldtog hende på rastepladser og forsøgte at få en hest til at bedække hende. Hun måtte slikke afføring og urin op fra gulvene. Hun blev tvunget til at skovle sne og is i bare fødder. Derved gik der koldbrand i flere tæer. I februar 2011 meldte hun forældrene til politiet. De kendte i forvejen til sagen. Og de havde flere gange informeret de ansvarlige kommunale myndigheder. Sagsbehandlerne besøgte på et tidspunkt den forfaldne ejendom. Men forældrene nægtede at lukke op. Så kørte sagsbehandlerne bare hjem igen og drak kaffe!!!! De samme vanvittige episoder med myndighederne havde udspillet sig tidligere under familiens ophold på Lolland, Langeland og Skanderborg. I juli 2011 blev en ny sag om vanrøgt af plejebørn hos en plejefamilie i Mern på Sydsjælland afsløret. I perioden 1996-2009 blev de sigtet for 20 tilfælde af vanrøgt, vold, grov vold og frihedsberøvelse over for otte plejebørn. Også i denne sag var de kommunale myndigheder i Vordingborg adskillige gange blevet orienteret om forholdene via plejebørnenes biologiske forældre. Sagsbehandlerne havde aflagt anmeldte besøg hos familien. Og så var alt naturligvis i den skønneste orden med hjemmebag, rene duge og frisklavet kaffe. De kunne herefter køre hjem igen og lave en snehvid besøgsrapport. I 2006 fik kommunerne pligt til at aflægge enhver plejefamilie mindst eet kontrolbesøg årligt. I januar 2007 blev det forhøjet til mindst to besøg. Og besøgene skal anmeldes i god tid forud. Så er der tid til at rydde op og gøre rent. Og plejebørnene bliver instrueret i at sige de »rigtige« ting. Tirsdag aften den 19. juli 2011 i »Go´aften Danmark« på TV2 blev velfærdsminister Benedikte »sær« (K) interviewet om den nye sag fra Mern. Journalisten spurgte, om man ikke burde aflægge plejefamilierne uanmeldte besøg for at afsløre vanrøgt. Men næææææeh, nej. Hvis nu familien er på ferie!!! »Det vil være for besværligt, hvis der skulle være uanmeldte besøg. For der er risiko for, at familien er på ferie eller holder fødselsdag, og så kan det være malplaceret, hvis en fra kommunen banker på, mens de sidder og hygger......!!!!!« - udtalte hun til Politiken. Det er ikke løgn. Ministeren mener, at hensynet til plejeforældrene vejer tungere end hensynet til plejebørnene. Og hvorfor nu det? Fordi myndighederne ikke ønsker for mange sager om vanrøgt afsløret. Det vil nemlig give dem et stort problem med at finde nye plejefamiler. Og koste flere penge. Landets børnemishandlere klapper i hænderne. De må takke velfærdsminister Benedikte »sær« for politisk støtte. Socialministerium i valgkamp Den 22. januar 2011 udsendte Socialministeriet et nyhedsbrev, hvori der stod »at en S-SF-regering risikerer at ødelægge kernevelfærden«. Socialministeren forklarede i brevet, at det vil koste 43.000 hjemmehjælpere deres job, hvis S og SF gennemfører sin økonomiske politik i Danmark (kilde: Dansk Socialrådgiverforenings Nyhedsbrev). Dermed brugte hun ministeriet og embedsmændene og således skatteydernes penge til at føre valgkamp for Det Konservative Folkeparti. Men det hjalp ikke. De konservative fjolse blev mandatmæssigt mere end halveret efter folketingsvalget den 15. september 2011. Dermed røg regeringsmagten. Hermed scorede hun et eftervederlag på 1.151.555 kr. årligt i 18 mdr. svarende til 1.727.332 kr. Landsdækkende svigt og svindel i hjemmeplejen Når en virksomhed ukritisk ansætter revl og krat, så ansættes inkompetente medarbejdere. Når nogle af disse med tiden avancerer til en lederstilling, så kører det hele af sporet. Ved aften- og nattetide er der ingen ledere til stede. Så kravler plattenslagerne frem fra træværket. Beviset kom som lyn fra en klar himmel i TV2 søndag aften den 4. juli 2010. TV2 havde gennem 14 dage med skjult kamera fulgt seks hjemmehjælpere fra det private plejehjem Håndværkerhaven i det københavnske Nordvestkvarter. De opholdt sig i gennemsnit fem et halvt minut hos ældre plejekrævende mennesker, som burde have haft besøg i en halv time. Den overskydende tid blev brugt på pizzeria, private indkøb, frokostpause på 1,5 time, shopping i SILVAN med en kæreste og hjemme i privaten. På en otte timers aftenvagt holdt plejerne fri i ca. 4 timer og 38 minutter. »Sådan foregår det hver dag året rundt......« - udtalte en anonym tidligere hjemmehjælper. »Jeg bryder mig ikke om at være uvenner......« - udtalte en 91-årig dame, der måtte nøjes med få minutters hjælp fra en plejer. Den københavnske sundheds- og omsorgsborgmester (SF) bedyrede på TV, at det var et lokalt problem - »en enlig svale«. Dagen efter blev to lokale ledere fyret, og ni plejere ud af 106 ansatte blev hjemsendt. Nogle blev politianmeldt. Dagen efter den 5. juli 2010 blev omsorgsborgmesteren lidt klogere. TV2 havde med skjult kamera optaget, hvordan plejerne svindlede med deres PDA´er (Personal Digital Assistent). Det er en lille håndholdt computer, hvor man indtaster sine besøg med klokkeslet. På denne måde dokumenteres arbejdstiden - troede man. Plejerne sad omkring et bord og indtastede fiktive tider på PDA´erne. De indtastede eksempelvis hjemmebesøg på en halv time, selv om det kun havde varet i seks minutter. Hvis en kollega skulle noget privat eller bare ikke gad arbejde, så indtastede en anden den falske tid for vedkommende. Svindelen foregik med den største selvfølgelighed. Som om det var en ganske naturlig del af hverdagen. TV2 opfordrede folk til at maile ind med oplysninger om uregelmæssigheder i hjemmeplejen. Og så blev det rigtigt spændende. Dagen efter den 6. juli 2010 viste det sig, at svindel med hjemmepleje er et landsdækkende problem. En tidligere hjemmeplejer fra Sønderjylland fortalte, at det havde hun og kollegaerne gjort i mange år. Samme forhold gjorde sig gældende i hjemmeplejen på Lærkevej i København. Fra hele landet væltede det ind med beskrivelser af svindel med arbejdstiden. Nogle berettede, at man var nødt til at snyde, hvis man ville være ansat på stedet. På TV fortalte en tidligere leder, hvordan hun for flere år siden havde afsløret nogle plejere i at snyde med arbejdstiden. Hun kørte simpelt hen ud og tjekkede deres tilstedeværelse. Det medførte, at hun fik fagforeningen FOA på nakken. Sagen endte med, at hun blev bedt om at søge sin afsked. Nu var den københavnske omsorgsborgmester lige pludselig blevet rigtigt meget klogere. Den nye socialminister (K) var også klog. Hun oplyste, at skandalen var kommunernes - og ikke hendes problem!!!! Man ville dog iværksætte en tilbundsgående undersøgelse af forholdene. Socialministeren dumpede sin første sag med et brag. Der svindles med arbejdstiden i plejesektoren landet over. Hjælpeløse ældre bliver svigtet. Skatteyderne bliver årligt snydt for milliarder af kroner. Og så skubbede hun problemet videre til de personer, som formentlig i en eller anden grad har været vidende om tingenes tilstand i mange år. Det må de jo være. Så mange mennesker kan ikke svindle i så lang tid, uden at nogen højere oppe i systemet er informeret. I tide og utide har vi hørt om hjemmehjælpernes svære og stressede arbejdsforhold. Repræsentanter for FOA bruger enhver lejlighed til at hælde vand ud af ørerne. Og så viser det sig, at der fuskes, snydes og svindles til den helt store guldmedalje. Føj for fanden en flok ynkelige plattenslagere. Et par enkelte råd. Ansat nogle stærke ledere med en stor »pisk«. Fyr og politianmeld øjeblikkeligt de medarbejdere, der svindler. Hvor svært kan det være. Plejehjemsfængsler Efter afsløringen af hjemmehjælpernes svindel med arbejdstiderne (læs ovenfor) væltede det ind til TV2 med oplysninger om bizarre forhold på landets plehjem. Det viste sig, at man er begyndt at lave besøgsrestriktioner for for de pårørende til beboerne. På et plejehjem i Tårnby ved København måtte familien kun besøge en ældre mand mellem kl. 14-15. Ombudsmanden afgjorde efterfølgende, at forholdet var stærkt kritisabelt. Det kom dog ikke manden til gode. Han var død. Plejehjemsbeboere betaler for deres logi. Deres værelser er at sammenligne med en privat bolig. De bestemmer selv over deres besøg. Kun politiet kan lave restriktioner i den henseende. Det burde være logik for selv det svagest begavede fæhoved. Men man har altså stille og roligt lavet sin egen hjemmelavede lovgivning på plejehjemmene. Ganske utroligt. Hvornår sætter socialministeren tingene på plads? Det burde være aldeles enkelt. Jakob hvem?, sundhedsminister 2007-2010, transportminister 2007 Jakob hvem? Onsdag den 12. september 2007 blev »Jakob hvem?« transportminister efter at have været konservativt folketingsmedlem og skatteordfører i kun 2,5 år. Han blev af erhvervs- og vicestatsminister Bambi (K) kaldt hjem fra Taiwan, hvor han nød livet med sin kæreste. Den dansk-taiwanske venskabsforening havde inviteret. Den afgående transportminister - Flemming sko - blev fyret. Efter folketingsvalget den 13. november 2007 blev han udnævnt til sundhedsminister efter den afgående bilags-Lars (V). Ved en ministerrokade den 23. februar 2010 fik han en fyreseddel. Han havde været for anonym i jobbet. Var skræmt ved lægernes faglighed. Derfor blev han aldrig accepteret og respekteret på sygehusene. Desuden havde han udfordret bilags-Lars (V) ved at blande sig i sagen om overbetaling af de private sygehuse. I øvrigt var han generelt inkompetent uden forståelse for sagerne i ministeriet. Hans spindoktor havde eksempelvis forsynet ferie-Lene (K) med et talepapir, der dokumenterede, at der kunne spares 25 pct. på DRG-taksterne til privathospitalerne. Dermed opstod mail-gate. Ved aftrædelsen i ministeriet lignede han en pryglet hund. Han var fornærmet og uforstående over for fyresedlen. Sådan reagerer folk uden indsigt i egne manglende evner. Men han havde ikke noget imod at hæve eftervederlag i 18 måneder svarende til ca. 1,7 million kr. I august 2010 meddelte han sit exit fra Folketinget efter det kommende folketingsvalg. Den 1. november 2010 startede han som direktør på Aleris Privathospitaler til 1,8 million kr. om året samt fri bil og aktieoptioner. Det varede kun i ca. 10 måneder. Så blev han fyret i august 2011 i forbindelse med sammenlægning af Aleris med Privathospitalet Hamlet. Velbekomme. Sundhedsministeren og mail-gate I november 2008 meddelte sundhedsministeren, at et udredningsarbejde var i gang i ministeriet angående taksterne til privathospitalerne. Arbejdet skulle ligge færdigt i februar 2009. Den 27. februar 2009 var den 95 sider lange rapport færdig. Dens konklusion var, at der kunne spares 25 pct. på taksterne til privathospitalerne. Overbetalingen til landets privathospitaler havde fundet sted i perioden 2002-2008 siden beslutningen om den såkaldte »behandlingsgaranti« i 2002, hvor bilags-Lars (V) var sundhedsminister. Ferie-Lene tog rapporten til sig. Den 21. marts 2009 bekendtgjorde hun i Politiken, at der kunne spares 25 pct. på taksterne til privathospitalerne. Det undrede flere politikere på Christiansborg. Bilags-Lars (V) havde hidtil benægtet, at en overbetaling havde fundet sted. Man mener, at den daværende departementschef i sundhedsministeriet var hovedmanden til hemmeligholdelsen af rapporten. Han er nemlig ven med bilags-Lars (V). I 2005 blev han afdelingschef i finansministeriet, hvor bilags-Lars var finans- og sundhedsminister. I 2006 var han adm. direktør i Danske Regioner og dermed i tæt samarbejde med bilags-Lars. Læs også: forgyldning af privathospitaler Jakob hvem? løj i Folketinget Sundhedsforsikringer I 2002 under sundhedsminister bilags-Lars (V) blev de såkaldte sundhedsforsikringer gjort skattefrie. Udgiften til en forsikring til behandling på et privathospital kunne altså trækkes fra på selvangivelsen. Betingelsen for ordningen var reduktion af ventelisterne. I perioden 2005-2010 fordobledes antallet af disse forsikringer til 900.000 svarende til en årlig udgift for staten på 700 millioner kr. I 2009 begyndte Rigsrevisionen at overveje, om ordningens betingelse om reduktion af ventelisterne var opfyldt. Rigsrevisor bad derfor Sundhedsministeriet om en analyse af dette. I juni 2009 lovede ministeriet at lave en rapport. Men i oktober 2010 efter gentagne rykkere var rapporten endnu ikke udkommet. Naturligvis ikke. Jakob hvem? var sundhedsminister. I 2009 var han travlt beskæftiget med at føre sig frem i medierne med sit eget vægttab i samarbejde med helsefjolset Chris McDonald. I oktober 2010 måtte den nye sundhedsminister Bertel-bims (V) beklage, at rapporten ikke var færdig. Sundhedsminister fik medietræning Da »Jakob hvem« blev sundhedsminister, hyrede man et konsulentfirma til at medietræne ham i et forsøg på at korrigere hans umulige fremtoning i medierne. Den 7. april 2008 mødte konsulenter fra Jøp, Ove og Myrthu op og gav ham gode råd i at håndtere pressen. De seks timers undervisning kostede skatteyderne 31.000 kr. inkl. moms. Hvad taler man om på et sådant kursus? Man forklarer ministeren, hvordan han skal bortforklare sine kvajesager og fejl uden direkte at lyve over for pressen. Men de manglende evner kunne alligevel ikke skjules. Pengene var spildt. Urigtighed om alkoholforbrug En forsker ved Statens Institut for Folkesundhed fastslog i januar 2010 i Politiken, at danskere dør tidligere end folk i stort set alle andre vestlige lande. I 1960 lå vi på en femteplads i middellevetid. I 2009 lå vi på en 23´plads. Det fik sundhedsministeren på banen. »Vi har et alt for frit forhold til alkohol med det største forbrug i Europa. Vi drikker så ofte som sydlændinge, og vi drikker så vildt som vikinger« - udtalte han. Men det er ikke rigtigt. Ifølge forskeren har vi i Danmark det sjettestørste alkoholforbrug i Europa. I Irland, Frankrig, Ungarn, Østrig og Luxemborg drikkes der mere alkohol end i Danmark. Hver dansker drikker i gennemsnit 12,1 liter alkohol pr. år. I luxemborg er tallet 15,5 liter. »Jakob hvem« måtte erkende fejlen. Sundhedsministeren reklamerede for private firmaer Det er efterhånden blevet tradition for nogle politikere at køre rundt på cykel i Frankrig under »Tour de France« i juli måned. Og det er bemærkelsesværdigt. Alle ved, at de professionelle cykelryttere er dopede med ulovlig medicin. Lalleglade cykler politikerne rundt i fuld »uniform« i det dejlige solskin på de idylliske franske landeveje. Og de stiller naturligvis gerne op til interview. Formentlig har de fået alle udgifter betalt. Rejse, hotel, fortæring, tøj og cykler. Ellers ville de ikke deltage. I juli 2009 deltog sundhedsministeren i det mærkelige skuespil. Onsdag den 15. juli var han inviteret i TV2´s Tour de France-studie. Han mødte op i studiet i en reklametrøje og cyklede på motionscykel. På landsdækkende TV. Få timer forinden havde hans eget ministerium informeret ham om Statsministeriets forbud mod at bruge reklametrøjen. Alligevel gjorde han det modsatte. »Hvorfor tog du ikke bare en neutral T-shirt på......?« - blev han spurgt. »Jeg kunne jo ikke cykle i bar mave.....« - svarede ministeren. Ifølge Statsministeriets velkendte mangeårige regler må en minister ikke lave reklame for et privat firma. Dette burde være sundhedsministeren bekendt. Alligevel gik det galt. Det er virkelig underligt. Er det så svært? Var sundhedsministeren uredelig? I Danmark lider ca. 300 mennesker af såkaldt alfa-1-antitrypsinmangel. Lidelsen medfører en langsom nedbrydning af lungevævet med døden til følge. I 2006 godkendte EU og Lægemiddelstyrelsen et lægemiddel, der indeholder alfa-1-antitrypsin. Det har i 15 år været brugt i eksempelvis Tyskland, Spanien, og Tjekkiet med veldokumenteret god effekt og reduktion af disse patienters dødelighed. I marts/april 2008 viste det sig, at den spritnye sundhedsminister over for folketingets sundhedsudvalg havde udtalt, at »lægemidlet ikke bør være behandlingstilbud i Danmark, før der foreligger god og sikker dokumentation for effekten af behandlingen«. Samme synspunkt havde den tidligere sundhedsminister (bilags-Lars fra Venstre). Altså holdninger, der var i direkte modstrid med Lægemiddelstyrelsens beslutning om godkendelse af præparatet. Flere politikere på tværs af de politiske partier har mistanke om, at sundhedsministrenes holdning udelukkende tjente det formål at spare penge. Behandlingen af de danske patienter vil nemlig koste over 150 millioner kr. om året. I så fald var den aktuelle minister uredelig over for udvalget. Sundhedsministeren forsvarede sig med, at hans holdning baserede sig på rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Og det er jo mildt sagt mystisk. Begge styrelser hører under hans ansvarsområde. I øvrigt dør 15 danske patienter hvert år af sygdommen. Overbetaling til medicinalfirmaer I maj 2012 kritiserede Rigsrevisionen Sundhedsministeriet under VK-regeringen for i perioden 2001-2010 bevidst at have undladt at spare på sygehusenes medicinudgifter. I perioden 2007-2010 steg udgifterne med 50 pct. I 2010 var de landsdækkende udgifter kommet op på 5,8 milliarder kr. En tværministeriel arbejdsgruppe opfordrede derfor VK-regeringen til at anvende et velkendt referenceprissystem, hvorved den maksimale pris udregnes efter et gennemsnit af de billigste priser i andre lande. Men Jakob hvem? og regeringen ville beskytte vennerne. I 2009 indgik de en frivillig rabataftale på fem pct. med medicinalindustrien. Men i 2010 beregnede regionerne, at rabatten kun var på tre pct. Den besked gik videre til regeringen. Men de foretog sig intet. Læs i øvrigt: Overbetaling af privathospitalerne Skatteyderne betaler for mødomme Danske læger genskaber mødomme hos indvandrerpiger. Mødommen skal være der på bryllupsnatten. Ellers bliver der ballade. Pigerne møder op hos socialrådgivere og læger og beretter om trusler på livet, hvis mødommen mangler. Og det gør den naturligvis hos mange af disse piger. En ny mødom koster ca. 4.500 kr. Og regningen bliver i de fleste tilfælde sendt videre til statskassen - mærkværdigvis. Hvad har en mødom med sygdom at gøre? Hvorfor skal danske skatteydere blandes ind i muslimernes sexliv? Det er totalt skørt. Hvis pigerne trues, så er det vel en sag for politiet. Hvilken forklaring havde sundhedsministeren? Ingen. Vandrepokalen, kulturminister 2008, transportminister 2007-2008, familie- og forbrugerminister 2006-2007 Cola-Carina Efter folketingsvalget den 13. november 2007 blev den tidl. familie- og forbrugerminister (2006-2007) udnævnt til transportminister. Herefter forøgede hun gælden i DSB med 300 millioner kr. Allerede året efter havde hun kvajet sig så meget, at man valgte at nedgradere hende til kulturminister den 10. september 2008. Dermed blev hun regeringens vandrepokal. Ved en ministerrokade den 23. februar 2010 fik hun en fyreseddel. I to dage havde hun nydt livet ved Vinter-OL i Canada. Pludselig ringede telefonen. Og så kom beskeden. Rejs hjem. Der ligger en fyreseddel til dig. Altså tilbage til folketingssalen og lave ingen ting. Herefter hævede hun eftervederlag i 19 måneder svarende til ca. 1,8 million kr. Den 26. januar 2011 blev hun forfremmet til politisk ordfører og gruppeformand efter Kylle (K). Men det nyttede ikke noget. Hun gemte sig for medierne. Skulle drøfte tingene med 10-15 forskellige mennesker før hun turde stå frem og mene noget i pressen. Ren og skær beslutnings- og ansvarsangst. De konservative kolleger gav hende øgenavnet »Carisma«. Ved folketingsvalget den 15. september 2011 smed vælgerne hende helt ud af Folketinget. Læs om kvajesagerne nedenfor. Carina - forbrugerminister no. 3 De Konservative klaphatte bliver ved. Den 15. december 2006 indtrådte familie- og forbrugerminister nummer tre i VK-regeringen i perioden 2001-2006. Det blev en 34-årig blondine fra Kolding. Hun kom i Folketinget for Det Konservative Folkeparti efter folketingsvalget den 27. november 2001. I 1998 begyndte hun at arbejde på forældrenes virksomhed i Middelfart - Rugballe Møbelfabrik A/S fra 1973. I 2001 overtog hun ejerskabet og direktørposten fra faderen. Efter tiltrædelsen som minister blev hun såkaldt passiv ejer uden medlemsskab i direktionen og bestyrelsen for virksomheden. Ejerskabet effektueres via CC-Holding. Ved tiltrædelsen i ministeriet fik den nye minister et stegetermometer af den afgående minister - kødvaskeren. Hun fik brug for det.
Cola-Carina Efter jobtiltrædelsen spurgte B.T. den nye minister: »Har du en skjult, ukendt last«? Forbrugerministeren svarede: »Ja, jeg drikker alt, alt for meget Cola Light. Jeg har tænkt på, at det må stoppe«. Hvorfor dog det? Cola er det sundeste i verden. Møbelministerens piratkopiering Den nye minister kom med en kedelig sag i bagagen. Den amerikanskejede møbelgigant Tvilum-Scanbirk anklagede ministerens møbelfabrik »Rugballe« for at have kopieret en af deres kommode-serier. Hun havde selv siddet derhjemme og tegnet skitserne til kommoderne. Hun blev dog frikendt for anklagen i Sø- og Handelsretten i foråret 2006. Den amerikanske virksomhed ankede herefter sagen til Højesteret. I starten af 2009 indgik parterne forlig om sagen. Der var altså noget om snakken. Desuden har Arbejdstilsynet tildelt ministerens virksomhed en gul smiley for manglende afskærmning af en lasermaskine. Det her skal nok blive sjovt. Navnelovs-sagen Under finanslovsforhandlingerne i efteråret 2006 aftalte VK-regeringen og Dansk Folkeparti en ændring af navneloven fra 2005. Et gebyr på 430 kr. skulle pålægges navneskift for alle andre end folk, som gifter sig. Man aftalte, at ændringen skulle træde i kraft den 1. maj 2007. Den nye regel skal indbringe staten 15 millioner kr. årligt (altså en klar afgiftsstigning). Den politiske opposition mente, at der var tale om forskelsbehandling i strid med de principper, der blev aftalt i forliget om den nye navnelov i 2005. Alle nye lovforslag og lovændringer skal behandles tre gange i Folketinget. Førstebehandlingen af lovændringen blev foretaget den 13. april 2007. Den 19. april skulle ændringen så til 2. behandling. Og hvem blev væk fra Folketinget? Det gjorde cola-Carina. Hun var i stedet taget til et møde i Jylland. Det fik oppositionen til at anklage hende for foragt for Folketinget. En politiker i Retsudvalget for Venstre udtalte, »at ministeren har sjoflet Folketinget med noget af det værste sjusk, jeg har set herinde«. Det fik cola-Carina til at udskyde 3. behandlingen i 14 dage. Tirsdag den 8. maj 2007 gav et enigt Retsudvalg ministeren en »næse« for sin håndtering af sagen. Den baserede sig på hastværk, manglende information og manglende deltagelse i lovarbejdet. Hvad lavede forbrugerministeren i Jylland? Var hun ovre at sælge møbler i arbejdstiden? Sushi-sagen I EU´s Hygiejneforordning kapitel 3, afs. D, står der at læse: 1. Følgende fiskevarer skal fryses, så der opnås en temperatur på -20 grader eller derunder i alle dele af varen i mindst 24 timer. Denne behandling skal anvendes på den rå vare eller færdigvaren. a. Fiskevarer, der skal spises rå eller næsten rå. Reglen er lavet for at beskytte forbrugerne mod parasitter i rå fisk - eksempelvis Sushi. Og det er jo fint nok. Pludselig vågnede kvajhovederne i Fødevarestyrelsen op af deres tornerosesøvn. I marts 2007 understregede styrelsen, at fiskehandlere, der gennemfører et salg af almindelig rå fisk (som ikke har været nedfrosset) til forbrugere, som i salgsprocessen åbent erkender sig en lyst til at lave Sushi af nyanskaffelsen, begår et lovbrud. Fiskehandleren skal altså nægte at sælge varen i dette tilfælde. Han skal lege politimand over for forbrugeren. Det svarer til, at en cykelhandler begår lovbrud, hvis han sælger en cykel til en kunde, der fortæller, at han vil køre uforsvarligt. »Danmarks Fiskehandlere«, som repræsenterer godt 300 af landets fiskehandlere, var lamslåede. Naturligvis. Vi foreslår, at man laver en tillægslov til beskyttelse af befolkningen. Embedsmænd og politikere, der gennemfører åbenbart sindssyge regler, skal kunne straffes med bøde eller fængsel. Børn skal lære om sex Den nye forbrugerminister startede ud i fin kvajestil. Hun mener, at børn i 10-11 årsalderen svarende til 5. klasse ved for lidt om sex. Til Fyens Stifttidende den 16. december 2006 udtalte hun: »Jeg har fået mange henvendelser om, at seksualundervisningen i folkeskolen simpelt hen ikke er god nok. Og jeg har intet imod, at den starter allerede i femte klasse«. Unge mennesker i Danmark får almindeligvis deres seksuelle debut i 16-årsalderen. Men ministeren mener altså, at de skal oplæres i sex fem år før - på et tidspunkt hvor de endnu ikke er kønsmodne. Hvad har hun gang i? Fødevarechefernes pengemisbrug Allerede dagen efter tiltrædelsen i det nye job havnede en sag på forbrugerministerens bord. Den 16. december 2006 afslørede B.T. et forfærdeligt misbrug af offentlige midler i den skandaleramte Fødevarestyrelse. Avisen havde fået aktindsigt i styrelsens hotelbilag. I oktober 2006 rejste 57 chefer og embedsdyrlæger fra styrelsen på halvandet døgns luksusophold på det femstjernede Hotel Kongebrogaarden i Middelfart. Hotellet ligger med udsigt til en lystbådehavn og Lillebælt. Det er et af de fineste konferencehoteller i landet. Formålet var at gøre cheferne mere »professionelle«. Cheferne åd og drak ad libitum i den fine restaurant. En anonym gæst fortalte avisen, at intet blev sparet. Han udtalte: »Ved mit bord måtte vi nøjes med to retter og en halv flaske vin på grund af prisniveauet. Man giver 85 kr. for en velkomstdrink. Men det problem havde Fødevarestyrelsens folk ikke. Her åd og drak man på skatteydernes regning«! Efter middagen var der arrangeret »pejsesnak og musik«. En fynsk hyggepianist fik 2.000 kr. for at spille i et hjørne af pejsestuen. Imens sad cheferne i bløde Arne Jacobsen-stole og nød cigarer og cognac. Luksusopholdet kostede ca. 3.700 kr. pr. deltager. Ekstraudgifter til snacks løb op i 3.200 kr. Transporten til hotellet blev også betalt af skatteyderne. Ialt kostede chefkonferencen ca. 250.000 kr. »Jeg mener, at det er en fair pris. Samlet set er der ikke tale om ødselhed« - udtalte vicedirektøren i Fødevarestyrelsen til avisen. I 2004 arrangerede styrelsen en lignende chefkonference på det firestjernede Hotel Svendborg. Det kostede skatteyderne ca. 220.000 kr. Mandag den 18. december 2006 udtalte den nye forbrugerminister: »Der skal naturligvis ikke frådses med skatteydernes penge. Seminaret kunne være afholdt billigere. Udgifterne skal altid stå mål med det faglige indhold på sådanne seminarer«. Altså en klar »næse« til cheferne i Fødevarestyrelsen. Der eksisterer talrige velegnede og luksuriøst indrettede mødelokaler rundt omkring i ministerierne i København. Hvorfor gør man ikke brug af disse faciliteter til sådanne chefmøder? Hvorfor skal skatteyderne altid punge ud med penge til luksusmiddage og druk på dyre hoteller? Superbrugsen og Føtex snyder forbrugerne Sagerne vælter ind på Carinas fine skrivebord. Lørdag den 16. december 2006 afslørede Ekstra Bladet, at Superbrugsen og Føtex svindler med kødpriserne. Gennem 11 uger fulgte avisen priserne på ti typer slagtervarer. Det viste sig, at man skilter med tilbudspriser og sammenligner med en falsk »normalpris«. Den angivne falske kilopris var 10-20 kr. højere end hos konkurrenterne. Tilbudsskiltet skal narre og lokke kunderne til at købe. I virkeligheden er der ikke tale om et billigere tilbud. Fremgangsmåden er ren vildledning af forbrugerne og ulovlig i henhold til markedsføringsloven. Læs nedenfor: Hvad vil forbrugerministeren gøre ved ulovlighederne i Superbrugsen og Føtex? Gammelt kød Søndag den 17. december 2006 afslørede Ekstra Bladet, at kødgrossist Kaj Jensen fra sit kødfirma »Oksekød en Gros i Sorø« i perioden 2001-2006 solgte 23 tons gammelt kød til 113 restauranter. Fødevarekontrollen efterforskede sagen. De oplyste, at kiloprisen for kødet i 2003 var på 15-16 kr. I 2003 var kiloprisen faldet til 10 kr. Det er uhørt billige priser. Man har svært ved at forestille sig, at køberne ikke var i ond tro. Grossisten fik en bøde på 30.000 kr. - som han straks betalte. Danske restauranter serverer altså gammelt halvråddent kød til betalende gæster. Hvad gjorde forbrugerministeren ved svineriet? Kogalskab Hvert år bruger veterinærmyndighederne 125 millioner kr. på at kontrollere dansk kødkvæg for kogalskab. Hundredevis af mennesker er beskæftiget med at lave stikprøver og laboratorieundersøgelser. Der er bare et problem: Kogalskab er udryddet i Danmark Der er ingen dokumenteret videnskabelig grund til at lave stikprøverne. Pengene er smidt ud af vinduet. Det er ren og skær beskæftigelsesterapi. Og skatteyderne står med regningen. Afskaf dette pengesvineri - kære Cola-Carina. Hvor svært kan det være? Grænser for sodavand I juli 2007 foreslog Cola-Carina en maksimumsgrænse på en halv liter om ugen for læskedrikke sødet med sukker til børn. Forslaget medførte stor kritik fra Konservativ Ungdom, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Erhverv. Desuden var forslaget totalt selvmodsigende. Cola-Carina var i januar 2007 med til at reducere afgiften på læskedrikke. Et tiltag, der forøger forbruget. I øvrigt er hun selv storforbruger af Cola. Medietræning I februar 2007 blev en tidligere TV-quiz-vært hyret til at give Cola-Carina et kursus i at optræde offensivt med mere personlighed i medierne. Hun skulle desuden lære at håndtere kritiske journalister. Kurset kom til at koste skatteyderne ca. 28.750 kr. Direkte adspurgt om rimeligheden i dette, svarede ministeren, at »jeg opfatter det som en del af uddannelsen som minister, at man skal kunne formulere sig meget klart......« (kilde: Nyhedsavisen). Er det lovligt at sende regningen for personlige image-kurser videre til skatteyderne? Cola-Carina stak halen mellem benene I september 2007 var forbrugerministeren med to fødevarekontrollanter på kontrol i en kiosk på Vesterbro i København. Efter nogle spørgsmål blev den joguslaviske kioskejer sur. Han råbte og skreg. Det skræmte ministeren så meget, at hun løb ud i sin bil og gemte sig. Og der blev hun siddende. Imens måtte hendes embedsmænd ordne bataljen med kioskejeren (kilde: B.T.). Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Velkommen til virkeligheden. Erstatning til svineeksportører I juni 2007 var Cola-Carina i sin egenskab af forbrugerminister på DR-TV i anledning af en sag om dyremishandling. To svineeksportører kørte tilsyneladende slagtesvin ud af landet imod reglerne om dyretransport. Dyrene blev ikke aflæsset og fodret i de såkaldte samlestalde. For åben skærm lovede ministeren, at staldene ville blive lukket. Det ville forhindre mishandlingen af dyrene. Uden stalde kunne de ikke transportere dyr til udlandet. Staldene blev lukket uden en partshøring. Stik imod embedsmændenes råd. Ministeren ville dermed bevise sin handlekraft. Og det kom til at koste skatteyderne millioner af kroner. De to eksportører anlagde nemlig sag mod staten for uberettiget lukning. Og i august 2008 indgik man forlig og udbetalte erstatning på 8,2 millioner kr. til den ene eksportør. Den anden sag verserer stadig. Nej tak til reklamer Hver dag bombarderes befolkningen med tonsvis af ligegyldige reklamer. På posthuset kan man derfor få en mærkat med »nej tak til reklamer«. Så skulle den være i orden. Men næeh, nej. Post Danmark omgår mærkaten ved at putte reklamerne i et stykke foldet papir med ens adresse på bagsiden. Så er der nemlig tale om en »adresseret forsendelse« - og ikke en reklame. Alt papirsvineriet havner alligevel i brevsprækken. Via Indenrigsministeriet kan man desuden komme på den såkaldte »Robinson-liste«. Det er en fortegnelse over mennesker, som ikke ønsker reklamer tilsendt personligt. Men heller ikke dette vil Post Danmark respektere. Reklamerne puttes bare i brevsprækken. Hvorfor opfører postvæsnet sig på denne måde? Det er fordi de tjener store penge på reklamerne. I den forbindelse er det også interessant, at det er ganske almindelig praksis, at postbudene springer ruter over. I visse distrikter udbringes der kun post hver anden eller hver tredje dag. Dette nægtede ledelsen i Post Danmark i april 2008. Men flere postbude kontaktede Ekstra Bladet anonymt. De kunne fortælle, at posten med vilje bliver syltet til fordel for reklamerne. I Færdselsstyrelsen (tilsynsmyndigheden) lød beskeden, at man ikke interesserer sig for postvæsnets administration af ruterne. I april 2008 foreslog Ekstra Bladet, at man putter reklamerne tilbage i postkassen. Hvis man vil være rigtig udspekuleret, så lægger man reklamerne i en almindelig kuvert og adresserer dem til afsenderen - uden frimærke. Så kommer firmaet til at betale strafportoen. Den hemmelige trafikrapport I november 2007 blev en rapport afleveret i trafikministeriet. Rapporten dokumenterer, at siden VK-regeringen den 1. maj 2004 forhøjede fartgrænsen på udvalgte motorveje til 130 km. i timen, så steg antallet af trafikdræbte på disse veje med 38 pct. Antallet af tilskadekomne steg med otte pct. På andre vejstrækninger var tallene uændrede. Først da Jyllands-Posten begyndte at skrive om rapporten i juni 2008, indrømmede ministeriet, at den eksisterede. Man påstod, at Vejdirektoratet lige skulle lægge sidste hånd på tallene. I den forbindelse er det interessant, at VK-regeringen går ind for højere fartgrænser på landevejene. Man ønsker eksempelvis fartgrænsen øget fra 80 til 90 km. i timen på udvalgte landeveje. Også denne ændring vil føre til flere dræbte, konkluderer den omtalte rapport. Transportministeren - Cola-Carina - påstod i TV den 26. juni 2008, at hun først i juni måned havde set rapporten. Desuden påstod hun, at rapportens konklusioner ikke var signifikante. Dødstallet var nærmest faldet, siden man indførte højere fartgrænser. I 2008 konkluderede en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet, at hver gang 100 mennesker mister livet i trafikken, så koster det samfundet over en milliard kroner. Hver trafikdræbt koster ca. 12 millioner kr. i samfundsøkonomisk tab. I 2006 var der 306 trafikdræbte i Danmark. I 2007 steg tallet til 406 dræbte. Tallet er tilsyneladende stigende. Det står i skærende kontrast til VK-regeringens mål med højest 200 trafikdræbte i år 2012. Enhver fladpandet idiot ved, at farten dræber. Jo højere fart, jo flere dræbte. Men dette faktum er for svært for danske politikere at forstå. Det siger en del om deres intelligens. De skulle først bruge nogle millioner kroner på en rapport. Og derefter bliver den hemmeligholdt, fordi konklusionerne går dem imod. Utroligt, hvad befolkningen skal betale og være vidne til. Brugerbetaling på TV2 I januar 2009 fik Cola-Carina flertal i Folketinget til at indføre brugerbetaling på TV2. Fra 2012 skal man betale 20-25 kr. om måneden for at kanalen. Altså en helt ny afgift til seerne - trods VK-regeringens løfte om afgifts- og skattestop. Læs i øvrigt mere om TV2 under: Brian Arthur Ulovlige spillereklamer i TV2 I Danmark har Danske Spil monopol på at reklamere og tjene penge på spillevirksomhed. Det står i dansk lovgivning. Men loven gælder ikke, når det drejer sig om en af statens egne virksomheder. Det stod klart i 2009. Den danske stat ejer 51 pct. af TV2-Sport. Og de tjener penge på at reklamere for det engelske bookmakerfirma Ladbrokes. Helt i strid med lovgivningen. Skatteministeriet har ført retssager mod flere danske dagblade for at gøre det samme. Men man har intet tænkt sig at gøre i denne sammenhæng. Alle ryster på hovedet. Hvad sige Cola-Carina til ulovlighederne i sit ministerområde? Privatfly til kæresten Den 30. januar 2009 rejste kulturministeren til Split i Kroatien for at se VM-håndboldkamp. Efter ankomst gik det op for ministeren, at bagagen var blevet væk. Da Danmark tabte kampen mod Frankrig (22-27), gad ministeren ikke være der mere. Nu var hun blevet sur. Samme aften rejste hun hjem. Men det kunne ikke gå hurtigt nok. Der blev lejet et privatfly fra Mangaard Travel til 20.000 kr. På trods af, at der allerede var booket og betalt et almindeligt rutefly. Om bord steg ministeren, tre embedsmænd og ministerens kæreste. I juni 2009 afslørede Jyllands-Posten, at ministeren kæreste ikke havde betalt sin andel af prisen for privatflyet. Det skulle han have gjort ifølge Statsministeriets regler. Lønforhøjelser i DR og TV2 I 2009 bevilgede Cola-Carina bestyrelsesformændene i Danmarks Radio og TV2 store lønforhøjelser. På trods af, at begge TV-stationer udkom med store underskud. I 2009 havde DR et underskud på ca. 88,5 millioner kr. Det medførte store besparelser med fyringer og nedskæringer på de bedste programflader. Som tak for det dårlige resultat fik bestyrelsesformanden en lønforhøjelse på 100.000 kr. pr. år svarende til ca. 30 pct. Derved kom hans årlige honorar op på 410.000 kr. I 2009 havde TV2 et underskud på 27 millioner kr. Som tak for denne fiasko fik bestyrelsesformanden (og Tivoli-direktør) en lønforhøjelse på 100.000 kr. pr. år svarende til ca. 33 pct. Derved kom hans årlige honorar op på ca. 400.000 kr. Sådan er logikken på Christiansborg. Vær et inkompetent kvaj og få en stor lønforhøjelse. Herregud. Skatteyderne betaler. Ørnbo Copenhagen Aps. Den 26. januar 2011 blev Cola-Carina ordfører og gruppeformand efter Kylle på grund af sidstnævntes rod i privatøkonomien. Men hvad med Cola-Carina? Joooooh. Hun blev i juli 2009 gift med en fyr, som driver smykkevirksomheden Ørnbo Copenhagen Aps. I 2009 udkom regnskabet med et underskud på 733.649 kr. Revisionsfirmaet MENTOR skrev, at »revisionen har ikke fået forelagt bilagsmateriale...... der tages forbehold for alle poster i resultatopgørelsen...... der er ikke foretaget afstemning af indberetninger til det offentlige i form af moms......« (kilde: Ekstra Bladet). Nå, da da. Hvilke skeletter gemmer sig i skabet? Klima-Connie, klimaminister 2007-2009, miljøminister 2004-2007 Klima-Connie´s karriere: 1984-1990: medlem af Folketinget 1990-1994: journalist ved Berlingske Tidende 1994-1998: chef for DR-Radioavisen 1998-2004: studievært ved DR2 2004: miljøminister i VK-regeringen 2005: medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti Februar 2005: Nordisk minister for VK-regeringen 2007: Klimaminister i VK-regeringen 2009: Klimakommissær i EU Klimaminister Efter folketingsvalget den 13. november 2007 fortsatte den tidligere miljøminister (2004-2007) som klimaminister. Og hvad er egentlig forskellen? Der er ingen forskel. Klimaministeriet blev opfundet for at stille de Konservative fjolser tilfredse. Den 24. november 2009 blev hun udnævnt til klimakommissær i EU. Derved sikrede hun sin økonomiske fremtid. Læs nedenfor. Klimakommissæren: Konservativ gylleminister Den 2. august 2004 fik de Konservative en ny miljøminister. Det nye mirakel - gylleministeren - ansatte straks en godsejer med en stor svinefarm. Han fik et højtlønnet skatteyderbetalt job som formand for Folketingets Miljøudvalg. Godsejerens svinefarm med 15.000 svin stinker af gylle over hele midtsjælland. I 2004 truede en dyrlæge med at melde ham til politiet for brud på dyreværnsloven. I 2001 fandt politiet ulovlig medicin på godset. Nu forsøger svinebaronen at udvide svineproduktionen og dermed gyllestanken. Denne gyllegeneral skulle altså nu passe på vores miljø. Skulle Danmark laves om til een stor gylletank? Skulle vi til at drikke gyllevin? Eller gylleøl? Skulle vi til at spise gylleburgere?
BILKA-sagen Mærsk Mc-Kinney Møller byggede med dispensation fra Naturklagenævnet i 1998-1999 et BILKA-lavprisvarehus på 14.000 kvadratmeter i Horsens. Varehuset er for stort og i strid med regionsplanen. Varehuse må ikke være større end 3000 kvadratmeter. I 2001 åbnede det store indkøbscenter. Og byggeriet blev herefter indklaget for domstolene af De Samvirkende Købmænd (DSK) i regionen. Senere på året i 2001 blev dispensationen for byggeriet dømt ulovlig. Denne dom blev herefter stadfæstet af Højesteret i 2004. Den Konservative miljøminister udtalte efter sin tiltrædelse i august 2004, at hun ikke ville lovliggøre det ulovlige byggeri. »Lov er lov, og lov skal holdes......« Men den 27. maj 2005 blev miljøministeren fjernet fra BILKA-sagen med det argument, at hun var inhabil. BILKA-sagen overgik til Justitsministeriet. Den 30. maj 2005 lovliggjorde ferie-Lene (K) (justitsministeren) det ulovlige byggeri efter indstilling fra Skov- og Naturstyrelsen. Efterfølgende lovliggjorde Vejle Amt byggeriet med et tillæg til lokalplanen i 2006. Dette blev accepteret af Naturklagenævnet. Økonomi- og erhvervsminister Bambi bekendtgjorde, at miljøministeren var enig i vurderingen om inhabilitet. Miljøministeren blev rasende og udtalte offentligt, at hun ikke var inhabil i sagen. Bambi afbrød sin golfferie i Sverige og hastede hjem til Christiansborg. Miljøministeren fik en skideballe. Den 30. maj 2005 rundsendte hun fra Miljøministeriet en e-mail til den Konservative folketingsgruppe. I mailen fastholdt hun, at hun ikke mente sig inhabil i sagen. Dermed undsagde hun Bambi. Denne mail forsøgte hun efterfølgende at hemmeligholde for RITZAU. I juni 2006 afgjorde folketingets Ombudsmand, at dette var ulovligt. Mailen blev herefter offentliggjort. De Samvirkende Købmænd (DSK) og COOP Danmark stævnede Horsens Kommune og Naturklagenævnet for 43 millioner kr. som kompensation for omsætningstab. Desuden krævede de, at domstolene dømte den nye lokalplan ulovlig. Disse sager tabte de ved Vestre Landsret i juni 2006 og marts 2008. I marts 2011 blev byggeriet dømt lovligt af Højesteret. Man havde påbegyndt projektet i god tro. Derfor kunne man ikke efterfølgende komme og ændre på tingene. Miljøministeren var selvfølgelig ikke inhabil i BILKA-sagen. Man er ikke inhabil i en sag, fordi man forud har udtalt sig offentligt om denne. Det siger sig selv. Ministeren var heller ikke inhabil i forhold til forvaltningsloven. Miljøministeren blev taget fra sagen, fordi varehusets ejer hedder Mærsk Mc-Kinney Møller. Så er den ikke længere. I øvrigt ejer miljøministeren A. P. Møller-aktier for godt 266.000 kr. i sin ratepension. Læs i øvrigt om Fjoghs skærpede regler for habilitet. Finanslovsballade 2006 Miljøministeren hader Dansk Folkeparti. Under finanslovsforhandlingerne i weekenden 4-5 november 2006 skrev hun på sit website, at »Det går ærligt talt over min forstand, at Dansk Folkepartis centrale forhandlere insisterer på blokpolitik ved at modsætte sig, at andre partier er med i aftalen«! Udtalelsen kom efter forhandlingerne om den såkaldte miljøpulje. Pianisterne fra Dansk Folkeparti blev rasende. Der blev klaget til økonomi- og erhvervsminister Bambi (K). Han tog sin miljøminister i eenrum og gav hende en skideballe. Et døgn senere blev hendes udtalelse fjernet fra hjemmesiden. Endnu et døgn efter udtalte hun, at hun skam stadig står ved udtalelsen. På en pressekonference tirsdag den 7. november 2006 udtalte statsministeren (V), at »det bør være klart for alle ministre, at de sidder som ministre på stemmer fra Dansk Folkeparti«. Altså endnu en skideballe til miljøministeren. Miljøordføreren - Jørn Motorcykel - fra Dansk Folkeparti udtalte (kilde: Politiken 10 nov. 2006): »Hun kunne lære at samarbejde bedre. Der er nogle ministre, der kan finde ud af at have et godt samarbejde. Men jeg må erkende, at der er andre ministre, der ikke burde være ministre og ikke kan samarbejde«. Mon ikke hun er ved at være mør. Skriv dog en bog om alt svineriet. Lad os få de saftige detaljer frem i lyset. Eller er lønnen og luksuslivet tævene og ydmygelsen værd? Kritik af Bambi og Venstre I en ny bog, der udkom i november 2006 - »Borgens Dronninger« - skrevet af journalisten Gunilla Roijer, er forskellige kvindelige politikere på Christiansborg blevet interviewet. Miljøministeren (K) langer ud efter finansministeren fra Venstre ved at udtale: »Altså, vi har en finansminister i Danmark, som dybest set ikke mener, at der i Danmark er nogen miljøproblemer. Det gør, at ALT inden for mit område, skal der slås for«. Indirekte kritiserede hun desuden sin egen chef, økonomi- og erhvervsminister Bambi: »Opgaven for os er at turde markere, at vi er forskellige fra Venstre«. Det er ikke længere nogen hemmelighed, at mange kolleger er ved at være grundigt trætte af miljøministeren. Hvorfor går hun ikke bare af? Sundhedsfarligt legetøj I 2005 vedtog Folketinget at forbyde salg af giftigt legetøj til børn. Man aftalte at stoppe salget af dukker med de sundhedsskadelige »ftalater« til børn mellem fire og fjorten år. Det giftige stof bruges som såkaldt blødgører i eksempelvis Barbie-dukker. Det mistænkes for at reducere forplantningsevnen og skade fostre. Forbuddet skulle træde i kraft fra den 16. januar 2007. Legetøjsbranchen fik altså rigelig tid til at omstille produktionen. I 2006 kom legetøjsfolkene listende på besøg hos miljøministeren. De hævdede, at de indkøbte varer med de giftige stoffer til julehandlen i 2006 og 2007 allerede i december 2005. Hvis der kommer et salgsforbud i januar 2007, så vil de brænde inde med en masse varer. Derfor bad ministeren i november 2006 folketingets miljøudvalg om at forlænge fristen med tre måneder til april 2007. Miljøministeren ville altså forlænge salget af giftige varer til vores børn med tre måneder. Så kunne legetøjsbranchen tjene endnu flere penge på de sundhedsskadelige produkter. Det er hovedrystende læsning. Planen blev heldigvis forpurret. I et samråd i miljøudvalget den 22. november 2006 afviste Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne forslaget. Naturligvis. Er miljøministeren ude på at skade folks helbred? Ægtemanden fik job Efter folketingsvalget den 8. februar 2005 opstod der krav om åbenhed i ministrenes og deres ægtefællers privatøkonomiske forhold. Ministrene fik besked på at indberette disse oplysninger til et offentligt register i Statsministeriet. Ordningen blev lavet for at forebygge plattenslageri og korruption. Læs: Korruption Som den eneste minister nægtede miljøministeren at indberette oplysninger om sin ægtemand. Stejl og arrogant fastholdt hun sin beslutning. Og derved blev det. Ægtemandens økonomiske interesser blev ikke videregivet. Den 22. april 2007 afslørede Ekstra Bladet årsagen til ministerens hemmelighedskræmmeri. Miljøministerens mand er journalist og ejer af konsulentfirmaet »Dansk Kommunikation«. Fruen blev miljøminister den 2. august 2004. Få måneder efter udnævnelsen fik ægtemanden et konsulentjob i udenrigsministeriet. I perioden februar-juni 2005 håndterede hans firma spørgeskemaerne til »Det Arabiske Initiativ«. Det gav ham en fortjeneste på ca. 170.000 kr. Pengene blev sendt til firmaet. Ifølge avisen indhentede Udenrigsministeriet ikke andre tilbud for arbejdet. Der foreligger ingen specifik begrundelse for valget af »Dansk Kommunikation«. Og udenrigsminister kloge-Åge nægter ethvert kendskab til ansættelse af sin ministerkollegas mand. Så kører vi igen. En minister skaffer sin ægtefælle et job i en kollegas ministerium. Efterfølgende forsøger hun at skjule sammenhængen. Og alle vasker hænder. Skatteyderne betaler regningen. Miljøministeren politianmeldt I juli 2007 blev miljøministeren meldt til politiet af GREENPEACE. Organisationen mente, at ministeren overtrådte ministeransvarlighedsloven, da hun godkendte brugen af gensplejset majs - MON863 - der er modstandsdygtig over for antibiotika. Ministeren skulle have erkendt forholdet delvist i et svar på et §20-spørgsmål. Ifølge EU-regler skulle sådanne produkter være udfasede i slutningen af 2004. Klimaministeren reklamerede for sig selv På Miljøstyrelsens website 1tonmindre.dk gives gode råd om nedbringelse af CO2-udslippet. Det angiveligt partineutrale website har ifølge Ekstra Bladet kostet 1,26 million kr. På et tidspunkt opdagede man, at klima- og energiministeren (K) offentliggjorde sine egne konservative partipolitiske synspunkter på websitet. Eksempelvis kunne man læse, at SF´s energipolitik er forfejlet. Derfor stillede et socialdemokratisk folketingsmedlem et §20-spørgsmål til ministeren i februar 2008. Og få dage før hun skulle besvare spørgsmålet, blev hendes private synspunkter fjernet fra websitet. Skatteyderne betalte altså ministerens private propaganda. Embedsmand fuskede med repræsentationsudgifter I december 2009 blev der afholdt internatonalt klimatopmøde (COP15) i København. Formålet er at få verdens lande til at reducere udslippet af CO2. De nye aftaler erstatter de gamle CO2-aftaler, som udløber i 2012. En 51-årig jurist og embedsmand i klimaministeriet rejste i perioden 2007-2009 rundt i verden og forberedte mødet. Det københavnske værtsskab med ca. 8.000 deltagere var hans idé. En begivenhed, der kommer til at koste Finanaministeriet i nærheden af 1 milliard kroner. Derfor havde topembedsmændene i dette ministerium bedt om ordentlige regnskaber og afregninger for aktiviteterne. Men den rejseglade embedsmand mente, at dette var noget pjat. Et par gange blev han kaldt hjem til Klimaministeriet for at forklare sine mange udgifter i forbindelse med rejser og repræsentation. I december 2008 manglede han eksempelvis at afregne 184.000 kr. I 14 tilfælde måtte han aflevere såkaldte »tro og love erklæringer«, fordi bilagene var »forsvundet«. Man kunne alligevel ikke acceptere 82 udgiftsposter til en værdi af 20.000 kr. Rejsebilag til en værdi af 73.000 kr. blev ikke godkendt, fordi dokumentationen var mangelfuld. Departementschefen i ministeriet gav ham derfor den 13. marts 2009 en skriftlig advarsel for uregelmæssigheder med regnskaberne. Men han fortsatte arrogant sit amokløb med skatteydernes penge. Det førte til, at Danmarks Radio begyndte at interessere sig for sagen. Eksempler nedenfor (kilde: Ekstra Bladet). Da han erfarede, at DR havde søgt om aktindsigt i hans rejsekalender i juni 2009, skulle han have fiflet med denne for at skjule diverse uregelmæssigheder. Det førte til, at Personalestyrelsen og Kanmmeradvokaten kiggede på sagen. De konkluderede, at han var gået over stregen. I oktober 2009, blot to måneder før klimatopmødet, opsagde han selv sit job (i virkeligheden blev han fyret af departementschefen). Klimaministeren erklærede sig efterfølgende inhabil i sagen. Ganske enkelt fordi hun dyrker et personligt venskab med manden. Da Ekstra Bladet spurgte ind til dette, blev hun fornærmet og rød i hovedet. Personalesagen overgik herefter til justitsministeriet. Samme gamle forudsigelige historie. Hvor mange gange skal fæhovederne afsløres? Hvorfor fortsætter de med deres vanvittige misbrug af vores penge? Er de svagt begavede? Er de psykopater? Det er ganske utroligt. COP15 FN´s klimatopmøde i december 2009 i Bella Center i København blev som bekendt en fiasko. Mødet endte med en ligegyldig erklæring. Det kostede lige de danske skatteydere ca. 600 millioner kr. Men folkene i klimaministeriet holdt en fed fest. Det blev afsløret i Ekstra Bladet og B.T. i hhv. januar og maj 2010. Under forberedelserne til topmødet rejste 40 embedsmænd fra ministeriet rundt i hele verden for i alt 6.347.000 kr. Ofte på de dyreste business class-billetter. Også når rejsen kun gik til Århus, Oslo og Bruxelles. I de 126 tilfælde hvor en enkelt flybillet kostede over 20.000 kr., havde man ikke indhentet tilladelse hos departements- og økonomichefen. Det skal man ifølge reglerne fra Rigsrevisionen. De dyre billetter må kun købes, hvis flyveturen varer over seks timer og arbejde påbegyndes inden 12 timer efter landing. B.T. afslørede luksusrejeseriet efter aktindsigt i papirer, som de måtte bruge seks måneder på at få udleveret. Eksempler på luksusrejser (kilde: B.T.): Da COP15-mødet startede, indlogerede klimaministeren og 26 af ministeriets embedsmænd sig i 12 døgn på luksushotellet Crowne Plaza Copenhagen Towers i Ørestaden på Amager. Det kostede ca. 1,1 million kr. Alle mand fik værelser/suiter til 2.675 kr. pr. døgn. Morgenmad og mødefortæring løb op i 95.340 kr. Tøjvask, strygning og kommunikation kostede 17.135 kr. Argumentet var, at de fine herrer og damer skulle være til rådighed hele døgnet. Selv om de næsten alle bor i nærområdet. Klimaministeren blev i flere tilfælde kørt hjem til privaten i Hellerup. Så stod hotelværelset tomt. Udenrigsministeriet indlogerede til sammenligning ialt 20 embedsmænd på Danhostel til 500 kr. pr. døgn samt enkelte folk på Hotel Park Inn. Det kostede ialt 250.000 kr. Statsministeriet indlogerede 12 medarbejdere på Crown Plaza. Men de boede på værelser til 668 kr. pr. døgn (kilde: Ekstra Bladet). Klimaministeren bedyrede i et samråd, at der var styr på udgifterne. Kun den fyrede chefforhandler (læs ovenfor) havde haft et overforbrug på repræsentationskontoen. Men det var altså løgn. Folkene i Klimaministeriet har helt tydeligt flotte vaner på andres bekostning. Og det har de efter deres egen mening lov til. De er indsat af Gud til at løse verdens klimaproblemer. Bare synd, at det hele endte som en fuser. Og ministeren flygtede skyndsomst ned til Bruxelles som klimakommissær. Skatteyderne betalte festen. Bilagskaos i klimaministeriet I oktober 2009 blev et gigantisk kaos med bilag afsløret i klimaministeriet. Adskillige medarbejdere skulle have fået både mundtlige og skriftlige advarsler om uregelmæssigheder. Den 16. oktober 2009 måtte klimaministeren i et lukket samråd i miljøudvalget stå skoleret og forklare sig. Under tjenesterejser i offentligt regi får hver deltager ca. 455 kr. pr. dag i skattefri diæt. Beløbet skal dække udgifter til mad, drikke mv. Hvis man får en frokost eller middag foræret, så skal man fratrække 30 pct. i dagsdiæten ved afregning. Men det var der tradition for, at man »glemte«. På denne måde kunne man stikke nogle penge i lommen. I december 2008 fremkom Rigsrevisionen med en sønderlemmende kritik af forholdene i ministeriet. Ministerens rejseafregninger var uigennemsigtige. Repræsentationsbilag var ikke påført formål og deltagere. Der manglede klare retningslinjer for repræsentation. Rejsebilag manglede beskrivelse af formål. Originale fakturaer manglede. Rejseafregninger var afleveret for sent. Andre bilag var ulæselige og påført udgifter til mærkelige småfornødenheder. Mange bilag var forsvundet op i den blå luft. Embedsmænd havde boet på hoteller, der var 200 pct. dyrere end tilladt. Ministeren stod frem på TV og erklærede, at »nu skal vi se fremad«. Hun mente med andre ord, at bilagsrodet er ligegyldigt. Herregud. Skatteyderne betaler regningen. Kvotesvindel Klima-Connie sluttede sin politiske karierre med en gigantisk selvskabt skandale til milliarder af kroner. I hendes ministertid lod man det danske CO2-kvoteregister stå pivåbent som en ladeport. Af en eller anden mystisk grund undlod man at kontrollere kvotehandlernes identitet. Dermed kunne alverdens plattenslagere svindle for 38 milliarder kr. Det hele foregik med udgangspunkt i Danmark. Læs mere om sagen under: Kvotesvindel - den første kvajesag Som energiminister i 2007-2009 var klima-Connie ansvarlig for Energistyrelsen herunder Danish Carbon Fund (DCF). De indgik i 2006 sammen med eksempelvis Mærsk, DONG, Ålborg Portland og Nordjysk Elhandel en aftale frem til år 2013 om køb af 300.000 CO2-kvoter med de to kinesiske kølevæskeproducenter Zhonghao New Chemical Materials og Jiangsu Meilan Chemical. Til gengæld skulle de kinesiske virksomheder holde deres udledning af drivhusgasser under et aftalt niveau. Til gavn for miljøet. De danske firmaer betalte ca. 180 millioner kroner for aftalen. Men ifølge en FN-rapport har kineserne gennem flere år forøget deres udledning af superdrivhusgassen HFC-23 til tre millioner tons over det tilladte niveau. Dermed har de oparbejdet en mulighed for at sælge løs af endnu flere kvoter til andre købere. Stik imod aftalen. Det danske forskningscenter Risø DTU registrerer årligt resultaterne af den slags aftaler. Og allerede i 2007 opdagede man, at kineserne havde fusket. Det burde have medført en annullering af kvoteaftalen. Men Energistyrelsen og ministeren foretog sig intet i den anledning. Og hvorfor gjorde de ikke det? Fordi en annullering af disse HFC-23-kvoter ville få prisen på andre kvoter til at eksplodere. Dermed skulle dansk erhvervsliv betale langt mere for den slags aftaler. Mere end 50 pct. af de europæiske CO2-kreditter stammer fra FHC-23. Derfor får kineserne lov til at svindle videre. Kineserne tjener mere på denne form for svindel, end de tjener på at producere varer. Og det må ministeren have været vidende om. Da Ekstra Bladet afslørede kvotesvindelen til 38 milliarder kr., blev klima-Connie sur. Kort tid efter flygtede hun til ned til EU som klimakommissær. Så slap hun for ansvaret. I juli 2010 udtalte hun, at »jeg er vendt tilbage til dansk politik én gang. Men det kommer helt sikkert ikke til at ske igen......« Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Mon ikke hun kommer krybende i al hemmelighed, når der bliver behov for et dejligt skatteyderbetalt retrætejob. Lad os nu se. Khaderstrofen, integrationsordfører 2009 Burka-Khader I marts 2009 meldte stifteren af Ny Alliance (alias Liberal Alliance) sig ind i Det Konservative Folkeparti. Det blev de konservative fjolse så benovede over, at de i august 2009 gav ham jobbet som integrationsordfører. Efter ganske kort tid gik det naturligvis galt. På sommergruppemødet i august måned proklamerede Khaderstrofen og kavalergangen i skøn forening, at niqab og burka (islamisk klædedragt til kvinder) skulle forbydes i Danmark. Det chokerede alle. Burkaen bæres af maksimalt 150 muslimske indvandrerkvinder. I 2004 foreslog Dansk Folkeparti, at det muslimske hovedtørklæde skulle forbydes. Men ifølge de konservative ville dette være i direkte modstrid med både Grundloven og de europæiske menneskerettigheder. Nu kom partiets ledelse pludselig med et lignende forslag. I tiden inden offentliggørelsen af forslaget havde Khaderstrofen over for to journalister fra Jyllands-Posten foreslået et endnu skrappere forbud. Burkaer skulle forbydes helt ind i folks private hjem. De to journalister ringede herefter til den konservative ledelse på Christiansborg. De ville høre, om den skrappe udmelding virkelig kunne være rigtig. Khaderstrofen fortrød efterfølgende sine ord. I Venstre opstod der en taktisk krise. Forslaget var naturligvis vanvittigt. Man kan ikke lovgive om klædedragt. Folk må klæde sig, som de vil. Det siger sig selv. Skulle bilags-Lars nu afvise forslaget og dermed gøre regeringspartneren og kavalergangen til grin? Telefonerne glødede. Der blev hvisket og tisket bag lukkede døre. Men de konservative stod ved forslaget. Så måtte bilags-Lars krybe til patten. Man enedes om at nedsætte et »burka-udvalg«. En syltekrukke, som skulle analysere de juridiske aspekter - og forhåbentlig få journalisterne og befolkningen til at glemme sagen. Men sådan gik det ikke. I januar 2010 var den såkaldt videnskabelige rapport fra Københavns Universitet færdig. Den blev straks gjort hemmelig af »madpakkeministeren« (velfærdsministeren). Og hvorfor nu det? Fordi forskerne havde skrevet 54 sider med totalt nonsens. De havde ringet til en professor og en imam i Odense. De havde spurgt nogle muslimske kvinder. Hvor mange går i burka? Og så havde de gættet sig til, at kun 0,15 pct. af muslimske kvinder i Danmark går tilslørede. Formentlig mellem 150 og 200. De fleste skulle være danske konvertitter. Samtlige ministerier og en række styrelser havde været indblandet. I Skov- og Naturstyrelsen havde man svaret, at man har haft problemer med at identificere natursyndere pga. jæger- eller soldatertøj. Kulturministeriet svarede, at en burka ville besværliggøre en skuespillers arbejde. Erhvervsministeriet påpegede, at billed-ID er et krav for festfyrværkere. Man havde planlagt studieture til London, Paris og Holland. Der var afsat 500.000 kr. til den komiske rapport. Den kom til at koste ca. 300.000 kr. Den 17. september 2009 trak de konservative forslaget tilbage. Jurister i Justitsministeriet havde vurderet, at det ville være i strid med Grundloven og de europæsike menneskerettigheder. Hermed fremstod de konservative politikere som en flok håbløse amatører. Alle grinede. Hvordan kunne et parti, som besad justitsministerposten og vicestatsministerposten, lave sådan en brøler. Det tåbelige forslag skulle være Khaderstrofens svendestykke. Nu havde han gjort alle konservative til grin. Den 28. januar 2010 skrottede VK-regeringen endelig forslaget om forbud mod burkaer. Den vanvittige konservative tabersag havde nu kostet skatteyderne flere millioner kr. Khaderstrofen var straks fremme i medierne. »Jeg betragter det som en konservativ sejr.....« - udtalte han. Alle standsede op og måbede. Herefter blev der grinet. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! En konservativ sejr. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Private firmaer og offentlige myndigheder har ret til at lave regler om ansattes klædedragt i arbejdstiden. Men politikerne kan ikke bestemme og lovgive over befolkningens klædedragt i øvrigt. Det ved enhver idiot - bortset fra de konservative fæhoveder. Muslimske kvinder og alle andre religiøse platugler må iklæde sig de mest tåbelige anordninger. Det er deres egen sag. Burka-sagen er endnu et bevis på konservative politikeres håbløse inkompetance. Før indmeldelsen i bambipartiet forsøgte Khaderstrofen sig hos Venstre. Men de ville ikke røre ham med en ildtang. Det var klogt. Ved folketingsvalget den 15. september 2011 smed vælgerne ham helt ud af Folketinget. Naturligvis. Gjorde nar af svensk udenrigsminister I juli 2010 udeblev den danske konservative udenrigsminister (kavalergangen) fra et ministerrådsmøde i EU, hvor man blandt andet vedtog nogle af de hidtil skrappeste sanktioner mod Iran. Ialt 21 udenrigsministre fra andre EU-lande deltog i mødet. Eksempelvis den svenske minister Carl Bildt. Han afbrød sin sommerferie i Kroatien for at møde op. Kavalergangen tog i stedet på ferie i Italien. Det vakte stor kritik i medierne. Khaderstrofen prøvede ynkeligt at forsvare hende ved at gøre nar af Carl Bildt og Sverige. Han skrev på Facebook: »Hvorfor rejser den svenske udenrigsminister Bildt som en besat? Er han raget uklar med sin kone? Eller kan han ikke holde ud at være i Sverige? Og det kan man jo godt forstå......« Når katten er ude, leger musene som bekendt på bordet. Alle de konservative chefer havde travlt med at nyde sommerferien 2010. Khaderstrofen var således alene hjemme. Den chance benyttede han til at kvaje sig. I øvrigt blev han i sommeren 2010 mere og mere brun i ansigtet - især omkring næse og mund. Og hvorfor nu det? Fordi han var begyndt at slikke ferie-Lene i rø...!!! Bambi, økonomi- og erhvervsminister og vicestatsminister 2001-2008 Bambi Den skøjtende Bambi er politimand af uddannelse - deraf øgenavnet Bendt Betjentsen. Han startede sin politiske karriere som lokalpolitiker i Odense Byråd i 1990. I 1994 kom han i Folketinget for det Konservative Folkeparti. Den 5. august 1999 blev Bambi Bendt formand for partiet. Efter folketingsvalget den 27. november 2001 blev han økonomi- og erhvervsminister samt vicestatsminister i VK-regeringen. Disse poster bestred han frem til den 9. september 2008, hvor han til alles overraskelse og uden noget forvarsel pludselig trådte tilbage som minister. Hvorfor forlod Bambi ministertaburetten i utide allerede som 54-årig? Den officielle forklaring lød på et længe planlagt generationsskifte. Det er naturligvis løgn. Der er ikke tale om et generationsskifte i en alder af kun 54 år. Svaret er i virkeligheden ganske enkelt. I juni 2008 afslørede Jyllands-Posten og Ekstra Bladet et omfattende misbrug af ministerbilen til golf- og jagtture betalt af erhvervslivet (læs nedenfor). I stedet for at passe sit vellønnede arbejde i Folketinget dalrede han rundt med jagtgevær og golfkøller. Afsløringerne kom som et totalt shock for den »pæne mand«. Han ventede nogle måneder for at lade sagen falde til ro. Herefter smed han håndklædet i ringen. I oktober 2008 tildelte kongehuset ham Kommandørkorset af 1. grad som et plaster på såret. Søndag den 7. juni 2009 blev Bambi valgt ind i Europaparlamentet. Det er efterhånden blevet kotyme for alle afdankede og ubrugelige danske politikere. Derfor trak han sig helt tilbage fra folketingsarbejdet - på trods af at han stadig fik løn som folketingsmedlem. Ministerlønnen på 1.285.545 kr. om året frem til år 2011 gav han således ikke afkald på. Den talende kavalergang (som flygtede ud af justitsministeriet) overtog hans poster i VK-regeringen. Straks efter den vanærende ministeraftrædelse i 2008 gik Bambi i gang med at rage fede ben til sig. I 2009 var det blevet til: Efter tiltrædelsen i EU forsvandt Bambi fra jordens overflade. Man hverken så eller hørte noget til manden. I april 2010 blev han eftersøgt i Ekstra Bladet. Efter nogen tid gav han livstegn fra sig. »Jeg er egentlig ikke interesseret i at tale med Ekstra Bladet.....« - udtalte EU-Bambi. I oktober 2010 blev en ferieglad Bambi set på Madeira sammen med 249 andre EU-politikere. De var på en tre dages studietur i »besparelser«. Det kostede ca. 10.000 kr. pr. deltager svarende til ca. 2,5 millioner kr. Det er ikke løgn.
Den sure Bambi Onsdag den 13. december 2006 Bambi på den sorte EU-liste Corporate Europe Observatory (CEO) har igennem 10 år lavet analyser om lobbyvirksomhed i EU-systemet. Eksempelvis holder de øje med, om erhvervslivets lobbyisme påvirker EU-lovgivningen. I maj 2011 havde CEO lavet en liste over problematisk bijobberi hos EU-politikere. Det viste sig, at hver tredje danske EU-politiker havde problematiske bijobs. Spørgsmålet er, om en politiker kan modtage betaling fra en privat erhvervsvirksomhed, som vedkommende politiker skal lovgive om. Og hvem stod øverst på listen? Det gjorde Bambi. Pr. 2011 modtog Bambi over 500.000 kr. årligt i bestyrelseshonorar fra danske rederier. I perioden 2009-2011 fik han 2-300.000 kr. årligt i honorar fra rederiet J. Lauritzen. Desuden bestred han betalte bestyrelsesposter hos Esvagt (Mærsk) og shippingfirmaet Seamall i Svendborg. I EU kæmpede Bambi for at Canada ikke skulle opbygge et skibsregister (kilde: B.T., maj 2011). Hvilket mærkeligt sammentræf. Bambi skøjter på EU-isen. Bambi forgyldte Mærsk Den 8. juli 1962 solgte Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre rettighederne til olieudvinding i Nordsøen til Mærsk Mc-Kinney Møller for 40 kr. Efterfølgende skovlede A.P. Møller-Mærsk A/S milliarderne ind i kassen. Aftalen var så lukrativ, at han genforhandlede rettighederne med Schlüter-regeringen i firserne 10 år før den gamle aftale udløb. På denne måde fik andre oliefirmaer ikke mulighed for at konkurrere og underbyde prisen på udvindingen. Dermed gik statskassen glip af milliarder af kroner i skatteindtægter fra olien. Til gengæld støttede Mærsk Det Konservative Folkeparti med et ukendt millionbeløb. I 2003 genforhandlede Mærsk, SHELL og Chevron (DUC; Dansk Undergrunds Consortium) aftalen med VK-regeringen under ledelse af erhvervs- og økonominister Bambi (K). Så gik det galt igen. Rigtigt galt. DUC mødte op til forhandlingerne med en hær af eksperter og jurister. Bambi medbragte et par støvede embedsmænd fra ministeriet. Sådan ønskede Mærsk aftalen forhandlet for at undgå for meget presseomtale. Og på det afgørende møde sent om natten glemte Bambi at tage højde for opjustering af olieskatten ved fremtidige stigninger i oliepriserne. DUC fik dermed for stor en andel af gevinsten ved stigende priser. I 2003 var prisen for en tønde olie 28 dollar. Få år efter kostede en tønde 143 dollar. I 2010 var prisen 71 dollar. På grund af den indgåede aftale gik statskassen glip af ca. 75 milliarder kr. i olieskatteindtægter i perioden (beregninger lavet af CONCITO). Og ikke nok med det. Bambi lod sig narre til at binde aftalen i 40 år frem til år 2043. Hvis en kommende regering forhøjer olieskatten, så skal DUC kompenseres krone for krone. Folketingets Energiudvalg blev præsenteret for totalt uoverskuelige tal og oplysninger om aftalen. Derved blev kritik og eventuelle justeringer gjort praktisk talt umulige. I hast blev aftalen godkendt af VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. I øvrigt blev bambi narret til at acceptere en såkaldt »carry back«-ordning for den fremtidige afmontering af boreplatformene. Ifølge den gamle aftale skulle oliefirmaerne selv betale udgifterne til oprydning, når olieforekomsterne slipper op. Naturligvis. Efter at have tjent milliarder af kroner på en meget favorabel olieaftale skulle DUC selv finansere nedtagning af platformene. Men efterhånden tørrer boringerne ud. Så nu var opgaven for DUC at slippe for den udgift. Bambi indgik aftale om at lade statskassen (skatteyderne) betale 62 pct. af udgifterne til oprydning svarende til ca. 29 milliarder kr. En fantastisk aftale for oliefirmaerne og Mærsk. I 2003 ønskede Socialdemokraterne en eksperthøring af aftalen. I Norge deler staten og oliefirmaerne gevinsten forholdsmæssigt ved stigende oliepriser. Men det afviste VK-regeringen og Bambi. Danske økonomiske vismænd advarede regeringen om, at man ville komme til at fortryde aftalen. Men Bambi ville ikke lytte. Og hvorfor nu det? Fordi han blev belønnet med en bestyrelsespost hos A.P. Møller-Mærsk. Og partiet fik en masse dejlige millioner. Men skatteyderne blev snydt. I den grad. »Der er tale om en økonomisk skandale af hidtil uset omfang......« - udtalte en cheføkonom i tænketanken CONCITO i 2011. Bambi »the deer hunter« var ikke at træffe for en kommentar. Han var nok travlt beskæftiget med »erhvervsgolf og erhvervsjagt«!!!! Bambi kostede Danmark 75 milliarder kr. i skatteindtægter Bambi the deer hunter I oktober 2011 havde filmen »Ambassadøren« premiere i 52 danske biografer. I filmen fører en dansk journalist sig frem i Den Centralafrikanske Republik som en samvittighedsløs diplomat med hensigt om at afsløre korruption og magtmisbrug. Til det formål måtte han rejse til Portugal for at få et falsk diplomatpas af en fhv. lejesoldat (Colin Ewans). I filmmagasinet EKKO bragte man et uddrag af hans dagbog om filmen. »Do you know Bendt Bendtsen?« - spurgte han Colin Ewans. »Yes, he is so great, we call him The Deer Hunter......« - svarede lejesoldaten. Det viser sig, at Bambi rejser til Portugal for at gå på bukkejagt med Ewans (kilde: B.T.). Så fik vi forklaringen på Bambi´s forsvindingsnumre. Bambi ville afskaffe folkepensionen I juni 2009 blev Bambi valgt ind som parlamentsmedlem i EU. Herefter forsvandt han fra jordens overflade. Ekstra Bladet eftersøgte ham forgæves i flere måneder. Men manden var væk. Sporløst forsvundet. I juni 2010 poppede han pludselig frem fra sit hemmelige skjul. Som et spøgelse ud af mørket. Nu havde han fået en god idé. I Børsen gav han udtryk for, at folkepensionen skal afskaffes for velhavende pensionister med privat årlig pension over 500.000 kr. Kun de svageste skal have pension. De naive børn i KU (Konservativ Ungdom) gav ham ret. Med andre ord. Bambi mener, at folk skal straffes for at have sparet egne penge op til pension. Folkepensionen skal reserveres til de mennesker, som har brugt alle pengene. Udtalelserne kom på det værst tænkelige tidspunkt. I meningsmålinger stod partiet til kun syv pct. i vælgertilslutning efter partilederens badeferie på Mallorca (læs: ferie-Lene). Virkelig genialt. Den skøjtende Bambi overgik sig selv på isen. Det skøre indfald blev straks skudt ned af regeringspartneren Venstre. Folkepensionen koster samfundet ca. 80-100 milliarder kr. om året. Den gives ved det fyldte 65 år. Den består af et fast månedligt grundbeløb på 5.448 kr. samt et pensionstillæg på 5.658 kr. for enlige og 2.735 kr. for gifte og samlevende. Tillæget reduceres ved evt. arbejdsindtægt. De svagest stillede har ret til den såkaldte ældrecheck samt mulighed for at søge om boligtilskud, varmetilskud mv. Pengene er skattepligtige. Den falske titel I årevis smykkede Bambi sig med titlen »Højere Handelseksamen i Regnskab og Driftsøkonomi« på sit CV. Men titlen var falsk. Det afslørede B.T. i december 2009. Sandheden er, at han under sit arbejde som politibetjent i 1998 bestod to enkeltfag på et aftenkursus på Tietgenskolen i Odense. Efter den pinlige afsløring ændrede han sit CV - selv om han ikke mente, at han havde gjort noget forkert!!!! Ak ja. Det er ikke let at være Bambi. Isen er glat. Motorcyklen I juni 2009 blev Bambi valgt ind i Europaparlamentet for Det Konservative Folkeparti. Det er kotyme for afdankede politikere, som har opbrugt kvajekvoten. Under valgkampen købte han en brugt BMW-motorcykel (R 1200 Adventure) årgang 2008 for 205.000 kr. på et MC-show i Bella-Centret den 13. februar 2009. Det var 37.000 kr. under nyprisen. Til gengæld stillede han op i BMW-dragt foran pressen og i TV2´s Go´morgen Danmark. Den billige motorcykel skulle bruges til reklame under valgkampen. Bambi ville køre 6.000 km. rundt i 18 EU-lande på 20 dage. Men det blev aflyst i sidste øjeblik. Bambi var bange for at få negativ omtale af omstængighederne omkring købet. Hvorfor fik han motorcyklen så billigt? Tjah. Det viste sig, at den tidligere ejer var ingen ringere end bestyrelsesformanden i den krakkede Roskilde Bank!!! Læs: Roskilde Bank Bambi fik enestuen Lørdag den 27. juni 2009 blev Bambi akut indlagt på hjerteafd. B2 på Odense Universitetshospital pga. af et ildebefindene. Senere samme dag blev han udskrevet. Ved indlæggelsen blev han lagt ind på en enestue. En ældre mand, som var indlagt for en blodprop, blev i al hast fjernet fra enestuen og lagt ind på en firemandsstue (kilde: Ekstra Bladet). Tjah. Der er forskel på folk. Bambi som livvagt I 1990´erne var Bambi i sin egenskab af politibetjent livvagt for kongehuset og flere ministre i sammenlagt otte år. Det holdt han op med af en ganske specifik årsag. Den 28. oktober 2008 afholdt han et foredrag for garderforeningen i København. Og da udtrykte han, at han ophørte med jobbet som livvagt, »idet han ikke ønskede at stå i vejen for en kugle, der var beregnet for en socialdemokrat.....« (kilde: B.T. maj 2009). Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Den Bambi. Limousinen Den 5. marts 2005 lejede Bambi en limousine til at køre sig fra en amtsgeneralforsamling på Hotel H.C.Andersen i Odense til flere private arrangementer. Kl. fem om morgenen sluttede turen i Køge på Sjælland. Regningen på 8.800 kr. for den private kørsel blev sendt videre til Økonomi- og Erhvervsministeriet. I 2006 opdagede man den mærkelige regning fra »Capital Limousine Service« i ministeriet. Den blev herefter sendt videre til betaling hos Det Konservative Folkeparti. Og til sidst måtte Bambi selv til lommerne og afregne de 8.800 kr. (kilde: B:T.). Ja, ja. Den Bambi. Vi forstår godt, at han tog sit gode tøj og forlod ministeriet. Ellers var han formentlig blevet smidt ud. Lånebilerne I marts 2009 kom B.T. på sporet af en sag om gratis udlån af feriebiler til Bambi. Han afviste at kommentere sagen. Dagen efter valgte han dog frivilligt at gå til skattevæsnet og anmelde, at han i 2003 og 2006 lånte en såkaldt Multivan kvit og frit af SMC-biler til en 14-dages ferierejse sydpå. Bilerne blev udlånt via den tidl. formand for de Konservative i Birkerød. Han er storaktionær i SMC-Biler. Værdien af udlånene beløber sig til ca. 68.000 kr. Og det er skattepligtigt. Også for en minister. En skærpende omstændighed ved sagen er, at samme udlåner af bilerne også var leverandør af ministerbil til Bambi i 2004 og 2006. Og på dette tidspunkt valgte Bambi hans bilmærke VW-Phaeton i stedet for BMW. Det hele lugter således af vennetjenester og råddenskab. SKAT regnede lidt på arrangementet. Det endte med, at Bambi måtte betale skat af 27.000 kr. Tre år for sent. Ak ja. Den lille uskyldige Bambi. Bambi straffet for brud på våbenloven Da Bambi i 2007 netop returnerede til København fra Korea, sendte han sin ministerchauffør på en 340 km. køretur til Fyn for at hente nogle småting. En våbenkuffert med et jagtgevær blev eksempelvis placeret i bagagerummet. Og det er ulovligt ifølge våbenloven. Chaufføren havde nemlig ikke nogen våbentilladelse. I maj 2009 gav episoden Bambi en bøde for brud på loven på ca. 4.000 kr. Ganske utroligt. Bambi er politimand af profession. Man skulle tro, at han havde bare et minimalt kendskab til lovgivningen om våben. I oktober 2009 opstod der mistanke om endnu flere forbrydelser. Den tidligere partiløse borgmester i Hørsholm havde i e-mails til Fyns Politi antydet, at Bambi i op mod 80 tilfælde havde begået brud på våbenloven. To tidligere ministerchauffører skulle have været indblandet i ulovlig transport af hans jagtriffel. Bambi skulle talrige gange have bedt dem om at transportere sit jagtgevær i ministerbilens bagagerum. Han skulle mange gange have opbevaret geværet i et uaflåst rum på ministerkontoret. Og geværet skulle have ligget og flydt i lejligheden i København. Politiet nægtede i første omgang at tage sig af sagen (Bambi er jo tidl. politimand). Men de måtte starte en efterforskning efter ordre fra Statsadvokaten. Medierne begyndte at snakke om fængselsstraf. Bank- og finanskrisen I 2008 var den danske finanskrise / bankkrise en realitet. 13-15 forskellige banker med inkompetente ledelser gik på røven. I september 2010 skete det samme for den færøske storbank Eik Bank. De største banker mistede hundredevis af millioner af kroner. Langsomt sivede krisen igennem til befolkningen med vanskelige økonomiske vilkår for virksomhederne. Det blev sværere at låne penge. Kort og godt gik krisen ud på, at bankerne i blind og hysterisk grådighed havde udlånt for mange penge til plattenslagere og obskure ejendomsspekulanter over en årrække. I et naivt forsøg på at score hurtige penge på de stigende ejerboligpriser. Det samme skete for mange udenlandske banker - eksempelvis i USA. Men enhver fest har en ende. Så røg de mest inkompetente bankfolk på røven. Det siger sig selv. Gennem en periode på 30 år overtog en bankdirektør stille og roligt magten i den 124 år gamle Roskilde Bank. Han ansatte medgørlige og ukritiske bestyrelsesmedlemmer. Gav dem mindre og mindre information om bankens forretninger. Til sidst pålagde han dem tavshedspligt stik imod alle regler. I 1997 afslørede en intern revisor-rapport, at direktøren styrede, hvem der skulle vælges til bestyrelsen. Rapporten blev sendt til Finanstilsynet i 1998. Men de reagerede ikke. Den enevældige direktør og bestyrelsen tildelte sig selv et aktieoptionsprogram. På et tidspunkt havde direktørens aktier en værdi på 135 millioner kr. Bankens penge blev ukritisk og uden sikkerhed udlånt til risikabel ejendomsspekulation. De ti største låntagere skyldte banken ca. fem milliarder kroner i 2008. En kreds af smarte låntagere snød banken og købte og solgte ejendomme til hinanden til overpris. Og så gik det galt. I august 2008 krakkede banken med en negativ egenkapital på ca. 2,5 milliarder kr. Lige inden krakket nåede direktøren at realisere sine aktieoptioner svarende til ca. 30 millioner kr. To andre bestyrelsesmedlemmer solgte deres aktier for hver 12,5 millioner kr. Man opfordrede bankens kunder til at låne penge til køb af aktier i banken. Det var der så nogle almindelige småsparere, der gjorde. Da offentligheden fik mistanke om problemer i banken, pyntede bankledelsen på virkeligheden. Der var absolut ingen grund til at sælge sine bankaktier eller hæve sine penge. Men det var løgn. Da næsten alle pengene var tabt, kom Finanstilsynet på banen. Den rige direktør med millionvilla med udsigt over Roskilde Fjord og stor sejlbåd i havnen blev afsat. Det samme gjorde bankens bestyrelse. Fem ansatte i kreditafdelingen blev fyret. Man forsøgte forgæves at sælge fallitboet. Men ingen ville røre det med en ildtang. På en ekstraordinær generalforsamling blev banken omdøbt til »Selskabet af den 1. september 2008«. Bankens tidligere ledelse blev desuden politianmeldt af en far, som tabte sine børns konfirmationspenge i krakket. Den 4. september 2008 stillede VK-regeringen økonomisk garanti for banken via Nationalbanken (læs: skatteyderne). Efterfølgende blev den overtaget af Nordea, Sparbank Nord og og Arbejdernes Landsbank. De betalte 550 millioner kr. for 21 bankfilialer. Desuden overtog de udlån for 10 mia. kr. samt mere risikable udlån på 16-18 mia. kr. Hvis disse penge ikke bliver tilbagebetalt, så kommer Nationalbanken til at betale. Aktionærerne tabte de fleste af deres penge. Ejendomsspekulanter og diverse svindlere gik på røven. I oktober 2009 viste det sig, at nedskrivningerne i banken rundede 10 milliarder kr. Det betyder, at hver dansker skal betale 2.000 kr. i ekstraskat for at redde banken ud af et tab på ca. 4,5 milliarder kr. Bankfolkene havde luret politikerne. Naturligvis. Krakket hos Roskilde Bank var startskuddet på den danske bankkrise. I løbet af de følgende 2-3 år gik 13 banker på røven. VK-regeringen oprettede herefter Finansiel Stabilitet og de såkaldte fire »hjælpepakker« til de øvrige banker med baggrund i krisen. Pakkerne indebærer, at bankerne selv garanterer for et milliardbeløb mod at få staten til at garantere for alle indlån og bankindskud ud over dette beløb. Skatteyderne skal altså til lommerne, hvis bankerne »ryger på røven« over dette milliardbeløb. Hvorfor skete alt dette under økonomi- og erhvervsminister Bambi? Det er ganske logisk. Han var nemlig øverste politiske chef for det inkompetente Finanstilsyn. Og her ligger hunden begravet. Igen og igen beviser dette håblyse tilsyn sin ineffektivitet. Højtlønnede selvhøjtidelige mappemænd sidder og hygger sig for skatteydernes penge. Ulovlighederne foregår lige under deres næser. Men intet sker. Naturligvis ikke. Jagt- og golfkammeraterne skal beskyttes. Bambi brugte ministerbilen til formålet (læs nedenfor). I september 2008 overtog ferie-Lene problemerne og jobbet fra Bambi. Han kunne ikke mere. I august 2010 vedtog foklketingets partier (undtagen Enhedslisten) en lov, hvorved bankdirektører højest kan få 25 pct. af deres løn i aktieoptioner mod tidligere 50 pct. Læs desuden: Amagerbanken I øvrigt var Bambi med til at vedtage lovforslag no. 177 om forslag til lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. den 4. juli 2003. Den åbnede op for de såkaldt afdragsfrie lån. Nu kunne man optage lån til køb af fast ejendom ved bare at betale renterne. Herefter eksploderede huspriserne. Og danskerne blev verdens mest forgældede folk med 1.000 milliarder kr. i lån. I 2013 startede et veritabelt korstog for at få folk til at droppe disse lån. Bank- og finanskrisen opstod på grund af inkompetente grådige bankfolk i de involverede lande. Nu skulle skatteyderne så yde socialhjælp til tumperne. Som tak lukkede bankerne ned for låntagning og kreditter til almindelige mennesker. Danske Bank gik i spidsen ved at indføre abonnement til kunder med indestående under 750.000 kr. Læs: Abonnement hos Danske Bank Jagtinvitationerne I sin ministertid modtog Bambi betalte jagt- og golfture fra det private erhvervsliv i mindst 30 tilfælde. Det afslørede B.T. i marts 2009. Flere af arrangementerne varede i flere dage. Værdien af gaverne beløber sig formentlig til mindst 300.000 kr. Hørsholms borgmester politianmeldte ham efterfølgende for bestikkelse. I perioden 12-14 juni 2006 deltog Bambi og forsvarsminister Rambo i en tredages jagttur i HEDESELSKABETS skovområde i Letland. De overnattede på et pensionat i skoven. Desuden blev de bespist på det luksuriøse Hotel Baltic Beach i Riga. De skydeglade ministre påstår, at de selv betalte flybilletten (kilde: Berlingske, marts 2009). Folketingets Ombudsmand efterforsker nu de mystiske jagtinvitationer. Bambi misbrugte ministerbilen Der gælder helt klare regler for kørsel i ministerbiler. Ifølge finansministeriets cirkulære nr. 9304 af den 16. juni 2003 må statens ministerbiler ikke anvendes til formål, der er tjenesten uvedkommende. Selv den dummeste politiker burde kunne forstå den besked. Men ak nej. Søndag den 22. juni 2008 afslørede morgenavisen Jyllands-Posten, at økonomi- og erhvervsminister Bambi systematisk har misbrugt ministerbilen groft til privat kørsel. Avisens dokumentation stammer fra aktindsigt og oplysninger fra ministerens tidligere privatchauffør gennem seks år. Nogle enkelte eksempler nedenfor: Adskillige lignende ture skulle være kørt til forskellige sygehuse. I flere tilfælde bad Bambi chaufføren sætte sig af flere hundrede meter før sygehuset - så ingen fattede mistanke. Den 46-årige privatchauffør beklagede sig ifølge Jyllands-Posten adskillige gange til ministeren og ministeriet over de mange uregelmæssigheder med ministerbilen og bruddene på 11-timersreglen. Bambi var klar over, at den var gal. Under valgkampen i november 2007 tilbød han chaufføren tre års løn som aftrædelsesordning. Det skulle tjene som kompensation for de mange regelbrud. »Du har gjort mig mange tjenester. Og vi to har lavet mange ting, som vi nok ikke burde have gjort......« - udtalte Bambi ifølge avisen til chaufføren. Men pengene kom aldrig til udbetaling. I stedet blev chaufføren i marts 2008 fyret fra økonomi- og erhvervsministeriet. Man truede ham endog med politianmeldelse, hvis han videregav fortrolige oplysninger. Men det blev naturligvis ikke til noget. Man var bange for at få endnu flere skeletter trukket ud af skabene. Jyllands-Posten søgte om aktindsigt i ministerens kalender i maj 2008. Forinden havde de underhånden modtaget den originale kalender. Da den blev udleveret til avisen fra ministeriet i juni måned, viste det sig, at embedsmændene i 86 tilfælde havde lavet ændringer og tilføjelser. På denne måde fremstod kørsel til private arrangementer pludselig som erhvervsmæssig kørsel. Og dette kunne ministeriet ikke dokumentere i de efterfølgende måneder. Invitationerne fandtes simpelt hen ikke. Ministeriet skrev desuden til avisen, at tilføjelserne i kalenderen var helt i overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands praksis. Dette var ikke i overensstemmelse med sandheden. Det indrømmede man halvhjertet i september 2008. Ifølge flere eksperter skulle fremgangsmåden være i lodret strid med forvaltningsloven - altså klart ulovlig. Ifølge loven skal offentlige dokumenter udleveres som autentisk materiale. Ellers kan man ikke stole på aktindsigten. Da VK-regeringen opdagede, at Jyllands-Posten var i gang med at efterforske sagen mod Bambi, udkom der pludselig nye retningslinjer for brug af ministerbiler den 10. juni 2008. Ifølge statsministeriet er en minister altid i tjeneste, hvorfor det kan være nødvendigt at bruge ministerbilen. Ægtefæller må afhentes af bilen under særlige begivenheder. Og bilen må bruges til en familiefest, hvis der pågår vigtige forhandlinger eller andre kritiske forløb, hvor ministerens tilstedeværelse hurtigt kan blive påkrævet. Den nye vejledning blev præsenteret som en sammenfatning af gældende sædvaner på området. Flere eksperter betegnede det som et forsøg på blåstempling af ministerbilens brug med tilbagevirkende kraft. Befolkningen har nu været vidne til plattenslageri på højeste politiske niveau. Landets vicestatsminister blev taget i at misbruge skatteydernes penge. Herefter forsøgte alle platuglerne at redde hans røv. Bambi burde opføre sig som et ærligt mandfolk og tilbagebetale de penge, som han ifølge reglerne skylder i skat. Han misbrugte formentlig ministerbilen for 200.000-250.000 kr. Det burde SKAT naturligvis kigge på. Det gjorde de ikke. De lod Bambi spænde skøjterne på, så han kunne tage sig en tur på isen. Huu hej, hvor det går. Tirsdag den 9. september 2008 tog han konsekvensen af de alvorgelige afsløringer. Han gik af som partileder og flygtede over hals og hoved ud af ministeriet. Den talende kavalergang og daværende justitsminister overtog jobbet som erhvervs- og økonomiminister samt partileder. Læs i øvrigt mere om ministerbiler under: Privilegier Bambi misbrugte ministerbilen til gratis jagt og golf I juni 2008 fik Ekstra Bladet aktindsigt i økonomi- og erhvervsministerens kalender i perioden 2003-2008. Det viste sig, at Bambi i adskillige tilfælde havde brugt ministerbilen til transport til middage, jagt og golf. Embedsmændene i ministeriet havde i strid med forvaltningsloven rettet i kalenderen, før den blev udleveret til avisen. Ord som »privat«, »jagt« og »golf« var blevet rettet til »erhvervsmiddag«, »erhvervsjagt« og »erhvervsgolf«. Den 18. marts 2009 bad ombudsmanden om en redegørelse. Det tog ministeriet to måneder at lave denne. Det viste sig, at Bambi i perioden 2001-2008 havde deltaget i ikke mindre end 25 gratis golfrejser og 23 gratis jagtture. Han påstod efterfølgende over for Folketinget og pressen, at han var blevet inviteret af diverse erhvervsvirksomheder i sin egenskab af minister. Dermed forsøgte han at retfærdiggøre brugen af ministerbilen. Men hvis det er rigtigt, så forbrød han sig også mod straffelovens paragraf 144 om bestikkelse. En folketingspolitiker må nemlig ikke modtage gaver for mere end prisen på en flaske vin. Og de mange golf- og jagtture har en værdi på omkring 250.000 kr. Nogle af de involverede erhvervsvirksomheder fortalte, at de udelukkende havde inviteret Bambi som privatperson. Noget tyder altså på, at han forsøgte at lyve sig ud af misbruget af ministerbilen. Han havde bare ikke tænkt på, at han i begge tilfælde havde brudt forvaltningsloven. Ak, ja. Den »stakkels« Bambi. Nogle eksempler nedenfor: Bambi og erhvervsministeriet har nu opfundet helt nye udtryk. »Erhvervsgolf« og »erhvervsjagt«. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvad med »erhvervsdruk«? »Erhvervsbesøg på stripbar«. Eller »erhvervsferie på Hawaii«? Mulighederne for at misbruge skatteydernes penge og rage til sig er utallige med ministeriets nye »erhvervsfilosofi«. I 2009 blev Bambi valgt ind i EU-parlamentet. Så kunne han dyrke »EU-golf«, »EU-jagt« og »EU-rejser«. Hvorfor overholder politikerne ikke de regler, som de selv har været med til at lave? Svaret er enkelt. De er nogle plattenslagere. Gratis wienerbrød Ifølge Ekstra Bladet den 15. juni 2008 betaler skatteyderne wienerbrødet til de konservative politikeres fredagsmøder på Christiansborg. I perioden 2001-2008 kostede det statskassen ca. 150.000 kr. »Sådan vil vi også gøre det i fremtiden. Socialdemokraterne gjorde det også, da de sad i regering......« - udtalte Bambi. Æv bæv. De andre gjorde det også. Derfor vil vi også have lov til at misbruge skatteydernes penge. KU er utilfreds med Bambi I medierne den 14. marts 2007 udtrykte Konservativ Ungdom (KU) deres utilfredshed med Bambi (alias hr. 10 procent). De ønskede ham udskiftet med en ny og stærkere leder. Den 16-18 marts 2007 afholdt KU landsråd på Dalum Landbrugsskole i Odense. En anonym afstemning viste, at 93 stemmer svarende til 66 pct. ønskede justitsministeren - Kavalergangen - som leder mod 48 stemmer til miljøministeren. Bambi tolkede utilfredsheden som et mediestunt. En samtidig meningsmåling viste en vælgertilslutning til partiet på kun 8,7 pct. svarende til en tilbagegang fra 18 til 15 mandater (kilde: Politiken). Og vi tolker det således, at Bambi igen har taget skøjterne på. Se mig. Se mig. Huuh hej, hvor jeg skøjter hen over isen. VL-gruppe 61 De såkaldte »virksomhedsledergrupper« består overvejende af topfolk fra erhvervslivet. Ledere fra de offentlige myndigheder kan også opnå medlemsskab. Statsministeren (V) har kraftigt opfordret sine ministre til kun at være passive medlemmer af den slags broderskaber. Det er for at undgå inhabilitet og korruption. Men vicestatsminister Bambi er ligeglad. Han er medlem af den fynske VL-gruppe 61. Der sidder han og hygger sig med vennerne fra erhvervslivet. De er glade for, at han er erhvervsminister. Vi siger velbekomme. Læs iøvrigt: Netværket Bambi i reklamestunts Statsministeren (V) har gentagne gange opfordret sine ministre til ikke at optræde i reklamer for private firmaer. Men vicestatsministeren blæser på den ordre. I oktober 2006 optrådte han i en reklameavis for seks firmaer, der sælger typehuse. Avisen udkom i anledning af udstillingen BYGNYT. I avisens indledning kunne man se firmaernes logoer med et foto af ministeren samt en tekst, hvori han roser udstillingen. Avisen udkom i 125.000 eksemplarer på Fyn og Østjylland. Ministeren udtalte efterfølgende til gratisavisen 24TIMER, at han var blevet misbrugt. Den 31. oktober 2006 reklamerede ministeren igen. Denne gang kunne man se hans foto i en reklame for »Smokesolution« rygekabinetter i ERHVERVSAVISEN. Og nu følte den stakkels minister sig misbrugt igen. Og vi siger: Bambi skøjter på isen Iltapparatet Ifølge Jyllands-Posten skulle der i Erhvervsministeriet eksistere en departementschef under kælenavnet »iltapparatet«. Hvorfor nu det? Fordi Bambi ikke selv kan finde ud af tingene. Den højtplacerede embedsmand fortæller vice- og erhvervsministeren, hvad han skal sige og gøre. Vi tænkte det nok. Bambi får hjælp til at skøjte rundt på isen. Bambi og konen til OL 2004 Under OL i Athen i 2004 boede Bambi og konen på et trestjernet hotel i Athen i seks dage til 1.800 kr. pr. nat. Regningen blev betalt af DIF (Danmarks Idræts Forbund). På daværende tidspunkt var han økonomi- og erhvervsminister uden nogen som helst politisk berøringsflade med sport. Under opholdet i byen stillede den græske olympiske komité en limousine gratis til rådighed for parret. Bilags-Lars fra Venstre fik som indenrigsminister samme rejse. Begge nægtede at kommentere sagen over for medierne. B.T. afslørede i juli 2009 sagen efter aktindsigt. En lektor i forvaltningsret kaldte arrangementet »på kant med loven«. En minister må nemlig ikke modtage gaver i den størrelsesorden. Under alle omstændigheder skal der betales skat af værdien af gaven. Hvorfor betalte DIF for to ministres hotelophold? Det var for at smøre dem. Brian-Arthur fra Det Konservative Folkeparti fantaserede på et tidspunkt om at flytte OL til Danmark i år 2024. Det ville koste skatteyderne milliarder af kroner og forgylde DIF. Tjah. Bare man kradser lidt i overfladen, så vælter skeletterne ud af skabene. Bambi i boligproblem Erhvervs- og vicestatsministeren har folkeregisteradresse på slægtsgården Østergaard i Allesø ved Odense. Ministerarbejdet på Christiansborg kræver imidlertid en del ophold i København. Derfor lejede ministeren gennem en årrække en 70 kvm. stor lejlighed i ejendommen Sdr. Fasanvej 64-66/Magnoliavej 2-6 på Frederiksberg. Sidst i september 2006 overtog lejerne ejendommen på andelsbasis. Andelen på ministerens lejlighed er 35.000 kr. Når man fratrækker indskud og forudbetalt husleje, så kostede andelen kun 2.364 kr. Der var bare et problem. Ifølge andelsboligforeningens vedtægter kan man kun være medlem, hvis »andelshaveren benytter lejligheden til helårsbeboelse for sig og sin husstand, og tager lejligheden i brug som helårsbeboelse for sig og sin husstand«. Det betød, at Bambi skulle skifte folkeregisteradresse og flytte sin familie ind i lejligheden for at være andelshaver og beholde boligen. Ekstra Bladet kontaktede Bambi lørdag den 30. september. Han blev vred, da han blev gjort bekendt med vedtægterne. Han snerrede til journalisten: »Jeg har aldrig set de vedtægter. Jeg beklager, at jeg bor i København. Jeg beklager, at jeg bor på en slægtsgård på Fyn. Jeg beklager, at jeg har min folkeregisteradresse på Fyn. Er du så tilfreds«? Og vi beklager, at Bambi skøjter rundt og kvajer sig på isen. I øvrigt solgte han sin lejlighed i starten af 2008 med en fortjeneste på 210.000 kr. Gårdbutikken Hver sommer sælger Bambi selvdyrkede jordbær fra stalddøren på sin gård Østergaard på Fyn. Hver bakke koster 25 kr. I 2007 åbnede Bambi og frue en gårdbutik med salg af eksempelvis Hereford-kød, honning og grøntsager. Kartoflerne skulle være hyppet af selveste Bambi (kilde: B.T.). Vi går ud fra, at der bliver betalt skat af salget. Færdselsloven Bambi elsker at skøjte på isen. Den elsker også at bryde færdselsloven. Januar 2003 fulgte journalister fra TV2 efter ministerbilen. På motorvejen kørte Bambi 150 km/t hvor fartgrænsen var 110 km/t. Det er en overskridelse på 36 pct. svarende til en bøde på ca. 1500 kr. og et klip i kørekortet. Med 113 km/t kørte Bambi herefter ind på almindelig trafikvej, hvor fartgrænsen er 80 km/t. Endnu et klip i kørekortet. I den anledning bør man vide, at Bambi er politibetjent af profession. Heraf kælenavnet Bendt Betjentsen. Vi står altså med en ordenshåndhæver, der bryder færdselsloven. Kan man stole på den smilende skøjtende Bambi? Dankort-skandalen Dankortet blev introduceret den 1. september 1983. Man lovede befolkningen, at brugen af kortet ville være gratis. Bankerne lukkede herefter masser af filialer og sparede milliarder af kroner. I 2004 lavede bankerne en ny plan: Vi indsætter en lille sikkerhedschip i Dankortet og forlanger gebyr. Desuden opsætter vi en masse nye kortterminaler. I efteråret 2004 lod Bambi sig narre af gebyrgribbene i bankerne. Efter indførelsen af det nye chip-Dankort fik bankerne lov til at opkræve et gebyr på 50 øre pr. transaktion. Den 1. januar 2005 begyndte vi så at betale Dankort-dummebøder til bankerne. Gebyret blev anslået til at ville give bankerne en indtægt på 500 millioner kr. om året. Forretningerne vil ikke bruge de nye kortterminaler. Bankerne vil heller ikke. De er langsomme og behæftede med fejl. Den 6. januar 2005 kaldte Bambi forretningerne for »klynkere« på TV. Det vil forhåbentlig blive husket. Den 20. januar 2005 - 20 dage efter Dankortgebyrets indførelse - bekendtgjorde Bambi i TV: »hvis jeg er minister efter valget den 8. februar, så vil Dankortgebyret bortfalde«. Vi har nu set forestillingen: »Bambi på isen«. Statsministeren beordrede Bambi til at fjerne gebyret i ren og skær angst for at tabe valget. Bambi skøøøøjter rundt på isen Den 1. marts 2005 blev Dankortsagen afsluttet. Fra denne dato må forretningerne ikke længere opkræve gebyr hos kunderne. Bankerne og forretningerne skal deles om den årlige udgift på ca. 200 millioner kr. Vi siger tillykke til Danmark og tak til Ekstra Bladet. Fra den 1. juli 2005 må hyrevogne, hoteller og restauranter ikke længere opkræve gebyr på kreditkort udstedt i Danmark. De har hidtil opkrævet et gebyr på 0,75 pct. af beløbet. Hvad har vi lært af denne politiske cirkusforestilling? Vi har lært følgende:
Ulovlige prisaftaler Den 2. august 2005 lavede politiet og Konkurrencestyrelsen ransagninger hos flere af landets store VVS-firmaer på mistanke om mangeårige karteldannelser med prisaftaler. Det er ulovligt ifølge Konkurrenceloven og dermed strafbart. Det skulle have snydt forbrugerne for 1,5 milliard kr. VVS-direktørerne skulle have lavet et netværk med mobiltelefoner med taletidskort. Derved kan samtalerne ikke spores. Når store ordrer var i udbud, så ringede de og aftalte priserne indbyrdes og skiftedes til at tage ordrerne. Herved har de kunnet tage overpriser på op til 25 pct. Dette er åbenlyst strafbart ifølge konkurrenceloven. Ejeren af et VVS-firma, som ikke ville deltage i løjerne, blev interviewet på TV. Han var blevet truet af andre VVS-firmaer. Og dækkene på hans bil blev skåret op. VVS-branchen begår tydeligvis kriminalitet. Danmark har nogle af verdens højeste priser på alt med overpriser på 14-40 pct. på almindelige forbrugsvarer i forhold til andre EU-lande. Den væsentligste grund til dette er ulovlige bindende prisaftaler. Det foregår formentlig i de fleste private erhverv. Bøderne for ulovlighederne er så små, at det kan betale sig at bryde loven. Og politikerne gider ikke ruske op i de dovne embedsmænd i Konkurrencestyrelsen. Forbrugerne betaler. Hvorfor har Danmark de mildeste straffe i verden for disse ulovligheder? Man burde naturligvis idømme fængelsstraffe for disse forbrydelser? Vil Bambi være så venlig at tage skøjterne på og komme ud på isen? Vi venter spændt. Syltning af overtrædelsesregister I 2005 fik Erhvervs- og Selskabsstyrelsen besked af Datatilsynet om at forbedre beskyttelsen af data i det såkaldte »overtrædelsesregister«. Her registreres straffe og bøder til erhvervsdrivende med navn, adresse og CPR-nummer mv. Man havde opdaget, at disse data blev udvekslet med en vis lemfældighed. Eksempelvis kunne politifolk logge sig ind i registret via internettet uden kontrol med afviste login-forsøg. Dette burde kræve en digital signatur. Desuden blev der ikke brugt kryptering. I 2007 forsikrede man Datatilsynet om, at forholdene ville blive forbedret. Men i 2010 var intet sket. Naturligvis ikke. Bambi havde travlt med at spille golf og gå på jagt. Og ferie-Lene havde travlt med at holde ferie. Europæiske toldmure Bambi skøjter igen. Alle ved, at de sydeuropæiske lande ikke kan finde ud af at drive forretning. De vil hellere sidde på fortovscafé og bælle rødvin og fægte med armene. Derfor har EU lavet toldmure, så lande fra andre kontinenter ikke kan sælge deres varer i Europa. På den måde får vi dårlige og dyre europæiske varer, mens de fattige afrikanske og asiatiske lande ikke kan komme af med deres produkter. August 2005 standsede den europæiske handelskommissær pludselig for al yderligere import af T-shirts og hørgarn fra Kina. Kvoten var opbrugt! Hundredevis af danske tøjforretninger kunne derfor ikke få deres Kina-varer udleveret fra toldmyndighederne. Mange små forretninger var i risiko for at gå konkurs. De havde indkøbt tonsvis af varer fra Kina i god tro. Bambi har selvfølgelig kvajet sig igen! Den 13. juni 2005 indgik EU-kommissionen aftale med Kina om begrænsning af import af 10 tekstilprodukter. Sagen blev behandlet i den danske Tekstilkomité den 21. juni, hvor Bambi er formand. Sagen blev herefter syltet ved en ekspeditionsfejl. Først 15 juli fik det danske Europaudvalg besked. Den 12. august vågnede Bambi op til dåd. I TV kaldte han importforbuddet »bindegalt«. Der skulle altså gå to måneder efter aftalens indgåelse, før Bambi vågnede op. VK-regeringen skulle have protesteret over Kina-aftalen allerede i juni måned. Sagen skulle om nødvendigt have været drøftet i Folketinget. August 2005 måtte udenrigsministeren (Kloge Åge) undskylde og beklage Bambis fadæse overfor Europaudvalget. EU åbnede herefter for importen på bekostning af kvoten for 2006. Vi har sagt det før - og vi siger det igen. Bambi skøøøøjter rundt på isen. MUV-affæren Fanø har gennem flere hundrede år været søfartens ø. »Maritimt Uddannelsescenter Vest« (MUV) i Esbjerg og på Fanø har gennem tiderne uddannet tusindvis af søfolk. Der opstod imidlertid et problem. Den 27. november 2001 blev Bambi erhvervs- og økonomiminister. Og han er valgt ind i Folketinget fra Fyn. Den 4. juni 2004 blev søfartsskolen i Esbjerg og Fanø lukket. »Marstrand Navigationsskole« på Ærø skal fremover uddanne søfolkene. Argumentet for at lukke MUV med 150 arbejdspladser i Esbjerg og på Fanø lød på centralisering af søfartsuddannelsen. Forhandlingerne blev afholdt på såkaldte »hulemøder« hos Bambi. De involverede forhandlere fik pålagt »diskretionspligt«. Intet måtte slippe ud fra møderne. Lukningen af MUV blev indeholdt i Finansloven 2005, således at beslutningen er lovfæstet pr. 1. januar 2005. Fannikerne beskyldte erhvervsministeren for magtmisbrug. Ombudsmanden afviste at behandle sagen. »Hulemøder«, »diskretionspligt« og »centralisering«! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Bambi lukkede naturligvis MUV for at favorisere den fynske valgkreds som tak for, at fynboerne valgte ham ind i Folketinget. Det siger sig selv. Tror han, at alle andre er idioter. Sådan foregår tingene på Christiansborg. Hvor mange gange skal vi sige det? Politikerne er fulde af løgn. Læs i øvrigt bogen »MUV-affæren« af journalist og forfatter Ann Bilde. Guldbrochen Den 3. august 2005 mødte Bambi og konen op på Lindøværftet i Odense. Konen døbte herefter det Mærsk-ejede containerskib »Grete Mærsk«. For denne lille loppetjans fik hun en guldbroche med Mærsk-logo. B.T. afslørede sagen i maj 2009. De kunne ikke få værdien af brochen oplyst. Men ifølge Bambi skulle der være betalt skat af gaven. På daværende tidspunkt var Bambi økonomi- og erhvervsminister. Og der var selvfølgelig ikke tale om at smøre ministeren. Naturligvis ikke. Sleeeeet ikke. Spindoktor Økonomi- og erhvervsministeren havde også en støttepædagog. Årslønnen til denne lød på 1.035.637 kr. I beløbet var indregnet pension og diverse udgifter. Det krævede specielle evner at være spindoktor i erhvervsministeriet. Det var ikke let at styre Bambi på den glatte is. De tynde ben gik deres egne veje og skred hele tiden ud. Konstant skulle Bambi overvåges og styres i den rigtige retning. Denne spindoktor måtte arbejde for pengene. Flemming sko, trafik- og energiminister 2001-2007 Flemming-sko Da VK-regeringen overtog regeringsmagten i 2001, ansatte man en skohandler som trafik- og energiminister. Manden kan sælge sko og drive flere skobutikker. Så skulle man tro, at han vidste noget om godt købmandsskab. Men sådan forholder det sig ikke. Hans eneste bedrift i ministerperioden 2001-2007 var at stille garanti for gældsætning i DSB for 8,4 milliarder kr. Læs: Gælden eksploderer Onsdag den 12. september 2007 kom straffen for alle kvajesagerne. Flemming-sko blev fyret i forbindelse med en mindre ministerrokade i VK-regeringen. Hans job blev overtaget af et totalt uerfarent konservativt folketingsmedlem. Læs: Jakob hvem? Fulde piloter Hvis en lokofører eller et ranger-personale i DSB bliver taget med alkohol i blodet på arbejde eller får en dom for spritkørsel, så er det ud af vagten. De bliver fyret øjeblikkeligt. Hvis man ikke kan styre sit alkoholforbrug i en bil, så kan man heller ikke styre det i et tog. Domstolene har pligt til at oplyse DSB om en dom. Den samme oplysningspligt gælder ved spritdomme over piloter, flyveledere og teknisk personale i lufthavne. Der er bare et problem. Piloterne får lov til at flyve videre. Statens Luftfartsvæsen nøjes med at indkalde piloten til en samtale. I perioden 2000-2006 fik seks piloter, syv besætningsmedlemmer, fem flymekanikere og en flyvelederassistent domme for sprut- eller promillekørsel i Danmark (kilde: Ekstra Bladet, 2006). Det har ikke haft konsekvenser for deres ansættelse. En dansk pilot kan risikere at blive indkaldt til en Gamma-GT-Test. Det er en blodprøve, der afslører et evt. alkoholmisbrug. I bekræftende fald inddrages flyvecertifikatet midlertidigt. Det er mange år siden, at et certifikat er blevet inddraget permanent. Det er selvfølgelig hovedrystende læsning. Hvis en pilot har et alkoholproblem, så skal vedkommende ikke opholde sig bag en styrepind. Man må indføre uanmeldte stikprøver ligesom i andre europæiske lufthavne. Trafikminister Flemming sko havde et problem. Han krævede efterfølgende en redegørelse fra Statens Luftfartsvæsen. Vi andre ved godt, hvad det betyder. Sagen blev syltet og glemt. Efter hans fyring den 12. september 2007 hørte man ikke mere til sagen. Posttyverier Trafik- og energiminister Flemming sko havde et stort fedt problem. Problemet var Post Danmark. Det statsejede postvæsen modtager 70.000 klager om året. I perioden 2001-2006 steg antallet af klager med 20.000 årligt. De fleste af klagerne drejer sig om bortkommet post. Mobiltelefoner, CD´er og elektronik. Dankort og pinkoder. Tøj og kosmetik. Pornografisk materiale. I 2005 forsvandt 70.000 forsendelser. Det kostede skatteyderne 13-14 millioner kr. i udbetalte erstatninger. Sagt på almindeligt dansk: Postmedarbejderne stjæler post med arme og ben Firmaet KICK MUSIC udtalte til Søndagsavisen den 14. maj 2006: »De stjæler med arme og ben. Der forsvinder stadig sindssygt meget, og vi kan ikke gøre noget ved det. Bevisbyrden ligger hos os.....« I 2005 købte verdens femtestørste kapitalfond - CVC Capital Partners - 22 pct. af aktierne i Post Danmark. De fik aktierne for 1,3 milliard kr. I 2008 var værdien af papirerne steget til 3,5 milliard kr. Og fonden ønsker at købe endnu flere aktier svarende til en ejerandel på 50 pct. I øvrigt er planen at sælge Post Danmark til det svenske Posten AB. Og her ligger hunden begravet. Der skal spares penge i foretagendet. Portvagterne i de forskellige afdelinger er blevet sparet væk. De ansatte bliver ikke længere kontrolleret, når de forlader deres arbejdsplads. Man fylder bare lommer og tasker med tyvegods. Og så holder man fyraften. Mon ikke ministeren skulle have fjernet spindelsvævet fra sit kontor. Noget tyder på, at tyveknægtene har fået overtaget i vores postvæsen. Befolkningen kan ikke leve med, at posten stjæles. Flere aviser forsøgte forgæves at få direktøren i tale. Men han turde ikke stille op til et interview. Eller også var han taget på ferie. Hvad har de fine herrer bag de store skriveborde tænkt sig at gøre? Ingen ting. Postbude vil sabotere posten »Foreningen Dansk Kultur til værn om Grundloven af 1953« udsendte den 1. juni 2007 en folder under overskriften »Fri muslimsk indvandring i Europa«. I folderen kunne man eksempelvis læse, at »nidkære muslimske indvandrere strømmer til Danmark og modtages hjerteligt af regeringen.....«. Postbudene i Allerød nord for København blev fornærmede over ordlyden. Flere af postbudene var tilsyneladende indvandrere. Derfor ville de ikke omdele folderen. Dette meddelte de ledelsen. Under trussel om fyring blev den alligevel delt ud. Et enkelt postbud vedlagde dog sin egen mening på en seddel i postkasserne. Han skrev: »Det er med dyb beklagelse, at jeg er nødsaget til at omdele indlagte underlødige tekst«. Pågældende postmedarbejder blev efterfølgende sendt hjem. Derefter gik kollegerne i strejke. Og de blev indirekte bakket op af deres fagforening 3F. Det hjemsendte postbud fik en tjenstlig advarsel af Post Danmark et par dage senere. Post Danmark er en offentlig instans med pligt til at omdele alt lovligt materiale. Når postbude går på arbejde, så får de løn for at arbejde under og overholde dette regelsæt. Deres personlige holdinger må de dyrke efter fyraften. Hvor svært kan det være? Er postbudene i Allerød »fucked« oppe i hovedet? Kaos i Trafikministeriet og DSB Trafikministeren Flemming sko havde endnu et problem. Der herskede totalt anarki i DSB i hans ministerperiode 2001-2007. Køreplanerne holdt ikke. Togskinnerne var gamle og udslidte og blev ikke repareret. Man skulle tage hjemmefra 1-2 timer før tiden for at nå rettidigt frem med toget. Forsinkelserne og forvirringen blev bare værre og værre gennem årene. I september 2005 fik Flemming sko og Trafikministeriet en »næse« af Rigsrevisionen. Ministeren fik en påtale for ikke at have ført ordentligt tilsyn med økonomien i Bane-Danmark. Desuden blev det skarpt kritiseret, at ministeren ikke havde givet fyldestgørende oplysninger om problemerne i et samråd i Finansudvalget. Den 18. april 2006 fik ministeren endnu en »næse« i Folketinget. Kun Dansk Folkeparti forhindrede, at han blev væltet ned af ministertaburetten. To næser. Sagt med andre ord. Flemming sko var ikke god nok. Læs i øvrigt: DSB Østchauffører Så kvajede Flemming sko sig igen. Den 1. maj 2006 gav han tilladelse til, at østeuropæiske lastbilchauffører kunne køre i Danmark til 30 kr. i timen. Han havde bare glemt at rådføre sig med beskæftigelsesministeren (V) og forligspartierne bag Østaftalen. Den 3. maj 2006 blev tilladelsen annulleret. Skoen indrømmede selv sit kvajenummer. Sådan skal det være. Ejendomsskat Trafikministeren var en af VK-regeringens mest velhavende ministre. Han skulle være god for 20-25 millioner kr. Pengene er tjent i hans egne skobutikker. Fint nok. Landets mindre bemidlede pensionister kan have svært ved at betale de høje ejendomsskatter, hvis de bor i eget hus. Derfor kan de indefryse skatterne, således at staten har pengene tilgode. Det offentlige udlåner pengene, og pensionisterne kan blive boende i eget hus. Det er intentionen med ordningen. Hvad gør den rige eks-trafikminister Flemming sko? Han har indefrosset sin ejendomsskat i sin 250 kvm. store villa på Langagervej i Bredballe ved Vejle. Pengene har han formentlig investeret i værdipapirer. Det er naturligvis misbrug af ordningen. Rage til sig. Rage til sig. IC4-skandalen Trafikministeriet under SR-regeringen og DSB bestilte i december 2000 83 nye IC4-togsæt til fem milliarder kr. i Italien hos AnsaldoBreda. Det gik naturligvis galt. Italienerne kunne ikke bygge togene. Flemming-sko (K) arvede sagen. Og han magtede ikke at rette tingene op. I 2007 blev han sat fra bestillingen. Nu overgik sagen til asfalt-Schmidt fra Venstre. I 2011 blev denne reddet af regeringsskiftet. Efter folketingsvalget den 15. september 2011 overtog Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti regeringsmagten med »landposten fra Vorbasse« (A) som transportminister. Nu skulle sosserne selv udrede deres egen kvajesag. Læs om den vanvittige skandale under Socialdemokraterne: IC4-skandalen Lånte fjer Trafikministeriet og Flemming sko lavede i 2006 en ny handlingsplan for cyklisme. På side 49 kan man læse: - Staten har derfor primært koncentreret sig om den løbende kampagneindsats for at fremme cyklismen. Det gælder bl. a. kampagner som »Alle børn cykler« og »Vi cykler til arbejde« - Direktøren for Dansk Cyklist Forbund undrede sig. Han udtalte, at ministeriet ikke har haft noget med de nævnte to kampagner at gøre. Staten stoppede økonomisk støtte til »Alle børn cykler« i 2004. Kampagnen »Vi cykler til arbejde« blev lavet og finanseret af Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund. Noget tyder altså på, at kluddermiklerne i ministeriet kvajede sig igen. De pyntede sig med lånte fjer. Metroen er utæt I februar 2006 afleverede en ingeniør en hemmelig vedligeholdelsesrapport til Metro Service i København. Rapporten havnede hos Ekstra Bladet i begyndelsen af august måned 2006. Og det var chokerende læsning! Rapporten beskriver, hvorledes havvand og grundvand trænger ind gennem Metroens vægge. Kabelbrønde og ledningskanaler med elektriske installationer sejler i vand. Mange steder er kablernes isolering ved at være gennemtæret. Tomme coladåser er gennem halve og hele år blevet brugt til at holde ledninger med stærkstrøm væk fra det våde gulv. Det automatiske stopsystem ODS på overfladestationerne fungerer ikke. Anonyme teknikere afslørede, at flere sikkerhedssystemer er slået fra med vilje. Mange sporskiftemekanismer er blevet ændret uden tilladelse og godkendelse fra den tyske fabrikant TÜV. Ørestadsselskabets egne teknikere og deres familier tør ikke længere benytte Metroen. En uafhængig teknisk ekspert i Metrodrift udtalte, at det bare er spørgsmål om tid, før det går galt og koster menneskeliv. Da man konfronterede Metroens ledelse med afsløringerne, kunne de ikke finde deres egen rapport. De måtte låne avisens kopi. Herefter benægtede de alt. Den viceadministrerende direktør udtalte til avisen: »I kan roligt tage Metroen. Den er et af de sikreste steder, man kan opholde sig overhovedet« Københavns Kommune ejer 55 pct. af aktierne i Ørestadsselskabet. Hvad lavede trafikminister Flemming sko? Og hvad lavede Hoteldronningen (overborgmesteren) og Klaus Bovlam (teknik- og miljøborgmesteren)? Hvad har de tænkt sig at gøre ved den livsfarlige Metro? Vi venter spændt. Asbestsagen i DSB Asbest er et naturligt forekommende mineral som indeholder meget små fibre. Stoffet har især været anvendt til isolering, armering og brandsikring. Når det indåndes, kan det trænge ud i de allermindste forgreninger i lungerne. Herved kan man få asbestose, lungekræft og lungehindekræft. Af denne grund blev stoffet forbudt i Danmark i 1986-1988. Det er ulovligt at fremstille, importere og arbejde med asbest og asbestholdigt materiale. I 1998 modtog Arbejdstilsynet en anonym klage over, at der var brud på forseglingerne i togene hos DSB. Asbesten dryssede og støvede ud i hovedet på togpersonalet. Tilsynet pålagde DSB at gennemgå alle forseglinger og udbedre problemet. Efter tre måneder konstaterede tilsynet, at påbuddet var blevet fulgt. I 1999 foretog man yderligere et kontrolbesøg. Og herefter skete der ikke mere i sagen. I december 2006 havnede sagen på transportministerens bord. Det viser sig, at ialt 336 togsæt har kørt rundt med asbest i vægge og loft. Der blev ikke ført tilsyn med forseglingerne i perioden 1988-1998. Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt erstatning til 22 DSB-folk for asbestrelaterede sygdomme. Ialt 11 DSB-ansatte har fået konstateret dødelig lungehindekræft. Og det viste sig, at 13 københavnske S-toge kørte rundt med asbest i lofterne helt frem til december 2006. Efterfølgende viste det sig, at også de gamle DSB-færger var fyldt op med asbest. Helt frem til slutningen af 1980´erne arbejde besætningerne ubeskyttet med det livsfarlige stof. De alarmerende oplysninger kom helt bag på DSB og trafikminister Flemming sko. Sidstnævnte blev interviewet om sagen i Radioavisen den 9. december 2006. På spørgsmålet om, hvor meget han vidste om de farlige asbest-tog, svarede han: »Ikke en ting - naturligvis. Så havde jeg reageret«. Men allerede i april år 2000 modtog trafikministeriet et notat fra DSB om de problematiske og potentielt farlige asbest-tog. De kom endda med et forslag til afhjælpning af problemerne. Men den daværende socialdemokratiske og nuværende konservative minister reagerede ikke på notatet. Som resultat blev passagerer og medarbejdere eksponeret for asbest. Efterfølgende skændtes man om ansvaret. Dansk Jernbaneforbund overvejede at anlægge erstatningssag mod DSB. Og Arbejdstilsynet overvejede at politianmelde den statslige virksomhed. I januar 2007 afleverede RAMBØLL en rapport om sagen. Konklusionen var, at der var blevet begået flere lovbrud. Som konsekvens fik DSB´s S-togschef en fyreseddel. I december 2007 besluttede DSB at forhøje de erstatninger som Arbejdstilsynet havde tildelt 23 DSB-ansatte med asbestrelaterede sygdomme. Og vi foreslår, at man sætter de involverede ministre i en gabestok på Rådhuspladsen. Så kan folk tage ind og spytte på dem. Femernbælt-forbindelsen Den 29. juni 2007 gik trafikministerens vådeste drøm i regeringsgrundlaget fra 2001 i opfyldelse. Efter tre timers forhandling med den tyske trafikminister fik Danmark lov til at finansere og dermed påtage sig hele risikoen for en 19 km. lang bro fra Nysted på Lolland til Puttgarden på Femern i Tyskland. Tyskerne skal betale ca. 6 milliarder kr. for deres eget landanlæg. Resten af udgifterne på ca. 35 milliarder kr. skal Danmark finansere ved statsgaranterede lån. Broarbejdet skulle påbegyndes i 2011 (det skete ikke). Broen forventes at stå færdig til åbning i 2018 (det kommer ikke til at ske). Projektet skulle ifølge beregningerne kunne indtjene sig selv på 25 år (det er forkerte beregninger). Byggeplanerne blev vedtaget i Folketinget og den tyske Bundestag. Trafikminister Flemming sko smilede euforisk på TV efter de anstrengende forhandlinger. »Projektet skal ikke betales over skattebilletten. Milliardregningen ryger videre til brugerne af broen. De, der ikke bruger broen, vil ikke komme til at betale for den........!« - udtalte han stolt og naivt. Den 3. september 2008 underskrev transportminister Cola-Carina (K) aftalen om Femern Bro med tyskerne. Hun var tydeligvis stolt over at blive taget i røven. Selskabet Femernbælt A/S blev herefter stiftet og sat i gang med udarbejdelse af forprojektet. Og så gik det naturligvis galt. I maj 2010 måtte selskabet tigge Folketinget om 671 millioner kroner ekstra. Det viste sig, at udgifterne til forprojektet allerede var overskredet med 50 pct. JyllandsPosten beregnede i oktober 2010, at broen ville blive 7-8 milliarder kroner dyrere end forventet svarende til godt 20 pct. Avisen havde tallene fra nogle anonyme kilder, som skulle være tilknyttet projektet. Daværende transportminister asfalt-Schmidt (V) måtte erfare kendsgerningerne i avisen. I foråret 2011 gik man for alvor i gang med at kvaje sig. De oprindelige planer budgetterede med, at en stor del af anlægsarbejdet skulle foregå i Polen. Men nu skulle det pludselig foregå i Rødby. Så kunne en masse lollændere komme i arbejde. Det vil medføre en ekstraudgift på tre milliarder kroner. Vær så god at betale kære skatteydere. Den danske VK-regering blev selvfølgelig taget i røven igen. Broen kommer til at koste 25-50 pct. mere end anslået. Og den vil give et gigantisk underskud i de første mange år. Regningen kommer skatteyderne til at betale. Alt dette ved tyskerne godt. Derfor vil de ikke blandes ind i finanseringen. »Dumme dänen.....« Aktie-sagen I juli 2007 afslørede Jyllands-Posten, at trafikministeren ejer aktier i SIEMENS for over 1 million kr. og aktier i DEUTSCHE POST for 128.000 kr. Siemens leverer sikkerhedssystemer, køreledninger og tog til DSB og BaneDanmark. Firmaet fik på et tidspunkt en ordre til 13 milliarder kr. på signalsystemer til DSB. Deutsche Post er leverandør til det danske gods- og postmarked. Begge selskabers forretninger hørte ind under ministerens resortområde. Dermed kunne man rejse tvivl om hans uafhængighed over for disse selskaber. Var de blevet favoriseret på grund af aktierne? Men det nægtede Flemming sko kraftigt i første omgang. Efter nogle timers betænkningstid solgte han dog sine aktier. Tjah. Den gik altså ikke. Betalte golfture I perioden 2004-2007 deltog Flemming-sko i sin egenskab af transportminister i 15 golfture betalt af dansk erhvervsliv. De betalende virksomheder var eksempelvis Carlsberg, Nykredit og De Danske Bilimportører (kilde: B.T.). Ifølge reglerne må ministre ikke modtage gaver, der har større værdi end en flaske vin. Men det sked skoen på. Det lykkedes ikke for B.T. at få en kommentar fra den tidl. minister. Selvfølgelig ikke. Det er aldrig rart at blive afsløret i regelbrud. Misbrug af ministerbilen Ifølge reglerne må statens tjenestebiler ikke anvendes til formål, der er tjenesten uvedkommende. Benyttes bilen alligevel uberettiget, beskattes man af forbruget. Det er velkendt, at ægtefæller til ministre ofte føler sig mere betydningsfulde end selve ministeren. På et tidspunkt blev det således opdaget, at transportministerens kone havde brugt hans tjenestebil til besøg i flere af parrets skobutikker. Som en dronning tronede hun i den fine bil på skatteydernes regning. Jo, jo - kom ikke hér. Man er vel noget i byen. Flemming sko blev efterfølgende pålagt at betale 1.000 kr. i ekstraskat for konens hang til skatteyderbetalt luksus.
Kylle, socialminister 2001-2004, familie- og forbrugerminister 2004-2005 Kylle Den blåøjede blonde Elsted-pige kom ind til København fra Århus med 5-toget. Hun har ingen egentlig uddannelse. I 1986-87 var hun chauffør for kurerfirmaet Budstikken. Herefter bibliotekarstuderende i 1993-94. Efterfølgende blev hun valgt ind i Folketinget for Det Konservative Folkeparti i 1994. Ret hurtigt blev hun kæreste med en spindoktor (sofa-Erik, alias gyllesprederen) i partiet. Den 27. november 2001 - 2. august 2004 var hun socialminister og minister for ligestilling i VK-regeringen. Herefter blev hun familie- og forbrugsminister. Dette job måtte hun fratræde i 2005 på grund af en retssag om ubetalte private regninger. Herefter blev hun politisk ordfører og gruppeformand. I dette job førte hun sig frem som fortaler for mådehold og økonomisk ansvarlighed. Det skulle hun ikke have gjort. Den 26. januar 2011 måtte hun fratræde også disse job på grund af afsløringer om økonomisk uansvarlighed i sit privaliv. Desuden ville hun ikke genopstille ved det kommende folketingsvalg i 2011. Læs om skandalerne nedenfor. Kylle og den falske adresse Den altid uskyldigt udseende Kylle delte i 1994 en lejlighed på Østerbro i København med ferie-Lene (K). Begge var lige blevet folketingsmedlemmer for Det Konservative Folkeparti. I 1996 flyttede hun ind i en lejlighed hos sin kæreste (sofa-Erik) på Østerbro. I 1998 afslørede Ekstra Bladet, at hun i løbet af de fire år uretmæssigt havde hævet omkostningstillæg på ca. 56.000 kr. for dobbelt husførelse ved at have undladt at afmelde sin gamle folkeregisteradresse i Århus. I denne lille lejlighed boede søsteren. Kylle blev fornærmet over afsløringen. Hun udtalte på TV, at »mine boligforhold er min egen private sag......« Efter henstilling fra chefen tilbagebetalte hun herefter 14.000 kr. Dermed indrømmede hun snyderiet. Samme år blev ferie-Lene afsløret i at have lavet samme nummer. Og hvilket mærkeligt sammenfald. De to nybagte folketingsmedlemmer har nok drøftet »økonomiske muligheder« over en kop varm te en sen nattetime i delelejligheden på Østerbro. Ingen er for dum til at være medlem hos Det Konservative Folkeparti. Kylle i hyggeministeriet Det totalt overflødige forbrugsministerium blev opfundet i august 2004 for at give Det Konservative Folkeparti en ekstra ministerpost. Ja - det er ikke løgn. De Konservative klaphatte fik en »familieminister«. Så var de glade. Den nye familie- og forbrugsminister - Kylle - fik en BMW og 22 millioner kr. til indretning af kontorerne. Alle rystede på hovedet. Ingen kunne se formålet med ministeriet. 3.000 medarbejdere fik et hyggejob i de flotte kontorer på skatteydernes regning. Det gik selvfølgelig helt galt. Læs nedenfor.
Han er psykisk ustabil..... I 2009 tillod et medlem fra partiets hovedbestyrelse på god demokratisk vis at opstille som kandidat til formandsposten i konkurrence med ferie-Lene. Han var blandt andet træt af det grundlovsstridige forslag om Burkaforbud. Men det skulle han komme til at fortryde. Hovedbestyrelsen frøs ham ud. Man ville kun acceptere en enkelt kandidat. Lige som i fattige bananrepublikker. Kylle fortalte en TV2-journalist, at han var »psykisk ustabil efter sin fars død«. Det fik han senere at vide af journalisten. Både ferie-Lene og Kylle røg som bekendt velfortjent på røven. De dårlige betalere Nogle mennesker lever hele deres liv på klods. Af en eller anden mærkværdig grund mener de, at andre skal betale for deres fornøjelser. Med store armbevægelser indkøbes tøj, møbler, biler og fede rejser. Stor villa i det bedste kvarter er en selvfølgelighed. Nu kan alle følge med i deres succes. Men når regningen skal betales, så er de ikke hjemme. Skriftlige rykkere bliver ikke besvaret. Telefonen bliver ikke taget. Døren bliver ikke lukket op. Nu er de nemlig fornærmede over at skulle betale. Og nu bliver det besværligt for de mennesker, som har penge til gode. Sagerne kan ende med inkasso, retssag og advokatbistand. Nogle vælger derfor at opgive kravet. Og det kalkulerer skyldnerne med. På denne måde prøver de at køre videre på første klasse - ganske gratis. Hvad har dette med Kylle fra »lov-og-orden-partiet« at gøre? Læs nedenfor (kilde: B.T. og Ekstra Bladet). Efter afsløringen i medierne frasagde »Overforbrugsministeren« - alias »Markisen af Gentofte« - sig herefter sit job som minister for familie- og forbrugeranliggender den 16. februar 2005. Med tårer i øjnene udtalte hun på den TV-transmitterede pressekonference, at hun nu »vil være familieminister for familien...... det kommer aldrig mere til at ske for mig...... jeg har været alt for sløv og passiv...... fremover vil jeg tage et medansvar for vores økonomi......«. Dermed smurte hun ansvaret for det økonomiske rod af på sin samlever. Kødvaskeren overtog hendes job. Kylle kom ikke til at lide nød. Hun fik efterfølgende skatteyderbetalt eftervederlag i 19 måneder. Ialt ca. 1,7 million kr. Samtidig hævede hun almindelig folketingsløn på 700.000 kr. om året som politisk ordfører og gruppeformand for partiet. Skatteyderne betalte. Siden 2002 havde embedsværket i Skatteministeriet i al hemmelighed overvåget parrets privatøkonomi. Tilsyneladende som en konsekvens af en stor skattegæld i kølvandet på konkursen af deres firma MediaKoncept. Det er der ifølge skatteministeren lovhjemmel til i særlige tilfælde. Kylles specielle forhold til ubetalte regninger var altså kendt helt ind i regeringen. Nu var det fine par fra Gentofte blevet dømt til at betale regninger for ca. 375.991 kr. i perioden 2005-2010. I et interview på TV2-News fredag den 21. januar 2011 havde Kylle ingen medlidenhed med de små erhvervsdrivende. »Når man er kreditor og ikke får sine penge, så får man jo renter og sagsomkostninger betalt...... så det tror jeg, man er ganske godt tilfreds med......« - udtalte hun arrogant siddende på en bænk i Bernstorffparken!!!! Efter B.T.´s afsløringer i januar 2011 udtalte den nye leder og justitsminister (kødvaskeren) for »lov-og-orden-partiet« om Kylle, at »hun er et eminent talerør for Konservative værdier og konservativ politik......!!!!« Forlig om betaling for valgkamp 2005 I valgkampen op til folketingsvalget den 8. februar 2005 fik Kylle fremstillet reklamemateriale og valgannoncer til sig selv for ca. 182.030 kr. af reklamebureauet Manipulations A/S. Sædvanligvis bliver firmaets kunder afkrævet betaling forud. Men man gjorde en undtagelse, fordi Kylle var minister. Efter valget rykkede firmaet gennem et halvt år flere gange Kylle for betaling. Hendes samlever præsenterede herefter firmaet for en liste med forskellige mennesker, som hver især skulle betale en del af regningen. Hans mor skulle eksempelvis betale 16.000 kr. Firmaet blev nu bedt om at dele regningen op i flere små portioner og tilsende disse til de nævnte personer. Men ingen af dem betalte. Efterfølgende stævnede firmaet Kylle i Lyngby Byret den 27. juni 2005. Hun betalte pengene ved et forlig få dage før retssagen (kilde: B.T., januar 2011). Beskyldninger om bedrageri og dokumentfalsk Gennem hele sin politiske karriere var Kylle ude med riven efter oppositionens økonomiske uansvarlighed. I 2009 udtalte hun: »at overlade ansvaret for det danske samfund til en regering med Socialdemokraterne og SF, vil være det samme, som hvis man satte Bjørnebanden til at vogte Joakim Von Ands pengetank......« I 2010-2011 var hun ude med en melding om, at man ikke kan låne sig til velfærd. Lad os nu lige se. Hvordan står det til med Kylles økonomiske ansvarlighed? Læs nedenfor (kilde: B.T. og Ekstra Bladet, januar, februar og marts 2011). Efter B.T.´s afsløring påstod Kylle over for Ekstra Bladet, at hun i BG Bank overværede, at svigermoderen underskrev gældsbrevet. Da B.T. afslørede sagen i januar 2011, påstod sofa-Erik, at han havde givet moderen de 150.000 kr. Der var aldrig afdraget på gælden. Kreditkortselskabet fik aldrig pengene. Derfor blev moderen dømt som dårlig betaler ved retten i Lyngby og indberettet til RKI. I marts 2011 politianmeldte hun sønnen for at have brugt hendes kort. I flere tilfælde havde sønnen bedt om penge på en check. Samme beløb havde han så udstedt på en check til moderen. Det skulle hun indløse i banken efter nogle dage. Men der var ingen dækning for beløbene. Kylle havde således udstedt en dækningsløs check på 25.000 kr. den 17. juli 2000. Sønnen havde gjort det samme med en check på 30.000 kr. den 1. august 2000 og en check på 90.000 kr. den 12. marts 2004. Pengene var aldrig blevet tilbagebetalt. I øvrigt blev svigermoderens private speciallægepraksis lukket af SKAT den 26. juni 2009 på grund af en ubetalt skattegæld på ca. 1.975.805 kr. Gælden skulle være oparbejdet gennem en længere årrække (kilde: Ekstra Bladet, 22. januar 2011). Og naturligvis kunne skattegælden ikke betales. Pengene var jo gået til sønnens og Kylles luksusliv. Dermed kom skatteyderne til at betale for parrets fest!! Efterfølgende modtog moderen en række opkrævninger fra Eurocard. Dem leverede hun videre til sønnen. Men regningerne blev ikke betalt. Det medførte, at hun den 27. december 2007 blev dømt til at betale firmaet 81.306 kr. i Retten i Lyngby. Nu havde hun fået nok. I januar 2011 anmeldte hun sønnen og Kylle for bedrageri og dokumentfalsk i sagen om gælden på 200.000 kr. Det blev afvist af Nordsjællands Politi på grund af den femårige forældelsesfrist. Efterfølgende meddelte ægteparret i en pressemeddelelse, at de ville anlægge sag mod hende for injurier. De påstod desuden, at hun var senil. Desuden politianmeldte de B.T.´s ledelse for bagvaskelse efter paragraf 268 for at have skrevet om sagen. Men den 19. januar 2011 valgte ægteparret at indbetale de 221.710 kr. til kreditor. Kylle var nu blevet sur på svigermor. Ifølge Ekstra Bladet den 21. januar 2011 udtalte hun i gruppeformandsværelset på Christiansborg, at »hun befinder sig i en slags ondsindet blodrus, hvor hun er parat til at sige hvad som helst. Jeg vil ikke betegne hende som syg. Hun er bare direkte ondsindet. Helt uden filter......«. På Christiansborg samlede en del journalister sig på gangene for at få en kommentar fra Kylle. Men hun ville intet sige. Et par dage efter klagede partiet til Folketingets ledelse over pressens massive tilstedeværelse. Men det skulle de nok ikke have gjort. Ved at granske forskellige pressefotos kunne man se, at en stor del af de fremmødte var konservative spindoktorer, pressemedarbejdere og nysgerrige folketingsmedlemmer. Af en eller anden bizar grund fandt de anledning til at puste sig op omkring Kylle. Cola-Carina (K) overtog i øvrigt hendes poster. Efter fratrædelse som folketingsmedlem kan Kylle hæve eftervederlag i to år med en månedsløn på ca. 49.409 kr. I det sidste år bliver evt. anden indtægt modregnet. Som 60-årig kan hun lade sig pensionere med folketings- og ministerpension på ca. 493.573 kr. årligt. Skatteyderne betaler. Kylle løj om gældsafvikling I 2005 gik Kylles samlever konkurs med sit firma StrategiKompagniet Aps. Kreditorerne havde ifølge boets advokat ca. 5.399.325 kr. til gode. Da Kylle måtte trække sig som ordfører og gruppeformand på grund af de kaotiske privatøkonomiske forhold i januar 2011, udtalte hun i et interview på TV2-Nyhederne den 21. januar: »Vi har en stram økonomisk situation...... min mand gik konkurs med sin virksomhed i 2005...... i den forbindelse var der en del gæld og kreditorer, der skulle have betalt penge tilbage, som han egentlig ikke havde behøvet, men af moralske årsager valgte han at betale nogle penge til dem......« Den 16. januar 2011 udtalte Kylle til Ekstra Bladet: »Vi har solgt vores sommerhus og gjort andre ting for at få gælden bragt ned...... Vi arbejder hver eneste dag på at nedbringe dén gæld......« Men det var løgn. Ekstra Bladets gennemgang af konkursboets papirer viste, at kreditorerne ikke havde fået en krone. 44 falske underskrifter I januar 2011 gennemgik B.T. 16 af Kylles og sofa-Eriks lånedokumenter fra perioden 2004-2006. Lånene var optaget med sikkerhed i deres millionvilla i Hellerup. Som vitterlighedsvidne på dokumenterne var påskrevet ialt 50 underskrifter tilhørende sofa-Eriks mor og en tidligere samarbejdspartner (nuværende viceborgmester (A) i Lyngby-Tårbæk Kommune). Ud af moderens 25 underskrifter skulle 22 være falske. »Det kan enhver se...... det er ikke mine underskrifter......« - udtalte hun til B.T. den 1. februar 2011. To uafhængige grafologer vurderede, at 44 ud af de 50 underskrifter er falske. Den tidl. samarbejdspartner ville ikke udtale sig om sagen. Og det ville Kylle heller ikke. Sofa-Erik udtalte, at »hvis nogen har et problem, så har vi myndighederne og domstolene til at tage sig af det......« Det er dokumentfalsk og dermed strafbart at fabrikere en andens person underskrift på et juridisk dokument. Kylle bestyrede sort arbejde Som socialminister i VK-regeringen i februar 2003 fremsatte Kylle et lovforslag om afsløring af »sort« arbejde ved hjælp af uanmeldte besøg på landets virksomheder. Nu skulle plattenslagerne afsløres, fanges og straffes. Sådan. Men hvad med Kylle selv? Går hun ind for kulsort arbejde? Lad os nu se. Indtil juli 2001 var Kylle bestyrelsesmedlem i sin samlevers (sofa-Erik) medievirksomhed MediaKoncept. Et antal medarbejdere var ansat i firmaet. Eksempelvis et folketingsmedlem fra Centrumdemokraterne. Hun fik ansættelseskontrakt i foråret 2002 som konsulent og efterfølgende lønsedler. På disse havde firmaet fratrukket skat af lønnen. I 2002 gik MediaKoncept konkurs. Og i januar 2011 afslørede B.T. over for offentligheden, at Kylles samlever havde trukket skat af medarbejderne og selv beholdt pengene. Moms var aldrig blevet indbetalt. På den måde kom han til at skylde skattevæsenet 1.482.500 kr. ved konkursen. Medarbejderne havde altså arbejdet »sort« uden at vide det. SKAT overvejede efterfølgende en politimæssig efterforskning. Efter konkursen indgik sofa-Erik kontrakt på at købe konkursboets kundekartotek, goodwill og inventar for 1.090.878 kr. Men han betalte aldrig pengene. Derved blev Falck, Rigspolitiet, De Grønne Bude og et biludlejningsfirma snydt for penge. På dette tidspunkt begyndte Skatteministeriet at overvåge parrets privatøkonomi. Kylle havde altså siddet og bestyret et omfattende sort arbejde i sin samlevers firma. Men hun havde ingen kommentarer til afsløringen i januar 2011. Sofa-Erik påstod, at SKAT havde glemt at registrere firmaet. Derfor var skatten aldrig blevet indbetalt. Javel, ja. Millionvillaen i Hellerup »Økonomisk ansvarlighed« var Kylles mærkevare som familie- og forbrugerminister. Han belærte befolkningen om fornuftige forbrugsvaner og betaling herfor. Men hvad med hende selv? Hvordan fik parret råd til luksuslivet og den 300 kvm. store millionvilla på Hyrdevej i Hellerup? Det fine hus blev købt i april 2004 for 5,85 millioner kr. Totalkredit lånte dem 4.680.000 kr. Resten af pengene blev via SST Management Aps. og Dansk Boligfinansering i Silkeborg lånt hos en række amerikanske religiøse fanatikere (de samme personer har lånt penge til den danske religiøse sekt »Faderhuset«). Hos disse mennesker lånte parret ialt ca. 2.815.000 kr. i perioden 2004-2006. Desuden lånte de i februar 2006 4,1 millioner kr. på et pantebrev hos Dansk Bolig Finansering i Silkeborg. Pr. 2011 var der en gæld i huset på ca. 10 millioner kr. På samme tidspunkt lå den offentlige vurdering på ca. 6,5 millioner kr. Igennem årene er der ifølge tingbogen optaget lån i huset på 15,6 millioner kr. (kilde: Ekstra Bladet, den 22. januar 2011). Den 15. februar 2007 optog parret et lån på 2,5 millioner kr. hos en erhvervsmand. Lånet blev administreret af Løkken Sparekasse. Men i 2010 måtten banken beramme en begæring på tvangsaktion i Lyngby Byret på grund af misligholdelse af lånet. Afdraget blev herefter betalt. Nykredit måtte i 2010 beramme en begæring på tvangsaktion i Byretten på grund af misligholdelse af lånet på 4,680 mio. kr. Ydelsen blev betalt i sidste øjeblik (kilde: B.T.). Efter sofa-Eriks varetægtsfængsling i februar 2011 blev villaen sat til salg for 10 millioner kr. af Estatemæglerne i Hellerup. Parrets lejede biler blev på dette tidspunkt inddraget af udlejerne. Men Kylle kørte flot rundt i en sort Volkswagen Sharan 1.9 TDI til en nypris på 582.000 kr. Den havde ejendomsmægleren udlånt til hende. Efter B.T.´s afsløring af det mærkværdige arrangement den 19. marts 2011 blev bilen afhentet af mægleren dagen efter. I juni 2011 blev villaen solgt til en direktør hos A.P.Møller (Seago-Line) for 9,3 millioner kr. Kylle ville være statsrevisor I foråret 2010 ville Kylle være statsrevisor. Hendes argument var, at denne post sædvanligvis besættes af partiets gruppeformand. Men fornuftige partikollegaer syntes, at det var en dårlig idé efter sagen om de ubetalte regninger i 2004. Hvis hun stod fast på kravet om posten, skulle hun igennem et kampvalg i folketingegruppen. Og det turde hun ikke. Kylle kan ikke finde ud af at betale sine egne regninger. Og nu ville hun være revisor for statens finansielle forhold. Det er totalt vanvittigt. Den egentlige grund til ønsket om jobbet var naturligvis det fede ben til ca. 300.000 kr. årligt. Kylles samlever - sofa-Erik Som 28-årig nyt folketingsmeddlem for Det Konservative Folkeparti begyndte Kylle i 1995 at kæreste med partiets spindoktor. Efter et års tid blev hun gravid. Dermed skulle han være far til to børn. Hans daværende kæreste var nemlig også gravid. Kylle flyttede ind hos sin nye kæreste i en lejlighed på Østerbro i København. Men hun »glemte« at afmelde sin gamle folkeregisteradresse i Århus. Dermed scorede hun uretmæssigt en sum penge. Læs om sofa-Erik nedenfor (kilde: B.T., Ekstra Bladet og Information). Gruppeformanden tilkaldte pressechefen. Og denne var målløs. Han havde ikke skrevet brevet. Det havde sofa-Erik. For at miskreditere ham. Dermed begik han dokumentfalsk. Partiet gjorde ikke mere ved sagen (kilde: Luksusfælden). Efter afsløringen blev han og Kylle kaldt til møde. Man overvejede en politianmeldelse for bedrageri. Men af hensyn til Kylle og for at undgå negativ presseomtale blev sagen ordnet internt i firmaet. Han underskrev et gældsbrev, som i 2005 blev konverteret til et pantebrev på 410.000 kr. med sikkerhed i deres overbelånte villa i Hellerup. En af medejerne i firmaet var i øvrigt spindoktor med hang til skatteyderbetalte dyre vaner i Venstre i perioden 2001-2005. I forbindelse med svindelsagen holdt ejeren og partifællen et møde med Kylle. Her advarede han om hendes samlevers metoder og deres mulige konsekvenser for hendes politiske fremtid. Men det prellede tilsyneladende af på hende. Det lykkedes at hyre Campbell for et honorar på 60.000 kr. Den 20. februar 2004 holdt han et foredrag i en fyldt konferencesal hos Berlingske Media. Honoraret skulle udbetales efter nogle få dage. Men pengene var ikke dukket op efter en måned. Derfor henvendte Campbell sig til Gucci-Helle. Hun måtte rykke sofa-Erik 4-6 gange for at få pengene overført til Campbells konto (kilde: Luksusfælden). Den 17. februar 2005 holdt 3F møde med Strategikompagniets samarbejdspartner om de forsvundne penge. Partneren mødte op og undskyldte »fejlen« med en forsikring om, at de 148.591 kr. ville blive tilbagebetalt til 3F inden for en uge. Umiddelbart herefter gik StrategiKompagniet konkurs. 3F havde mistet pengene. I øvrigt måtte BMW Financiel Services hente firmaets BMW 520. Bilen var ikke blevet betalt. Konkursboets kreditorer havde ialt 5.399.325 kr. til gode. I tiden inden konkursen i 2005 forsøgte sofa-Erik og de andre ejere at indgå »akkord«. Dermed ville kreditorerne kun få en del af deres tilgodehavende. Det lykkedes dem at skaffe 1 million kr. til akkorden. Af disse penge blev ca. 750.000 kr. indbetalt til sofa-Eriks advokat. Sofa-Erik fik 250.000 kr. indsat på sin egen konto. Men ingen af pengene blev nogen sinde overført til konkursboet og kreditorerne. Man må gætte sig til resten. Med det falske forkøbsdokument i hånden fik han i begyndelsen af 2008 en kassekredit i Roskilde Bank på 3,5 millioner kr. til projektudvikling i forbindelse med ombygning af rådhuset. Senere i 2008 meddelte han via sin advokat, at han ikke kunne rejse resten af købssummen. I oktober 2010 fik han en betalingsfrist på 14 dage. Men kommunen måtte erkende, at han ikke havde pengene. Man måtte opgive at få de resterende 28 millioner kr. PRO BYG 1 skyldte da Roskilde Bank 3,7 millioner kr. I slutningen af 2010 betalte han 400.000 kr. tilbage ved en såkaldt akkordordning. Men ca. 2 millioner kr. fra kassekreditten dukkede aldrig op. Denne regning havnede hos skatteyderne, idet banken nu var krakket. Samme dag blev Kylle ved Retten i Lyngby dømt til at tilbagebetale et forbrugslån på 149.831 kr. fra GE Money Bank. Kylle kørte i 2011 rundt i en Opel Insignia Sports Tour 2,0 CDTI til en nypris på 429.000 kr. Den ejes af Jyske Finans. I perioden august 2009 til februar 2011 havde hans samarbejdspartner KJ Ejendomsinvest opkøbt ledige byggegrunde. Sofa-Erik havde derefter præsenteret firmaet for forkøbskontrakter fra PensionDanmark, PKA og Buster Holding A/S. Firmaet påbegyndte derfor byggeri af 23 rækkehuse i Glostrup, et privathospital i Brøndby og 92 ungdomsboliger i Roskilde. I tillid til, at projekterne allerede var solgt. Sofa-Erik fik udbetalt 1,4 pct. plus moms af salgssummene svarende til 2,6 millioner kr. Samme fremgangsmåde skulle han have benyttet sig af ved et byggeprojekt på Artillerivej 96 på Amager. Her blev KJ Ejendomsinvest præsenteret for en købskontrakt fra PKA. Dermed fik han udbetalt et salær på 2,9 millioner kr. Vedvarende blev ejeren af ejendomsselsbabet bedt om penge i forskud til betaling af diverse private regninger. På et tidspunkt påstod sofa-Erik, at han havde tyktarmskræft i stadium 3. Derved ville han opnå medlidenhed og flere penge. Men det hele var løgn. I januar 2011 afslørede B.T. et forfærdeligt rod i Kylles og sofa-Eriks privatøkonomi. De skulle eksempelvis have lavet 44 falske underskrifter på forskellige lånedokumenter. Så blev man nervøse hos KJ Ejendomsinvest. Købskontrakterne på hver 100 sider fra sofa-Erik blev gennemgået den 8. februar. Og man fik et chok. Dokumenterne var tydeligvis falske. Han havde klippet og klistret logoer, fotokopieret brevpapir samt fabrikeret falske underskrifter fra en lang række medarbejdere og tre direktører i pensionsselskaberne. Desuden havde han afsendt et hav af falske e-mails. Eksempelvis havde han købt internetdomænet PKA.as i American Samoa for at kunne afsende falske mails fra pensionskassen PKA. Det hele var svindel. Nu stod selskabet med usolgte projekter for 400 millioner kr. Sofa-Erik blev herefter kontaktet. Han tilbød at tilbagebetale nogle af pengene for at undgå politianmeldelse. Men det afviste firmaet. Sagerne blev politianmeldt og sofa-Erik anholdt og varetægtsfængslet. Tirsdag den 19. april 2011 offentliggjorde Nordsjællands Politi anklageskriftet med tiltale for groft dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed for 5,4 millioner kr. Kylle kunne nu se »skriften« på væggen angående samlivet med sofa-Erik. Hun henvendte sig til sit netværk i partiet. Fra en person i den konservative organisation blev der rundsendt en mail til velstillede folk. Man eftersøgte en lejlighed til Kylle og hendes to børn med en husleje på maksimalt 10.000 kr. pr. måned. Men det var ikke godt nok til damen. Hun flyttede ind i en tidl. præstebolig til en månedlig husleje på 20.000 kr. i Charlottenlund. I februar 2011 henvendte B.T. sig til Københavns Universitet og spurgte ind til sagen. »Universitetet skal i den anledning oplyse, at han ikke er cand.polit. herfra......« - lød svaret. Den 9. maj blev han idømt tre års ubetinget fængsel samt dømt til tilbagebetaling af 5.459.541 kr. til KJ Ejendomsinvest. Desuden lød regningen fra forsvarsadvokaten på 110.000 kr. Man mener, at parrets samlede gæld løber op i knap 20 millioner kr. Dommen blev anket til Landsretten. I januar 2011 sendte sofa-Erik selvangivelser for 2008 og 2009 samt forskudsopgørelse for 2010 til Ekstra Bladet for at dokumentere sin sunde økonomi. I 2008, 2009 og 2010 skulle han have tjent hhv. 1.028.000 kr., 1.427.000 kr. og 1.505.000 kr. Avisen offentliggjorde dokumenterne den 18. januar 2011. Men i Østre Landsret i oktober 2011 under ankesagen viste det sig, at han til SKAT i 2010 og 2008 havde opgivet 0 kroner i personlig indkomst. I 2009 havde han opgivet at have tjent 500.000 kr. Dokumenterne til Ekstra Bladet var altså forfalskninger. I samme periode (2008-2010) havde han og Kylle betalt private regninger for 2,4 millioner kr. Desuden havde de fået forskud på tre millioner kr. af KJ Ejendomsinvest. Firmaet havde fået besked på ikke at indsætte pengene på hans konto. Så ville SKAT kunne se beløbene. I stedet fremsendte han sine regninger til firmaet, som herefter betalte disse. I maj 2012 havde han intet betalt. Han afleverede en insolvenserklæring med et halvt års løbetid til firmaet. Dermed kunne man ikke gøre udlæg hos ham i fogedretten. Efter denne tid og ti år frem kan firmaet kræve udlæg med baggrund i dommen. Kulturminister, 1990 - 1993 Lånte fjer Den tidligere Konservative kulturminister (1990-1993) blev i 2002 headhuntet til formandsposten i CKU (Center for Kultur og Udvikling) af udenrigsminister kloge-Åge (K). Jobbet giver 60.000 kr. om året samt en del rejseaktivitet til eksempelvis Mellemøsten. I forbindelse med disse rejser har den tidligere minister i mindst to tilfælde pyntet sig med lånte fjer (kilde: Weekendavisen). I en visumansøgning til Syrien i marts 2005 brugte hun titlen »minister« og »forfatter«. I en lignende visumansøgning i april 2005 brugte hun titlen »minister«. Men det var 13 år siden, at damen var minister. En lektor i offentlig ret ved Juridisk Institut på Århus Universitet kaldte brugen af den falske titel for »juridisk tvivlsom«. Den forhenværende ministers egen forklaring lød: »fordi i Mellemøsten - og også i Sydeuropa, i øvrigt - er det noget, man bliver ved med at være......!!« Ja. Og i Mellemøsten skærer man tungen af løgnere. Svinekød Efter Muhammedkrisen mellem Danmark og den muslimske verden i februar-marts 2006 blev der afholdt et slags forsoningsmøde den 19. juni 2006. En slags minifestival om Mellemøsten med deltagelse af muslimske diplomater og det officielle Danmark. CKU (Center for Kultur og Udvikling) med den tidligere Konservative kulturminister i spidsen, var medarrangør for det såkaldte »ISLAM EXPO«. Eks-ministeren inviterede to muslimer til frokost i Snapsetinget på Christiansborg. Og generaldirektøren i Islamisk kulturcenter i London Dr. Ahmed Al-Dubayan og ISESCOS´s generalsekretær Dr. Ahmed Said Ould Bah fik serveret svinekød. Den fineste serrano med skinke blev båret ind til forretten (kilde: Weekendavisen). Velbekomme de herrer muslimer. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Images of The Middle East I juli, august og september måned 2006 blev en række mellemøstlige kunstnere inviteret til Danmark for at vise deres kunst. Arrangementet, som kostede skatteyderne ca. 20 millioner kr., var endnu et forsøg på at fedte for muslimerne efter Muhammed-krisen i februar 2006. Forinden havde CKU (Center for Kultur og Udvikling) deltaget i planlægningen af begivenheden. Den 31. maj 2006 var 150 mennesker mødt op for at deltage i »Nyhedstænketanken Mandag Morgens Internationale Konference«. Man skulle tale om, hvorledes kunstnere kan deltage i forsoning efter Muhammed-krisen. Bestyrelsesformanden for CKU - den tidligere Konservative kulturminister - åbnede konferencen. Og hun var tydeligvis rasende. »Jeg har netop set avisen og opdaget, at fotoet mangler«! Ingen anede, hvad hun talte om. Det viste sig, at nogen havde fjernet eks-ministerens foto fra den nye festivalavis. Tidligere havde man planlagt at anbringe et foto af hende ved siden af et foto med Prins Joachim. Men prinsen var den eneste der var afbildet. Og den 6. juni 2006 blev projektchefen for avisen fyret. Fyringsgrunden lød på »samarbejdsproblemer«. Men den egentlige årsag var formentlig, at eks-ministeren gav hende skylden for det manglende foto. Efterfølgende viste det sig, at fotoet var blevet fjernet af andre medarbejdere. Deres argument var, at et sådant foto ville kunne opfattes som regeringspropaganda. Den fyrede projektchef anlagde sag mod CKU for uberettiget fyring. Hun vandt sagen og fik en kompensation på 480.000 kr. (kilde: Weekendavisen). Tjah. Falske titler. Svinekød til muslimer. Uberettiget fyring og en stor regning til skatteyderne. Eks-ministerens kvajekvote er nu opbrugt. Vi ville give denne inkompetente krukke en stor fyreseddel. Øjeblikkeligt. Eksportambassadør I 2011 blev den fhv. minister ansat som »eksportambassadør« af statsminister bilags-Lars (V) til et årligt honorar på 992.000 kr. samt alle rejser og repræsentation betalt. Ansvarsområdet lød på Tyrkiet, Vietnam og Sydkorea. Læs: Eksportambassadører Det skøre projekt blev straks afskaffet, da S-R-SF-regeringen kom til i september 2011. Naturligvis. Gulvtæppe-Poul, statsminister 1982-1992 Gulvtæppe-Poul De største skattestigninger (»kartoffelkuren«) i danmarkshistorien kom under den Konservative Schlüter-regering i »fattig-firserne« 1982-1992. Forinden havde Socialdemokratiet gennem 10 år kørt Danmark ud i en økonomisk afgrund. Skattetrykket steg så meget, at den amerikanske præsident lykønskede den Konservative statsminister gulvtæppe-Poul for hans mod!! I USA ville lignende skattestigninger have medført en revolution. Som tak for at brandbeskatte og flå befolkningen, fik gulvtæppe-Poul herefter et job som parlamentsmedlem i EU. Forgyldning på skatteydernes regning. Vildt underligt. Tidligere havde han udtalt: »Unionen er stendød«. EU-pengene kunne åbenbart godt bruges. Det Konservative Folkeparti har været et kollosalt dyrt bekendtskab for skatteyderne. Vi vil feste, danse og drikke champagne når dette vamle gammelmandsparti ryger på røven ud af Folketinget. Maastricht-traktaten Den 2. juni 1992 var der dansk folkeafstemning om den europæiske »Maastricht-traktat«. Traktaten var en slags grundlov for EU og en betingelse for, at projektet kunne køre videre. Vælgerne trodsede VK-regeringen og erhvervslivets anbefalinger og stemte »nej« med et flertal på 50.7 pct. VK-regeringen var lamslået. Befolkningen havde tilladt sig at mene noget andet end regeringen og EU. Politikerne satte sig sammen og fiflede lidt med traktaten. Man tilføjede fire forbehold og afholdt en ny dansk folkeafstemning året efter den 18. maj 1993. Den blev vedtaget med et ja-flertal på 56.7 pct. På Nørrebro i København opstod der demonstrationer på valgaftenen. Man var rasende over, at regeringen ikke ville acceptere det demokratiske »nej« under den første folkeafstemning. Politiet blev sat ind mod demonstranterne. Og lige efter midnat affyrede ordensmagten 113 skarpe skud tilfældigt ind i menneskemængden. 11 unge mennesker blev ramt og kørt til de omkringliggende sygehuse. Dagen efter roste den Socialdemokratiske regering og Folketinget politiets indsats og skyderiet på Nørrebro. Man blåstemplede altså 113 drabsforsøg på unge demonstranter. Vi må konkludere, at politikerne var parate til at begå drab på befolkningen i deres iver efter at gennemtvinge et ja-flertal for EU-traktaten. Læs mere om skyderiet på Nørrebro under: Politi og domstole Konservative bryder loven I 1987 vedtog VK-regeringen AMBI-loven (ikke Bambi-loven). Virksomhederne skulle betale et nyt arbejdsmarkedsbidrag. Milliarder af kroner væltede ind i politikernes »lommer«. Alle - bortset fra regeringens ministre - kunne se, at den nye afgift var en forhøjelse af momsen. Men det benægtede de involverede politikere. Ministrene løj i den forbindelse vedvarende overfor oppositionen og Folketinget. To private virksomheder anlagde herefter sag mod regeringen. Sagsanlægget endte hos EU-Domstolen. I 1992 afgjorde denne, at VK-regeringen havde overtrådt momsdirektivet. Vi gentager. Politikerne er fulde af løgn. Tamilsagen I 1987 gav den konservative justitsminister mundtlig ordre til et stop for behandling af ansøgninger om familiesammenføring fra herboende tamilske flygtninge. Ordren blev givet på trods af et retskrav om familiesammenføring for 5-6.000 tamilere i Danmark. Nu ville justitsministeren ikke have flere tamilere ind i landet. Ventetiden på afgørelse af ansøgninger steg til 16 måneder. Det medførte formentlig døden for flere berørte tamilere. Men sagen kom til offentlighedens kendskab. I 1989 afgav Ombudsmanden kraftig kritik af sagen i en betænkning. Det var startskuddet til »Tamilsagen«. Samme år foreslog Socialdemokratiet og SF, at man nedsatte en kommissionsdomstol til udredning af forløbet. Men det afviste den konservative regering. Statsministeren holdt den såkaldte »gulvtæppetale« i Folketinget den 25. april 1989. Han løj dermed fra talerstolen: Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet Herefter var sagen politisk død. Og den involverede justitsminister gik af. En flok journalister (»strikkeklubben«) blev dog ved med at forfølge den mystiske sag. Det resulterede i TV-dokumentaren »Blodets Bånd« om tamilerne i 1990. I filmen blev den tidligere konservative justitsminister anklaget for lovbrud. Efterfølgende påstod han i et TV-interview, at alle i den daværende regering (K, V, CD og KrF) var indforstået med beslutningen om en nedprioritering af de tamilske familiesammenføringer. Det blev især Centrumdemokraterne sure over. Lederen af dette parti forlangte en dommerundersøgelse. Den blev forestået af højesteretsdommer Mogens Hornslet med en resulterende 6.000 siders lang rapport (»Tamilrapporten«) den 14. januar 1993. Den medførte regeringens fratrædelse den 25. januar 1993. I juni 1993 vedtog et folketingsflertal på baggrund af rapporten at starte en Rigsretssag mod de konservative politikere. Resultatet blev to fængselsstraffe. Læs nedenfor: Tamilsagen kom til at koste skatteyderne ca. 34 millioner kr. Og vi gentager. Politikerne er fulde af løgn. De konservative åndsfyrster troede, at de bare kunne sidde og lumre med deres ulovligheder og bizarre fortolkninger af dansk lovgivning. Da svineriet blev opdaget, forsøgte de ynkeligt at redde deres skind ved at lyve over for alt og alle.
Østtyske flygtninge til STASI Den 9. september 1988 ankom 18 østtyske statsborgere til den danske ambassade på Unter Den Linden i Berlin. Seks kvinder, syv mænd og fem børn. De kom fra landsbyen Ilmenau 300 km. fra Berlin. De påstod i første omgang at være turister. Men senere viste det sig, at de ønskede at flygte ud af Østtyskland. De var altså flygtninge. De danske embedsmænd på ambassaden rendte nu rundt som en flok rådvilde forvildede høns. »Hvis I straks forlader stedet, så slipper I for straf......« - truede de igen og igen. Men det hjalp ikke. Der var nu et alvorligt problem. Den 13. september kom den danske statsminister gulvtæppe-Poul (K) på officielt besøg for at diskutere økonomisk samhandel med DDR´s diktator Erich Honecker. De skulle spise svinemørbrad og hindbæris og drikke østtysk cognac. Det hele var planlagt. Nu sad der 18 flygtninge på ambassaden kun fire dage før mødet. Ambassadepersonalet tilkaldte det Østtyske sikkerhedspoliti STASI. Kl. 02:30 om natten buldrede 100 politibetjente ind på ambassaden. De anholdt de 18 sovende mennesker, og placerede dem i en ventende bus. Herefter blev de voksne bragt til STASI-fængslet Berlin-Hohenschönhausen til et 12-timers forhør. Børnene blev skilt fra deres forældre og anbragt i en ukendt institution. Ambassaden blev rengjort, så gulvtæppe-Poul kunne afholde sit møde og spise svinemørbrad. En måned senere blev de voksne flygtninge idømt fængselsstraffe på mellem to og tre år. Hjemme i Danmark vakte sagen stor kritik hos den politiske opposition og ballade i medierne. Hvordan i himlens navn kunne ambassaden finde på at udlevere flygtningene til det berygtede STASI. Folketinget nedsatte derfor et undersøgelsesudvalg under Udenrigspolitisk Nævn. Den 1. november 1988 gav udvalget den daværende ambassadør Erik Krogh-Meyer (nu afdød) skylden for at have tilkaldt STASI. Statsminister gulvtæppe-Poul og den daværende udenrigsminister »verdens klogeste mand« (V) blev frikendt for ansvar. Ambassadepersonalet var kommet med en forklaring om, at ministrene ikke var blevet orienteret om sagen, før den var overstået. 23 år senere i 2011 opstod et nyt »problem«. Nu bad en historiker fra Syddansk Universitet om aktindsigt i Udenrigsministeriets dokumenter i sagen. Han kunne blandt andet tænke sig at vide, om ambassadør Erik Krogh-Meyer handlede på egen hånd eller efter ordre fra statsministeren og/eller udenrigsministeren. Og havde det daværende Folketing haft adgang til alle relevante dokumenter? Man kunne jo mistænke de to ministre for at »sælge« de 18 flygtninge til STASI af hensyn til Danmarks milliardstore samhandel med DDR. Udenrigsminister ferie-Lene (K) nægtede i 2011 historikeren aktindsigt med et overordentligt besynderligt argument om »Danmarks sikkerhed« og »hensynet til forholdet til fremmede magter«. Det er ikke løgn. DDR gik i opløsning efter Berlinmurens fald i 1989. Hvordan skulle en dansk historiker kunne skade forholdet til det gamle DDR og bringe Danmark i fare??? Ferie-Lene mener naturligvis, at aktindsigt kan bringe gulvtæppe-Pouls og »verdens klogeste mands« omdømme i fare. De to pensionister skal beskyttes. Rottereden I 1980´erne oplevede vi Konservativ politik for fuld udblæsning. Skatterne steg voldsomt. Rentefradragsretten blev begrænset. Den konservative justitsminister var godt i gang med ulovlighederne omkring tamilske familiesammenføringer. Hvad skete der på Frederiksberg? Jo. Gulvtæppe-Poul (statsministeren) havde sat sin villa til salg. Den nye ejer fik sig et chok. Der var rotter overalt. I kælderen og under gulvbrædderne. Nede i fundamentet. Villaen var en veritabel rotterede. Den nye ejer klagede over rotteproblemet. Gulvtæppe-Poul benægtede alt. Han kendte intet til rotterne. Sagen havnede herefter på forsiden af aviserne. Men ministeren gav sig ikke. Han havde aldrig set eller hørt en rotte i sin villa. Da den nye ejer truede med retssag, gav statsministeren sig endelig. Han tilbagebetalte køber 300.000 kr. Og indrømmede dermed sin skyld. Tjah. Det er ret utroligt, så meget man kan tage fejl af folk. Befolkningen gav denne politiker landets mest magtfulde embede. Løgn og bedrag fik vi til gengæld. Gulvtæppe-Poul fik senere et retrætejob som parlamentsmedlem i EU og scorede adskillige millioner kr. til pensionen. Vi gentager. Politikerne er fulde af løgn. Frikort-sagen Når man har været minister i over 12 år, så har man ret til frikort hos DSB. Kortet er skattepligtigt ifølge skattelovgivningen. Ialt 119 tidligere ministre benyttede sig pr. 2007 af ordningen. Men de undlod alle at betale skat af kortet - også gulvtæppe-Poul. Læs mere om sagen under: Politiske privilegier Gulvtæppe-Pouls hanekylling Ved kommunalvalget den 15. november 2005 blev gulvtæppe-Pouls søn - hanekyllingen - valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti. Denne politiske amatør sammenligner Dansk Folkeparti med nazisterne. En af hans politiske kolleger kalder ham psykisk ustabil og truende. Læs mere under: Regioner og kommuner Januar 2007 købte den 77-årige gulvtæppe-Poul en fireværelses 89 kvm. stor lejlighed på Åfløjen i Brønshøj i København. Købsprisen på 2,325 million kr. blev betalt kontant. Og den 44-årige søn - hanekyllingen - flyttede ind som lejer (kilde: Ekstra Bladet). Klods-Hans, forsvarsminister 1982-1987, justitsminister 1989-1992 Klods-Hans Onsdag den 19. februar 1997 afholdt den konservative folketingsgruppe møde på Christiansborg. Om aftenen spiste man på Restaurant Queen Victoria i København. Natten til den 20. februar 1997 kørte partiformanden og statsministerkandidaten for det Konservative Folkeparti herefter sin privatsekretær (læs: elskerinde) hjem til hendes bopæl. Efterfølgende kørte han nordpå ad Helsingør-motorvejen mod sin egen private bopæl (og hustru) i Espergærde. Ved en afkørsel gik det galt. Klods-Hans kørte sin Mazda 626 ind i en betonklods. Bilen var smadret. Falck blev herefter kontaktet. På samme tid kom en politipatrulje tilfældigt forbi ulykkesstedet. Det viste sig, at klods-Hans havde en alkohol-promille på 1,37 (svarende til ca. 20 genstande). Dagen efter den 21. februar trak han sig som partiformand og statsministerkandidat. I stedet blev han formand for den konservative folketingsgruppe. I den følgende tid prøvede partiets spindoktor, alias sofa-Erik, febrilsk at redde stumperne over for offentligheden. Men ved folketingsvalget i 1998 gik partiet fra 27 til 16 mandater i Folketinget. Herefter gik klods-Hans ud af politik. I perioden 1998-2007 var han chefredaktør for Ekstra Bladet. Filmen »Kongekabale« er tilsyneladende bygget over den magtkamp i partiet, der fulgte efter ulykken på Helsingør-motorvejen. I november 2008 udkom hans erindringsbog »Farvel til Slotsholmen«. Ifølge denne kontaktede flere politifolk ham i tiden efter ulykken. De gav udtryk for, at han bare kunne have kontaktet dem. Så ville de i al hemmelighed have transporteret ham væk fra ulykkesstedet og måske endda taget bilen med. De tilbød altså på helt ulovlig vis at dække over sagen. Han afviste dog at sætte navne på de pågældende. Klods-Hans fik en næse Som forsvarsminister i perioden 1982-1987 fik klods-Hans en »næse« af Ligestillingsrådet for at have ansat en mandlig musikdirigent i Den Kgl. Livgarde, på trods af at der var en mere kvalificeret kvindelig ansøger til stillingen. Gulvtæppe-Poul opfandt klods-Hans I gulvtæppe-Poul´s første regering i september 1982 (K, CD og KrF) blev klods-Hans forsvarsminister. Det kom bag på mange. Men det var statsministerens skyld. Han havde taget ham under sine vinger. Det kom han til at fortryde. Klods-Hans viste sig at være hysterisk magtbegærlig og intrigant. Han skabte stridende fløje internt i partiet. Sammen med partisekretæren og pressechefen sofa-Erik spredte han frygt på gangene på Christiansborg. Dette mærkværdige trekløver gik under navnet »de tre tenorer«. Deres kontorafsnit blev kaldt »giftblanderiet«. Det fik negative konsekvenser for de konservative fjolse mange år frem. Den jydske trafikmafia Trafikmafiaen Ordet mafia er italiensk - »La mafia« - og betegner den vidt forgrenede forbryderorganisation på Sicilien i Italien. I Danmark har vi haft en pendant i politisk format. Gennem 20 år huserede den besynderlige konstellation af vamle trafikpolitikere i dansk politik - »den jydske trafikmafia«. Det kom til at koste danske skatteydere milliarder af kroner. Deres mest vanvittige bedrift var forliget om Storebæltsbroen under Poul Schlüters firkløverregering i 1980´erne. Til gengæld for forbindelsen over Storebælt fik de lovning på anlæggelse af en række totalt unødvendige motorveje i Jylland. De frygtede, at Sjælland og trekantsområdet ved Kolding ville få hele erhvervsudviklingen, når den nye bro stod færdig. Derfor skulle der bygges motorveje på øde strækninger i Midt- og Nordjylland. Efterfølgende blev der etableret motorvej på strækningerne Herning-Århus, Herning-Vejle, Ålborg-Hirtshals og Ålborg-Frederikshavn. Trafikmafiaen forhandlede ikke på sædvanlige politiske vilkår. Det hele foregik på rigtig mafioso-facon. Man mødtes på mørke skumle steder over højt belagt smørrebrød og snaps. Ofte midt om natten. Når der skulle forhandles officielt, så fik regeringen besked på, at man kunne mødes over en god middag på Christiansborg. I 1998 blev de eksempelvis inviteret til et morgenmøde om kollektiv trafik hos den Socialdemokratiske trafikminister. Der var dækket op med kaffe og rundstykker. Men trafikmafiaen afviste straks enhvet forslag fra ministeren. De ville ikke være med til at pålægge dieselafgift på busser og lastbiler for at få penge til at reparere DSB´s skinnenet. De rejste sig prompte op og gik. En af dem med et rundstykke i munden! Anlægsarbejdet på Storebæltsbroen foregik i perioden 1988-1998. Togbanen blev åbnet i 1997. Vejforbindelsen blev åbnet i 1998. Projektet kom til at koste 21.4 milliarder kr. i 1998-priser. Pengene blev optaget som lån i udlandet. Den jydske trafikmafia bestod af flg. jydske eks-politikere: Svend Heiselberg (Venstre) Kaj Ikast (Det Konservative Folkeparti) Risgaard Knudsen (Socialdemokratiet) Identitetskrise og magtkamp Hvem er vi? De Konservative kluddermikler har altid haft en identitetskrise. Naturligvis. Alle mennesker ved, at disse amatører fjumrer forvildet rundt i det politiske landskab. I 2004 brugte partiet 2 millioner skattekroner til at finde ud af, hvad det vil sige at være Konservativ!!!! Skatteyderne skulle altså finansere deres uvidenhed. Næste gang de får sådan en identitetskrise, kan de bare besøge Politikerlede.com. Her findes svar på alle de spørgsmål, som Konservative politikere kan finde på at stille. Det er helt gratis. Konservastiv magtkamp I 90´erne opstod en intern magtkamp mellem de Konservative toppolitikere. Det var ved at sende partiet ud af Folketinget. Filmen »Kongekabale« blev lavet over disse hændelser. Lad os endelig få nogle flere magtkampe. For vores skyld må politikerne dolke, tilsvine, nedgøre, nedsable, karaktérmyrde, brænde og bagtale hinanden så meget de ønsker. Bare løjerne ikke skal betales af skatteyderne. Hvis magtkampene kan sende nogle politiske fæhoveder ud af Folketinget, så er det fint med os. Kvajesager og lovbrud mv. Retsordfører forgyldte trafikdirektør I november 2012 afslørede en rapport fra Rigsrevisionen, at den konservative retsordfører og formand for Folketingets Retsudvalg i sin egenskab af formand for »Rådet for Sikker Trafik« havde givet rådets direktør store lønforhøjelser. Uden at orientere rådets forretningsudvalg og Justitsministeriet i strid med vedtægterne. Direktøren havde i perioden 2007-2011 fået lønforhøjelse inkl. pension og værdi af fri bil (Alfa Romeo) svarende til 27 pct. I 2012 var hans årsløån kommet op på 1,1 million kr. Dertil kom en bonus på 100.000 kr. pr. år samt 10 pct. i arbejdsgiverbetalt pension. Rådet blev tildelt 14,3 millioner kr. i Finansloven for 2013. Direktøren var tidligere kommunikationsrådgiver for Det Konservative Folkeparti. Fredag den 16. november 2012 gik retsordføreren af som formand for rådet på grund af sagen (kilde: Jyllands-Posten). Ulovlige juletræer? I foråret 2012 opdagede en naturvandrer, at et 5.500 år gammelt gravanlæg fra stenalderen var blevet ødelagt og beplantet med juletræer. Jorden og træerne i Tolstrup ved Vordingborg tilhører den sydsjællandske godsejer (kammerherre, hofjægermester og kommandør af Dannebrogsordenen) Bernt Johan Collet. I 2010 ødelagde han flere gravhøje på ejendommen. Ifølge den danske museumslov er det ulovligt at pløje mindre end to meter fra en gravhøj. Han var konservativ forsvarsminister i perioden 1987-88. Spritkørsel Tidlig lørdag morgen den 6. februar 2010 kom det konservative folketingsmedlem og klima- og energiordfører kørende fra Herning mod sit hjem i Staby ved Ulfborg. En politipatrulje standsede ham. Alkometret påviste en alkoholpromille på ca. 1,4. Han blev anholdt og taget med på politistationen i Holstebro med henblik på en blodprøve. Kørekortet blev konfiskeret. I medierne om mandagen undskyldte han sig med stress. Som om det skulle være nogen forklaring på at bringe andre menneskers liv i fare. Han sygemeldte sig og påbegyndte behandling. Den 19. maj 2010 blev han løsgænger i Folketinget. Hans officielle forklaring på et pressemøde var uenighed om sygehusplaner og velfærdsreformer. Men det var løgn. Han ville den 20. maj være blevet afsat som partiets folketingskandidat i Vestjyllands Storkreds. »Jeg ryger alligevel ud i morgen. Så jeg kan lige så godt gå selv.....« - skrev han i en mail til partiets gruppeformand (kilde: Ekstra Bladet). I juni 2010 meldte han sig ind hos Kristendemokraterne. De kom hermed i Folketinget med 1 mandat. I maj 2010 var han i Folketinget med til at vedtage en »udlændingepakke« og det såkaldte pointsystem for permanent opholdstilladelse i Danmark. Men i februar 2011 havde han skiftet mening. Nu skulle pointsystemet afskaffes. »Men det, vi går efter, er selvfølgelig at få det afskaffet......« - udtalte han til Information. Havde han nu kigget i glasset igen?? Politikere med kriminelle hensigter Hvis man giver en politiker eller et politisk parti en pengegave over 20.000 kr., så skal giverens navn fremgå af partiets regnskab. Regnskabet er offentligt tilgængeligt. Beløb under denne grænse kan gives anonymt. Sådan er loven. Politikere, der ikke overholder denne simple lovgivning, er kriminelle og ganske enkelt for dumme til at sidde i Folketinget. Den 28. januar 2005 udgav journalister fra Ekstra Bladet sig for at være en direktør, der ville give fem forskellige politikere et bidrag over 20.000 kr. Tre af de fem politikere var parate til at bryde loven ved at gøre direktøren anonym, således at hans navn ikke ville blive registreret i partiets regnskab. De tre politikere med kriminelle hensigter kom fra Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti. Bambi udtalte med et stort smil, at den Konservative politiker var blevet irettesat. Mere sker der ikke, når man forsøger at begå lovbrud på Christiansborg. Hun blev naturligvis ikke genvalgt til Folketinget ved valget i september 2011. I stedet blev hun i 2013 kæreste med den konservative partiformand. Læs: Utroskab, straks-skilsmisse og ny lejlighed Konservativt valgflæsk 2005 Under valgkampen op til folketingsvalget i februar 2005 lovede fjumrehovedet kultur-Brian (kulturminister 2001-2008): gratis adgang til alle museer. Det blev selvfølgelig ikke til noget. Det siger sig selv. Intet er gratis. Skatteyderne betaler altid festen. Bambi lovede, at gebyrgribbene i bankerne ikke må opkræve Dankortgebyr. Lad os nu se, hvor længe den holder. Under valgkampen optrådte han iført rød pølse og hårnet på en kødfabrik. I øvrigt sagde han så lidt som muligt. Det var klogt. Han scorer flest point, når han bare smiler som en artig dukkedreng. De konservative åndsfyrster har selv en fornemmelse af, at de udgør en kedelig forsamling. De er også klar over, at et valg kan 'tabes' i medierne. Derfor var de op til valget i 2005 på strandhugst blandt »de kendte«. De forsøgte at lokke studieværter, journalister og sportsfolk ind i partiet. Revl og krat kan åbenbart bruges i dette ynkelige parti. Det er fuldstændigt ligegyldigt, om man har forstand på politik. Alle kneb bliver forsøgt i kampen om at bevare den skatteyderbetalte luksustilværelse med eksotiske rejser og dejlige BMW´er. Somaliere ud med faldskærm I 1997 udtalte en konservativ folketingspolitiker (tidl. politibetjent, retsordfører pr. 2010), at »Somalierne skal sendes hjem nu. Om det så sker med faldskærm på ryggen, vil det ikke genere mig......« Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Den var go. De konservative ville smide »hotten-totterne« ud med faldskærm fra et fly. Endelig en politiker, der tør sige sin mening. Konservativ Ungdom (KU) Tipsmidler bruges til gaver I Konservastiv Ungdom (KU) render en flok naive skoleelever rundt som stik-i-rend-drenge og villige tjenestepiger for de konservative fjolse på Christiansborg. Og hvem finanserer festerne og sprutten? Det gør tipsmidlerne via DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd). Her kommer vi til problemet. For at få del i de gratis penge skal en forening have mindst 300 medlemmer under 30 år. Og det kniber altid hos KU. Intelligente unge mennesker gider nemlig ikke slikke spyt op fra gulvet. Hvad gør man så for at tiltrække medlemmer? Tidligere forsøgte man at lokke folk ind med gratis biografbilletter. I december 2011 tog man mere drastiske midler i brug med »Hverv en ven«-konkurrencen. Nu besluttede man sig for at forøge medlemstallet fra 750 til over 1.500 for at få ekstra 330.000 kr. i tilskud i 2012. Derved nåede det totale tilskud op på ca. 2,2 millioner kr. Man blev belønnet med biografbilletter, iPads, iPhones, computere, sprut og rejser mv. for at tiltrække og indmelde nye medlemmer. Tusindvis af kroner fra de offentlige tilskud blev brugt på at forsøde livet for stik-i-rend-drengene. Se nedenfor (kilde: B.T., jan. 2012): Læs i øvrigt: Politiske ungdomsorganisationer og Socialdemokratisk Ungdom KU synger smædesange De unge stik-i-rend-drenge i Konservativ Ungdom får ca. to millioner kr. at feste for hvert år fra tipsmidlerne. Den 2. april 2008 afslørede Nyhedsavisen, at der synges smædesange om andre politikere ved møderne. Eksemplerne nedenfor skulle ifølge avisen være trykt i et sanghæfte: »En socialist er sød, ja han er sød, men allerførst når han er død.....« »Skyd Poul Nyrup, pløk knoppen af det svin. Han skal aldrig, aldrig mer´ ha´ brændevin.....« »Jeg er den lede, fascistiske Pia, som alle nazister kan li´. Antisemitiske Pia, og nu skal Danmark være perkerfri.....« (Pia-sangen). Det eneste positive man kan sige om Det Konservative Folkeparti De havde engang en folketingspolitiker, som »Kvindeligt Selskab« den 8. marts 1994 udnævnte til »årets pikhoved«. Det var han stolt af. Tilbage til top |
||||||||||||||||||