|
|
|
Korruption (lat. corrumpere) betyder: fordærve, bestikke. Nej tak!! Hvorfor overholder politikerne ikke straffeloven? Hvorfor er det så svært at få plattenslagerne dømt? Svaret er ganske enkelt. De kan simpelt hen ikke styre sig. De fleste politikere er indblandet i en eller anden form for korruption. Direkte eller indirekte. Fænomenet er blevet så omfattende, at det ulovlige er blevet normalt. Når vi kradser lidt i overfladen, så vælter råddenskab og svindel ud fra de fine skatteyderbetalte kontorer. Vi foreslår, at man overholder landets love, således at politikere og embedsmænd bliver straffet for deres kriminalitet: Korruption skal straffes
Partistøtte I Danmark er det lovligt at forære penge til politikere, politiske partier, partiernes landsorganisationer og politiske vælgerforeninger. Man har dog lavet nogle »forsigtige« regler om anonymitet. Så tror befolkningen, at tingene foregår korrekt. I virkeligheden er der fuld anonymitet for giverne. Og de forventer selvfølgelig en eller anden slags modydelse for gaverne. Det kaldes korruption. Læs nedenfor: Dette omgår politikerne ved at oprette en »forening« eller en »fond«. Alle bidrag dertil er iflg. lovgivningen anonyme. Så er der frit slag. En anden hyppig anvendt metode for opnåelse af anonymitet går ud på at give partierne »naturalier«. Eksempelvis annoncekampagner, reklamefremstød, valgplakater og brochurer. Den Liberale Erhvervsklub | Københavns Fremtid | NCC-sagen | Fjoghs træningstøj | Den tavse minister | Rohdehovedet | Enhedslisten | Radikale Venstre | Bambi | Dansk Folkeparti | Jørn-motorcykel | Bykongen i Ålborg | Smøretur | Lars Uløkke Det er altså lovligt at give penge til politikerne og de politiske partier. Men det er ulovligt at aftale en modydelse for gaverne. Politikere, der begiver sig af med den slags aftaler, er korrupte. Der er helt åbenbart behov for mere åbenhed og yderligere lovgivning på området. En rundspørge i Folketingets Præsidium (Folketingets øverste ledelse) i februar 2007 var nedslående. Repræsentanter for Venstre, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti afviste at ændre på nogen som helst ting (kilde: Berlingske.dk). De vil ikke have ulovlighederne frem i lyset!! Ulovlig partistøtte Hvis man giver et politisk parti en pengegave over 20.000 kr., så skal giverens navn fremgå i partiets regnskab. Regnskabet er offentligt tilgængeligt. Beløb under denne grænse kan gives anonymt. Sådan er loven. Politikere der ikke kender denne simple lov, er ganske enkelt for dumme til at sidde i Folketinget. Den 28. januar 2005 udgav journalister fra Ekstra Bladet sig for at være en direktør, der ville give fem forskellige politikere et bidrag over 20.000 kr. Tre af de fem politikere var parate til at bryde loven ved at gøre direktøren anonym, således at hans navn ikke ville fremgå i regnskabet. De tre politikere med skumle hensigter var fra Venstre, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Statsminister Fjogh ville ikke kommentere sagen. Naturligvis ville han ikke det. Han risikerer bare at få sine egne skeletter trukket ud af skabet!! De fleste politikere kan korrumperes. Det er udelukkende et spørgsmål om gavens størrelse. VKO blokerede for rapport om indberetningspligt I december 2006 tilbød Folketingets Politisk-økonomiske Udvalg at skrive en beretning til alle ministerier om orienteringspligten til Rigsrevisionen angående svindel, svig og forsømmelser hos offentlige myndigheder. Rapporten skulle skabe større klarhed om, hvordan ministerierne skal håndtere denne problematik. Ifølge reglerne skal alle sådanne sager straks indberettes til Rigsrevisionen. Udvalget syntes, at man skulle indskærpe reglerne. Og hvem kunne have noget imod det? Det havde VK-regeringen og Dansk Folkeparti. Med deres folketingsflertal blokerede de for rapporten. Hvorfor? Korruptionslisten Transparency International laver hvert år en opgørelse over korruption i verdens lande - det såkaldte Corruption Perception Index (CPI). 2006-opgørelsen viste, at Danmark er verdens fjerde mindst korrupte land. På en delt førsteplads som de mindst korrupte lande ligger Finland, Island og New Zealand. De fattigste lande er også de mest korrupte. De fem værste lande er Sudan, Guinea, Irak, Myanmar og Haiti. Men Danmark kom altså ind på en fjerde-plads. Der er således korruption i vores lille andedam! Bestikkelse Transparency International fik i december 2006 Analyseinstituttet GALLUP til at lave en undersøgelse af danskernes holdning til korruption og bestikkelse. Det viste sig, at 2 pct. af den danske befolkning gennem de senere år har givet penge eller gaver for at fremme sagsbehandling eller overspringe en ventekø i det offentlige - herunder CPR-registret, skattevæsnet og politiet. Politikere og embedsmænd på smøretur DR-udsendelsen »PENGE« torsdag den 14. september 2006 gav os en rigtig øjenåbner. Private firmaer lokker kommunalpolitikere og embedsmænd til udlandet. Skatteyderne betaler rejseomkostningerne. Firmaerne betaler fornøjelser, busture, sightseeing, luksusmiddage samt vin, øl og spiritus. Til gengæld køber kommunalpolitikerne deres produkter. Det kaldes korruption. I 2005 købte danske kommuner varer og tjenesteydelser for 133 milliarder kr. hos private leverandører. Formanden for Kommunernes Landsforening er også borgmester for Venstre i Søllerød Kommune. Han har selv været på smøretur. Han synes, at fremgangsmåden er helt i orden. Naturligvis. Skatteyderne betaler! Hvert eneste år inviterer KMD 25-30 hold politikere og embedsmænd på smøretur. Det bliver til ca. 400 deltagere pr. år. Skatteyderne betaler rejse og hotelophold. KMD betaler for fornøjelserne. Rejserne går til Hong-Kong, Singapore, New Zealand og U.S.A. I 2002 blev alle Østjyske borgmestre inviteret 10 dage til USA på smøretur. Randers var repræsenteret af den netop udnævnte unge Venstreborgmester. Rejsen gik til Seattle, San Francisco og Whasington D.C. Allerede i Kastrup Lufthavn undrede borgmesteren sig over de mange tilstedeværende KMD-folk. Da selskabet ankom til rejsemålene, var KMD-folkene alle vegne. De førte sig frem som tjenere og opvartere. Borgmestrene fik ikke lov til at tage deres egne penge op af lommen. Sightseeing, luksusmiddage og drikkevarer blev betalt. Det faglige indhold om Microsoft og IBM var minimalt og af ligegyldig kvalitet. Randers-borgmesteren har efterfølgende afvist at tage med på lignende rejser. Han synes, at det er spild af tid og penge! 4-5 private firmaer optræder som sponsorer på dette website. De betaler hver 100.000 kr. pr. år i en toårig periode. Til gengæld bliver deres logo blåstemplet og eksponeret på internettet. Foreningen får på denne måde en million kroner i kassen hvert år. Private firmaer finanserer altså offentligt ansatte embedsmænd! Tjah! Kommunalpolitikerne skriger og klynker efter højere skatter. Evig og altid er kassen tom. Nu forstår vi hvorfor. Fæhovederne rejser på smøretur med alt betalt. Skatteyderne står tilbage med regningen. Politikerne og firmaerne griner. Er der tale om brud på Forvaltningsloven? Er der tale om korruption? Selvfølgelig er der det. Netværket Vi har alle hørt om »broderskaberne« og »logerne«. Det er private klubber, som overvejende optager medlemmer fra det private erhvervsliv. De er yderst hemmelige og omgærdet med megen mystik. De såkaldte »erhvervsklubber« og VL-grupper har et lignende men lidt mindre mystisk præg. De er til gengæld mere udbredte. De findes overalt i landet inden for stort set alle erhverv. »Dansk Selskab for Virksomhedsledelse« består af 69 såkaldte virksomhedsledergrupper (VL-grupper). Medlemmerne udgøres af topchefer fra erhvervslivet, organisationerne og det offentlige system. I grupper med lavt nummer (VL-gruppe 1, VL-gruppe 2 osv.) sidder de mest betydningsfulde og inflydelsesrige personer. Flere folketingspolitikere og topembedsmænd er aktive medlemmer. Eksempelvis er erhvervsminister Bambi (K) medlem af den fynske VL-gruppe 61. Justitsministeren - Kavalergangen (K) - omgiver sig med folk fra tøjbranchen i VL-gruppe 68. Flygtningeministeren - pibemusen (V) - var medlem af VL-gruppe 20. Og familie- og forbrugerministeren (K) var medlem af VL-gruppe 2. Det udnyttede vennerne i DTU til egen fordel. Læs under: Kødvaskeren I VL-grupperne sker der en sammenblanding af private og offentlige interesser. Og det betaler skatteyderne for. Flere ministerier betaler nemlig politikernes og embedsmændenes medlemsskab. Og i mange tilfælde bespises VL-grupperne i centraladministrationen. Statsministeriet brugte således ca. 20.000 kr. til mad og drikke over to år til disse fine »brødre«. Skatteministeriets departementschef har to gange inviteret sin VL-gruppe på middag i ministeriet. Han er desuden bestyrelsesmedlem for alle logerne på landsplan. Statsminister Fjogh (V) har kraftigt opfordret VK-ministrene til kun at være passive medlemmer af disse grupper. Men det gør de kun modvilligt. Der er simpelt hen for mange fordele. For mange gratis middage med cigarer og rødvin ad libitum. Gratis koncerter og foredrag med efterfølgende hotelophold. Og ægtefæller og kærester deltager flittigt. Læs mere om VL-grupperne på deres eget website: dsv-vl.dk Hvad foregår der til møderne? Leger de med futtog og taler om naboerne? Nej. Virkeligheden er mere kompliceret. Disse klubbers formål er at forøge og vedligeholde personlig magt og rigdom. Klubberne danner et »netværk«, som medlemmerne benytter sig af i deres stræben efter økonomisk gevinst og pleje af job og karriere. Forretningsaftaler planlægges. Nye jobs formidles. Strategier og erhvervsfremstød diskuteres. På denne måde »holder man sammen« og beskytter sine egne og det snævre fællesskabs interesser. Fint nok. Princippet er udemokratisk og småvammelt. Men det har alle ret til at gøre. Men det er selvfølgelig ikke i orden, at skatteyderbetalte demokratisk valgte politikere er involverede i dette skjulte netværk. Politikerne skal spille med åbne kort og forvalte vores tillid og penge på en ærlig og redelig måde. De skal ikke sidde og lumre med repræsentanter for snuskede privatøkonomiske broderskaber. Det kan kun skabe korruption og svindel. Politikerne bliver naturligvis »købt« i sådanne sammenhænge. Og det kommer skatteyderne til at betale. I 2007 var følgende folketingspolitikere medlem af en såkaldt VL-gruppe: Bildenberg-møder I 1954 afholdt en række mennesker et møde på Hotel de Bildenberg ved Arnhem i Holland. De var bekymrede over den voksende antiamerikanske holdning i Vesteuropa efter 2. verdenskrig. Mødet var tilsyneladende en succes. Siden det første møde har man afholdt et årligt Bildenberg-møde på et luksushotel i enten Vesteuropa eller Nordamerika. Hvert land sender en delegation bestående af en politiker, en erhvervsperson og en intellektuel. I alt 130 personer inviteres til en dejlig miniferie på tre til fire dage med alt betalt. Møderne er hemmelige. Der findes ingen officiel dagsorden. Ingen deltagerliste. Og intet slipper ud til offentligheden efter møderne. Intet referat. Ingen oplysninger om eventuelle beslutninger. Selv middagsmenuerne er hemmelige. Man mener, at møderne er blevet en del af netværket omkring logerne »European Round Table« og det amerikanske »Trilateral Commission«. I 2007 blev mødet afholdt på luksushotellet Ritz-Carlton i Istanbul i Tyrkiet. I 2008 afholdt man møde i Chantilly i Virginia i USA. En enkelt gang har mødet været afholdt i Danmark. Jaså. Endnu en hemmelig loge, hvor dovne tykke fæhoveder kan æde, drikke og vrøvle på skatteydernes regning. Endnu en rødvinsklub for selvglade overflødige åndsfyrster. Politikernes privatøkonomi Fra marts 2005 skal regeringens ministre hvert år give Statsministeriet oplysninger om deres egen og deres ægtefælles privatøkonomiske forhold. Økonomiske investeringer over 50.000 kr. skal indberettes. Oplysningerne er offentligt tilgængelige. De kan læses på Statsministeriets website: www.stm.dk (Regeringen>ministrenes økonomiske interesser mv). Ordningen kom i stand efter afsløringen om udviklingsministerens ansættelse af illegal udenlandsk arbejdskraft på godset i Holstebro (læs: Svinebaronessen). Siden 1994 er folketingsmedlemmernes økonomiske interesser og lønnede bijob blevet registreret. Det er frivilligt, om man vil lade sig registrere. Nogle politikere vil ikke ud med oplysningerne. Hvad skjuler de? Registret er offentliggjort på Folketingets website: www.folketinget.dk (Om folketinget>folketingets sammensætning mv.>registret for folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser). Nogle mennesker synes, at sådanne økonomiske oplysninger ikke vedkommer offentligheden. Naturligvis gør de det. En politikers økonomiske interesser kan influere på den politik, der bliver ført. Det kaldes plattenslageri og korruption. Ægtefællernes økonomiske investeringer kan sagtens påvirke en politikers dispositioner. Så det er fint nok med denne regel. Den 14. marts 2005 truede den politiske ordfører Rohdehovedet fra Venstre med, at han ikke vil være minister, hvis hans samlevers økonomiske forhold skal offentliggøres. Desuden nægtede miljøministeren (K) at efterkomme reglerne med hensyn til sin ægtemands forhold. Hvad skjuler de?
Skandalen En gang imellem bliver fuskeriet og misbruget så groft, at nogen tipper en avis - og heldigvis for det. Så ruller skandalen. Så farer »rotterne« rundt på gulvet for at søge dækning. En standardskandale kører typisk i fire faser: Desværre glemmer befolkningen hurtigt skandalerne - og det ved politikerne. Helt uofficielt eksisterer der kurser i at »ride stormen af«. Hvis man har nerver til at »overleve« de første 3 uger efter en skandale, så er der god sandsynlighed for, at man kan blive siddende på taburetten. Uffe-manden fra Venstre sagde engang: Man skal ikke rutte med sandheden! Tiden kræver åbenhed Politikerne indfører mere og mere kontrol. Befolkningen og erhvervslivet kontrolleres i alle ender og kanter. Intet er for småt. Med sygelig iver tjekker og tilser myndighederne ethvert hjørne af vores liv. Men den samme ildhu for kontrol forsvinder, når politikerne skal lave regler for deres egen gøren og laden. Det er naturligvis uholdbart. Det stinker langt væk af råddenskab. Tiden kræver, at der er total åbenhed omkring politikernes økonomiske forhold. Som et minimum må man forlange, at folketingspolitikernes forhold er offentligt tilgængelige med hensyn til: Verdens bedste land Det engelske magasin The Economist har offentliggjort en liste - WORLD 2005 - over livskvalitet i verdens lande. Man har prioriteret rækkefølgen på baggrund af emner som helbred, frihed, arbejdsløshed, familieliv, klima, politisk stabilitet, sikkerhed og ligestilling. Og Danmark kommer ind på sidstepladsen i Skandinavien og som nr. ni på listen. Frankrig, Tyskland og England står som hhv. nr. 25, 26 og 29 på listen. Irland er det bedste land. Se nedenfor: 1. Irland 2. Schweiz 3. Norge 4. Luxemborg 5. Sverige 6. Australien 7. Island 8. Italien 9. Danmark 10. Spanien Svinehunden Alle mennesker kender den. Den indre svinehund. Den bor i os alle. En gang imellem stikker den sit hæslige fjæs frem og kræver at blive fodret. Så giver vi den en lille godbid og får dårlig samvittighed. Derefter lukker vi den ind igen. Nogle mennesker har en stor og glubsk svinehund. De elsker dens tilstedeværelse og lufter den så ofte som muligt. De fodrer den med det bedste de kan finde, og kæler med den døgnet rundt. De er stolte af deres svinehund. Sådanne mennesker er psykopater. Svinehunden færdes også på Christiansborg. Den snuser og savler sig gennem gangene og pejler omgivelserne for godbidder. Den viser tænder, når den ser eller lugter en luns. Den vil have det hele for sig selv. Den ved godt, at den har frit spil på borgen. Den kan uforstyrret rende rundt på de mørke gange og mæske sig. En gang imellem møder den en anden svinehund på sin vej. Så knurrer den for at afmærke sit territorium. Det eneste, der kan skræmme den glubske Christiansborgske svinehund, er lyset. Når porten går op, og lyset strømmer ind, så gemmer svinehunden sig. Så trækker den sin beskidte snude tilbage og lægger sig pænt i sin kurv. Den vil helst ikke opdages. Den har det bedst med at luske rundt i mørket og blive mæt i det skjulte. På denne måde lever den stille og fedt. Hele sit liv. Politisk immunitet Politikerne står ikke til ansvar overfor straffeloven, med mindre de bliver taget på fersk gerning. Når almindelige mennesker snyder i skat eller på anden måde overtræder loven, så er der ingen grænser for, hvilke ressourcer myndighederne bruger på at straffe. Når en lille selvstændigt erhvervsdrivende laver skattesnyd for 500 kroner, så kører man frem med politi, hjemmeværn, militær og domstole. Når en folketingspolitiker snyder, fupper og bedrager - så sker der ingenting. De har nemlig politisk immunitet - og kun Folketinget kan ophæve denne (Se Grundloven §57). Det politiske system beskytter på denne måde sig selv. Og det ved politikerne. Derfor bliver de ved med at bedrage vælgerne. Den politiske immunitet skal sikre, at politikere ikke bliver udsat for politisk forfølgelse. Det er fint nok. Men loven har en bivirkning. Den medfører, at de politiske plattenslagere har frit spil. Den politiske immunitet bliver naturligvis misbrugt. Det siger sig selv. Næser Når politikerne bliver taget i at lyve, svindle og bedrage i offentlig tjeneste, så udredes og bedømmes ulovlighederne af deres eget sammenskruede retssystem. På denne måde undgår de straf og ubehageligheder. I denne uigennemskuelige offentlige jungle er der oprettet massevis af højtlønnede lukrative stillinger. Masser af »fede ben«. Mange af stillingerne er besat med politikere, som i forvejen sidder i Folketinget. De skal altså sidde og bedømme deres egne venner og kollegaer. Meget belejligt!! Statsrevison og Rigsrevison. Undersøgelseskommission. Undersøgelsesudvalg og Ombudsmand. Kontorer med blege højtidelige slipsefyre og spidse støvede sekretærer. Opfindsomheden er kollossal, når bureaukratiet skal oprettes. Kun fantasien sætter grænser. Formålet er at undgå straf og fordele vores penge blandt pamperne. Politikerne og kontornusserne elsker det. Når almindelige mennesker bliver taget i at begå lovbrud, så vanker der straf i form af bøde, betinget eller ubetinget fængsel. Når politikerne bliver straffet, så får de en »næse«. Det er en påtale, der udtrykker en eller anden form for kritik. Sådan! Lav svindel og bedrag og bliv kritiseret! Kan vi andre ikke komme ind under samme retssystem? Det er trods alt os, der kommer til at betale for politikernes ulovligheder. Lig og skeletter De kan ikke narre os! Alle politikerne på Christiansborg har »lig i lasten«. De har alle »skeletter« hængende i skabet. Man skal bare lukke op. Så vælter det ud med svineri og råddenskab. Og skatteyderne betaler for det hele. Politikerne afslører aldrig korruption indenfor egne rækker. Det er politisk selvmord. Det lukker alle døre og smutveje. Det standser karrieren. Enhver politiker uanset partifarve er desuden »fredet«, når det drejer sig om småøkonomisk fifleri med skatteydernes penge. Alle politikere har nemlig snablen nede i pengekassen. Hvis man afslører andres luskeri, så risikerer man at få sit eget beskidte vasketøj frem i lyset. På denne måde dækker alle over hinanden. På denne måde beskyttes systemet, så alle kan fortsætte med at rage til sig. Du er skyldig Hvis du bliver forkert og uretfærdigt behandlet af SKAT, så er du ilde stedt. Hvis parterne ikke kan blive enige, så kan sagen ende i Skatteretten. Det er et forfærdeligt sted. De almindelige menneskerettigheder gælder ikke. Der er omvendt bevisbyrde. Du er skyldig indtil du selv har bevist din uskyld!!! Et enkelt retsmøde med SKAT koster op til 40.000 kr. Så meget koster den juridiske bistand. Du betaler! Det er selvfølgelig helt med vilje, at skatteretssystemet går skatteyderen imod. Det er konstrueret til at afskrække almindelige mennesker. Og politikerne påstår, at vi lever i et retssamfund. Døm selv! Politikerne bruger dine penge Når en politiker for første gang bliver valgt til Folketinget, så er den første »pligt« at danne sig et overblik over alle de skatteyderbetalte ordninger. Hvor kan man rage til sig? Hvem kan man spørge? Fiduserne udveksles til festerne og bag de lukkede døre på de fine kontorer. Ældre kolleger kender metoderne. Man skal bare give nogle drinks. Så kommer det hele væltende. Herefter er der frit valg på hylderne. Parti- og ministerkontorerne bliver indrettet efter alle kunstens regler. Ægte kunst og arkitekttegnede møbler er en selvfølgelighed. Politikere, der kommer fra jævne kår, er oftest de værste. Intet er fint nok. Selv den mindste knagerække skal have et specielt design. Urtepotternes farve skal matche malerierne. Kontorstolene skal have specielle ryg- og armlæn. Fra de fine kontorer kan man se ud på undersåtterne. De arbejder hårdt for at betale festen. Politikerhjertet svulmer af skatteyderbetalt stolthed. En minister tjener over en million kroner om året og har en skatteyderbetalt luksustilværelse, som almindelige mennesker kun kan drømme om. Fødselsdage, jubilæer og receptioner med tilhørende gaver betales naturligvis af dig og mig. Er der nogen der kan forklare os, hvorfor skatteyderne skal betale disse private sammenkomster? Nye biler i millionklassen bliver købt til alle nye ministre. Alle rager til sig. Ved højtiderne og ved enhver anden given lejlighed korrumperes politikerne med »gaver« fra erhvervslivet og diverse mystiske pamperorganisationer. Man køber sig til politisk indflydelse med rødvin, whisky og grønne badeværelser. Politikerne elsker det og fylder luksusbilerne op. Bengnaveri hos elselskaber I 2003 blev elmarkedet liberaliseret, således at private elkunder frit kunne vælge elselskab. Meningen var, at konkurrence på elpriserne skulle medføre prisfald og komme forbrugerne tilgode. Tidligere havde bestemte selskaber haft monopol på levering af el. Hvad skete der så? Kommunalpolitikerne fik velbetalte bestyrelsesposter hos elselskaberne. Bengnaveriet betaler mellem 100.000 kr. og 300.000 kr. om året. Disse politikere skal altså sidde og forhandle med sig selv i en dobbeltrolle, når elkontrakterne skal forhandles på skatteydernes vegne. Ifølge Ekstra Bladet 23 maj 2005 sidder der politiske bengnavere i ØSTKRAFT (formand og næstformand), EL-FOR (formand), TRE-FOR (formand) og ELSAM (formand). Formanden i ELSAM er den tidligere amtsborgmester (V) i Sønderjylland. Denne post giver 300.000 kr. om året. Man tror, at det er løgn. Er disse politikere korrupte? Døm selv. Københavns Lufthavn I slutningen af 2005 opkøbte den australske investeringsfond - MACQUARIE - 52,4 pct. af aktierne i Københavns Lufthavn. I den anledning blev fire direktionsmedlemmer bedt om at fortsætte deres arbejde i 12 måneder - mod at få 75,7 millioner kr. til deling. I slutningen af 2006 fik de fire direktører så deres gyldne håndtryk oven i deres løn. Direktøren fik ialt 37 mio. kr. De tre andre fik hhv. 24,6 mio. kr., 21,6 mio. kr. og 15,5 mio. kr. Altså et samlet beløb på 98,7 millioner kr. I sommeren 2006 var der kaos i lufthavnen. Man havde ikke ansat det tilstrækkelige antal servicemedarbejdere i afgangshallerne. Folk måtte vente i timevis i lange køer. Mange kom ikke på ferie. I den anledning blev direktøren interviewet af TV2. Han blev så ophidset, at han slog ud efter journalisten!! Den danske stat ejer knap 40 pct. af aktierne i Københavns Lufthavn. Skatteyderne betalte altså knap 30,3 millioner kr. i gyldne håndtryk til de fire direktører. I den fobindelse udtalte finansministeren (V) til Ekstra Bladet: »En sådan bonus er ikke uproblematisk.....«! Og vi har et forslag. Fyr finansministeren - og sælg aktierne i lufthavnen!! Ulovligheder i flyselskaber Staten ejer 14.3 pct. af aktierne i SAS. Derfor har vi en statslig embedsmand siddende i SAS-bestyrelsen. Han skal holde øje med investeringen. I 2001 gav EU-kommissionen SAS og Mærsk-Air (A. P. Møller) en bøde på hhv. 240 millioner kr. og 97 millioner kr. De to flyselskaber havde indgået ulovlige markedsaftaler. SAS havde eneret på ruten København-Stockholm. Mærsk-air havde eneret på flyvning fra Jylland til Europa. Flypriserne var tårnhøje. Eksempelvis kostede en tur/retur København-Stockholm ca. 6000 kr. Fuldstændigt vanvittigt. Mærsk-Air betalte bøden. SAS ankede sagen. Efterfølgende måtte SAS-bestyrelsen gå af. Hvorfor havde statens embedsmand i SAS-bestyrelsen ikke opdaget ulovlighederne og informeret trafikministeren? Det var jo hans opgave. Der er to muligheder. Enten passede han ikke sit job og opdagede ingen ting - eller også accepterede han bare de lukrative ulovlige aftaler. Vi har aldrig fået en forklaring. Var ulovlighederne i virkeligheden afstemt med det politiske system? Var der indgået ulovlige aftaler mellem A. P. Møller og trafikministeren? Det er dybt mærkværdigt, at ulovlighederne ikke blev opdaget af de danske myndigheder. Er der tale om ren og skær korruption? PS: Omtalte embedsmand og repræsentant i SAS er i dag administrerende direktør for det statslige gasselskab Dong Energy. Han afholdt senere en privat fest for sine politikervenner i millionvillaen i rigmandskvarteret C.F.Richsvej på Frederiksberg. Festen kostede omkring 20.000 kr. Regningen blev sendt til Christiansborg. Fredag den 8. december 2006 kl. 15:20 fik han leveret en dejlig kasse rødvin til hoveddøren. Mon skatteyderne også betalte denne gang? Politikerne freder virksomheder De store multinationale selskaber og mange danske virksomheder nyder livet på den grønne gren og betaler næsten ingen skat. De største danske rederier (DFDS inklusive!) betaler næsten ingen skat af deres kæmpefortjenester. Denne skattebegunstigelse sker med politikernes accept, og disse åbenlyse uretfærdigheder bliver der aldrig lavet om på. Mange af disse virksomheder finanserer nemlig politikernes magtposition og privilegier!!! Du betaler! Se oversigten over nogle få skattefri / næsten skattefri virksomheder. Politikerne freder virksomhederne - og virksomhederne holder politikerne ved magten!
Pengemisbrug i Grønland Danske skatteydere forsørger Grønland med 3.6 milliarder kr. om året. Det er dybt underligt. Grønlænderne hader Danmark og vil gerne være selvstændige. Hvorfor forsørger de ikke bare sig selv? Revisionsfirmaet Deloitte afslørede i august 2005 et enormt pengemisbrug blandt grøndlandske toppolitikere. I perioden 2004 til juni 2005 har 5 politikere fra Landstinget misbrugt deres repræsentationskonti. Pengene er gået til druk, værtshusbesøg, fester, middage og stripbarer. Jens Napãtôk skulle have drukket og spist for 478.766 kr. på halvandet år. Han har nu forladt sit job som landsstyremedlem. Sammen med Johan Lund Olsen brugte han 11.585 kr. på et enkelt restaurantbesøg i København. Rasmus Frederiksen skulle have festet for 160.000 kr. i samme periode. Også han er trådt tilbage fra sin politiske post. Josef Motzfeldt og Jørgen Wæver Johansen er også under mistanke for misbrug af offentlige midler. Sagen er nu under efterforskning hos grønlandsk politi og bagmandspolitiet. Man taler om, at de involverede politikere skal betale pengene tilbage. Oppositionen kræver, at regeringspartiet Siumut går af. Kommentar: Grønlandske politikere efterligner naturligvis politikerne i alle andre lande. For vores skyld må de hore, feste og fulde sig så meget de har lyst - bare de selv betaler. Vi foreslår, at man undersøger deres repræsentationskonti 10 år tilbage i tiden. Det vil bringe interessante ting frem i lyset. Desuden foreslår vi, at grønlænderne begynder at forsørge sig selv. Hvorfor skal danske skatteydere betale deres druk?? Landsstyret forsvarer sælmord Hvert forår er der blodbad på isen ud for New Foundland i Canada. Omkring 325.000 forsvarsløse sælunger bliver jaget og myrdet på den mest bestialske vis. Ca. 44 pct. af dem bliver banket i hovedet med køller og tilfældige slagvåben og herefter pelset. Fangerne bruger slagvåben for at spare patroner. Ca. 4 pct. svarende til 13.000 af sælerne bliver flået levende. Skindene bliver eksporteret og solgt til pelsindustrien. Canadiske fangere er gerningsmænd til det psykopatiske myrderi. Og dyremishandlingen sker med velsignelse fra den Canadiske regering. Se optagelser af det frygtelige slagteri på websitet: Hidtil har der været importforbud mod canadiske sælskind i Grønland. Maj 2006 blev forbuddet ophævet, således at Landsstyrets pelsfirma GREAT GREENLAND kan sælge skind fra sælunger, der er blevet banket bevidstløse med køller og derefter flået levende. Landsstyreformanden Hans Enoksen udtalte til avisen Sermitsiaq: »Vi frygter ikke dyreværnsorganisationerne«! Nej! Grønlandske politikere frygter kun at miste bloktilskuddet fra Danmark. Har politikerne i Landsstyret fået penge under bordet for at genoptage handel med canadiske sælskind? Er der tale om korruption? Januar 2007 afviste EU-Kommissionen og den danske Konservative justitsminister - Kavalergangen - at indføre forbud mod import af sælskind fra Canada. Dette var ellers blevet indstillet af EU-parlamentet. Hvorfor bliver sælungerne mishandlet og pelset? Det er for at behage fine damer. Pyntesyge selvforelskede dukker, der gerne vil gå rundt i sælpels. Disse vamle krager holder gang i dyremishandlingen. Føj for helvede!!! Tilbage til top |
|||||||||
