|
|
|
Statsgaranteret tyveri Skattetrykket i Danmark er nu så højt, at det er rent tyveri. Skatteniveauet har forlængst overskredet enhver rimelig anstændighed. Politikerne er overordentlig heldige. Vi danskere er et fredeligt folkefærd. I visse andre lande ville så højt et skattetryk medføre en blodig revolution. Skat er straf på arbejde og foretagsomhed Jo mere initiativ og arbejdsomhed du lægger for dagen, jo mere bliver du straffet. Skattesystemet opfordrer naturligvis til snyderi. Når man bliver frastjålet langt over halvdelen af sin lønindkomst i skat, så er man til grin, når man går på arbejde. Det sande skatteniveau er på 50 - 60 pct. Topskatten nærmer sig 68 pct. Herefter skal man betale 25 pct. i moms. Det er selvfølgelig rent tyveri. De lande, vi normalt sammenligner os med, har en tilsvarende levestandard med et mindre skattetryk. Lønslaver Almindelige lønmodtagere er politikernes foretrukne byttedyr. Det er de »letteste« ofre, der finanserer politikernes inkompetance. Hvis man vil beholde sine egne penge, så må man snyde eller starte privat virksomhed. Som selvstændigt erhvervsdrivende bestemmer man selv skatteniveauet. De store multinationale virksomheder betaler næsten ingen skat af deres milliardindtægter. Det samme gælder A. P. Møller. Politikerne og embedsmændene er ikke kloge nok til at gennemskue deres regnskaber. Politikerne har en utrolig fantasi, når det drejer sig om at flå befolkningen og finde på nye skatter og afgifter. Forvirrede politikere påstår, at befolkningen ligefrem ønsker et højt skattetryk. Må vi foreslå, at disse åndsfyrster finder en psykiater. Der holdes folkeafstemninger om alt mellem himmel og jord. Demokratiske principper gælder imidlertid ikke, når vi taler om skattepolitik. Hvorfor har skatteniveauet aldrig været til folkeafstemning? Politikernes indtægtskilder Det politiske overklasseliv og privilegierne skal finanseres. Politikerne vogter nidkært over deres indtægtskilder. Alt andet kan gå galt. Naturkatastrofer, meteornedslag og revolutioner. Oversvømmelser, flodbølger og undergang. Intet betyder noget - bortset fra skatter og afgifter. Nedenfor kan du se en oversigt over nogle af de skatter, der finanserer politikernes luksusliv. I 2006 forærede vi politikerne 507 milliarder kr. i skatteindtægter.
Danmarks Nationalbank Rejsekongen i Nationalbanken I 2005 blev en tidligere departementschef direktør for Danmarks Nationalbank. Så startede en veritabel opvisning i misbrug af skatteydernes penge. Det afslørede Ekstra Bladet i en række afslørende artikler efter aktindsigt i 2010. I perioden 2005-2010 rejste den nye nationalbankdirektør sammen med en direktørkollega ialt 72 gange til Frankfurt, Basel og Bruxelles med en enkelt overnatning. Det kostede skatteyderne 751.465 kr. svarende til 10.437 kr. pr. døgn. Rejseudgifterne har generelt været dobbelt så dyre, end hvad ministre og andre embedsmænd bruger på tilsvarende rejser. Eksempelvis rejser landets finansminister (V) til Bruxelles til 5.949 kr. pr. døgn (flybillet og hotel). Enkelte eksempler. I september 2009 rejste den fine direktør til Frankfurt på businessclass til 8.140 kr. Han indlogerede sig på det femstjernede hotel Villa Kennedy til 4.051 kr. pr. døgn. Turen kostede ialt 12.191 kr. Til sml. koster en flybillet på økonomiklasse med SAS ca. 2.000 kr. I 2010 rejste han til Basel på businessclass for 10.682 kr. med overnatning på det femstjernede hotel Drei Könige til 2.342 kr. pr. døgn. Turen kostede 13.024 kr. Fire gange rejste direktørerne med deres koner til London i 5-6 dage for at mødes med nogle britiske økonomer. Hver gang på businessclass til 7.000 kr. pr. flybillet. Konerne betalte dog deres egne billetter. De indlogerede sig på det femstjernede Goring Hotel til 3.500 kr. pr. døgn pr. værelse. De fire rejser kostede skatteyderne 154.000 kr. svarende til 38.500 pr. tur. Da Ekstra Bladet bad nationalbankdirektøren om en kommentar, lød det hånligt: »Jeg kan jo ikke have telt med......!!!!« Flere rystende eksempler nedenfor. Luksustur til Istanbul I oktober 2009 rejste nationalbankdirektøren og en direktørkollega med koner til et femdages årsmøde i Den Internationale Valutafond i Istanbul i Tyrkiet. Flyrejsen med afgang den 2. oktober blev tilbragt på businesclass til 30.000 kr. To dobbeltværelser på det femstjernede hotel Marmara kostede 50.044 kr. svarende til 10.000 kr. pr. døgn pr. værelse. Fredag aften spiste herskabet på restaurant Doga Balik til 2.447 kr. Der blev spist og drukket for 5.356 kr. på de fem dage. Turen kostede ialt ca. 90.000 kr. Regningen blev sendt videre til skatteyderne. Ekstra Bladet bragte afsløringen den 16. maj 2010 efter aktindsigt i rejsebilagene. Hvis de fine direktører havde overholdt de rejseregler, som gælder for embedsmænd og ministre, så kunne turen have været gennemført for ca. 15.000 kr. Eksempelvis kan man få et godt værelse på det samme hotel til 2.235 kr. pr. døgn. »En sådan rejse er forbi enhver rimelighed......« - udtalte en professor fra RUC. Nationalbankdirektøren syntes, at turen var helt i orden. Også at konerne rejste med på skatteydernes regning. »De repræsenterer jo også Danmark...... Vi bor på hoteller, hvor vores kolleger også bor......« - udtalte han til avisen. Hvornår bliver der grebet ind over for »kongen af Nationalbanken«?? Vanviddet kan jo ikke fortsætte. Luksusture til Schweiz og London Kongen af Nationalbanken startede i sit job i 2005. Herefter startede en veritabel opvisning i rejsefråds på skatteydernes regning. Det afslørede Ekastra Bladet i en række artikler i 2010. Et fællestræk for de mange rejser er overdreven luksus med businessclass, femstjernede hoteller og fede middage - med konernes deltagelse. I juni 2008 rejste nationalbankdirektøren og en direktørkollega med koner til Basel i Schweiz for at deltage i et årsmøde i BIS (samarbejdsorgan for verdens nationalbanker). Flybilletterne var naturligvis businessclass. Det femstjernede hotel Les Trois Rois lige ned til Rhinen kostede 7.000 kr. pr. døgn. To restaurantsbesøg kostede hhv. 2.828 kr. og og 2.121 kr. Der blev blandt andet drukket Amaronevin til 900 kr. flasken. De tre døgn kostede skatteyderne ialt 65.581 kr. I juni 2009 gentog de turen til Basel. Det kostede skatteyderne 56.248 kr. Hvert år i februar måned drager de to rejseglade ægtepar til London. Her indlogerer de sig på det femstjernede Hotel Gorring. Hver tur har kostet skatteyderne ca. 40.000 kr. Konernes flybilletter har direktørerne i disse tilfælde selv betalt. Fordi det faglige indhold generelt har været for lavt. Madfest i Nationalbanken I februar 2010 blev det Nationalbankens tur til at blive afsløret i skatteyderbetalt plattenslageri. Ekstra Bladet havde fået aktindsigt i bilagene. De kunne afsløre, at de fine chefer hvert år æder, drikker og fester til den helt store guldmedalje på statens regning. Og kun de fineste restauranter går an. I perioden 2005-2010 åd og drak de for i alt ca. 358.000 kr. Kuvertpriserne lå mellem 1.326 kr. og 1.672 kr. Det er en almindelig accepteret regel, at kuvertpriser ikke må overstige 1.000 kr. i offentligt regi. Da avisen forsøgte at få en kommentar fra bankens ledelse, var alle mærkværdigvis på ferie. Læs herunder. Nationalbanken med ca. 500 ansatte er en offentlig institution. Den ligger lige over for Christiansborg i København. I 2001 blev kantinen i toppen af den fredede bygning renoveret for ca. 60 millioner kr. Lokaler og køkken blev indrettet med det fineste og dyreste design, man kunne finde. Intet blev sparet. De dyre middage blev kritiseret af flere toppolitikere på Christiansborg. Men det sked nationalbankdirektøren højt og flot på. »Jeg betragter det som en del af vores personalepleje......« - udtalte han til Ekstra Bladet. Billige lån til ansatte Mandag den 22. februar 2010 afslørede Ekstra Bladet, at Nationalbanken yder billige lån til medarbejderne. Ved udgangen af 2009 havde de lånt ca. 31,2 millioner kr. af banken. En medarbejder kan låne op til 600.000 kr. til 1 pct. plus diskontoen (0,75 pct.). Altså 1,75 pct. i rente på et dejligt forbrugslån. Til samme lave rente kan de optage et lån på 100.000 kr. uden sikkerhed. Til sammenligning skal en almindelig borger betale ca. 12 pct. i gennemsnitlig rente for et sådant lån. Ja, ja. De hygger sig i Nationalbanken. Fede middage og billige lån. Skatteyderne betaler festen. Luksusløn og luksuspensioner Direktørerne i Nationalbanken bliver forgyldt i alderdommem. Det afslørede Ekstra Bladet den 25. februar 2010. »Nationalbankens pensionskasse under afvikling« fik i perioden 2001-2010 fra statskassen overført ca. 800 millioner kr. Pengene skal bruges på direktørernes tilsagnspensioner. De guldrandede ordninger er godkendt af bankens repræsentantskab bestående af politikere (ex. Gucci Helle), organisations- og erhvervsfolk. Læs nedenfor. Hvem betaler? Det gør skatteyderne. Halvmarathon i Berlin I april 2009 rejste 54 af Nationalbankens 500 ansatte to dage til Berlin for at deltage i et 21 kilometers halvmarathon. Fly, hotel og forplejning blev betalt af Nationalbankens fond til sundhedsfremme. Turen kostede 378.000 kr. svarende til ca. 7.000 kr. pr. person. Inden afrejsen havde man forhørt sig hos revisorfirmaet KPMG angående arrangementets skattemæssige konsekvenser. Man ville jo ikke risikere selv at skulle til lommerne. Herefter blev der givet grønt lys. Tag bare afsted. Efter aktindsigt blev den skatteyderbetalte tur afsløret af Ekstra Bladet den 8. marts 2010. En af nationalbankens løbeglade direktører forsvarede turen. Det drejer sig om »personalepleje«. »Det at svede sammen på en marathon på tværs af titler og afdelinger er et fantastisk bindemiddel......« - udtalte han. Avisen spurgte en skatteekspert om sagen. Han vurderede, at turen er et skattepligtigt personalegode. Luksustur til Singapore I syv dage i perioden 13-21 september 2006 deltog nationalbankdirektøren og en direktørkollega i et årsmøde i Singapore arrangeret af Den Internationale Valutafond (IMF). Kollegaen medbragte sin kone. Flyrejsen blev tilbragt på businessclass til 75.916 kr. I Frankfurt overnattede nationalbankdirektøren på et femstjernet luksushotel. I Singapore indlogerede trioen sig på det berømte Raffles Hotel til ca. 3.500 kr. pr. værelse pr. døgn. Hele turen kostede 144.445 kr. Regningen blev betalt af skatteyderne. Forklaringen fra direktøren var, at »vi repræsenterer jo Danmark« (kilde:: Ekstra Bladet). Vi andre repræsenterer også Danmark, når vi er i udlandet. Kan vi også sende regningen til Christiansborg? Torskegilde i Nationalbanken Efter Ekstra Bladets afsløringer i 2010 af de mange skatteyderbetalte luksusrejser på businessclass og femstjernede hoteller i Nationalbanken, blev der afholdt møde i bestyrelsen og repræsentantskabet den 18. maj 2010. Flere folketingspolitikere sidder i bestyrelsen. På dette tidspunkt eksempelvis Gucci-Helle (A) og villy Sleepingvalley (SF). Resultatet af mødet syntes at være, at udgifterne til direktørernes udlandsrejser ikke må overstige ministres udgifter. Det skulle medføre en halvering af omkostningerne. Men nationalbankdirektøren var ligeglad. I maj 2011 havde Ekstra Bladet igen kigget i rejsebilagene. Den 14. marts 2011 fløj den fine herre til Ecofinmøde i Bruxelles på businessclass til 6.285 kr. Hotellet kostede 1.518 kr. for en enkelt nat. Den 17. marts 2011 fløj han til Frankfurt på businessclass til 8.346 kr. En enkelt overnatning på det femstjernede hotel Steigenøberger kostede 3.580 kr. Når folk er uden for terapeutisk rækkevidde - hvad hjælper så? Det gør en fyreseddel. Danmarks Radio og licens Byggeskandalen Danmarks Radio lå i mange år i TV-byen i Gladsaxe - den såkaldte »Gyngemose«. Rundt omkring den høje bygning lå de mange forskellige arbejdsbygninger. Det hele var O.K. Der var masser af omkringliggende grønne områder og rigelig med plads til udvidelser. Men det var ikke fint nok til de fine skatteyderbetalte middagsherrer i DR-bestyrelsen og SR-regeringen. Nu skulle der fandeme bruges penge. Nu skulle der laves et nyt prestige-projekt. Skandalen tog sit udspring under VK-regeringen 1990-1993. Den Konservative finansminister - alias »kludremose« - opfandt det såkaldte Ørestadsprojekt. En masse byggegrunde på Amager skulle sælges til erhvervslivet. En helt ny bydel i Københavnsområdet skulle herefter opstå. Pengene fra salget skulle eksempelvis finansere Metroen. Men alt gik selvfølgelig galt. Da »kludremose« og VK-regeringen måtte afgive regeringsmagten til Socialdemokraterne i 1993, tog den nye finansminister - alias »gedebukken« - tingene i sin helt egen specielle hånd. Salget af byggegrundene gik dårligt. Metroen blev dyrere end forventet. Derfor tvang han Danmarks Radio til at flytte til Ørestaden. Det skulle sætte skub i processen. Det gik selvfølgelig også galt. I 1998 præsenterede DR´s generaldirektør byggeplanerne for politikerne. Man ønskede nu at bygge en helt ny TV-by i Ørestaden på Amager. I 1999 godkendte den radikale kulturminister - »hende med næsen« - det nye projekt. Konsulentfirmaet CARL BRO blev sat på sagen. De regnede sig frem til en pris på 2-3 milliarder kr. og et færdigt DR-hus i 2003. SR-regeringen stillede herefter den økonomiske statsgaranti. Og firmaet COWI fik jobbet som bygherrerådgiver. I 2002-2003 startede man så byggeriet af den nye TV-by på 132.000 kvadratmeter i Ørestaden. Byggeriet var budgetteret til 3 milliarder kr. Men det hele endte i en gigantisk økonomisk skandale. Først blev budgettet overskredet med 300 millioner kr. Det resulterede i en fyreseddel til den fungerende generaldirektør (Christian S. Nissen). Efter ansættelse af en ny direktør i oktober 2005 (Kenneth Plummer), eksploderede omkostningerne for alvor. Pludselig var overskridelsen på yderligere 600 millioner kr. Den samlede budgetoverskridelse lød nu på 900 millioner kr. Som følge heraf fratrådte DR-økonomidirektøren sin stilling i august 2006. Til gengæld fik han 2,58 millioner kr. i fratrædelsesgodtgørelse. Det svarer til knap to års løn. Sådan. Skatteyderne betaler. Den 7. januar 2007 blev en ny budgetoverskridelse på 800 millioner kr. offentliggjort. DR-byggeriet kommer til at koste ialt ca. 4,7 milliarder kr. Den nye TV-by blev 1,7 milliard kr. dyrere end planlagt. Middagsherrernes projekt kom til at koste en gigantisk formue. Og alle vaskede hænder. De fine herrer påstod, at de ikke var bekendte med de økonomiske problemer. Man har mistanke om, at projektet med vilje var underbudgetteret fra start. På denne måde fik man byggetilladelsen igennem. Når budgettet væltede på et senere tidspunkt, så var det for sent at holde op. Det er bedre at bede om tilgivelse end om tilladelse! Den nye koncertsal - »meteoren« - fik skylden for problemerne. Den er tegnet af en eller anden udenlandsk fransk hovski-snovski-arkitekt (Jean Nouvel). Den blev 2,5 gange dyrere end budgetteret svarende til en slutpris på ca. 1,6 milliarder kr. I TV-avisen den 15. marts 2007 påtog den fyrede generaldirektør sig hele skylden for budgetoverskridelserne. Den 13. marts 2007 kom regningen til de 3.425 ansatte i DR. I 2007 skulle der spares 90 millioner kr. I perioden 2008-2011 skal der spares ialt 287,5 millioner kr. Det medførte en fyringsrunde på ca. 300 medarbejdere samt lukning af DR-Sporten. Desuden blev underholdningsfladen reduceret med 23 pct. DR-ledelsen havde forinden ansøgt om en licensstigning hos kulturministeren (K). Men det blev afslået den 14. marts 2007. I april 2007 bevilgede kulturministeren (K) 12,5 millioner kr. i fire år svarende til 50 millioner kr. til hjælp til DR-budgettet. Generaldirektøren blev interviewet på TV. Han så ikke glad ud. Han ville hellere have haft 50 gange så meget. I øvrigt bevilgede Folketinget 11 millioner kr. til en rapport om byggeskandalen. Revisionsfirmaerne KPMG og Grant Thornton blev hyret til opgaven. I starten af 2008 krævede firmaerne yderligere fire millioner kr. på grund af forsinkelser. De var opstået, fordi centralt placerede byggeansvarlige personer ikke ville udtale sig om sagen. Den 19. juni 2008 udkom rapportens konklusioner. DR´s bestyrelse havde startet DR-byggeriet på et utilstrækkeligt grundlag. Flere DR-bestyrelser havde brugt penge, som de ikke havde haft hjemmel til at bruge. Desuden havde de ikke haft styr på budgetterne. Den 20. juni gik kultur-Brian (kulturministeren) ind i sagen og fyrede den bestyrelsesformand, som han selv havde ansat. Efterfølgende udtalte ministeren til Politiken: »Det betyder ikke, at han ikke udførte et fantastisk flot stykke arbejde i de fire år, han har været bestyrelsesformand for DR......« (Hvorfor fyrede han ham så?). Tre bestyrelsesmedlemmer valgte selv at opsige deres job. I øvrigt har man brugt flere millioner kroner på at bygge en såkaldt kongeloge med tilhørende kongelig elevator i koncertsalen. Så kan de kongelige nyde arrangementerne i god afstand til undersåtterne. Kongefamilien kommer gratis ind. Naturligvis. Licensbetalerne tager regningen. Da en del af byggeriet stod færdigt i 2007 viste det sig, at bygningerne ikke kunne opvarmes om vinteren og ikke afkøles om sommeren. Lofterne i radiostudierne måtte sænkes på grund af elendig akustik. Afløbene i underetagen fungerede forkert med seks oversvømmelser til følge. Og vinduerne i bygningerne kunne ikke pudses. Vinduespudserne måtte fires ned fra taget. Lørdag den 17. januar 2009 blev koncertsalen officielt indviet med en gallakoncert. De kongelige, folketingspolitikerne, skuespillere og alle »de fine« var som sædvanligt inviteret med på fribillet. I den anledning modtog den tidl. inkompetente generaldirektør og to tidl. bestyrelsesmedlemmer anonyme trusselsbreve (kilde: Ekstra Bladet). »Hvis du viser dig til gallakoncerten på lørdag, får du en røvfuld. Enten før, under eller efter. Og den bliver stor...... Du har allerede drukket alt, alt for meget på licensbetalernes regning, og orkestrenes funktionærer er trætte af at slæbe en pissefuld, falleret lokalpolitiker hjem......« - blev der skrevet. Vi får altid ret. Når politikere og embedsmænd involverer sig i byggeprojekter, så går tingene i ged. Håbløst i ged. Den eneste rigtige løsning er selvfølgelig: Sælg lortet Bøde til DR-køkken I januar 2011 var Fødevarestyrelsen på besøg i køkkenet hos Danmarks Radio på Amager. En kantinemedarbejder blev så sur over besøget, at han »lagde tilsynet hindringer i vejen ved voldelig adfærd« ifølge kontrolrapporten. Det medførte en politianmeldelse. Den 3. november 2011 var Fødevarestyrelsen på besøg igen. Da fandt man andebryst og bønner i opbevaring ved tre gange så høj en temperatur som tilladt. I december 2011 dukkede tilsynet op igen. Nu måtte køkkenet da have lært lektien. Men ak, nej. Nu kunne køkkenet ikke dokumentere korrekt håndtering af madvarerne i køkkenet og varemodtagelsen. Så faldt der en bøde på 15.000 kr. (kilde: B.T.). Bøde til DR I 2007 var der opstået så meget rod i DR´s regnskaber, at man måtte »fyre« 300 medarbejdere. De fleste af disse var over 55 år. De blev tilbudt forskellige fratrædelsesordninger. Alle accepterede dette undtagen en enkelt 63-årig medarbejder fra kulturafdelingen. Hun blev omgående fyret. Og det var i strid med loven om aldersdiskrimination. Ifølge denne må man på arbejdsmarkedet ikke diskriminere på grund af alder. I juni 2011 stadfæstede Østre Landsret afgørelsen i Byretten. Fyringen var ulovlig. Danmarks Radio blev dømt til at betale den fyrede 300.000 kr. samt Journalistforbundet 87.500 kr. til dækning af sagsomkostninger (kilde: Ekstra Bladet). DR2-chef udlover tæsk Den 11. april 2011 var chefredaktøren for filmmagasinet EKKO inviteret i »Deadline« i DR2. Magasinet havde bragt en kritisk artikel om det forhold, at DR2 i to år havde nægtet at vise den kontroversielle jødefilm »Defamation« (ærekrænkelse). På trods af at DR2 selv har brugt 150.000 licenskroner på filmens tilblivelse. DR2´s kanalchef er jøde og involveret i Mosaisk Trossamfund og Dansk Zionistforbund. Han var mødt op for at debattere sagen. Og det gjorde tilsyneladende ondt i de jødiske ligtorne. Da udsendelsen var vel overstået, prikkede han EKKO-chefredaktøren agressivt i brystet og snerrede: »Du skal passe på....... jeg kan banke dig......!!« Da jøden blev konfronteret med sine udtalelser af B.T. i juni 2011, nægtede han at have udlovet tæsk. P.Lummer exit I oktober 2010 udkom portrætbogen, »Plummer - summen af kardemommen«, om DR-generaldirektøren i perioden 2005-2010. Forinden havde han afvist at bidrage med oplysninger til bogen. Men måske var det alligevel klogest for at sikre et anstændigt resultat. Derfor inviterede han forfatteren med på en ni timers foredragsturné i Jylland. Her bidrog han med baggrundsviden om sig selv. Efterfølgende kontaktede han forfatteren gentagne gange for at styre bogens indhold. Og så gik det galt for den højtlønnede DR-direktør med en årsløn på 2,6 millioner kr. Forfatteren optog nemlig samtalerne på bånd. Først forsøgte han sig med en løgn. Til JyllandsPosten udtalte han: »Jeg har ikke tilbudt eller givet Kurt Lassen fortrolige oplysninger......« Nogle dage før bogens offentliggørelse den 26. oktober 2010 blev en af samtalerne lagt ud som en lydfil på internettet. Her udtaler DR-generaldirektøren: »Så er det klart at - øhh - at så er der en belønning til dig, hvis du - øhh - lader være med at skrive om mit privatliv overhovedet - øhh - så er der en belønning. Dels så - øhh - får du en historie om, hvem de to eksterne kandidater til stillingen var i 2005. Det er en god historie. Og så får du også en ordentlig historie om et nej tak til et højtlønnet job her tidligere på sommeren.......« DR-generaldirektøren faldbød altså fortrolige oplysninger fra Danmarks Radio for at hemmeligholde slibrige detaljer om sit privatliv (han skulle være noget af en trussetyv). Det er et brud på straffelovens paragraf 152 om fortrolighed med de oplysninger, som personer i offentlig tjeneste eller hverv, måtte erfare. Desuden er det et brud på forvaltningsloven, at han var blevet bekendt med de konkurrerende kandidater til stillingen som generaldirektør i 2005. Torsdag den 28. oktober 2010 opsagde han sit job. Formentlig efter opfordring fra bestyrelsesformanden i DR. Dermed kom han en forventet fyreseddel i forkøbet. P.Lummer virkede ikke særlig oprørt over sagen. Og hvorfor nu det? Fordi han fik en guldrandet fratrædelsesgodtgørelse på to års løn (2 x 2,6 mio. kr.), to års bonus (2 x 150.000 kr.) og to års fuld pension (916.850 kr.) svarende til ca. 6,4 millioner kr. Vær så god at betale - kære licensbetalere. Den 8. februar 2011 tiltrådte en ny generaldirektør. Og hun kvajede sig allerede første dag på jobbet. »Jeg vil ikke love, at X-faktor fortsætter.......« - udtalte hun til alles forbavselse. X-faktor har hver fredag ca. 1,7 million seere. Udsendelsen er dermed den største succes i DR nogen sinde. Den nye direktør bliver ikke gammel i jobbet. DR-chefer fester for licensen DR´s nye hovedkvarter på Amager blev 2,5 gang dyrere end forventet. Det medførte hundredevis af fyringer og nedlæggelse af populære programmer for at få økonomien til at hænge sammen. Men hvad gjorde de højtlønnede middagsherrer i DR´s bestyrelse og direktion? De åd, drak og festede som konger og grever på herregårde og og slotte for 257.000 kr. i perioden 2007-2010. Hvert ophold kostede 3.500 kr. pr. person. Læs nedenfor (kilde: Ekstra Bladet): Da Ekstra Bladet i oktober 2010 kontaktede Danmarks Radio for en kommentar, ville bestyrelsesformanden ikke svare. Han fik i 2009 en lønforhøjelse på 30 pct. svarende til et honorar pr. år på 410.500 kr. for ikke at lave noget. I 2009 havde DR et underskud på 88,5 millioner kr. Vær så god at betale verdens højeste licens. DR på Era Ora Ifølge reglerne i Danmarks Radio må en repræsentativ middag højest koste 600 kr. pr. kuvert. Men det skider bestyrelsesformanden på. I april 2010 inviterede han otte medarbejdere og en italiensk dirigent ud at spise på Michelinrestauranten Era Ora til 1.694 kr. pr. kuvert svarende til en udgift på 17.000 kr. Skatteyderne betalte. »Der kan dispenseres fra de regler...... Det er min soleklare ret at vurdere......« - udtalte den fine middagsherre til B.T. DR-fest i Cirkusbygningen I anledning af kommunalvalget den 17. november 2009 afholdt Danmarks Radio en stor fest med mad og drikke mv. i Cirkusbygningen i København for kandidaterne til de 98 byråd. Hver kandidat kunne invitere en ledsager. Gæsterne blev hentet i busser rundt omkring i landet. Udgifterne (ca. 100.000 kr.) blev hentet hos licensbetalerne (kilde: Ekstra Bladet). Rejser for licenspenge Den 11. februar 2007 afslørede Berlingske Tidende en veritabel skandale. Bygningsarbejderne på det nye DR-byggeri i Ørestaden bliver belønnet med gaver og rejser for at overholde sikkerhedsreglerne på byggepladsen - eksempelvis for at bære hjelm. Desuden vil man gerne styrke arbejdssjakkets sociale sammenhold. I perioden 2002-2004 brugte man 4.5 millioner kr. på forskellige arrangementer. Eksempelvis blev der uddelt rejser til varme kilder på Island samt fodboldrejser til europæiske top-fodboldkampe. Folk fik rejser til VM i fodbold i 2006 og VM i håndbold i 2007. Ialt har DR-cheferne budgetteret 8 millioner kr. til formålet. Er de blevet sindssyge i DR-byen? Er de rablende vanvittige? DR-byggeriet bliver formentlig mere end dobbelt så dyrt som forventet. Danmark har verdens højeste tvangs-licens. Og så bruger fæhovederne 8 millioner kr. af licenspengene på hyggerejser for at få arbejderne til at overholde reglerne. Det svarer til, at man belønner folk for ikke at køre over for rødt lys. Frameld din medielicens på DR´s website: dr.dk Chefrejse til EMMY i New York I november 2007 var den danske TV-serie »Forbrydelsen« nomineret til en EMMY i New York. Det blev ikke til nogen pris. Men ikke mindre end 15 fine DR-chefer så sig nødsaget til at rejse til USA for at opleve begivenheden. Fem dages oplevelse på licensbetalernes regning - naturligvis. De samlede udgifter til rejsen beløb sig til 424.332 kr. Generaldirektørens billet kostede 19.049 kr. Hotelregningen på SOFITEL på West 44´th Street lød på 182.717 kr. Dejlige værelser til 1.800 pr. døgn. Intet blev sparet, da DR-cheferne førte sig frem. Tjah. Hundredevis af medarbejdere blev fyret i den nye DR-by i Ørestaden. Men DR-cheferne fester videre, som om intet er sket. Idiotien trives i bedste velgående i DR. Licensbetalerne får regningen. DR smider væk for millioner Vanviddet i Danmarks Radio fortsætter. Ifølge Nyhedsavisen februar 2007 har man smadret og bortkastet ubrugt inventar og IT-udstyr for millioner af kroner i forbindelse med fraflytningen fra TV-byen i Søborg. Argumentet skulle være, at tingene ikke passede ind i det nye design i DR-byen i Ørestaden!!! Det kasserede udstyr er blevet erstattet med nyt til en pris på ca. 850 millioner kr. Alene timelønnen til flyttemændene pr. februar 2007 beløb sig til 25 millioner kr. Eksempelvis skulle 1.500 ubrugte PC-monitorer være smidt ud. Fjernsyn, B&O-højttalere samt pallevis af kostbare Fritz Hansen-borde er røget i affaldscontaineren. Svineriet skulle være dokumenteret af anonyme mobilfotografier foretaget af flyttemændene. En anonym flyttemand skulle ifølge avisen have udtalt: »Der er ingen tvivl om, at der bliver smadret og smidt ud for mange millioner. Alene i torsdags smed vi mindst 60 ubrugte skærme ud fra et depot. Og gennem det seneste halve år har vi fyldt 6-8 containere om dagen med inventar. Vi er alle forargede over det, vi gør. Vi betaler jo også licens«! En repræsentant fra Enhedslisten udtalte: »Det virker absurd. Og hvis det er sandt, så er det en total katastrofe«. Flyttemændene udtaler sig kun anonymt af angst for at blive fyret. De har nemlig underskrevet en tavshedskontrakt. Det er ikke løgn! Med alle midler forsøger idioterne i Danmarks Radio at skjule det vanvittige svineri. Pengene hentes ind via tvangslicensen. DR-chefer på ferie i USA Skandalen i den nye DR-by i Ørestaden voksede og voksede. Budgettet blev overskredet med foreløbig 1.7 milliarder kr. 300 medarbejdere stod til fyring. Og hvad gjorde DR-ledelsen? Den 16. marts 2007 afslørede Jyllands-Posten, at DR´s programdirektør i starten af 2007 sendte 120 DR-ledere på et såkaldt innovationskursus på Stanford Research Institute i Silicon Valley i Californien. Kurset af en uges varighed blev afholdt i flere omgange. Det kostede ca. 30.000 kr. pr. person svarende til en totalpris på 3.6 millioner kr. DR-lederne skulle trænes i den såkaldte NABC-metode (need, approach, benefit, competition). I korte træk går metoden ud på at analysere licensbetalernes behov. Derefter skal man finde en løsning på disse behov. Efterfølgende skal man finde fordelene ved løsningen. Afslutningsvis skal man analysere de udfordringer, som løsningen indebærer. Altså ganske almindelig lærdom for folkeskoleelever. Danmarks Radio er de højtlønnede fæhoveders legeplads. Et gigantisk skatteyderbetalt spinatbed, hvor tåberne danser rundt i euforisk ekstase over, at de bare kan bruge løs af licensbetalernes penge. Og de ansvarlige politikere sidder bare og griner, mens de hæver deres fede hyre. DR-bestyrelsen De fine herrer fester. I bestyrelsen for Danmarks Radio sidder 11 højtidelige middagsherrer og laver absolut ingenting. Nogle få møder om året. Lidt ligegyldig snik-snak. Bingo. Så ryger der lige 100.000 kr. ind på kontoen hvert år. Formanden for bestyrelsen får 300.000 kr. om året for at deltage i nogle få DR-møder. Skatteyderne betaler. Kulturministeren udpeger formanden og to andre medlemmer. Folketingets partier udpeger seks medlemmer. Medarbejderne i Danmarks Radio udpeger to medlemmer. Dette skulle give DR et demokratisk præg. I virkeligheden er det politisk kammerateri og vennetjenester for fuld udblæsning. Dette er grunden til den vedvarende inkompetance i det tidligere statsmonopol. Vanvittig medielicens Driften af Danmarks Radio koster skatteyderne 3-4 milliarder kr. om året. Virksomheden bliver finanseret over skatterne. Desuden betaler vi radio- og TV-licens. Tvangslicensen var i 2009 på ca. 2.260 kr. om året. Licensen giver DR ca. 3.6 milliarder kr. om året. Den 6. juni 2006 lavede VK-regeringen nyt medieforlig. Pr. 1. januar 2007 skal yderligere 15.000 mennesker betale »medielicens«. Hvis man ejer en internetforbunden computer eller en mobiltelefon med TV-option, så skal man betale fuld TV-licens. Tidligere var disse apparater friholdt for licens. Den nye medieafgift giver Danmarks Radio 400 millioner kr. ekstra i perioden 2007-2010. Januar 2007 viste det sig, at DR ikke kunne levere varen. Kun 1.000 mennesker kunne samtidig se DR´s net-TV på deres computer. Man kræver altså penge for en vare, som man ikke kan levere. Galskaben er total. 97 pct. af alle husstande i Danmark har et TV-apparat. Kun 87 pct. betaler licens. Der er altså mange »sort-seere«. Naturligvis. Hvem vil betale for de evindelige røvkedelige genudsendelser i DR-TV. Opkrævning og administration af licensen koster ca. 30 millioner kr. om året. Det er det glade vanvid. Licenspengene går til arbejdsløn, øl og frokoster. Fede studierejser og hotelophold. Folkene i TV-byen er højrøvede og arrogante. De fører sig frem som konger og grever på skatteydernes regning. I virkeligheden er de en flok ynkelige »røde lakajer«, der ikke ville kunne forsørge sig selv uden licensbetalerne. I andre lande laver man bedre TV døgnet rundt uden tvangslicens. Danske politikere og DR-TV lever på en anden planet. De er rene amatører på TV-området. De kan ikke lave godt og underholdende TV. I sommerperioden vises genudsendelser 50 pct. af tiden. Mediefolkene er stivnede i gammel arrogant monopoltænkning og sære socialistiske arbejdsgange. Der skal helt nye folk på banen for at løfte dansk TV op på internationalt niveau. I 2009 var DR-generaldirektøren igen på tiggergang hos politikerne. Han ville have licensen forhøjet med 200 millioner kr. årligt til at dække udgifterne til en dramaserie til 100 millioner kr. samt nyheder for unge. Det er ikke løgn. Kulturministeren (K) afviste naturligvis begæringen. Vi foreslår: Sælg Danmarks Radio. Spar os for flere ydmygelser og budgetoverskridelser. Spar os for de skatteyderbetalte socialistiske snobrøve i TV-byen. Spar os for det latterlige amatør-TV. Please. DR indkrævede ulovlig licens På et tidspunkt lavede politikerne en lovbestemmelse om, at radio- og TV-forretninger skulle angive alle købere af licenskrævende apparater til licenskontoret i Danmarks Radio. Hvis man ikke allerede betalte DR-licens, så modtog man en opkrævning. Men dette er ikke tilladt. En borger indklagede DR til Ombudsmanden. Og i oktober 2008 slog han fast, at denne praksis ikke er i overensstemmelse med reglerne. Kulturministeriet gav herefter DR besked på at annullere disse opkrævninger. Internet-TV På en computer kan man nu se en masse TV-udsendelser fra hele verden. Det kræver en stabil internetforbindelse. Se under menuen: Spar penge Danmarks Radio snyder seerne I perioden 2001-2003 opkrævede Danmarks Radio 500 millioner kr. for meget i licens (kilde: Politiken, 19 okt. 2005). En professor i medievidenskab ved Århus Universitet skulle have beregnet tallet. Flere TV-konkurrenter overvejer at indklage DR for EU-kommissionen. Flere EU-lande har tidligere været indklaget for lignende forhold. Selvfølgelig snyder Danmarks Radio med licensen. Det har politikerne givet dem lov til i mange år. Licensen er en statsgaranteret svindelskat. Medienasserne holder en vedvarende gigantisk lønfest for skatteydernes penge. Politikerne har ikke kommenteret sagen. De er totalt ligeglade. Du betaler! Frameld din radio- og TV-licens på: dr.dk DR ansætter muslimsk socialist Sidst i marts måned 2006 kom det nye TV-debatprogram "ADAM og ASMAA" på skærmen i DR2. Asmaa er muslim og medlem af Enhedslisten i Odense. Hun giver ikke hånd til mænd og optræder på skærmen tildækket med et megastort tørklæde. Der kan hun så sidde og lave kvindeundertrykkende islamisk og socialistisk propaganda for licensbetalernes penge. Hættemåger på TV. Vi siger velbekomme. Det er fanme godt, at vi ikke betaler licens!! Læs mere om dette fænomen under: Dansk folkeparti DR misbruger licensmidler Vi ved alle, at Danmarks Radio er befolket med en flok røde socialdemokratiske lejesvende. Hele deres eksistens hviler på skatter og tvangslicens. November 2005 misbrugte disse åndsfyrster licensmidler på en undersøgelse, der skulle vise, at befolkningen elsker at blive flået i skat. Det er ikke løgn! DR-online.dk betalte firmaet EPINION et ikke nærmere angivet beløb for at lave undersøgelsen. Man fandt ud af, at 2/3 af befolkningen synes, at det danske skattetryk er passende. Det er selvfølgelig noget forfærdeligt vrøvl. Det er med befolkningsundersøgelser som med alle andre undersøgelser: Den, der betaler undersøgelsen, bestemmer undersøgelsens resultat! Man kan designe alle undersøgelser, så man får det resultat, man ønsker. Politikerlede.com har derfor lavet sin egen undersøgelse blandt hårdtarbejdende mennesker, der betaler 50-68 pct. i indkomstskat. Denne undersøgelse viser, at 100 pct. af de adspurgte synes, at skattetrykket er for højt. Værs´go!! Se tallene i tabellen nedenfor:
Politiske sortseere De fleste folketingspolitikere har et TV-apparat på kontoret på Christiansborg. Hvis de selv ejer apparatet, så skal de ikke betale TV-licens. Det gør de allerede på hjemadressen - forudsat at der står et TV. Hvis de ikke ejer apparatet på Christiansborg, så skal der betales licens. Sådan er reglerne. Den 18. oktober 2006 kontaktede Ekstra Bladet flere tilfældige folketingspolitikere. De blev spurgt om ejerskab og licensbetaling for TV´et på kontoret på Christiansborg. Og så gik der ged i politikernes hukommelse! Flere anede ikke noget om ejerskabet. Nogle vidste ikke, om der blev betalt licens. Tre nordatlantiske MF´ere betalte ikke licens af deres TV. To af dem prøvede at lyve sig fra snyderiet!! Vi synes, at TV-licens er en svindelskat. Men politikerne skal naturligvis overholde de regler, som de selv sidder og laver. Plattenslagere!! Offentlige sortseere I november 2007 udsendte Danmarks Radio regning på medielicens til 140.000 private virksomheder og 3.800 offentlige institutioner. Man havde afsløret dem som sortseere. De skal herefter betale licens på 755 kr. om året. Altså en tredjedel af den licens, som almindelige husstande betaler. Man kan kun undre sig over forskellen i medielicens. Hvorfor skal offentlige myndigheder slippe billigere end de borgere, som forsørger dem? Og hvorfor overholder myndighederne ikke gældende dansk lovgivning? Totalt skørt. Billetnasserne i DR Alle mennesker kender en nasserøv. En ynkelig snyltende person, der altid vil mase sig frem i køen og nasse sig til en gratis tur. Evig og altid prøver vedkommende at komme gratis til glæderne. Vi andre står undrende og måbende tilbage. Det er nemlig ikke fattigdom, der driver nasserøven. Det er primitiv grådighed. Danmarks Radio har et personaleblad ved navn DRÅBEN. I november 2006 beskrev bladet problemerne med nasserøvene i DR. Når der afholdes et radio- eller TV-arrangement, så sættes et antal billetter til salg. Så kan almindelige mennesker købe billet og møde op og nyde showet. Men der er store problemer med den såkaldte gæsteliste ved de populære arrangementer. Det viser sig, at et stort antal DR-medarbejdere får fribilletter uden om billetkøen. Det drejer sig især om folk fra bestyrelsen, direktionen, chefredaktionen og såkaldte eksterne partnere. De kræver gratis billetter på de bedste pladser. En medarbejder fra den rytmiske afdeling i DR udtalte til URBAN: »Hver gang DR laver et populært arrangement, er der nogen, der har den ubehagelige opgave at holde styr på billetsalget og dermed den frygtede gæsteliste. For så sikkert som amen i kirken, så får den ansvarlige et hav af henvendelser fra folk, der mener, at netop de er selvskrevet til at få en billet uden om billetsystemet. Jeg har set kolleger helt ude i tovene i dagene før deres store arrangement, alene fordi de er blevet løbet over ende af en hær af agressive billetnassere, hvoraf mange er højt på strå i vores eget hus. Spydige, nedladende og kommanderende e-mails er ikke usædvanlige, hverken fra eksterne partnere eller ansatte. Især DR´s chefer kan være svære at tumle med«. Højtlønnede ynkelige nasserøve i toppen af Danmarks Radio får altså fribilletter. Det er naturligvis noget forbandet svineri. Afskaf gæstelisterne - og lad disse snyltere betale deres egne billetter. Man kunne også offentliggøre gæstelisten på internettet. Så kan vi se snylternes navne. Lønforhøjelse og besparelser I 2009 udkom Danmarks Radio med et dundrende underskud på 88,5 millioner kr. Det medførte smertefulde fyringer, nedskæringer på de mest populære programflader og utallige kedelige genudsendelser. Men i DR-direktionen spiller klaveret helt anderledes. Den daværende kulturminister, Cola-Carina (K), bevilgede bestyrelsesformanden lønforhøjelse på 100.000 kr. pr. år svarende til ca. 30 pct. Derved kom hans årlige honorar op på 410.000 kr. for den mangelfulde arbejdsindsats. Den danske energisektor Frit el-marked - løgn og bedrag I Danmark kan man selv vælge sit el-selskab. Det skulle få selskaberne til at konkurrere på priserne til fordel for elkunderne. Men det er rent fup. Den danske energisektor domineres af de tre statsejede energiselskaber DONG, EON og Vattenfall. De har delt markedet mellem sig og dermed sat de frie markedskræfter og prisforskelle ud af spil. Kun 25 pct. af elprisen på ca. to kr. pr. kwh er til forhandling. Resten er faste afgifter og gebyrer. Det kan ikke betale sig for almindelige elkunder at bruge tid på at skifte elselskab. Dong Energy VK-regeringen går ind for liberale principper. Det betyder eksempelvis, at statslige virksomheder skal sælges og privatiseres. På et tidspunkt besluttede VK-regeringen således at sælge det statsejede gasselskab DONG. Selskabet blev derfor bedømt af et engelsk vurderingsselskab. Man foreslog en økonomisk »opfedning« af DONG for at forøge salgsprisen. Hvad gjorde finansministeren? Han startede et hemmeligt opkøb af aktier for at overtage det aktionærejede elselskab ELSAM A/S. På denne måde ville man forøge salgsprisen på DONG. Dette selskab leverede el og varme til 500.000 kunder over hele landet, og var ejet af mange forskellige småaktionærer. Disse aktionærer forsøgte herefter at forhindre opkøbet ved at sælge 35 pct. af ELSAM til det svenske energiselskab VATTENFALL. DONG-cheferne og finansministeren blev rasende. I nattens mulm og mørke kørte de rundt og truede ELSAM-aktionærerne til at sælge deres aktier!!! Det er ikke løgn. I december 2004 købte DONG så energiselskabet ELSAM A/S. I dag hedder statens el-selskab DONG ENERGY. Det består af DONG, ELSAM, Energi E2, Nesa, Københavns Energi og Frederiksbergs Elforsyning. Den danske stat er hovedaktionær med en aktieandel på 73 pct. I 2006 var omsætningen på ca. 33 milliarder kr. I 2007 planlagde man at børsnotere selskabet for at nedbringe gælden på ca. 15.6 milliarder kr. Det vil forøge en kommende salgspris yderligere. Finansministeren (hektarministeren) nationaliserede altså den danske energisektor. Man betalte så høj en pris, at DONG ENERGY er blevet usælgeligt. Skatteyderne betalte overprisen. Og hvad blev konsekvensen: Højere el-priser I november 2006 fastslog Konkurrencestyrelsen, at DONG-ENERGY misbrugte sin dominerende position for engrossalg på el via elbørsen NORD POOL. I perioden 1. juli 2003 - 31. december 2004 forlangte selskabet overpris på el svarende til et tab for forbrugerne i Vestdanmark på 187 millioner kr. I 2011 havde DONG med VK-regeringens velsignelse scoret en overpris på flere hundrede millioner kr. på el fra en vindmøllepark på Anholt. I 2007 besluttede finansministeriet, at bestyrelsesmedlemmerne i DONG ENERGY skulle have en lønstigning på 32 pct. Den administererende direktør fik i 2008 ca. 6 millioner kr. i løn (han er gift med direktøren for TV2). Bestyrelsesformanden får nu 475.000 kr. årligt. Mange af de fine herrer har andre velbetalte fuldtidsjobs ved siden af. Et af medlemmerne hedder Fritz Schur. Han er også medlem af hovedbestyrelsen i Venstre. Desuden skaffer han penge til Venstre gennem Den Liberale Erhvervsklub. Sådan. Det hele hænger sammen. Skatteyderne betaler. E.On Danmark A/S Det tyske E.On AG er verdens største privatejede energiselskab. Hovedkvarteret ligger i Düsseldorf. Selskabet beskæftiger 93.000 medarbejdere og betjener 35 millioner kunder over hele verden. Formålet med selskabet er at tjene penge. Gennem et sindrigt system af selskaber og underselskaber kanaliseres pengene til Tyskland. I år 2000 købte E.On AG de såkaldte barmarkedsværker af det danske NESA. Købet var i fuld overensstemmelse med VK-regeringens liberale principper om fri konkurrence og frie markedskræfter. E.On Danmark A/S blev oprettet som et underselskab til det svenske E.On Sverige AB. E.On Danmark leverer el, gas og især fjernvarme fra otte værker til almindelige mennesker på Sjælland via underselskaberne E.On Varme og E.On Produktion. Disse selskaber har monopol på varmeudledning i forsyningsområdet. Og hvad er nu problemet i det? Det afslørede Operation-X på TV2 den 29. september 2011. Ifølge dansk lovgivning skal et fjernvarmeværk være udgiftsneutral. Værket må ikke tjene penge på de almindelige småkunder. Desuden skal regnskaberne være gennemsigtige for kunderne. Og hvordan omgik det tyske E.On AG denne lovgivning? Ganske enkelt. De lokkede kunderne ind med billige startpriser. Herefter steg varmeregningerne med ekspresfart. Pr. 2011 betalte småkunderne på Sjælland ca. fem gange mere for varme end kunderne i det billigste danske varmeværk. Pensionister og nye boligejere fik svært ved at varme boligen op. Deres huse blev usælgelige på grund af de tårnhøje varmeudgifter. Kunderne blev i strid med lovgivningen nægtet adgang til specificerede regninger. Og Energitilsynet, som har tilsynspligten, kunne heller ikke få adgang til og gennemskue regnskaberne. E.On´s advokater var for dygtige og smarte. I udsendelsen påstod et par direktører fra E.On Produktion, at de høje priser skyldes underdækning (underskud) fra det opkøbte NESA på 33 millioner kr. Men det er løgn. En tidl. NESA-direktør benægtede et sådant underskud. Så forsøgte de sig med en forklaring om højere danske energiafgifter. Men det har andre billigere danske varmeværker jo også. Man fik ingen fornuftig forklaring på de tårnhøje priser. Kun ynkelige bortforklaringer på firmaets udnyttelse af monopolet og småkunderne. I øvrigt kan man opsige aftalen med E.On Danmark A/S med et halvt års varsel. Det koster ca. 120.000 kr.!!!!! Hvad er pointen i alt dette? Hold for alt i verden fingrene langt væk fra en aftale med E.On Danmark A/S. Smøretur Hvordan får DONG-pamperne og politikerne det hele til at hænge sammen, så det ikke koster dem selv en øre. Hvordan fastholder de deres højtbetalte jobs år efter år? Svarene er ganske enkle. De »klør« hinanden på ryggen. Regningen sendes videre til elkunderne. Hokus pokus. Søndag den 16. december 2007 afslørede Ekstra Bladet, at DONG smører folketingspolitikerne med gratis fodboldkampe, middage og koncerter. Især medlemmer af Folketingets Energiudvalg inviteres til fodboldkampe med tilhørende middag. Det koster ca. 1.000 kr. pr. kuvert. I juni 2007 købte DONG 116 billetter til 1.700 pr. stk. til koncert med GENESIS i Herning. Flere af Folketingets energipolitiske ordførere fik en »gratis« billet. Hvem betaler middagsherrernes lumre smøreture? Det gør elkunderne. Regningen lægges på elpriserne. Højere el-priser Finansministeren (V) og DONG nationaliserede den danske el-sektor på god gammeldags russisk facon (læs ovenfor). DONG overtog ELSAM i 2004 og Københavns Energi i januar 2005. Derved skabte man et regulært statsmonopol. Og hvad blev straffen? Hvem kom til at betale? Det gjorde du. Københavns Energi har hidtil tjent sine penge på landets højeste energipris på 208 øre pr. kilowatt-time. Det er en prisstigning på 17 pct. siden DONGS overtagelse af firmaet i 2005. Men sidst i 2006 besluttede man sig for at hive endnu flere penge ud af småkunderne. Fra 2007 forhøjede DONG den såkaldte målerleje fra 150 kr. til 810 kr. om året. En stigning på 540 pct. Det giver statsmonopolet en kvart milliard kroner ekstra i lommen fra de ca. 350.000 københavnske husstande. I den forbindelse er det interessant, at en el-måler koster ca. 200 kr. en gros. DONG får dem for et endnu mindre beløb. Når folk ringede ind til DONG, og klagede over den voldsomme prisstigning, så lød beskeden, at det var et påbud fra Konkurrencestyrelsen. Men det er løgn. Det afslørede DR´s KONTANT den 5. juni 2007. Statsmonopolet DONG fylder altså folk med løgn. Småfolk, pensionister og fattige studerende kommer til at betale mere, selv om de sparer på el-regningen. Det er naturligvis noget forbandet svineri. Det kan man takke Venstre for. Husk det til næste folketingsvalg. Elregninger eksploderer VK-regeringen nationaliserede i 2004 den danske energisektor. DONG tvangskøbte ELSAM og indsatte den tidligere Venstre-amtsborgmester i Sønderjylland som formand. Dette job gav ham 300.000 kr. om året. Samtidig havde han et velbetalt politikerjob. Hvad blev konsekvensen for forbrugerne? Højere el-priser. Vores elregninger er blevet komplet vanvittige. Politikerne har mistet enhver jordforbindelse. De flyver rundt i den blå luft uden kontakt med virkeligheden. Se et eksempel på en elregning fra 2006 nedenfor. Elforbruget på regningen er på 87 kr. Slutregningen lyder på 704 kr. Simpelt tyveri. Komplet vanvittigt.
Korruption i DONG? I november 2007 opstod mistanke om korruption i DONG i forbindelse med deres bestræbelser på at opføre et stærkt forurenende kulfyret kraftværk ved byen Lumnin i det tidligere Østtyskland. Ifølge beskyldningerne skulle folk i DONG have bestukket tyske embedsmænd. Sagen undersøges af anklagemyndigheden i Stralsund. Ambassaderne De små konger - danske ambassadører Den danske befolkning er repræsenteret i udlandet ved 69 ambassader, 11 generalkonsulater og en række handelskontorer. Udgifterne til dette diplomati betales af danske skatteydere. Vi taler om hundredevis af millioner af kroner. Ambassadørerne på de 69 ambassader er udvalgt af Udenrigsministeriet i Danmark. De er små konger. De tror, at deres lort er lavet af det reneste guld. De lever og bor i den vildeste luksus. Store palæer med tjenestefolk og swimmingpools. Privatchauffører og et helt hof af underdanige kontorfolk. Deres ulejlighed bliver belønnet med 70.000-80.000 kr. om måneden. Dertil kommer en fed pension samt frie rejser til Danmark og skatteyderbetalte »ude-ferier«. Ambassadørernes arbejde består i at gå til møder og læse aviser. Med jævne mellemrum laver de en rapport om totalt ligegyldige ting. Den bliver herefter arkiveret i Udenrigsministeriet. På denne måde går hele deres driverliv med skatteyderbetalt luksus og papirnusseri. Efter nogle år betragter de sig selv som ophøjede guder og befolkningen som deres undersåtter. Hvis de undgår at kvaje sig, kan de henslæbe hele deres arbejdsliv i dette luksuriøse skatteyderbetalte paradis. Nu skulle man tro, at 80.000 kr. om måneden ville være nok. Næeh, nej. Med den største selvfølgelighed rager den typiske diplomat hver 25-øre til sig. Enhver ambassadør har en repræsentationskonto. Når der inviteres officielle gæster, har man lov til at bruge et bestemt beløb pr. gæst. Man får lokale leverandører og kokke til at lave det billigst mulige arrangement, således at de faktiske udgifter ligger langt under det beløb, man må bruge. Differencen stopper man i lommen. Bare et lille eksempel. Udtjente, nedlagte og hjemsendte ambassadører fortsætter deres skatteyderbetalte luksusliv i Danmark. I Udenrigsministeriet får de deres eget kontor i bygningerne ved havnefronten på Asiatisk Plads i København. Deres tilstedeværelse er totalt overflødig. De lever en højbetalt skyggetilværelse uden egentlige fornuftige arbejdsopgaver. Møder kl. 09:00. Går hjem kl. 14:00. Fører sig vedvarende frem som små konger. På denne måde kan de henslæbe adskillige arbejdsår, indtil de får deres fede pension. Den har skatteyderne også betalt. Diplomatiet og Udenrigsministeriet er omgærdet af et uforståeligt højrøvet snobberi. Hvis man kommer i knibe i udlandet, kan man få sig en grim oplevelse, hvis man henvender sig på en dansk ambassade. Man risikerer meget let at blive mødt med afvisning og arrogance. Du er til for ambassadens skyld - og ikke omvendt. Vær så god at betale verdens højeste skat. Velbekomme. Luksusløn til ambassadører I 2011 ansøgte Ekstra Bladet om aktindsigt hos Udenrigsministeriet angående lønforhold for ambassadører. Aktindsigt skal som hovedregel gives inden for 10 dage. Men oplysningerne blev først tilgængelige for avisen efter seks måneder. Det er der naturligvis en grund til. Befolkningen må ikke vide noget om pengesvineriet i udenrigstjenesten. Ambassadørerne får en surrealistisk høj løn for ikke at røre en finger. Det viste sig, at 28 af de bedst betalte ambassadører i 2011 i gennemsnit tjente 1,6 million kr. årligt før skat. Den bedst betalte ambassadør fik en årsløn på knap 2,5 millioner kr. før skat. Han var den bedst lønnede embedsmand i Danmark. Når man i beregningen inkluderede værdien af luksusboligerne, så røg årslønnen op over 4 millioner kr. hos de højestlønnede. Hvis man medregner værdien af diverse skatteyderbetalt fryns, så ligger niveauet endnu højere. Eksempler på ambassadørlønninger (pr. år før skat): Luksusboliger til diplomater Danske embedsmænd udsendt til udlandet af Udenrigsministeriet bor typisk i den vildeste luksus. Lige fra sekretærer til ambassadører. Kun de bedste kvarterer i hovedstæderne er gode nok. Kostbare danske arkitekttegnede møbler er en selvfølge i ambassadørboligerne. Swimming-pools er hyppige - selv hos de lavest lønnede sekretærer. På denne måde nyder diplomaterne livet i luksus under fremmede himmelstrøg på skatteydernes regning. Og man taler ikke om de luksuriøse forhold til udenforstående af angst for, at tingene havner i medierne. Man vil jo helst bevare sine privilegier. De lejede boliger havde i 2011 en gennemsnitlig månedlig husleje på 23.500 kr. svarende til en årlig udgift på 128 millioner kr. Nogle udgiftseksempler nedenfor (kilde: Ekstra Bladet, nov. 2011): Dansk Kina-ambassadør fik skriftlig advarsel I 2010 forærede en ung dansk medarbejder ved den danske ambassade i Peking nogle gratis billetter til sine venner til Caroline Wozniaki´s kampe ved China Open i oktober 2010. Billetterne var tilsyneladende beregnet ambassadens folk. Nu forsvandt de ud i den blå luft. Det blev den højtlønnede ambassadør så tosset over, at den unge mandlige medarbejder fik en skideballe. Den var så voldsom, at han pissede i bukserne af skræk!! Han sendte en klage over episoden til Udenrigsministeriet i Danmark. Den 22. november 2010 blev ambassadøren af ministeriet tildelt en skriftlig advarsel jævnfør tjenestemandslovens paragraf 24 over det skete. Det ville han dog ikke kommentere over for Ekstra Bladet i januar 2012. Samme ambassadør var tidligere direktør for Udenrigsministeriet. »Han er ubehagelig. Og han elsker at være frygtet. Og er ekspert i at skabe usikkerhed......« - udtalte en medarbejder til Berlingske i 2009. I ministeriet var han frygtet for sin nedladende, stirrende og vrede facon over for underordnede medarbejdere. Læs mere om samme mand i afsnittet om sprutkørsel nedenfor. Som man siger på nordjysk: Når skidt kommer til ære, så ved det ikke, hvordan det skal være... Dansk USA-ambassadør taget i sprutkørsel I oktober 2005 fik direktøren for Udenrigsministeriet nyt job som ambassadør i Whasington D.C. Et højtlønnet og højt priviligeret job som Danmarks repræsentant i USA. Søndag den 25. januar 2009 afslørede Ekstra Bladet hans sprutkørsel. I december 2007 var den fine diplomat på skiferie sammen med konen og deres tre børn i Stratton Mountains i staten Vermont i det nordøstlige USA. Lørdag aften den 29. december var familien ude at spise i Stratton. Sent på aftenen kørte de tilbage mod ferielejligheden ikke så langt derfra. Konen sad på passagersædet. De tre børn sad på bagsædet. Skjult i vejsiden holdt en politibil. Og betjenten observerede, at den sølvgrå minivan Toyota Sienna med diplomatfamilien kørte 60 km/t. på en vej, hvor hastighedsgrænsen er 40 km/t. Kl. 23:13 eftersatte han derfor bilen for fuld sirene og blå blink. Men det anfægtede ikke ambassadøren. Han fortsatte kørslen en halv kilometer, før han standsede. Betjenten gik hen til bilen. En dunst af sprut emmede ud, da vinduet i førersiden blev rullet ned. Herefter spurgte betjenten, om han havde drukket. »Jeg har ikke drukket..... Jeg drikker aldrig.....« - udtalte ambassadøren. Efterfølgende indrømmede han dog at have drukket vin til middagen. »Jeg er diplomat..... Jeg er ambassadør for Danmark og ikke underlagt amerikansk lovgivning.....« - udtalte han, idet han således påberåbte sig sin diplomatiske immunitet. Samme smøre blev gentaget, da han blev bedt om at fremvise sine personlige papirer. Et alkometer viste, at han havde en spirituspromille på 0,85. Og nu blev han pludselig højtråbende og insisterende. Han nægtede at deltage i en mere nøjagtig måling. Han foreslog, at konen kørte bilen hjem. Men det ville betjenten ikke være med til. Hun blev efterfølgende målt til en promille på 1,87. En tilkaldt betjent kørte herefter familien hjem kl. 23:57. En politirapport på tre tætskrevne sider om hændelsen blev skrevet på sherifkontoret. Den medførte en færdselsbøde på 372 dollars og frakendelse af kørekortet i tre måneder. Bøden nægtede han i første omgang at betale. Derfor blev der sat et retsmøde om sagen til den 24. april 2008. Først den 11. april 2009 blev bøden betalt. Og nu skulle man tro, at den fine ambassadør selv orienterede Udenrigsministeriet i Danmark. Men næeh nej. Han regnede med, at de amerikanske myndigheder automatisk ville sende rapporten til ministeriet. Han havde altså ikke selv foretaget sig noget i den anledning. Sagen var herefter »hemmelig« indtil Ekstra Bladets afsløring i 2009. Efter afsløringen gik udenrigsminister kloge-Åge (K) i skjul (han er tidl. straffet for sprutkørsel). Sagen blev tørret af på en personalechef. Og ambassadøren blev bedt om en redegørelse. Den 27. januar 2009 udkom en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet. »Udenrigsministeriet har over for ambassadøren understreget den særlige forpligtelse, der ligger for Udenrigsministeriets udsendte medarbejdere, til at overholde opholdslandets love og regler. Endelig er det blevet understreget, at Udenrigsministeriet i sådanne tilfælde straks bør orienteres om det hændte« - lød skideballen. Herefter blev sagen lukket. Nogen mener, at afsløringen var et hævntogt mod ambassadøren. I en artikel i Berlingske Tidende i januar 2009 udtalte en anonym topdiplomat i Whasington D.C., at »hvis Fogh får svært ved at få et hurtigt møde (med Barack Obama, red.) vil det både belaste statsministerens pondus op til klimatopmødet og naturligvis svække ham i en dansk indenrigspolitisk virkelighed«. Det blev Fogh sur over. Man gættede på, at udtalelsen stammede fra den danske USA-ambassadør. Han havde i sin tid som direktør i Udenrigsministeriet tidligere bekæmpet uld-i-mund (A) og siden hen Fjogh (V) i deres bestræbelser på at optræde som betydningsfulde verdensmænd. Nogen i Venstre lækkede derfor ambassadørens sprutkørsel til Ekstra Bladet. Under alle omstændigheder begik den fine diplomat flg. fejl: Samme ambassadør blev kraftigt kritiseret for sin sendrægtige indsats efter jordskælvet og flodbølgekatastrofen i sydøstasien i juledagene i december 2004. På det tidspunkt var han direktør for Udenrigsministeriet. Efter at 46 danskere og 280.000 mennesker druknede i tsunamien, ventede han i to dage med at dukke op i ministeriet for at assistere med koordineringen af hjælpeindsatsen. Og først efter fem døgn kontaktede han den danske ambassadør i Bangkok i Thailand. Højrøvethed for fuld udblæsning. Læs: Det Konservative Folkeparti Svindel på danske ambassader I perioden 2000-2011 fyrede Udenrigsministeriet 18 medarbejdere på danske ambassader i udlandet for korruption, bedrageri og tyveri. Det afslørede B.T. i juli 2011 efter aktindsigt. Før år 2000 var medarbejderne på de danske ambassader i overvejende grad udsendt fra Danmark af Udenrigsministeriet. Men det blev i længden for dyrt. Man skulle betale udetillæg, flybilletter, lokalferier, sygeforsikringer og logi mv. Derfor begyndte man at ansætte lokale udenlandske medarbejdere. I 2011 var ca. 50 pct. af ambassademedarbejderne udlændinge. Og dermed steg risikoen også for svindel. Det siger sig selv. Ambassade med ubetalte regninger I 2003 lavede briterne en betalingsring med et gebyr for biler på 10 Pund i Londons centrum. I perioden 2003-2011 kørte diplomater fra den danske ambassade i London gennem betalingsringen 2.254 gange. Uden at betale gebyret. Med bøder for ubetalte bompenge løb regningen til ambassaden op i 2,2 millioner kr. i oktober 2011 (kilde: Ekstra Bladet). De højrøvede diplomater er ligeglade. Den regning tager skatteyderne. Tipstjenesten / Danske Spil Danske Spil Siden 1948 har der eksisteret et nidkært statsligt spillemonopol i Danmark. I mange år hed monopolet »Tipstjenesten«. I juni 2006 skiftede det navn til »Danske Spil«. Dansk lovgivning tillader således ikke andre virksomheder at drive lotteri. Og hvorfor ikke? Fordi spillene skovler penge ind til politikerne. Det er ulovligt ifølge EU-reglerne. EU-domstolen siger: »Monopoler er ulovlige, hvis de opmuntrer folk til at spille eller har som formål at sikre staten en indtægt«. Ethvert fæhoved burde vel kunne forstå den besked. Men nej. Politikerne er ligeglade. De fortsætter uanfægtet med deres ulovligheder. »Danske Automatspil« er et datterselskab af Danske Spil. I 2001 fik dette foretagende 50 millioner kr. af tipsmidlerne til at etablere en række spillebuler - de såkaldte »Pitstop Sportsbarer«. I 2008 bestod kæden af 21 almindelige spillebutikker samt syv sportsbarer. Hver bar udlejes til en franchisetager. Formålet er at drikke folk fulde og få dem til at spille. 10 shots for 100 kr. og en tipskupon - lyder tilbuddet. Drinks serveres af friske piger til god musik i højtalerne. Hvis forretningen går dårligt, så kan lejeren søge om økonomisk støtte hos Danske Spil og evt. blive fritaget for huslejebetaling. Flere ministerier og et utal af mystiske foreninger og privatpersoner får del i tipspengene. Ministerierne kalder deres andel for »puljepenge«. Regeringens ministre sidder og fordeler disse midler efter forgodtbefindende. De politiske ungdomsorganisationer bliver finanseret af tipsmidlerne via DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd). Færøerne og Grønland bliver også tilgodeset. I 2004 var der en spilleomsætning på 9.7 milliarder kr. Samme år brugte man 100 millioner kr. på reklamer for spillene. Altså et klart brud på EU-lovgivningen. I øvrigt skal vi bemærke, at formanden i Tipstjenesten er hovedkassér i Venstre. Bijobbet som formand giver 240.000 kr. om året. Politikerne tilbeder EU og alt dets uvæsen. Når monopoler, skatter og afgifter skal harmoniseres med resten af Europa, så får piben pludselig en anden lyd. Så render de klynkende rundt og påstår, at Danmark har lov til at have egne regler. Det hænger naturligvis ikke sammen. Og hvordan kan staten tillade sig at finansere og eje virksomheder, der opfordrer til spil i kombination med alkoholindtagelse? Det er konkurrenceforvridende i forhold til det private forlystelsesliv og i direkte modstrid med officiel sundhedspolitik. PS: Hvis man vil spille udenlandske spil, så søg med ordene spil eller kasino på Google. Prøv også websiderne: www.casinoportalen.dk og www.888.com samt www.betxpert.com Dansk Ungdoms Fællesråd - DUF DUF administrerer en del af tips- og lottomidlerne og fordeler dem videre til politiske ungdomsorganisationer, børne- og ungdomsarbejde og diverse ungdomsorganisationer. En del af pengene til disse organisationer kommer desuden fra EU og flere ministerier. Det drejer sig årligt om ca. 100 millioner kr. En del af pengene bruges på at drive DUF´s hovedkvarter i København med 25 ansatte. Og det lyder jo alt sammen meget godt. Eller gør det? I 2009 fik DUF ny generalsekretær. Efter kun tre måneder fratrådte han sit job med øjeblikkelig virkning. Han opdagede nemlig et totalt svineri med de betroede midler. Det ville han ikke lægge navn til. Rigsrevisionen afslørede herefter, at formanden og næstformanden havde for vane at hygge sig for pengene. Dyre middage og alkohol uden bilag med kuvertpris op til 875 kr. efter møderne. En udflugt til en afrikansk nationalpark med safari og overnatning på dyre hoteller var blevet betalt af DUF. Efter afsløringen måtte de to unge middagsherrer tilbagebetale 12.000 kr. for Afrika-turen og 4.635 kr. for drikkevarer købt efter kl 23:00 over et år. Rigsrevisionen afslørede desuden, at formanden og DUF-ledelsen havde aflønnet medarbejdere med »sorte« penge i form af gavekort. Ifølge skattereglerne skal sådanne kontantgaver uanset værdi opgives til SKAT. Det var de ikke blevet. Hverken af modtagerne eller DUF. Det er skattesnyd. »DUF har i flere tilfælde givet medarbejdere gaver i form af gavekort...... DUF har ikke opgivet disse beløb til SKAT...... Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at DUF ikke har overholdt skattereglerne......« - lød det i rapporten i september 2009. Formandens kæreste blev desuden ansat i en chefstilling for særlige indsatsområder i DUF. Den nye generalsekretær var blevet opfordret til at degradere en anden medarbejder for at gøre plads til hende. Da dette blev opdaget, ændrede man jobbeskrivelsen til »chefkonsulent« (kilde: Berlingske). Efter folketingsvalget den 15. september 2011 blev DUF-formanden ansat som særlig rådgiver til en årsløn på 835.000 kr. for den 26-årige skatteminister fra Socialistisk Folkeparti. Det er ikke løgn. Politiske ungdomsorganisationer Politikerne udnytter naive skolebørn som stik-i-rend-drenge og tjenestepiger. Børnene er organiserede i såkaldte politiske ungdomsorganisationer. De afholder møder og sodavandsfester. De slæber borde, stole og ølkasser til de politiske landsmøder. De går rundt på gader og veje og omdeler politiske pamfletter. Under valgkampene til folketingsvalgene løber de rundt med tynde blåfrosne knæ og snotnæser og hænger valgplakater op. Man skal ikke have ondt af disse børn. De bliver godt betalt. En del af betalingen kommer fra tipsmidlerne via Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Tilskuddenes størrelse afhænger af medlemstallet. Jo flere medlemmer - desto flere penge. Organisationerne indberetter selv disse oplysninger. Det gik galt i 1992. Man opfandt medlemmer, som ikke eksisterede for derved at få flere penge (»tipsmiddelsagen«). Ren svindel. Tjah. Børnene er lærenemme nu om dage. De efterligner jo bare politikerne. Se eksempler på fordeling af det generelle driftstilskud fra tipsmidlerne i tabellen nedenfor (kilde: duf.dk). Læg mærke til, at de fleste af beløbene stiger år efter år. Er det ikke mystisk? Læs mere om svindel: Enhedslistens ungdomsorganisation - SUF
Nordisk Råd Nordisk Råd I 1952 oprettede man Nordisk Råd. Det har idag et årligt budget på 30 millioner kr. Nordisk Ministerråd blev oprettet i 1971. Det har et årligt budget på 830 millioner kr. Udgifterne betales af medlemmerne afhængig af BNP. Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Åland, Færøerne og Grønland udgør medlemslandene. Rådet har 87 politisk valgte medlemmer og en præsident. Hovedkvarteret ligger i København. Denne ligegyldige nordiske hyggeklub bruger altså 860 millioner kr. om året. I hovedkvarteret sidder de velbetalte embedsmænd og læser avis og kigger i computer i den korte arbejdstid fra 09:00 - 14:00. Politikerne bliver fyrsteligt betalt for at komme til nogle få overflødige møder. Så har de udrettet noget på papiret. Men i virkeligheden har de aldrig gjort nogen forskel. Bortset fra at tømme en masse frokost- og middagstallerkener og gode flasker rødvin. Ingen har den fjerneste fornemmelse af deres aktiviteter. Det er naturligvis eet stort forbandet svineri med skatteydernes penge. Den 2-4 november 2010 afholdt Nordisk Råd årsmøde på Island. Den danske integrationsminister (V) meldte afbud. Det blev de andre nordiske ministerkollegaer sure over. De ville nemlig have hende til at forklare, hvorfor Danmark sender norske og svenske sociale tabere på langvarig dansk bistandshjælp retur til hjemlandet!!!! Det er ikke løgn. Det gad den danske minister naturligvis ikke. Det siger sig selv. Norge og Sverige må finansere deres egne tabere. I oktober 2011 blev Bertel pis-mig-i-øret bims (V) præsident året ud for foretagendet. Det var han stolt af. Tidligere blev dette job varetaget af Anker Jørgensen (A), Jens Otto Krag (A), Erik Eriksen (V) og Hans Hedtoft (A). Nordisk Råd / Ministerråd har ikke længere nogen eksistensberettigelse. Der er intet for dem at lave. Hvis de vil sludre om nordiske problemer, kan de jo bare mødes på et hotel til en kop kaffe. Vi hjælper dem gerne med at finde et passende sted. Helt gratis. Østersørådet Østersørådet Det bliver ved. I 1992 blev Østersørådet dannet på foranledning af udenrigsministrene Uffe-manden (Verdens klogeste mand) (V) og den tyske Hans Dietrich Genscher. Formålet med pamperklubben er at fremme demokrati i Østersøområdet, skabe gunstige økonomiske vilkår og skabe større enhed medlemslandene imellem. Der er 12 medlemmer: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Tyskland, Estland, Letland, Lithauen, Polen, Rusland og Europa-kommissionen. Formandsskabet går på skift en gang årligt medlemslandene imellem. Desuden er der oprettet et væld af fede ben. I perioden 2000-2003 var den danske Socialdemokrat Afrikas Dronning således kommissær i rådet. Denne loppetjans gav hende 1 million kr. om året - skattefrit!! Tjah! Endnu et totalt overflødigt bureaukrati hvor pamperne kan tæske papirer rundt til hinanden. Endnu en anledning til at gamle tykke politikere kan holde møder og konferencer og fornøje sig på østeuropæiske luderbarer. Vi har forgæves forsøgt at fremskaffe fakta om rådets budget. Det kunne være interessant at vide, hvor mange hundrede millioner kroner pamperiet koster. Højskolerne Højskolerne Kinesiske studenter kommer til Danmark for at studere på højskoler og tekniske skoler. I 2004 fik 1946 kinesere tilladelse til studieophold. Ordningen er en ren pengemaskine for skolerne. Hver kineser giver ret til et statstilskud på ca. 50.000 kr. til skolen. I 2004 fik skolerne således knap 100 millioner kr. i kinesertilskud. Flere højskoler er lukningstruede pga. pengemangel. Folk gider ikke tage på højskole. Hvad gør man så? Man kontakter den kinesiske mafia og får dem til at sende flere kinesere. Den 30. oktober 2005 afslørede Ekstra Bladet, at dette er fremgangsmåden for flere højskoler - eksempelvis Ask Højskole. De fattige kinesere betaler 80.000-140.000 kr. til mafiaen. Højskolen får ca. 35.000 kr. af disse penge. Resten beholder mafiaen. Maj 2005 kom to ansatte i udlændingestyrelsen under anklage for korruption. Man har mistanke om, at de har taget imod bestikkelse fra 50 kinesere, der til gengæld har fået falske opholdstilladelser. Det bliver endnu værre. Det viser sig, at mange af de kinesere, der får opholdstilladelse, aldrig dukker op på skolerne. De »hopper af« i andre europæiske lufthavne eller forsvinder bare sporløst efter ankomsten. Herefter lever og arbejder de som illegale indvandrere. Skolerne får altså penge for elever, som ikke eksisterer. Skatteyderne betaler!
Pension Arbejdsmarkedspensionerne Danske lønmodtagere bliver i stigende grad omfattet af de såkaldte arbejdsmarkedspensioner. Det er kollektive obligatoriske pensionsordninger, der aftales i overenskomsterne mellem arbejdsmarkedets parter eller mellem de ansatte og en virksomhed. Ved ansættelse har man ret og pligt til at være medlem af ordningerne. I 2011 var 1,6 millioner danske lønmodtagere tvunget ind i denne pensionsform. I 2006 var der over 700 forskellige pensionsordninger. Sædvanligvis betaler arbejdsgiveren 2/3 og arbejdstageren 1/3 af indskuddet. Dette udgør løbende en vis procentdel - ofte op til 11 pct. - af bruttolønnen. Pengene bliver indbetalt til et pensionsselskab, som administrerer og investerer midlerne. Udbetalingerne starter ved pensionsalderen og fortsætter frem til pensionstagerens død. Der er syv væsentlige problemer med disse tvangsordninger. Læs nedenfor: Hvordan kan pensionskasserne overbetale deres medarbejdere? Det kan de, fordi kunderne er tvunget til at betale. Og fordi udgifterne generelt er skjulte. Den lille mand på gulvet finanserer disse menneskers luksusliv. Akkurat som i fagbevægelsen. I 2006 skiftede 80.000 mennesker alligevel pensionsselskab. I sommeren 2007 kom der nye regler om, at man har ret til at skifte selskab, hvis beløbet er under 43.100 kr. Pensionsopsparing giver underskud I september 2007 lavede pensions- og forsikringsmæglerfirmaet WILLIS en beregning for Berlingske Tidende. Tallene viste, at de private pensionsselskabers hemmelige omkostninger ofte er så høje, at de overstiger det årlige afkast fra de indbetalte penge. De overenskomstbaserede pensionsselskaber og kommercielle pensionskasser tager mellem 0,51 pct. og 1,62 pct. af de indbetalte penge i årlige omkostninger pr. 2011 (ÅOP). Over en periode på 27 år i pensionskassen drejer det sig om ca. 535.000 kr. i forskel mellem den billigste og dyreste pensionskasse. Det har store konsekvenser for den endelige pension. Det måtte folk i mange år ikke få at vide. Selskabernes ÅOP var ganske enkelt hemmelige. Derfor ændrede Folketinget reglerne. Pr. 1. juli 2011 skal de kommercielle selskaber offentliggøre deres ÅOP på deres websites. Det samme gælder for pensionskasserne pr. 2012. Med andre ord. Man får intet ud af at sætte sine penge i et pensionsselskab. Man får et bedre afkast af sine surt opsparede midler ved at lave en ratepension eller kapitalpension i en almindelig bank. Eller sætte pengene ind på en opsparing på 2,5-3,5 pct. Den hemmelige provision Når et pensionsselskab skal investere kundernes penge, så sender de dem til en investeringsforening i en bank. Banken tager et gebyr for at investere pengene. En del af gebyret får pensionsselskabet retur som provision. På denne måde går op til 0,75 pct. af kundernes penge til provision. Og det er hemmeligt. En lønmodtager med en gennemsnitsløn efter 38 år på arbejdsmarkedet går glip af op til 500.000 kr. på pensionskontoen på denne måde. Rent plattenslageri. Den Sociale Pensionsfond I perioden 1968-1971 dannede Det Radikale Venstre (B) regering med Det Konservative Folkeparti (C) og Venstre (V). De Radikale havde statsministerposten. I 1970 lavede de loven om »Den Sociale Pensionsfond«. Det var en tillægspension, som skulle forsøde livet for folke, enke- og invalidepensionister. Folk blev tvunget til at indbetale 1-2 pct. af deres årsindkomst til fonden. Planen var, at pengene skulle komme til udbetaling i årene 1975, 1981 og 1985. Men pensionisterne fik aldrig deres penge. Politikerne stjal dem. Politikerne begyndte i al hemmelighed og uden lovhjemmel at bruge renterne af pensionisternes penge til det almindelige statslige driftsbudget. I 1998 lavede SR-regeringen en ny lov, der gav politikerne hjemmel til også at bruge af selve fonden. Den udgør nu ca. 153 milliarder kr. Vi har således været vidne til et politisk tyveri i milliardklassen. Politikerne lovede en befolkningsgruppe en tillægspension og tvang folk til at indbetale pengene. Herefter stjal de dem. En gruppe mennesker fik fri proces til at føre retssag mod politikerne. Det kunne de have sparet sig. Dommerne er alle uddannet i Justitsministeriet. Domstolene dømmer aldrig mod det politiske system. I juni 2004 afgjorde Østre Landsret, at politikerne har ret til at konfiskere pensionisternes penge. Uhyggeligt. Løgn og bedrag blev lovliggjort af en domstol. Politikerne fester for andres penge. De er svineheldige. De bor i et land, hvor folk bare finder sig i at blive fuppet. Læs i øvrigt om endnu en svindelopsparing: SP-ordningen ATP - endnu en tvangsskat Socialdemokraten J. O. Krag lavede i 1964 loven om ATP (arbejdsmarkedets tillægspension). En månedlig indbetaling til pensionskassen skulle sikre alle danskere et økonomisk trygt liv i pensionsalderen. Ideen var, at alle skulle spare op til deres egen pension. Det lyder jo flot og godt. Almindelige lønmodtagere indbetaler tvungent ca. 244 kr. om måneden til ATP. 81 kr. betales af egen lomme. Resten betales af arbejdsgiveren. Efter et helt arbejdsliv skulle man kunne få 2.000 kr. om måneden resten af livet i tillæg til folkepensionen. Beløbet afhænger naturligvis af, hvor meget man har indbetalt. Men i virkeligheden bliver det kun til et par flasker rødvin. ATP og SKAT beholder de fleste af pengene. Og det bliver kun værre. Pengetanken i ATP indeholder i dag ca. 370 milliarder kr. Fire millioner mennesker er tvunget til at foretage indbetalinger. Pengene bliver investeret i værdipapirer og ejendomme. Hovedkontoret ligger i Hillerød. Snesevis af mennesker er ansat på fine kontorer til at passe på pengene. Ledelse, bestyrelse og repræsentantskab. Høje lønninger, store biler og dyr rødvin. Møder og konferencer. Kurser i udlandet med hotelophold og sightseeing. Alt betales af medlemmernes tvangsudskrevne ATP-bidrag. Pr. 2011 ophørte ATP med at udsende opgørelser over pensionen på papir. Nu skulle man logge ind med Nem-ID på ATP.dk på internettet. Det afskar en hel masse mennesker fra at følge med i deres egne pensionsforhold. I 2011 udkom ATP med et overskud på 125 milliarder kr. fra investering i værdipapirer. Kom det pensionerne til gode? Fik pensionisterne flere penge udbetalt? Naturligvis gjorde de ikke det. Pengene blev i ATP. ATP er bare endnu en pengemaskine for politikerne. Endnu en tvangsskat. Endnu et legaliseret tyveri af skatteydernes penge. Ingen mennesker får noget ud af deres ATP - bortset fra tørre lommesmerter. Folk får med jævne mellemrum tilsendt en oversigt over det totale indbetalte beløb og dets forrentning. Hver gang er der trukket 50 pct. af det totale indestående beløb i skat!!! Vi kalder det rendyrket plattenslageri og bondefangeri. Dumski danski. Føj for den lede. Lønmodtagernes Dyrtidsfond - LD I 1970´erne så vi konsekvenserne af socialistisk politik. Socialdemokratiet med Anker Jørgensen i spidsen var ved at køre Danmark i en økonomisk afgrund. Arbejdsløsheden steg til 11.1 procent og inflationen eksploderede. Udlandsgælden steg til over 155 milliarder kr. Sosserne lallede forvildede rundt og anede ikke deres levende råd. Landet var ved at blive sat under international administration. Så fik pamperne en god idé. Ifølge »august-forliget 1976« indefrøs de to dyrtidsportioner i overenskomstperioden 1977-1979. Disse penge skulle have været udbetalt til lønmodtagerne. Sagt med andre ord. De stjal folks penge. I 1980 lavede Socialdemokratiet derefter loven om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). Dyrtidsportionerne skulle indbetales til denne fond og først udbetales som et engangsbeløb ved udtrædelse af arbejdsmarkedet og beskattes iht. pensionsbeskatningsloven. I 2004 indeholdt pengetanken ca. 57.8 milliarder kr. Pengene investeres i værdipapirer og ejendomme. Pamperen Uld-i-mund (A) var højtlønnet direktør for LD i perioden 1986-1988. Så kommer vi til sagens kerne. Lønmodtagernes Dyrtidsfond er en simpel tvangsskat. Lønmodtagerne skal endnu en gang bøde for politikernes inkompetance. Fonden har en kæmpe overbygning af administration. Direktører, underdirektører og afdelingschefer. Kontorer og sekretariater. Massevis af mennesker der lever fedt af lønmodtagernes penge. Dette er den virkelige mening med foretagendet. Pamperi og kammerateri. Læs blot herunder. I 2004 blev direktøren for LD samt en række andre ledende medarbejdere medejere af det nystiftede fondsmæglerselskab »FMS Holding«. LD-direktøren blev også direktør for selskabet. Herefter købte man så den LD-ejede virksomhed Blücher Metal for ca. 60 millioner kr. En anden interesseret køber tilbød 25 pct. mere. Men dette afslog LD-direktøren. Han var jo også direktør for det købende selskab. I 2007/2008 blev Blücher Metal solgt videre for ca. 245 millioner kr. Dermed tjente FMS Holding - og den medejende LD-direktør - en stor sum penge. Selskabet sælger andre virksomheder til LD´s underselskab »Equity 1«. Disse sælges så videre med fortjeneste. Og en del af disse penge gives til »FMS Holding« som bonus. Nu planlægger man at børsnotere selskabet i år 2012. Til den tid vil det formentlig være over 750 millioner kr. værd. Og LD-direktørens ejerandel på ni pct. vil gøre ham til mangemillionær. I forvejen fik han ca. 4,7 millioner kr. i årsløn fra LD. Dobbeltrollen kostede ham senere en fyreseddel fra topjobbet. Men det afskrækkede ikke den karl-smarte pamper. Han blev efterfølgende direktør for underselskabet LD-invest. Og så startede morsomhederne forfra. I 2009 fandt man ud af, at han havde investeret 700.000 kr. i et svensk mineselskab. Og herefter investeret LD´s penge i samme selskab. Da dette gik konkurs, mistede lønmodtagerne ca. 350 millioner kr. Tjah. I LD kan man altså være direktør med to »kasketter«. Dermed kan man sidde og rage penge ned i egen lomme. Disse penge burde i virkeligheden ligge lønmodtagernes lommer. Men sådan kører tingene ikke i den branche. Lønmodtagerne skal bare finansere pamperne. Når lønmodtagerne i en sen alder får deres egne penge, så bliver der fratrukket skat. Restbeløbet er forsvindende lille og en hån mod befolkningen. Politikerne og pamperne tager det hele. Du betaler. Føj for satan.
U-landsbistand U-landshjælpen er nyttesløs I januar 2008 konkluderede en professor i økonomi ved Århus Universitet, at U-landshjælpen på ca. 15 milliarder kr. pr. år ikke fremmer modtagerlandenes økonomiske vækst, demokratiske udvikling og bekæmpelse af korruption. Han opfordrede regeringen til at tage denne form for bistand op til revision. Man behøver ikke være forsker for at kende den ubarmhjertige sandhed. Alle vi andre ved det også. U-landshjælpen forsvinder ned i et stort sort hul. Politikerne soler sig i den danske tossegode gavmildhed. Skatteyderne betaler. Skatteyderbetalt U-landsstøtte Danmark har verdensrekord i skattetryk. Vi har også (næsten) verdensrekord i U-landsbistand målt i forhold til indbyggertallet. Bistanden har været lovfæstet siden 1962. I 2009 udgjorde beløbet ca. 0,88 pct. af BNI (bruttonationalindkomsten) svarende til 15,3 milliarder kr. I 2010 var bidraget steget til 0,9 pct. Kun fem lande giver mere U-landsstøtte end Danmark (eksempelvis Sverige). FN har som mål, at alle rige lande skal bidrage med mindst 0,71 pct. af BNI. På verdensplan var udviklingsbistanden i 2005 på 106 milliarder dollars. Den skatteyderbetalte bistand til andre lande var i 2010 på 16,1 milliarder kr. Og pengestrømmen er konstant stigende. De socialistiske folketingspartier mener, at vi skal bruge næsten hele Danmarks bruttonationalprodukt på bistand. Da S-R-SF-regeringen kom til efter folketingsvalget den 15. september 2011, besluttede man sig straks for at forøge bistanden til 1 pct. af BNI svarende til 660 millioner kr. over to år (234 mio. i 2012 og 366 mio i 2013). »Det vil sende et godt signal til omverdenen......!!!« - udtalte den unge naive udviklingsminister (R) i oktober 2011. De røde lejesvende elsker at rejse verden rundt og dele penge ud og føre sig frem som konger og grever. Socialdemokrater elsker at misbruge offentlige midler på denne måde. Det ligger i deres gener. Læs: Afrikas Dronning Ingen har vel noget imod, at Danmark hjælper mennesker i nød. Men det står ikke skrevet i Grundloven, at vi skal være til grin for vores egne penge. En stor del af bistanden havner i lommen på korrupte politikere og embedsmænd. En stor del af bistanden bruges på totalt tåbelige og nytteløse udviklingsprojekter. Og en del af bistanden kanaliseres over i våbenkøb i diktaturer, som undertrykker og dræber befolkningerne. Eksempelvis finanserer Danmark palæstinensisk terror på Vestbreden i Mellemøsten. I 2010 donerede Danmark 479 millioner kr. til udviklingsbistand og skolebygning i Afghanistan. Men hver gang der bygges en skole, så får terrororganisationen Taliban en stor del af pengene. I modsat fald bomber de skolerne. Den mindste del af bistanden ender hos dem, som virkelig har brug for hjælp. Tjah. Sådan er der så meget. Politikerne er ligeglade. Skatteyderne betaler. Ifølge Udenrigsministeriet februar 2011 var svindel med dansk U-landsbistand i perioden 2001-2010 geografisk fordelt som følger: Efter naturkatastrofer er det anstændig opførsel, at rige lande donerer penge til nødhjælp. De rige arabiske oliestater er som regel de første til at love penge. Derefter sker der ingenting. Pengene bliver aldrig udbetalt. Det er grunden til, at nødhjælpsmodtagerne altid står med hænderne fremme overfor Europa og USA. Se tallene og udviklingen for dansk U-landsbistand i tabellen nedenfor:
(Kilde: Udenrigsministeriet) U-landsstøtte til private firmaer DANIDA er den underafdeling af Udenrigsministeriet, som administrerer, fordeler og udbetaler udviklingsbistand. Denne bistand udgør knap 1 pct. af Danmarks BNP. I 2001 brugte Danmark 13.9 milliarder kr. på bistand. DANIDA har en underafdeling som hedder PS (Private Sector). Denne afdeling yder økonomisk støtte til privat erhverv i udviklingslandene. 15 maj 2005 afslørede TV2, at en stor del af pengene havner i private danske firmaer! Det viste sig, at Mærsk MC-Kinney Møller har modtaget 25 millioner kr. til uddannelse af havnearbejdere i Ægypten! Maj 2005 skrev Fagbladet 3F, at A. P. Møller har fået ialt knap 1.2 milliarder kr. af bistanden. Halvdelen af pengene skulle være brugt til at oprette flotte containerterminaler! Udviklingsministeren (V) blev interviewet på TV om sagen. Tydeligt nervøs og med flakkende øjne udtalte hun, at der skam er et samarbejde med lokalt privat erhverv! Det skal altså retfærdiggøre, at bistandspengene havner i lommen på hr. Møller. Ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha! Ministeren skal ikke have noget klinket med Danmarks rigeste mand. Han har mere magt i Udenrigsministeriet, end hun selv har. Konklusion: En stor del af den skatteyderbetalte U-landsstøtte går direkte i lommerne på private danske firmaer - eksempelvis A. P. Møller. Skatteyderne finanserer dansk erhvervsliv over skatterne. Den 22. februar 2006 var udviklingsministeren (V) i samråd i Folketingets Udenrigsudvalg. Hun informerede udvalget om et nyt princip - Busines-to-busines(B2B) - der skal erstatte det gamle Private Sector program. Herved vil man sikre, at bistandspengene ikke havner i lommerne på det private erhvervsliv. Lad os nu se. NGO´er bruger millioner U-landsbistanden har produceret en hel industri af private virksomheder, der bruger løs af skatteydernes penge. De såkaldte NGO´er (non governmental organizations) bruger i Danmark 32 millioner kr. om året på at oplyse om deres egne projekter. I 2004 fik disse organisationer ialt 870.3 millioner kr. til at hygge sig med. Projektet Cykler til Nepal fik 1.7 million kr. Hvad bliver det næste? Snescootere til Sahara? Pengene kommer fra den danske statskasse. Vi taler om virksomheder som Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, Ibis, Care m.fl. Mange af dem laver et fornuftigt stykke arbejde. Nogle af millionerne bruges dog uden tvivl på at forsøde livet for de ansatte. Møder, kurser og temadage. Studierejser og hotelophold. Mad og drikke. Man kan simpelt hen ikke stole på mennesker i pengesager! Oktober 2005 påbegyndte VC-regeringen planlæggelse af, at de 32 millioner kr. skal gå til dem, der har behov for hjælp: De fattige og de nødlidende. Det er NGO´erne imod. De klynker, piver og hviner. Nu gik det lige så godt. Alle de dejlige rejser med hotelophold og sightseeing. Alle festerne. Alle de rare skatteyderbetalte penge. Nu skal de nødlidende have dem. I tide og utide opfordrer disse NGO´er folk til at donere penge. De bruger millioner af kroner på flotte avisreklamer, medlemsblade og indsamlinger. Man skal være opmærksom på, at mellem 30-50 pct. af pengene går til administration og lønninger. Disse penge havner altså i lommen på de ansatte og de fine højtlønnede direktører. Få aldrig dårlig samvittighed over ikke at give. Den 7. november 2005 lavede VC-regeringen finanslovsforlig med Dansk Folkeparti. I 2006 skal NGO´erne finansere 5 pct. af deres egne projekter. Dette tal skal stige til 10 pct. i 2007. Tjah. Enhver fest har en ende. Vi har intet imod nødhjælpsorganisationer. De må bare bevise deres høje idealer og menneskekærlighed gennem selvstændigt arbejde - ligesom alle os andre. Se en liste over udbetalinger til NGO´er. Danmarks rigeste mand A. P. Møller og olien I 1963 blev rettighederne til udvinding af råstoffer i Nordsøen fordelt mellem de tilgrænsende lande. De kloge nordmænd hældte så meget whisky på den danske alkoholiserede socialdemokratiske udenrigsminister, at han gik i gulvet. De drak ham sprit hamrende stang bedøvende stiv. Norge fik rettighederne til det meste af undergrunden i vores del af det store havområde. Danmark fik en omgang solide tømmermænd - mens nordmændene klaskede sig på lårene af grin. Allerede den 8. juli 1962 fik A. P. Møller A/S 50 års eneret til at udvinde råstoffer fra det lille stykke undergrund vi i forvejen havde fået. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre solgte rettighederne til Nordsøens undergrund til rederiet for et gebyr på 40 kr. Det er ikke løgn. I juli 1972 begyndte det store olieeventyr med udvinding af olie- og naturgas fra Nordsøen. DUC (Dansk Undergrunds Consortium) står idag for udvindingen. SHELL ejer 46 pct. A. P. Møller ejer 39 pct. TEXACO ejer 15 pct. I år 2000 tjente DUC 11 milliarder kr. efter skat på olieeventyret. Den danske stat fik 8,3 milliarder kr. i oliebeskatning. Man skal ikke være noget geni for at se, at der er noget galt. Hvis almindelige skatteydere fik samme lempelige vilkår, så ville alle være millionærer. Da aftalen skulle genforhandles med den danske Schlüter-regering, tog Mærsk røven på politikerne. Han sikrede sig retten til en ny aftale 10 år inden den gamle udløb. Dermed fik andre olieselskaber ingen mulighed for at byde ind til fordel for statens olieindtægter. I perioden 2003-2006 kom der store prisstigninger på olie. Det skulle naturligvis give flere skatteindtægter. I maj 2006 fandt Skatteministeriet pludselig ud af, at der manglede 5,1 milliarder kr. i skatteindbetalinger fra DUC. Det forsøgte den unge skatteminister Kristian kedelig (V) at finde en forklaring på. Det lykkedes ikke. I slutningen af 2003 forhandlede VK-regeringen en ny olieaftale med Mærsk Mc-Kinney Møller. Aftalen er bindende for begge parter frem til år 2043. Økonomi- og erhvervsminister Bambi (K) glemte at tage højde for en opjustering af olieskatten ved stigende oliepriser. Dermed gik statskassen glip af indtægter på 75 milliarder kr. i perioden 2003-2011. Han lod sig desuden narre til at oprettede en »musefældeklausul«. Hvis en ny regering vil lave om på beskatningsreglerne i statens favør, så skal Hr. Møller have økonomisk kompensation krone for krone. Alle griner. Er alle politikere svagt begavede? Er politikerne »i lommen« på Mærsk Mc-Kinney Møller? Har politikerne »fredet« hr. Møller, fordi han finanserer deres valgkampe? A. P. Møller I maj 2005 så vi en TV-udsendelse om de mest magtfulde mænd i Danmark. Statsminister Fjogh (V) havde mest magt. På andenpladsen kom Mærsk Mc-Kinney Møller. Noget tyder altså på, at danske statsministre modtager ordrer fra hr. Møller. Danmarks rigeste mand har altså politisk magt uden om det danske folkestyre. Han står over Grundloven og Folketinget. Politikerne og Kongehuset bukker og skraber for pengenes magt. Folketingspolitikerne bliver blege med nervøse trækninger om munden, når de taler om den gamle rigmand. Hvad foregår der? Lad os kigge lidt nærmere på denne mystiske underkastelse. A. P. Møller (1876-1965) grundlagde firmaet A. P. Møller-Mærsk A/S i 1912 i Svendborg. Han var en retskaffen mand, der gik ind for rettidig omhu og betalte sin skat til samfundet. I 1953 stiftede han fonden »A. P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål«. Sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller arvede forretningen fra far i 1965. Han har altså ikke ydet noget selv. Han er kommet gratis til det hele uden at røre en finger. Så fik vi det på plads. I 1962 forærede Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet den danske undergrund i Nordsøen til hr. Møller. Han købte rettighederne til gas- og olieudvinding for 40 kr. Det er ikke løgn. Forinden havde nordmændene drukket de danske Socialdemokrater fulde og taget det meste af undergrunden. En ting må vi indrømme. Hr. Møller var mere intelligent end disse politikere. I dag beskæftiger A. P. Møller 60.000 mennesker over hele verden. Han har kontorer i 125 lande og ejerskab over 250 skibe. Desuden er firmaet involveret i en lang række virksomheder i Danmark. Eksempelvis ejer hr. Møller 20 pct. af aktierne i DEN DANSKE BANK. 20 pct. er et magisk tal. Det betyder, at man ikke skal betale udbytteskat. I 2004 tjente hr. Møller 1,1 milliard kr. på denne forretning. Skattefrit. DU betaler skatten. Hr. Møller har n u meldt firmaet ind i klubben af multinationale selskaber. Formålet er at undgå skattebetaling:
I 2004 havde firmaet en nettoomsætning på ca. 166 milliarder kr. Dette tal reducerede man til 33.6 milliarder kr. ved smarte skattetekniske manøvrer. Heraf betalte man 9.2 milliarder i skat. Det svarer til en skat på knap 6 pct. I 2005 betalte firmaet ca. 9.1 milliarder kr. i skat. Hr. Møllers trækprocent er altså: 6 pct. Det er altså skatteyderne, der finanserer firmaet A. P. Møller - Mærsk A/S. Politikerne sørger for at lave de skatteregler, der muliggør firmaets minimale skattebetaling. Til gengæld drysser firmaet nogle småpenge ud over de politiske partier. Så holder de kæft og sparer sammen til næste valgkamp. På denne måde hænger tingene sammen. Skatteyderne betaler festen. Hokus pokus. Skattely November 2007 udkom bogen »Esplanaden«. Den afslører, at A.P.Møller-Mærsk i al hemmelighed driver selskaber i skattely på Bermuda, Panama og Bahamas. På Bermuda skulle ialt 35 selskaber have været indregistreret i koncernens navn. Selskaberne bruges som finansielt centrum for aktiviteterne i Latinamerika, Centralamerika og Sydamerika (kilde: Politiken.dk). Javist, javist. Milliardoverskuddet fra forretningerne fra denne del af verden går altså helt uden om det danske skattevæsen. Imens hæver Danmarks rigeste mand sin folkepension. Miljøsvin Juni 2005 kunne man læse i Ekstra Bladet, at A. P. Møllers boreplatforme i Nordsøen udleder omkring 100 tons spildolie om året. Dette er formentlig foregået siden 1994. Alt maritimt liv er dødt i en radius på 3 km. omkring platformene. Danmarks Miljøkontrol påstår, at alt er i skønneste orden. De baserer deres kontrol på rapporter, som A. P. Møller selv betaler. Ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha! Er der ikke nogen, der kan vække miljøministeren (K). Det må lige være en sag for mirakel-kvinden fra Det Konservative Folkeparti. Eller tør hun ikke? Hun blev jo trynet af A. P. Møller i BILKA-sagen fra Horsens. CO2-udslippet Et af vor tids største miljøproblemer er det verdensomspændende CO2-udslip fra forbrænding af kul, olie og naturgas. De såkaldte drivhusgasser danner en kappe i atmosfæren omkring jorden. Herved kan jordvarmen ikke slippe ud i verdensrummet. Temperaturen på jorden stiger. Som resultat smelter indlandsisen med oversvømmelser af store kystområder til følge. Det kaldes drivhuseffekten. Nordamerika og Vesteuropa udleder 1/3 af verdens samlede CO2-udslip på ca. 22 milliarder ton pr. år. VK-regeringen har traditionelt pralet med Danmarks lave CO2-udslip. Men i starten af 2008 kom sandheden frem. De sorte hemmeligholdte tal kom frem i lyset. Det viser sig, at Mærsk Mc-Kinney Møller udleder 40-50 millioner tons CO2 om året fra de 1.000 skibe og boreplatformene i Nordsøen. Det svarer til landets samlede CO2-udslip. Danmarks andel af udslippet er altså dobbelt så stort som hidtil antaget. Mærsk i svindelsag i USA I slutningen af 2011 fik Mærsk Line Limited i USA en bøde på 180 millioner kr. af den amerikanske regering for at have taget overpriser for transport med rederiets skibe af materiel til amerikanske tropper i Irak og Afghanistan. Svindelsagen blev afsløret af en såkaldt whistle blower.
Tilbage til top |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
