|
|
|
Korruption og lovgivning Korruption (lat. corrumpere) betyder: fordærve, bestikke. Korruption er misbrug af en embedsstilling til privat berigelse. Når man køber sig til politisk indflydelse hos en folkevalgt politiker, så er denne politiker korrupt. Korruption er et ømtåleligt emne blandt politikere. Det foregår nemlig i forskellige forklædninger hver eneste dag i det politiske system. Enhver politiker må finde en balance mellem trangen til at rage til sig og angsten for at bryde straffeloven. Det er tilsyneladende ikke nemt. Lovgivning om korruption Vedvarende ser vi politikere og embedsmænd modtage forskellige gaver og ydelser fra private virksomheder (eksempler nedenfor). Og alle klapper i hænderne. Det er ret utroligt. Når man giver en offentlig myndighed en gave, så er formålet selvfølgelig at få en modydelse. Og det kaldes korruption. Korruption blandt politikere og embedsmænd er åbenbart lovligt. Det er næsten umuligt at straffe dem for at tage imod bestikkelse. Det er dybt underligt. Korruption er strafbart og defineret i straffelovens §122 og §144-145: §122: Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. §144: Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år. §145: Kræver eller modtager nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, for privat vindings skyld kendelse for tjenestehandling, skat eller afgift, der ikke skyldes, straffes han med bøde eller fængsel indtil 6 år. Beholder han for privat vindings skyld sådan i god tro oppebåren ydelse efter at være blevet opmærksom på fejlen, straffes han med bøde eller fængsel indtil 2 år. Hvorfor gør de det? Hvorfor er nogle politikere og embedsmænd korrupte? Hvorfor tager de imod bestikkelse? Hvorfor rager de til sig ved enhver given lejlighed? Folketingspolitikerne tjener mellem 700.000 - 1.400.000 kr. om året. De får en fed pension. De har fri adgang til en forfærdelig masse skatteyderbetalte privilegier. Gratis rejser. Fede biler. Fester og receptioner på skatteydernes regning. Skulle det ikke være nok til de fine herrer og damer? Åbenbart ikke. Enhver mulighed for at rage til sig og udnytte systemet bliver brugt. Når en ny fidus opdages, så løber den som en lynild gennem gangene på Christiansborg. Trangen til at berige sig er stærkere end angsten for opdagelse og ydmygelse. Dette bliver selvfølgelig udnyttet af folk, der har råd til at købe sig til politisk indflydelse for at fremme deres egen sag. Nogle politikere forsvarer sig ynkeligt med, at det ikke er let at sætte grænsen. Hvor svært kan det være? Det er jo bare at sige: Nej tak!! Hvorfor overholder politikerne ikke straffeloven? Hvorfor er det så svært at få plattenslagerne dømt? Svaret er ganske enkelt. De kan simpelt hen ikke styre sig. De fleste politikere er indblandet i en eller anden form for korruption. Direkte eller indirekte. Fænomenet er blevet så omfattende, at det ulovlige er blevet normalt. Når vi kradser lidt i overfladen, så vælter råddenskab og svindel ud fra de fine skatteyderbetalte kontorer. Vi foreslår, at man overholder landets love, således at politikere og embedsmænd bliver straffet for deres kriminalitet: Korruption skal straffes
Bestikkelse Transparency International fik i december 2006 Analyseinstituttet GALLUP til at lave en undersøgelse af danskernes holdning til korruption og bestikkelse. Det viste sig, at 2 pct. af den danske befolkning gennem de senere år har givet penge eller gaver for at fremme sagsbehandling eller overspringe en ventekø i det offentlige - herunder CPR-registret, skattevæsnet og politiet. Korruptionslisten Transparency International laver hvert år en opgørelse over korruption i verdens lande - det såkaldte Corruption Perception Index (CPI). Det mindst korrupte score er 10. Det mest korrupte er 0. 2012-opgørelsen viste, at Danmark kom ind på en tredelt førsteplads med Norge og Finland som verdens mindst korrupte lande svarende til et index på 9,0 med 90 ud af 100 points. Verdens mest korrupte land var Somalia med et index på 1,0. I 2010-opgørelsen delte Danmark førstepladsen som verdens mindst korrupte land med New Zealand og Singapore med et score på 9,3. Danmark var altså 0,7 point fra en toppræstation. Der er således korruption i vores lille andedam. Danske politikere skider på GRECO I 2010 kritiserede EU´s anti-korruptionsenhed GRECO i en rapport det danske partistøttesystem. Man krævede større åbenhed for at modvirke korruption. Derfor opstillede man ni punkter med anbefalinger til Folketinget om større gennemsigtighed i pengestrømmene mellem partierne, politikerne og private personer og virksomheder. Eksempelvis foreslog man et forbud mod anonyme pengegaver. Men i 2011 havde Folketinget ikke foretaget sig noget som helst i sagen. Man sad stadig og fedtede med sorte penge under bordet. Derfor er Danmark nu sat under skærpet overvågning af GRECO. Privat partistøtte Partistøtte I Danmark får politiske partier offentlig og privat partistøtte. Det er altså lovligt for privatpersoner at forære penge til politikere, politiske partier, partiernes landsorganisationer og politiske vælgerforeninger. Man har lavet nogle »forsigtige« krav angående givernes identitet. Så tror befolkningen, at tingene foregår korrekt. I virkeligheden er der fuld anonymitet for giverne. SKAT, Rigsrevisionen og Indenrigsministeriet blander sig stort set uden om disse store pengestrømme. Derfor er midlerne skattefrie. Og det er jo i virkeligheden ganske uhørt i skattehelvedet Danmark. Giverne forventer selvfølgelig en eller anden slags modydelse for gaverne. Det ender let i korruption. Læs nedenfor. Givere af beløb under 20.000 kr. kan være anonyme. Man kan bare sende pengene eller aflevere dem i en papkasse. Ingen spørger efter navn eller tilhørsforhold. Og ingen uden for det politiske system har krav på at vide noget om pengegaven. Ifølge lovgivningen skal virksomheder og privatpersoner med bidrag over 20.000 kr. oplyses med navn og adresse i de offentligt tilgængelige regnskaber. Men der er ingen oplysningspligt på selve beløbet. Enhver kan forlange aktindsigt for at se disse giveres identitet. Dette krav om identitet omgår politikerne ved at oprette en »forening« eller en »fond«. Alle bidrag dertil uanset størrelse er iflg. lovgivningen anonyme. Pengene går herefter videre til politikerne. Denne fremgangsmåde benytter Venstre og Det Konservative Folkeparti sig af. Metoden kaldes også Pind-modellen efter lille Søren (V), som benyttede sig af metoden første gang. Giveren kan også sende lige netop 20.000 kr. til flere lokalkredse hos partiet. Hvert datterselskab i en virksomhed kan give lige netop 20.000 kr. Og man kan sende over 20.000 kr. til partiets støtteforeninger. De sender pengene videre til partiet. Dermed skal støtteforeningens navn, og ikke den primære givers identitet, oplyses i regnskabet. Denne fremgangsmåde benytter bankerne sig af. De sender pengene til Finansrådets støtteforening (»Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv«). Dermed skjules bankernes identitet og størrelsen på beløbene. Endelig kan man bare trække kasketten ned i panden og aflevere penge i en papkasse ved bagdøren. En anden hyppig anvendt metode for opnåelse af anonymitet går ud på at give partierne »naturalier«. Eksempelvis annoncekampagner, reklamefremstød, valgplakater, brochurer og kurser. I 2010 fik de politiske partier følgende beløb i støtte fra private virksomheder og organisationer (kilde: ft.dk): Venstre: 20.998.982 kr. Liberal Alliance: 6.420.934 kr. Konservative Folkeparti: 5.004.076 kr. Socialdemokraterne: 3.795.000 kr. Socialistisk Folkeparti: 1.988.533 kr. Radikale Venstre: 1.254.394 kr. Enhedslisten: 873.557 kr. Dansk Folkeparti: 252.267 kr. Alle pengegaver til en enkelt politiker kan være anonyme. Så kan man i ro og mag aftale ydelser og modydelser. En sjælden gang bliver svineriet opdaget af medierne. Så nægter politikerne alt, og kryber i flyverskjul. Og så sker der ikke mere. Nogle få eksempler: Det er altså lovligt at give penge til politikere og politiske partier. Men det er ulovligt at aftale en modydelse for gaverne. Politikere, der begiver sig af med den slags aftaler, er korrupte. Der er helt åbenbart behov for mere åbenhed og yderligere lovgivning på området. En rundspørge i Folketingets Præsidium (Folketingets øverste ledelse) i februar 2007 var nedslående. Repræsentanter for Venstre, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti afviste at ændre på nogen som helst ting (kilde: Berlingske.dk). De vil ikke have ulovlighederne frem i lyset. Hvem støtter de politiske partier? Den private partistøtte er omgærdet med megen mystik. Af en eller anden mystisk grund vil man ikke have tingene frem i lyset. Nedenfor nogle eksempler på private donorer (kilde: B.T., marts 2012): Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Den Liberale Erhvervsklub (Fritz Schur) A.P. Møller-Mærsk Dansk Industri Industriens Arbejdsgivere København (IAK) Danmarks Rederiforening Provinsindustriens Arbejdsgiverforening Hjemmeværnsskolen Installørernes Organisation (Tekniq) Dansk Industri Dansk Arbejdsgiverforening (DA) C-business A.P. Møller-Mærsk Provinsens Arbejdsgiverforening Industriens Arbejdsgivere København (IAK) Installatørernes Organisation (Tekniq) A.P. Møller-Mærsk Saxo Bank A.P. Møller-Mærsk Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Provinsindustriens Arbejdsgiverforening Industriens Arbejdsgivere København (IAK) Ole Vagner Holding A.P. Møller-Mærsk Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Hermod Lannungs Fond Støtteforeningen Fremsyn Socialdemokraterne (valgforbund) 3F-Fælles Dansk Metal Scan Shipping Rockwool International 3F-Fælles SF Københavns Storkreds SF Aarhus Storkreds SF´s fem regioner Partiskat fra folketingsmedlemmerne Forskellige virksomheder med bidrag under 20.000 kr. Partiskat fra folketingsmedlemmerne Ulovlig partistøtte Hvis man giver et politisk parti en pengegave over 20.000 kr., så skal giverens navn og adresse ifølge loven fremgå i det offentligt tilgængelige regnskab. Beløb under denne grænse kan gives anonymt. Politikere, der ikke kender denne simple lov, er ganske enkelt for dumme til at sidde i Folketinget. Eller også er de simple plattenslagere. Den 28. januar 2005 udgav journalister fra Ekstra Bladet sig for at være en direktør, der ville give et bidrag over 20.000 kr. Journalisterne ringede til fem forskellige politikere. Tre af disse tilbød at bryde loven ved at gøre direktøren anonym, således at hans navn ikke ville fremgå i regnskabet. De tre politikere var fra hhv. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Statsminister Fjogh (V) ville ikke kommentere sagen. Naturligvis ville han ikke det. Han risikerer bare at få sine egne skeletter trukket ud af skabet. De fleste politikere kan korrumperes. Det er udelukkende et spørgsmål om gavens størrelse. Smøretur DIF smurte politikere ved OL 2012 Ved OL i 2012 inviterede Dansk Idrætsforbund 13 politikere med ægtefæller til London med hotelophold og billetter til sportsarrangementerne betalt i fem dage. Mon de har læst paragraf 144 i korruptionslovgivningen? Læs: DIF smører politikerne Gratis mad og drikke i Køge I april 2011 blev socialdemokraternes ordfører og en lokal S-formand anklaget og politianmeldt for korruption af ejerne af Café Vanilla i Køge. De to sossere benægtede alt. Læs: »slå først, Frede« fedtet ind i bestikkelsesanklage Folketingets Øl Laug Den 25. november 2009 blev »Folketingets Øl Laug« (FØL) stiftet med den daværende sundhedsminister - Jakob hvem? (K) - som dirigent. Tre gange årligt mødes medlemmerne for at »smage« på øl og hygge sig på tværs af partiskel. Man indleder med en gang biksemad med spejlæg. Herefter bæller man det dejlige øl. I 2010 var der 72 medlemmer. Folketingspolitikere, europaparlamentarikere og ministre. Som det eneste parti er Kristendemokraterne ikke repræsenteret. Til hvert møde bliver medlemmer af Bryggeriforeningen inviteret. Og her kommer vi til sagens kerne. Denne lobbyorganisation betaler nemlig øllet. Bryggeriforeningen har som formål at varetage ølbranchens interesser over for Folketinget. Det gør de så i denne hyggeklub ved at sponsorere øllet. Desuden forærer de medlemmerne gratis slips, smagsglas med logo og dækkeservietter til damerne (kilde: Kristeligt Dagblad). Altså en rigtig god gammeldags »smøretur«. Ølbranchen drikker politikerne stang hamrende bedøvende stive. Hvad får de til gengæld? SKAT i korruptionsanklager Det danske skattevæsen er det mest emsige i verden. Hver 25-øre bliver nidkært kradset ind. Der vanker retssag og i sidste instans politianmeldelse i uløste skattesager. Men hvad foregår der egentlig i SKAT? Overholder de den lovgivning, som vi andre bliver banket i hovedet med? Læs: SKAT Korruption i Hvidovre Kommune Torsdag den 25. september 2008 blev en ingeniør i Hvidovre Kommune af Glostrup Byret idømt seks måneders ubetinget fængsel for bestikkelse. En VVS-håndværksmester havde givet han 100.000 kr. for på den måde at blive tilgodeset ved kommunens byggeopgaver. Håndværksmesteren blev idømt fire måneders fængsel. Begge domme blev anket til Østre Landsret. Politikere og embedsmænd på smøretur DR-udsendelsen »PENGE« torsdag den 14. september 2006 gav os en rigtig øjenåbner. Private firmaer lokker kommunalpolitikere og embedsmænd til udlandet. Skatteyderne betaler rejseomkostningerne. Firmaerne betaler fornøjelser, busture, sightseeing, luksusmiddage samt vin, øl og spiritus. Til gengæld køber kommunalpolitikerne deres produkter. Det kaldes korruption. Og det er strafbart. 4-5 private firmaer optræder som sponsorer på dette website. De betaler hver 100.000 kr. pr. år i en toårig periode. Til gengæld bliver deres logo blåstemplet og eksponeret på internettet. Foreningen får på denne måde en million kroner i kassen hvert år. Private firmaer finanserer altså offentligt ansatte embedsmænd. Tjah. Kommunalpolitikerne skriger og klynker efter højere skatter. Evig og altid er kassen tom. Nu forstår vi hvorfor. Fæhovederne rejser på smøretur med alt betalt. Skatteyderne står tilbage med regningen. Politikerne og firmaerne griner. Er der tale om brud på Forvaltningsloven? Er der tale om korruption? Selvfølgelig er der det. Offentlighed om politikernes privatøkonomiske forhold Politikernes privatøkonomi Gældende fra marts 2005 bliver en regerings ministre hvert år opfordret til at give Statsministeriet oplysninger om deres egen og deres ægtefælles privatøkonomiske forhold. Eksempelvis lønnede bestyrelsesposter, aktiebeholdninger og diverse bijobs. Ordningen skal skabe åbenhed omkring politikernes gøren og laden og derved dæmme op for afhængighed og korruption. Økonomiske investeringer over 50.000 kr. skal indberettes. Oplysningerne er offentligt tilgængelige. De kan læses på Statsministeriets website: www.stm.dk (Regeringen > ministrenes økonomiske interesser mv). Ordningen kom i stand efter afsløringen om udviklingsministerens (V) ansættelse af illegal udenlandsk arbejdskraft på godset i Holstebro. Læs: Svinebaronessen Den 14. marts 2005 truede den politiske ordfører Rohdehovedet fra Venstre med, at han ikke vil være minister, hvis hans samlevers økonomiske forhold skal offentliggøres (minister bliver han aldrig alligevel). Desuden nægtede den daværende miljøminister (K) at efterkomme reglerne med hensyn til sin ægtemands forhold. I øvrigt er liberale politikere ikke meget for åbenhed. Læs: Åbenhed - ikke hos venstrepolitikere I maj 2009 lavede folketingets partier en bred aftale med ikrafttrædelse den 1. juni 2009 om offentliggørelse af ministres udgifter til repræsentation, tjenesterejser og deltagelse i diverse arrangementer. Desuden skal arten af frikort og gaver offentliggøres på månedlig basis. Oplysningerne skal kunne læses på ministeriernes website. Til gengæld skal en ministers kalender ikke længere være åben for aktindsigt. De nye regler blev kaldt »åbenhedsordningen«. Men de var alligevel ikke så åbne. Det viste sig, at gavelisterne alene inkluderede gaver, som var blevet indleveret på ministeriernes adresser. Hvis gaverne blev indleveret på privatadressen eller folketingets adresse, så blev de ikke registreret og offentliggjort. Det drejer sig eksempelvis om de meget eftertragtede frikort til DFDS, Københavns ZOO, Tivoli mv. I november 2010 satte Ombudsmanden en stopper for dette luskeri. Fra dette tidspunkt skal alle gaver offentliggøres. Find links til oplysningerne under ministrene på: Folketinget.dk (regeringen > ministeren > »åbenhedsordning« el. »aktiviteter og udgifter«). Siden 1994 er folketingsmedlemmernes økonomiske interesser og lønnede bijobs blevet registreret. Ordningen er frivillig. Nogle politikere vil ikke ud med oplysningerne. Registret er offentliggjort på Folketingets website: Folketinget.dk (Folketinget > medlemmer > hverv og økonomiske interesser). I 2011 ville 48 folketingspolitikere ikke medvirke. Ud af 47 politikere fra Venstre ville 32 ikke have deres data frem. Det samme gjaldt syv ud af ni politikere fra Liberal Alliance. Eksempler: I 2007 fastsatte Personalestyrelsen regler for gaver til offentligt ansatte. Vejledningen »god adfærd i det offentlige« fastslår, at en gave ikke bør overstige et niveau på 500 kr. Eksempelvis en bog eller en vingave. Men ministrene mener ikke, at denne regel gælder for dem!!!! Offentliggørelsen af politikernes privatøkonomiske oplysninger, gaver, frikort mv. har et ganske specifikt og selvfølgeligt formål. Folkevalgte politikere skal være uafhængige og ubestikkelige. Ellers kan befolkningen ikke være tjent med deres arbejde. I lande uden den slags regler er næsten alle politikere korrupte. En politikers privatøkonomiske interesser kan influere på den politik, der bliver ført. Det kaldes plattenslageri og korruption. Ægtefællernes økonomiske investeringer kan også påvirke en politikers dispositioner. Lad os få nogle flere af den slags regler. Så vi kan få bugt med alle plattenslagerne. Rolex-klubben De fleste politikere kan »købes« for ganske beskedne midler. Der er naturligvis individuelle forskelle og direkte sammenhæng mellem ydelser og modydelser. Nogle holder altid udsalg. Andre spiller kostbare. Men de fleste er til salg. Følgende personer er medlem af den såkaldte guldbroche- og Rolex-klub på Christiansborg:
Netværket Broderskabet Vi har alle hørt om »broderskaberne« og »logerne«. Det er private klubber, som overvejende optager medlemmer fra det private erhvervsliv. De er yderst hemmelige og omgærdet med megen mystik. De såkaldte »erhvervsklubber« og VL-grupper har et lignende men lidt mindre mystisk præg. De er til gengæld mere udbredte. De findes overalt i landet inden for stort set alle erhverv. Og de finanseres i al hemmelighed delvis af skatteyderne. »Dansk Selskab for Virksomhedsledelse« består af ca. 84 såkaldte virksomhedsledergrupper (VL-grupper). Medlemmerne udgøres af 3.048 topchefer fra erhvervslivet, organisationerne og det offentlige system. I grupper med lavt nummer (VL-gruppe 1, VL-gruppe 2 osv.) sidder de mest betydningsfulde og inflydelsesrige personer. Flere folketingspolitikere og topembedsmænd er aktive medlemmer. Eksempelvis var erhvervsminister Bambi (K) medlem af den fynske VL-gruppe 61. Tidl. erhvervsminister - Kavalergangen (K) - omgiver sig med folk fra tøjbranchen i VL-gruppe 68. Tidl. flygtningeminister - pibemusen (V) - var medlem af VL-gruppe 20. Og familie- og forbrugerministeren (K) var medlem af VL-gruppe 2. Det udnyttede vennerne i DTU til egen fordel. Læs under: Kødvaskeren I VL-grupperne sker der en sammenblanding af private og offentlige interesser. Og det betaler skatteyderne for. Flere ministerier betaler nemlig politikernes og embedsmændenes medlemsskab. I 2010 var i alt otte departementschefer medlem af en VL-gruppe. Og i mange tilfælde bespises VL-grupperne i centraladministrationen på skatteyderne regning. Statsministeriet brugte således ca. 20.000 kr. til mad og drikke over to år til disse fine »brødre«. Skatteministeriets departementschef har to gange inviteret sin VL-gruppe på middag i ministeriet. Han er desuden bestyrelsesmedlem for alle logerne på landsplan. Og Statsministeriets departementsråd bespiste sin VL-gruppe 13 på Christiansborg i 2009. Tidl. statsminister Fjogh (V) har kraftigt opfordret VK-ministrene til kun at være passive medlemmer af disse grupper. Men det blæser de på. Der er simpelt hen for mange fordele. For mange gratis middage med cigarer og rødvin ad libitum. Gratis koncerter og foredrag med efterfølgende hotelophold. Og ægtefæller og kærester deltager flittigt. Læs mere om VL-grupperne på deres eget website: dsv-vl.dk Hvad foregår der til møderne? Leger de med futtog og taler om naboerne? Nej. Virkeligheden er mere kompliceret. Disse klubbers formål er at forøge og vedligeholde personlig magt og rigdom. Klubberne danner et »netværk«, som medlemmerne benytter sig af i deres stræben efter økonomisk gevinst og pleje af job og karriere. Forretningsaftaler planlægges. Nye jobs formidles. Strategier og erhvervsfremstød diskuteres. Når man har drukket fire glas god rødvin, så drøfter man, hvorledes man fisker penge op af skatteydernes lommer. På denne måde »holder man sammen« og beskytter sine egne og det snævre fællesskabs interesser. Princippet er udemokratisk og småvammelt. Men det har alle ret til at gøre. Men det er selvfølgelig ikke i orden, at skatteyderbetalte demokratisk valgte politikere er involverede i dette skjulte netværk. Politikerne skal spille med åbne kort og forvalte vores tillid og penge på en ærlig og redelig måde. De skal ikke sidde og lumre med repræsentanter for snuskede privatøkonomiske broderskaber. Det kan kun skabe korruption og svindel. Politikerne bliver naturligvis »købt« i sådanne sammenhænge. Og det kommer skatteyderne til at betale. I 2007 var følgende folketingspolitikere medlem af en såkaldt VL-gruppe: Bildenberg-gruppen I 1954 afholdt en række mennesker et møde på Hotel de Bildenberg ved Arnhem i Holland. De var bekymrede over den voksende antiamerikanske holdning i Vesteuropa efter 2. verdenskrig. Mødet var tilsyneladende en succes. Siden det første møde har man afholdt et årligt Bildenberg-møde på et luksushotel i enten Vesteuropa eller Nordamerika. Hvert land sender en delegation bestående af en politiker, en erhvervsperson og en intellektuel. I alt 130 personer inviteres til en dejlig miniferie på tre til fire dage med alt betalt. Møderne er hemmelige. Der findes ingen officiel dagsorden. Ingen deltagerliste. Og intet slipper ud til offentligheden efter møderne. Ingen referater. Ingen oplysninger om eventuelle beslutninger. Selv middagsmenuerne er hemmelige. Man mener, at møderne er blevet en del af netværket omkring logerne »European Round Table« og det amerikanske »Trilateral Commission«. I 2007 blev mødet afholdt på luksushotellet Ritz-Carlton i Istanbul i Tyrkiet. I 2008 afholdt man møde i Chantilly i Virginia i USA. En enkelt gang har mødet været afholdt i Danmark. Flere danskere har deltaget i hemmelige Bildenberg-møder. Eksempelvis: Jaså. Endnu en hemmelig loge, hvor dovne tykke fæhoveder kan æde, drikke og vrøvle på skatteydernes regning. Endnu en rødvinsklub for selvglade overflødige åndsfyrster. Wikileaks.ch afslørede på et tidspunkt nogle af logens møderapporter. Statslige virksomheder VKO blokerede for rapport om indberetningspligt I december 2006 tilbød Folketingets Politisk-økonomiske Udvalg at skrive en beretning til alle ministerier om orienteringspligten til Rigsrevisionen angående svindel, svig og forsømmelser hos offentlige myndigheder. Rapporten skulle skabe større klarhed om, hvordan ministerierne skal håndtere denne problematik. Ifølge reglerne skal alle sådanne sager straks indberettes til Rigsrevisionen. Udvalget syntes, at man skulle indskærpe reglerne. Og hvem kunne have noget imod det? Det havde VK-regeringen og Dansk Folkeparti. Med deres folketingsflertal blokerede de for rapporten. Hvorfor? Bengnaveri hos elselskaber I 2003 blev elmarkedet liberaliseret, således at private elkunder frit kunne vælge elselskab. Meningen var, at konkurrence på elpriserne skulle medføre prisfald og komme forbrugerne tilgode. Tidligere havde bestemte selskaber haft monopol på levering af el. Hvad skete der så? Kommunalpolitikerne fik velbetalte bestyrelsesposter hos elselskaberne. Bengnaveriet betaler mellem 100.000 kr. og 300.000 kr. om året. Disse politikere skal altså sidde og forhandle med sig selv i en dobbeltrolle, når elkontrakterne skal forhandles på skatteydernes vegne. Ifølge Ekstra Bladet 23 maj 2005 sidder der politiske bengnavere i ØSTKRAFT (formand og næstformand), EL-FOR (formand), TRE-FOR (formand) og ELSAM (formand). Formanden i ELSAM er den tidligere amtsborgmester (V) i Sønderjylland. Denne post giver 300.000 kr. om året. Man tror, at det er løgn. Er disse politikere korrupte? Døm selv. Politikerne freder virksomheder De store multinationale selskaber og mange danske virksomheder nyder livet på den grønne gren og betaler næsten ingen skat. De største danske rederier (DFDS inklusive!) betaler næsten ingen skat af deres kæmpefortjenester. Denne skattebegunstigelse sker med politikernes accept, og disse åbenlyse uretfærdigheder bliver der aldrig lavet om på. Mange af disse virksomheder finanserer nemlig politikernes magtposition og privilegier. Du betaler. Se oversigten over nogle få skattefri / næsten skattefri virksomheder. Politikerne freder virksomhederne - og virksomhederne holder politikerne ved magten
Grønland Pengemisbrug i Grønland Danske skatteydere forsørger Grønland med 3.6 milliarder kr. om året. Det er dybt underligt. Grønlænderne hader Danmark og vil gerne være selvstændige. Hvorfor forsørger de ikke bare sig selv? Revisionsfirmaet Deloitte afslørede i august 2005 et enormt pengemisbrug blandt grøndlandske toppolitikere. I perioden 2004 til juni 2005 har 5 politikere fra Landstinget misbrugt deres repræsentationskonti. Pengene er gået til druk, værtshusbesøg, fester, middage og stripbarer. Jens Napãtôk skulle have drukket og spist for 478.766 kr. på halvandet år. Han har nu forladt sit job som landsstyremedlem. Sammen med Johan Lund Olsen brugte han 11.585 kr. på et enkelt restaurantbesøg i København. Rasmus Frederiksen skulle have festet for 160.000 kr. i samme periode. Også han er trådt tilbage fra sin politiske post. Josef Motzfeldt og Jørgen Wæver Johansen er også under mistanke for misbrug af offentlige midler. Sagen er nu under efterforskning hos grønlandsk politi og bagmandspolitiet. Man taler om, at de involverede politikere skal betale pengene tilbage. Oppositionen kræver, at regeringspartiet Siumut går af. Grønlandske politikere efterligner naturligvis politikerne i alle andre lande. For vores skyld må de hore, feste og fulde sig så meget de har lyst - bare de selv betaler. Vi foreslår, at man undersøger deres repræsentationskonti 10 år tilbage i tiden. Det vil bringe interessante ting frem i lyset. Desuden foreslår vi, at grønlænderne begynder at forsørge sig selv. Hvorfor skal danske skatteydere betale deres druk?? Landsstyret forsvarer sælmord Hvert forår er der blodbad på isen ud for New Foundland i Canada. Omkring 325.000 forsvarsløse sælunger bliver jaget og myrdet på den mest bestialske vis. Ca. 44 pct. af dem bliver banket i hovedet med køller og tilfældige slagvåben og herefter pelset. Fangerne bruger slagvåben for at spare patroner. Ca. 4 pct. svarende til 13.000 af sælerne bliver flået levende. Skindene bliver eksporteret og solgt til pelsindustrien. Canadiske fangere er gerningsmænd til det psykopatiske myrderi. Og dyremishandlingen sker med velsignelse fra den Canadiske regering. Se optagelser af det frygtelige slagteri på websitet: Hidtil har der været importforbud mod canadiske sælskind i Grønland. Maj 2006 blev forbuddet ophævet, således at Landsstyrets pelsfirma GREAT GREENLAND kan sælge skind fra sælunger, der er blevet banket bevidstløse med køller og derefter flået levende. Landsstyreformanden Hans Enoksen udtalte til avisen Sermitsiaq: »Vi frygter ikke dyreværnsorganisationerne«! Nej. Grønlandske politikere frygter kun at miste bloktilskuddet fra Danmark. Har politikerne i Landsstyret fået penge under bordet for at genoptage handel med canadiske sælskind? Er der tale om korruption? Januar 2007 afviste EU-Kommissionen og den danske Konservative justitsminister - Kavalergangen - at indføre forbud mod import af sælskind fra Canada. Dette var ellers blevet indstillet af EU-parlamentet. Hvorfor bliver sælungerne mishandlet og pelset? Det er for at behage fine damer. Pyntesyge selvforelskede dukker, der gerne vil gå rundt i sælpels. Disse vamle krager holder gang i dyremishandlingen. Føj for helvede!!! Diverse Skandalen En gang imellem bliver fuskeriet og misbruget så groft, at nogen tipper en avis - og heldigvis for det. Så ruller skandalen. Så farer »rotterne« rundt på gulvet for at søge dækning. En standardskandale kører typisk i fire faser: Desværre glemmer befolkningen hurtigt skandalerne - og det ved politikerne. Helt uofficielt eksisterer der kurser i at »ride stormen af«. Hvis man har nerver til at »overleve« de første 3 uger efter en skandale, så er der god sandsynlighed for, at man kan blive siddende på taburetten. Uffe-manden (alias verdens klogeste mand) fra Venstre sagde engang: Man skal ikke rutte med sandheden Tiden kræver åbenhed Politikerne indfører mere og mere kontrol. Befolkningen og erhvervslivet kontrolleres i alle ender og kanter. Intet er for småt. Med sygelig iver tjekker og tilser myndighederne ethvert hjørne af vores liv. Men den samme ildhu for kontrol forsvinder, når politikerne skal lave regler for deres egen gøren og laden. Det er naturligvis uholdbart. Det stinker langt væk af råddenskab. Tiden kræver, at der er total åbenhed omkring politikernes økonomiske forhold. Som et minimum må man forlange, at folketingspolitikernes forhold er offentligt tilgængelige med hensyn til: Svinehunden Alle mennesker kender den. Den indre svinehund. Den bor i os alle. En gang imellem stikker den sit hæslige fjæs frem og kræver at blive fodret. Så giver vi den en lille godbid og får dårlig samvittighed. Derefter lukker vi den ind igen. Nogle mennesker har en stor og glubsk svinehund. De elsker dens tilstedeværelse og lufter den så ofte som muligt. De fodrer den med det bedste de kan finde, og kæler med den døgnet rundt. De er stolte af deres svinehund. Sådanne mennesker er psykopater. Svinehunden færdes også på Christiansborg. Den snuser og savler sig gennem gangene og pejler omgivelserne for godbidder. Den viser tænder, når den ser eller lugter en luns. Den vil have det hele for sig selv. Den ved godt, at den har frit spil på borgen. Den kan uforstyrret rende rundt på de mørke gange og mæske sig. En gang imellem møder den en anden svinehund på sin vej. Så knurrer den for at afmærke sit territorium. Det eneste, der kan skræmme den glubske Christiansborgske svinehund, er lyset. Når porten går op, og lyset strømmer ind, så gemmer svinehunden sig. Så trækker den sin beskidte snude tilbage og lægger sig pænt i sin kurv. Den vil ikke opdages. Den har det bedst med at luske rundt i mørket og blive mæt i det skjulte. På denne måde lever den stille og fedt. Hele sit liv. Politisk immunitet Politikerne står ikke til ansvar overfor straffeloven, med mindre de bliver taget på fersk gerning. Når almindelige mennesker snyder i skat eller på anden måde overtræder loven, så er der ingen grænser for, hvilke ressourcer myndighederne bruger på at straffe. Når en lille selvstændigt erhvervsdrivende laver skattesnyd for 500 kroner, så kører man frem med politi, hjemmeværn, militær og domstole. Når en folketingspolitiker snyder, fupper og bedrager - så sker der ingenting. De har nemlig politisk immunitet - og kun Folketinget kan ophæve denne (Se Grundloven §57). Det politiske system beskytter på denne måde sig selv. Og det ved politikerne. Derfor bliver de ved med at bedrage vælgerne. Den politiske immunitet skal sikre, at politikere ikke bliver udsat for politisk forfølgelse. Det er fint nok. Men loven har en bivirkning. Den medfører, at de politiske plattenslagere har frit spil. Den politiske immunitet bliver naturligvis misbrugt. Det siger sig selv. Næser Når politikerne bliver taget i at lyve, svindle og bedrage i offentlig tjeneste, så udredes og bedømmes ulovlighederne af deres eget sammenskruede retssystem. På denne måde undgår de straf og ubehageligheder. I denne uigennemskuelige offentlige jungle er der oprettet massevis af højtlønnede lukrative stillinger. Masser af »fede ben«. Mange af stillingerne er besat med politikere, som i forvejen sidder i Folketinget. De skal altså sidde og bedømme deres egne venner og kollegaer. Statsrevison og Rigsrevison. Undersøgelseskommission. Undersøgelsesudvalg og Ombudsmand. Kontorer med blege højtidelige slipsefyre og spidse støvede sekretærer. Opfindsomheden er kollossal, når bureaukratiet skal oprettes. Kun fantasien sætter grænser. Formålet er at undgå straf og fordele vores penge blandt pamperne. Politikerne og kontornusserne elsker det. Når almindelige mennesker bliver taget i at begå lovbrud, så vanker der straf i form af bøde, betinget eller ubetinget fængsel. Når politikerne bliver straffet, så får de en »næse«. Det er en påtale, der udtrykker en eller anden form for kritik. Sådan. Lav svindel og bedrag og bliv kritiseret. Kan vi andre ikke komme ind under samme retssystem? Det er trods alt os, der kommer til at betale for politikernes ulovligheder. Lig og skeletter De kan ikke narre os. Alle politikerne på Christiansborg har »lig i lasten«. De har alle »skeletter« hængende i skabet. Man skal bare lukke op. Så vælter det ud med svineri og råddenskab. Og skatteyderne betaler for det hele. Politikerne afslører aldrig korruption indenfor egne rækker. Det er politisk selvmord. Det lukker alle døre og smutveje. Det standser karrieren. Enhver politiker uanset partifarve er desuden »fredet«, når det drejer sig om småøkonomisk fifleri med skatteydernes penge. Alle politikere har nemlig snablen nede i pengekassen. Hvis man afslører andres luskeri, så risikerer man at få sit eget beskidte vasketøj frem i lyset. På denne måde dækker alle over hinanden. På denne måde beskyttes systemet, så alle kan fortsætte med at rage til sig. Du er skyldig Hvis du bliver forkert og uretfærdigt behandlet af SKAT, så er du ilde stedt. Hvis parterne ikke kan blive enige, så kan sagen ende i Skatteretten. Det er et forfærdeligt sted. De almindelige menneskerettigheder gælder ikke. Der er omvendt bevisbyrde. Du er skyldig indtil du selv har bevist din uskyld!!! Et enkelt retsmøde med SKAT koster op til 40.000 kr. Så meget koster den juridiske bistand. Du betaler. Det er selvfølgelig helt med vilje, at skatteretssystemet går skatteyderen imod. Det er konstrueret til at afskrække almindelige mennesker. Og politikerne påstår, at vi lever i et retssamfund. Døm selv. Politikerne bruger dine penge Når en politiker for første gang bliver valgt til Folketinget, så er den første »pligt« at danne sig et overblik over alle de skatteyderbetalte ordninger. Hvor kan man rage til sig? Hvem kan man spørge? Fiduserne udveksles til festerne og bag de lukkede døre på de fine kontorer. Ældre kolleger kender metoderne. Man skal bare give nogle drinks. Så kommer det hele væltende. Herefter er der frit valg på hylderne. Parti- og ministerkontorerne bliver indrettet efter alle kunstens regler. Ægte kunst og arkitekttegnede møbler er en selvfølgelighed. Politikere, der kommer fra jævne kår, er oftest de værste. Intet er fint nok. Selv den mindste knagerække skal have et specielt design. Urtepotternes farve skal matche malerierne. Kontorstolene skal have specielle ryg- og armlæn. Fra de fine kontorer kan man se ud på undersåtterne. De arbejder hårdt for at betale festen. Politikerhjertet svulmer af skatteyderbetalt stolthed. En minister tjener over en million kroner om året og har en skatteyderbetalt luksustilværelse, som almindelige mennesker kun kan drømme om. Fødselsdage, jubilæer og receptioner med tilhørende gaver betales naturligvis af dig og mig. Er der nogen der kan forklare os, hvorfor skatteyderne skal betale disse private sammenkomster? Nye biler i millionklassen bliver købt til alle nye ministre. Alle rager til sig. Ved højtiderne og ved enhver anden given lejlighed korrumperes politikerne med »gaver« fra erhvervslivet og diverse mystiske pamperorganisationer. Man køber sig til politisk indflydelse med rødvin, whisky og grønne badeværelser. Politikerne elsker det og fylder luksusbilerne op. Verdens bedste land Det engelske magasin The Economist har offentliggjort en liste - WORLD 2005 - over livskvalitet i verdens lande. Man har prioriteret rækkefølgen på baggrund af emner som helbred, frihed, arbejdsløshed, familieliv, klima, politisk stabilitet, sikkerhed og ligestilling. Og Danmark kommer ind på sidstepladsen i Skandinavien og som nr. ni på listen. Frankrig, Tyskland og England står som hhv. nr. 25, 26 og 29 på listen. Irland er det bedste land. Se nedenfor: 1. Irland 2. Schweiz 3. Norge 4. Luxemborg 5. Sverige 6. Australien 7. Island 8. Italien 9. Danmark 10. Spanien Tilbage til top |
||||||||||||
