Gucci-Helle Pamperne Bingo-Frank

Uld i mund Geden Dagpenge-Svend

Bengnaveren Hoteldronningen Elskeren

J. O. Krag Afrikas Dronning Per Hækkerup

Kvajenumre Nazisme

Sosserne fik fik 45 mandater i Folketinget ved valget den 13. november 2007. Det er en tilbagegang på 7 mandater i forhold til valget i 2001. Det dårligste valg i 100 år.


Sosserne
Jens Otto Krag sagde i 1966: »Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt«. Sagt på en anden måde: Man er fuld af løgn. Dette er Socialdemokraternes vigtigste læresætning.

Socialdemokraterne ser det som deres absolut fornemste opgave at frarøve befolkningen så mange penge som overhovedet muligt

Ved at konfiskere alle vores penge kan de opretholde deres privilegier, ansætte endnu flere sossere i den offentlige administration og give endnu flere mennesker bistandshjælp. Grundtanken i al socialdemokratisk politik er tvang. Det er socialdemokratisk tankegang, at alle skal være lige dumme og lige fattige. De elsker ordene solidaritet og kammerat, og får tårer i øjnene, når de ser et rødt flag smælde. Sosserne elsker femstjernede hoteller, når regningen betales af skatteyderne. De er imod alle lovforslag, de ikke selv har fundet på. Et sikkert kendetegn på en sosser er en person, der elsker at rejse verden rundt og uddele dine penge. Hvis man vil have en sosser til at blegne, så skal man bare nævne ordet »efterløn«.


Foghs mening
»Socialdemokratiet har siddet så længe på regeringsmagten, at de betragter regeringsapparatet som deres egen personlige ejendom. De kan ikke længere se, hvor grænsen går mellem stat og parti«!
Det sagde Anders Fogh i sin grundlovstale i 2001, da Venstre var i opposition. Manden har for en gangs skyld fuldstændig ret.




Partiformand 2005 (website)

I juli måned 2007 strejkede hjemmehjælpere og SOSU-assistenter flere steder i landet med krav om højere løn for deres tunge og anstrengende arbejde. En oplagt profileringssag for Socialdemokraterne. Men hvem tog dem i forsvar? Det gjorde Dansk Folkeparti. Gucci-Helle var nemlig rejst på familieferie på Kreta.
Den socialdemokratiske ordfører forsøgte ynkeligt at håndtere situationen. Det resulterede i et stort skænderi med fagbevægelsen.


Terroristerne
Den 19. september 2006 gik sandheden endelig op for sosserne. I Berlingske Tidende udtalte Gucci-Helle: »Vi skal gøre meget ved integrationen - men man kan åbenbart godt blive terrorist, selv om man er velintegreret. Det er en hård erkendelse for os alle sammen. Integrationen er ikke nok for at sikre os imod, at vi også i vores midte har mennesker, der vil vores samfund det ondt«!
Det har alle vi andre vidst i 20 år. Velkommen til virkeligheden - kære naive sossere.


Samling om fornyelse
Så gik der panik i sosserne efter de dårligste meningsmålinger i 100 år. Den 9. april 2006 kom deres nye visionspapir »Samling om fornyelse«. 50.000 partimedlemmer fik papiret med posten. Det nye udspil går ud på, at der skal hældes flere penge i den offentlige sektor. Altså god gammeldags socialdemokratisk overbudspolitik og forsørgermentalitet.
Alle danskere skal tilbydes et årligt sundhedstjek. Antallet af sygehusinfektioner skal halveres. Unge indvandrere skal have garanti for uddannelse og arbejde. I papiret står endvidere, at »Socialdemokraterne er bedre til at bekæmpe ulighed« og at der er blevet 70.000 flere fattige under VK-regeringen (2001-2006).
Ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha! Disse ynkelige amatører. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har opgjort, at der i perioden 1995-2003 kom 70.000 flere danskere under EU´s fattigdomsgrænse. Det betyder, at 50.000 af disse røg under grænsen under SR-regeringen da Uld i mund var statsminister. Så kvajede sosserne sig endnu engang.


Løgnen om skattestoppet
Socialdemokraternes fornemste opgave har hidtil været at hive så mange penge op af skatteydernes lommer som muligt. Skattestigninger og et tårnhøjt offentligt overforbrug har altid været god gammeldags socialdemokratisk politik. På denne måde kørte de Danmark i den økonomiske afgrund i starten af 1980´erne (læs nedenfor).

Den 28. januar 2006 blev tilsyneladende en historisk dag for Socialdemokraterne. Efter et møde på hotel SAS Radisson på Frederiksberg, offentliggjorde de deres nye skatteplan - »Klar besked om skatten«.
Sosserne accepterede nu VK-regeringens skattestop. Hvis Socialdemokratiet danner regering efter næste valg i 2009, så skal der laves en ny skattereform med de borgerlige partier. Skattestoppet skal bevares, og »skattehuller« skal kukkes. Desuden skal der laves takststop på bus, tog, daginstitutioner, samt efter- og voksenuddannelse. Der loves huslejenedsættelser på 10 pct. for lejere i den almene boligsektor.

I marts 2007 udgav integrationsordføreren (A) en bog. Og der afslørede hun sandheden om den socialdemokratiske skatteplan. Sosserne accepterede kun VK-regeringens skattestop, fordi det er populært i befolkningen. På denne måde ville de score hurtige billige points. Hvis de får regeringsmagten efter folketingsvalget i 2009, så skal skattestoppet bevares i en kort periode. Derefter kommer der skattestigninger!!! Hele planen er altså et regulært vælgerbedrag. En stor løgn. Afsløringen af denne taktik var hævn for, at forfatteren blev frataget sin post som politisk ordfører den 25. april 2006.

Tjah. Sosserne lærer det aldrig. De bliver aldrig klogere. De tror stadig, at man kan lyve over for vælgerne (læs: løgnen om efterlønnen). Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt. Med andre ord - man er fuld af løgn. Sosserne tabte naturligvis folketingsvalget den 13. november 2007.


Hemmelig besked
Venstrefløjen i Socialdemokratiet er ved at lave en plan. Da Gucci-Helle ikke bragte partiet frem til regeringsmagten efter folketingsvalget den 13. november 2007, så skal hun væltes fra formandsposten. I januar 2008 dannede Hoteldronningen »den røde skole« til formålet. Rekyl-kæften skal formentlig overtage jobbet.
Denne hemmelige besked må ikke bringes videre.




Pamperne

---

Hvor er pengene?
Danmark aflyste folkeafstemningen om den europæiske forfatningstraktat den 17. juni 2005. Der var afsat 30 millioner kr. til oplysningskampagnen. Socialdemokratiet fik 1.7 million kr. af disse penge. Sosserne brugte 1.5 million kr. af kampagnepengene svarende til 88 pct. De andre partier brugte halvdelen.
Politikerne fra Dansk Folkeparti undrede sig over, at sosserne brugte alle disse penge. Det behøver de ikke. Socialdemokraterne mener, at befolkningens penge er socialdemokraternes penge. De mener, at guddommelige socialistiske magter har indsat dem til at opkræve og bruge vores penge. Velbekomme.


Pamperi
Socialdemokraternes pamperi er legendarisk og efterhånden blevet en selvfølgelighed. Kammerateri, vennetjenester, magtmisbrug og pengefråds er helt normale fænomener i den socialdemokratiske bevægelse. Sosserne tror naivt, at socialisme er en naturlov. De tror, at røde faner og tvang er en nødvendighed for livets beståen. De vil helst forbyde andre politiske partier i solidaritetens navn. De mener, at de har ret til at lave plattenslageri - hvis bare det holder dem ved magten.
Pamperi koster penge. Mange penge. Fællesnævneren for pamperiet er skatteyderne. Socialdemokraternes vigtigste opgave er derfor at frarøve befolkningen så mange penge som muligt. Hvis skatteindtægterne ikke slår til, og kassen er tom - så låner de bare pengene i udlandet. Regningen sendes til befolkningen. Du betaler.
Pamper: (sv. mægtig person, storhans) fagforeningsleder el. partifælle der har skaffet sig indflydelse og har sikret sig selv, men ikke længere er forbundet med den menige arbejder, hvis interesse han skulle varetage.


Folketingsvalg 2005
De socialdemokratiske politikere er stadig fornærmede over, at de tabte folketingsvalget 2001. Fornærmelsen udvikler sig formentlig til en ren depression. Bingo-Frank fik ret! Sosserne tabte også Folketingsvalget den 8. februar 2005. De fik 47 mandater i Folketinget. Det er en tilbagegang på 5 mandater i forhold til valget 2001. Sosserne bør nu gå hjem og lægge sig og betale valgkampspengene tilbage til skatteyderne. Nogen har foreslået, at de skal lukke og slukke og nedlægge partiet. Vi kan ikke være mere enige. Det ville spare lønmodtagere og arbejdere for milliarder af skattekroner.

Afskaf Socialdemokratiet!

Sosserne vil indføre »et intelligent skattestop«. Det betyder, at de vil røve endnu flere af dine penge. Allerede inden folketingsvalget (2005) blev udskrevet, proklamerede sosserne, at de vil forhøje topskatten og ejendomsskatten. Partiformanden lovede, at han vil skaffe 50.000 nye arbejdspladser over de næste 4 år. Ifølge Venstre vil denne plan koste skatteyderne 13 milliarder kroner. Al socialdemokratisk politik går ud på at fiske dine penge op af lommerne.

Stem aldrig på dette røver-parti!

Fløjkrig
Socialdemokratiet består af flere fløje som hader og bekriger hinanden. Fløjkrigen er et hundeslagsmål, som har eet eneste formål:

at rage flest mulig skatteyderbetalte privilegier til sig

Det slider partiet op.
Den 11. april 1992 måtte dagpenge-Svend afgive den socialdemokratiske formandspost til Uld i mund på en partikongres i Vejle (»Kongemordet«). Januar 1993 vandt Uld i mund så regeringsmagten og statsministerposten. Auken-fløjen og Nyrup-fløjen blev dannet.
De to fløje har siden bekriget og hadet hinanden. Auken-fløjen var i år 2002 medvirkende til, at Uld i mund måtte afgive formandsposten til geden. Den slagne formandskandidat Bingo-Frank har altid været medlem af Auken-fløjen. Uld i mund forhindrede, at Bingo-Frank vandt formandsvalget. Uld i mund og Gucci-Helle danner nu fløj mod Auken og Bingo-Frank. Er du forvirret?
Læs desuden om: Spion-sagen


Danistan dejligst
Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre mener, at »kriminelle indvandrere beriger Danmark«! Disse to partier stod for importen af disse mennesker i 80´erne og 90´erne.
Fakta: I dag udgør indvandrene knap 10 pct. af den danske befolkning og koster samfundet over 30 milliarder kroner om året. 60-70 pct. af dem er arbejdsløse eller på overførselsindkomst. I flere fængsler udgør indvandrene 60-70 pct. af de indsatte. I visse folkeskoler udgør indvandrene 80-90 pct. af eleverne. I visse boligområder udgør indvandrene 90 pct. af beboerne.
Hver eneste dag vi åbner en avis, kan vi læse, at der er begået et nyt drab. En ny voldtægt. Et nyt knivstikkeri. Indvandrerbander hærger visse bydele. Projektilerne fløjter om ørerne, når man kører igennem Nørrebro i København. Brandfolk skal have politibeskyttelse for at udføre deres arbejde. Alle normale mennesker erkender problemerne. Læs mere om denne problematik på: mogenscamre.dk (Artikler > Artikler om indvandringsproblemerne)
Vi spørger: Hvad har sosserne og Håndtaskepartiet tænkt sig at gøre? Det er jo dem, der har skabt problemerne. Så må de vel også kunne løse dem. Vi venter spændt!





Socialdemokratiet kørte Danmark i afgrunden
I 1970´erne og i starten af 1980´erne oplevede vi Socialdemokratisk politik for fuld udblæsning. Socialdemokratiet havde regeringsmagten med lagerforvalteren Anker Jørgensen i spidsen. Da de dannede regering i 1972, var Danmark gældfri. Efter 8-10 år på magten havde de skabt totalt økonomisk kaos. Danmark var reelt sat under administration. I 1982 opgav de frivilligt at regere landet. Da havde de oparbejdet en statsgæld på over 156 milliarder kr. svarende til ca. 67 pct. af bruttonationalproduktet. Det er ikke løgn. Gælden voksede efterfølgende til 500-600 milliarder kr. Vi betaler stadig for sossernes inkompetance.

Arbejdsløsheden var i 1973 på ca. 2.4 pct. Året efter var 5.2 pct. arbejdsløse. I 1975 var arbejdsløsheden vokset til 11.1 pct. Inflationen eksploderede og underskuddet på betalingsbalancen steg til over 20 milliarder kr. Danmark var ude i den økonomiske afgrund. Internationale långivere havde reelt sat landet under administration.

Sosserne var 10 år om at køre Danmark i sænk. De lallede forvildede rundt uden at vide deres levende råd. I 1982 smed de håndklædet i ringen, og overgav regeringsmagten til Det Konservative Folkeparti. Poul Schlüter var herefter tvunget til at indføre stramme økonomiske sanktioner for at bringe tingene på plads. Følgerne af Socialdemokratisk politik oplevede befolkningen efterfølgende som »fattig-firserne«.

Socialdemokrater har et enkelt mål i livet: Brug alle pengene og lad skatteyderne betale. Socialdemokrater tror, at penge vokser på træer. De tror, at alle mennesker kan forsørges med offentlige midler. Når der ikke er flere penge tilbage i kassen, så låner man bare nogle flere midler i udlandet. Hvis der er arbejdsløshed og dårlige tider, så ansætter man bare flere mennesker i den offentlige sektor. Disse åbenlyse forkerte principper forfølger stadig sosserne. De tror, at alle samfundsproblemer kan løses ved at forøge de offentlige udgifter og udskrive højere skatter.
Er Socialdemokraterne en sammenslutning af mennesker med en begavelse i den lave ende af intelligensskalaen? Vi ved det ikke. Vi ved bare, at det er groft uforsvarligt at lade sosserne regere Danmark i længere tid af gangen. Det går riv rav ruskende galt.

Bliver de aldrig klogere?

Taberen af formandsvalget 2005

---

Bingo-Frank
Den gumpetunge ordfjumrende bingo-Frank - alias »konfirmanden« - alias »baby-face« - tabte formandsvalget den 12. april 2005 med 21.348 stemmer mod Gucci-Helles 24.261. Han truede efterfølgende med at forlade dansk politik efter næste folketingsvalg i 2009. Lad os nu se. Vi har aldrig set en sosser forlade et dejligt skatteyderbetalt pamperkontor.
Efter formandsopgøret blev han almindeligt folketingsmedlem til en årsløn på ca. 551.000 kr. Det var let tjente penge. Efter valgnederlaget så man ham næsten aldrig på Christiansborg. Ifølge Ekstra Bladet den 1. april 2007 hævede han på dette tidspunkt en årsløn på ialt ca. 1.3 million kr. Se nedenfor:

Director i Andersen Advisory Group A/S: 100.000 kr.

Bingo-Frank scorede altså kassen, selv om han burde have siddet og arbejde for sin løn i Folketinget. Efter vores mening ville han egne sig bedre som bingovært. Han ville også være god som ekspedient i en herretøjsbutik.


Justitsminister
Øgenavnet »teflon-Frank« opstod under hans tid som justitsminister i Nyrup-regeringen 1996-2001. Han magtede simpelt hen ikke at løse opgaverne. Hvert eneste problem, der opstod i hans ansvarsområde, blev syltet og lagt til udvalgsarbejde. Siden hen har han gentagne gange pralet af denne ynkelige ministerrolle på Christiansborg. Det beviser hans inkompetance og manglende fornemmelse for politik. Bingo. Farvel, og tak for kaffe.


Magtmisbrug
Bingo-Franks broder fik på et tidspunkt problemer med myndighederne. Bingo-Frank forsøgte at hjælpe ved at lægge pres på en embedsmand i justitsministeriet. Det kaldes magtmisbrug og nepotisme. Da sagen blev kendt i medierne, måtte ministeren ynkeligt undskylde sin tåbelighed.


Julefrokosten
Vi vil ikke sige eet ondt ord om julefrokoster. Alle tricks og kneb gælder under en sådan sammenkomst. Pylrede kvinder, der ikke kan tåle en fræk joke og et kram, bør holde sig væk. Det synes Bingo-Frank også. På et tidspunkt var han ved at få en sag om sex-chikane på halsen efter en animeret julefrokost.


Ny fløjkrig
Den 21. juli 2005 startede bingo-Frank efterårets fløjkrig. Han udtalte arrogant og selvsikkert fra sommerhuset:

»Helle har i sine første 100 dage som partiformand gjort det alt for let for regeringen at ydmyge Socialdemokratiet. Helle har haft som succeskriterium blot at kunne indgå aftaler med regeringen. Når man melder sådan ud, giver det en regering med et fast flertal bag sig alt for store muligheder for at ydmyge én, og det har Fogh ikke været sen til at udnytte. At det er sådan, det politiske spil fungerer, har nok været en stor overraskelse for Helle«.




Statsminister 1993-2001 (website)

---

Uld-i-mund
Denne tilsyneladende veluddannede pamper var socialdemokratisk statsminister i perioden 1993-2001. Navnet »uld-i-mund« stammer fra hans evne til at tale sort. Ingen har nogensinde forstået, hvad han siger. Naturligvis ikke. Han har ingenting at skulle have sagt. Han er gift med mobil-Lone fra Det Radikale Venstre. Velbekomme.

Karriere:
Cand. polit. fra Københavns Universitet 1971
Økonom i LO 1971-1986 og cheføkonom 1980-1986
Direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond 1986-1988
Næstformand i Socialdemokratiet 1987-1992 og formand fra 11 april 1992
Statsminister 1993-2001


Offentligt forbrug
Hver eneste gang Socialdemokraterne leder landet, går det galt. Det offentlige forbrug eksploderer. I den 6-årige periode 1995-2001 hvor uld-i-mund var statsminister i SR-regeringen, steg de offentlige udgifter med 2.3 pct. Det tilsvarende tal i perioden 2001-2006 under VK-regeringen var 1.3 pct.


Uld-i-mund og Ungarn
I foråret 2006 valgte den ungarske befolkning ny premierminister. Det blev socialisten Ferenc Gyurcsany. Han gik på valg med løfter om skattelettelser. Men løfterne blev ikke indfriet. I september 2006 udkom et underskud på 10 pct. på statsbudgettet samt trusler om skatteforhøjelser. Det forhindrer en optagelse i EU. Desuden blev en båndet samtale med premierministeren offentliggjort. Den stammer fra socialistpartiets partikongres i maj 2006. Premierminister Ferenc Gyurcsany indrømmede at have løjet over for den ungarske befolkning:

»Vi løj om morgenen og vi løj om aftenen. Jeg kan ikke nævne et eneste politisk skridt, som vi kan være stolte over. Bortset fra, at vi har holdt fast på magten«.

I dagene herefter opstod de værste uroligheder i Ungarn siden 1984. Folk besatte en TV-station. Biler blev afbrændt. Tusindvis af mennesker gik i demonstration og krævede premierministerens afgang. Herefter blev politiet sat ind. Og statslederen nægtede at gå af.
Nede i EU sad uld-i-mund og så balladen på TV. Som formand for »De Europæiske Socialister« erklærede han herefter sin støtte til den ungarske premierminister. »Han er den bedste mand til at gennemføre de ændringer, som Ungarn behøver......« Udtalelsen blev mødt med kraftig kritik fra den ungarske højrefløj i Europaparlamentet. Flere hjemlige toppolitikere undrede sig over synspunktet. Men det var Uld-i-mund ligeglad med. Han fastholdt sin støtte til den ungarske løgner.
Vi ser samme fænomen igen og igen. Ubrugelige og afdankede danske politikere sidder ude på et sidespor og spiller kloge. De fører sig ynkeligt frem som store altvidende statsmænd. Klogere end hele befolkninger. Uld-i-mund blevet taget i at lyve om efterlønnen i 1998 (læs nedenfor). Nu forsvarede han en løgner.
Vi gentager. Politikerne er smæk hamrende fulde af løgn.


Cykelhjelmen
I sommeren 1995 foretog Frankrig en række undersøiske atomprøvesprængninger i fransk Polynesien. Det internationale samfund var i oprør. Danske forbrugere boukottede franske vine. Greenpeace lavede forskellige symbolske aktioner mod det franske militær. Til gengæld bombesprængte franske specialstyrker et af miljøorganisationens skibe i Australien. En sømand mistede livet.
Uld-i-mund deltog i en cykeldemonstration i samme anledning. På hovedet bar han en cykelhjelm, som var flere numre for lille. Hans socialdemokratiske ansigt lignede en ynkelig gammel rosin. Manden blev totalt til grin.





Arbejdsmarkedsbidraget
Alle socialdemokratiske regeringer har kørt Danmarks økonomi i sænk. Det gælder også »Uld-i-mund-regeringen« i perioden 1993-2001. I denne periode steg arbejdsløsheden kraftigt på grund af den tåbelige socialdemokratiske planøkonomi. Og hvad gør sosserne i den situation? De forhøjer skatterne. Skatteyderne kom til at betale for deres håbløse inkompetance.
I 1996 vedtog sosserne den såkaldte »Arbejdsmarkedsfondslov«. Arbejdende mennesker skulle herefter aflevere 8 pct. af deres lønindkomst i arbejdsmarkedsbidrag. Pengene skulle bruges til at finansere de arbejdsløse. Ekstraskatten skulle ifølge loven igen reduceres, når ledigheden faldt, og der kom overskud på finanserne. Det stod i lovgrundlaget. Men det skete bare aldrig.
VK-regeringen planlagde i 2007 en reduktion af arbejdsmarkedsbidraget fra 8 til 7,5 pct. pr. 1. januar 2008. Det skulle have givet arbejdende mennesker en skattelettelse på tre milliarder kr. Men planen blev skrottet i forbindelse med den såkaldte »kvalitetsreform 2015«, som blev lanceret i juli 2007.
Vi betaler stadig 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag på trods af, at arbejdsløsheden praktisk talt er forsvundet, og der pr. 2007 var et gigantisk milliardoverskud i statskassen.
Vi gentager. Politikerne er smækhamrende fulde af løgn.


De sataniske vers
I 1988 udkom en roman skrevet af den indiske forfatter Salman Rushdie. Bogen »De Sataniske Vers« handler om muslimske indvandrere i England, racisme og religiøse dogmer mv. Forfatteren blev herefter truet på livet. En såkaldt fatwa blev udstedt fra det religiøse styre i Iran. I næsten 10 år måtte forfatteren leve »under jorden« i frygt for dødsdommen.
Verden fik efterhånden øjnene op for det bestialske muslimske forsøg på at undertrykke ytringsfriheden. Salman Rushdie modtog mange priser for sin roman. I efteråret 1996 havde han planlagt en rejse til Danmark for at modtage EU´s litterære pris »Aristeion«. I sin egenskab af statsminister aflyste Uld-i-mund imidlertid besøget. Han var bange for ballade og frygtede muslimernes reaktioner. Stak halen mellem benene og blæste ytringsfriheden et langt stykke. Den politiske opposition og dagspressen beskyldte ham for fejhed. Uld i mund var lige ved at miste statsministerposten. Til sidst fik forfatteren prisen overrakt på kunstmuseet Arken.
Sosserne er feje. De er principielt imod ytringsfrihed. Det frie ord forstyrrer deres naive drømme. Socialistiske regimer overlever kun på bekostning af frihed og ytringsfrihed. Velbekomme.


Stuerene politikere
I oktober 1999 opfandt uld-i-mund et nyt politisk begreb: »Stuerene politikere«.
Under Folketingets åbningsdebat udtalte han fra talerstolen: »Uanset hvor mange anstrengelser man gør sig - stuerene - det bliver I aldrig«. Udtalelsen var møntet på Dansk Folkeparti. Hvad mente manden?
Uld-i-mund mente, at en stueren politiker er en person, der har korrekte politiske meninger. En stueren politiker dækker over løgn, korruption og politiske svindelsager. En stueren politiker er parat til at undertrykke ytringsfrihed og demokrati. En stueren politiker er parat til at bryde loven for at bevare magten. En stueren politiker er en Socialdemokrat.
Utallige gange måtte uld-i-mund i de efterfølgende år fortryde sin udtalelse.


Uld-i-mund viste foragt for demokrati
I 1999 var der demokratisk valg i EU-medlemslandet Østrig. Frihedspartiet (FPÖ) og de Konservative (ÖVP) vandt valget. Den afgående Socialdemokratiske Kansler blev sur over valgresultatet. Han ville ikke acceptere nederlaget og ringede efter hjælp hos de andre socialdemokratiske europæiske regeringschefer!!!
Uld-i-mund blev ringet op en sen aftentime. Han sagde straks JA til, at Danmark skulle deltage i udemokratiske sanktioner imod den nye demokratisk valgte Østrigske regering. Dermed brød han Grundloven §19 stk. 3 og viste sin foragt for demokrati. Desuden undlod han at informere og rådføre sig med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.
I de følgende måneder gik det op for de socialdemokratiske fæhoveder, at de havde kvajet sig. Man kan naturligvis ikke lave EU-sanktioner i utilfredshed over et andet medlemslands demokratisk valgte regering. Det ved enhver folkeskoleelev. Sanktionerne fik herefter lov til langsomt at løbe ud i sandet. Hændelserne er nu gemt langt væk i et meget mørkt skab. I marts 2000 fik uld-i-mund en »næse« af Udenrigspolitisk Nævn for sin inkompetente håndtering af sagen.
Man kan ikke skjule sine inderste tendenser altid. Socialisterne er imod demokrati. De mener, at Socialdemokratiet skal have monopol på regeringsmagten.


Løgnen om efterlønnen
Under valgkampen til folketingsvalget i marts 1998 lovede uld-i-mund at alle, der ønskede det, kunne få efterløn. Der ville ikke blive ændret på efterlønsordningen. Socialdemokratiet vandt valget og dannede regering med Det Radikale Venstre. Såkaldte »efterlønsbeviser« blev udstedt. Men otte måneder senere rendte de fra valgløftet. Under finanslovsforliget med Venstre blev det bestemt, at efterlønsalderen skulle sættes op og være delvis selvfinanseret. Altså et klart løftebrud. Man mener, at Fipskægget var hovedarkitekten bag fadæsen.
Fagbevægelsen og socialdemokratiske vælgere blev rasende og mistede tilliden til partiet. Meningsmålingerne dykkede voldsomt. Sosserne måtte erkende, at man ikke bare kan stille sig op og lyve for vælgerne.
Løgnen blev skæbnesvanger for Socialdemokratiet. Løftebruddet fik heldigvis konsekvenser for pamperpartiet. Den 13. november 2007 fik sosserne det dårligste valg i 100 år. Den dag i dag bliver sosserne stadig blege, når man nævner ordet »efterløn«. Ha ha ha ha ha ha ha ha! Efterløn! Efterløn! Efterløn! Efterløn! Efterløn! Efterløn!


Muhammed
Den 15. februar 2006 blev uld-i-mund interviewet af BBC angående Jyllands-Postens satiriske Muhammedtegninger og den deraf følgende ballade med de muslimske lande (læs under: ytringsfrihed). Han kaldte tegningerne »stupide, respektløse og arrogante«, og kritiserede VK-regeringen for at have håndteret sagen helt forkert.
Hvis uld-i-mund havde været statsminister, så havde han ligget i bedestilling med røven i vejret og cykelhjelm på hovedet sammen med muslimerne i moskeen ude på Dortheavej. Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha! Efterløn! Efterløn! Efterløn! Efterløn! Cykelhjelm! Cykelhjelm! Cykelhjelm!


Pamperen
Uld i mund var pamperchef i Lønmodtagernes Dyrtidsfond i perioden 1986-1988. Herefter blev han hentet ind på Christiansborg. Gad vide, hvilke vennetjenester han har ydet for at gøre sig fortjent til dette.
Uld-i-mund gjorde aldrig nogen forskel. Han udrettede aldrig noget. Var blot en kronisk ligegyldig embedsmand. Efterfølgende fik han et retrætejob som EU-parlamentariker. Desuden blev han GUDS egen formand for De Europæiske Socialister. Derved scorede han flere millioner kr. til pensionen. Skatteyderne betalte.


Boligen
Og så lige en sidste lille ting. Uld-i-mund og hustruen Mobil-Lone (Radikale Venstre) bor i en stor herskabslejlighed på over 200 kvm. på Allegade på Frederiksberg. Et stenkast fra Frederiksberg Have. Det er en af de mest mondæne adresser i København. Den månedlige husleje er på 5000-6000 kr. Ejendommen ejes så vidt vi ved af Skov- og naturstyrelsen, som hører ind under Miljøministeriet.
Så spørger vi. Hvordan er den lejeaftale kommet i stand? Blev lejligheden udbudt på retfærdige vilkår, således at alle havde en chance? Eller blev den udbudt på en sådan måde, at kun et enkelt ægtepar vidste, at den var ledig?





Geden, der blev barberet

---

Geden
Efter valgnederlaget i 2001 blev geden partiformand. Han er ikke specielt dum - bare en anelse indbildsk. Han er desuden arrogant og gnaven. Derfor blev han aldrig statsminister. Han forlod formandsposten efter katastrofevalget den 8. februar 2005. Han har nu fundet sig et hyggeligt skatteyderbetalt kontor. Om føje år får han et retrætejob i EU. Så kan han score flere millioner kroner til pensionen.
Geden blev svigtet af sine politiske kolleger under valgkampen januar-februar 2005. Han kørte land og rige rundt og førte valgkamp mutters alene. Gucci-Helle, Uld i mund, Hårspændet, Bingo-Frank, Hoteldronningen og dagpenge-Svend holdt fri og godtede sig skadefro over den håbløse kamp. Nogen mener, at disse sossere ligefrem ønskede at Socialdemokratiet skulle tabe valget. Det skulle ikke undre os. Der hersker en djævelsk ondskab i sossernes indbyrdes kamp om de skatteyderbetalte privilegier. Læs eksempelvis om spion-sagen nedenfor. En socialdemokratisk politiker skulle have fodret Venstre med fortrolige partipolitiske strategier under valgkampen.
Gedens valgkamp i 2005 kostede Socialdemokratiet 14 millioner kr. Til sammenligning brugte man 22 millioner kr. på Uld i munds valgkamp i 2001. Lige lidt hjalp det. Sosserne tabte begge gange.
Gedens kommentar til valgnederlaget i 2005:

»Det var mere synd for Danmark, end det var for mig«

Karriere:
Cand. polit. fra Københavns Universitet 1971
Medlem af Folketinget fra 1981
Skatteminister 1981-1982
Finansminister 1993-2000
Udenrigsminister 2000-2001


Rekylkæften
Efter valgnederlaget i 2005 gik geden af som partiformand. På scenen holdt han en højtidelig tale og kneb en tåre. Det gjorde Rekylkæften (alias »ølkasse-Mette«) også. I kulissen stod den 27-årige sosser og tudbrølede. Efterfølgende opfordrede eks-formanden hende til at stille op til valget til formandsposten. »Det vil være det bedste for partiet« - udtalte han (kilde: »Borgens Dronninger«).
Men den unge politiker følte sig ikke parat til det store ansvar. Gucci-Helle blev formand.


Statsrevisor
25 april 2006 blev geden statsrevisor i anledning af en omfattende rokade i partiets ledelse. Jobbet er et såkaldt fedt ben. Han skal intet lave. Til gengæld får han 266.000 kr. om året.
Der var bare et lille problem. Gucci-Helle havde lovet revisorjobbet til et andet socialdemokratisk folketingsmedlem. Han påstod efterfølgende på TV2´s hjemmeside, at geden truede sig til posten. Han skulle have truet med at forlade velfærdsforhandlingerne, hvis han ikke fik det vellønnede bijob. Geden kaldte udsagnet en »løgn«. Han udtalte til Berlingske Tidende: »Hækkerup er på månen. Jeg tror, han er uden for terapeutisk rækkevidde«.
I forvejen tjener geden årligt 532.000 kr. som folketingsmedlem. Dertil kommer et årligt omkostningstillæg på 150.000 kr. samt ministerpension på 282.000 kr. Det giver en samlet årsløn på 1.230.000 kr. Du betaler.


Efterløn
Under valgkampen til folketingsvalget i 1998 lovede Socialdemokratiet efterløn til alle, der ønskede det. Efter valgsejren viste det sig, at man alligevel ville begrænse ordningen. Altså et klart løftebrud over for befolkningen. En simpel løgn i stort format. Man mener, at geden var hovedarkitekten bag løgnen og vælgerbedraget.
Socialdemokraterne lider stadig under dårlige valgresultater som eftervirkninger til fadæsen. Heldigvis - og tak for det!!


Dødepakken
Geden er en sand mester, når det gælder om at flå penge fra fattige mennesker. Han skyer intet middel. Under SR-regeringen (1998-2001) blev alle midler taget i brug. Geden opfandt den såkaldte »dødepakke«. Folkepensionisterne mistede den økonomiske hjælp til tand- og fodpleje. Efterlevelsesbeløbet, der hidtil var blevet udbetalt, når en pensionist mistede sin ægtefælle, blev afskaffet. Folkepensionen blev bagudbetalt i stedet for forudbetalt. På denne måde kunne staten beholde pensionen, hvis en pensionist afgik ved døden! Da VK-regeringen overtod regeringsmagten i 2001, blev disse hæslige overgreb igen afskaffet. Det skete efter opfordring fra Dansk Folkeparti.
Hvad bliver det næste forslag fra Socialdemokraterne? Vil de røve tandguldet fra de døde?


Luksusboligen
Skov- og Naturstyrelsen og Kystinspektoratet har planer om at anlægge tre strandområder langs kysten nord for Taarbæk. Samme areal er siden 1939 blevet omdannet fra beboelse til rekreativt grønt område i overensstemmelse med den såkaldte Stauning-plan. Meningen er, at almindelige mennesker skal have mulighed for at nyde det dejlige område.

Der er bare et lille problem. De velhavende fine Taarbæk-borgere vil ikke have arbejderklassen rendende på stranden. Det reducerer priserne på deres millionvillaer. Og hvem bor på Trepilevej få hundrede meter fra den planlagte strand? Det gør arbejderklassens ypperste frontkæmper - geden. Sammen med sin nye kone har han købt en stor herskabslejlighed til 6-7 millioner kr. Han er nu blevet talsmand for en borgergruppe, der vil forhindre strandplanerne. Det har foreløbigt ført til, at den Konservative kommunalbestyrelse har vendt sig mod planerne. Geden har nægtet at udtale sig til TV. Han ved godt, at det er en speget sag.
Den 17. juni 2006 beskrev Ekstra Bladet, at geden i al hemmelighed havde besøg af miljøministeren (K). De blev set på omtalte strandområde. Geden pegende og gestikulerende. Miljøministeren lyttende og observerende.

I mange år boede geden i en lejlighed i Odensegade på Østerbro i København. På de lune sommeraftener kunne han hyggesludre og drikke en bajer med de andre beboere i gården. En ganske almindelig mand. Det har ændret sig. Nu er man blevet fin.

Okay. Geden er blevet velhavende på at kæmpe for arbejderklassen. Meget velhavende. Men han vil ikke have arbejderne rendende på stranden tæt ved sin luksusbolig. Han vil have det hele for sig selv. Han har sammenblandet sin rolle som privatperson med sin rolle som politiker ved at invitere miljøministeren på besøg. Det er naturligvis magtmisbrug. Geden optræder som en høj bavian med en stor bar røv på toppen af en totempæl, i denne sag.


Den farlige mand
I en aviskronik i Politiken den 15. juli 2007 udtalte geden om statsminister Fjogh (V):

»En meget slagkraftig, vidende og kompetent politiker. En mester i det taktiske spil på Christiansborg. Men han er farlig, fordi han er villig til at påtage sig snart sagt enhver forklædning for at bevare magten.....!«

Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Fjogh passer bare på Danmark. Hvis sosserne fik magten, så ville de køre landet i sænk på et par år.






Dagpenge-Svend

---

Dagpengeskandalen
Læs lige engang! Under den socialdemokratiske regering i perioden 1977-1982 blev pengene til arbejdsløshedsunderstøttelse indsat i ARBEJDERNES LANDSBANK. Dagpenge-Svend var arbejdsminister og havde det overordnede politiske ansvar for pengene. Det viste sig, at han indsatte pengene i banken til for lav en rente. På denne måde scorede banken 350 millioner skatteyderbetalte kroner. Til gengæld støttede pamperbanken sossernes valgkampe. Hokus pokus! Skatteyderne finanserede både banken og Socialdemokratiet.
En kommissionsdomstol blev oprettet for at udrede det oplagte plattenslageri. Men ingenting skete. Den socialdemokratiske arbejdsminister slap for videre tiltale og straf.
Når man er politiker, kan man ustraffet frarøve befolkningen kæmpestore pengebeløb. Hvad sker der, hvis vi andre snyder skattevæsenet for 350 millioner kroner?


Den afdankede skuespiller
Den 1. maj 1983 holdt dagpenge-Svend tale i Fælledparken på arbejdernes internationale kampdag. I den anledning skældte han ud på Amerika. Han tilsvinede den republikanske præsident Ronald Reagan og kaldte ham en »afdanket krigsgal B-filmskuespiller«!!
Tjah! Der tegner sig et mønster af en socialdemokratisk politiker, der ikke kan styre sit temperament. På trods af dette blev han udnævnt til formand for Socialdemokratiet i 1986.




Løgnen
En afsluttende partilederdebat i 1990 blev dagpenge-Svends skæbne. På landsdækkende TV påstod han, at han havde været i telefonisk kontakt med den norske udenrigsminister Thorvald Stoltenberg. Denne skulle have udtalt: »Kan du ikke lukke kjeften på ham Uffe Ellemann«?
Efterfølgende blev Stoltenberg kontaktet af danske journalister. Og han benægtede ethvert kendskab til telefonsamtalen og udtalelsen. Samtalen havde tilsyneladende aldrig fundet sted. Under alle omstændigheder må en af parterne have løjet.
Efter denne episode gik det for alvor op for sosserne, at den var helt gal med fænomenet dagpenge-Svend. Noget måtte gøres. Læs om »Kongemordet« nedenfor.


Kongemordet i Vejle
Efterhånden måtte sosserne erkende, at dagpenge-Svend ikke egnede sig som leder af Socialdemokratiet. Han kunne simpelt hen ikke styre sit temperament. Og Marianne Jelved og Niels Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre ville ikke acceptere ham som statsministerkandidat.
På den Socialdemokratiske partikongres i Vejle den 11. april 1992 måtte han efter et kampvalg afgive formandsposten til Uld i mund (stemmefordeling: 187 mod 359). Begivenheden har efterfølgende fået betegnelsen »Kongemordet«. Herefter opstod de to stridende fløje i partiet. Auken-fløjen og Nyrup-fløjen. De to personfløje har siden hadet og bekriget hinanden.


Muhammed
Den 30. september 2005 offentliggjorde Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed. Det må man ikke ifølge Koranen. I de efterfølgende måneder gik flere arabiske lande grassat. Januar 2006 iværksatte man boykot af danske varer og truede Danmark med terror. Muslimske organisationer forlangte en undskyldning af den danske regering. Dette nægtede VK-regeringen naturligvis. Politikerne kan ikke bestemme, hvad der skal skrives i danske aviser. I Danmark har vi presse- og ytringsfrihed.
Så mistede dagpenge-Svend besindelsen! Under en debat i Folketinget den 1. februar 2006 råbte og skreg han rød i hovedet til statsministeren (V): »Så tag dog et ansvar«!! I en hel time måtte vi høre på hans hæslige angreb og tilsvining af ytringsfriheden.
Ja! Man forstår godt, at sosserne ønsker at skille sig af med denne tikkende bombe. Vi glæder os til at beskrive hans næste kvajenummer!


Det døende parti
Den 5. marts 2006 bragte Jyllands-Posten en kronik af dagpenge-Svend. Han udtalte til avisen:

»I dansk politik er der et tema, der aldrig dør: Socialdemokratiets krise. Det går simpelt hen aldrig godt for partiet. De vælger den gale ledelse. De bekæmper hinanden. De har ikke nogen politik. Deres ideer er tiden for længst løbet fra. De mister vælgere. De er døende.«

Svineskarpe betragtninger! Vi giver dagpenge-Svend fuldstændig ret!!


Folketingets formand
Folketingets formandsskab er officielt Folketingets højeste post. Uofficielt er det et totalt overflødigt højtlønnet job. En gang imellem får dagpenge-Svend lov til at fungere som afløser. Han er vild med at sidde i formandsstolen. Den står i midten og er højere end talerstolen. Når de socialistiske politikere kommer med et indlæg, så ser han glad og tilfreds ud. Når politikerne fra højrefløjen siger noget, så sidder dagpenge-Svend og ruller med øjnene og laver grimasser. Hans SF-søster, som nu er parlamentsmedlem i EU, fik engang en skideballe af Folketinget for at rulle med øjne og se dum ud, da hun var afløser i formandsstolen!
Dette socialistiske søskendepar behøver ikke at lave grimasser for at gøre sig interessante. De er til grin under alle omstændigheder!!




Overborgmester 1989-2004

---

Overborgmester går i vanære
Den Socialdemokratiske Københavnske overborgmester gennem 15 år måtte i 2004 gå fra jobbet. I 2001 blev han opfordret til at holde åbningstalen ved ejendomsmæglernes landsmøde. I første omgang afslog han. Da han fik at vide, at der skulle gives en hæderspris, sagde han »ja tak«. Overborgmesteren åbnede mødet og lovede, at hædersprisen på 50.000 kr. ville blive givet videre til de hjemløse.

I 2004 blev sandheden afsløret. De hjemløse havde aldrig fået pengene. Overborgmesteren havde brugt de 50.000 kr. på en familierejse til Australien. Da journalister søgte om aktindsigt i sagen, forsvandt de relevante papirer på mystisk vis fra Rådhuset. Og overborgmesteren forsøgte ynkeligt at lyve sig ud af sagen. Han måtte dog endelig gå til bekendelse og aflevere pengene til de hjemløse.

Borgmesteren gik fra jobbet i vanære. Det er vist relevant at bemærke, at borgmesterlønnen samt 29 bestyrelsesposter gav ham en løndindkomst på ca. 1.3 million kr. om året. Det var altså ikke nok til »Kongen over alle bengnavere«. Hans venner forærede ham efterfølgende et højtlønnet skatteyderbetalt job som administrerende direktør i Ørestadsselskabet. Det er ikke løgn!
Han tiltrådte det nye job den 15. november 2004. I 2007 havde han opnået så mange lønforhøjelser, at årslønnen var ca. 1.9 million kr. Et enormt beløb for at være chef for 60 mennesker. Til sammenligning gav overborgmesterjobbet 1.3 mio. kr. i årsløn for at have 60.000 mennesker under sig. Er det mon tilbagebetaling for tidligere politiske »vennetjenester«?

Ovennævnte skandale er en typisk sosserhistorie. Et skoleeksempel på Socialdemokraternes iver efter at rage til sig. Sosserne mener, at de har ret til at misbruge deres politiske hverv. Når nogen opdager svineriet, så bliver pamperne bare »puttet ind« et andet sted.




Hoteldronningen (website)

---

Pamper over alle pampere
Dette sære fænomen er født og opvokset i jævne kår i København. Slutresultatet er blevet en ren opvisning i pamperi og magtarrogance.
De fleste politikere føler flovhed efter en afsløring i fråds med offentlige midler. En eller anden grad af dårlig samvittighed. Men ikke denne superpamper. Hendes trang til at rage til sig og frådse med skatteydernes penge er så stærk, at det har karakter af en livsnødvendighed. Partiets egne folk fortæller historier om det. Der er skrevet utallige alenlange avisartikler om det. Men denne pamper er totalt kold og ligeglad. Hun fortsætter arrogant sin bizarre adfærd. Det er vildt mærkeligt, at folk bliver ved med at stemme på en politiker, der misbruger deres penge. Hendes vælgere må åbenbart være en slags masochister, der kan lide at blive sjoflet og udnyttet. Læs om Hoteldronningens kvajesager nedenfor.




Hotelsagen
I 1978 skulle en meget »betydningsfuld« undervisningsminister fra Socialdemokratiet til et meget vigtigt møde hos UNESCO i Paris. Mødet var så vigtigt, at ministeren absolut skulle bo på byens fineste og dyreste hotel. Hun lejede en suite på Hotel Ritz til 3.768 kr. pr. døgn. På 13 dage oparbejdede hun en hotelregning på 50.000 kr. Desuden kørte hun i lejet bil for godt 17.000 kr. Regningerne blev sendt videre til de danske skatteydere.
Da pengemisbruget blev opdaget, bad statsminister Anker Jørgensen hende om at tilbagebetale 20.000 kr. af egen lomme. Men det nægtede hun. Derefter blev hun fyret som minister. På TV så vi hende stå med korslagte arme og tårer i øjnene. Der er ingen tvivl om, at Hoteldronningen følte sig som et offer. Hun følte sig uretfærdigt behandlet. Dybt, dybt bizart.


Miljøkommissæren
Hoteldronningen blev i starten af 1970´erne valgt ind i Folketinget på sin modstand mod EU. Men det ændrede sig pludseligt! Da damen fik smag for penge, og opdagede de enorme privatøkonomiske gevinster i det europæiske projekt, blev hun ivrig EU-tilbeder. I perioden 1995-1999 var hun således EU-miljøkommissær i Bruxelles. Ren forgyldning på skatteydernes regning. I denne periode fik hun løn som kommissær samtidig med, at hun hævede sin danske folketingspension. Derved scorede hun 1-2 millioner kr. om året. I 1999 blev EU-kommissionen afsat pga. svindel!! (læs under: Europæiske Union)


Dagbogen
I sin iver efter at tjene endnu flere penge som EU-kommissær, skrev hun »Kommissærens Dagbog«. En beskrivelse af dagligdagen i det europæiske magtcenter. Dagbogen indeholder oplysninger af privat karaktér om politiske EU-kolleger. De andre EU-politikere følte sig udhængt og misbrugt, hvorefter dagbogen blev trukket tilbage (den kan stadig læses på internettet).
Man kan undre sig over, at en fortravlet EU-kommissær har tid til at skrive ligegyldige bøger. Er sandheden i virkeligheden den, at disse højtlønnede fedtspillere ingenting laver?


Luksuslejligheden
Hoteldronningen skaffede sig i 1991 en billig 8-værelses kæmpelejlighed på 210 kvadratmeter på Vesterbro i København. Forinden var lokalerne blevet sammenlagt af to mindre lejligheder. Huslejen var på 5000 kr. om måneden. Hun havde samtidig fast bopæl på Fyn! Derfor hævede hun et stort skattefrit omkostningstillæg. Da arrangementet blev afsløret i medierne, bad partitoppen hende om at flytte folkeregisteradressen til København. Dette nægtede damen. Så mistede hun jo sit tillæg!
Grådigheden kender ingen grænser. To boliger og tillæg ville dronningen have. Det medførte en fyring som gruppeformand for Socialdemokratiet på Christiansborg. Efterhånden gik det op for alle sosserne, at man måtte gøre noget ved dette fænomen. Det blev et vellønnet job som parlamentsmedlem i EU.





Muslimerne
I Jyllands-Posten 27 oktober 1991 udtalte Hoteldronningen: »Men faktum er jo, at indvandrere og flygtninge beriger den danske kultur«!

Færgesagen
På et tidspunkt skulle Hoteldronningen fra København og hjem til Fyn, hvor hun havde sin faste bopæl. Da hun forsinket ankom til færgelejet, var storebæltsfærgen lige sejlet ud af havnen. Hvad gør en rigtig dronning i en sådan situation? Hun får selvfølgelig færgen til at vende om og lægge til kaj igen. Sådan blev det. Den socialdemokratiske dronning fik færgen standset og returneret, så hun kunne køre ombord og komme hjem!


Rødvinssagen
I 1995 afholdt hoteldronningen et foredrag på Oure Idrætshøjskole. For ulejligheden havde hun krævet 19 flasker rødvin til en værdi af ca. 3.000 kr. Da dette blev kendt i medierne, sendte hun flaskerne retur.


Kaos i fødevarekontrollen
Hoteldronningen var fødevareminister i SR-regeringen i perioden februar 2000 - november 2001. Og aldrig har der været så meget kaos i fødevarekontrollen. Ministeren levede ikke op til sit ministeransvar.
I år 2000 fik 9.800 virksomheder ikke besøg af kontrollen svarende til en andel på 23 pct. Det er rekord for svigtende kontrol. Til sammenligning svigtede kontrollen for 2.100 virksomheder i 2005 under den Konservative forbrugerminister (Kødvaskeren). SR-regeringen slap kun for en fødevareskandale, fordi medierne ikke var opmærksomme på problemet.


Overborgmesteren
Med 60.329 personlige stemmer vandt Hoteldronningen overborgmesterposten i København ved kommunalvalget den 15. november 2005. Valgkampen kostede ca. 1.5 million kr. Den tidligere overborgmester måtte forlade jobbet, fordi han forsøgte at rapse penge fra de hjemløse.
Overborgmesterjobbet giver 675.864 kr. om året. Dertil kommer et årligt tillæg på 172.212 kr. Den samlede årsløn bliver således 848.076 kr.
Efter valget faldt stemningen på rådhuset til et nulpunkt over de følgende måneder. Hoteldronningen er mistænksom og vranten. Hun favoriserer nogle embedsmænd og politiske kolleger frem for andre. »Uvennerne« bliver holdt uden for væsentlige oplysninger og beslutningsprocesser. »Vennerne« inviteres til hemmelige kaffemøder, hvor de får underhåndsviden, som bruges mod modstanderne. Embedsmændene bliver konfronteret med spørgsmål på endnu ikke afsluttede sager. Desuden tager overborgmesteren æren for arbejde og forslag, som ikke er hendes egne. Efter den såkaldte NCC-sag faldt stemningen til frysepunket.


5000 boliger til 5000 kroner
Under valgkampen i efteråret 2005 til overborgmesterjobbet lovede Hoteldronningen 5000 nye lejeboliger i København til en månedlig husleje på 5000 kr. Boligerne skulle bygges i løbet af fem år. De mange billige boliger var Socialdemokraternes vigtigste valgløfte og den direkte årsag til, at »dronningen« vandt valget.

Priserne på ejerboliger i hovedstadsområdet er nu så høje, at man skal have en årsindtægt på over 900.000 kr. for at finansere boligen som førstegangskøber. Det tvinger mange erhvervsgrupper ud af byen. Nu vil borgmesteren bygge billige boliger til almindelige mennesker med almindelige indtægter.
Den politiske opposition og fagfolk med forstand på boligbyggeri ryster på hovedet. Man kan ikke bygge så billige boliger i København. Det er ganske enkelt umuligt. Men overborgmesteren ved bedre. Med sin sædvanlige nedladende selvsikkerhed gentager hun valgløftet igen og igen:

5000 boliger til 5ooo kroner

Hoteldronningen gik i gang på sin sædvanlige facon. Advokatfirmaet Paul Schmidt blev kontaktet. Og dette kontor blev herefter betegnet som »Kammeradvokaten« med fuld myndighed i byggesagen over for Borgerrepræsentationen og offentligheden. I virkeligheden havde advokaten informeret overborgmesteren om, at firmaet ikke har nogen som helst myndighed. Desuden oplyste advokaten, at Statsforvaltningen er den korrekte tilsynsmyndighed på området. Men borgmesteren var ligeglad. Ifølge Ekstra Bladet betalte hun det private firma ialt 880.000 kr. for juridisk bistand om retstilstanden på området.
Sidst i 2006 måtte hun gå den korrekte vej til Statsforvaltningen. Og i januar 2007 afgjorde Statsforvaltningen Hovedstaden, at Københavns Kommune ikke må sælge byggegrunde under markedspris til bygherrer, der til gengæld forpligter sig til at bygge billigt. Det ville favorisere en bestemt målgruppe af lejere på skatteydernes bekostning.

En af de ivrigste kritikere af boligprojektet var en politiker fra Venstres gruppe på rådhuset. Han antydede i 2006 at overborgmesteren og Økonomiforvaltningen havde gjort sig skyldige i magtmisbrug og andre ulovligheder i et forsøg på at presse sagen igennem. Det irriterede »dronningen« så meget, at hun i august-september 2006 kontaktede advokatfirmaet DLA Nordic. De skulle vurdere, om der var grundlag for at rejse en injuriesag mod venstrepolitikeren. Men de frarådede hende at gå videre med sagen. Vurderingen kostede 35.000 kr. (kilde: Ekstra Bladet). I starten af 2007 fik »dronningen« så mulighed for hævn - læs om: NCC-sagen

I juli 2007 løb »dronningen« fra sit valgløfte. Nu havde hun pludselig aldrig lovet 5.000 billige boliger på fem år. »Det kan godt lade sig gøre at bygge 5.000 billige boliger, men ikke på fem år. Når det er sagt, så har jeg aldrig lovet, at de billige boliger ville stå klar efter fem år.....!« - udtalte hun til Berlingske Tidende.
Det må være Hoteldronningens hidtil største løftebrud og mest avancerede kvajenummer. Ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvad sagde vi? Nu er hendes politiske inkompetance bøjet i neon og udmejslet i rustfrit stål. Det må stå lysende klart for selv den svagest begavede socialdemokrat. De fem tusinde billige boliger bliver aldrig bygget.


Fuldtidsløn til politikerne
December 2005 kom første kvajenummer efter valgsejren. Hoteldronningen foreslog, at kommunalpolitikerne på Københavns Rådhus skal aflønnes med fuldtidsløn. De skal altså kunne leve af at hygge sig på rådhuset og pjække fra over 50 pct. af udvalgsmøderne!
Det her skal nok blive sjovt. Vi glæder os til at beskrive de udspekulerede kvajenumre, som kun Hoteldronningen kan levere dem! Vi henviser i øvrigt til kommunalpolitikernes vanvittige forbrugsfest. På websitet www.kk.dk kan man følge med i kommunalpolitikernes forbrug (»Åbenhed på Rådhuset«).


Måttesagen
Så starter vanviddet! Marts 2006 iværksatte den nye københavnske overborgmester en skatteyderbetalt »åbenhedskampagne«. Kommunen skulle i dialog med borgerne! Hoteldronningen indkøbte postkort og gulvmåtter for ialt 430.000 kr. Uden at drøfte indkøbet med andre politikere indkøbte hun 1680 måtter, hvorpå der står »velkommen«. Måtterne kostede 350.285 kr. De blev først lagt ud på rådhuspladsen og herefter fordelt på biblioteker og børnehaver. Det er ikke løgn! Tilsynsrådet ser nu på sagen.
Hoteldronningen kan bare ikke lade være. Hun har intet lært af sine egne fejl og negative erfaringer. Hun er så overbevist om sin egen fuldkommenhed, at hun helt autonomt kører løs i sit sære forskruede univers. Skatteyderne betaler!


Privatfly
Marts 2006 skulle 53 politikere og embedsmænd fra Københavns Kommune til møde i Kommunernes Landsforening i Aalborg. Man lejede derfor et privatfly til 150.000 kr. Flere af de deltagende politikere fra DF, V og R syntes, at det var for dyrt. Men den socialdemokratiske overborgmester - Hoteldronningen - stod fast (kilde: TV2/Lorry). Den dyreste transportform skulle anvendes.
53 returbilletter København-Aalborg med SAS koster under 35.000 kr. Man kunne altså have sparet 115.000 kr. Men skatteydernes penge skulle misbruges. Hoteldronningen keder sig, hvis der ikke er gang i misbrug af offentlige midler!


Æbleplantagen
Hoteldronningen ejer en økologisk æbleplantage i Kirke Eskilstrup på midtsjælland. Der produceres så mange æbler, at de leveres og sælges til detailhandlen. I juli-august 2006 opdagede naboerne, at dronningen planlagde byggeri af et køleanlæg til æblerne. Bygningen skulle placeres lige op til naboskellet ved naboens hus og længst væk fra dronningens eget stuehus. Et brugt kølerum blev købt. Et græsareal blev ryddet, og 45 kvm. fliser blev anlagt.
Teknik- og Miljøforvaltningen i Tølløse blev adviseret om byggeplanerne. Og de meddelte ægteparret, at der skal søges byggetilladelse ifølge planloven. Herefter blev byggeriet droppet. Ægtemanden forsvarede sig med, at de ikke vidste, at der skal søges om tilladelse til byggeri under 10 kvm.
Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hoteldronningen ville altså placere et larmende køleaggregat lige ved siden af naboen. Det skulle foregå i al stilhed og uden byggetilladelse. Den dronning! Den dronning! Hun har beskæftiget sig med politik og bureaukrati i det meste af sit voksne liv. Og så undskylder hun sig med uvidenhed om planloven, når den får konsekvenser for hende selv. Hun kan bare ikke lade være. Vi glæder os til at beskrive hendes næste kvajenummer!


Bro-sagen
Den 17. januar 2005 blev den nye københavnske Opera indviet på Holmen ved Københavns Havn. Hele herligheden blev betalt med 2.4 milliarder kr. fra A. P. Møllers Fond. Fonden er skattefri. Skatteyderne betalte altså Operaen.

Adgangen til den nye Opera er vanskelig. Man kan køre en seks km. lang omvej i bil til stedet via Amager - og risikere at få en parkeringsbøde. Alle P-vagterne står konstant på lur. Man kan også køre i bus via Christianshavn forbi »Fristaden«. Det er besværligt. Endelig kan man sejle over til stedet fra Kvæsthusområdet i nærheden af Amalienborg. Det er også besværligt. Der er altså alvorgeligt brug for en permanent trafikal adgang til skuespilhuset. Det er alle enige om. Den 31. maj 2001 underskrev Socialdemokraterne og andre politikere på Københavns Rådhus en aftale om, at der skal arbejdes på en højklasse trafikal forbindelse fra Kvæsthusbroen til Dokøen.

I oktober måned 2006 tilbød pengefonden Realdania at forære Københavns Kommune 525 millioner kr. Pengene skulle bruges til en cykel- og gangbro fra Kvæsthusbroen til Operaen. På denne måde kunne man komme tørskoet fra Københavns Centrum og Metroen til Operaen. De trafikale problemer ville være løst. Desuden skulle nogle af pengene bruges til et underjordisk parkeringsanlæg til 500 biler og en lille park i Kvæsthusområdet. Tidligere havde Bikubenfonden fremsat et lignende tilbud. Så nu skulle man tro, at alle klappede i hænderne. Men nej.

Overborgmesteren - Hoteldronningen - og miljøborgmester Klaus bovlam (R) afviste i hemmelighed den store pengegave bag ryggen på hele Borgerrepræsentationen. Ingen blev spurgt. Ingen blev taget med på råd. Sagen og afslaget blev ikke diskuteret på demokratisk vis. Kultur- og fritidsborgmesteren (V) kaldte beslutningen »top tåbelig og på kanten af magtmisbrug«. Hoteldronningen begrundede afslaget med, at de københavnske politikere allerede har afslået at bygge en bro over havnen. »Folk med penge skal ikke bestemme trafikudviklingen i København« - udtalte hun i TV. Desuden påstod hun, at gavetilbuddet var en hemmelig underhåndsaftale fra fonden. Det afviste fondens administrerende direktør efterfølgende i DR-Nyhederne den 10. november 2006. Samme dag gik det op for Hoteldronningen, at hun havde lavet et gigantisk kvajenummer. Realdania blev inviteret til nye drøftelser på rådhuset.

I januar 2008 konkluderede Statsforvaltningen, at Hoteldronningen og Bovlam ikke havde overtrådt reglerne. Alligevel sad alle måbende tilbage. Dronningens tåbelige håndtering af sagen er en konsekvens af hendes kroniske trang til at kvaje sig. Hun kan ikke andet. Vi glæder os til at beskrive hendes næste fuck-up.


Hoteldronningen leger psykiater
I juni 2007 forlod endnu en politiker sin post i den socialdemokratiske gruppe i Københavns Borgerrepræsentation. Hun kunne ikke længere acceptere overborgmesterens diktatoriske og arrogante facon. Det gav hun udtryk for i en pressemeddelse. »Et enevældigt og centralistisk regimente .......« - kaldte den tidligere socialborgmester (1989-2001) overborgmesterens ledelsesstil på rådhuset.

Efterfølgende tog Hoteldronningen til genmæle i en e-mail til medierne. Hun skrev:
»De problemer, Winnie Larsen-Jensen har, er af personlig art, og kan ikke kommenteres offentligt«.

Hvad mente overborgmesteren? Taler hun i virkeligheden om sine egne problemer?


50-årsdagen
Hoteldronningens grådighed kender ingen grænser. Ifølge Ekstra Bladet den 24. februar 2008 berettede flere socialdemokratiske folketingsmedlemmer om hendes 50-års fødselsdag. Når hun fik en gave, hun ikke brød sig om, så ringede hun til giveren og spurgte, om hun ikke kunne få pengene i stedet. Flere fagforeningsledere skulle have oplevet dette.


Møbel-sagen
Hoteldronningen overtog sin forgængers kontormøbler, da hun startede i jobbet som overborgmester på Københavns Rådhus i november 2005. Det var kostbare møbler. Børge Mogensen lædersofa. Kongemøbler og dyre hæve-sænkeborde. Men det var ikke fint nok til dronningen. Nu skulle der bruges skatteyderpenge.
Gennem flere måneder med start i sommeren 2007, blev der brugt ca. 850.000 kr. på nye arkitekt- og specialdesignede møbler til borgmesterens gemakker. De gamle møbler blev bare kasseret.
Kulturarvstyrelsen forbød, at man ændrede på tapeterne, panelerne og lysekronerne. Ellers var det nok også blevet skiftet ud. Ja. Hoteldronningen havde nok bygget et helt nyt rådhus til sig selv - hvis hun havde fået lov.


Turen til New York
I september 2007 truede Hoteldronningen med at spare 40 millioner kr. på børneområdet i København. Det ville eksempelvis betyde en næsten total afskaffelse af børnenes udflugts- og koloniture.
På samme tidspunkt planlagde sosserne på Københavns Rådhus en studietur til New York for 13 medlemmer af økonomiudvalget samt fire embedsmænd. Hoteldronningen var formand for udvalget. Turen var budgetteret til ca. 350.000 kr.
Dronningen fortsætter i sin gode gamle stil. Intet - absolut intet - bliver sparet på egne fornøjelser. Selvfølgelig ikke. Skatteyderne betaler.


Den røde skole
Ved folketingsvalget den 13. november 2007 fik socialdemokraterne det dårligste valg i 100 år. Naturligvis. Gucci-Helle vil aldrig kunne bringe partiet frem til en valgsejr. Derfor oprettede Hoteldronningen i januar 2008 »den røde skole«. En slags diskussionsklub for sosserne. Ved fire debatmøder skulle de slagne socialister diskutere partiets fremtidige strategi. »Geden« og »ølkasse-Mette« fra folketingsgruppen meldte sig straks ind i klubben for at spionere. Det første møde blev afholdt torsdag den 31. januar 2008. Ialt 300 sossere mødte op. De betalte hver 200 kr. for en billet.
I maj 2008 udkom nogle forslag fra den røde skole. Boligejere skal betale en skat på 10-30 pct. af fortjenesten på boligsalg. Kørselsfradraget skal afskaffes. Der skal pålægges afgift på bilkørsel i byer.
Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvad skal Socialdemokraterne med fjender, når de har hoteldronningen? Formålet med »den røde skole« er at styrte Gucci-Helle fra magten. Hoteldronningen vil selv være formand og statsminister.


Kønskvoter på vejnavne
I 2009 var det 100 år siden, at danske kvinder for første gang stemte til kommunalvalg. I den anledning foreslog Hoteldronningen i februar 2008, at »Vejnavnenævnet fremover bør søge at få en mere ligelig fordeling af veje, der er opkaldt efter kvinder og mænd«. Forslaget blev udelukkende sendt til borgerrepræsentationens kvindelige medlemmer.
Ekstra Bladet interviewede overborgmesteren om sagen. Og det viste sig, at hun ikke havde undersøgt kønsfordelingen af eksisterende vejnavne. »...... jeg har ikke undersøgt, hvor ulige den er. Men det kunne jeg forestille mig, at den er. Det plejer jo at være tilfældet.....« - udtalte hun til avisen.
Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvad bliver det næste skøre forslag. Kønskvoter på skibsnavne?


Luksus-flybilletterne
I maj 2007 deltog hoteldronningen i en klimakonference i New York. Flyveturem tilbragte hun på økonomiklasse. Det er de billigste billetter. Men det var ikke godt nok til dronningen. Maden var ikke god nok. Og der var ikke plads til benene. Efter hjemkomsten fik Borgerrepræsentationen derfor lov til at købe luksus-flybilletter. Forslaget blev vedtaget i Økonomiudvalget den 25. september 2007. Fremover rejses der på »økonomiklasse-plus« ved oversøiske rejser. Kun socialborgmesteren fra Enhedslisten stemte imod.
I februar 2008 skrev Ekstra Bladet om sagen. Og overborgmesteren ville ikke tale med journalisterne. I en pressemeddelelse udtalte hun, at de dyre flybilletter sparer kommunen for en masse penge. Når en politiker ændrer rejseplan eller melder afbud til en rejse, så kan de billige billetter nemlig ikke refunderes.
En flyrejse fra København til New York koster 4.000 kr. på økonomiklasse og 19.000 kr. på økonomi-plus i 2007-priser. Der kan altså aflyses/ændres fem økonomi-billetter pr. økonomi-plus-billet. I 2007 blev der aflyst ialt 27 af de billige billetter. Og 16 af disse blev alene aflyst pga. det pludselige folketingsvalg (kilde: Ekstra Bladet). Derfor er der ingen besparelser at hente. Sædvanligvis er der kun få aflysninger.
Det tidligere socialdemokratiske EU-parlamentssmedlem Freddy Black-out kommenterede efterfølgende sagen. Da hoteldronningen var EU-kommissær, krævede hun angivelig altid særbehandling. Eksempelvis ville hun ikke følges med de andre parlamentarikere på flyrejserne. Endvidere var det velkendt, at hun boltrede sig i dyre middage og vine, når skatteyderne betalte regningen.
I marts 2008 rejste hoteldronningen og økonomiudvalget til New York i fem dage for at se på havneudvikling og kreative erhverv. Økonomi-plus-billetterne kostede 17.925 kr. stykket. Almindelige økonomi-billetter ville have kostet godt 9.000 kr. stykket.

Så har vi også hørt den. Køb dyre billetter og spar penge. Hvidt er sort. Og sort er hvidt. Hokus pokus. Hoteldronningen tryller. Og skatteyderne betaler.


Hvert barn sin chance
I 2007/2008 besluttede socialdemokraterne i København at spare 100 millioner kr. på det forebyggende sociale arbejde i Socialforvaltningen samt Børne- og Ungdomsforvaltningen i kommunen. I samme anledning besluttede hoteldronningen (overborgmesteren) sig for at lancere kampagnen »Hvert barn sin chance« til ialt 1,5 million kr. En del af pengene blev brugt på en stor bunke plakater. De relevante borgmestre fra Enhedslisten og SF blev ikke inddraget i kampagnen.
Hoteldronningen gør igen reklame for sig selv. Skatteyderne betaler.


PS: Hoteldronningen siger »øøh, æhhh, øhhh, øøøhh« hver anden gang hun åbner munden. Ved du hvorfor?




Miljøborgmesteren

---

Miljøborgmester ansætter elsker
I slutningen af 2003 skulle der ansættes ny direktør for Københavns Kommunes Miljøkontrol. Man nedsatte et ansættelsesudvalg bestående af embedsmænd, politikere og den socialdemokratiske miljøborgmester.
Hvem fik jobbet? Det gjorde miljøborgmesterens elsker!! Det viste sig, at den afgående direktør havde fået en særdeles rundhåndet skatteyderbetalt fratrædelsesordning. Man gav ham 716.590 kr. samt pension i tre år. Dette var arrangeret af miljøborgmesteren. Alle vaskede hænder og benægtede alt, da svineriet blev opdaget.
Miljøborgmesteren bestemmer selv, hvem hun vil invitere ind under dynen. Men ovennævnte sag handler naturligvis om magtmisbrug. Man bør ikke sidde for bordenden i et udvalg, der tildeler ens egen kæreste et højtlønnet skatteyderbetalt job. Det siger sig selv.
Den 17. juni 2005 blev det besluttet i statsamtet, at miljøborgmesteren var inhabil i sagen om ansættelsen af sin elsker som direktør for Miljøkontrollen. Naturligvis. Nu skulle man tro, at stillingsopslaget skulle gå om. Men sådan foregår det ikke hos sosserne. »Et nyt opslag vil koste for mange penge« - lød beskeden fra Rådhuset. Sådan lyder en Socialdemokratisk svinestreg anno 2005.

Hoteldronningen blev overborgmester i København ved kommunalvalget den 15. november 2005. Under valgkampen lovede hun, at miljøborgmesteren ikke skulle forvente at få et borgmesterjob efter valget. Og sådan blev det. I arrigskab herover valgte hun derefter at blive løsgænger og støtte V, K og DF. Derved mistede sosserne en borgmesterpost, som i stedet blev besat med en Konservativ åndsfyrste. Til gengæld fik hun en plads i teknik- og miljøudvalget. Der kan hun sidde og dominere de andre. Hendes elsker har hun selv ansat som direktør i foretagendet!!!! Tjah. Det var vel nok en dyr og kompliceret kærlighedsaffære.
PS: I perioden 2002-2005 brugte den fine miljøborgmester 60.816 kr. på gaver til venner og bekendte. En partikollega skulle have fået et digitalkamera til 2.200 kr. Skatteyderne betalte! Læs: Kommuner


NCC-sagen
I februar 2007 opstod mistanke om korruption omkring NCC´s ansøgning om byggetilladelse på Teglholmen i København. En Venstrepolitiker fra Teknik- og Miljøudvalget på Københavns Rådhus blev politianmeldt af Socialdemokraterne. Det fik Venstrepolitikerne til at anklage dem for »spin« med henblik på at ville dække over egne problemer (Ungdomshuset og de 5000 billige boliger).
Den tidligere Socialdemokratiske miljøborgmester var enig med Venstre. Til Ekstra Bladet udtalte hun: »Ja, undskyld. Nu er jeg rigtig uartig. Men er det fordi, at hun (læs: overborgmesteren) vil have opmærksomheden hen på Jesper Schou, fordi det ser svært ud med de 5000 boliger. Ja, jeg ved det ikke, men det er sådan nogle tanker, jeg har tænkt, mens jeg gik rundt i de norske fjelde i sidste uge«.
Efterfølgende blev eks-borgmesteren indkaldt til en kæmpe skideballe hos overborgmesteren (Hoteldronningen).
Læs mere om NCC-sagen under: Kommuner og regioner




J. O. Krag og smukke Kjeld

---

Dagbøgerne
Socialdemokraten Jens Otto Krag var dansk statsminister i perioderne 1962-1968 og 1971-1972. Hans eneste politiske bedrift var at fremsætte ordene: »Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt«! Efter hans død i 1978 blev dokumenter og dagbøger overgivet til forvaltning hos Socialdemokratiet. Smukke Kjeld og tre andre sossere besluttede derefter at skjule dagbøgernes indhold i 50 år.
I 2005 skrev datteren af J. O. Krag en bog om hans liv (»Kodeord: Søsser«). I den forbindelse havde hun ønsket indsigt i faderens efterladte papirer. Smukke Kjeld nægtede hende imidlertid adgang til dagbøgerne fra perioden december 1969 - juli 1973. Desuden bortcensurede han så mange afsnit i bogen (ca. 70 pct.), at den blev ubrugelig til publikation! Han mente, at hans ret til at administrere dagbøgerne overstiger arvingernes ophavsret. Datteren fik ved advokaters mellemkomst endelig adgang til de fleste af dagbøgerne. Maj 2006 udkom så bogen om Krag: »Min fars datter«.

Smukke Kjeld var socialdemokratisk udenrigsminister i perioden 1979-1982. Han var bestemt ikke en af de hurtigste knallerter på molen. Hvorfor ligger han og lumrer med afdødes dagbøger? Og hvorfor er dagbøgerne hemmelige? Hvilke handlinger, foretaget af afdøde J. O. Kragh, er så belastende, at de ikke kan nævnes i forbindelse med nulevende personer?
Vi ved alle, at J. O. Kragh var alkoholiseret i sin sidste tid som socialdemokratisk politiker. Vi ved også, at han var en utro skørtejæger. Han lod kærestebreve ligge fremme på skrivebordet, så familien kunne læse dem!!! Hvor hemmeligt skal det være!!! Lad os nu læse den bog og få sandhederne frem i lyset. Smukke Kjeld skal naturligvis blande sig uden om. Han er ude på tynd is i juridisk forstand. Skjuler han belastende oplysninger om sig selv? Har han været russisk spion?




U-landsbistand

---

Afrikas Dronning
Korrupte afrikanske politikere og diktatorer savner det gyldne år 1993-1994. På et enkelt år forsynede den socialdemokratiske minister for udviklingsbistand - Afrikas Dronning - dem med milliarder af skatteyderbetalte dejlige danske bistandskroner.
På kontorgangen i Udenrigsministeriet førte hun sig frem som en dronning. Under et møde med cheferne for Sydgruppen udtalte hun: »DANIDA - det er mig«!
Den gigantiske bistandsplan »Strategi 2000« blev sat i værk. Danmark skulle forære enorme pengebeløb til nogle få samarbejdsvillige afrikanske lande. De fattige befolkninger i blikskurene skulle reddes. Infrastrukturerne skulle opbygges. Økonomien skulle sættes på skinner. Socialdemokraterne ville redde Afrika. Danske skatteydere kom til at betale en gigantisk fest i bushen!
Udviklingsministeren førte sig også frem som en dronning i Afrika. Ceremonier, fester og taler blev afholdt. Militærparader. Danseshows. Sightseeing og eksotiske safarier. Intet blev sparet. Når dronningen ankom med milliarderne, blev de røde løbere rullet ud. Tjenere med palmeblade bukkede og skrabede. Under en fest påbegyndte dronningen en tale med følgende ord:

»I am in the beginning of my period....«!!
Oversat til dansk: »Jeg har lige fået menstruation....«!!

Mens ministeren informerede den afrikanske befolkning om sin menstruation, skete der andre ting bag kulisserne. Bistandspengene havnede i lommerne på korrupte afrikanske politikere og regeringschefer. De stornaive danske Socialdemokrater skabte massevis af sorte millionærer. Danske skatteydere kom til at finansere kæmpehuse med swimmingpools. Luksusbiler og kostbare diamantringe. Gigantiske fester med luksusludere og euforisk trommedans.
Planerne gik håbløst i vasken. Til sidst måtte selv den mest dumnaive Socialdemokrat indrømme nederlaget. Milliarderne var tabt. De danske skatteydere var blevet taget grundigt ved næsen. De fik sig et godt grin dernede i Afrika. Tænk, at der kom en hvid dronning, og forærede os så mange gratis penge. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!


Østersørådet
Der er altid en vellønnet plads til en god gammel partikammarat. Et eller andet kontor med et messingskilt og en stor bunke skatteyderpenge.
I perioden 2000-2003 var Afrikas Dronning (million-Degn) således kommissær for »Østersørådet«. Man betalte hende 1 million kr. om året i løn. Skattefrit. I fire år. Som man siger: Een gang dronning - altid dronning.
Den velhavende dame har nu trukket sig tilbage fra politik og afventer sin fede skatteyderbetalte pension.
PS: Afrikas Dronning er bedste veninde med Hoteldronningen. Naturligvis. Krage søger mage.







Udenrigsminister 1962-1966

---

Per Hækkerup og olien
I 1963 skulle Danmark forhandle med Norge om en deling af rettighederne til undergrunden i Nordsøen. Allerede på dette tidspunkt havde man mistanke om, at der var store olieforekomster i området. Danmark havde måttet afgive nogle af rettighederne til Tyskland. Som kompensation skulle vi have en del af det store område »EKOFISK«, som Norge allerede havde fået.
Den danske udenrigsminister Per Hækkerup (1915-1979) blev sendt afsted til Oslo. Han var en snu erfaren politiker med store ambitioner på egne vegne. Men han havde to svage punkter. Og det var store cigarer og whisky!
Nordmændene kendte den danske udenrigsminister. De vidste, at han elskede at feste til langt ud på natten. Så de havde allerede lavet en plan. De sammenskruede et arrangement med cigarer, whisky og fest. Og derefter drak de ham så stanghamrende fuld, at han ikke vidste hvor han var. Han returnerede efterfølgende til Danmark uden at have fået noget som helst - bortset fra tømmermænd. Nordmændene klaskede sig på lårene af grin. Tjah. Sådan gik det til, at Norge blev rig, og Danmark blev fattig. Historien stammer i øvrigt fra Jens Otto Krag.
Norge er i dag et af de rigeste lande i verden. Og det skyldes indkomsterne fra den Nordsøolie, som Danmark skulle have været medejer af. Men det forhindrede Socialdemokraterne. Da Jens Otto Krag gik af som statsminister og overgav regeringsmagten til Anker Jørgensen i 1972, gav han følgende råd: »Fyr Hækkerup......« Men det gode råd blev ikke efterkommet. Sosserne bragte herefter Danmark ud i økonomisk kaos (læs ovenfor).
Læs i øvrigt mere om »olieeventyret« under: Tyveri




Socialdemokratiske kvajenumre

---

Kneppe Kofoed fra Sexualdemokratiet
I påskedagene i 2008 afholdt Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) et påsketræf på Esbjerg Højskole for 200 unge DSU´ere. Socialdemokraternes 34-årige udenrigsordfører var inviteret med som gæsteforelæser. I 1998 kom han i folketinget som 24-årig. På Bornholm var han en ren stemmesluger.
Efter foredraget langfredag var der fest i højskolens krostue. Og sent på natten endte nævnte politiker på sit værelse med en 15-årig kvindelig kursist. Da nogle af de øvrige kursister opdagede, at pigen var væk, gik de op på hans værelse og bankede på. Han åbnede derefter døren kun iført et håndklæde om livet. Og han nægtede pure, at pigen var på værelset. Den følgende morgen forlod han i hast højskolen. Efterfølgende blev DSU-formanden gjort bekendt med det skete. Og efter en telefonsamtale med folketingspolitikeren ringede formanden til den unge pige og hendes forældre og undskyldte på hans vegne.
Umiddelbart efter påsken den 25. marts 2008 valgte socialdemokraterne selv at bringe sagen i medierne. Den involverede folketingspolitiker havde - som han selv udtrykte det - »haft et moralsk upassende forhold« til en 15-årig pige. På grund af »manglende dømmekraft« valgte han derfor at nedlægge sit hverv som udenrigsordfører og alle sine udvalgsposter. Desuden meldte han sig syg fra Folketinget i 14 dage. Partiledelsen gav ham efterfølgende en »tænkepause«.
I den forbindelse er det interessant, at han under det seneste formandsopgør i 2005 hverken støttede Gucci-Helle eller Bingo-Frank. Først i valgkampens sidste dage gav han Gucci-Helle sin støtte. Mange mener, at partiledelsen nu hævnede sig på ham i sex-sagen. De forlangte, at han trak sig fra tillidsposterne. Og de undlod at støtte ham i medierne.
På TV den 25. marts 2008 frabad DSU-formanden sig folketingspolitikerens tilstedeværelse ved alle kommende DSU-arrangementer. Den 7. april 2008 vendte han tilbage til Folketinget og en plads i udenrigsudvalget.

Efter det fyldte 15 år bestemmer man i Danmark selv over sin seksualitet. På den anden side foreligger der stadig en vis seksuel beskyttelse af 15-18´årige:

§223: »Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil fire år«.

stk.2: »Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje«.


Stikker-sagen
Tre dage før folketingsvalget den 13. november 2007 udkom Ekstra Bladet med en afsløring. En socialdemokratisk folketingspolitiker skulle under valgkampen til folketingsvalget i 2005 have fungeret som spion og stikker for partiet Venstre. Han ville dermed forhindre, at den socialdemokratiske statsministerkandidat - geden - blev statsminister. Det ville nemlig betyde en kraftig forringelse af hans chancer for at komme til tops i partiet. Hans slogan var: »Hvis Lykketoft bliver statsminister, så kan ikke engang Grundloven redde os.....!«
I januar 2003 havde »geden« bedt ham skrive partiets velfærdsoplæg. Og efterfølgende blev dette blot kasseret. Geden betragtede ham tydeligvis som et blålys. Hermed var »krigen« startet. Spionen tilhørte selv den såkaldte Nyrup-fløj. Og denne gruppe følte sig desuden kraftigt forbigået under folketingsvalget. De fortrolige oplysninger om sossernes taktik skulle herefter have tilflydt en chef i pressetjenesten i Venstre. Derfra var blev de formidlet videre til eksempelvis Rhodehovedet. Han var Venstres mediepolitiske ordfører.
Historien kom som en bombe under valgkampen i 2007. Og den såkaldte spion benægtede alt. Men Ekstra Bladet skulle have baseret afsløringen på flere troværdige kilder. »Jeg vil ikke bestride sandheden, når nu Ekstra Bladet har fundet frem til den.....« - udtalte Rhodehovedet. Han blev herefter sendt på tvungen ferie fra sit job som direktør for TV2-Radio. Efter valget blev han fyret.

Geden tabte folketingsvalget den 8. februar 2005. Og Gucci-Helle vandt kampen om formandsvalget over Bingo-Frank den 12. april 2005. Den såkaldte spion blev herefter forfremmet til socialdemokraternes næstformand og finanspolitiske ordfører og i 2006 til politisk ordfører.


Fartbøllen
Den socialdemokratiske Fartbølle var trafikminister i perioden 2000-2001. Oktober 2004 blev han fanget af en politipatrulje for at køre 173 km/timen på motorvejen mellem København og Ringsted. På daværende tidspunkt var han næstformand i Færdselssikkerhedskommissionen!!! Fra Folketingets talerstol havde han tidligere udgydt sin modstand mod at hæve fartgrænsen på motorvejene.
Fartbøllen påstod ynkeligt, at trafikforseelsen skyldtes et øjebliks ubetænksomhed. Jaså! Enhver, der har kørt i en Citroën Xsara ved, at dette ikke passer. Bilen er en simpel lille blikspand. Den ryster og rasler højlydt ved så høj en hastighed. Man er simpelt hen til alvorgelig fare for sine medtrafikanter.
Lovbruddet betød, at han mistede sit job i kommissionen. Han røg desuden ud af Folketinget ved valget den 8. februar 2005. Naturligvis. Må vi opfordre eks-ministeren til at have større respekt for sine medmenneskers liv og helbred.


Landposten fra Vorbasse
Under SR-regeringen 1996-2001 blev der oprettet et Fødevareministerium. I år 2000 blev 11 store fødevarelaboratorier åbnet over hele landet. Private udlejere brugte millioner af kroner på at indrette faciliteterne. Fødevarestyrelsen underskrev herefter lejekontrakterne og forpligtede sig til at leje lokalerne frem til år 2016.
De fine laboratorier blev åbnet. Fødevareministeren - landposten fra Vorbasse - var pavestolt. Nu havde han rigtig demonstreret sin handlekraft. Masser af bureaukrati blev oprettet. Kontorer og skriveborde. Mappemænd og kontordamer. Computere og telefoner. Alle sosserne klappede i deres socialdemokratiske hænder.
Efter åbning af de 11 store laboratorier blev der lavet en analyse af behovet for deres eksistens. Undersøgelsen viste, at der kun var brug for to af slagsen. Efter få måneder blev fem af laboratorierne lukket igen. Der var bare et problem. Man havde lejet lokalerne frem til 2016! Den årlige husleje på et tocifret millionbeløb skulle betales i 15 år. Efter folketingsvalget i 2001 havnede problemerne i hænderne på VK-regeringen. Det er siden lykkedes at overføre otte af lejemålene til andre lejere. Tre store laboratorier står dog stadig ubenyttede hen. De bruges til lager og kontordepot.
Socialdemokrater gør tingene i omvendt rækkefølge. Først bruger man pengene, og så undersøger man, om man har nogen. Skatteyderne betaler. Og hvilken forstand har en landpost på bakterier og fødevaresikkerhed?
I øvrigt kan vi oplyse, at »landposten fra Vorbasse« efterfølgende blev belønnet med en plads i EU-parlamentet. Derefter scorede han millionerne. Imens går vi andre rundt og knokler for at betale for hans ubrugelige laboratorier. Ynkelige fæhoved.


Fænomenet Blak-out
Den whiskysnakkende lollik - alias »det vil jeg sku skide på« Blak-out - var i perioden 1989-2004 højtlønnet EU-parlamentsmedlem for socialdemokraterne. I 1997 kom han i slagsmål i parlamentet under en debat om bekæmpelse af tobaksforbrug i Europa. Under debatten antydede han, at det portugisiske parlamentsmedlem Rosado Fernandes var korrupt. Portugiseren gav ham et blåt øje og tog kvælertag. Men det ville Blak-out sku skide på.

I Jyllands-Posten den 5. december 2003 kommenterede Blak-out pengemisbruget og svineriet i EU-parlamentet. Han udtalte: »Vi er helte, når vi skal kontrollere andre, men vi er nogle svin, når vi skal kontrollere os selv«.

Under det daglige arbejde i Bruxelles blev Blak-out i flere år assisteret af en ung kvindelig Socialdemokrat. Hun var fin og velklædt og bar altid kostbare Gucci-tasker. Blak-out gav hende derfor øgenavnet Gucci-Helle. Det eneste politiske resultat han kan prale af i sin politiske karriere. Han opfandt det helt rigtige navn til Socialdemokraternes statsministerkandidat. I TV2´s Dags Dato den 9. april 2006 udtalte han desuden om hende: »Hun er en lille forkælet unge, der er født med en guldske i røven«. (læs mere om Gucci-Helle øverst på siden).

Millionlønnen fra EU var ikke stor nok til at finansere luksuslivet og den dyre whisky. I 2002 lod Blak-out sig derfor indvælge i Næstved Byråd for Socialdemokraterne for herved at kunne hæve to fede skatteyderbetalte lønninger. Partiets hovedbestyrelse afviste imidlertid ansøgningen om dispensation fra reglen om, at man ikke må dobbeltjobbe og hæve to lønninger i den socialdemokratiske bevægelse. Det ville Blak-out sku skide på. Han fortsatte med at hæve dobbelthyre og blev efterfølgende smidt ud af partiet. Herefter fortsatte han som løsgænger i byrådet. Efterfølgende dannede han pjatpartiet »Blak-listen«.

Fænomenet Blak-out røg selvfølgelig ud af Næstved byråd ved kommunalvalget den 15. november 2005. Det ville han sku skide på. Nu får han mere tid til at drikke whisky. Og den finanserer skatteyderne. Den fede skatteyderbetalte EU-pension tillader drukture og branderter af den dyreste slags.

PS: I sin storhedstid kørte Blak-out altid på 1´ste klasse i toget mellem København og Næstved. Han satte sig ved vinduet i første kupé til højre inden for døren. Man var aldrig i tvivl. Den gamle slidte skoletaske var fuld af tomme klirrende flasker.


Gedens kone og glaskuglen
Den socialdemokratiske kulturminister i perioden 1993-1995 var gift med geden. Han var finansminister i samme SR-regering. Arrangementet var i sig selv højest ejendommeligt. Hun havde ikke skyggen af forudsætninger for at bestride jobbet. Men hun blev altså puttet ind i det velbetalte ministerjob.
Kulturministerens inkompetance brød ud i lys lue fra første dag. Ideerne skulle hentes i en »glaskugle«. Når ministeren manglede inspiration og savnede svar på vigtige kulturelle spørgsmål, så kiggede hun i »kuglen«. Det kom til at koste skatteyderne millioner. Dette politiske misfoster troede, at vores penge var noget, der bare skulle bruges for sjov.

I anledning af 50-året for Danmarks befrielse i 1995, blev der afholdt en række begivenheder af kulturel art. Kulturministeren havde kigget i sin glaskugle og fået en fantastisk idé. Kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen fik som opgave at skabe en »fredsskulptur« af lys langs den jydske vestkyst. Kunstværket »Linien - lyset« blev skabt som en lang række sammenhængende laserstråler, der skulle dække hele kysten. Alle undrede sig. Alle grinede. Laserlys i klitterne langs vestkysten!!! I tåge og havgus. Totalt skørt. Men ministeren var urokkelig. Hun havde set lyset i glaskuglen.
Den 4. maj 1995 i tidsrummet 22:00 - 24:00 blev laserkanonerne tændt. Folk kunne så parkere deres biler og vandre ud på mørke strande og se kunstværket. Det hele blev selvfølgelig en fiasko. Vejret forhindrede, at laserlyset kunne ses. Det siger sig selv. Man kunne bare have spurgt de lokale beboere. Enhver idiot på de kanter ved, at det barske kystklima og havgusen forhindrer den slags pjat.
Fiaskoen med laserlyset kom til at koste skatteyderne ca. 15 millioner kr. Vi har hørt, at ministeren kender kunstneren personligt. Javel, ja. Der ligger forklaringen begravet. I dagbladet Information i juli 2008 udtalte eks-ministeren, at »folkevalgte er til salg for stanglakrids.......«
Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hun ved, hvad hun taler om. It takes one to know one!!


Fodnotepolitik
I 1982 opgav Socialdemokratiet at regere landet. De havde kørt økonomien i sænk og oparbejdet en statsgæld på 156 millioner kr. Arbejdsløsheden var eksploderet. Den Konservative Schlüter-regering overtog det socialdemokratiske fallitbo. Sosserne kravlede rundt på gulvet som en flok slagne hunde, der havde tisset i sofaen.
Socialisterne var sure over nederlaget. De blev hævngerrige. Noget måtte gøres for at genere den nye Venstre-Konservative mindretalsregering. Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre opfandt derfor »fodnotepolitikken«. Arkitekten bag dette barnlige fænomen var TV-journalist og Socialdemokratisk folketingsmedlem - Lasse Budtz. Han døde 79 år gammel den 28. april 2006.
NATO havde planlagt at opstille 572 nye atomraketter i Vesteuropa. Socialisterne i Folketinget var generelt imod den militære oprustning, fordi den var rettet mod deres socialistiske venner i Sovjetunionen. Når der skulle træffes beslutninger om emnet, så tvang det socialistiske folketingsflertal regeringen til at indføje små drilagtige forbehold. Man måtte derefter bringe forbeholdene med til NATO-møderne, hvor de blev indføjet som »fodnoter«. Frem til 1988 blev 20-25 sådanne alternative dagsordener vedtaget udenom regeringen. Danmark blev naturligvis til grin. De andre NATO-lande var forståeligt nok højest irriterede. Fodnotepolitikken skabte unødigt besvær. Det var ved at koste os medlemsskabet af NATO.
Fodnoterne blev til en vane hos det alternative socialistiske flertal i Folketinget. Drillerierne blev taget i anvendelse i flere andre politiske forhold. Efterhånden lignede det ren og skær politisk og personlig chikane.
Vi gentager: Christiansborg er en koldbøttefabrik, hvor demokratiet misbruges. En skatteyderbetalt børnehave, hvor politikerne udlever deres sygelige tendenser og misbruger vores tillid. De sviner med vores penge og spilder vores tid.


Skatteminister gav ulovligt skattefradrag
I 1993 overtog den nordjyske SPAR BANK NORD den krakkede HIMMERLANDSBANK. I den forbindelse bevilgede den jydske Socialdemokratiske skatteminister banken et skattefradrag på 173 millioner kr. Højt og flot. Alle var lamslåede. Ingen andre end ministeren kunne se logikken. Fradraget var naturligvis ulovligt. En politiker kan ikke forære skatteydernes penge væk til et privat firma. Det ved enhver folkeskoleelev. Sagen eksploderede og gav stor omtale i medierne. Skatteministeren måtte efterfølgende gå fra jobbet.
Den jydske minister blev fornærmet på pressen. Han mente, at man kørte en hetz mod ham. Han forstod ikke, hvorfor en bortforæring på 173 millioner kroner var så interessant. Han er det levende bevis på, at totalt inkompetente og uduelige politikere kan få magt i socialismens navn.
Den 4. april 2005 kom der dom i Højesteret angående småsparernes obligationskøb i den krakkede HIMMERLANDSBANK. Det tog altså dommerne 12 år at tænke over sagen. Banken tabte. Folk får nu erstatning for deres investeringer. Tillykke.

I 2006 forlod omtalte sosser Folketinget. Formentlig som en direkte følge af, at han støttede den tabende Bingo-Frank i kampen om formandsposten i starten af 2005. I stedet blev han præsident for det totalt unødvendige NORDISK RÅD. Der står altid et pamperjob parat til en pamper.

Den ekstravagante socialdemokrat har privat bopæl i Brovst i Nordjylland. Derfor købte han i 1993 en 61 kvm. lejlighed på Islands Brygge i København for ca. 312.000 kr. Skatteyderne betalte herefter de fleste af hans boligudgifter til lejligheden via det såkaldte omkostningstillæg. Idet han ikke genopstillede til Folketinget ved folketingsvalget den 13. november 2007, solgte han lejligheden for ca. 1.595.000 kr. Herved scorede han skattefrit ca. 1.283.000 kr. Desuden kunne han hæve sit eftervederlag i to år svarende til ca. 1.2 million kr.
Hans ministerpension frem til 65 års-alderen angør ca. 533.000 kr. årligt. Derefter falder den til ca. 494.000 kr. årligt. Ikke nogen dårlig økonomi for en socialist. Skatteyderne betaler festen.


Hårspændet
I 1993 måtte den Socialdemokratiske justitsminister - Hårspændet - trække sig fra jobbet. Hun var bestyrelsesformand for den socialdemokratiske kursusejendom SOLHAVEGÅRD. Det viste sig, at man havde »fiflet« med regnskaberne og derved modtaget for mange tipsmidler. Ministeren forsøgte indledningsvis at bagatellisere og bortforklare sagen. Efter nogle ihærdige ynkelige undskyldninger måtte hun indrømme fuskeriet. Derefter trak hun sig fra ministerjobbet.
Hårspændet kan lide at cykle. En dag kørte hun over for rødt lys i et vejkryds. En politipatrulje standsede lovbryderen. Hun blev fornærmet på betjentene og udtalte: »Sig mig engang - ved I ikke, hvem jeg er«!!
Januar 2007 måtte det 47-årige Hårspænde og tidligere finans-, erhvervs- og justitsminister endelig erkende, at hun aldrig igen ville komme til tops i partiet. Formentlig som en direkte følge af sit tilhørsforhold til »Auken-fløjens« venstredrejede politik og sin støtte til taberen Bingo-Frank under kampen om formandsposten i starten af 2005. Efter 25 år i partiets tjeneste forlod hun Folketinget til fordel for et vellønnet job som leder af den politiske afdeling i Danmarks Jurist- og Økonom Forbund (DJØF).
Farvel og tak til denne »kedelige« sosser. Vi råder DJØF til at holde et godt øje med hende!!!


Stahr quality
Denne socialdemokrat var free-lance medarbejder i Danmarks Radio i perioden 1962-1967 samt daglig leder af Børneradioen samme sted i perioden 1968-1977. Herefter var han valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i årene 1977-1992.
Det politiske luksusliv fik en brat ende. I en IRMA-butik tæt på privatboligen på Frederiksberg blev han taget i at stjæle to ispinde, en pakke tyggegummi og en ost. Varerne havde en værdi på 90 kr. Herefter trak han sig tilbage fra politik.
En sommeraften på Bakkens Hvile nord for København sidst i 1980´erne ankom nævnte politiker med et selskab på 7-8 personer. Stedet var stuvende fuldt af mennesker, og alle borde var optaget. Og hvad skete? Den fine Socialdemokrat fik servitricen til at rydde et bord helt oppe foran scenen med syngepigerne. Syv forbavsede mennesker fik besked på at skride. Det er ikke løgn!
Som man siger - når skidt kommer til ære!!


COMBUS - skandalen
I 90´erne prøvede Socialdemokraterne at drive privat virksomhed. Ja, det er ikke løgn! De velkendte gamle røde DSB-busser blev adskilt fra statsbanerne. I 1995 dannede man det nye busselskab COMBUS. Det Socialdemokratiske trafikministerium ejede aktierne.
Tusindvis af skrivebordsgeneraler blev ansat. Alle skulle administrere og have et fint skrivebord. Det tog dem fire år at køre selskabet i sænk. I 1999 måtte COMBUS tilføres 300 millioner kr. for at undgå konkurs. Den Socialdemokratiske trafikminister måtte trække sig fra jobbet. I år 2000 måtte den nye Socialdemokratiske trafikminister tilføre selskabet yderligere 240 millioner kr. Sosserne havde nu brugt 540 millioner skatteyderbetalte kroner til deres buseventyr. Landets øvrige private busselskaber havde selvfølgelig ikke en chance for at konkurrere.
I 2001 blev COMBUS solgt til det engelske ARRIVA for 100 kroner. Sosserne havde altså smidt 540 millioner kr. ud af vinduet. Historien lyder som noget, der kunne været foregået i det gamle russiske kommunistdiktatur.
I 2004 endte sagen ved EU-Domstolen. Den danske stat havde handlet ulovligt ved salget af COMBUS til ARRIVA. De 540 millioner kr. skal føres tilbage til statskassen. Hele sagen ligger nu i syltekrukke hos EU-kommissionen. Hvem skal betale?
Skrivebordsgeneralerne i EU behøver ikke at bruge flere år på at tænke. Skatteyderne kommer til at betale for Socialdemokraternes inkompetance - som sædvanlig. Der er ingen andre til at bøde for de politiske fæhoveder. Hvad har vi lært af dette erhvervseventyr:

Lad aldrig en Socialdemokrat drive privat forretning

Bykongen i Aalborg
I 1981 blev den Socialdemokratiske borgmester i Ålborg tvunget til at forlade jobbet i utide. Borgmesteren var ellers en ren »bykonge«. Alle bukkede og nejede når han gik forbi. Aldrig havde man set så god og mægtig en mand. Bag kulisserne foregik der andre ting.
Det viste sig, at bykongen og flere embedsmænd modtog bestikkelse fra en af kommunens private leverandører. Kommunens folk fik rødvin, fisketure til Sverige samt andre forbrugsgoder. Borgmesteren fik eksempelvis et mosgrønt badeværelse til villaen i Hasseris. Leverandøren fik til gengæld de gode kommunale ordrer.
Sagen blev kendt i medierne og endte hos anklagemyndigheden. Borgmesteren modtog en dom på seks måneders fængsel for bestikkelse på 60.000 kr. En rådmand og partifælle fik en dom på et års fængsel.
Ak ja - disse sossere. Bliver de aldrig klogere?


Hedtoft-forliset
Socialdemokraten Johannes Kjærbøl (1885-1973) var medlem af Folketinget i perioden 1935-1957. Han bestred adskillige ministerposter under skiftende regeringer. Eksempelvis var han minister i den nazistvenlige Scavenius-regering under den tyske besættelse af Danmark (1940-1945). Endvidere var han bolig- og Grønlandsminister i den Socialdemokratiske H. C. Hansen-regering 1955-1957.
I 1957 var der debat i Folketinget angående sejlads til Grønland i vintermånederne. Det var almindelig kendt, at det kunne være risikabelt på grund af det specielle kolde polarklima med uvejr og drivis. Grønlandsminister Johannes Kjærbøl erklærede imidlertid sejladserne forsvarlige. Kaptajnerne havde advaret ham om det modsatte. Men det fortalte han ikke, da han besvarede spørgsmålet i folketingssalen. Dermed førte han Folketinget bag lyset.
Den 30. januar 1959 var Det Kgl. Grønlandske Handelsskib M/S Hans Hedtoft på sin jomfrurejse på vej tilbage fra Grønland. Syd for Kap Farvel forliste skibet. Og de 95 ombordværende druknede. Ninn Hansen fra Det Konservative folkeparti foreslog efterfølgende, at man skulle rejse en rigsretssag mod Johannes Kjærbøl. Men det blev afværget af Socialdemokratiet.
Sagen medførte, at man vedtog den såkaldte ministeransvarlighedslov i 1964. Ifølge denne lov er det strafbart for en minister at lyve over for Folketinget. Desuden førte sagen til, at man oprettede Søredningstjenesten med inspektionsskibe og helikoptere.
Og vi gentager: Politikerne er fulde af løgn!!


Socialdemokrat tillader atomvåben i Danmark
Danmark blev medlem af NATO i 1949. Den amerikanske militære THULEBASE på Grønland blev anlagt i 1951. I 1953 blev de grønlandske thuleboere tvangsforflyttet for at give plads til amerikanerne. Den officielle danske politiske holdning var, at man ikke ville tillade atomvåben på dansk jord.
I 1957 lavede den Socialdemokratiske statsminister H. C. Hansen en hemmelig aftale med amerikanerne. Han gav dem lov til at opbevare atomvåben på Thulebasen. Stik imod Folketingets politiske flertal og dermed komplet ulovligt. I en ph.d.- afhandling i juni 2008 blev det afsløret, at han desuden havde været CIA-agent for amerikanerne i perioden 1943-1946. Ak ja - disse Socialdemokrater.
I 1968 styrtede et amerikansk B-52 bombefly med 4 atombomber ned på indlandsisen ved Thulebasen. Tre af bomberne blev fundet og fjernet. Den sidste er aldrig dukket op. Vi har altså en tikkende atombombe på 1.1 megaton liggende et eller andet sted på Grønland!!! Bomben har følgende serienummer:

78252

Hvis du skulle falde over den, så hører vi gerne fra dig. Lad være med at pille ved skruer og ledninger. Det må amerikanerne tage sig af.
Hvad har vi lært af denne historie? Vi har lært følgende:

1. Stol aldrig på en Socialdemokrat
2. Politikerne er fulde af løgn
3. Det er Socialdemokratiets skyld, at vi har en atombombe liggende på dansk jord




Besættelsestiden

---

Sosserne og nazisterne
Vi vil ikke rode op i for meget snavs fra Danmarks besættelse 1940-1945. Der er dog et par ting, man bør vide. De danske socialdemokratiske politikere under 2. verdenskrig havde et varmt samarbejde med nazisterne.
Socialdemokratiet med Thorvald Stauning i spidsen havde regeringsmagten 1929-1942. Ved besættelsestidens start indledte sosserne straks forhandlinger med de tyske nazister. Den Radikale udenrigsminister Peter Munch rejste til Tyskland den 17. marts 1940 og forhandlede Danmarks besættelse med Heinrich Himmler (»Rostock-mødet«). Danmark blev invaderet og besat den 9. april 1940. I efteråret 1940 holdt repræsentanter for Socialdemokratiet et hemmeligt møde med nazisterne på Sandkroen i Nordsjælland. De tyske forhandlere lovede, at Socialdemokratiets politiske position ville være sikret efter en tysk krigssejr - forudsat, at man stadig var loyale og samarbejdede med Nazityskland. Planen var, at Socialdemokratiet skulle være det eneste tilladte politiske parti i Danmark. Den danske regering og dansk politi gav sig herefter til at forfølge og arrestere frihedskæmperne. Læs mere om landsforræderiet under Det Radikale Venstre.

Socialdemokraten Wilhelm Buhl blev statsminister i den såkaldte befrielsesregering. Under krigen opfordrede han befolkningen til at anmelde frihedskæmpere og sabotører til politiet. Socialdemokraten Hartvig Frisch kaldte de modstandsfolk, som likviderede de nazistvenlige stikkere, for mordere.

Tjah. Intet kan overraske os med hensyn til Socialdemokratiet. Sosserne vil gøre alt for at komme til magten og nyde de skatteyderbetalte privilegier. Deres leflen for antidemokratisk virksomhed viser sig nu om dage som pamperi, kammerateri og indspisthed. Deres basale politiske holdninger har ikke ændret sig siden krigens tid.
Savner sosserne besættelsestiden? Er de bange for, at vi skal vide, at de planlagde Danmarks besættelse med nazisterne?




Det eneste positive man kan sige om Socialdemokraterne

---

De er så lette at narre!

Tilbage til top