Generelle forhold Politivold, politisvigt mv. Politiforbundet

PET Politicheferne

Rettigheder og pligter Klagesystemet

Domstolene Politiloven

Dansk politi i frit fald mod bunden
Der er noget galt. Unge raske mennesker dør efter at have været anholdt af politiet i en halv time. I Kalundborg render politiet rundt og tæver sagesløse folk i gaderne. I Ringsted kører politiet ræs gennem gågaderne og lemlæster folk. I Slagelse trækker politiet pistoler og slår folk invalide, fordi de sparker til en dør. På Hjørring politistation anholder man børn og laver ulovlige husransagelser. I Parken i København render politifolk rundt forklædt som hooligans og fremprovokerer ballade og slår sagesløse tilskuere i hovedet med stave. Unge karl-smarte betjente fører sig frem om natten med deres id-kort og forlanger fri entré og gratis drinks på diskotekerne. De kører gratis med S-tog stik imod alle regler. Københavnske politibiler overholder ikke fartgrænserne i byen ved ganske almindelig rutinekørsel. Der sælges stjålne mobiltelefoner på Politigården i hovedstaden. Og konfiskeret heroin forsvinder på mystisk vis op i den blå luft.
Landets politistationer er ved at udvikle sig til veritable forbrydercentraler. Politicheferne aner ikke, hvad der foregår. De har for travlt med at modtage gratis gaver. Hvad sker der?



Politireformen
Den 1. januar 2007 trådte den såkaldte politireform i kraft. Dermed opstod en historisk surrealistisk situation i dansk retsvæsen. Politiet fik besked på at lade forbryderne slippe. Uopklarede forbrydelser blev skrottet uden efterforskning. Rigspolitichefen kaldte det pligtforsømmelse at opklare tyverier. I første halvår af 2008 indkom 1.333 klagesager over politiet. Det var en stigning på 40 pct. i forhold til 2007. En fortrolig rapport fra Rigspolitiet havnede hos Berlingske Tidende i september 2008. Ifølge denne skal befolkningen først regne med optimal service fra politiet i år 2011. Justitsministeren (K) - den talende kavalergang - evnede ikke at løse problemerne. Hun havde travlt med at prøve fine nye kjoler. Det kom som en lettelse for hende at flygte ud af justitsministeriet og overgive sine selvskabte problemer til Brian Arthur (K) den 10. september 2008. Den 31. oktober 2008 gav han Rigspolitichefen en frist frem til første halvår af 2009 for at få politiet til at fungere. Det var i virkeligheden en fyreseddel. Men den kom først i december 2008. Derved så det ud som om, at kavalergangen ikke havde forsømt at gøre det nødvendige. I februar 2010 overtog kødvaskeren (K) jobbet som justitsminister.

Et simpelt bevis på reformens fiasko udkom i marts 2010 fra Rigspolitiet. I 2006 før reformens ikrafttræden opklarede politiet 19,4 pct. af straffesagerne. I 2009 var tallet faldet til 15,4 pct. I 2006 sigtede politiet en formodet gerningsmand i 33 pct. af tilfældene. I 2009 var dette tal faldet til 25 pct.

Dansk Politi med 10.870 politifolk og en årlig bevilling på finansloven på ca. 8,5 milliarder kr. har aldrig haft større ressourcer. Alligevel kan man ikke få tingene til at hænge sammen. Den nye politireform får skylden for de mange tilfælde af politivold og politisvigt. Men sandheden er den, at reformen bruges som undskyldning for ganske almindelig ligegyldighed, dovenskab og inkompetance.

I 2010 lavede Rigspolitiet en tilfredshedsundersøgelse i befolkningen i samarbejde med Københavns Universitet. Den viste en aktuel tilfredshed med politiet på 64 pct. I 2006 før indførelsen af politireformen var tilfredsheden på 81 pct.



Hold øje med dem
Danske politibetjente rekrutteres fra et bredt udsnit af befolkningen. Derfor afspejler korpset den almindelige dansker. Der er forholdsmæssigt lige så mange psykopater, plattenslagere, bedragere og forbrydere hos politiet, som der er i den almindelige befolkning. Hvis man ikke holdt øje med dem, så ville der spontant opstå en uhyggelig korruption i korpset. Nogle ville rende rundt og sælge narko og berige sig ved indbrud. Andre ville begå voldsforbrydelser og likvidere folk. Det forekommer i visse andre lande få timers flyvning fra Danmark.
Disse uniformerede karle giver man magtbeføjelser, stave og pistoler. Befolkningen er naturligvis forpligtede til at være kritiske over for deres virke. De holder jo helt åbenbart ikke øje med sig selv.
Eksempler på politivold i USA: politivold 1 | politivold 2 | politivold 3 | politivold 4 | politivold 5 | politivold 6| Politivold 7
Besøg følgende websites: policeabuse.org | politietdummersig.dk | politivold.dk







Underbemanding - løgn og bedrag
Der ca. 10.000 ansatte i det danske politikorps svarende til en betjent pr. 550 personer (befolkning: 5,5 millioner). Der har aldrig været så mange ordenshåndhævere. Alligevel er synet af en betjent en sjældenhed i mange områder af landet. I hovedstadsområdet kan der gå måneder mellem synet af en ganske almindelig politibil i gaden. Og hvis man alarmerer på 112 for at anmelde tyveri, grov vold eller ulykke, så har betjentene ikke tid. Der er ikke folk nok, lyder det konstant fra menige betjente og Politiforbundet. I september 2010 betalte forbundet konsulentfirmaet Motion Media for at lave en rapport, som konkluderede, at der kommer til at mangle 1.500 politibetjente frem til år 2020. Men det er ikke rigtigt. Der er masser af folk. De skal bare sættes i gang med at arbejde. Læs nedenfor:

I 2003 skød en betjent sig selv i benet under en øvelse med sin hund.

Mon ikke man skulle bruge nogle timer på skydeøvelser på Politiskolen?



Eks-betjent anklager politiet
Lørdag den 28. april 2007 deltog to unge mænd på hhv. 21 og 23 år i en lovlig demonstration i København for det nedrevne Ungdomshus på Nørrebro. Politiet mødte op og slog til højre og venstre med stavene. De unge mænd fik tæsk og blev anholdt i otte timer. En af dem blev nægtet adgang til sin astmamedicin. Der blev råbt og skreget af dem. De blev senere løsladt uden sigtelse og uden nogen forklaring på anholdelsen.
Moderen til de to mænd har været ansat som politibetjent i 20 år. I dag har hun andet arbejde. Og hun kritiserede efterfølgende politiets fremfærd og brutalitet. »Sådan som det her eskalerer, kan jeg godt se skriften på væggen. Det stopper ikke, før de har slået et af vores børn ihjel« - udtalte hun (kilde: metroXpress, 1. maj 2007). Familien har nu indgivet en klage til statsadvokaten.
Nu begynder politiets egne folk at slå alarm. Hvornår vågner åndsfyrsterne med de mange stjerner og striber op fra deres tornerose-søvn?



Thisted Politi skyder 19-årig
Om aftenen fredag den 27. april 2007 sad en 19-årig mand og drak et par øl sammen med sin bror og far på Sir Henry Pub i Hanstholm Centret (Nordjylland). Nogle bekendte var også til stede. På et tidspunkt opstod et skænderi og efterfølgende slagsmål foran pubben mellem den 19-årige og hans 15-årige lillebror. Da faderen ville stoppe slagsmålet, begyndte den 19-årige at slå løs på ham. Thisted Politi og ambulance blev tilkaldt.

Da ambulancefolkene havde lagt den forslåede far på båren, blev han afhørt af de to betjente fra Thisted. Imens sad den ubevæbnede 19-årige stille og roligt på en stol på butikstorvet. Da betjentene henvendte sig til ham, tog han fat i en stol og truede med at kaste den efter faderen. Umiddelbart herefter affyrede betjentene tre skud mod ham. To skud ramte ham i benet. Et skud ramte skulderen. I et døgn svævede han i livsfare på Aalborg Sygehus. Efter en uge i koma blev han udskrevet. Faderen blev udskrevet fra Thisted Sygehus dagen efter.

Der var adskillige vidner til skyderiet. »Det var er ren nedslagtning. Fuldstændig vanvittigt. Jeg er dybt rystet over, at en politibetjent kan finde på sådan noget svineri. Der var ingen fare på færde i den situation...... Sådan er det hver gang, Thisted Politi skal herop. De er allerede bange, når de sidder i bilerne« - udtalte et vidne til Ekstra Bladet.
I juli 2007 blev den 49-årige skydende betjent sigtet. Den 29. februar 2008 blev han i byretten dømt for vold af særlig farlig karakter. Hans egen politikollega vidnede imod ham. Dommen blev dog gjort straffri.

Vi siger det igen. Betjentene magter ikke opgaverne. De er høne hamrende skræmte over de mest banale politisager. I stedet for at tage hænderne op af lommerne, trækker de pistolerne og skyder løs. Man må undre sig over, hvad der foregår på Politiskolen. Sidder de dagen lang og surfer på internettet? Politiledelsen har tydeligvis ikke styr på de nederste lag i korpset.



Mand dræbt i 7-ELEVEN
Den 19. juni 2006 gik en 43-årig psykisk syg mand amok i en 7-ELEVEN på Frederiksberg i København. Bevæbnet med en kølle og en lille foldekniv optrådte han truende i butikken. Ca. 25 sekunder efter blev manden dræbt af to skud affyret af to betjente. Skuddene ramte ham i skulder og lår. Dødsårsagen var blodtab.
Statsadvokaten efterforskede efterfølgende sagen. Og han konkluderede, at der ikke var grund til at rejse tiltale mod de skydende betjente. De handlede i nødværge under fare for deres liv.

I april 2007 fik TV-avisen lejlighed til at gennemse billeder fra butikkens overvågningskamera under skudepisoden. Og herefter tegnede der sig et helt anderledes og foruroligende billede af sagen. Begivenhederne blev detaljeret belyst i TV2´s Dags Dato den 22. april 2007.

Alarmen fra butikken indløb til politiet kl. 04:56. To betjente med en politihund ankom til stedet. De bad manden smide kølle og kniv fra sig. Dette nægtede han. Men i øvrigt forholdt han sig roligt. Derefter pudsede de hunden på ham. Da denne bed sig fast i hans ene ben, faldt han omkuld på ryggen. På den ene albue rejste han sig halvejs op med den halvt udfoldede lommekniv i den anden hånd. Med denne gjorde han et par udfald mod hunden. Herefter skød de to betjente. Ambulancen ankom efterfølgende og afhentede den døde mand. Betjenten, der affyrede det dræbende skud, fik adgang til butikkens bagbutik. Her gennemså han videooptagelsen af skudepisoden.

Lige inden skudepisoden var yderligere to betjente trådt ind i butikken. Og de bevidnede senere - ligesom billederne fra overvågningskameraet - at den psykisk syge mand lå på ryggen, da skuddene faldt. Afsløringen rejste tvivl om betjentenes nødværge. Hvordan kunne de være i livsfare over for en liggende person? Skød de bare for at beskytte deres politihund?
Desuden var der diskrepans i politifolkenes forklaringer. De to skydende betjente hævdede, at de ikke kendte til de to andre betjentes tilstedeværelse. Dette var i direkte modstrid med de to andre betjentes forklaring. Ifølge dem mødtes alle fire betjente udenfor butikken.

Sagen blev indklaget til Rigsadvokaten via familiens advokat. Formanden for Politiklagenævnet udtalte på TV, at skuddene var uretmæssige, uberettigede og uforsvarlige. Den 10. maj 2007 besluttede Rigsadvokaten at rejse tiltale for vold med døden til følge mod de to skydende betjente. De blev begge frikendt i Byretten i København den 7. september 2007.
Helt ærligt. Skulle det virkelig være nødvendigt at skyde på en mand, der ligger ned???



Disciplinærsager 2006
Rigspolitiets opgørelser viser, at der i 2006 blev indledt 77 disciplinærsager for upassende eller ulovlig opførsel mod danske politifolk. Det er det højeste antal siden 1999. Samme år blev 9 betjente fyret fra korpset (kilde: Nyhedsavisen, marts 2007).
Betjentenes forseelser spænder vidt. Trusler og vold mod sagesløse. Gentagne tilfælde af seksuelt samkvem i en politibil. Hashrygning. Misbrug af registre og computere. Jo, jo! Det er nogle »hyggelige« typer, man har antaget til at håndhæve lovgivningen.



Betjent dømt for registermisbrug
En politimand blev i 2007 af Byretten i Aabenrå dømt for at have misbrugt det centrale personregister og kriminalregistret på sin arbejdsplads - Aabenrå Politistation. Han skulle angiveligt have foretaget 11 ulovlige søgninger om seks personer i registrene i perioden sommer 2005 - april 2006. Oplysningerne om straffemæssige og ægteskabelige forhold om naboer og bestemte personer i omgangskredsen var tilsyneladende blevet videregivet til udenforstående. En eks-kæreste afslørede forholdet.
Sigtelsen har en strafferamme med fængsel i op til seks måneder. Den 28. marts 2007 fik den 40-årige betjent 20 dagbøder á 500 kr. af byretten for forholdet. Han blev altså dømt skyldig med en bøde på 10.000 kr. Dertil skulle han betale sagens omkostninger på 7.000 kr.



Ungdomshuset
Torsdag den 1. marts 2007 kl. 07:00 blev det 110 år gamle Ungdomshus på Jagtvej 69 i København ryddet af politiet. Indsatsstyrken blev sat ned på husets tag fra to militære helikoptere. Samtidig blev en container med betjente hejset op til 2. sal. De invaderede huset gennem et vindue. Man fandt 35 unge mennesker. De blev alle anholdt. Ifølge politiet var aktionen foregået stille og roligt og overstået på fem minutter.
I tiden op til aktionen var politiet blevet informeret om husets interne forhold af den britiske »under cover betjent« Mark Kennedy. Han havde i flere år hemmeligt infiltreret det autonome miljø i både England og Europa (kilde: B.T., januar 2011).

Sidst i april 2007 afslørede adskillige vidner, hvad der var foregået i huset. Politiet kom pludselig stormende ind iført gasmasker. De råbte og skreg og affyrede tåregas. Med hævede stave slog de vildt omkring sig. Flere af de tilstedeværende faldt bevidstløse til gulvet efter stavslag i hovedet. En gruppe på 10-15 mennesker flygtede ned i husets kælder. Betjente fulgte efter og gennembankede dem med stavene. Desuden rev de deres gasmasker af. I denne situation blev de tvunget til at sidde ubeskyttet i gassen i det lille rum i 40-50 minutter. En tysk statsborger blev bevidstløs indbragt til Rigshospitalets Traumecenter efter et stavslag i hovedet. Politiets officielle forklaring lød, at han var allergisk over for tåregas.

Gennem den følgende uge opstod uroligheder i gaderne omkring Ungdomshuset på Nørrebro. Barrikader blev bygget. Bål og biler blev antændt. Og brosten blev kastet. Kampklædt politi med skarpladte våben og trukne stave mødte op med de såkaldte Hollændervogne. Forstærkninger blev kaldt ind fra Jylland. Ekstra mandskabsvogne blev lånt fra Sverige. Ialt 1.000 betjente var involveret i urolighederne. Ialt 732 mennesker blev anholdt. Heraf blev 218 varetægtsfængslet.

Efterfølgende viste det sig, at mindst otte personer var blevet fængslet på et fejlagtigt grundlag. Ved en fejl var en anden persons domme blevet kopieret ind i deres papirer. To amerikanske rock-bands på vej til Ålborg blev anholdt. Børn under 15 år på vej hjem fra skole blev fængslet. Hundredevis af teenagere blev anholdt og lagt i håndjern på asfalten. Tilfældige lokale beboere på vej hjem fra arbejde eller på vej til grillen blev anholdt. Politiet var tydeligvis gået i panik. De anholdt alt, hvad der bevægede sig i en såkaldt knibtangsmanøvre på Nørrebrogade. Desperate forældre prøvede forgæves at kontakte deres fængslede børn i over en uge. Ni af landets førende forsvarsadvokater kaldte Københavns Byret for et juridisk galehus (kilde: Politiken). Urolighederne kostede formentlig 15-20 millioner kr. i oprydning og arbejdsløn til politiet.

Den 14. marts 2008 frikendte byretten 26 af 40-50 tidligere varetægtsfængslede for politiets anklager mod dem. De var blevet anholdt for at være tilstede under urolighederne i den såkaldte knibtangsmanøvre på Nørrebrogade den 1. marts 2007. Ifølge politirapporten havde de deltaget aktivt i at kaste sten mod politiet. Og dette var blevet bekræftet af flere politifolk. Men flere videooptagelser dokumenterede, at de forholdt sig passive.
Ved et retsmøde indrømmede den ansvarlige vicepolitikommissær fra Københavns Politi, at rapporten »måske nok var lidt bombastisk«. Han havde i øvrigt ikke selv deltaget i anholdelserne. Den »bombastiske« rapport var blevet lagt til grund for anholdelserne og behandlingen af sagerne i byret, landsret og højesteret. Det førte til, at 12 forsvarsadvokater anmeldte ham for bruge urigtige oplysninger i en politirapport. Statsadvokaten undersøger nu sagen.

Den 5. og 6. marts 2007 blev Ungdomshuset revet ned under politibeskyttelse og stor mediedækning. Den religiøse leder for FADERHUSET udtalte, at »nu tog vi de autonome - næste gang går vi efter de homoseksuelle«!

Efterfølgende fremsatte Københavns Politiforening krav om krisehjælp til alle involverede betjente (kilde: 24timer). Alle mand skulle tvinges til samtale hos en psykolog efter anholdelse af de demonstrerende børn. Politiforbundet afviste ikke forslaget. Altså skatteyderbetalt krisehjælp til betjente med skudsikre veste og sparpladte pistoler. De små dengser i kampuniform skulle tale med en psykolog. De kunne ikke klare mosten.
Vi har et andet og billigere forslag. Ved fremtidige aktioner skal betjentenes mødre være med. De skal holde deres små nuttede sønner i hånden og klappe dem beroligende på kinden. Så bliver det nok ikke så slemt. Og i øvrigt burde man ændre optagelseskravene på Politiskolen. Mandfolkene bliver optaget. Bangebuksene må finde noget andet at lave.

Dagen efter rydningen af Ungdomshuset foretog politiet en række voldsomme husransagelser på mistanke om udenlandske ballademagere. Døre blev slået ind. Baderum med nøgne elever blev stormet. Betjente råbte og skreg. Men ingen blev anholdt.
I november 2007 afgjorde Landsretten, at ti af disse husransagelser var ulovlige. Politiet overtrådte landets lovgivning. I april 2008 måtte man betale Det Frie Gymnasium 33.000 kr. i erstatning for ulovlig ransagelse og skader på inventar og døre. Skatteyderne kom altså til at bøde for politiets ulovligheder.

2007 var året, hvor myndighederne fratog de unge på Nørrebro deres værested. Da de protesterede, blev de fængslet. Imens gemte de københavnske politikere sig på rådhuset. Den højtlønnede overborgmester - Ritt Bjerregaard - var fuldstændig tavs. Dermed spillede systemet fallit. Et samfund, der fængsler børn, udsteder samtidig en falliterklæring. Hvordan kan de politikere, som vi betaler for at ordne den slags ting, se sig selv i øjnene?

I april 2008 udkom den samlede regning på 144 millioner kr. for politiets indsats, oprydning efter balladen og aktiviteter i forbindelse med et nyt ungdomshus. Og hvem skulle nu betale? Det skulle de unges forældre, mente mange politikere. Og det er naturligvis noget vrøvl. De inkompetente socialdemokrater på Københavns Rådhus var skyld i al balladen. De solgte jo det gamle hus på Jagtvej 69. Regningen skal selvfølgelig sendes til overborgmesterens privatadresse. Så må hun dele den med de andre politikere.

Læs mere om Ungdomshuset under Kommuner og læs om »Netværket for Forældre til Varetægtsfængslede Børn og Unge« på websitet: retssikkerhed.xored.dk

Politivold mod 17-årig
Torsdag den 1. marts 2007 blev Ungdomshuset på Jagtvvej 69 ryddet af politiet. Om aftenen ved 22-tiden gik en 17-årig efterskoleelev til demonstration på Rådhuspladsen i København. I en gruppe på 15-20 mennesker gik han videre til Kultorvet. Undervejs blev nogle ruder smadret af folk, han ikke kendte. Han holdt derfor afstand til gruppen.

På Kultorvet kom en sort Ford Mondeo med tre civilklædte mænd i alderen 25-35 år pludselig kørende med høj fart. Bilen havde registreringsnummeret VT 52 610. Den 17-årige stillede sig ind i en port med hænderne i vejret. De tre mænd fra bilen sprang ud og pågreb ham. De slog ham med stav på ryg, skuldre og nakke. Han blev herefter meget brutalt smidt ind på bagsædet af bilen. På intet tidspunkt identificerede mændene sig. Episoden blev overværet af flere vidner - eksempelvis to vidner i en 2-sals lejlighed i Sankt Gertruds Stræde. Chokeret så de mændene gennembanke den 17-årige med stave.

Da bilen kørte væk, sagde en af mændene på forsædet: »nu kører vi en tur i mosen«. Derefter begyndte de at spørge den 17-årige angående en mand i en rød jakke. Hver gang han benægtede kendskab til denne person, fik han et knytnæveslag i ansigtet. Det blev til adskillige slag. Efterfølgende fik han flere lussinger.

På et tidspunkt trak en af mændene den 17-åriges ansigt ned mod sit lår. Det fik ham til at udbryde, at han ikke kunne trække vejret. Manden sagde herefter: »ham her skal vi have i håndjern«. Ud for Kongens Have blev han smidt ud på asfalten og kom i strips (håndjern). Igen blev han smidt ind på bagsædet. Da bilen kørte væk sagde chaufføren, at hvis han ikke begyndte at snakke, så »kørte de da gerne ud i skoven og tæskede ham«.

På Strøget ved Nikolaj Kirke standsede bilen. De tre mænd sprang ud og pågreb en gruppe mennesker. Og pludselig myldrede det med politi. Den 17-årige samt fem andre mennesker blev anholdt og sat ind i en mandskabsvogn. Herefter blev de kørt på Glostrup Politistation.
På stationen klagede den 17-årige over politivold. Det blev besvaret med et »nåh«. En tilstedeværende læge fik ikke tilladelse til at undersøge ham. Efter afhøring blev han løsladt dagen efter med en sigtelse for hærværk. På Herlev Skadestue blev der i skadejournalen beskrevet forskellige læsioner i ansigt og skulder.

Den 17-årige og hans pårørende sendte en beskrivelse af episoden til »Amnesty« i København. Desuden påbegyndte Statsadvokaten på eget initiativ en undersøgelse af sagen. Beretningen stammer fra POLITIKEN den 26. marts 2007.
Den 23. juni 2008 valgte statsadvokaten at rejse tiltale mod tre af de involverede betjente på hhv. 26, 31 og 32 år. Tirsdag den 30. september 2008 idømte Københavns Byret to af dem 60 dages ubetinget fængsel. Den tredje blev idømt 40 dages fængsel. De dømtes advokat ankede straks dommene til Østre Landsret. Den 11. december 2008 blev Byrettens domme omstødt til frifindelse i landsretten.

Den 10. oktober 2008 stod 14 politifolk frem i Ekstra Bladet og truede med at overveje deres fremtid og ikke længere arbejde som udfarende betjente, hvis de tre voldsdomme bliver stadfæstet i Landsretten. Dermed forsøgte de at påvirke en domstol i deres eget favør. Og det er ulovligt og strafbart ifølge retsplejelovens paragraf 1017. Formanden for Folketingets Retsudvalg fra Dansk Folkeparti gav dem ret. »Vi skal støtte betjentene, de har et meget utaknemmeligt job........« - udtalte han. Dermed bragte han sig på kant med loven og beviste sin foragt for retsstaten.
I oktober 2008 kritiserede Rigsadvokaten de 14 betjente for deres aktion. Og Københavns politidirektør fandt deres optræden problematisk. Hun ville dog ikke indlede disciplinærsag men blot bruge sagen fremadrettet og pædagogisk som advarsel om forkert opførsel over for andre politifolk.

For nogle år siden var det kotyme blandt københavnske politifolk at møde truende op i Byretten, når en kollega var anklaget for politivold. Der sad de så og nedstirrede dommeren. Denne bizarre praksis har man nu sat en stopper for. Og det er denne gruppe betjente naturligvis kede af. De vil have lov til at give folk nogen tæsk.



Citronmånernes Befrielsesfront
Efter rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 den 1. marts 2007 fik politiet et alvorgeligt uventet problem. De unge gik til angreb på betjentens kæreste eje - citronmånen.

»Tankstationer over hele landet er blevet tømt for tørkager for at fratage betjentene deres primære næringsmiddel. Vi satser på at sulte dem ud af byen« - lød det fra »Citronhalvmånens Befrielsesfront« (kilde: Politiken.dk).

Man opfordrede til kagetæv og kagedød. En citronmåne skulle have lidt døden efter et slag med en brosten. Den makabre episode skulle være tilgængelig på: Youtube.com
Himmel og hav. De unge er mere snedige, end vi havde forventet. De angriber betjentens eneste trøst i nødens stund - citronmånen. Nu må enhver betjent falde på knæ og bede til vor herre i politihimlen. Hvad bliver politiets næste træk? Skal alle tankstationer mandsopdækkes?
I september 2008 havde citronmånen 40 års fødselsdag. Dan Cake sendte den første måne på markedet i 1968.



Politivold på Købmagergade i København
Om aftenen den 8. marts 2007 afholdt 3.000 mennesker en fredelig demonstration på Rådhuspladsen i anledning af ugedagen for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69. To unge mænd og deres kærester deltog i demonstrationen. Efterfølgende forlod de området for at gå ud og drikke en øl.
Da de fire unge mennesker fredeligt kom gående i Købmagergade kl. 21:00, gik det galt. En flok betjente i en hundevogn kørte tæt op bag dem. En politimand rullede vinduet ned og spurgte: »Vil I spørge om noget....«? Dertil svarede den 33-årige RUC-studerende: »Nej, bare passér gaden....«.
Alle betjentene sprang hurtigt ud af bilen. Den 33-årige blev kastet til jorden. Da hans 32-årige kammerat protesterede, blev han også kastet omkuld. »Det lignede et regulært voldeligt overfald« - udtalte et vidne til Ekstra Bladet. Pludselig ankom fem politibiler. Og 40-50 betjente deltog herefter i anholdelsen og afspærrede området. De to unge mænd blev lagt i benlås med 4-5 betjente liggende oven på sig. En betjent pressede sin finger ind i halspulsåren på den ene - og sagde: »Hvis jeg fortsætter med det her, så kan du ikke trække vejret«. Den anholdte spurgte: »Hvorfor gør du det«? Betjenten svarede: »Så kan du lære det - din klaphat«! De to unge mænd blev herefter kørt væk. Efter fem timers anholdelse blev de frigivet uden sigtelse.
Adskillige omkringstående mennesker blev vidner til voldsepisoden. Et mandligt vidne græd af chok. Flere blev efterfølgende interviewet af Ekstra Bladet og Danmarks Radio. En af de anholdtes kærester blev interviewet I DR´s TV-avis og TV2-nyhederne dagen efter. Hun var vidne til, at betjenten pressede fingeren ind i halspulsåren på hendes kæreste. Statsadvokaten har nu udbedt sig en rapport over forløbet.
50 »modige« betjente mod to unge uskyldige mænd. Det står tydeligvis sløjt til hos Københavns Politi. Vi håber, at man hurtigt finder frem til den betjent, der forsøgte at aflukke blodtilførslen til hjernen på den anholdte. Han er simpelt hen for farlig at have gående omkring i uniform.



Gasgranater på Christiania
I forbindelse med rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro opstod uroligheder på Christiania fredag den 2. marts 2007. Politiet mødte talstærkt op og affyrede såkaldte gasgranater mod demonstranterne. Fra en afstand af ca. 100 meter blev granaterne skudt direkte ind i menneskemængden. Mindst to personer blev ramt direkte på kroppen.
De anvendte gasgranater er af typen 40 mm. FERRET CS. De kan trænge gennem døre og trævægge. De er produceret til at pacificere og overraske folk, der har barrikaderet sig i bygninger. De er livsfarlige at anvende i gadekampe.
Chefpolitiinspektøren ved Københavns Politi indrømmede efterfølgende, at granaterne var blevet brugt. Men der måtte være sket en fejl. »I kampens hede må den granat være røget i kassen med de andre gasgranater i« - udtalte han. Enhedslistens gruppeformand krævede, at justitsministeren (K) gik ind i sagen.
Javel, ja. Politiet har altså en stor rodekasse med granater. Når der er ballade, så griber de bare ned i kassen og affyrer hvad som helst. Totalt syret.



Sygdom hos politiet
Ifølge en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse får danske politibetjente oftere tarmkræft, hudkræft og lymfekræft end andre lønmodtagere (kilde: Avisen.dk, marts 2007). Forskningsresultatet overrasker videnskabsmændene. Politifolk lever sundere og motionerer mere end den gennemsnitlige befolkning. Det skulle beskytte mod kræftsygdomme. Politiforbundet vil nu mødes med rigspolitiets centrale sikkerhedsudvalg for at drøfte evt. tiltag.
Forskerne behøver ikke at undre sig. Politifolk får oftere kræft, fordi de drikker for meget kaffe og spiser for mange citronmåner. Nedlæg kaffestuerne. Så er problemet løst. Hvor svært kan det være?



Racisme hos Glostrup Politi?
Den 28. januar 2007 udlånte en 38-årig tyrker sin bil til sin svoger. Denne var herefter involveret i et mindre biluheld. Han kørte ind i siden på en ældre mand. Svogeren påtog sig straks skylden for uheldet, og telefonnumre blev udvekslet.
Skaden blev anmeldt til det relevante forsikringsselskab. Men der opstod et problem. Den ældre mand havde ved en fejl anført sit kørekortnummer. Derfor ringede svogeren til Glostrup Politi. Han ville høre, om de kunne fremskaffe mandens telefonnummer.
Da politiet ringede tilbage, var ingen hjemme hos den tyrkiske familie. En telefonsvarer modtog samtalen. Og betjentenes indbyrdes samtale om sagen blev optaget på bånd. Efterfølgende viste det sig, at de kaldte den tyrkiske mand »perker« og »abekat«. De beskyldte ham for at ville snyde og genere den ældre mand. Og uden nogen specifik grund kørte de begge en søgning af ham i kriminalregistret. Hele samtalen blev lagt ud på Ekstra Bladets website.
En vicepolitiinspektør fra Vestegnens Politi kaldet betjentenes samtale for »frisprog«!! Sagen blev overgivet til Statsadvokaten. Den 5. marts 2007 meddelte Rigspolitiet, at de pågældende betjente under tjenstlige samtaler var blevet indskærpet, at sprogbrug, der kan opfattes som racistisk eller på enden måde nedværdigende eller krænkende, ikke er acceptabelt. Altså en mild skideballe.
I oktober 2007 afviste statsadvokaten at rejse en racismesag mod betjentene.



Ost på Christiania
I foråret 2004 stormede en større politistyrke fristaden Christiania. Kampklædte betjente og bulldozere ryddede »pusherstreet« for hashboder. Siden da har 70 politifolk været konstant beskæftiget med at overvåge og sikre området. Formålet er at eliminere hashhandel. Flere gange hver dag møder politifolk op for at holde udkig. Vilkårlige ransagninger og arrestationer hører til dagens orden. »Månefiskeren« får op til 10 besøg af politiet hver dag. Betjentene fører sig aggressivt og voldsomt frem. Anholdelse sker på mindste foranledning.
Halvdelen af betjentene er politiaspiranter. Unge uerfarne lærlinge, der er blevet udstyret med nye støvler og nye skjorter. De lærer at råbe højt og holde på stav på fristaden. Det forklarer de mange latterlige optøjer og anholdelser. På vej hjem i mandskabsvognene ringer de stolt til far og mor og fortæller om deres store bedrifter.

Ifølge Berlingske Tidende den 26. januar 2007 har en selvlært instruktør lavet en dokumentarfilm om politiets færden på Christiania. Filmen hedder »Kulturkrigen« og er støttet af Københavns Amt og Himmelblåfonden. Politiet er derfor blevet sur på instruktøren. Han har været anholdt mindst 32 gange og dømt otte gange for ulydighed. Fire gange har han fået erstatning for uberettiget tilbageholdelse.
Ifølge filmen kan man risikere at få et bødeforlæg, hvis man siger »ost« (øgenavn for politi). Man må ikke spille Sebastians »Ostesang«. Og man må ikke fremsige digte om »ost«.

Hvorfor nu alt dette postyr? Nogle unge mennesker vil bare ryge en klump hash. Christiania har været salgscenter for tjald i en menneskealder. Og er det stadig.
Det kan vi forklare. Den 17. januar 2005 blev den nye Opera på Holmen indviet. Den er finanseret af Mærsk Mc-Kinney Møllers skattefrie pengefond. Og Operaen ligger kun et stenkast fra Christiania og de stygge hashpushere. Man skal forbi Christiania for at komme ud til Operaen via Prinsessegade. Javel, ja.
Justitsministeren (K) har givet ordren til den politimæssige indsats på Christiania. Hun har fået ordren af Statsminister Fjogh (V). Han har til gengæld fået ordren af selveste Mærsk Mc-Kinney Møller. Sådan hænger tingene sammen. Danmarks rigeste mand har sat en stor ære i at bygge Operaen. Han vil ikke have pusherne rendende omkring sit nye hus.
Politiets (ostenes) indsats på Christiania koster ca. 24 millioner kr. om året (kilde: Information). Skatteyderne betaler oste-festen. Ost! Ost! Ost! Ost! Oooooooooooost!!



Station City afviste anmeldelse
Fredag den 20. januar 2007 gik to unge piger tur med deres hund i Kongens Have i København. Pludselig lukkede haven og portene blev låst. Pigerne var mutters alene i den store mørke have med deres hund.
Forgæves ringede de efter hjælp på det servicenummer, der var angivet på porten. Derefter ringede de til Københavns Politi på Station City. Men her gad man ikke bruge tid på pigerne. Ialt otte gange ringede de til den vagthavende telefonmedarbejder. Til sidst fik de besked på ikke at ringe igen. Og røret blev smækket på. Pigerne ringede herefter 112. Og 25 minutter senere blev de lukket ud. Da havde de tilbragt fire timer i haven.
Samme aften ringede Ekstra Bladet til Station City og sprugte til sagen. Og her var man nu ganske overrasket over forløbet. »Det lyder som et tilfælde af uheldig kommunikation« - blev der svaret.
Ja. Det lyder som et tilfælde af uniformeret inkompetance. Igen.



Voldsdømte pjækker fra fængslet
Den 12. januar 2007 afslørede Ekstra Bladet, at kriminelle i vid udstrækning udebliver fra afsoning af deres dom. I perioden januar-november 2005 pjækkede en ud af 12 voldsdømte, der var idømt afsoning inden for 30 dage. I perioden 2001-2006 pjækkede ialt 7000 dømte fra fængslet. Udeblivelse får ingen konsekvens i form af forhøjet straf.
Når en kriminel udebliver fra fængslet, så får politiet besked. De udsender herefter en såkaldt »passiv efterlysning«. Måske tager man ud på hjemadressen og banker på. Herefter sker der ikke mere. Pjækkeriet har lav prioritet - på trods af, at justitsministeren klart har tilkendegivet, at de pjækkende fanger skal findes. »Det handler trods alt om ressourcer. Vi kan ikke nå alle. Og der er jo ingen grund til at skyde gråspurve med kanoner« - udtalte en politiinspektør fra Københavns Politi til avisen.
Jaså! Hvis man får en fængselsdom, så behøver man altså ikke at møde op til afsoning. Hvad siger justitsministeren?



Østjyllands Politi ignorerer skyderi
Den 31. december 2006 fejrede seks familiemedlemmer nytårsaften i Udbyhøj ved Randers Fjord. Kl. 02:00 dukkede en 56-årig landsbybeboer op og blandede sig med selskabet. Da manden blev agressiv, blev han smidt ud. Kl. 03:30 vendte han tilbage. Denne gang med et dobbeltløbet jagtgevær.
Pludselig bankede det på døren. Da den 46-årige vært lukkede op og gik ud på gårdspladsen, blev jagtgeværet affyret. Kun med nød og næppe undgik han at blive ramt. Andet skud ramte en lygte. Herefter var huset mørklagt. Alle smed sig ned på gulvet. Værtens far ringede til alarmcentralen, og fortalte, at de blev beskudt. Vagthavende betjent spurgte med en mærkelig stemme: »og hvad har I tænkt jer, at vi skal gøre ved det«? Herefter smækkede han røret på!!!!!
Geværmanden var nu begyndt at skyde løs på bilerne uden for huset. Den chokerede vært ringede herefter selv til alarmcentralen. Betjenten sagde: »tal pænt til mig - ellers vil jeg slet ikke snakke med dig«!. Og røret blev igen smækket på. Ved tredje opringning sagde betjenten: »du skal tale pænt til mig - farvel«! Og røret blev atter smækket på.
Efter fjerde opringning reagerede ordensmagten endelig. En patruljevogn fra Grenaa blev sendt afsted. Efter 1.5 time ankom betjentene til stedet. Den tilsyneladende psykisk syge skydegale desperado blev fængslet og sigtet for drabsforsøg. Han havde affyret ialt seks skud med geværet. På hans bopæl fandt politiet flere skydevåben.
Chefpolitiinspektøren hos Østjyllands Politi undersøgte efterfølgende det vanvittige forløb. Alle samtaler fra Århus Politi var blevet optaget på bånd (kilde: MetroXpress og DR). Den 4. januar 2007 kom hans konklusuion: »Der er handlet i overensstemmelse med de forskrifter, der gælder for alarmcentralen«.
Den 10. januar 2007 holdt politiet møde med den 46-årige vært. Chefpolitiinspektøren undskyldte og indrømmede, at de havde været for langsomme, og at dialogen havde været forkert. Båndoptagelsen af de første samtaler var dog blevet væk!!!! Dem leder politiet nu efter.
Den 19. januar 2007 fik den beskudte husvært sig et chok. Grenå Politi sigtede ham for vold mod den skydende desperado. Man havde fundet nogle rifter i hans ansigt. Og dem skulle husværten altså have påført ham. Byretten i Grenå skal nu tage stilling til sagen.
Det bliver mere og mere surrealistisk. Politiet anklager offeret for vold. Det lugter langt væk af hævn. Og de vagthavende betjente fejrede naturligvis nytårsaften. Har politichefen undersøgt, om de var stang hamrende pløre tæske stive af sprit?



Chefkriminalinspektør dømt for mandatsvig
I 1980´erne og i starten af 1990´erne investerede en masse mennesker penge i de såkaldte anparter. Fidusen var, at man kunne opnå et skattefradrag og dermed reducere skatten. Men fidusen holdt ikke. Mange anpartsprojekter fik underskud. Og dem skulle anpartshaverne betale. Folk tabte en masse penge. Derfor dannede 2500 af de skuffede investorer en investorforening i 1995. Man ville forsøge at få pengene tilbage. En magtfuld chefkriminalinspektør på Odense Politigård tabte også penge på sin investering i anparterne. Og han blev efterfølgende kasserer i omtalte investorforening. En politimand kunne man jo stole på!!
I 1996 begyndte Ekstra Bladet at skrive om sagen. Journalisterne afslørede, at kriminalchefen, formanden og næstformanden brugte foreningens kontingentpenge til private fornøjelser. Eksempelvis bevilgede de sig selv ferietilskud, kørselstilskud samt ferierejser med koner og kærester. Og kriminalchefens kone modtog mystiske honorarer. Kriminalchefen gik herefter til modangreb. Han sagsøgte avisen for injurier. Ekstra Bladet blev først frikendt i Københavns Byret. Men i 1997 blev bladet, en journalist og chefredaktøren idømt store bøder for æreskrænkelse i Østre Landsret. Dommen blev begrundet med, at avisomtalen var særskilt belastende for en kriminalinspektør!!! Det er ikke løgn.
På Odense Politigård fandt man efterfølgende ud af, at han misbrugte tjenestebil og telefax på sit private foreningsarbejde. Det førte til en degradering og forflyttelse til et ligegyldigt kontor hos Københavns Politi. Desuden fortsatte han fuskeriet i Investorforeningen. Det medførte, at Bagmandspolitiet omsider efterforskede sagen. Da de lavede en ransagning på hans private bopæl, forsøgte han at destruere ringbind med belastende papirer. En harddisk i en computer blev banket i stykker og smidt i en affaldscontainer.
Den 19. december 2006 blev den 66-årige pensionerede kriminalchef idømt et år og to måneders ubetinget fængsel for mandatsvig af Rødding Ret. Investorforeningens formand og næstformand fik samme straf. Desuden blev de idømt returbetaling til foreningen på ialt 825.000 kr. Et år af straffen blev gjort betinget mod 240 timers samfundstjeneste og to års kriminalitetsfri opførsel. Desuden skulle de acceptere overvågning fra Kriminalforsorgen.
Den 20. december 2007 idømte Landsretten den tidl. kriminalchef seks måneders betinget fængsel for mandatsvig på 300.000 kr.


Franskmand dør på Station City
Den 6. december 2006 blev to politiassistenter tilkaldt til en restaurant i Fiolstræde i København. En 42-årig franskmand generede gæsterne. Da betjentene ankom til stedet, blev de angiveligt angrebet af manden. De brugte derfor stave for at gennemføre anholdelsen.
På Station City fik franskmanden pludselig hjertestop. Efter genoplivning blev han indlagt på Rigshospitalet. Her døde han to dage senere. Politiet fandt 15 gram kokain i afdødes bukselomme (kilde: Jyllands-Posten).
Det mystiske dødsfald undersøges nu af Statsadvokaten og Rejseholdet. Man må formode, at de kræver en skanning af afdødes kranium. Døde han af hjerneblødning efter stavslag i hovedet?



Kolding Politi lod oliesvin slippe
Fredag den 8. december 2006 opdagede en af flyvevåbnets F-16 jagere en lang oliestribe efter coasteren »Bornholm« i Østersøen syd for Møn. Ifølge SOK (Søværnets Operative Kommando) var olieudslippet ca. 10.000 kvm. stort. Sagen var klar. Man havde taget et oliesvin på fersk gerning. Skibet blev meldt til politiet i Kolding, hvortil skibet sejlede.
Men på trods af sejlturen på flere hundrede kilometer nåede politiet ikke frem for at afhøre besætningen. Skibet og svinene var væk, da betjentene ankom til Kolding Havn. Den vagthavende betjent udtalte til Ritzau: »Jeg ved ikke, hvorfor vi ikke nåede det. Vi har haft travlt med andre opgaver i dagens løb«!
Da SOK kontaktede skibet, lød beskeden, at man ved et uheld havde tabt 10-15 liter olie!!!



Politivold mod børn i Rødovre
Den kristne frimenighed Faderhuset købte i 2001 »Ungdomshuset« på Jagtvej 69 af Københavns Kommune. De unge mennesker på Nørrebro har gennem adskillige år brugt huset til forskellige sociale og politiske aktiviteter. Faderhuset ønsker nu at nedrive den gamle bygning. Men de unge mennesker ønsker ikke at forlade huset. En retskendelse gav dem frist til rømning senest den 14. december 2006.
Søndag den 26. november 2006 kl. 13:30 mødte omkring 100 unge mennesker i teenagealderen uanmeldt op ved Faderhusets Samuelskole på Tæbyvej 3 i Rødovre. Inde på skolen var en gudstjeneste i gang. De unge ønskede at demonstrere mod Faderhusets overtagelse af Ungdomshuset. Flere af demonstranterne var kun 13-14 år gamle.
Politiet mødte op ved skolen næsten samtidig med demonstranterne. Nogle trængte ind og kastede med maling og smadrede nogle møbler. Og kun tre minutter efter politiets ankomst besluttede de at foretage en præventiv anholdelse. Tre mandskabsvogne med betjente og hunde fra Rødovre Politi og Københavns Beredskabsafdeling var mødt op. En betjent råbte, at de unge var anholdt og bad dem sætte sig på jorden. Da de sad roligt på asfalten, trak flere betjente stavene. En betjent råbte, at den næste, der rejste sig op, ville blive slået ned. En karseklippet agressiv betjent trådte pludselig ind i den siddende flok, og slog vildt omkring sig med staven. Han standsede først sin besærkergang, da en kollega tog ham i armen. To andre betjente trak en ung demonstrant ud fra flokken. De lagde ham ned, hvorved hans hætte snoede sig rundt om hals og hoved. Mens de fastholdt hans arme og ben, forsøgte en kvindelig betjent tilsyneladende at kvæle ham. Hun bukkede sig ned og aflukkede luftvejene ved at holde sin hånd om hans næse og mund. En anden demonstrant læderede sin skulder og måtte køres væk i en ambulance. Ialt 84 unge mennesker blev anholdt og sigtet for gadeuorden eller hærværk.
En del fotografer var mødt op. Og TV-stationen Local Eyes filmede balladen. Det så voldsomt ud med så megen magtanvendelse over for de helt unge mennesker. Retsordførerne fra SF og Radikale Venstre bad efterfølgende justitsministeren om en redegørelse for politifolkenes voldsomme fremfærd. Statsadvokaten for Sjælland indledte på eget initiativ en undersøgelse af forløbet. I november 2007 afviste han at rejse straffesager mod de involverede betjente. En enkelt betjent blev dog kritiseret for at have revet en ung pige i håret.
I februar 2009 dømte Højesteret anholdelsen af 80 personer ulovlig. De var blevet anholdt uden grund kun tre minutter efter politiets ankomst. De kunne dermed ikke sættes i forbindelse med hærværket inde i skolen. Dermed kan politiet forvente krav om erstatning for uberettiget anholdelse. Skatteyderne kommer igen til at bøde for uniformeret inkompetance.







Statsadvokat fejler i klagesag
I 2005 døde to unge psykisk syge kvinder. Dødsårsagerne kunne ikke umiddelbart forklares. De pårørende mente, at dødsfaldene kunne skyldes overmedicinering. Derfor efterforskede politiet sagen. En betjent indskrev efterfølgende forkerte epilepsidiagnoser ind i efterforskningsmaterialet. Og i det ene tilfælde blev de urigtige oplysninger givet videre til andre offentlige myndigheder. Det svækkede de pårørendes mulighed for at sandsynliggøre deres påstande om overmedicinering.
De pårørende klagede over Københavns Politi til Statsadvokaten. Og han undlod at informere det lokale Politiklagenævn om sagen. Nævnets formand blev først informeret tilfældigt 11 måneder senere, da Nordjyske Stifttidende skrev om forløbet. Ifølge dansk lovgivning skal en Statsadvokat straks medinddrage nævnet og i øvrigt løbende informere om sagsgangen, således at nævnet kan udbede sig yderligere undersøgelser. Statsadvokaten havde således forbrudt sig mod Retsplejelovens regler.
Den Københavnske Statsadvokat afviste klagerne og frikendte politiet. Han erkendte dog i november 2006 at have begået en fejl i forhold til Politiklagenævnet. Han undskyldte sig med, at det var familiernes egen skyld, fordi de havde bombarderet ham med alt for mange »tåbelige anmeldelser« (kilde: Berlingske.dk).
Statsadvokaterne får en tårnhøj løn for at være befolkningens vagthunde over for politiet. Men det er efterhånden helt åbenbart, at disse fine middagsherrer beskytter politiet. Igen og igen ser vi politifolk blive frikendt efter at have begået helt indlysende fejl. Det er totalt vanvittigt!



Glostrup Politi sjusker
I 2005 blev fire muslimer anholdt af Glostrup Politi på mistanke om at ville hjælpe to anholdte i Sarajevo med at begå et terrorangreb i Europa. Ved en ransagning den 27. oktober 2005 glemte politiet at give vejledning om adgang til retslig prøvelse. Desuden manglede de samtykke til opretholdelsen af beslaglæggelserne. Ransagningen og beslaglæggelserne skete uden retskendelser. Fejlene blev indberettet til Justitsministeriet og Retten i Brøndbyerne.
Retssagen mod de anholdte indledes til december 2006.



Korrupt betjent?
En ung mand fra Falster blev fredag den 13 oktober 2006 kl. 03:35 stoppet af en betjent for at køre 174 km. i timen på Sydmotorvejen. Betjenten bad herefter om 1.000 kr. i stedet for at tjekke bilistens kørekort og udskrive en bøde. »Du er heldig, at jeg er så ung i tjenesten. En ældre kollega ville have taget dit kørekort«! - sagde betjenten. Bilisten betalte straks pengene og lagde 100 kr. oveni som »drikkepenge«! Betjenten kørte en mørkeblå Ford Mondeo med blåt blink i forruden og bar en blå sweatshirt med ordene »Politi« hen over maven (kilde: TV2 Øst).
Sent mandag aften den 30. oktober 2006 var den mystiske »betjent« på spil igen. Han forsøgte at standse en bilist på landevejen mellem Rønnede og Fakse. Da bilisten ikke standsede, blev han forfulgt til en tankstation i Fakse. Her forsøgte »betjenten« at få bødepenge på grund af hastighedsoverskridelse. Bilisten truede med at ringe til politiet. Herefter forsvandt den mystiske mand. Køge og Næstved Politi mener, at der er tale om en falsk betjent.



Politichef taget for sprutkørsel
Sidst i oktober måned 2006 blev vicepolitimesteren i Tårnby taget for sprutkørsel. På vej væk fra Politiskolen på Amager blev han stoppet af en patrulje fra hans egen politikreds. Hans spirituspromille var 1.29. Altså en let brandert. Den lovlige tilladte promille under kørsel er 0.5.
Pressen kan sædvanligvis få oplysninger om spritbilister hos politiet uden problemer. Men da Ekstra Bladet ringede til Tårnby Politi for at høre om sagen, fik tonen en anden lyd. Den vagthavende kunne bekræfte, at politichefen var taget med en promille på 1.5-1.6. Men ellers var der ingen oplysninger at få. Den vagthavende udtalte: »Jeg skal ikke belæres af en journalist fra Ekstra Bladet. Farvel«!
Vicepolitimesteren kan nu se frem til en bøde på op til 60.000 kr. samt frakendelse af kørekortet. Han slipper dog formentlig for fængselsstraf. Han er nu suspenderet fra tjeneste. Efter et møde med sine chefer i Justitsministeriet meddelte han, at han agter at tage sin afsked fra politikorpset.
Den uniformerede brandert kom fra et besøg på Politiskolen. Var han inde og undervise de unge politiaspiranter om sprutkørsel?


Masseanholdelse under Knippels Bro
Natten til den 13. august 2006 mødtes flere unge mennesker under Knippels Bro i København. De havde været til piratfest for Ungdomshuset. I den anledning blev der tændt bål på Jagtvej og kastet flasker mod politiet. Da balladen ebbede ud, samledes nogle af de unge under broen.
På samme tidspunkt passerede en flok festglade mennesker fra en barnedåb i nærheden. De gav sig til at snakke med de unge fra Ungdomshuset. Folk hyggede sig. Alt var fredeligt. Og pludselig dukkede politiet op. Ialt 56 mennesker blev anholdt uden grund og lagt i håndjern. En såkaldt forebyggende anholdelse.
I oktober måned 2006 måtte Københavns Politi erkende deres fejl og undskylde den unødvendige masseanholdelse. I januar 2007 fik 47 af de tilbageholdte en erstatning for uberretiget anholdelse på hver godt 2.800 kr. svarende til et totalbeløb på 135.000 kr.
Skatteyderne måtte altså igen bøde for politifolkenes fejlvurderinger.



Hjørring Politi afviser livløs mand
Natten til lørdag den 8. oktober 2006 kl. 01:30 ville en 17-årig mand ind på værtshuset »CT-Din Bar« i bymidten i Brønderslev. Han blev afvist ved døren, idet han virkede vaklende og påvirket af stoffer. Herefter satte han sig på en trappesten i nærheden. Efter at have kastet op flere gange rejste han sig og gik få meter. Dernæst faldt han livløs om på gaden.
Ejeren af værtshuset ringede 112. Beskeden fra alarmcentralen lød: »Vi sender ikke bare en ambulance ud, fordi folk falder om på gaden«! Flere værtshusgæster ringede herefter til alarmcentralen og Hjørring Politi. Først da rykkede de ud og hjalp den livløse. Han svævede mellem liv og død på Hjørring Sygehus indtil lørdag eftermiddag.
Ekstra Bladet kontaktede Hjørring Politi. En politiassistent udtalte: »Det er trods alt ambulancen, der skal redde ham. Vi kører altså ikke ud til sådanne sager med hovedet under armen. Det er jo ikke København, det her«!
Utroligt! Alarmcentralen nægter at sende en ambulance ud til en livløs person. Politifolkene sidder og kigger TV og spiser citronmåner. Der er kaos i politikredsen i Nordjylland. Hvad laver politimesteren? Holder han ferie året rundt?



Politimand tiltales for dokumentfalsk
En politiassistent hos Kalundborg Politi blev i starten af oktober måned 2006 tiltalt for dokumentfalsk. Det skulle dreje sig om forhold, som er blevet begået under ansættelse på hans tidligere tjenestested i Københavnsområdet (kilde: Kalundborg Folkeblad).



Køge Politimester i højresvingsulykke
Om formiddagen torsdag den 5. oktober 2006 påkørte politimesteren i Køge en 41-årig kvindelig knallertkører i krydset Vordingborgvej-Søndre Viaduktvej. Da han svingede til højre i sin privatbil, overså han knallerten, som kørte lige ud i krydset. Trafikofferet blev kørt til Roskilde Amts Sygehus. Hun skulle være uskadt (kilde: Ekstra Bladet 6. oktober 2006).
Vigepligtsforseelsen bliver nu undersøgt af Statsadvokaten. Politichefen risikerer tre års frakendelse af kørekortet.



Masseanholdelse i Hillerød
Den 4. februar 2006 afholdt Dansk Front en demonstration i Hillerød i anledning af Muhammedkrisen. Antiracist-demonstranter var også mødt op. Efter en del ballade blev 160 anholdt og lagt i håndjern af politiet. De anholdte sad på den frosne jord i flere timer. Flere måtte tisse i bukserne under politifolkenes påsyn. Flere betjente stod og grinede.
I oktober måned 2006 undskyldte Københavns Politi langsommeligheden i forbindelse med masseanholdelserne. I januar 2007 fik 88 af de anholdte erstatning for uberettiget anholdelse svarende til et totalbeløb på 300.000 kr.
Skatteyderne kom altså til at betale for betjentenes fejlvurderinger. Igen!!



Hjørring Politi nægter at rykke ud
Søndag morgen den 1. oktober 2006 ringede et ægtepar til Hjørring Politi. Der var ballade og slagsmål i en lejlighed og opgangen i Jernbanegade. Der blev råbt og skreget, og en kvinde blev slået. Den var helt gal. Men politiet nægtede at rykke ud!
12 timer senere kl. 18:00 blev en 45-årig mand myrdet med knivstik i lejligheden. Så dukkede Hjørring Politi endelig op. Den dræbte havde været på besøg hos en 37-årig mand og en 36-årig kvinde tilhørende byens misbrugsmiljø. De er nu sigtet for mordet.
Hjørring Politi gad ikke at rykke ud. De sad i vagtskiftet og hyggede sig med morgenkaffen og citronmånen. Som resultat er en mand blevet dræbt. Det er fandeme godt, at man ikke bor i Hjørring - uden for lands lov og ret!



Kolding Politiforening får skatteyderpenge
Hvert år sætter Koldings Socialdemokratiske borgmester 10.000 kr. ind på kontoen hos Koldings Politiforening. Pengene kommer fra kommunekassen. Foreningen er en underafdeling af politifolkenes fagforening Politiforbundet. Det skrev Jyllands-Posten søndag den 1. oktober 2006.
Efter avisens afsløring, har foreningen udtalt, at man vil sige nej tak til flere penge fra kommunen. Den Socialdemokratiske borgmester synes dog, at tilskuddet er helt i orden!
En faglig forening er en helt privat klub. Foreningstiden og pengene bruges på hyggeaftener, middage, julefrokoster og udflugter med kærester og koner. Skatteyderne skal selvfølgelig ikke finansere den slags. Det siger sig selv. Kun en Socialdemokrat kan forsvare den slags misbrug af offentlige midler!!



Politivold på Nørrebro
Søndag den 25. september 2006 demonstrede 800 unge mennesker uanmeldt på Nørrebro for en bevarelse af Ungdomshuset på Jagtvej i København. Huset ejes af den religiøse sekt »Faderhuset«.
Demonstrationen startede på Dronning Louises Bro. Folk hyggede sig. Hørte musik og dansede. Og pludselig ankom mandskabsvognene med kampklædte betjente. De spærrede gaden i den ene ende og kørte bilerne ind i menneskemængden i den anden ende. Herefter gik det galt. De unge mennesker flygtede ud til Folkets Park i Stengade på Nørrebro. Der blev tændt bål i gaden og smidt med flasker og frugt. 263 demonstranter blev anholdt. På TV så vi dem siddende fredeligt på gaden i håndjern. Og pludselig træder en politimand frem og slår med sin stav. Gentagne gange hamrer han tilsyneladende helt umotiveret staven ned i menneskeflokken.
Sagen med den knippelsvingende betjent undersøges nu af Politiklagenævnet og Statsadvokaten. De bad Københavns Politi om at identificere betjenten. Det skete i slutningen af oktober måned 2006. Han skal nu afhøres. En gruppe forældre på Nørrebro har taget initiativ til dannelsen af foreningen »Forældre mod Politibrutalitet«.



Odense Politi svigter 10-årig dreng
Sidst i september 2006 var den hjerneskadede og stumme 10-årige Michael på lejrskole med sin specialklasse på Martinegården i området Hasmark og Enebærodde på Nordfyn. Om formiddagen tirsdag den 19. september forsvandt han. Mens bilerne blev pakket til hjemturen stak drengen af foran næsen af seks pædagoger.
Odense Politi blev tilkaldt. Drengens mor blev først kontaktet efter to timer. Hun fik besked på, at der ikke var noget at være nervøs over! Politiet ledte efter Michael og finkæmmede området med hunde i tidsrummet 12:00 til 20:30. Herefter blev de trætte og kørte hjem!!! Drengens mor og nærmeste familie stod alene tilbage i mørket og så politibilerne køre væk. De fortsatte selv eftersøgningen i et nærliggende sommerhusområde uden held.
Dagen efter fortsatte de udhvilede betjente eftersøgningen. Nu med hjælp fra hjemmeværnet og søværnet. En redningshelikopter gik i luften 35 timer efter drengens forsvinden. Men Michael var som sunket i jorden. Den 21. september fandt familien selv hans tøj i strandkanten ude ved fyrtårnet. Politiets sporhunde havde tidligere afsøgt området 50 meter derfra. Søndag den 24. september indstillede politiet eftersøgningen.
I elleve timer blev Michael overladt til sin egen skæbne i natten. Imens sov de trætte politifolk trygt i deres senge. En repræsentant for hjemmeværnet udtalte til en avis, at de ville have hjulpet til med det samme, hvis de var blevet tilkaldt. En helikopter med et varmesøgende kamera kunne også have været rekvireret akut.
Søndag den 1. oktober 2006 fandt en fisker Michaels lig flydende i vandet ved Hindsholm kyst på Nordfyn. Og den 19. januar 2007 afsluttede Odense Politi efterforskningen af sagen. Pædagogerne, som havde ansvaret for drengen, blev frikendt af anklagemyndigheden.
En dreng i betroet varetægt dør. Og alle slipper fri. Systemet beskytter systemet. Man kan kun undre sig.



Københavns Politi nægter at pågribe tyve
Onsdag den 13. september 2006 ringede 22-årige Anders til politiet. Hans nye 45-knallert til 7.000 kr. var blevet stjålet. Tyvene kørte rundt på knallerten på Hans Knudsens Plads i Vognmandsparken i København. Hvis man sendte en patruljevogn, så kunne betjentene tage dem på fersk gerning.
Efter første opkald lovede alarmcentralen at sende en vogn. Men intet skete. Efter 20 minutter gentog han opkaldet. Betjentene kom ikke. For tredje gang ringede han til alarmcentralen. Da fik han besked på at henvende sig personligt på Bellahøj Politistation. Her modtog man blot anmeldelsen.
På vej til arbejde dagen efter så Anders igen tyvene køre rundt på sin knallert. For femte gang kontaktede han ordensmagten. Beskeden lød, at »man ikke havde tid«. Herefter blev Ekstra Bladet kontaktet. De bragte artiklen søndag den 17. september 2006. Avisen talte med ordenspolitiets centrale vagtleder. Han lovede at se på sagen, hvis Anders for sjette gang rettede henvendelse til politiet!
Jaså. Nu kan man ikke længere regne med politiets assistance under tyveri. Hvad skal befolkningen så gøre? Skal man samle et tæskehold og selv ordne paragrafferne? Politiet opfordrer jo ligefrem til selvtægt!



Betjente overfalder familie i Ishøj
Lørdag aften den 9. september 2006 fejrede Line 16 års fødselsdag hos forældrene i Ishøj. 8-10 venner samt den nærmeste familie var inviteret. Der blev hygget med mad, rødvin og dans.
Efter midnat kørte en 16-årig gæst en tur på sin knallert på stierne omkring bebyggelsen. Efter et stykke tid kom han forslået tilbage til festen. Han var angivelig blevet ramt af sidespejlet på en bil. En ambulance blev derfor tilkaldt. Alarmcentralen sendte også en politipatrulje.
Pludselig dukkede to unge politielever fra Glostrup Politi op hos familien for at afhøre den tilskadekomne. Da familiens 18-årige søn herefter gik gennem køkkenet, blev han bedt om at »skride«. Han blev herefter slået med stav af en af betjentene. Faderen bad betjenten om at stoppe. Det resulterede i et slag i ansigtet med betjentens stavlygte. Herefter haglede stavslagene ned over ham.
Sønnen prøvede at hjælpe faderen. En af betjentene hamrede derfor en stav ned over hans hånd. Derved pådrog han sig tre knuste håndrodsknogler. En 37-årig kvinde bad betjentene om at »tage det roligt«. På dette tidspunkt var betjentene helt hysteriske. Hun blev slået med staven. En svoger og den 64-årige morfar blev også slået med stavene. Da betjentene endelig stod udenfor, kaldte de »kollega i nød«.
Tre af festdeltagerne blev taget med på politistationen. Da de efterfølgende klagede til Statsadvokaten over politivold, blev de selv tiltalt for vold mod tjenestemand samt for at have modsat sig anholdelse.

Efterfølgende blev der berammet to retsmøder angående politiets sag mod de tre festdeltagere. Men de blev begge aflyst. En af de involverede politielever var begge gange rejst på ferie. Herved opstod mistanke om bevidst forhaling af sagen. Familiens klagesag mod politieleverne kunne nemlig ikke behandles, før anklagemyndighedens sag var afsluttet.
Den 25. marts 2008 - ca. 1,5 år efter hændelsen - blev de tre anklagede festdeltagere idømt hhv. 40, 50 og 60 dages betinget fængsel. To af dem blev desuden idømt 40 dages samfundstjeneste.
(Kilde: Ekstra Bladet, den 14. september 2006 og 26. marts 2008).

Tjah. En familie fejrer fødselsdag. Herefter ender det hele i et orgie af vold. Det er naturligvis vanvittigt. De unge politielever magter ikke opgaverne. De er rådvilde, udisciplinerede og agressive. Det er livsfarligt for befolkningen. Nu må justitsministeren fandeme snart mande sig op.



Silkeborg Politi under beskydning
Natten til tirsdag den 12. september 2006 sad fem vagthavende betjente på politistationen i Silkeborg og spiste citronmåner. Kl. 03:09 hamrede 6-8 skud pludselig ind gennem vinduerne. Betjentene smed sig ned på gulvet og kravlede ind under borde og stole. Projektilerne hamrede ind i vægge, gulv og loft. En af betjentene nåede lige at se en sort firhjulstrækker køre bort fra stedet. Det væmmelige angreb blev efterforsket af Politiets Rejsehold.
Efterfølgende tekniske analyser viste, at skuddene var blevet affyret med en 9 mm. MP5 maskinpistol af typen »Heckler og Koch«. Det er samme type våben, som politiet selv anvender. Under den efterfølgende flere måneder lange efterforskning blev samtlige lignende skydevåben hos politiet og militæret prøveskudt. Herefter blev projektilerne sammenlignet. Javel, ja. Man havde altså mistanke om en skydegal desperado inden for egne rækker!!
Den 9. januar 2007 blev en 32-årig mand sigtet for drabsforsøg og varetægtsfængslet i sagen. To lokale erhvervsfolk i byen udlovede en dusør på 265.000 kr. til den eller de personer, der kunne medvirke til opklaring af sagen. I marts 2007 fandt man gerningsvåbnet i en skov i nærheden af Silkeborg. Samme sted, hvor politifolk efterfølgende kørte danmarksmesterskab i mountainbike.
Den fængslede gav i april måned udtryk for depression og selvmordstanker i arresten i Silkeborg. Han blev herefter overført til sygeafdelingen i Vestre Fængsel i København. Men denne plads var optaget. Efterfølgende blev han i maj måned forflyttet til Horsens Statsfængsel i Østjylland. Og i september blev han sat i Århus Arrest. Han fastholdt vedvarende sin uskyld. Og depressionen blev tilsyneladende værre og værre. Men ingen greb ind. Den 18. november 2007 kl. 15:00 hængte han sig i sin arrestskjorte. Tre dage efter døde han af den resulterende hjerneskade.
Allerede i juni måned 2007 havde politiet afsluttet anklageskriftet mod den fængslede. Det var derefter blev sendt til Statsadvokaten. Men i november - altså knapt et halvt år senere - var intet sket. Man varetægtsfængslede altså en ung mand i næsten et år uden rettergang. Og nu er han død. Det lyder som noget, der kunne være foregået i en afrikansk bananrepublik.
Man finder formentlig aldrig ud af, hvem der affyrede skuddene mod politistationen. Dusøren på 265.000 kr. fra de private forretningsmænd blev derfor foræret til Silkeborg Politi. Er det mon lovligt?



Horsens Politi ignorerer dødstrusler
Natten til søndag den 10. september 2006 var en ung mand ude at more sig med sin kæreste i Horsens. En flok mænd kom pludselig over til deres bord og truede dem på livet: »Stikkersvin. Vi kommer og slår jer begge ihjel«.
Parret flygtede straks ud af restauranten og ringede til Horsens Politi. Beskeden fra betjenten var, at »du er nok fuld, og har fejlvurderet situationen«! Parret fik besked på at notere tidspunkt og ordlyden af truslerne, og senere foretage en anmeldelse på politistationen. Da parret kom hjem, modtog de i flere timer anonyme dødstrusler over telefonen.
Den unge mand havde en uge forinden tilkaldt politiet til et slagsmål. Truslerne skyldes formentlig denne episode (kilde: bt.dk).
Vi gætter på, at betjentene i Horsens sad og så porno på TV og gumlede citronmåner!



Kvinde dør i politiets varetægt
Natten til lørdag den 9. september 2006 kørte en politipatrulje forbi diskotek CONCORDEN i Frederikssund. I køen foran indgangsdøren stod en 35-årig kvinde. Hun optrådte tilsyneladende voldeligt. Betjentene standsede derfor op, og antastede hende. Efter at hun havde identificeret sig selv, blev hun anholdt og lagt i håndjern. Betjentene mente, at hun virkede psykisk uligevægtig.

Umiddelbart efter anholdelsen ved midnatstid ankom en flok unge mennesker i taxi til diskoteket. De så den anholdte kvinde ligge passivt på maven med hænderne i håndjern på ryggen. En lyshåret betjent sad oven på hende med et knæ i ryggen.
Et andet vidne fortalte det samme. Hun så to betjente holde den overvægtige grædende kvinde nede på asfalten i næsten 15 minutter. Armene var bag ryggen med hænderne i håndjern. Den ene betjent holdt hendes ben fast. Den anden betjent sad på hende med et knæ mellem skulderbladene. Kjolen var rullet op, således at underlivet var blottet. Vidnet fotograferede situationen på sin mobiltelefon kl. 00:33. Efter et stykke tid holdt kvinden op med at græde og ophørte med at bevæge sig.
Da politiets transportvogn ankom, slæbte betjentene den anholdte hen ad jorden. Tøjet gled op omkring overkroppen. Hun blev herefter smidt ind på gulvet i vognen. Flere af vidnerne råbte, at betjentene skulle slappe af. Transportvognen satte herefter kursen mod kvindens hjem - KLINTEGÅRDEN - som er et opholdssted for psykisk handicappede. Det ligger i Birkevænget kun 1 km. væk fra diskoteket. Betjentene ville angiveligt køre hende hjem (kilde: Ekstra Bladet, Politiken og Berlingske).

Da transportvognen nåede frem til Klintegården, forlod betjentene bilen med den anholdte, og gik ind og talte med en af de ansatte. Forklaringen lyder herefter, at kvinden var livløs, da de kom tilbage til politibilen. En ambulance blev tilkaldt. Da denne ankom med kvinden til Frederikssund Sygehus, var hun død.

I TV-2 dagen efter blev det fortalt, at flere borgere i Frederikssund har beklaget sig over tiltagende voldsom og agressiv optræden hos politiet.
Tjah. Endnu en ung person døde i politiets varetægt. Politiet har absolut intet lært. I 1992 blev Benjamin invalideret. I 2002 døde Jens Arne. De blev også tvunget på maven og lagt i håndjern - med betjente over sig. Ovennævnte unge kvinde døde naturligvis af kvælning på grund af betjentenes hårdhændede behandling. Mon ikke justitsministeren snart skal på banen med et forbud mod nævnte anholdelsesmetode - før politiet afliver endnu flere mennesker

Statsadvokaten og efterfølgende Rigsadvokaten efterforskede sagen. I februar 2009 kom de frem til den konklusion, at der intet var at bebrejde betjentene.
Kvinden døde i betjentenes varetægt. Hvis ikke de var skyld i hendes død, hvem var så? Var hun skyldig i sin egen død??



Betjente misbruger politibiler
Fredag den 1. september 2006 blev fem-seks civilklædte politibetjente formentlig taget på fersk gerning i at bryde politiets interne regler. Fuskeriet foregik ved grænsesupermarkedet Fleggårds Dan-Discount i Harrislee lige syd for Kruså. Flere vidner så betjentene fylde en transportvogn og en hundevogn op med øl, vin og sodavand. En del pålægschokolade blev det også til. Bilerne var tydeligt mærkede med bogstaverne POLITI.
En indkøbsturist fotograferede de travle betjente med sin mobiltelefon kl. 14:45. Billedet havnede herefter hos Ekstra Bladet. De bragte historien dagen efter. På billedet ser man to mænd laste ølkartoner ind bag i den blå transportvogn med blåt blink på taget. I højre side af vognen står kartoner stablet fra næsten gulv til loft.
Avisen kontaktede politiinspektøren for Gråsten Politi. Han udtalte: »Politiets tjenestekøretøjer må kun bruges til tjenestlige formål. Jeg ved ikke, om vi har haft betjente i Tyskland på opgave, og de på vej hjem er holdt ind for at handle. Hvis ideen med at køre over grænsen har været at købe ind, er det ikke tilladt«
Vi formoder, at politiinspektøren undersøger sagen. Har politifolkene misbrugt offentlig ejendom? Har de handlet ind i arbejdstiden? Og bliver politiets tjenestebiler generelt misbrugt til andre fritidsfornøjelser? Der er nok at tage fat på.



Politiets dovenskab afsløret
Den 2. september 2006 afslørede dagbladet B.T. færdselspolitiets dovenskab. Avisen havde fået aktindsigt i fartkontrollens aktiviteter hos Rigspolitiets Færdselsafdeling. I perioden maj 2005 - april 2006 var 26 radarvogne ude at arbejde 11.000 gange. Det resulterede i registrering af 350.000 fartoverskridelser.
Det viste sig desuden, at fartkontrollen var hyppigst i de kommuner, der ligger tættest på de 15 politigarager. Flere store provinsbyer med lang afstand til garagerne havde kun sjældent haft besøg af en radarvogn. I otte jyske yderkommuner havde man ikke set fartkontrollen i et år.
Samme dag kontaktede justitsministeren (K) så rigspolitichefen. Hun udtalte til pressen: »Fartkontrollen skal under ingen omstændigheder stå på lange lige vejstrækninger, hvor der aldrig sker trafikuheld, og bare bruges som en pengemaskine«.
Der er en ganske simpel forklaring på fænomenet. På enhver dansk politistation er der en kaffestue. Og den virker som en magnet på betjentene. Radio og TV. En computer, hvor man kan surfe på internettet. Bløde stole. En kaffemaskine står hyggeligt og brygger. Og henne i hjørnet står køleskabet med citronmånen. Den er politimandens trøst og trofaste ven i nødens stund. Velbekomme.



Politi dræber flugtbilist
I februar måned 2006 blev en 29-årig tunesisk mand dræbt på Voldes Bodega i Brønshøj i København. Den 21-årige drabsmand kom ind fra gaden og skød offeret flere gange i ansigtet på klods hold. Efter flere ugers efterforskning blev han fængslet og tilstod drabet.
I marts 2006 skulle han så føre politiet frem til det skjulte drabsvåben. To efterforskere fra Københavns drabsafdeling kørte ham i den anledning ned ad Åboulevarden i København. Drabsmanden åbnede stille og roligt bildøren og stak af. De barske kriminalfolk sad måbende tilbage og forstod ingenting. Gerningsmanden var pist forsvundet!

Lørdag nat den 19. august 2006 var den drabstiltalte til fest i en lejlighed i Emdrup i nordvestkvarteret i København. Lørdag morgen ved sekstiden fik en af festdeltagerne en opringning. Kvarteret myldrede med politi. Ordensmagten havde tilsyneladende opdaget opholdsstedet. Drabsmanden og to kammerater listede via ejendommens kælder ud i en bil. Den blev efterfølgende opdaget af en hundepatrulje. Derefter startede en vild biljagt gennem byen.
Biljagten sluttede på Rådvadsvej ved Utterslev Mose. Den 40-årige fører af flugtbilen kørte ind i en parkeret bil. Pludselig blev der skudt bagfra ind i bilen. Chaufføren blev ramt, og lagde hænderne op på instrumentbrædtet for at vise, at han overgav sig. Det samme gjorde forsædepassageren. Alligevel fortsatte politifolkenes skyderi. Den drabstiltalte gemte sig på gulvet ved bagsæderne. Der var ingen betjent oppe på køleren af flugtbilen. Og de havde ingen grund til at føle sig truede. Beretningen stammer fra nævnte forsædepassager (kilde: Ekstra Bladet 1. oktober 2006).

Ifølge betjentene selv, parkerede de deres hundevogn ved siden af den havarerede flugtbil, hvorefter de steg ud. Den ene betjent sprang op på køleren af denne. Den anden betjent placerede sig mellem flugtbilen og den parkerede bil. Da flugtbilisten pludselig accelererede fremad, følte de sig truet og nødsaget til at skyde. Betjentene affyrede herefter en række skud, der dræbte føreren af bilen. Den eftersøgte 21-årige drabsmand og medpassageren blev fængslet.
Efterfølgende viste det sig, at betjentene havde affyret 20 skud. Ifølge obduktionsrapporten den 31. august 2006 var den dræbte flugtbilist ramt med 11 skud. Det dræbende projektil var gået ind gennem ryggen og herefter fortsat gennem venstre hjertehalvdel til venstre lunge. De tekniske undersøgelser blev afsluttet i oktober 2006. De viste, at to af projektilerne stammede fra den ene betjents pistol, mens de seks andre stammede fra den anden.

Nu opstod der imidlertid et alvorgeligt problem. En ung mand og en kvindelig fodgænger havde uafhængigt af hinanden været vidne til politifolkenes skyderi. Og de kom med en helt anden forklaring! De påstod, at betjentene på intet tidspunkt havde været truet!!
Det mandlige vidne vågnede ved flugtbilens sammenstød med den parkerede bil. Han stod straks op og kiggede ud af sit soveværelsesvindue. Og 10 meter derfra holdt flugtbilen. De to betjente parkerede hundevognen bag denne og sprang ud. De gik op på hver sin side af den røde Ford og råbte: »Det er politiet. Kom ud af den bil«! Betjenten på førersiden affyrede herefter det første skud ind mod føreren af bilen. Få sekunder efter skød den anden betjent fra den anden side. Han skød i hurtig rækkefølge adskillige skud ned gennem taget af bilen. Denne begyndte herefter langsomt at køre fremad. Samme betjent løb efter bilen, og skød helt vildt. Betjenten på førersiden løb tilbage til politibilen. Den røde Ford standsede herefter.
Det kvindelige vidne kom med samme forklaring. Og ifølge begge vidner var ingen af betjentene hoppet op på flugtbilens køler! Der var intet trusselsbillede mod betjentene. Og der blev ikke affyret noget varselsskud. Ifølge vidnet i soveværelset »var det en ren nedslagtning«!
TV2´s nyhedsmagasin Dags Dato søndag den 1. oktober 2006 havde talt med ialt fire vidner til skyderiet. De fortalte nogenlunde samme historie. De afviste, at betjentene havde været i livsfare.

Skudepisoden blev undersøgt af Statsadvokaturen i København. Og de havde et alvorgeligt problem. De skulle afgøre, hvem der løj. Var det politifolkene? Eller var det vidnerne? De to involverede betjente blev i januar 2007 sigtet for vold med døden til følge over for den dræbte. Man havde altså mistanke om, at de løj om skudepisoden. I maj 2007 besluttede statsadvokaten at sigte de to betjente for grov vold med døden til følge. Desuden blev de sigtet for at have forvoldt hensynsløs fare over for de to passagerer, som befandt sig i bilen. Sagen blev bedømt i Københavns Byret torsdag den 18. oktober 2007. De anklagede betjente blev frikendt. Retten fandt, at de havde handlet i nødværge. Retten godtog endvidere, at den ene betjent havde været oppe på flugtbilens køler. Frifindelsen blev af anklagemyndigheden anket til Østre Landsret. Tirsdag den 26. februar 2008 dømte denne en af betjentene skyldig i vold med døden til følge for de to sidst affyrede skud. Dommen blev dog gjort straffri. Den anden betjent blev frikendt.



Hjørring Politi smider syg mand i detentionen
Den 19. juli 2006 blev en mand samlet op på gaden i Hirtshals af en politipatrulje. Betjentene troede, at han var stærkt beruset. Derfor kørte de ham ham til politigården i Hjørring, hvor han blev anbragt i detentionen.
Dagen efter blev politiet ringet op af mandens mor. Hun blev meget ængstelig, da de fortalte hende, at hendes søn havde sovet ni timer i træk. Det plejede han aldrig at gøre! Det fik betjentene til at køre ham på Hjørring Sygehus. En CT-scanning viste, at han havde en stor hjerneblødning. Efterfølgende blev han kørt til Ålborg Neurokirurgiske Afdeling, hvor han blev opereret. I dag er han lam i den ene side af kroppen.
Sagen efterforskes af Statsadvokaturen. De skal finde ud af, om politiet har overholdt reglerne om tilsyn af detentionsanbragte (kilde: BT.dk).

Vi bringer en advarsel. Hvis du ser en politibetjent eller en politibil fra Hirthals eller Hjørring Politi, så flygt langt væk. Løb for livet. De er livsfarlige. Betjentene tror, at de er læger. De smider halvt bevidstløse mennesker i detentionen uden at arrangere et lægeligt tilsyn. Derefter glemmer de alt om den anholdte. Det er fordi, de har travlt med at spise citronmåner.



Tøsedrengene i Hirtshals Politi
En sommerdag i 2006 gik en 39-årig påvirket mand amok på gaden i Hirtshals. Manden er tidligere dømt for knivdrab. I over en time væltede han rundt og råbte og skreg. På et tidspunkt stormede han ind i forretningen PHOTOCARE og råbte: »Jeg har slået ihjel før, og jeg gør det gerne igen«. Den kvindelige ekspedient følte sig stærkt truet. Hun ringede til politistationen, som ligger 50 meter derfra. Men man nægtede at sende en betjent.
Adskillige andre tilfældige mennesker overværede balladen. Flere af dem løb ind på politistationen efter hjælp. Men betjentene afviste enhver henvendelse. »Vi kender ham godt. Han er ikke farlig« - lød politiets besked. De nægtede endda at komme ud på stationens trappe for at kigge på manden. Folk var lamslåede. Først da tumulten flyttede hen foran stationen, reagerede betjentene.

Byens lokale Røde Kors-formand overværede episoden. Hun var en af dem, der forgæves løb efter hjælp på politistationen. Hun fik det indtryk, at betjentene var bange for den tidligere drabsdømte mand. Hun klagede efterfølgende over politiets passivitet og manglende forståelse for situationen. Statsadvokaten i Ålborg forsøgte først at reducere klagen til en såkaldt »dispositionsklage«. Den ville kunne behandles af stationens egen politimester. Men det havde klageren ikke tillid til. Først efter gentagne besværlige henvendelser til Statsadvokaturen, lykkedes det hende at få klagen accepteret som en »politiklage«.
Sagen blev efterfølgende behandlet hos Statsadvokaten. Hun afgjorde i marts 2007, at der ikke er grund til at rejse kritik af politiet. De tre involverede betjente var blevet afhørt. Men ingen af vidnerne til episoden var blevet indkaldt til afhøring. Klageren har nu rejst sagen hos Rigsadvokaten.
Politimesteren i Hirtshals har nægtet at kommentere sagen. Og Statsadvokaturen har over for aviserne afvist kritikken af det besværlige klageforløb.

Og vi andre sidder tilbage som store måbende spørgsmålstegn. Hvorfor skal vi skatteydere finansere sådan en flok uniformerede citronmånespisende tøsedrenge?



Ålborg Politi svigter syg mand
Den 20. juli 2006 faldt en 56-årig mand omkuld på sit badeværelse. Efterfølgende ringede han efter hjælp på 112 i to omgange. Men den vagthavende betjent hos Ålborg Politi nægtede at sende en ambulance.
Det viste sig, at manden havde fået en hjerneblødning. Hans søster klagede derfor over politiets afvisning. Politimesteren indrømmede vagtcentralens fejltagelse. Den vagthavende betjent troede, at den syge mand var fuld, fordi han talte lavt og hidsede sig op. Den besked modtog søsteren i september 2006. Hun søger nu erstatning på broderens vegne. Han ligger uhelbredeligt syg!!



Kriminalchef anklages for fartoverskridelse
Tidligt i 2006 blev lederen af Kriminalpolitiet i Nykøbing Falster taget i at køre 97 km. i timen på sin Suzuki-motorcykel på Brovejen. Den tilladte hastighed på stedet er 60 km. i timen. Kriminalchefen, som ikke var i tjeneste, blev standset af en betjent fra Færdselspolitiet.
For at undgå inhabilitet, overgav byens politimester straffesagen til kollegerne i Vordingborg. De gav sagen videre til en dommer. Den fartglade kriminalchef har afvist bødeforlægget med en forklaring om, at han var tvunget til at køre for stærkt i en overhaling! Den 8. november 2006 blev han idømt en bøde på 2.500 kr. samt betinget frakendelse af kørekortet af Retten i Nykøbing Falster. Dommen blev anket til Østre Landsret.



Politimand dømt for røveri
I marts måned 2006 blev en 48-årig politimand fra Brøndby idømt et år og seks måneders fængsel for røveri mod Ølstykke postkontor. Under røveriet, som foregik den 7. februar 2006, smed han sin maske og blev genkendt på et overvågningskamera. Dommen inkluderede desuden straf for underslæb, dokumentfalsk og tyveri mod den tidligere arbejdsplads - Roskilde Politi. Dommen blev anket til Østre Landsret. I juli 2006 blev dommen skærpet til to års ubetinget fængsel.
I august 2006 blev den forhenværende betjent igen fængslet. Denne gang begik han et røveri mod Nordeas bankafdeling i Slangerup. Med en hvid plastikpose om hånden truede han sig til penge. Under flugten smed han huen og blev genkendt af et vidne (kilde: Jyllands-Posten).



Kriminalkommissær klynker
Torsdag den 17. august 2006 opsnusede en politihund et nedgravet lig (skelet) på en mark ved Tranum Klitplantage i nordjylland. »Nordjyske Medier« fulgte politiets arbejde med opgravningen fra en helikopter. Det fik en kriminalkommissær fra Løgstør Politi til at klynke (kilde: Politiken):

»Det kan genere os ved eftersøgninger, gerningssteder og anholdelser. En helikopter tiltrækker opmærksomhed, og det vil altid være generende at have sådan et piskeris hængende over hovedet«!

Hvad skjuler Løgstør Politi? Hvorfor er de bange for presse og offentlighed? Man kan kun undre sig. Læs om Jens Arne nedenfor!!!



Bøssepoliti
I starten af august måned 2006 blev der afholdt en stor konference for bøsser og lesbiske i Stockholm. Konferencen hed »See the difference«. Efterfølgende var der arrangeret en såkaldt »Pride-parade«. Et optog med homoseksuelle udklædt i flotte dragter og dansende til høj musik.
Svenske politibetjente har siden 2002 haft officiel tilladelse til at deltage i bøsseparader - iført deres tjenesteuniformer! 170 svenske, hollandske og engelske politibøsser deltog i 2006-paraden i Sverige. De svansede og dansede og udstillede deres homoseksualitet i deres uniformer! Men man hørte ikke noget fra de danske politibøsser. Det oplyser politiinspektør Riika Asmundsson fra Stockholms Politi (kilde: Ritzau og Ekstra Bladet 30. juli 2006).
Jaså! Javel, ja! Dansk politi boykottede altså bøsseparaden i Sverige. Var de bange for at få tæv af de svenske fodboldfans, som fik knippelsuppe i Parken (læs nedenfor). Eller havde de travlt med at pudse deres stave i vaseline?
Den næste politibøsseparade skal afholdes i Spanien i 2008. Så får de danske politibøsser en chance for at danse »can can« i deres uniformer og svinge deres blanke stave. I øvrigt henviser vi til den europæiske forening for politibøsser (EGPA): eurogaycops.com



Drengerøve på patrulje
Hvis man går en tur på Strøget i København fredag og lørdag i tidsperioden 23:00-04:00, så kan man opleve et bizart fænomen. Unge hanekyllinger med vandkæmmet hår og nye blå skjorter kører rundt i politibil. Vinduerne er rullet ned. Arme og albuer stikker ud. Uden nogen fast plan kører de langsomt rundt og kigger vredt ud på fodgængerne. Hvis de ser et par unge flotte piger, så standser politibilen. Måske kan der scores på vagten. Måske vil pigerne aflevere deres telefonnumre. Hvis man standser og kigger på fænomenet, så risikerer man at blive antastet. »Har du problemer.....?« - bliver der spurgt.
Det er helt tydeligt, at de unge politilærlinge er ude at øve sig. Mange af dem bor stadig hos far og mor. Og nu er de blevet udstyret med nye sko, blanke stave og dejlige revolvere. De er uvante med deres nye rolle. Og de bliver nervøse over at blive iagttaget. På mindste foranledning bliver de agressive og truende.
Burde der ikke være en erfaren kollega med på patrulje? En voksen politimand, der kan lære de små dengser noget om rigtigt politiarbejde.



Politiet forfølger journalister
Vi ser den samme besynderlige forestilling år efter år. Politiet rejser straffesag mod flittige dagblads- og TV-journalister, når de opklarer og afdækker forbrydelser. Imens sidder de kaffedrikkende betjente på politistationerne og spiser citronmåner og kigger TV. Nogle få eksempler nedenfor:

Og vi spørger. Hvorfor oplever vi med jævne mellemrum, at et par journalister afdækker ulovligheder og forbrydelser, som et helt politikorps ikke kan magte? Det er da vildt mærkeligt. Hvad er forklaringen?



Politimand dømt for trusler i Frederikshavn
I februar 2006 blev en vicepolitikommissær fra Frederikshavn Politi fængslet efter et grundlovsforhør. Han blev tiltalt for vold og trusler på livet mod sin fraseparerede kone, som vidnede mod ham i en retssag. Den fængslede skulle have ringet til konens nye kæreste og truet med at skyde hende og børnene. Truslerne var så voldsomme, at de var gået under jorden.
I Byretten blev politimanden idømt fire måneders ubetinget fængsel. Den 30. november 2006 blev denne dom reduceret til 60 dages ubetinget fængsel ved Vestre Landsret i Ålborg. Det svarer til længden af varetægtsfængslingen. Han slap altså for yderligere fængsling.



Politibrandert på landevejen
Den 19. september 2005 kl. 15:20 blev en 46-årig kvindelig bilist stoppet af en politipatrulje for slingrende kørsel på Østre Omfartsvej ved Varde. Politiet var blevet tilkaldt af en anden bilist, der havde observeret den underlige kørsel.
Det viste sig, at kvinden var politiassistent på Esbjerg Politistation. I bilen fandt man en flaske gin. Og hendes alkoholpromille blev målt til 2.87 - altså en regulær stangstiv kanonbrandert. Efterfølgende opsagde hun sit job som betjent og forlod politikorpset.
Den 3. august 2006 modtog spritbilisten sin dom fra Varde Ret. Psykiatrisk behandling og frakendelse af kørekortet i tre år. Desuden skal hun acceptere ægtefællen som »værge«. Han er politimand!!!



Glostrup Politi på pigerov
Lørdag 15. juli 2006 blev en 27-årig kvinde anholdt af Glostrup Politi på Brøndby Stadion. Den anholdte havde højlydt beklaget sig over politiets hårdhændede behandling af hendes veninde. På Glostrup politistation kom en urobetjent ind til den unge kvinde og krævede hendes telefonnummer. Halvanden time efter løsladelsen kom så den første sms-besked fra betjenten fra en af politiets tjenestetelefoner:

»Dårlig dag i dag, hva? Er du altid så hidsig? Du må have dig en kæreste«!

Herefter ankom sms´erne i en rivende strøm. En uge efter lød en besked eksempelvis: »Hva´ så frække. Har du noget til mig i dag«? Kvinden blev også ringet op direkte af betjenten. Han skulle have fortalt om sit seksualliv og udbedt sig oplysninger om andre Brøndby-tilhængere. Sagen havnede herefter i ugebladet FOKUS og efterfølgende i Ekstra Bladet 27. juli 2006.
Politimesteren i Glostrup har nu sendt sagen videre til Statsadvokaten. Vi går ud fra, at denne indkalder den forulempede kvinde til afhøring!!



Politimand bakker på motorvej
I sønderjylland har en pensioneret politibetjent bakket to gange på motorvejen i en fotovogn. Ved Rødekro bakkede han 600 meter i nødsporet. Ved Esbjerg bakkede han 300 meter ad motorvejstilkørslen. Lovovertrædelserne kostede ham i 2006 to bøder på hver 500 kr. Manden afslører stadig fartsyndere i politiets fotovogne (kilde: Ekstra Bladet, 14. juli 2006).
Når en bilist bakker på en motorvej, så risikerer vedkommende en betinget frakendelse af kørekortet. Men når en politibetjent laver samme lovovertrædelse, så gælder der altså andre regler! Undskyldningen for ovennævnte politimand skulle være, at han havde anvendt et blåt blink på taget af fotovognen! Og i Danmark praler vi af, at alle er lige for loven!



Fange på ferie
Politiet i Ribe er venlige mod fangerne! En 19-årig voldsdømt fange i Renbæk Statsfængsel i Sønderjylland har fået lov til at dele sin afsoning i to halvdele. I mellemperioden skal han på 14 dages ferie i Tyrkiet med vennerne. Den voldsdømte havde overfaldet en mand. (kilde: Jyllands-Posten 12. juli 2006).
Har Kriminalforsorgen betalt ferien til Tyrkiet?



Betjent får bøde for ræs
Juli 2006 skulle tre betjente køre en fange fra arresten i Kolding til Retten i Esbjerg. På motorvejen (fartgrænse: 130 km/time) lå den civile politibils hastighed ikke under 150 km. i timen. Da farten nåede op på 180 km. i timen, blev den standset af en motorcykelbetjent. Da denne opdagede, at det drejede sig om tre politikolleger, fik de lov at køre igen. Ingen bøde. Og ingen klip i kørekortet.
Beretningen stammer fra den anholdte (kilde: Ekstra Bladet 1. juli 2006). Han klagede over den hasarderede kørsel til Statsadvokaten i Sønderborg. I februar 2007 fik chaufføren - en politiassistent fra Århus - et bødeforlæg på 1.000 kr. for at have kørt for stærkt. Bødetaksten svarer til en hastighed på 140-150 km/time hvor fartgrænsen er 130 km/time.
Det kunne være interessant at vide, hvor høj hastigheden i virkeligheden var. Hvad var motorcykelbetjentens måling? Fik den dømte betjent »kollegial rabat«?



Aarhus Politi glemmer sager
Skattesvindlere i Aarhus-området har tilsyneladende frit spil. Aarhus Politi har glemt eller ignoreret efterforskning af flere sager om skattesvindel op til 4.5 millioner kr. Sagerne har ligget hengemt i op til 4-5 år. Når de endelig når frem til domstolene, ender det med frifindelse eller betinget straf i stedet for bøde og fængselsstraf. Sagerne er forældede. I 2005 blev en sag indklaget til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg pga. urimelig lang sagsbehandling hos politiet (kilde: Jyllands-Posten, juli 2006).
Politifolkene i Aarhus »glemmer« altså sager om skattesvindel. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Sandheden er nok den, at de ikke kan finde ud af at efterforske de komplicerede regnskaber. De vil hellere køre rundt med udrykning og anholde fartsyndere og gamle damer, der går over for rødt lys!



Politiauktioner - pas på
Politiet sælger ud af hittegods på de såkaldte politiauktioner. Man kan ofte gøre en god handel. Men pas på. Du kan ende med at blive snydt.
Den 22. april 2006 købte en fotograf kameraudstyr for 3.500 kr. på en politiauktion i Rødovre. Efterfølgende satte han udstyret til salg på internettet. To måneder efter ankom kriminalpolitiet til hans bopæl og foretog en ransagning. Han måtte aflevere det lovligt købte kameraudstyr. Og politiet nægtede at tilbagebetale købsprisen på 3.500 kr.
Den oprindelige ejer af udstyret havde opdaget annoncen på internettet og herefter henvendt sig til politiet. Hans forsikringsselskab havde allerede udbetalt ham 40.000 kr. i erstatning.
Informationschefen hos Københavns Politi udtalte:

- »Det, fotografen har oplevet, kan ske«
- »At købe eksempelvis kameraudstyr eller cykler på politiauktioner er ikke en sikkerhed for, at tingene ikke efterfølgende kan blive efterlyst. Det skal man være opmærksom på« (kilde: Ekstra Bladet 24 juni 2006).

Jaså. Politiet franarrer altså folk penge på hittegodsauktionerne. Man køber lovligt en vare, som de efterfølgende kommer og konfiskerer. Sælger de den samme vare en gang til? Det må være en god forretning. Mon ikke justitsministeren skulle kigge lidt på hittegodsauktionerne.



Betjente sparker i hovedet?
Lørdag nat 17 juni 2006 blev nogle unge mennesker anholdt af politiet i Jylland. En af de anholdte beskylder betjentene for at have sparket ham i hovedet, mens han lå på jorden iført håndjern. Han udtalte til Dagbladet Holstebro Struer:

»Jeg kan godt tage imod en røvfuld. Men det her, det var for meget. Det var ren knippelsuppe«.

Sagen er nu meldt til politiet. Det betyder, at Statsadvokaten i Aalborg skal efterforske beskyldningerne. Samme advokatur frikendte politiet for at have gjort noget forkert i den meget omtalte Løgstør-sag.



Gladsaxe Politi ser fodbold
Om aftenen 12. juni 2006 cyklede en dreng hjem fra besøg hos en kammerat gennem Utterslev Mose i København. To ældre drenge på knallert forsøgte at vælte ham af cyklen. Til sidst satte de ham en kniv for struben, og stjal hans mobiltelefon.
Da den chokerede dreng kom hjem, ringede hans far straks til Gladsaxe Politi. De gav den besked, at der ikke var ressourcer til at sende folk. En times tid efter henvendte faderen sig på samme politistation for at få optaget en rapport. På parkeringspladsen holdt tre patruljevogne. Og indenfor på stationen sad 6-8 betjente og så fodbold-VM (Italien-Ghana)!!!
Sagen havnede naturligvis i Ekstra Bladet (16. juni). I den anledning udtalte stationens politiinspektør, at »hvis der er det mindste skær af sandhed over det, som faderen siger, så er det uacceptabelt«! Han ville nu sætte en undersøgelse igang.
Faderen gav sig ikke til at vente på det TV-kiggende politi i Gladsaxe. Han kørte efterfølgende rundt i kvarteret og opsatte sedler med signalement af gerningsmændene. Og heldigvis for det. I august måned 2006 kunne andre beboere identificere dem. Det førte herefter til deres anholdelse. Det viste sig at være gamle kendinge af politiet.
Vi lykønsker faderen med opklaringen af sagen. Desuden har vi et forslag. Giv de inkompetente betjente en fyreseddel.







Politimand dømt for embedsmisbrug
Den 5. april 2006 fik en 29-årig politiassistent en dom på 10 dages fængsel for embedsmisbrug i Københavns Byret. På en patruljetur en aften i november 2004 var han kommet forbi en 18-årig mand, som stod og tissede i en skraldespand. Derfor udstedte han et bødeforlæg på 400 kr. for "urinering på offentlig vej". Bøden nåede dog aldrig frem til rette vedkommende. Politiassistenten puttede den i en intern kuvert til den unge mands far. Han er vicepolitikommissær! Sammen med bøden lå en note med beskeden: »Gør med den, hvad du vil«! Desuden undlod han at registrere bøden i strafferegistret.
På et forkontor blev kuverten åbnet af kontorpersonalet. Sagen havnede herefter hos Statsadvokaten. Så kørte retssagen. I Byretten forsvarede politiassistenten sig med, at han havde gjort det af »kollegiale hensyn«!! I august måned 2006 blev han idømt 10 dagbøder på hver 250 kr. af Østre Landsret.
Hvad var der sket, hvis kuverten med bøden var havnet hos den unge mands politifar? Eksisterer der interne regler om »kollegiale hensyn« i straffesager over politiet og deres pårørende?



Politimand var hæler
I juli 2005 blev en kriminalassistent fra Glostrup idømt to års ubetinget fængsel i Østre Landsret for hæleri. Byretten havde forinden idømt ham tre års fængsel. I flere år havde han hjulpet sin stedsøn med at hvidvaske penge fra omfattende hashhandel.



Politimand stjal mobiltelefoner
September 2005 blev en politimand fængslet for at have stjålet mobiltelefoner fra sin arbejdsplads i Københavns Politi. Telefonerne skulle være solgt videre til kolleger på eksempelvis Politigården. Flere højtstående politifolk skulle have købt de stjålne telefoner, som blev solgt for 300-1000 kr. pr. stk. Den fængsledes søn hjalp formentlig med videresalget. I nogle tilfælde blev telefonerne solgt for en flaske whisky.
Rigspolitiets rejsehold efterforskede sagen. 27 juni 2006 blev den 60-årige sigtet i Københavns Byret for at have stjålet 150 af politiets mobiltelefoner. Har man husket at finde og straffe hælerne på Politigården?



Jydepoliti på farlig mission
Der foregår mærkelige ting på politistationerne i provinsen. Det ved alle. Der foregår særdeles mystiske ting på politistationen i Nordjylland!
2 juni 2005 var nordjyske politifolk på en meget farlig mission i Frøstrup-lejren. TOLD & SKAT havde mistanke om, at der blev lavet 'sort arbejde' på et par smugkroer i lejren. En storstilet aktion blev sat i sving.
Seks skattefolk og 22 politibetjente deltog i den farlige aktion. Alt blev planlagt ned i mindste detalje. Hemmelige møder blev afholdt. Uniformer og revolvere blev efterset. Politiradioer blev justeret. Oliestand og dæktryk blev kontrolleret. Notesblokke og blyanter blev indkøbt. Landkort blev studeret og opmålt. Jo jo! Kom ikke her. Jydsk politi går grundigt til værks.
Hvad blev resultatet af den storstilede og dygtigt tilrettelagte mission? De tapre betjente fandt:

50 kasser 'sort' øl!!!

Vi lykønsker med opklaringen af den store sag. Hvad blev regningen til skatteyderne? Og hvad lærte man af sagen? Et godt råd til de dygtige betjente: Drik nu ikke alle øllerne på een gang. Godaw do!!



Jydepoliti undgår fartbøder
Fotobilerne, der bruges til fartkontrollerne i Nordjylland, administreres fra Holstebro. Der sendes en melding til de politikredse, der får besøg af bilerne. På denne måde er de lokale politistationer forberedte, hvis der skulle opstå behov for politimæssig assistance.
25 marts 2006 bragte Nordjyske Stifttidende en interessant oplysning. På politigården i Hjørring vil man gerne hjælpe de ansatte med at undgå fotobilerne. Når stationen får en melding om besøg af fartkontrollen, så rundsendes der en mail med en advarsel til de ansatte. Hokus pokus - ingen fartbøder til de jydske betjente og deres bekendte!
Der foregår særdeles mystiske ting på Politigården i Hjørring. Denne station ligger simpelt hen for langt væk fra civiliseret retspraksis. Var der ikke noget med anholdelse af børn og ulovlige husransagelser for et års tid siden (læs nedenfor)? Skulle man ikke bede Rejseholdet om at kigge på denne jydske »koldbøttestation«?



Fartbøder til sønderjydsk politi
Siden opstilling af de automatiske fartkontroller har 30 sønderjydske politibetjente i perioden 2003 - sept. 2005 forbrudt sig mod færdselsloven. Hastighedsoverskridelserne har medført bøder til betjentene (kilde: Jydske Vestkysten).
Mon ikke politiet skulle lære at overholde landets love, før de begynder at chikanere befolkningen?!



Voldsanklage mod Århus Politi
Den 6. januar 2005 skulle to politifolk transportere nogle unge mennesker til Sjælland. På færgeoverfarten Århus-Odden blev de unge urolige og ville spytte. Det medførte, at betjentene viklede gaffatape omkring hoved og mund på to af de unge. Sagen havnede efterfølgende hos Statsadvokaten i Viborg. I marts 2006 blev betjentene frikendt for vold.
Man skal naturligvis ikke spytte på sine medmennesker. Men det er livsfarligt at tvangsdække munden på et menneske! Passagen gennem næsen er ikke nødvendigvis tilstrækkelig. Hvad bruger de tiden til på politiskolerne?



Københavns Politi amok i Parken
Den 28. april 2005 var der Royal League-kamp mellem F.C. København og Malmö FF i Parken i København. 2000 glade svenskere var kommet til kampen. Det kom mange af dem til at fortryde!

Pludselig ankom 27 civilklædte betjente fra den såkaldte »civile indsatsstyrke«. De blandede sig med det svenske publikum på tribunerne på afsnit B4. Med »øresnegle« og med ryggen til kampen stod de i små grupper og stirrede truende på de svenske fans. Betjentene virkede agressive og provokerende. Som om de var på stoffer og søgte en voldelig konfrontation. På mindste foranledning blev folk vredt irettesat. Der blev sunget for højt. Folk måtte ikke hoppe. En svensk mand, som stod på en stol, fik pludselig en stav i maven. Men ellers forløb kampen i god ro og orden uden vold på tribunerne.
I anden halvleg kom FCK foran med 2-1. Og pludselig gik de civilklædte betjente til angreb på de svenske fans. Ifølge vidneudsagn slog betjentene vildt omkring sig med stavene. Gamle mænd, kvinder og børn blev ramt. Folk flygtede i panik og væltede blødende rundt mellem hinanden mellem stolerækkerne. Imens stod betjentene og slog løs med stavene. En svensk mand blev slået bevidstløs til jorden med et slag direkte i hovedet. Denne livsfarlige voldsepisode blev videofilmet. Han blev bare efterladt livløs på tribunen. En anden person pådrog sig en sprængt urinblære efter et politispark i maven. To Malmö-tilhængere blev anholdt og senere løsladt uden sigtelse. Imens gik kampen videre. FCK vandt denne med 2-1. Ingen af de forslåede fans blev tilbudt lægehjælp af betjentene.
Informationschefen fra Københavns Politi udtalte nogle dage efter til dansk TV: »Det var en ganske almindelig fodboldaften«!

Seks dage efter kampen afholdt man et slags forsoningsmøde med PARKENS ledelse. Politiet, FCK, Malmö FF og de danske og svenske divisionsforeninger deltog i mødet. Videofilmene blev gennemgået. Og efterfølgende udtalte Don-Ø: »Det var en opførsel fra Malmös tilhængere, som var langt ud over det normale. Og som jeg ser det, blev politiet groft truet«!

I oktober 2005 klagede 50 af de svenske fodboldfans til Statsadvokaten over politiets fremfærd. Og Rigspolitiets Rejsehold blev bedt om at undersøge 15 specifikke klagepunkter. Voldsorgiet blev massivt fotograferet og videofilmet af andre tilskuere på tribunerne. Hundredevis af fotografier og 40 øjenvidneberetninger dokumenterer politiets besærkergang. Men i februar 2007 - knap to år efter kampen - var de voldelige betjente endnu ikke blevet identificeret og afhørt.
I DR-Søndag den 4. februar 2007 udtalte Statsadvokaten og Justitsministeren, at behandlingen af sagen har taget for lang tid. Og medlemmer af Retsudvalget i den svenske Riksdag var chokerede over den danske retstilstand. I marts 2007 blev betjentene identificeret. Den 25. april 2007 - to år efter fodboldkampen - blev de første to ud af ialt 27 betjente afhørt. I september 2007 - ca. 2,5 år efter kampen - var alle relevante betjente blevet afhørt. I maj 2008 fandt et enigt politiklagenævn beviser for, at en hel række betjente havde slået unødigt og uberettiget med politistavene. Men Statsadvokaten fulgte ikke denne indstilling. Hun rejste kritik af en enkelt betjent for hans brug af stav under fodboldkampen. Dermed slap han for en straffesag. I februar 2009 - fire år efter hændelsen - kritiserede Rigsadvokaten betjenten for hans brug af stav mod en svensk tilskuer. Han kan formentlig imødese et erstatningskrav.

Man står tilbage med den samme gamle fornemmelse. Klager over politivold bliver forhalet og syltet. Enhver må kunne se, at klagesystemet ikke fungerer. Og så lige en anden ting. Har Københavns Politi et »psykopat-hold«? En specialenhed, der i virkeligheden burde ligge på briksen hos en psykiater? Og så lige et sidste spørgsmål. Får Københavns Politi gratis billetter til fodboldkampe og koncerter i PARKEN?



Hjørring Politi får »næse«
13 maj 2005 dukkede to politibetjente op på Hjørring Private Realskole. Tre skolepiger blev herefter hentet ud fra deres klasseværelse og anholdt på mistanke om hæleri af nogle hårglatte-jern. Den ene pige blev dog hurtigt løsladt. Hun er datter af en politimand på Hjørring Politistation!! De to andre piger blev kørt hjem, hvorefter betjentene uden den nødvendige tilladelse lavede ransagning af deres bolig.
Statsadvokaten frikendte i første omgang betjentene for ulovligheder i november 2005. 30 marts 2006 fik Hjørring Politi herefter en påtale af Rigsadvokaten for ulovlig husransagelse, mangelfuld rapportskrivning og undladelse af at gøre pigerne bekendte med deres rettigheder.
Hvad sker der? Hvad laver politimesteren i Hjørring? Er han faldet i søvn på sit kontor, eller er han bare inkompetent? Benytter han sig af politiets interne regler om »kollegiale hensyn«?



Ringsted Politi påkører fodgænger
Om aftenen den 6. november 2004 havde en 22-årig murer været på diskotek sammen med sin kæreste og nogle venner. På vej hjem kom de gående ad den ensrettede Nørregade i Ringsted. Pludselig kom en civil politibil hamrende ud af mørket. Uden blink og uden signal fra hornet. Den var blevet tilkaldt til et værtshusslagsmål. Den 22-årige blev ramt af bilen. Han blev kastet op på forruden og livløs slynget ned på asfalten. Ifølge vidner var hastigheden langt over de tilladte 50 km. i timen. »Den kørte med mindst 100 km. i timen«! - sagde et vidne. »Den kørte, som om den var stjålet« - udtalte et andet vidne.
En af vennerne blev chokeret over at se sin kammarat ligge i en stor blodpøl. Han råbte til betjentene: »Hvad fanden har I gang i«? Han blev derefter slået i ryggen med en knippel og lagt i håndjern. Efter at være blevet væltet om på asfalten slog betjentene ham flere gange med stavene.
Den 22-årige murer blev indlagt på Rigshospitalet med knoglebrud og læsioner i hjernen. I flere måneder lå han i dyb koma. Han er i dag varigt hjerneskadet og 75 pct. invalid med bevægeproblemer. Statsadvokaten for Sjælland efterforskede sagen mod den 41-årige politiassistent, som kørte patruljevognen. Han påstod, at farten ikke var over 40-50 km. i timen på ulykkestidspunktet. I december 2005 blev han idømt 20 dagbøder á 400 kr. samt betinget frakendelse af kørekortet af Ringsted Byret. Dommen blev anket til Østre Landsret. Den 20. september 2006 blev betjenten frikendt for uagtsom legemsbeskadigelse. Han slap med en bøde på 500 kr. for ikke at have overholdt reglerne for udrykningskørsel.
Ringsted Politi griner. Dommerne stikker deres fede hyre i lommen. Og alle vi andre ryster på hovedet!






Voldsanklage mod Odense Politi
I 2003 blev en 53-årig klejnsmed i Odense fejlagtigt anholdt på mistanke om at have stjålet sin egen bil! Anholdelsen var voldsom. Den anholdte påstod, at betjentene havde sparket benene væk under ham. Herefter havde han fået et knæ i ansigtet. Efter at have lagt ham i håndjern havde de trukket ham rundt om bilen i benene med ansigtet skurrende ned i asfalten.
På flere fotos ser man manden siddende på jorden med blødende længdegående hudafskrabninger på skulder og ansigt. Hvordan kunne disse voldsomme læsioner opstå i forbindelse med en banal anholdelse? Sagen blev efterforsket af Stats- og Rigsadvokat.

De to betjente påstod først, at læsionerne var kommet som følge af, at den anholdte havde kørt sit ansigt frem og tilbage over asfalten. Den forklaring blev dog forladt under afhøring hos Statsadvokaten. Herefter kom en ny forklaring på banen. Ifølge denne havde den ene betjent trukket den anholdte om bag bilen for at få ham væk fra trafikken. Det var den anden betjent blevet så overrasket over, at de alle tre faldt omkuld. Den anholdte landede nederst med de to betjente over sig. Herefter opstod læsionerne. Denne forklaring blev godkendt af Statsadvokaten!!

På initiativ af journalister blev billederne af skaderne på den anholdte vurderet af en professor i retsmedicin på Rigshospitalet. Denne vurderede, at læsionerne på ansigt og skulder var velforenelige med at repræsentere såkaldte »skurelæsioner«. De kunne være opstået som følge af at være blevet trukket i benene henover asfalt med ansigtet nedad.
Billederne blev også vurderet af en erfaren ambulance-overlæge fra narkoseafdelingen på Hvidovre Hospital. De længdegående hudafskrabninger kunne ikke tænkes at være opstået efter et simpelt fald. De kunne ej heller opstå ved, at køre ansigtet frem og tilbage over asfalten. I så tilfælde ville læsionerne have haft et tværgående mønster. Den mest sandsynlige forklaring var, at denne person var blevet trukket i benene med ansigtet nedad.
Det skal bemærkes, at lægerne ikke var blevet informeret om sagens politimæssige sammenhæng. De foretog deres vurdering helt »anonymt« alene på baggrund af billederne.

I 2004 blev betjentene frikendt for vold af Stats- og Rigsadvokat. Man havde ikke indhentet lægefaglig vurdering af skaderne. Man havde ikke afhørt den læge, som skrev skaderapporten og behandlede den skadelidte på skadestuen. Man konkluderede, at skaderne på den anholdte skyldtes, at betjentene var faldet oven på ham.

Der grines på Odense Politistation! 400 politifolk er ansat på stedet. 25 af dem er kvindelige betjente. Kunne de ikke lære deres mandlige kolleger at opføre sig normalt?



Voldsanklage mod Slagelse Politi
Om aftenen den 16. november 2003 var en flok boksere på værtshus i Slagelse for at fejre en rund fødselsdag. På et tidspunkt forlod en tidligere supersværvægtsbokser selskabet. Udenfor værtshuset observerede betjente i en patruljevogn, at bokseren sparkede til nogle døre. Da de forsøgte at anholde ham, stak han af. Efterfølgende blev han indhentet. To betjente væltede ham om på gaden og holdt ham fast. En tredje betjent gav sig til at slå ham med staven.
I mellemtiden var bokseren Brian Nielsen kommet til. Chokeret så han, at betjenten slog løs på boksekammeraten. På dette tidspunkt blødte denne kraftigt fra en dyb flænge i forhovedet. Brian troede, at betjenten var ved at slå ham ihjel. Derfor forsøgte han at få ham til at holde op. Det blev betjenten så skrækslagen over, at han trak sin tjenestepistol.

Den forslåede bokser blev efterfølgende MR-scannet. Det viste sig, at betjentens knippelslag havde forårsaget to diskusprolapser i den øvre rygsøjle. Ud over en dyb flænge i forhovedet havde han desuden brækket kæben. Skaderne resulterede i en mén-grad på 10 pct.

Bokserne anklagede betjenten for ulovlig politivold. Dette blev han frikendt for af Statsadvokaten for Sjælland. I Retten forklarede han, at han kun havde brugt kniplen mod bokserens ryg og skuldre. Men på et tidspunkt var våbenet »smuttet« og ramt nakkeregionen og højre side af ansigtet.
De to boksere blev dømt for vold mod tjenestemand. Brian Nielsen fik 40 dages ubetinget fængsel. Den tilskadekomne bokser fik 90 dages ubetinget fængsel. Han udtalte: »Hvis Brian ikke var kommet til, så var jeg endt som en grøntsag. Det er ufatteligt, at en betjent slipper godt fra sådan en sag«.

Slagelse Politi overreagerede naturligvis i en ganske banal politisag. En person sparkede til et par døre. Og det hele endte med knipler, tjenestepistol og legemsbeskadigelse. Betjentene sked i bukserne af skræk ved synet af de store boksere. Mon ikke de skulle tørre citronmånerne væk fra mundvigene og tage på kursus i at håndtere en politisag?



Jens Arne dør i politiets varetægt
Om aftenen 14. juni 2002 var der byfest i Løgstør. Der blev uro og slagsmål. Den 21-årige Jens Arne blev anholdt og lagt i håndjern. To betjente anbragte ham i politibilen og satte kursen mod detentionen i Ålborg.

Ude på landevejen blev Jens Arne agressiv og voldsom på bagsædet af bilen. Betjentene stoppede derfor ved en rasteplads og lagde ham på maven på asfalten. Derefter blev han livløs. Sådan lyder betjentenes forklaring. Da ambulancen ankom otte minutter senere, var Jens Arne død. Få øjeblikke herefter blev følgende samtale ført mellem vagthavende på politistationen i Ålborg og betjentene på landevejen:

»Det var godt, at vi ikke fik ham herind - så var han død herinde. Ja, for helvede. Han var et stort fedt læs. Ha ha ha ha ha ha ha«!

Jens Arne døde i politiets varetægt. Hans mor klagede over forløbet og anmeldte efterfølgende betjentene for ikke at have ydet førstehjælp. Statsadvokaten i Ålborg efterforskede sagen to gange - og frikendte politiet. Hun havde tidligere haft ansættelse på Løgstør Politistation og været kollega til en af betjentene! Dansk Retslægeråd konkluderede, at Jens Arne døde af naturlige årsager. Dødsårsagen var ophidselse og efterfølgende hjertestop i kombination med alkoholindtagelse.

I 2005 fik et hold journalister CAVLING-prisen for en TV-dokumentation om sagen. De påpegede væsentlige mangler i politiets og Statsadvokatens efterforskning af forløbet. Udenlandske retsmedicinere udtalte, at dødsårsagen kunne være kvælning. Dette kunne være opstået som følge af en såkaldt fikseret benlås. Denne livsfarlige metode må politiet ikke bruge i dag. Rigsadvokaten genoptog herefter efterforskningen - og endnu engang blev politiet frikendt. I konklusionen hed det, at Jens Arne ikke havde været i fikseret benlås. Han havde ingen mærker efter håndjern om håndleddene!

Juni 2006 offentliggjorde »Nordjyske Medier« et originalt obduktionsfoto af afdøde. Der er tydelige mærker efter håndjern om begge håndled. Dette er desuden beskrevet i den originale obduktionsrapport. Noget tyder altså på, at Rigsadvokatens konklusion er baseret på et forkert grundlag. Denne har ikke ønsket at kommentere sagen. Justitsministeren (K) afviste at indlede en ny undersøgelse, på trods af de nye oplysninger. Hun har desuden udtalt, at klagesystemet over anklagemyndigheden er uretfærdigt. Jens Arnes mor har nu fået fri proces til at føre en retssag ved domstolene.



Tilst-sagen
Natten til den 29. december 2001 blev Århus Politi kaldt til området ved Bauhaus i Tilst. Nogle værtshusgæster havde set tre firhjulstrækkere køre ræs. Politiet ankom til stedet kl. ca. 02:18. Få minutter senere affyrede politifolkene 12 skud på halvandet minut mod tre stjålne biler. To af biltyvene blev dræbt.
Drabssagerne blev efterforsket af Statsadvokaten. Og de skydende betjente blev frikendt. Faderen til en af de dræbte var dog ikke tilfreds med dette udfald. Han har selv indgående efterforsket hændelserne og fundet alvorgelige uoverensstemmelser i betjentenes forklaringer. Dette argumenterede han for på websitet www.tilst-sagen.dk.
Politiforbundet blev så fornærmet over indholdet på faderens website, at de kontaktede en advokat. Han fik efterfølgende websitet lukket via Fogedretten. Herefter blev hjemmesiden genåbnet på adressen: tilst-sagen.net
Politiforbundets advokat udtalte: »Vi kan ikke leve med, at indholdet bare bliver flyttet rundt på forskellige hjemmesider. Derfor vil vi forfølge sagen, indtil der ikke er flere endelser at gå efter«.
Ja. Man kan kun undre sig. Hvad er det, vi ikke måtte læse på hjemmesiden »tilst-sagen.net«? Må sandheden om skyderiet ikke komme frem? Vil Politiforbundet blive ved med at bruge skatteydernes penge på at lukke hjemmesider? I så fald er de ude på en håbløs opgave. Der er ligeså mange servere verden over, som der er hår på samtlige betjente i Danmark. Pamperne i Politiforbundet spiser for mange citronmåner. Vågn nu op til virkeligheden.
I september 2009 blev betjentene frifundet ved en civil retssag i Landsretten anlagt af forældrene til de dræbte samt fire af de andre biltyve.



Voldsanklage mod Københavns Politi
I august 1996 blev der afholdt en afrikansk fest på værtshuset PARNAS i Lille Kongensgade i København. Pludselig dukkede to politibetjente op på fortovet foran værtshuset. De foretog herefter en særdeles voldsom anholdelse af en af de kvindelige gæster fra festen.
Anholdelsen foregik lige uden for værtshusets vinduer. Adskillige gæster og tilfældige forbipasserende blev vidner til episoden. Den 41-årige kvinde blev slynget til jorden under skrig og råb. Hun havde tydeligvis ikke den ringeste anelse om grunden til anholdelsen. Ifølge vidner blev hun fastholdt af den ene betjent, mens den anden hoppede på hendes ben. Det lignede et voldeligt overfald på en sagesløs person.
Efterfølgende blev kvinden taget med på en politistation. Man nægtede hende lægehjælp i flere timer. Og politiet benægtede arrestationen, da hendes venner fra festen forsøgte at kontakte hende. Det viste sig, at hun havde pådraget sig et kompliceret benbrud. Det ene ben var brækket flere steder. Det medførte indlæggelse på sygehus i 10 dage og operation. Efterfølgende var hun sygemeldt i flere måneder.
Der blev klaget over anholdelsen. Men sagen var vanskelig at efterforske, da flere af vidnerne var flygtninge og indvandrere og dermed ikke turde stå frem og fortælle om det skete. I 2002 blev kvinden erkendt en erstatning på 900.000 kr. Betjentene kostede altså skatteyderne en formue.



Nørrebro 18. maj 1993
Den 2. juni 1992 var der dansk folkeafstemning om den europæiske Maastrict-traktat. Vælgerne trodsede regeringens og erhvervslivets anbefalinger og forkastede traktaten med et »nej«-flertal på 50.7 pct. VK-regeringen var stærkt utilfreds med resultatet. Året efter den 18. maj 1993 afholdt man så en ny folkeafstemning om en lignende traktat med fire forbehold. Den blev vedtaget med et vælgerflertal på 56.7 pct.

På Nørrebro i København var man rasende. Hvorfor kunne regeringen ikke acceptere et demokratisk nej i den første afstemning? På valgaftenen blev en demonstration på Blågårds Plads afviklet i god ro og orden. Politifolkene tog hjem. 500-1000 BZ-typer fra det autonome miljø samt almindelige beboere samledes herefter på Nørrebrogade og byggede en barrikade på Dronning Louises Bro. Et banner med påskriften »EF-fri zone« blev hængt op. Flere bål blev antændt på asfalten. Kl. 23:30 stormede kampklædt politi barrikaderne og skød tåregas ind i bydelen. Demonstranterne trak herefter op på Skt. Hans Torv.

Skt. Hans Torv var under ombygning. Stedvist lå tonsvis af brosten frit fremme. Containere og tilfældige byggematerialer blev samlet sammen og brugt til nye barrikader. Brostenene blev brugt som kasteskyts mod politiet. En mindre deling civilklædte »urobetjente« nåede frem til torvet. De var stærkt utilfredse med den stående ordre om at indtage en observerende og afventende holdning. De trængte sig agressivt frem mod barrikaderne. Flere af dem blandede sig med demonstranterne og hjalp dem med at samle sten. Et ægtepar genkendte dem imidlertid. Betjentene blev herefter jaget ned ad Fælledvej med en hale af demonstranter efter sig.

Uniformeret politi blev sendt ind på torvet i en regn af brosten. Kl. 0:34:55 lød en pludselig ordre: »Træk pistolerne«. Herefter blev adskillige skud affyret fra politiets pistoler i et tidsrum på 36 sekunder. Flere demonstranter blev ramt.

Kl. 0:36:10 blev en betjent ramt af en brosten. Herefter lød ordren: »Skyd efter benene. Skyd efter benene«. Flere skud blev affyret i et tidsrum på 17 sekunder. På TV så man, hvorledes politifolkene skød direkte ind i menneskemængden. Man så desuden, at civilklædte urobetjente kastede brosten mod barrikaderne.

Kl. 0:45 var politistyrken ved at få kontrol over torvet. En lille gruppe betjente drev demonstranter op gennem Guldbergsgade. Herefter skød politiet igen ind i menneskemængden i et tidsrum på 7 sekunder. Denne skudepisode havde karakter af et angreb. Betjentene var ikke under pres eller truede. Pistolerne blev brugt offensivt.
Under de tre skudepisoder blev ialt 113 skud affyret. Og 11 demonstranter blev ramt. Herefter ebbede urolighederne ud. Den ansvarlige politidirektør - Poul Eefsen - sad under hele forløbet trygt og godt hjemme i privaten og kommanderede betjentene via telefon.

Politiets brug af skydevåben blev dagen efter taget i forsvar af regeringen og de andre politiske partier i Folketinget. Den 24. maj 1993 blev Politidirektøren bedt om at lave en rapport om forløbet. Redegørelsen var imidlertid så fuld af fejl og modstridende oplysninger, at Rigsadvokaten blev bedt om at lave en såkaldt »uvildig« undersøgelse.

Rigsadvokatens efterforskning blev påbegyndt den 31. maj 1993. Det viste sig 1.5 år senere, at undersøgelsen var et »cover-up«. Han var blevet bedt om ikke at undersøge politiets rolle i sagen. August 1994 blev rapporten offentliggjort. Flere ting var ikke blevet nævnt. Vidneudsagn var blevet udeladt. TV-dokumentation var ignoreret. Rapporten var mangelfuld. Han blev derfor sat til at lave en supplerende rapport. Men politiets rolle i begivenhederne blev stadig ikke bedømt.

I januar 1996 udtrykte folketingets Ombudsmand hård kritik af de to rapporter fra Rigsadvokaten. Folketinget nedsatte defor en undersøgelseskommission til bedømmelse af rapporterne. Den 28. august 2000 blev sagen afsluttet. Syv år efter begivenhederne. Københavns Politi, ministre og embedsmænd blev frikendt. »Demonstranternes adfærd var den grundliggende årsag til urolighedernes voldsomme omfang«.

Vi forsvarer ikke stenkastende BZ-typer. Men den 18. maj 1993 begik dansk politi 113 drabsforsøg mod demonstranterne på Nørrebro. Det er aldrig før sket i fredstid i Danmark. Drabsforsøgene blev efterfølgende accepteret af regering og Folketing. Omstændighederne omkring skyderiet er aldrig blevet undersøgt sufficient. Politiets rolle er aldrig blevet uvildigt bedømt. Det er aldrig blevet opklaret, hvem der gav ordren til skyderiet. Det er naturligvis dybt uretfærdigt og krænkende for almindelig sund retsfølelse. Man sidder tilbage med fornemmelsen af, at politiet og myndighederne har begået ulovligheder. Vi siger velbekomme.


Husker du Benjamin
Nytårsaften ved årsskiftet til 1992 var den 18-årige Benjamin ude at more sig med vennerne. De endte på Rådhuspladsen i København. Der blev drukket nogle øl og affyret raketter. Masser af andre nytårsglade mennesker morede sig på samme måde rundt omkring på pladsen.
Samme aften luskede tre civilklædte urobetjente omkring på Strøget. De kedede sig. Men på Rådhuspladsen var der gang i den. De runderede området et stykke tid. Og 20 minutter over midnat var der bid. Den unge Benjamin morede sig lidt for meget. De tre kæphøje betjente kastede sig over ham. De fik ham ned på maven i benlås og lagde ham i håndjern. En betjent trak til i hans halstørklæde. De tre fuldvoksne betjente lagde sig ind over ham med hele deres vægt. Angiveligt for at pacificeere ham.
Benjamin kunne naturligvis ikke trække vejret med 250 kg. kropsvægt over sig. Derefter holdt hans hjerte op med at slå. Betjentene opdagede, at han blev livløs. Men de var ligeglade. De troede, at han spillede komedie!!
Benjamin blev genoplivet. Lægerne vurderede, at han formentlig havde haft hjertestop i mindst 20 minutter. Som konsekvens fik han en alvorgelig hjerneskade. Efterfølgende blev han erklæret 100 pct. invalid. I 17 år sad han totalt lammet i en kørestol på et plejehjem. Natten til torsdag den 5. september 2008 døde han.
Benjamins mor anlagde retssag mod politiet. Og den 17. november 1995 blev Københavns Politi i Østre Landsret idømt en bøde på 1.4 millioner kr. samt skylden for at have forårsaget Benjamins invaliditet. De tre betjente var altså skyld i tragedien. Disse statsautoriserede voldsmænd går i dag frit omkring. Skatteyderne betalte deres straf. Og Benjamin mistede sit liv. Han ville bare ud at more sig en nytårsnat.
Søndag aften den 7. september 2008 afholdt omkring hundrede mennesker en mindehøjtidelighed for Benjamin på Rådhuspladsen i København. Begivenheden var arrangeret af »Foreningen Forældre mod Politibrutalitet«. I øvrigt blev brugen af »benlås« forbudt i juni 1992 under den daværende socialdemokratiske justitsminister.




Politiforbundet

---

Politiforbundet klynker
Den 30. juni 2005 var en repræsentant fra Politiforbundet i DR-Radioavisen og beklage sig. Han klynkede over, at folk er begyndt at fotografere politiaktioner med deres mobilkameraer.

Skal vi have ondt af de stakkels betjente med stave og skarpladte pistoler? Har de ikke psykisk overskud til at klare jobbet? Er de utilfredse med at blive fotograferet, når de sparker folk i hovedet og overtræder stav-reglementet? Bliver de sure, når et overvågningskamera afslører politifolk i at stjæle spiritus og cigaretter i Super Brugsen?

Vi har et par gode råd til Politiforbundet. I skal opfordre jeres medlemmer til at holde sig på den rigtige side af loven. Så har de intet at frygte. Desuden burde forbundet - i stedet for at klynke - bruge tiden på at skaffe den almindelige betjent noget mere i løn. Så ville man måske kunne højne standarden.
Læs mere om Politiforbundet i Danmark under: Fagbevægelsen



Politiforbundet på ferie i Grønland
I perioden 22-26 april 2010 rejste formanden og 28 hovedbestyrelsesmedlemmer fra Politiforbundet til Grønland for at holde bestyrelsesmøde. De deltagende ialt 55 personer (inkl. koner) blev indlogeret med fire overnatninger på det fire-stjernede Hotel Arctic. Selve bestyrelsesmødet var overstået fredag den 23. april. Resten af tiden gik med sejlture, slædeture, vandreture til Sermerut og besøg hos et hundespand. Et besøg i Zionskirken i Illulissat blev der også tid til. Regningen på 600.000 kr. blev betalt af Politiforbundet - altså landets politibetjente (kilde: B.T., 22. januar 2011).
Som betjent i Danmark er man tvunget til at være medlem af Politiforbundet og betale for pampernes ferie. Tak for kaffe og citronmåne.




Politiets Efterretningstjeneste (PET)

---

PET-chef fanget i spritkørsel
Mandag den 21. juni 2010 kl. ca. 09:50 blev en 50-årig personalechef hos PET anholdt af politiet og sigtet for spirituskørsel. Et blæs i alkometeret viste tilsyneladende en alkoholpromille på 1,7. Altså en ordentlig brandert. Umiddelbart forinden havde hun mistet herredømmet over sin bil i en blød venstrekurve på Ringstedvej mod Køge. Ovre i den forkerte vejbane ramte hun en modkørende varevogn med en 43-årig mand. Da ambulance og Midt- og Vestsjællands Politi ankom til ulykkesstedet, fik man mistanke til kvinden. Hun blev bedt om at puste i alkometeret. Efterfølgende fik hun udtaget en blodprøve med henblik på den senere straffesag.
Kvinden fratrådte med øjeblikkelig virkning sin chefstilling hos PET. Hun har tidl. bestridt et job som kriminalassistent hos PET og vicekriminalkommissær hos Rigspolitiet (kilde: Ekstra Bladet).



PET og Statsadvokat undersøger korruptionsanklager
I 2007 blev en Bandidos-rocker idømt otte års fængsel for narkohandel, trusler og skattesvindel. I marts 2010 skrev Jyllands-Posten, at den fængslede af en PET-agent havde fået at vide, at PET havde skjult aflytnings- og observationsrapporter, der viste, at han ikke havde været involveret i narkosagen. I den anledning var han gentagne gange blevet kontaktet af Politiets Efterretningstjeneste. De var bare interesseret i at få navngivet PET-agenten for at kunne lukke sagen ned i forhold til offentligheden.
I forbindelse med retssagen i 2007 skulle rockeren have fremsat påstande om korrupte betjente i København, Tårnby, Hvidovre, Glostrup, Køge og Roskilde. Beskyldningerne blev undersøgt af Rigspolitiets rejsehold. De måtte lukke sagen uden resultat, da han ikke ville navngive de pågældende betjente. Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn undersøger nu sagen igen. Korruptionsanklagerne skulle dreje sig om:

Politimænd og øvrige ansatte i politietaten har tavshedspligt over for de oplysninger om andre personer, som de måtte erfare i deres arbejde. Overtrædelse af reglen er strafbar.





Politikredse
I forbindelse med den nye kommunalreform blev landets 54 politikredse reduceret til 12 hovedstationer samt et antal understationer. Dertil hører 12 politidirektører. De har alle titlen cand. jur. Altså universitetsuddannede jurister. De 12 nye hovedstationer får base i følgende byer:

København, Glostrup, Roskilde, Helsingør, Næstved, Odense, Århus, Horsens, Esbjerg, Holstebro, Ålborg og Rønne.


Kontanthjælp til løsladte
Umiddelbart efter løsladelse fra et fængsel har har man ret til kontanthjælp fra kommunen - med mindre man har et job. Det fastslog Ankestyrelsen i marts 2010. De fleste kommuner prøver at slippe uden om. Det bringer tidligere fængslede uden job og netværk tilbage i berigelseskriminalitet (kilde: Berlingske).




Klag over ordensmagten

---

Klagesystemet
Politiet har nogle magtbeføjelser ifølge lovgivningen. De må eksempelvis slå, skyde og anholde folk. Nogle betjente kan ikke styre disse magtbeføjelser. De begår simpel kriminalitet under udøvelsen af deres betroede hverv. De fleste politifolk begår formentlig en eller anden form for tjenstlig ulovlighed i løbet af deres arbejdsliv. Naturligvis skal vi holde øje med dem.

Før 1996 undersøgte politiet klager over sig selv. Den 1. januar 1996 vedtog folketinget en ny lov, der påbød Stats- og Rigsadvokat (anklagemyndigheden) at efterforske og bedømme klager over ordensmagten. De nye regler blev lavet, fordi en betjent var blevet frikendt for vold. Situationen var endda blevet filmet. En fotograf sad på jorden, da en betjent tilfældigt kom gående forbi. Betjenten hævede sin arm, og slog fotografen hårdt i hovedet med sin knippel. Politiet frikendte efterfølgende betjenten!!
Statsadvokaterne, Rigsadvokaten og herunder Politiklagenævnet har i andre sammenhænge et tæt sammenarbejde med ordensmagten. Alle statsadvokater har tidligere været ansat som politijurister. De skulle altså bedømme gamle venner og bekendte. Ordningen kunne derfor kun blive uretfærdig. Klagesagerne fik ikke en uvildig og objektiv bedømmelse. Det siger sig selv.

Landsforeningen KRIM har lavet en sammenligning af dansk og engelsk politi. I 2003 og 2004 endte 16-18 pct. af klagerne over engelsk politi i en disciplinærsag. I samme periode fik kun 1 pct. af danske betjente kritik efter en klage. Generelt får kun 3 pct. medhold i en klage over dansk politi.
I andre lande har man klagesystemer, der er uafhængige af anklagemyndigheden (ex. Norge, Sverige, England og USA). I England bliver politiklager behandlet og bedømt af en helt uvildig og uafhængig kommission. Juni 2006 udtalte Rigsadvokaten, at »kritikken af det nuværende klagesystem hviler på usaglige artikler«. Han havde »svært ved at se et alternativ til det nuværende system......«

Den 22. august 2006 afholdt ekstrabladet.dk en afstemning på internettet. Spørgsmålet lød: »Er det i orden, at politiet undersøger sig selv«? 14.195 læsere deltog i afstemningen. 77 pct. svarede nej. 23 pct. svarede ja.

I november 2008 klynkede formanden for de ca. 2.500 københavnske betjente i Politiken. Han foreslog, at det skal være sværere at klage over politiet. Statsadvokaterne skal kunne afvise klager som »grundløse«. Desuden foreslog han, at det skal koste penge at klage over politiet.

I oktober 2006 nedsatte justitsministeren (K) et udvalg, der skulle forbedre klagesystemet. I udvalget sad repræsentanter for politi og anklagemyndighed, Dommerforeningen, Politiklagenævnet, Advokatrådet, Foreningen for Beskikkede Advokater og Kommunernes Landsforening. Desuden blev Amnesty International inviteret.
Amnesty fremsatte som krav, at man i udredningsarbejdet gennemgik en række tidligere politisager, så man kunne få problemerne i sagsbehandlingen belyst. Men det nægtede Justitsministeren. Hun ville ikke have det gamle svineri frem i lyset. Amnesty afviste derfor at deltage i udvalgsarbejdet.

I april 2011 vedtog Folketinget forslaget om den »Uafhængige Politiklagemyndighed« til effektuering den 1. januar 2012. Den nye klagemyndighed hører under Justitsministeriet i stedet for anklagemyndigheden. Det skulle sikre uafhængigheden. Et politiklageråd på fem medlemmer (landsdommer, advokat, universitetslærer i retsvidenskab og to lægfolk) og en direktør skal lede foretagendet. Anklagemyndigheden (Statsadvokaterne og Rigsadvokaten) skal stadig have monopol på at rejse sigtelse.
Den nye myndighed skal overtage statsadvokaternes efterforskning af evt. strafbare handlinger begået af polititjenestemænd samt alle tilfælde af alvorlig personskade eller død som følge af politiets indgriben.
Lad os nu se. Anklagemyndigheden har jo stadig hånd- og halsret over sigtelserne.



Statsadvokat syltede klagesager
Statsadvokaten for København blev i mange år beskyldt for at holde hånden over politiet i klagesager. Når ordensmagtens fejl var åbenlyse for hele befolkningen, så mente den københavnske statsadvokat det modsatte. Politiet blev frikendt. Alle sad tilbage som store måbende spørgsmålstegn.

I 2007 gik den fine statsadvokat på pension. I den anledning gav han et interview til Berlingske Tidende. Og det viste sig, at han bevidst syltede de klagesager mod politiet, som han mente, var indsendt af kværulanter. »Hvis der er en mand, der kværulerer ustandseligt og meget, så er det svært at tage ham alvorgeligt. Så lægger man hans skriverier ind i en bunke, og så kan man tabe overblikket og glemme et eller andet........!« - udtale han til avisen.

Den københavnske statsadvokat delte altså sagerne op i to bunker. Klagerne i den ene bunke behandlede han korrekt. Sagerne i den anden bunke blev syltet. På denne måde kunne ubehagelige klagesager forsvinde i »kværulant-bunken«. Klagere blev udnævnt til kværulanter.
Hvor fik den afgåede statsadvokat sit oprindelige eksamensbevis? I en afrikansk bananrepublik? I mange år sad han altså og lavede sine helt egne forvaltningsregler.
Hvad siger lovgivningen? Har statsadvokaten gjort sig skyldig i strafbar embedsforsømmelse?



Klag over politiet
På politistationerne er der en stærk korpsånd. Man holder sammen, når tingene går galt. Politifolk lyver og dækker over hinanden. Du skal defor have styr på alle detaljer, hvis du vil klage. Gode råd: