Den radikale sekt Radikal politik Grønlænderen Christian »Ellert«

Solcelle-Martin Kaospiloten Manu 3 kroner Lårde-Mården

Håndtasken Svigermors drøm Mobil-Lone Tykke-Klaus

Kvaje Bay Radikalt tyveri Eventyr Kvajesager

Nazisme Radikal Ungdom

Ved folketingsvalget den 15. september 2011 fik Det Radikale Venstre 17 mandater i Folketinget. En fremgang på otte mandater i forhold til valget i 2007. Hermed dannede partiet regering med Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. Partiet fik seks ministre:

I januar 2007 lavede MEGAFON en meningsmåling blandt partiets egne vælgere. Hvem skulle være partiets nye leder:
Naser Khader: 39 pct.
Marianne Jelved: 32 pct.
Margrethe Vestager: 23 pct.

Den 15. juni 2007 måtte Håndtasken erkende sin inkompetance og fratræde partilederjobbet. Og hvem blev ny leder af partiet? Det blev den 39-årige »grønlænder«. Det blev den sure, fornærmede og skinhellige person, der lå lavest i meningsmålingerne.

Grønlænderen - alias Margrethe den tredje - kommer fra et præstehjem. Begge forældre er præster. I 1988 blev hun redaktør af partibladet Radikal Politik. I 1993 blev hun som den yngste nogensinde valgt til Radikal landsformand. Efter valget i 1998 blev hun som 29-årig undervisnings- og kirkeminister i SR-regeringen (1998-2001).
Den nye partileder tilhører »venstrefløjen« i partiet. De støtter en socialistisk ræverød regering. Og de sidder nu på den totale magt. Deres vigtigste mål går ud på at tage magten fra Dansk Folkeparti. Koste hvad det vil. Det kommer til at koste på kvajekontoen. Centrumdemokraterne forsøgte gennem mange år at gøre det samme. Som straf røg de ud af Folketinget.
Ved folketingsvalget den 13. november 2007 blev Radikale Venstre halveret til 9 mandater i forhold til 17 mandater ved valget i 2005. Ved valget til EU-parlamentet den 7. juni 2009 fik partiet ingen mandater. Deres stemmer gik til SF´s kandidat. Grønlænderen magtede ikke at fastholde vælgerne med sin forfejlede og fornærmede taktik.
Efter folketingsvalget den 15. september 2011 blev sektlederen økonomi- og indenrigsminister i S-R-SF-regeringen. Desuden kunne hun pynte sig med den falske titel »vicestatsminister«. Denne titel eksisterer ikke i virkeligheden. Men den giver en ekstra sjat i lønningsposen. Læs: Vicestatsminister - den falske titel
Når grønlænderen på et tidspunkt ryger ud af Folketinget, så har hun et højtlønnet job stående parat. Da hun blev valgt ind som folketingsmedlem for de radikale i 2001, var hun sekretariatschef i Økonomistyrelsen. Herfra fik hun orlov. Hun har altså ret til at genindtræde i jobbet.

Sådan ser man ud, når man ikke har forstand på politik
(Det grå hår er farvet)

Twitter
Grønlænderen bruger en stor del af sin arbejdstid på at chatte på Twitter via sin skatteyderbetalte iPhone. »En mand har truffet en beslutning for sin familie og hold. Uffe er dagens helt« - pladrede hun i november 2012. Helten var var den afgående kulturminister, som havde brugt 180.000 kr. på middage og underholdning på sin ægtemands arbejdsplads AFUK. Læs: Akademiet for Utæmmet Kreativitet


Sådan er det jo.....
Den 25. maj 2010 indførte VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti den såkaldte dagpengereform. Dermed reducerede man dagpengeperioden fra fire til to år. I løbet af 2013 ramte loven 30.000 arbejdsløse personer. De stod altså pludselig uden arbejdsløshedsunderstøttelse. I den anledning udtalte grønlænderen i august 2012:

Sådan er det jo.....!!

Grønlænderen har sit på det tørre. Hvis hun bliver arbejdsløs fra sit folketingsjob, så står der et fedt højtlønnet job parat som sekretariatschef i Økonomistyrelsen. Derfra fik hun orlov i 2001.


Næse til grønlænderen i skattesag
I perioden 2005-2010 opkrævede SKAT ulovligt 1,2 milliarder kr. for meget i ejendomsskatter fra befolkningen. Det vidste man godt i Skatteministeriet under skatteministrene »Kristian kedelig« (V) og traktor-Troels (V). Men fjolserne gjorde intet ved sagen. Grønlænderen arvede problemet som økonomi- og indenrigsminister efter folketingsvalget i september 2011.
Under efterforskning af sagen i 2011-2012 fandt man ud af, at 3.000 grundejere ikke betaler ejendomsskat på grund af et hul i skattelovgivningen iht. det såkaldte forbedringsfradrag for ejendomme udstykket efter år 2000. Derfor fremlagde S-R-SF-regeringen et nyt skatteforslag (L 187) til afhjælpning af problemet i april-juni 2012. Grønlænderen styrede lovprocessen. Så gik det galt igen. Høringsfristen var på blot to døgn. I Folketinget blev der stillet 62 spørgsmål til lovforslaget. Dem besvarede hun med underlige arrogante »ikke-svar«. Formentlig fordi hun ikke havde sat sig ordentligt ind i sagen. Dermed kunne de andre politikere ikke vurdere forslaget og dets konsekvenser for befolkningen. Tidligt fik man mistanke om, at den nye lov ville forøge beskatningen med flere hundrede millioner kroner årligt for tusindvis af grundejere. Og det skete også. I 2013 fik 200.000 grundejere skattestigninger på mellem 50-100 pct. En landmand ved Silkeborg fik en stigning på 295 pct.
I juli 2012 gav Folketingets Kommunaludvalg grønlænderen en stor »næse« (alvorlig kritik) for hendes håndtering af lovprocessen omkring skatteforslaget.


Valgkamp 2011
I valgkampen op til folketingsvalget den 15. september 2011 fik Radikale Venstre omkring to millioner kr. i støtte fra det private erhvervsliv. Det afslørede Berlingske efter aktindsigt i september 2012.

Bidragsydere til valgkampen:

Den 11. november 2012 vedtog S-R-SF-regeringen sammen med Enhedslisten af bevilge skolen de seks millioner kr. på Finansloven. Beløbet blev godkendt af Folketingets Finansudvalg med formanden - Håndtasken - i spidsen.

I øvrigt fandt BT ud af, at en række embedsmænd blev bespist på skolen under Danmarks EU-formandsskab i første halvdel af 2012. Og 80 sportschefer fra EU nød et dejligt middagsarrangement for 88.125 kr. svarende til en kuvertpris på 1.100 kr. I perioden december 2011 - august 2012 brugte ministeren 181.625 kr. på at underholde gæster på i alt fem arrangementer på skolen. Nogle af disse blev bestilt direkte hos ministerens ægtemand på stedet.
I weekenden 1-2 december 2012 udtrykte statsminister Gucci-Helle (A) og den radikale indenrigsminister og partiformand (grønlænderen) tillid til deres kulturminister. Dermed udstillede de deres egen uvidenhed. Igen og igen over for journalister og kollegaer bedyrede han aldrig at være blevet advaret om at afholde så mange arrangementer hos AFUK. Tirsdag aften den 4. december 2012 blev han kaldt i samråd i Folketingets Kulturudvalg. Efter at have stegt i tre timer med snesevis af »hvad er det nu, det hedder« - bortforklaringer, indrømmede han at være blevet advaret af en embedsmand før afholdelsen af et sjette arrangement hos AFUK. Så hævede man øjenbrynene. Komiske Inger (V) beskyldte ham for at have ført Folketinget bag lyset. Dagen efter onsdag den 5. december gik han af som minister. Det meddelte han på Facebook. Den 69-årige Håndtaske overtog jobbet. Efterfølgende blev Rigsrevisionen af Statsrevisorerne bedt om at lave en undersøgelse af Kulturministeriets dispositioner angående møder og repræsentation.
Den afgåede kulturminister proklamerede, at han trak »folketingsstikket« ud i januar måned 2013. Han tog en måneds orlov for at se sin mand i øjnene. Og han ville selv betale orloven. »Selvfølgelig skal jeg ikke have løn, mens jeg er på orlov... det er for egen regning« - udtalte han på Facebook den 11. december 2012. Men det var løgn. Efter 14 måneder som minister fik han eftervederlag i 1,5 år svarende til godt 97.000 kr. pr måned. Også i januar 2013. I februar 2013 mødte han igen op på Christiansborg. Så slog han til igen. Nu kunne man få lov til at arbejde for ham gratis. »Jeg er på udkik efter fem begavede, sjove og handlingsorienterede aktivister? Min ambition er at lave et drømmehold på fem frivillige, der sammen med mig skal gå på opdagelse i mine tre politiske ordførerskaber.....!!!« - skrev kaospiloten på Facebook.
I marts 2013 afgjorde Rigsrevisionen, at kaospiloten ikke var inhabil i forhold til at afholde ministerielle møder hos AFUK.

Radikalt klovneri og trylleri - hokus pokus fili hankat

Prime Time Kommunikation
Den 1. maj 2012 henvendte kulturministerens søn sig til Kulturministeriet i en mail for at høre, om »det på nogen måde var muligt« at få sin far til at kaste ministeriel glans over et nyt website med musik åbnet af Statsbiblioteket. Musiktjenesten var kommet i stand via firmaet Prime Time Kommunikation, hvor sønnen var ansat. Han havde desuden kontaktet en spindoktor i ministeriet samt sin far direkte angående ønsket. Denne hjalp herefter sønnen og dermed firmaet med at skabe opmærksomhed om projektet.
Den 4. december 2012 søgte TV2 om aktindsigt hos Kulturministeriet for at få mere information om sagen. »Kulturministeriet er ikke i besiddelse af dokumenter mellem ministeriet og lobbyfirmaet prime Time......« - blev der svaret. Man afviste altså kontakten mellem sønnen og ministeriet. Dagen efter den 5. december 2012 gik faderen af som minister på grund af AFUK-sagen. Og så fremsendte ministeriet pludselig helt andre papirer til TV2. Disse dokumenterede angiveligt sammenhængen mellem kulturministerens støtte til projektet efter sønnens ønske. Ministeriet havde primært udleveret forkerte oplysninger (kilde: BT). Hvem stod bag dette bedrag??


Scenekunstarrangementet IETM
I perioden 1. oktober 2011 - 31. marts 2012 blev kulturministerens ægtemand ansat som medarbejder på løntilskud hos Dansehallerne på Carlsberg-grunden i København. I oktober 2011 blev kulturministeren udvævnt. Forinden havde han været bestyrelsesformand for AFUK (Akademiet for Utæmmet Kreativitet) på Enghavevej i København i perioden 2007 - oktober 2011.
Torsdag den 29. marts 2011 stillede kulturministeren sig op og roste det internationale scenearrangement IETM til skyerne. Det stod hans mand bag som nyansat projektmedarbejder. Projektet blev støttet med et millionbeløb fra Statens Kunstråd og Region Hovedstaden (kilde: BT).
Den 1. maj 2012 blev ministerens ægtemand uden jobopslag ansat hos AFUK. Herefter fik stedet godt 15 millioner kr. i statsstøtte til en ny artistuddannelse (læs nedenfor).
Hvem taler om kammerateri?


Ytringsfrihed i fodboldkampe
Den nye kulturminister mente i januar 2012, at man i sportens verden må tolerere en vis grad af homofobi og racisme. »Der skal være en vis tolerance, hvor man forstår, at der kan ryge en finke af panden under særligt pressede situationer.....« - udtalte han til Ritzau.
Så var fanden løs. Den sædvanlige flok af hændervridende modstandere af ytringsfrihed hylede op i medierne. Det gjorde ministeren så nervøs, at han efter et par dage trak udtalelsen tilbage. Herefter stak han af i en uge på ministerrejse til Kina. Der er heller ingen ytringsfrihed.
Læs i øvrigt: Ytringsfriheden begrænses


Skatteyderbetalt VL-fest på Det Kgl. Teater
Den 30. marts 2011 inviterede teaterchefen på Det Kgl. Teater sin VL-gruppe på privat middag på skatteydernes regning Kilde: Ekstra Bladet, nov. 2012). Hvad havde kulturministeren at sige i den anledning? Intet. Læs: VL-fest på Det Kgl. Teater


World Outgames 2009
Efter folketingsvalget i september 2011 fik Danmark en kulturminister, alias kaospiloten, som i perioden 2007-2009 var direktør for sports- og kulturbegivenheden World Outgames 2009 i København (de homoseksuelles olympiade). Københavns Kommune støttede projektet med 23 millioner kr. På et tidspunkt fandt man ud af, at han havde brugt 9.000 kr. af midlerne på en rejse til Dallas i USA for at deltage i en venindes bryllup. Han havde ansat sin søn og personlige ven i projektet. Han ansatte en ven til at producere al grafisk materiale til en betaling på 94.660 kr. Det er ulovligt ifølge forvaltningsreglerne. Desuden ansatte han firmaet »Prime Kommunikation« til PR-opgaverne. Hans søn var ansat i samme firma. På Københavns Rådhus gik snakken om nepotisme, lovbrud og misbrug af offentlige midler. De konservative krævede ham fyret. World Outgames gav et underskud på fem millioner kr. (kilde: BT). Skatteyderne betalte.
S-R-SF-regeringen valgte sandelig en minister med de »rigtige« socialdemokratiske holdinger.




Manu 3 kroner, kirke- og ligestillingsminister 2011

---

Indiske Manu
Manu blev smidt ud af 2G i gymnasiet. Han kunne ikke gennemføre en basal uddannelse, fordi han lavede for meget ballade. Det kvalificerede ham til en plads i Københavns Borgerrepræsentation i 2002-2011 for Det Radikale Venstre. Desuden var han kommunal integrationskonsulent i perioden 1999-2007. Ved folketingsvalget den 15. september 2011 blev han medlem af Folketinget og kirke- og ligestillingsminister i S-R-SF-regeringen.
Straks efter tiltrædelsen som minister begyndte han at bruge løs af skatteydernes penge. Ministerkontoret på Christiansborg blev indrettet efter alle kunstens regler. Han fik et mødebord til 25.410 kr. fra Paustian. En trepersoners Daybed til 6.499 kr. fra Ilva til at hvile sig på på (tre personer??). Nye gardiner kostede 14.781 kr. Udgifterne løb op i ca. 120.000 kr. (kilde: Ekstra Bladet).
I februar 2012 udtalte han til The Times of India, at han »føler sig beæret over at repræsentere både Danmark og Indien«. Læs om kvajesagerne nedenfor.


Lukning af folkekirker
I 2013 havde så mange mennesker meldt sig ud af Folkirken, at man overvejede at lukke 14 gabende tomme kirker i København. Dermed var der lagt op til et stort slagsmål med alle de mennesker, der hygger sig med at hente hele eller dele af deres indkomst i kirkerne. Præsterne, kordegnene, graverne, organisterne, sangerne, fløjtespillerne, rengøringsfolkene og menighedsrådene mv.
Men kirkeministeren turde ikke tage slagsmålet. Ansvars- og beslutningsangst stak han halen mellem benene ved at overlade arbejdet til kulturministeren (håndtasken) med et sært argument om inhabilitet. Ifølge ham selv havde han tidligere udtalt sig om de kommende kirkelukninger. Det skulle altså forhindre ham i at gøre lidt nytte for sin løn og deltage i arbejdet!!!
Vor herre bevares en bangebuks.


Dødsstraf til homoseksuelle
I DR2´s deadline onsdag den 14. marts 2012 udtalte kirke- og ligestillingsministeren, at »i hele verden bliver homoseksuelle rent faktisk forfulgt i en sådan grad, at man f.eks. i Uganda har indført dødsstraf.....«
Men det var løgn. Der var tale om et lovforslag.


Penge til fattige indiske børn
I 2007 udgav forlaget Sesam børnebogen »Iqbal Farooq og kronjuvelerne« skrevet af indiske Manu. En del af overskuddet skulle doneres til et børnehjem i Indien.

»For hver solgt eksemplar af bogen donerer Manu Sareen tre kr. til børnehjemmet Child Fund Association i Bangalore i Indien....« - skrev forlaget ved udgivelsen i 2007.

»Jeg har sammen med mine børn samlet vores mønter fra ind- og udland sammen, og vi vil donere pengene til et indisk børnehjem her til efteråret. Jeg donerer i forvejen tre kr. af hver solgt eksemplar af min børnebog til børnehjemmet« - skrev han på websitet Stafet07 i 2007.

»Jeg vil give så mange penge, at mit honorar ryger..... Jeg glæder mig til at aflevere penge til børnehjemmet i efteråret. Det er min måde at bekæmpe ulighed i Indien på.....« - udtalte han til Berlingske Tidende i maj 2008.

Manu førte sig næstekærligt frem over for de fattige gadebørn på det indiske børnehjem. Ikke et øje var tørt. Gavmildheden var samtidig god reklame for bogen. Hvis man køber et eksemplar, så støtter man de fattige børn. I 2012 var der solgt 7.831 bøger. Det skulle give 23.551 kr. til børnehjemmet. Han får 10-12 pct. af salgsprisen på ca. 150 kr. pr. solgt bog. Dermed havde han i 2012 haft en omsætning på 1.175.000 kr. og tjent 117.500 kr. før skat. Men hjemmet havde kun fået 2.000 kr. i 2009 - to år efter udgivelsen af bogen. Herefter ophørte donationerne. Det afslørede BT i april 2012 efter kontakt med børnehjemmet.
Da BT begyndte at spørge ind til sagen den 30. marts 2012, forsøgte Manu ynkeligt at smøre problemet af på TV2-værten Divya Das. »Jeg kan ikke huske, hvor mange penge de har fået, men de har i hvert fald fået pengene. Det er ikke mig, der kender børnehjemmet, det er Divya Das og hendes far. Jeg har givet hende pengene. Så den er helt hjemme. Du kan tage det helt roligt.....« - forsøgte han sig panisk med en nødløgn. BT kontaktede herefter TV-værten (af indisk oprindelse). Hun bekræftede at have fået et mindre beløb, som hun havde overbragt sin far. Men i øvrigt måtte hun henvise til Manu Sareen.
Stillet over for afsløringen gik kirkeminister »Manu 3 kroner« efterfølgende til bekendelse. Løgnen virkede ikke. »I dag kan jeg konstatere, at jeg har begået fejl i sagen.....« - udtalte han. Herefter skyndte han sig at donere 21.000 kr. til de 80 fattige børn.
Begået fejl i sagen. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Der er ikke begået nogen fejl. Der er begået grådighed, hykleri og falsk markedsføring.


Hospitalsudstyr til Indien
I 2012 kunne man på websitet desinet.dk læse, at Manu havde skaffet 60 hospitalssenge, som skulle doneres til fattige, syge indere. Nu indsamlede man penge til transporten af hospitalsudstyret til Indien:

»Kære alle, jeg har fået overdraget 60 hospitalssenge, madrasser, operationsudstyr, børnetøj m.m fra Hillerød Sygehus. Det er velfungerende udstyr, som jeg vil sende ned til et hospital i Indien. Der er mange mennesker, som virkelig har brug for hjælp..... Det skal sendes afsted i en container fra Danmark, men transporten koster ca. 20.000 kr. Jeg håber, at du har lyst til at hjælpe med et beløb, stort som småt, så vi kan få hospitalsudstyret sendt ned til Indien«.

Websitet blev lanceret i 2007. Et indsamlet beløb over 20.000 kr. ville blive doneret til Child Fund Association. Men i 2012 var der kun indsamlet 8.000 kr. Af disse penge blev 5.800 kr. tilbagebetalt til donorerne. Resten blev givet til fattige indere via nogle templer. Men hospitalsudstyret kom ikke til Indien. Det havnede i Libanon via organisationen Nørrebronx. Og selve indsamlingen var ulovlig. Man havde ikke søgt om tilladelse hos politiet (kilde: BT, april 2012).


Dommedagstrusler
Kirkeminister Manu går ind for kirkelig vielse af homoseksuelle. Søndag den 25. marts 2012 udtalte han i en artikel i Søndagsavisen:

»I diskussioner med visse højrefløjspræster har jeg fået at vide, at vi - regeringens medlemmer - vil blive straffet på dommedag, hvis lovforslaget bliver fremsat«.

I dagene forinden offentliggørelsen af artiklen havde ministeren og hans støttepædagog (spindoktor) fået læst artiklen op i telefonen. Begge accepterede ordlyden. Den 27. marts 2012 blev han kontaktet af B.T. Avisen ønskede oplysninger om de præster, som havde fremsat dommedagstruslerne. Men det kunne de ikke få. Det hele var løgn og fri fantasi. Efterfølgende beklagede han artiklen over for landets biskopper.
Må vi henvise kirkeministeren til paragraf 8 i de ti bud.


Udmeldelse af folkekirken
Under valgkampen op til folketingsvalget i september 2011 truede Manu med at melde sig ud af folkekirken, fordi homoseksuelle ikke kan få en kirkelig vielse. Men det blev ved truslerne. Da ministerbilen, luksuskontoret og den fede løn og pension dukkede op i horisonten, ændrede han mening. Han blev i folkekirken. Og satte sig til rette i den bløde læderstol i kirkeministeriet.


LEGO er kønsracister
I december 2011 lancerede LEGO legetøjsserien »Lego Friends« med lyserødt design for piger. Det blev nogle forvirrede amerikanere fornærmede over. Så det blev den nye ligestillingsminister også. »Kritikken retter sig mod, at legetøjet er kønsstereotypt. Her er jeg enig. Det er ærgerligt, at LEGO´s unikke og inspirerende legetøj nu er med til at tegne så tradiotionelle kønsroller, som de gør med Lego Friends.....« - skrev han på Facebook i januar 2012. Men han var ikke fornærmet ret længe. Dagen efter mente han det modsatte. Nu var det nye pigelegetøj helt i orden!!
LEGO laver også legetøj for drenge. BR-legetøj sælger kønsspecifikt legetøj til børn i alle aldre. Forretninger verden over sælger tøj, sko, ting og sager rettet mod et bestemt køn. Er Manu også fornærmet over det? Er han fornærmet over, at konen går i kjole?




Morten Ø, Videnskabs- og uddannelsesminister 2011

---

Lårde-Mården
Den krøltoppede ungersvend med de hyperaktive øjne og 1.000 daglige ideer blev videnskabs- og uddannelsesminister efter folketingsvalget i september 2011. Han var ni år om at færdiggøre sin kandidatgrad i statsvidenskab. Det resulterede i en ordentlig SU-regning til skatteyderne. Men det undede han ikke de studerende i februar 2013. Da var han foregangsmand for at beskære SU-ydelsen svarende til to milliarder kr. årligt. De studerende gav ham øgenavnet lårde-Mården. Det kom til at præge hans videre politiske fremfærd. Læs nedenfor.


Hurtig uddannelse - ikke hos mig
I november 2012 ville uddannelsesminister lårde-Mården have de studerende til at skynde sig med uddannelserne. I Danmark finanseres læreanstalterne nemlig af skatteyderne. En uddannelsestid over normen betyder større (unødvendige) udgifter. »Jeg forventer ikke, at vi kan komme ned på fem år i snit for et studie normeret til fem år. Men når gennemsnittet på nogle universiteter er over syv år, mens det på andre som i Aalborg er 5,1 - så kan vi arbejde med landsgennemsnittet..... Uddannelsen er ikke en privat sag i Danmark, men noget vi betaler over fællesskabet.....« - udtalte han til Politiken.
Lårde-Mården holdt et såkaldt fjumreår efter gymnasiet. Herefter var han ni år om at færdiggøre sin kandidatgrad i statsvidenskab på universitetet (normeret tid: 4,5 år). Men nu skulle andre studerende altså opføre sig helt anderledes. Hvad kalder man det?

Hykleri

Tvungen barselsorlov - ikke hos mig
I S-R-SF-regeringsgrundlaget fra september 2011 skulle der arbejdes for tre måneders tvungen barselsorlov til mænd. I oktober 2012 blev uddannelsesminister lårde-Mården selv ramt af regeringsgrundlaget. Hans kone fødte en søn. Gik faderen på tre måneders barsel? Næeh, nej. Officielt holdt han 14 dages barsel. Alligevel arbejdede han og deltog i møder på Marienborg i anledning af formandsskiftet hos regeringspartneren SF. Hvad kaldes det?

Hykleri

Læs mere om hykleriet: Barselsorlov til mænd


SU-rytterne
Unge mennesker tilmeldt en erhvervsuddannelse kan hæve op til 5.662 kr. pr. måned svarende til 68.000 kr. årligt i Statens Uddannelsesstøtte (SU). Når de bliver trætte af en elevplads eller bliver smidt ud, så kan de bare skifte til en ny. Så hæver de SU igen. Dette SU-rytteri kan fortsætte livet ud inden for uddannelserne til eksempelvis tømrer, kok, frisør, slagter og frisør. Man har eksempler på elever med over 40 uafsluttede uddannelsesforløb og forløb på syv år, der burde have varet 20-60 uger.
Uddannelsesminister lårde-Mården kunne godt se problemet i 2012. Men han ville ikke foretage sig noget over for det åbenlyse misbrug af SU-reglerne. Det kom først i februar 2013. Da planlagde man beskæring af SU-ydelsen med to milliarder kr. årligt samt skærpelse af kravene om at gennemføre påbegyndt uddannelse. De studerende græd og klynkede.


Forkælede danske unge
Tal fra Uddannelsesministeriet viste i 2012, at danske unge i gennemsnit er 28 år ved endt kandidatgrad fra universitetet. Teoretisk skulle de kunne færdiggøre deres videregående uddannelse som 25-årige fem år efter endt studentereksamen. I andre europæiske lande bliver man typisk kandidat i 23-årsalderen. Men altså ikke i Danmark. Og hvorfor nu det?
Fordi danske unge i overdådig forkælelse har vænnet sig til skatteyderbetalt forlænget studietid, sabbatår og mærkelige undskyldninger for ikke at lave noget på studiet. Det koster årligt samfundet milliarder af kroner i spildt Statens Uddannelsesstøtte (SU). Hvis de dovne unge færdiggjorde deres uddannelse et år tidligere, så ville man spare fire milliarder kr. årligt svarende til en stigning i BNP på 0,5 pct.
I Norge har man gjort SU lånebaseret under studiet med konvertering til stipendium ved færdiggjort uddannelse. Det fjerner en del af evighedsstudenterne. Men lårde-Mården var i 2012 ikke meget for den model. Naturligvis ikke. Skatteyderne betaler.


Nyuddannede lærere er inkompetente
I perioden 2009-2012 måtte Københavns Kommune returnere 97 nyuddannede lærere til lærerhøjskolerne til supplerende kurser, fordi de ikke kunne deres stof. Det kostede 400.000 kr. årligt plus udgifter til vikarer. Tendensen ses også i andre regioner i landet (kilde: Politiken). I øvrigt var der i samme periode et frafald af elever på læreruddannelsen på gennemsnitligt 39 pct. Eksperter og politikere var forvirrede. Det er vi ikke.
Folkeskoleelever må ikke længere have lektier for derhjemme. Og de må ikke få karakterer i skolen. Det er for stort et traume. Gymnasieelevers færdigheder må ikke bedømmes individuelt. De bliver bedømt gruppevis, så de dovne og dumme kan skjule sig. Så får de ikke så stort et traume. Når disse forkælede unge uden basale intellektuelle færdigheder havner på en videregående uddannelse, så går det naturligvis galt. Nu klapper fælden. Nu skal der bestilles og læres noget. Det er de ikke vant til. En tredjedel falder fra. De resterende slæber sig lige akkurat gennem den afsluttende eksamen. Når de pludselig står alene i den virkelige verden med krav om faglighed og daglig arbejdstid, så går det for alvor galt. Ingen har nogen sinde fortalt dem, at man skal lære noget for at kunne bestride et job. Læs i øvrigt: Den lektiefri skole
Hvad har lårde-Mården af forslag?




Fænomenet Håndtasken (website)

---

Håndtasken
Nu bliver det sært. Rigtigt sært. Det ligegyldige radikale invandringsparti blev i 19 år regeret enevældigt af en »håndtaske«. Den var økonomiminister i SR-regeringen i perioden 1993-2001. Den er skolelærer af uddannelse og tidligere gårdvagt i Jyllinge.
Håndtasken mener, at den danske befolkning er dum, fordi vi stemte nej til Euroen i år 2000. Når man mødtes i partiet, så kiggede håndtasken stift og alvorligt ud over brillekanten. Derefter blev alle belært i et stille giftigt tonefald. Omkring bordet sad de andre radikale politikere og dukkede sig som piskede hunde. De blev noteret i den sorte bog, hvis de sagde de forkerte ting. Så det var klogest at holde mund.
Alle radikale politikere ville gerne af med håndtasken. Alle var trætte af den forstokkede »halvreligiøse« bedrevidende facon. Alle hadede at blive nedgjort af en snerpe, som ikke havde en kæft forstand på politik. Men det blev ikke rigtigt til noget. Ingen turde tage kampen op. På denne måde gik der mange år med rent tidsspilde.
Som partileder tjente Håndtasken godt 930.361 kr. om året. Efter at have været medlem af Folketinget i over 20 år går der årligt 329.000 kr. ind på kontoen i folketingspension. Dertil kommer ministerpensionen på ca. 22.600 kr. pr. måned svarende til 271.200 kr. årligt. På denne måde får håndtasken ca. 600.000 kr. om året til sin død, den dag hun går på pension. Disse penge er landets fattige pensionister med til at betale. De får ca. 70.000 kr. årligt i pension. Som tak kalder håndtasken dem for »ældrebyrden«. Læs: Ældrebyrden
Den 6. december 2012 blev hun kulturminister efter kaospilotens afgang.


Jeg håber, og håber ikke, at Bondo vinder.....
I februar-marts 2013 fremlagde S-R-SF-regeringen sin folkeskolereform. Den gik ud på at få lærerne til at bruge deres arbejdstid på at undervise børnene. Det ville de ikke. Nu havde lærerstanden gennem de sidste 30 år oparbejdet en paradisisk tilværelse med en sammenlagt ugentlig arbejdstid på 15 timer. Til fuld løn. Alle lærere kunne blive hjemme i sofaen, med mindre andet var aftalt med skolen. I 2013 gik danske folkeskoleelever 1.300 timer mindre i skole end i 1960. I 2013 brugte en typisk lærer kun 39,6 pct. af arbejdsugen på 37 timer på at undervise. Resten af tiden gik med frikvarterer, pauser, frokost og forberedelsestid. De yngre uerfarne lærere underviste mest. De ældre erfarne lærere underviste mindst. Efter 60-årsalderen underviste man stort set ikke, men brugte tiden på at hygge sig på lærerværelset iht. til en seniorordning. Denne inkluderede desuden 28 ekstra årlige fridage. Arbejdsåret var på kun 200 arbejdsdage (normalt 227 dage). Hertil kom tre måneders sommerferie og en uges vinterferie mv. Ca. 25 pct. af de unge kom ud fra folkeskolen som analfabeter. Nu ønskede politikerne at gøre op med dette vanvittige dagdriveri. Så blev der ballade med Danmarks Lærerforening. Formanden (Bondo) gjorde den nødvendige reform til et overenskomstspørgsmål. Nu ville lærerne have alle arbejdsdagens opgaver indskrevet i overenskomsten. Regionerne repræsenteret ved KL lavede lock-out af lærerne tirsdag den 2. april 2013.
Så trådte håndtasken som kulturminister og gammel skolelærerinde i karaktér. Hun brugte mange af sine bedste år som gårdvagt i en folkeskole i Jyllinge. Så nu holdt hun med lærerne. »Alle er imod ham (læs: Bondo). Så jeg håber, at han vinder.....« - udtalte hun i sin tale på en konference på Copenhagen Business School torsdag den 7. marts 2013. Hun gentog udtalelsen i et svar på et spørgsmål fra salen efter talen. To dage tidligere gav hun udtryk for sin støtte til lærerstanden under et møde i Publicistklubben i Berlingske Media.
Så blev håndtasken banket på plads af partiledelsen. Sent torsdag den 7. marts 2013 trak hun udtalelserne tilbage på Facebook. Nu var hendes støtte til lærerstanden bare udtryk for »satiriske indslag«!!! Det er ikke løgn.
Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Satiriske indslag. Var den 67-årige håndtaske nu ved at være senil??
Den 25. april 2013 greb S-R-SF--regeringen ind med et lovindgreb til implementering i august 2014. Nu blev lærerne (og håndtasken) banket på plads ved at retten til at lede lærernes dagligdag overgik til skoleledelserne. Naturligvis.
Læs i øvrigt: Blå Bjarne ville stoppe DR-udsendelse om lærerkonflikt

Jeg vil sidde ved bordet - jeg vil være statsminister - jeg holder med Bondo!!!!

Statsministerdrømme
Håndtasken gik rundt i en håbløs drømmeverden. Efter valgnederlaget i 2001 blev det virkelig slemt. Og de andre radikale politikere gik bare med på galskaben. De turde ikke andet. Håndtasken udviklede en sær fantasi, som aldrig gik i opfyldelse:

Håndtasken ville så forfærdelig gerne være statsminister

Fredag den 15. juni 2007 måtte håndtasken endelig erkende sit nederlag. Den afgav posten som gruppeformand og partilederjobbet til »grønlænderen« - kronprinsessen gennem mange år. Det blev en festdag i Danmark. Nu måtte landet da være i sikkerhed.

Håndtasken som statsminister. Det kan ikke blive mere skørt. Danmark ville blive til grin i hele verden. Nordmænd og svenskere ville klaske sig på lårene af grin. Det er lige til et nummer i en sommerrevy.
Den radikale partileder mistede tydeligvis jordforbindelsen. Vælgerne grinede. Kollegerne grinede. Oppositionen og journalisterne grinede. Alle grinede. Det blev efterhånden direkte pinligt. Og partifællerne turde ikke sige fra.


Den Radikale sekt
Det gik efterhånden op for de klogeste Radikale partimedlemmer, at den var helt gal. I januar 2007 skrev den tidligere formand for de radikale i København i partibladet »Radikal Politik«:

»Radikale Venstre minder på tre punkter mere om en sekt end om et politisk parti. De har en fejlfri leder, der ikke må kritiseres. De har en kultur, hvor politiske modstandere betragtes som dårligere mennesker. Og de afviser enhver mulighed for dialog med de »ikke troende«.
De tre forhold fik mig til at indse, hvorfor nogle opfatter de radikale som selvgode, bedrevidende, frelste, elitære og uden kontakt med virkeligheden«.

Så kan det ikke siges meget bedre.

Hvad er ligheden mellem håndtaskens mund og en hønserøv?

Jeg vil sidde ved bordet
Håndtasken ville være statsminister. Den ville også »sidde ved bordet«. Dette underlige ønske blev fremsat igen og igen i medierne. Hvorfra stammer denne sære formulering? Har Håndtasken et problem med at sidde ved borde? Fik hun aldrig lov til at »sidde ved bordet« i lærerværelset som gårdvagt? Fik hun aldrig lov til at sidde ved bordet som barn? Er det et mindreværdskompleks?


Håndtasken hader Danmark
Radikale politikere i almindelighed og håndtasken i særdeleshed hader Danmark. Derfor ønsker de at »sælge« landet ved at oversvømme os med muslimske fundamentalister. Under SR-regeringen i rædselsperioden 1993-2001 væltede det ind i landet med fremmede. Over 23.000 asylansøgere og familiesammenføringer blev det til hvert år. Der var ingen kontrol med tingene. Det er ingen hemmelighed. Denne strategi hedder »den anden vej«. Da VK-regeringen fik regeringsmagten i 2001 faldt tallet efterhånden til 6.000.
Under den tyske besættelse under 2. verdenskrig lavede Radikale Venstre det samme nummer. Den Radikale udenrigsminister aftalte Danmarks besættelse med nazisterne på det såkaldte »Rostock-møde«. Til gengæld gik hans pædofile søn fri for straf i et tysk fængsel. Dette landsforræderi forsøger politikerne at bevare som en hemmelighed. Læs om Radikale politikere og nazisterne nedenfor.


100 års fødselsdag
Den 21. maj 2005 fejrede Radikale Venstre 100 års jubilæum. Håndtasken blev kørt rundt i triumftog i en veteranbil. Taler og fester blev afholdt. Rødvin og øl blev drukket. Håndtryk, blomster og interviews blev givet. Alle Radigale klappede hinanden på ryggen. Erik Scavenius og den tyske besættelsesmagt kunne ikke have lavet et bedre arrangement.
Hvem betalte festen?





Den anden vej
Radikale politikere mener, at muslimske fundamentalister er en berigelse for Danmark. Derfor vil de gerne importere endnu flere til landet. Når muslimerne derefter stemmer på Det Radikale Venstre, så kan håndtasken blive statsminister. Denne plan hedder »den anden vej«.

Den 10. august 2006 arresterede britisk politi 24 pakistanske muslimer i London og Birmingham. Flygtninge og indvandrere med britisk statsborgerskab. Syv muslimer blev anholdt i Pakistan. Gennem flere måneder menes de at have planlagt et veritabelt massemord. 10 fly fra de amerikanske selskaber Continental United og American Airlines mellem England og USA skulle springes i luften over forskellige storbyer. Sprængstoffet skulle bringes om bord på flyene i form af dagligdags produkter som acetone, brintoverilte, afløbsrens og desinficerende væsker. Disse skulle herefter blandes og bringes til eksplosion, når flyene var i luften. På denne måde skulle 5.000-6.000 mennesker dræbes i Allahs og profetens navn den 22. august. Det er datoen for profeten Muhammeds himmelfærd.
Naboerne til de anholdte muslimer var rystede og chokerede. De havde levet i fred og fordragelighed med de formodede terrorister. Disse var ganske almindelige venlige mennesker med almindelige jobs. Amerikanske aviser skrev, at terrorplanerne var blevet finanseret med 50 millioner kr. af den nødhjælp, der var blevet indsamlet til ofrene fra den pakistanske jordskælvskatastrofe i 2005.

Nu kunne vi godt tænke os at høre håndtaskens kommentar. Hvorfor skal Danmark oversvømmes med muslimer? Lad os nu få en officiel forklaring.


Den farlige mand
Søndag den 12. marts 2006 bragte Berlingske Tidende et interview med håndtasken. Den udtalte til avisen:

»Fogh er en farlig mand, når han bruger sine evner til at splitte Danmark«.

»Han stiller sig op som Vor Herre, der kommer med bombastiske og kryptiske beskeder til befolkningen, som skaber stor splittelse. Det er dybt beskæmmende for Danmark, at statsministeren agerer så konfrontatorisk og sætter lus i skindpelsen for at maksimere sine stemmer. Det er helt exceptionelt, det hører slet ikke til i denne del af verden«.

I artiklen betegner håndtasken statsministeren som »uværdig« og »arrogant«, samt at han er en »dyb, dyb ulykke for Danmark«.

Den 28. april 1940 bragte POLITIKEN en hyldest til nazisterne og en voldsom kritik af englænderne i en lederartikel. Overskriften på artiklen var: »Churchill er en farlig mand«. Chefredaktøren for avisen var på dette tidspunkt den Radikale nazist Erik Scavenius. Den 8. juli 1940 blev han udenrigsminister i den tyskervenlige danske regering som førte aktivt samarbejde med nazisterne og opfordrede til stikkeri og anholdelse af frihedskæmperne (læs nedenfor).
Nu ved vi, hvorfra håndtasken hentede sin inspiration. Churchill var en farlig mand. Anders Fogh er en farlig mand. Det Radikale Venstre flirtrer stadig med nazistiske principper. Isolationen i det politiske venteværelse har sat sig på nerverne. Det har vi set frem til længe. Vi vil feste og danse i en uge, når disse ynkelige amatører også taber næste folketingsvalg. Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha!


Muhammed-sagen
Den 23. februar 2006 hørte vi håndtasken skælde ud i TV-avisen (DR1). Den ønskede en uvildig undersøgelse af VK-regeringens håndtering af Muhammed-krisen. Den udtalte, at

»Vi er nødt til at undersøge, hvorfor Danmark er havnet i den største krise siden 2 Verdenskrig«.

Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha! Vi kan godt forklare håndtasken, hvorfor Danmark er havnet i denne ligegyldige ballade. Det er fordi Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre importerede 200.000 muslimer til Danmark under deres regeringstid i perioden 1993-2001.


Terrorrisme
Radikale politikere bruger enhver lejlighed til at beskylde andre politiske partier for brud på menneskerettighederne. Håndtasken stod med hønsemund og himmelvendte øjne og kritiserede VK-regeringens udlændingepolitik og kaldte den fremmedfjendsk. Når terrorister bomber, lemlæster og dræber uskyldige mennesker i Europa, så hører vi ingen ting fra håndtasken.
Man må spørge:

Går håndtasken ind for terrorrisme?

Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne mener, at kriminelle indvandrere er en berigelse for Danmark. Disse to partier stod for importen af disse mennesker i 1980´erne og 90´erne. I dag udgør indvandrene knap 10 pct. af den danske befolkning og koster samfundet over 40 milliarder kr. om året. 60-70 pct. af dem er arbejdsløse eller på overførselsindkomst. I flere fængsler udgør indvandrene 60-70 pct. af de indsatte. I visse folkeskoler udgør indvandrene 80-90 pct. af eleverne. I visse boligområder udgør indvandrene 90 pct. af beboerne.
Hver eneste dag man åbner en avis, er der begået et nyt drab. En ny voldtægt. Et nyt knivstikkeri. Indvandrerbander hærger visse bydele. Projektilerne fløjter om ørerne, når man kører igennem Nørrebro i København. Brandfolk skal have politibeskyttelse for at udføre deres arbejde. Alle normale mennesker kender problemerne.
Vi spørger. Hvad har håndtaskepartiet og sosserne tænkt sig at gøre? Det er jo dem, der har skabt problemerne. Så må de vel også kunne løse dem. Vi venter spændt.
Læs mere om denne problematik på flg. websider:

Websites for Radikale politikere mogenscamre.dk dendanskeforening.dk enough.typepad.com siad.dk balder.org islaminfo.dk aarhus-mod-moskeen.dk iszlamterror.blogspot.com zombietime.com

Ældrebyrden
Radikale politikere hader mennesker over 62 år. Håndtasken opfandt derfor et nyt ord for at håne pensionisterne. Det blev til »ældrebyrden«. De radikale fjolse mener altså, at pensionisterne er en byrde for samfundet.
Hændervridende eksperter påstår, at der bliver flere ældre og færre unge i Danmark. Det skulle betyde, at de unge får svært ved at finansere folkepension til de ældre i de kommende år. Derfor er radikale politikere nogle af de varmeste fortalere for afskaffelse af efterløn og folkepension. Men disse planer gælder ikke for politikerne. Det kaldes i folkemunde:

Plattenslageri

I 1997 ejede folk over 60 år knap 60 pct. af den samlede nettoformue i Danmark (penge i bankerne, boligværdi mv.). I 2012 var dette tal steget til 75 pct. (kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Pensionisterne har altså opbygget den formue, som holder hjulene i gang med forbrug, skatter og afgifter. Pensionisterne finanserer Christiansborg. De finanserer Det Radikale Venstre. Og de betaler håndtaskens privilegier, vederlag, efterløn og folkepension.
Vi er vidne til typisk radikal nedladende, hyklerisk tankegang. Politikerne i Det Radikale Venstre lider af et behandlingskrævende had til Danmark. Når de har afskaffet folkepensionen, hvordan skal pengene så bruges? Skal der bygges muslimske templer og anlægges muslimske gravpladser? Skal pengene finansere muslimske terrorister? Skal alle pengene sendes til Muhammedanien? Eller vil de radikale politikere bare stoppe pengene i lommen?


Håndtasken og bankerne
Bankerne lovede, at brugen af Dankortet ville være gratis. Det Radikale Venstre er varme fortalere for, at vi skal betale Dankortgebyr. Umiddelbart virker dette dybt bizart. Hvorfor går et politisk parti ind for, at bankerne skal berige sig på bekostning af borgerne? Forklaringen er enkel. Bankerne har købt Det Radikale Venstre. Læs nedenfor:

Det Radikale Venstre er afhængig af valgkampspenge fra bankerne

Den 23. februar 2005 kunne man læse i Ekstra Bladet, at Det Radikale Venstre modtog 190.000 kr. fra Finansrådet under valgkampen i 2005. Finansrådet er bankernes organisation. Den 26. februar kunne man læse, at partiet desuden modtog 100.000 kr. fra A. P. Møller. Han er største eneaktionær i Den Danske Bank. I august 2008 krakkede Roskilde Bank. Derved tabte håndtasken formentlig et sekscifret beløb på sine bankaktier.

Radikale politikere får pengegaver fra bankerne. Herefter forsøger de samme politikere at indføre Dankortgebyr, så bankerne kan score kassen. Sammenhængen er indlysende for enhver.
En grusom fækal stank breder sig i vore næsebor. Hvorfor lader et politisk parti sig købe af bankerne? Og hvordan bruger de Radikale politikere bankernes pengegaver? Bliver der købt nye carporte? Har de Radikale politikere været på skiferie? Blev der købt nye møbler til den store herskabslejlighed i Store Kongensgade? Er der tale om korruption?
Læs mere om Dankort-skandalen under: Konservative Folkeparti


Rolex-uret
Den 28. oktober 2000 blev håndtasken (daværende økonomiminister i SR-regeringen) hentet i limousine i København. Herefter steg hun op i et privatfly og fløj til det Mærsk-ejede Lindøværft i Odense sammen med Mærsk Mc-Kinney Møller. Formålet var at døbe det nybyggede containerskib »Carsten Mærsk«. For denne lille tjans fik håndtasken et guldur af typen »Rolex Yacht Master« af hr. Møller. Uret havde en værdi på ca. 122.000 kr. Da B.T. afslørede sagen i maj 2009 forklarede håndtasken sig. Jo, jo. Jeg har skam betalt skat af urets værdi. Bla, bla, bla.....
Ifølge Personalestyrelsens regler må en minister ikke modtage gaver for en værdi større end 500 kr. Det er for at undgå korruption. Nu forstår vi bedre, hvorfor håndtasken altid går bankernes ærinde. Det betaler sig.

De fleste politikere kan købes for nogle få tusinde kroner

Radikalt underskud
Håndtasken var økonomiminister i SR-regeringen i perioden 1993-2001. På et tidspunkt blev den interviewet af nogle journalister. Den udtalte, at Danmark havde et »mindre underskud« end visse andre lande. En af journalisterne spurgte derefter om underskuddets art. Var det underskuddet på statens finanser eller underskuddets på handels- og betalingsbalancen? Det vidste håndtasken ikke.
Tjah. Der findes mange slags underskud. Der findes også mentale underskud. Det ved man alt om hos de radikale fjolse.

Hvad er ligheden mellem håndtaskens mund og en hønserøv?

Håndtasken og EU
Radikale Venstre er euforisk begejstret for svindelforetagendet EU. De er fuldstændigt forgabte i dette skatteyderbetalte franske fupnummer. Når håndtasken taler om EU, så skinner dens øjne i religiøs fanatisme. Når den går i seng, så drømmer den sig tilbage til sin storhedstid som økonomiminister i SR-regeringen (1993-2001), hvor den fik lov til at »sidde ved bordet«. Den drømmer om de skatteyderbetalte luksusmiddage, hvor den rødmende sad i nærheden af den franske Solkonge. Den drømmer om de skatteyderbetalte hotelophold med roomservice og dyr rødvin. Håndtasken levede det gode liv på skatteydernes regning.
Den danske folkeafstemning om EU-forfatningstraktaten blev aflyst den 17. juni 2005. Frankrig og Holland stemte nej til traktaten. Håndtasken for rundt som en høne, der ikke kunne finde sin redekasse. Den græd sig i søvn. Den forstod ikke, hvorfor befolkningerne opførte sig så uartigt. Den syntes, at de franske og hollandske befolkninger var dumme og uintelligente.
Den radikale forgabthed i EU og den franske Solkonge overgår ethvert bizart mareridt. Man kan ikke forklare fænomenet med kendte begreber. Er det en sygdom?


Håndtasken undskylder Danmark
Op til folkeafstemningen om EUROEN i år 2000 forsøgte politikerne at skræmme os fra vid og sans. Vi ville ryge lige lukt i helvede, hvis vi stemte nej. Radikale Venstre var en af de varmeste fortalere for denne franske fupvaluta. I sin egenskab af økonomiminister truede håndtasken med fattigdom, større arbejdsløshed og international isolation efter et nej. Som bekendt gik det lige modsat. Danmark har klaret sig bedre end de lande, der tilsluttede sig EUROEN. Naturligvis. Den franske fupvaluta er ikke det stykke papir værd, den er trykt på.
Heldigvis lod vi os ikke narre. Da befolkningen stemte »nej« med et flertal på 53,2 procent den 28. september 2000, græd håndtasken. Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha! Håndtasken græd. Den gik smågrædende og snøftende rundt blandt de andre EU-politikere og undskyldte den danske befolknings opførsel!!!! Det er ikke løgn. På dansk TV så vi håndtasken med tårerne løbende ned ad kinderne. De andre europæiske fæhoveder stod rundt omkring og trøstede.
Man skal være født med pandelampe og en meget stram hjelm for at forstå denne sære radigale adfærd. Det kræver en udvidelse af vores fantasi. Det overstiger vores ydmyge evner. Er der en psykolog eller en psykiater, der kan forklare håndtaskens tankegang?


Håndtasken kørte over for rødt lys
Torsdag den 23. oktober 2008 cyklede håndtasken ind mod Kgs. Nytorv ad Store Kongensgade på sin gamle sorte damecykel. I lyskrydset Dronningens Tværgade - Store Kongensgade kørte hun over for rødt lys kl. 15:40.




Svigermors drøm, udenrigsminister 1993-2000

---

Svigermors drøm og Muhammed
Så kom kvajeturen endelig til den tidligere Radikale udenrigsminister (SR-regeringen 1993-2000). Lad hans talrige gamle kvajenumre og fodnoter være unævnte - for øjeblikket. Dem kommer vi tilbage til.
Den 30. september 2005 offentliggjorde Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed. Det må man ikke ifølge Koranen. December 2005 rejste herboende muslimer og selvbestaltede imamer til mellemøsten og viste falske billeder og spredte løgnhistorier om Danmark. Herefter blev danske ambassader og Dannebrog afbrændt i arabiske lande (læs: ytringsfrihed). Der blev udstedt dødstrusler mod Danmark og de 12 bladtegnere, og danske varer blev boykottet.
Hvad gjorde det Radikale folketingsmedlem »svigermors drøm«? Den 16. februar 2006 holdt han møde med de imamer, der havde fabrikeret løgnhistorierne. Mødet blev refereret i den Saudi-Arabiske avis AL WATAN. Ifølge avisen skulle han have angrebet tonen i dansk udlændingedebat og kritiseret dansk indvandrerpolitik. Han skulle have udtalt:

»at der i de seneste fem år har eksisteret et ondskabsfuldt angreb på muslimerne«.
»at disse forsmædelige tegninger imod islam er et led i dette angreb«.

Svigermors drøm har selvfølgelig ret til at have sin egne holdninger. Man skal bare være opmærksom på, at han forsvarer en lov-religion, der vil afskaffe ytringsfrihed og demokrati. Han taler muslimernes sag og deres krav om at bestemme, hvad der skal skrives i danske aviser. Denne Radikale politiker har nu tilsvinet Danmark i den arabiske verden.

Svigermors drøm

Skattefrie gaver til fars dreng
Svigermors drøm (læs ovenfor) har en søn. Sønnen er folketingsmedlem og finans-, sikkerheds- og forsvarsordfører for Det Radikale Venstre (website).
I efteråret 2005 deltog han i TV3-programmet »DE FANTASTISKE 5«. Det handler om fem bøsser, som »styler« en kendt person. I den anledning modtog han gaver for ialt ca. 50.000 kr. Der er bare et lille problem. Han opgav ikke gaverne til skattevæsnet på selvangivelsen for 2005. Det afslørede Ekstra Bladet den 12. maj 2006.
Den gaveglade politiker forsvarede sig med, at han troede, at gaverne var skattefrie. Ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha! Så har vi også hørt den undskyldning. Det Radikale Venstre har en finansordfører, der tror, at en gave på 50.000 kr. er skattefri. Først efter afsløringen informerede han sin lokale skattemyndighed om gaverne.
Juli 2006 fik han svar fra SKAT. Skattevæsenet afgjorde, at han ikke skal skatteansættes af værdien af gaverne på 50.000 kr. Halløjsa. Javel, ja.

Konklusionen må være: Gaver med en værdi på op til 50.000 kr. er skattefrie. Der gælder selvfølgelig samme regler for befolkningen som for nævnte politiker. Man behøver ikke at oplyse gaveindtægten til SKAT på selvangivelsen. Vi takker for den nye praksis. Dejligt med skattefrihed.


Vraget som næstformand
Den 15. juni 2007 fik Det Radikale Venstre ny partileder. Det blev den sure og fornærmede grønlænder (se ovenfor). I den anledning opstillede fars dreng til posten som næstformand. Men han blev ikke valgt. Han fik kun tre stemmer. De kom fra ham selv, hans far (svigermors drøm) og C. Fischer. Det blev han så sur over, at han forlod gruppemødet i utide.


Fars dreng på skatteyderbetalt bolletur
Den 23-27 maj 2008 rejste fars dreng med fem andre folketingsmedlemmer til Berlin for at deltage i NATO´s parlamentariske forsamling. I flere dage skulle de overvære en lang række møder.
Fars dreng medbragte sin nye kæreste (en kendt TV-vært). Og herefter gik det løs med gåture, shopping, sightseeing og værtshusbesøg på Simon Dach Strasse. »Ham så vi ikke meget til......« - udtalte flere af de andre danske deltagere. I en mail til »SE og HØR« udtalte Valérie Geffroy fra NATO, at »han optræder ingen steder over delegationsmedlemmer, som rent faktisk var til stede ved møderne i Berlin......« Det eneste møde, der blev beæret med den radikale politiker, var middagen hos den danske ambassadør i byen.
Fars dreng tog tilsyneladende på skatteyderbetalt bolleferie i Berlin. Da afsløringen var en realitet i »SE og HØR«, forlangte han et dementi. Det fik han ikke. I stedet klagede han over bladet til Pressenævnet. De afviste klagen i oktober 2008. Naturligvis.


Fars dreng holder op
I slutningen af juni 2009 måtte fars dreng tage konsekvensen af sine mange kvajesager. Han meddelte, at han fratrådte som folketingsmedlem. Den 1. august tiltrådte han som direktør i Foreningen af Danske Interaktive Medier. Det giver en månedsløn på ca. 100.000 kr.
Ifølge reglerne skal Folketingets formand meddele en sådan fratrædelse fra talerstolen. Og det kunne først ske ved førstebehandling af finansloven den 8. september 2009. Derfor fik fars dreng en månedsløn på 53.132 kr. for august måned fra Folketinget - uden at være til stede. Skatteyderne betalte.


Svigermors drøm holder op
Efter folketingsvalget den 15. september 2011 forlod svigermors drøm Folketinget. Det gav et årligt eftervederlag frem til 2013 på 593.000 kr. Herefter hæver han 575.000 kr. årligt i folketings- og ministerpension frem til sin død. Skatteyderne betaler.




Mobil-Lone (website)

---

Mobil-Lone
Råddenskaben vælter frem. Mobil-Lone er gift med Socialdemokraten Uld-i-mund. Han var statsminister i perioden 1993-2001. I sin egenskab af fin statsministerfrue fik mobil-Lone i perioden 1995-2001 stillet en mobiltelefon gratis til rådighed af Statsministeriet. I oktober 2005 afslørede Ekstra Bladet, at mobilregningen for nævnte periode kom op på 113.000 kr. Ægteparret forsvarede sig med, at Statsministeriet tvang dem til at modtage og bruge telefonen!!!!! Den havde vi ikke set komme. Bortforklaringen kan ikke blive mere sindssyg.

Mobil-Lone skylder skatteyderne 113.000 kr.

Mobil-Lone var miljøminister i tre år i VKR-regeringen i perioden 1988-1990. Af denne grund går der godt 10.000 kr. ind på kontoen pr. måned svarende til 120.000 kr. årligt i ministerpension resten af livet. Oven i hendes almindelige folketingsløn på ca. 700.000 kr. årligt.


Statsministerfruen
Den Radigale mobil-Lone er gift med Socialdemokraten Uld-i-mund. Tjah. Vi forstår det heller ikke. Da han blev statsminister i 1993 ville mobil-Lone have sin egen skatteyderbetalte »statsministerfruebil«!! Det er ikke løgn. Hun mente, at det var nødvendigt for transporten mellem boligen på Frederiksberg og den officielle statsministerbolig på Marienborg. Fin og mægtig som en dronning ville hun sidde i en limousine til en mindre formue og vinke ud til undersåtterne. Heldigvis er der enkelte fornuftige folk i Statsministeriet. Lederen af ministersekretariatet forhindrede den absurde plan. Naturligvis. Skatteyderne skal ikke finansere ministerægtefællernes private transport.

Marienborg Slot var ikke fin nok til den fine statsministerfrue. Et helt nyt gårdanlæg blev anlagt. Nye kostbare brosten på gårdspladsen. Renovering af hovedtrappen. 15 store teracotta-krukker med buksbom. Pileflethegn til 700-800 kr. pr. meter. Nye parkeringspladser til fine gæster. Desuden blev masser af møbler skiftet ud med et dyrt arkitekttegnet møblement. Regningen på 3 millioner kr. blev betalt af skatteyderne. Efter ordre fra statsministerparret blev de tre fløje i hovedbygningen desuden renoveret for 9,5 millioner kr. Mobil-Lone blandede sig i selv den mindste detalje. Som en renæssancedronning stod hun og dirigerede slagets gang. Intet var for stort. Intet var for småt. Pengevineri og arrogance for fuld udblæsning.

Dette overstiger vores evner. Vi vil gå på biblioteket og låne en bog om psykologi. Vi vil især interessere os for afsnittet om personlighedsforstyrrelser - herunder narcissisme.


Radikale Venstre går fra forstanden
Den 2. februar 2005 kunne man i TV høre den radigale mobil-Lone foreslå, at sigtede i voldtægtssager skal dømmes skyldige i voldtægt, indtil de selv har bevist deres uskyld. Du læste rigtigt. Tilsvarende kunne man påstå, at de radikale politikere er en flok psykisk syge voldspsykopater, indtil de selv har bevist det modsatte.
Mobil-Lone går altså ind for omvendt bevisbyrde. Man er skyldig, indtil man selv har bevist sin uskyld. Det middelalderlige forslag er totalt skørt. Det ville være et brud på civiliseret retspraksis og medføre stribevis af justitsmord. I civiliserede lande er man uskyldig, indtil anklagemyndigheden har bevist skylden. Sådan foregår tingene i et retssamfund.
Endnu engang fik vi bevis for, at radikale politikere er en flok forvirrede amatører. Hver eneste gang de åbner munden, går det galt. De praler af at have mange veluddannede mennesker blandt deres vælgere. Det afspejler sig bestemt ikke i folketingsgruppen. Hvordan kunne en ellers erfaren politiker komme med sådan en brøler i valgkampen op til folketingsvalget den 8. februar 2005? Nåeh, jo - hun er gift med Uld i mund fra Socialdemokratiet. Så forstår vi. Der bliver ikke brugt meget tid på lagengymnastik i det ægteskab. Derfor hamrer bizarre seksuelle fantasier vedvarende rundt i hovedet på mobil-Lone. Læs mere nedenfor.


Mobil-Lone vil forbyde købesex
De radigale seksuelle feberfantasier fortsætter. Mobil-Lone vil forbyde prostitution i Danmark. På et tidspunkt ville hun starte en annoncekampagne, der skulle fortælle mænd, at det er forkert at købe sex. I den forbindelse ville hun lige have 4 millioner kr. af statskassen.
Videns- of Formidlingscentret for Socialt udsatte har beregnet, at 14 pct. af alle mænd køber sex. 92 pct. af kunderne skulle være gifte mænd. Tallene er selvfølgelig forkerte. 94 pct. af alle mænd har købt sex - på et eller andet tidspunkt.

Det er med prostitution som med skøre politikere - det hører aldrig op. Mobil-Lone er gift med Uld-i-mund (A). Derfor får hun aldrig noget af det frække. Så skal andre heller ikke lege grisebasser. Sex skal derfor forbydes. I øvrigt kan vi oplyse mobil-Lone om, at alle mænd betaler deres koner og kærester for sex. Nye gardiner, opvaskemaskiner, sofaer, kjoler og tasker. Det er betaling for sex og således prostitution i parforholdet. Når far får god sex, så falder der noget ekstra godt af til mor på shoppingsturen. Så enkelt er det.

Efter et mangeårigt ægteskab med fedtmulen Uld-i-mund har mobil-Lone fået stodderangst og sexforskrækkelse. En ganske kedelig tilstand, som vi gerne medvirker til at afhjælpe. Hvis hun vil have en god tur i høet, så skal hun skrive til os. Vi skal nok klare den sag. Ganske gratis. Det vil spare skatteyderne for 4 millioner kr.

I øvrigt var der pr. 2010 ialt 5.521 aktive prostituerede i Danmark. Af disse arbejdede 3.317 på en sexklinik og 1.141 på gaden. Ca. 2.500 var udlændinge. Af disse kom 1.000 fra Øst- og Centraleuropa, 900 fra Asien og 300 fra Afrika. Der var ca. 500 bordeller (kilde: Servicestyrelsen).

Ægteparret med skatteyderbetalt pension på en million kr. årligt

Fuprejserne
I 2006 deltog mobil-Lone i 13 udvalgsrejser. Det kostede skatteyderne 154.000 kr. Derved kom den radikale politiker ind på en suveræn førsteplads. Til sammenligning rejste en politiker fra Enhedslisten for kun 800 kr. i samme periode. Ialt 124 folketingsmedlemmer deltog i gennemsnit på tre rejser ud af 73 udvalgsrejser i 2006. Det afslørede Ekstra Bladet den 7. april 2007.
Rejserne gik til eksempelvis Afghanistan, Mexico, USA, Finland, Belgien og Tyskland. Da avisen spurgte, hvilket udbytte hun havde fået af rejserne, kunne hun ikke svare specifikt. »Det er jo alt sammen noget, du bruger i det daglige arbejde« - udtalte hun.
Ja. Det er alt sammen noget forbandet svineri med skatteydernes penge. Mobil-Lone rejste så meget i 2006, at hun stort set aldrig passede sit højtlønnede arbejde i Folketinget. Læs mere om fuprejserne under: Fuprejser


Rolex-uret
I 1997 mødte mobil-Lone op på det Mærsk-ejede Lindøværft i Odense sammen med sin mand - statsminister uld-i-mund (A). På det tidspunkt var hun medlem af EU-parlamentet. Hun døbte herefter et nybygget Mærskejet containerskib. For den lille tjans fik hun et guldur af typen »Rolex Yacht Master« af hr. Møller. Uret har en værdi på ca. 122.000 kr.
Sagen blev afsløret at B.T. i maj 2009. Mobil-Lone bedyrede, at hun skam havde betalt skat af gaven. Partilederen - Håndtasken - fik et lignende guldur fot at døbe et Mærsk-skib i år 2000 (læs ovenfor).
Det Radikale Venstre går altid bankernes ærinde. Sammenhængen er klar for enhver.


Mobil-Lone på pension
Efter folketingsvalget den 15. september 2011 forlod mobil-Lone Folketinget. Det gav hende i alt fire millioner kr. i eftervederlag og pension i perioden 2012-2014. Herefter hæver hun skatteyderbetalt folketings-, minister- og EU-pension på i alt 438.000 kr. årligt frem til sin død.




Tykke-Klaus fra Bornholm (website)

---

Tykke-Klaus
I 1963 kom tykke-Klaus til verden på Bornholm. I 1992 blev han skuespiller. Den 1. januar 2002 blev han af en eller anden bizar grund valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation. Det førte til et job som teknik- og miljøborgmester i perioden 2005-2009 og beskæftigelses- og integrationsborgmester i perioden 2009-2010.
Den 29. november 2010 blev en festdag i København. Da meddelte tykke-Klaus, at han pr. 1. januar 2011 havde fået et nyt job som leder af det danske kulturinstitut i Bruxelles i Belgien. Jobbet havde han fundet ved at surfe tilfældigt på internettet. Nu skulle han formidle dansk kultur over for Belgien, Holland og Luxembourg. Med andre ord - han skulle intet lave. I december 2010 forærede han medarbejderne i forvaltningen en julegave. De fik hver en skatteyderbetalt opvaskebørste produceret af »Blindes Arbejde«. Mange af børsterne blev leveret tilbage, da han lod sig hylde ved en afskedsreception på rådhuset den 17. december 2010. Efterfølgende fik han 455.000 kr. i eftervederlag ifølge reglerne efter fem år som borgmester.
Efter en perlerække af mærkelige kvajesager som lokalpolitiker måtte Tykke-Klaus endelig erkende, at evnerne ikke stod mål med ambitionerne. Den gik ikke i Danmark. Det bizarre skuespil blev gennemskuet. Nu måtte han tage sit snavsetøj med til Bruxelles. Det fik han ellers vasket på skatteydernes regning på Københavns Rådhus. I april 2013 meldte han sig ud af partiet. Naturligvis. Læs om alle kvajesagerne nedenfor.


Den beskidte vagina
En medarbejder i forvaltningen i Københavns Kommune skrev den 8. juni 2005 et læserbrev i Politiken om en kommunalpolitiker fra Det Radikale Venstre. Denne politiker ville gerne være overborgmester i København. I sin egenskab af skuespiller medvirkede han desuden i TV-serien »Langt fra Las Vegas«. På TV kunne man se ham rende rundt og råbe:

»Gå ud og vask din beskidte vagina«

Den Radikale politiker blev fornærmet over, at læserbrevet omtalte denne sætning. Han skrev derfor en e-mail til læserbrevsskribentens chef i kommunen, for at advare ham om denne medarbejder med et »lemfældigt forhold til sandheden«. Efterfølgende skrev han en mail i en truende tone til medarbejderen. Denne følte sig truet på sin karriere og sit levebrød. Sagen havnede i TV.
Den 16. august 2005 hørte vi den Radikale politiker forsvare sin handling på TV. Dagen efter var han igen på TV og undskylde det hele. Han lovede, at det forhåbentlig aldrig vil ske igen.
Vi har sagt det før - og vi siger det igen. Politikerne fra Det Radikale Venstre er en flok forvirrede inkompetente amatører. Det kan kun gå galt. Tykke-Klaus´s politiske kollegaer rådede ham til at give en undskyldning i omtalte sag. Vi tror ikke, at han selv forstod hvorfor. Hvis sagen ikke var blevet offentliggjort på TV, så var den kommunale medarbejder bare blevet trynet.
Tykke-Klaus ligner en overvægtig skaldet kæmpebaby med Harry Potter-briller. Han bliver bare større og større. Gør os alle en tjeneste. Gå tilbage på TV og spil klovn.


Tykke-Klaus blev borgmester
Efter kommunalvalget den 15. november 2005 fik København en teknik- og miljøborgmester, der render rundt på TV og råber: »Gå ud og vask din beskidte vagina«. Op til kommunalvalget fik han tre lyse ideer. Han foreslog, at muslimer skal have SU (Statens Uddannelsesstøtte), hvis de vil til Danmark og læse til imam!!!!!! Han forlangte flere buske i Københavns bøsseparker. Desuden ville han forbyde købesex blandt de 50.000 kommunalt ansatte i København. Vi lader det lige stå et øjeblik.......
Vi synes, at tykke-Klaus skal gå foran med et godt eksempel. Hold nu op med at luske rundt i buskene i H. C. Ørstedsparken.


Stigende afgifter
Taksterne for renovation er steget med ca. 100 pct. over de sidste fem år i Københavns Kommune. Pr. 1. januar 2006 planlægger kommunen og Københavns Energi at forhøje priserne for vand, afløb, varme, gas og el. Prisstigningerne bliver formentlig 10-20 pct. Jaså.
Tykke-Klaus fra Det Radikale Venstre tiltrådte som teknik- og miljøborgmester den 1. januar 2006. På samme tidspunkt steg afgifterne i hans resortområde. Den nye borgmester startede med at kvaje sig fra første dag. Han ved ikke, at der er afgifts- og skattestop i Danmark. Er der ikke nogen, der kan tage den nye borgmester på knæet og fortælle ham lidt om politik. Er han ude at plante buske i en eller anden park?


Tykke-Klaus og gadens helte
I den indre by i København bliver der hver dag året rundt fjernet ca. 20 tons affald. December 2005 foreslog den nye teknik- og miljøborgmester, at man opretter et gadefejerkorps under betegnelsen »Gadens Helte«. Korpset skal bestå af arbejdsløse indvandrere under aktivering.
I april 2007 blev rengøringskorpset tilsyneladende en realitet. »Gadens Helte« bliver iklædt veste med påskriften »Det er en kunst at holde byen ren«. Ialt 25 »helte« vil blive indsat til rengøring under store arrangementer og begivenheder på større steder. Frem til år 2009 er der i budgettet afsat ca. 90 millioner kr. til rengøring af København.
Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Det her skal nok blive sjovt. Indvandrerne vil ikke feje gade. Det har de folk til. De vil køre i BMW og arbejde sort. Vi venter spændt på den næste kvajesag.


Bøssernes by
Maj 2006 kom tykke-Klaus med et nyt kvajeforslag. København skal markedsføres som europæisk bøsse-hovedstad. I samme periode fremsattes forslag om genåbning af 10 af byens mest uhumske og ildelugtende offentlige toiletter. De svinske lokummer stinker af gammelt pis på 100 meters afstand.
Bøsse-hovedstad og genåbning af gamle urinaler. Hvad går teknikborgmesterens plan ud på? Hvad skal der foregå i de skumle gamle lokummer?

Jeg har haft 110 forskellige......!!

København er en losseplads
Det måtte jo ske. Efter at den Radikale teknik- og miljøborgmester overtog jobbet i november 2005, er København blevet en veritabel losseplads. Beskidte pizzabakker, ispapir, plastickrus og aviser flyder i et tommetykt lag rundt i gaderne. I Nyhavn kan man knapt nok komme frem for ildelugtende skrald. Rotterne piler i flokkevis rundt langs husmurene om natten. I TV2 søndag den 30. juli 2006 blev adskillige turister interviewet om svineriet. De gav samstemmende og undskyldende udtryk for skuffelse og væmmelse over København. Mange turister har klaget til »Wonderful Copenhagen« over svineriet.
Den ansvarlige teknikborgmester tykke-Klaus (alias »den talende skraldespand«) er ligeglad. Ifølge Ekstra Bladet den 31. juli 2006 skulle han have udtalt:

Folk er nogle uopdragne svin

(PS: Borgmesteren har ret. Hvem er årsagen til svineriet i gaderne? Det er møgsvinene.)


Operaen og løgnen
I oktober måned 2006 blev der afholdt et møde på Københavns Rådhus. Mødedeltagerne var teknik- og miljøborgmester tykke-Klaus (R), Hoteldronningen (overborgmesteren)(A) og pengefonden Realdania. Fonden tilbød København kvit og frit 525 millioner kr. til en gangbro fra Kvæsthuskajen over havneløbet til Operaen på Holmen. Desuden skulle nogle af pengene bruges til et underjordisk parkeringsanlæg i Kvæsthusområdet samt en lille park. På denne måde ville man kunne komme fra centrum af byen til Operaen på få minutter. Problemet med de vanskelige adgangsforhold til stedet ville være løst.

Overborgmesteren (A) førte ordet på sin sædvanlige selvsikre og nedladende facon. Tykke-Klaus sad genert med hovedet og Harry Potter-brillerne nede mellem skuldrene. Med store forskrækkede øjne fulgte han samtalen. Men han sagde ingenting. Det havde han ikke fået lov til. Desuden turde han ikke. Overborgmesteren afviste fondens pengegave til over en halv milliard. Hun ville have færgefart over havnen til Operaen. Realdania sagde farvel. Sagen var afsluttet. Borgerrepræsentationen havde ikke været indblandet på demokratisk vis. Politiske kolleger var ikke blevet informeret. Alt var foregået i hemmelighed.

På et møde i teknik- og miljøudvalget i starten af november 2006 blev tykke-Klaus spurgt, om der havde været et gavetilbud om en gangbro til Operaen. Det benægtede han. Og dermed løj han første gang. Flere oppositionspolitikere var efterfølgende fremme på TV og kommentere løgnen. Og tykke-Klaus blev interviewet i TV-avisen den 15. november. Han nægtede at være blevet spurgt direkte om fondens gave. Og han nægtede at have løjet. Dermed løj han tilsyneladende for anden og tredje gang.

Oppositionen har mistet tilliden til tykke-Klaus. De mener, at han har et lemfældigt forhold til sandheden. Medlemmerne i teknik- og miljøudvalget vil nu forlange alle papirer på bordet i fremtidige sagsgange. Man stoler ikke længere på den Radikale borgmester. Når han kan lyve om 525 millioner kroner, så kan han også lyve om andre ting. Som konsekvens vil sagsbehandlingen i mange tilfælde blive forlænget. Det har man beklaget. Men sådan må det være.

Tjah. Det måtte gå galt. Overborgmesteren (A) har taget tykke-Klaus under sine skørter. Hun kører ham rundt som en stor overvægtig sprællemand. Hun klapper ham som en artig skødehund, når han snakker hende efter munden. Han laller inkompetent rundt med sine store Harry Potter-briller og fægter med armene. I virkeligheden har han ikke en kæft forstand på tingene. Det er ynkeligt absurd teater. Vi glæder os til at beskrive hans næste kvajesag. Der kommer flere. Mange flere.


Teknik- og bøsseborgmester
Teknik- og miljøborgmesteren i København har nu gjort sin homoseksualitet til et offentligt anliggende. I portrætbogen »Toastmasteren«, som udkom i november 2006, fortæller han om sit promiskuøse bøsseliv. I aldersperioden 15-32 år førte han sirligt en scorebog over sine seksuelle homofile erobringer. Ialt 110 forskellige mandlige sexpartnere skulle være beskrevet med navn, adresse og særlige kendetegn. Desuden fik de point på skalaen 1-5. De fleste skulle være scoret i H.C. Ørstedsparken og på Diskotek PAN. Desuden beskrives en tårevædet barndom med tre lesbiske søstre og en mandehadende mor. Disse barndommens traumer skulle være årsagen til hans homoseksualitet (kilde: Ekstra Bladet).
Okay. Vi har intet imod homoseksualitet. Og vi har intet imod homoseksuelle politikere. Men hvorfor skal deres pikslikning og røvpuling gøres til et glansnummer? Hvorfor skal vi evig og altid høre om hvinende bøsser, der springer ud af skabene? Det er totalt sygt.
I øvrigt kunne vi godt tænke os at vide, om borgmesteren - buskenes herre - er »mand« eller »dame«. Og hvilke planer har han for H.C. Ørstedsparken. Skal der plantes flere buske? Eller bygges billige bøsseboliger? Desuden må vi foreslå, at han bliver testet for HIV-smitte!


Ægtemanden
Den homoseksuelle teknik- og miljøborgmester i København er gift med en mandlig landskabsarkitekt. Januar 2007 blev det afsløret, at borgmesterens egen forvaltning var i gang med at ansætte borgmesterens mand. Han skulle fungere som konsulent i et workshop-projekt til en aflønning på 50.000-100.000 kr.
Borgerrepræsentationens Radikale og Socialdemokratiske politikere forsvarede ansættelsen i DR-TV den 22. januar 2007. Men den underlige ansættelse havnede i byrådssalen på foranledning af Dansk Folkeparti. Om aftenen den 25. januar 2007 besluttede Borgerrepræsentationen, at ansættelsen var i orden.
Det bliver bare ved med tykke-Klaus´s kvajeri. Han sammenblander nu sin homoseksualitet med sit politiske arbejde. Det er helt ude i hampen. Hvorfor smider man ikke denne katastrofe på porten? Giv ham et job som toiletvagt i H.C. Ørstedsparken.


Kaos i Teknik- og Miljøudvalget
Der opstod store problemer i Teknik- og Miljøudvalget på Københavns Rådhus efter at tykke-Klaus blev borgmester. Det skrev Politiken.dk den 12. februar 2007. Stemningen og arbejdsmiljøet blev ødelagt. Samarbejdet fungerede ikke mere. Avisen forsøgte at få en kommentar fra den Radikale politiker. Men han var på ferie.
En DF-politiker fra udvalget udtalte:

»Jeg har siddet i Borgerrepræsentationen i 20 år, og jeg har aldrig oplevet så dårlig en stemning i et udvalg, som den, der nu er i Teknik- og Miljøudvalget. Det er borgmesteren, der ikke kan styre møderne. Han bliver sur over, at folk stiller spørgsmål. Han bliver decideret arrig og snerrer af folk. Og det smitter altså«.

Selvfølgelig kan borgmesteren ikke styre tingene. Han er skuespiller og vant til at springe rundt på en andenrangsscene og spille klovn.


Danmarks dyreste borgmester
Et borgmesterjob på Københavns Rådhus giver en årsløn på ca. 800.000 kr. Men det er ikke nok til tykke-Klaus. I perioden 1. januar 2006 - juni 2007 brugte han ca. 1.3 million kr. i repræsentationsudgifter. Eksempelvis indkøbte han en borgmesterbil af mærket »SAAB 9-5 Sport Sedan Bio Power« til 833.000 kr. Ialt 42.000 kr. blev brugt på specialdesignede takkekort. En personlig coach blev belønnet med 15.000 kr. Udgifter til blomster beløb sig til 6.000 kr. Og Bovlams sminke kostede 1.500 kr.
Til sammenligning brugte overborgmesteren (A) på samme rådhus kun 245.000 kr. i nævnte periode. Borgmesteren i Århus brugte ca. 300.000 kr. Dermed er han Danmarks dyreste borgmester. Han holder tilsyneladende en gigantisk fest på skatteydernes regning. Og det ses. Han bliver tykkere og tykkere. Flere byrådspolitikere har nu udbedt sig en forklaring på det store beløb.

I begyndelsen af sin embedsperiode i november 2005 på Københavns Rådhus trampede tykke-Klaus, alias ædedolken, rundt som en overfodret elefant i en glasbutik. I juni 2007 fandt revisionen ud af, at han fuldstændig ustyrligt havde indtaget luksusmiddage på diverse restauranter til kuvertpriser på over 1.500 kr. Regningerne blev sendt videre til skatteyderne. »Jeg kendte ikke de uskrevne regler......« - udtalte han løgnagtigt efter afsløringen. Desuden påstod han, at mange af de andre byrådspolitikere i virkeligheden har et lige så stort forbrug. De skjuler bare udgifterne.
For at undgå en sag om misbrug af offentlige midler tilbagebetalte han foreløbig ca. 11.000 kr. af egen lomme (kilde: Ekstra Bladet).


Borgmesterbilerne
Tykke-Klaus elsker skatteyderbetalt luksus. I 2006 købte han således en borgmesterbil af typen »SAAB 9-5 Sport Sedan Bio Power«. Bilen kunne køre på rapsolie. Så ikke et øje var tørt. Men herefter opstod problemerne. Rapsolien kunne ikke skaffes i Danmark. I marts 2008 blev den nye bil derfor solgt for 355.000 kr.
En ny borgmesterbil til 463.446 kr. blev købt. En »Toyota Prius Hybrid« til benzin og el. Du betaler.


Bøsseborgmesteren på skatteyderbetalt cykeltur
Det er blevet populært blandt danske politikere at cykle rundt i Frankrig under det årlige Tour de France i juli måned. Lalleglade vælter de rundt i fuld cykeluniform. Pressen er til stede for at få billeder og interviews om ligegyldige ting. Derved gør politikerne reklame for sig selv. Et sådant arrangement er helt igennem en privat fornøjelse. Det skal derfor betales af egen lomme. Naturligvis.
I juli 2009 havde et dansk sodavandsfirma arrangeret en sådan cykeltur til Paris. Det kostede 10.000 kr. at deltage. Overskuddet blev givet videre til Børnecancerfonden. Flere folketingspolitikere deltog. Og de betalte selvfølgelig udgifterne af egen lomme.
Teknik- og miljøborgmesteren fra København - tykke-Klaus - deltog også. Og han inviterede endda to embedsmænd med på turen. Den ene af disse brugte anledningen som privat ferie. Den anden afviklede angiveligt noget »flekstid«. Tykke-Klaus købte også to sponsorater til 40.000 kr. hos sodavandsfirmaet. Og skatteyderne kom til at betale udgifterne på ialt 70.000 kr. Efterfølgende blev tykke-Klaus og en forvaltningsdirektør interviewet om sagen. Og de syntes, at det var helt i orden, at skatteyderne betalte for deres private fornøjelser. Argumentet lød, at de udbredte kendskabet til København som en »cykel-by«. Det er ikke løgn.
Da en konservativ byrådspolitiker truede med at lade kommunens ombudsmand undersøge sagen, tilbagebetalte tykke-Klaus omgående 10.000 kr. til kommunekassen. De to embedsmænd forholdt sig tavse.
Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Denne ynkelige politiske platugle. Hvorfor holder han sig ikke til »buskene« i H.C. Ørstedsparken? Det er det eneste, han kan finde ud af.


Tykke-Klaus ansatte sin mand
I sin tid som teknik- og miljøborgmester i perioden 2006-2009 ansatte tykke-Klaus sin mand, som er landskabsarkitekt, til flere opgaver i kommunalt regi svarende til en udgift for skatteyderne på 337.123 kr. (kilde: MetroXpress). Da sagen blev afsløret i juli 2010, forsvarede han sig med at have forladt lokalet, da beslutningen skulle tages. Men den går ikke ifølge flere forvaltningseksperter. Ifølge forvaltningsloven må man som chef ikke lade sine underordnede ansætte sine pårørende. Men det vidste tykke-Klaus ikke. Naturligvis gjorde han ikke det.


Rod i forvaltningens økonomi
I juli 2009 fremkom en rapport om Københavns bygge- og teknikforvaltnings økonomi lavet af revisionsfirmaet Deloitte. Man »konstaterede alvorgelige problemer i økonomiadministrationen i borgmesterens forvaltning.....«. Tingene sejlede. Der var ikke styr på bilagene. Regninger var ikke blevet betalt. Regnskabsrodet havde stået på i hele borgmesterens funktionstid. Efterfølgende måtte overborgmesteren på TV love, at der nu skulle ryddes op.
I 2008 var borgmesterens regninger på det kommunale kredit- og benzinkort gennemgående blevet betalt for sent. Det medførte, at man måtte betale adskillige rykkergebyrer og strafrenter. Nogle Statoil-regninger blev eksempelvis betalt syv måneder for sent. I perioden januar-juni 2009 måtte forvaltningen betale 245.000 kr. i gebyrer for regninger, som blev betalt for sent. I juli 2009 lå der 980 ubetalte regninger for ialt 25 millioner kr. Udstedte P-afgifter helt tilbage fra 1999 svarende til et beløb på 109 millioner kr. var aldrig blevet inddrevet.
I april 2010 fik Miljøforvaltningen en ny alvorgelig påtale af revisionsfirmaet Deloitte for elendig økonomistyring. Det viste sig, at man over flere år havde brugt 100 millioner kr. på konsulentbistand for at rydde op i rodet. Uden at det fik nogen synderlig effekt. Ca. 40 pct. af alle bilag var ikke blevet bogført korrekt. Man havde ikke levet op til kasse- og regnskabsregulativet.
Selvfølgelig opstod der kaos i forvaltningen, da tykke-Klaus blev bygge- og teknikborgmester. Hvem havde regnet med andet?


Tykke-Klaus samarbejder med Dansk Folkeparti
Under valgkampen i København op til kommunalvalget den 17. november 2009 garanterede bygge- og teknikborgmester tykke-Klaus, at man under ingen omstændigheder ville samarbejde med Dansk Folkeparti. De skulle holdes udenfor inflydelse. Det var det vigtigste valgløfte.
På valgnatten gik det op for de Radikale, at de havde mistet vælgertilslutning. Dermed stod de til at miste posten som bygge- og teknikborgmester. Dansk Folkeparti fik fire mandater i Borgerrepræsentationen. Derfor stod valget mellem en borgmesterpost til DF eller Konservative. Og så gik der panik i tykke-Klaus. I al hemmelighed luskede han ud af mødeværelset. Pludselig stod han i døren hos Dansk Folkeparti. Og så lavede han en aftale med dem om, at han kunne beholde sit borgmesterjob mod at give dem inflydelse i en masse udvalg. De Konservative mistede deres borgmesterpost. Og tykke-Klaus kunne beholde sin fede borgmesterløn på ca. 700.000 kr. årligt. En af de Radikale politikere forlod rådhuset i vrede.


TDC betalte fodboldbilletter
Den 18. februar 2010 var beskæftigelses- og integrationsborgmester tykke-Klaus i Parken og se fodboldkampen mellem F.C.København og Olympique Marseilles. Der blev drukket fadøl og spist en god middag.
I maj 2010 afslørede B.T., at TDC via en chef i afdelingen for »public affairs« havde betalt billetten, fadøllene og middagen. TDC-chefen er en personlig bekendt af tykke-Klaus. Denne var ikke at træffe for en kommentar. En pressechef kunne dog oplyse, at borgmesteren »syntes, at det var fedt...... det havde han det godt med......!!«
Vi henviser til straffelovens bestemmelser om bestikkelse: Korruption


Tykke-Klaus i betalt dobbeltrolle
Ved kommunalvalget den 17. november 2009 blev tykke-Klaus beskæftigelses- og integrationsborgmester. Men efterfølgende blev han ved med at føre sig frem i miljøpolitiske emner i udlandet. Det afslørede B.T. den 13. juli 2010 efter aktindsigt i rejsebilagene. Og hvorfor skulle manden nu gøre det? Fordi det gav en masse gratis rejser til eksotiske destinationer. Læs nedenfor.

I perioden 2005-2010 rejste han i alt 48 gange til udlandet med alle udgifter betalt af enten Københavns Kommune eller arrangøren. Turene gik til eksempelvis Island, Japan, Spanien, Cannes i Frankrig, Norge, Tyskland og England. Regningen til skatteyderne for denne rejseiver lyder på ca. 250.000 kr.

Tykke-Klaus førte sig frem i udlandet på en anden borgmesters politiske område. Han modtog gaver fra udenlandske givere. Ifølge B.T. syntes han, at det var helt i orden. Han havde fået lov af »direktionen«. Den rigtige miljøborgmester fra SF havde ingen kommentarer (han turde nok ikke!!).

Nu kan det ikke blive mere sindssygt

Svindel med aktivering
Efter nogle måneder som beskæftigelsesborgmester gik det naturligvis galt igen for tykke-Klaus. I oktober 2010 blev det afsløret, at man havde svindlet med aktiveringstilbuddet til de arbejdsløse. Ifølge loven skal en arbejdsløs tilbydes undervisning, hjælp til jobsøgning eller jobpraktik i mindst 25 timer pr. uge før kommunen kan få godtgjort 65 pct. af udgifterne fra staten. Men man havde kun tilbudt 1,5 time ugentlig - og alligevel gjort krav på og hævet pengene. På den måde skulle man have svindlet sig til et trecifret millionbeløb.




Kvaje Bay, udviklingsminister 2000-2001

---

Alverdens fattige mennesker skal forsørges i Danmark

Kvaje-Bay
Den blonde fiskerdatter fra Tejn på Bornholm var i de første 20 år af sit liv aldrig uden for øen. Herefter flyttede hun til København og begyndte at læse ling. merc. i spansk og engelsk. Desuden meldte hun sig ind i Det Radikale Venstre.
Studierne blev delvist finanseret med et job som studentermedhjælper hos den Radikale Bernhard Baunsgaard. Et lignende job fik hun herefter hos Håndtasken i perioden 1987-1992. I 1994 rejste hun til Bruxelles og blev assistent for Mobil-Lone i EU-parlamentet. Studiet som linc. merc. blev aldrig fuldført.

I december 2000 blev hun pludelig forfremmet fra ministersekretær til udviklingsminister for Det Radikale Venstre i SR-regeringen (1998-2001). Så opstod det første problem. Hun smykkede sig med en falsk akademisk titel. I sit CV på sit website betegnede hun sig som »ling. merc«. Men dette sprogstudium havde hun aldrig færdiggjort. Hun løj sig til en titel.

Efter et par måneder gik det naturligvis galt igen. Den nye minister foreslog, at hele verdens befolkning skulle have et retskrav på at blive forsørget i Danmark, hvis de levede under fattigdomsgrænsen i deres hjemland. Det ville formentlig betyde, at 700-800 millioner mennesker skulle forsørges af 1 million danske skatteydere. På TV så vi ministeren forelægge det vanvittige forslag med store uskyldige øjne. Ekstra Bladet gav hende øgenavnet kvaje-Bay. Forslaget medførte øjeblikkeligt en veritabel medie-storm. Efterfølgende måtte hun stå skoleret i Folketinget og undskylde sin naivitet. Ingen af de andre Radikale politikere kom hende til hjælp. Alle dukkede sig. Alle gemte sig. Naturligvis. Vi tvivler på, at kvaje-Bay selv forstod, hvad der foregik.

Efter udnævnelsen til minister købte hun sammen med sin mand et treetagers hus med en stor grund i Tisvilde i Nordsjælland. Straks herefter indhegnede ægteparret hele ejendommen med et to meter højt jernbeslået skæmmende plankeværk. En handling, som undrede mange. Ministeren ville have alverdens fattige mennesker til Danmark. Men hun indhegnede selv sin ejendom, som var det en rockerborg.

Da SR-regeringen tabte valget i november 2001, blev kvaje-Bay rådgiver for FN´s flygtninge-højkommissariat i Geneve (UNHCR). Herefter hørte vi ikke mere til fænomenet.

UPS. Vi sad og så DR2-udsendelsen Temalørdag den 11. juni 2005. Frem på skærmen kom kvaje-Bay. Direkte adspurgt mente hun stadig, at alle verdens fattigdomsflygtninge skal forsørges i Danmark. Hun ville ikke sige nej, hvis nogen tilbyder hende et job i dansk politik. Milde Moses. Her gik vi og troede, at Danmark var i sikkerhed.

UPS. I TV2-Lorry den 25. februar 2007 dukkede kvaje-Bay igen op på TV-skærmen. Hun fortalte, at hun sidder i redaktionsledelsen på dagbladet Politiken. Desuden vil hun ikke nødvendigvis afvise et tilbud om et ministerjob. Himmel og hav. Holger Danske rører på sig under Kronborg. Danmark er i fare.

HOVSA. Den 1. august 2013 tiltrådte kvaje-Bay et job som FN-repræsentant for »Save the Children« og direktør for organisationens kontor i Geneve i Schweitz. Alle europæere gik i dækning.




Radikalt tyveri

---

Den Sociale Pensionsfond
Enhver kriminalitet blegner i forhold til politikernes tyveri fra Den Sociale Pensionsfond. I perioden 1968-1971 dannede Det Radikale Venstre regering med Det Konservative Folkeparti og Venstre. De Radikale havde statsministerposten. I 1970 lavede disse tre partier loven om Den Sociale Pensionsfond. Det var en tillægspension for folke, enke- og invalidepensionister. Folk indbetalte 1-2 pct. af deres årsindkomst til staten. De indbetalte midler skulle efter planen danne en pengetank, som kunne supplere pensionen og forsøde livet for pensionisterne. Pengene skulle komme til udbetaling i årene 1975, 1981 og 1985.
Men pensionisterne fik aldrig deres penge. Politikerne stjal dem. De begyndte uden lovhjemmel at bruge renterne af pensionisternes penge til det almindelige statslige driftsbudget. I 1998 lavede man en ny lov, der gav politikerne hjemmel til også at bruge af selve fonden. Den udgør i dag ca. 153 milliarder kr.
Vi har været vidne til et politisk tyveri og et gigantisk fupnummer i milliardklassen. Man lovede en befolkningsgruppe en tillægspension, og tvang dem til at indbetale deres penge. Herefter stjal man pengene. En gruppe mennesker fik fri proces til at føre retssag mod politikerne. Det kunne de have sparet sig. Domstolene dømmer aldrig mod det politiske system. I juni måned 2004 afgjorde Østre Landsret, at politikerne har ret til at konfiskere pensionisternes penge. Uhyggeligt. Løgn og bedrag bliver lovliggjort af en domstol.
Vi har svært ved at finde ord for vores foragt. Politikerne kan være glade for, at de bor i et land, hvor folk finder sig i at blive fuppet.





Et lille eventyr

---

Banker køber Radikale Venstre
En kold decemberaften havde fem fine herrer sat hinanden stævne i en lille hyggelig lejlighed i den indre by. Udenfor hylede den kolde vind. Sneen satte sig på de små ruder. Indenfor i den gode varme sad de fem velklædte mænd og nød den lune ret. De kendte hinanden. Stemningen var munter og afslappet. Rødvinen var dyr og god. Der skulle lægges en plan.
Aftenen skred frem og snevejret tog til. Vinduerne duggede. Flere havde løsnet slipset og nød en cognac. Et par gode cigarer blev røget. De fem mænd talte venligt med dæmpede stemmer til hinanden. De var blevet enige. Forretningerne skulle sikres. Et politisk parti skulle købes. Ikke et stort parti. Ikke et lille parti. Men et parti af passende størrelse, der kunne tale og forsvare bankernes sag.
Det var blevet sent. Det stormende snevejr lavede hvirvler i den tomme gade. De fem mænd nød en whisky og talte om andre ting. Gode ting. Dyre ting. Efter en lille stund trykkede de hånd og sagde farvel. Fem mørkeblå biler kørte diskret gennem snedriverne i den kolde natsorte gade. Lyset i den lille lejlighed blev slukket.
Et tykt hvidt tæppe indhyllede landet. Alt var tyst, og alle mennesker sov. I Dronningens by var en forlovelse blevet til. Dæmonerne festede i den kolde sorte nat.




Kvajesager

---

Ulønnet arbejdskraft
I maj 2013 søgte den radikale forsvarsordfører en medarbejder til sit kontor på Christiansborg til 15 timer pr. uge - uden løn. Og uden mulighed for at kunne meritere opholdet til et uddannelsesforløb. »At booste mit arbejde som folketingspolitiker og debattør. Det vil sige at gøre alt det, som jeg selv gør i dag, men som jeg godt kunne bruge et par ekstra øjne og hænder til.....« - skrev hun i det mærkværdige »jobopslag« på Facebook.
En masse mennesker kritiserede opslaget. Skulle hun nu have en slavelignende medarbejder til at varte sig op ganske gratis? Så havnede sagen i medierne. »En spejderleder får da heller ikke løn.....!!« - proklamerede hun herefter arrogant. »Det er helt fint.....« - udtalte en anden forvirret radikal politiker. Det er ikke løgn.
Hvert eneste år får de politiske partier millioner af kroner i skatteyderbetalt partistøtte. Pengene skal eksempelvis bruges til aflønning af kontorpersonale. Alligevel søger partierne hvert år ulønnet personale med største selvfølgelighed. Ren og skær udnyttelse af unge mennesker. Læs: Ulønnet arbejdskraft
I det hele taget må man undre sig over, at nogle mennesker vil arbejde ulønnet for andre. Det er helt ude af trit med almindelige arbejdsmarkedsprincipper. Hvad siger fagbevægelsen? Og hvad siger SKAT?
I marts 2010 kvajede hun sig i øvrigt også ved at true med at politianmelde en drabsefterforsker for at påpege den stigende kriminalitet blandt tilrejsende østeuropæere. Læs: Østeuropæiske psykopat-bander er velkomne i Danmark


A. C. Normann
A. C. Normann (MF 1950-1972) var folketingspolitiker for Det Radikale Venstre og fiskeriminister i regeringen Kampmann (1960-1962), regeringen Krag (1962-1964) og regeringen Hilmar Baunsgaard (1968-1971). En tilsyneladende fin og hæderlig mand, der elskede at sidde i Folketinget og lave regler for andre mennesker. Men hvad havde han gang i, når han var ude på sin egen private boldbane?
Den 11.oktober 1971 på vej til Christiansborg var han skyld i en trafikulykke efter en overhaling i sin bil på den forkerte side af dobbelt optrukne linjer. To unge mennesker mistede livet. Tre andre blev alvorlig kvæstet. Efterfølgende blev han frataget sin politiske immunitet af Folketinget. Året efter blev han idømt 30 dages fængsel for groft uforsvarlig kørsel og uagsomt manddrab. Den 23. november 1972 blev han fundet uværdig til at sidde i Folketinget med 88 stemmer for og 70 stemmer imod. Vennerne forsøgte altså at beskytte ham. Han døde i 1978.


Forskelsbehandling på sygehusene
Der er lange ventelister på udredning og behandling på landets sygehuse. Og problemet er voksende. Hvordan tænker en Radikal politiker i denne situation? Hvordan vil en typisk Radikal politiker løse problemet?
Man indretter ventelisterne således, at overvægtige, alkoholikere og storrygere kommer bagerst i køen. Det er deres egen skyld. Hokus pokus. Syge mennesker skal forskelsbehandles. Nogle patienter er altså bedre end andre.
Dette vanvittige forslag kom fra en kvindelig Radikal politiker for nogle år siden. Det beviser den forskruede tankegang hos disse sære politikere. Forslaget bringer tankerne tilbage til nazisternes behandling af minoriteter under 2 verdenskrig. Læs: Radikal fortid


Undervisningsminister med luksuslejlighed
I 1996 ønskede Lærerstandens Brandforsikring (LB) at oprette et dansk skolemuseum. Undervisningsministeren (1993-1998) fra Det Radikale Venstre bevilgede dem et årligt statstilskud på 800.000 kr. Museet har siden været på finansloven.
Efter den store bevilling fik ministeren tilbudt en 168 kvm. herskabslejlighed på Vester Voldgade ved Rådhuspladsen i København. Idet ministeren ikke ønskede at fraflytte sin adresse i Holbæk, gik lejligheden til hans yngste datter. Huslejen var under 6000 kr. om måneden. Ministerens datter boede i lejligheden i syv år (kilde: Ekstra Bladet 5.1.06).
Direktøren for Lærerstandens Brandforsikring blev fyret fra sit job i november 2005. Det viste sig, at adskillige af forsikringens 500 lejligheder var udlejet til bestyrelsesmedlemmer, venner og bekendte. Direktøren havde selv en kæmpelejlighed i hjertet af København samtidig med, at han boede i Haderslev. På C. F. Richsvej på Frederiksberg havde han købt en villa for 2,8 millioner kr. af forsikringen og videresolgt den for ca. 7 millioner kr.
Tjah. De har rigtig "hygget" sig i Undervisningsministeriet og forsikringsselskabet. Den Radikale minister afviser, at der skulle være en sammenhæng mellem herskabslejligheden og bevillingen til skolemuseet. Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha! Tror han, at vi er idioter? Skatteyderne har altså været med til at finansere en privat luksuslejlighed. Den tidligere politiker blev meldt til politiet af »Komiteen mod Magtmisbrug og Korruption«. Er han korrupt? Døm selv.


Forskelsbehandling på sygehusene
Der er lange ventelister på udredning og behandling på landets sygehuse. Og problemet er voksende. Hvordan tænker en Radikal politiker i denne situation? Hvordan vil en typisk Radikal politiker løse problemet?
Man indretter ventelisterne således, at overvægtige, alkoholikere og storrygere kommer bagerst i køen. Det er deres egen skyld. Hokus pokus. Syge mennesker skal forskelsbehandles. Nogle patienter er altså bedre end andre.
Dette vanvittige forslag kom fra en kvindelig Radikal politiker for nogle år siden. Det beviser den forskruede tankegang hos disse sære politikere. Forslaget bringer tankerne tilbage til nazisternes behandling af minoriteter under 2 verdenskrig.




Radikal fortid

---

Det Radikale Venstre og nazisterne
Vi vil ikke rode op i sur gammel historie. Der er dog et par ting, man bør vide. Det Radikale Venstre holder fanerne himmelhøjt, når de taler om menneskerettigheder. Ingen andre partier er så gode som dem. Ved landsmøderne kan de finde på at sammenligne politiske modstandere med nazister. I den forbindelse vil vi henlede opmærksomheden på følgende beretning:

I 1949 var Radikale Venstre imod, at Danmark blev medlem af NATO. I 1980´erne stod partiet for den såkaldte »fodnotepolitik« sammen med Socialdemokratiet. Det var ved at koste os NATO-medlemsskabet.
Under »den kolde krig« i efterkrigstiden hyggede Radikale toppolitikere sig med de Østeuropæiske kommunistiske diktatorer. Man afstemte dansk udenrigspolitik med kommunisternes ønsker. Disse venskabelige forbindelser er tilsyneladende dokumenteret i gamle KGB-arkiver.

Tjah. Vi har svært ved at finde ord. De Radikales veje er uransagelige. Det ene øjeblik sælger de Danmark og samarbejder med de tyske nazister. Det andet øjeblik lefler de for østeuropæiske kommunistiske massemordere. Nu forstår vi bedre, hvorfor sandheden om nazisternes besættelse af Danmark aldrig er dokumenteret i officielle historiebøger. Datidens Radikale og Socialdemokratiske politiske »højforræderi« skal selvfølgelig skjules. I historisk perspektiv virker det som om, at Det Radikale Venstre går ind for antidemokratisk virksomhed.
Den 4. maj 2005 undskyldte statsministeren (V) i TV den danske samarbejdsvenlige politik under besættelsen. I den forbindelse har vi ikke hørt eet eneste ord fra Det Radikale Venstre. Håndtasken var fuldstændig tavs. Og hvorfor nu det? Fordi de ikke vil have de groteske sandheder frem i lyset. De vil undgå, at kommende generationer skal vide, at Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne begik højforræderi ved at planlægge Danmarks besættelse med nazisterne.




Radikal Ungdom (RU)

---

Radikal Ungdom håner Muhammed
I oktober måned 2006 havde Radikale politikere travlt med at fordømme Dansk Folkeparti. På et sommermøde den 5. august 2006 havde de unge mennesker i DFU (Dansk Folkepartis Ungdom) moret sig med at forhåne og tegne profeten Muhammed. Løjerne blev afsløret på en video. I maj-udgaven af Dansk Folkeblad, som udgives af Dansk Folkeparti, havde man bragt en anmeldelse af bogen »Profetens harem - fra en religionsstifters kærlighedsliv«. Desuden bragte man en tegning fra bogen. Den forestiller Muhammed ved siden af sin 9-årige hustru. Artiklen blev offentliggjort på partiets website. Radikale politikere var forargede. Fordømmelsen væltede ned over Dansk Folkeparti.
Efterfølgende viste det sig, at Radikal Ungdom (RU) havde moret sig med at håne muslimerne på nøjagtig samme måde. I april måned 2006 blev der afholdt et introduktionskursus for nye Radikale medlemmer i København. De skulle lære om Radikale holdninger. I flere timer morede man sig med at tegne Muhammed på en tavle. Profeten måtte eksempelvis lide den tort at blive tegnet som en stol. »Det var fandeme sjovt......« - udtalte en af deltagerne efterfølgende til pressen. Forhånelserne foregik på samme tid som Muhammed-krisen (læs under: Ytringsfrihed).
De unge mennesker i RU blev indkaldt til kammeratlige samtaler. Men ingen af de Radikale toppolitikere var meget for at kommentere racismen i deres eget parti.
Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha! Disse Radikale hyklere. Disse skinhellige fæhoveder. Vedvarende gør de sig selv til grin. Konstant må vi more os over deres tåbelige opførsel. Tak, tak og atter tak for den gode underholdning.

Radikal humor

Det eneste positive man kan sige om den radikale sekt

---

Håndtaskens mund ligner en hønserøv, og kvaje-Bay vender ikke tilbage. Desuden blev billedpornoen frigivet i 1969 under en Radikal statsminister.

Tilbage til top