Sosserne Gucci-Helle Landposten Skrigeskinken Nicolai »underskud« Karen Hækkerup Varmemesteren

Rygekabinen Morten Bødskov Pamperne Den lille skid Bingo-Frank Uld i mund

Geden Dagpenge-Svend Bengnaveren mare-Ritt Elskeren

IC4-skandalen J. O. Krag Smukke-Kjeld Afrikas Dronning Per Hækkerup

Henrik »lig« + bykongen Kneppe Kofod Kvajesager Nazisme Socialdemokratisk Ungdom

Sosserne fik fik 44 mandater i Folketinget ved valget den 15. september 2011. En tilbagegang på et mandat i forhold til valget i 2007. Det dårligste valg i 100 år. Alligevel gav det partiet regeringsmagten. Den 3. oktober 2011 dannede sosserne mindretalsregering med Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Sosserne fik 11 ministre:

Dagpenge-Svends skæbnesvangre løgn: Stoltenberg



Foghs mening
»Socialdemokratiet har siddet så længe på regeringsmagten, at de betragter regeringsapparatet som deres egen personlige ejendom. De kan ikke længere se, hvor grænsen går mellem stat og parti« - udtalte Anders Fogh i sin grundlovstale i 2001, da Venstre var i opposition. Manden har for en gangs skyld fuldstændig ret.




Gucci-Helle, statsminister 2011, partiformand 2005 (website)

---

Hvis du ønsker løftebrud, højere skat og andet skidt - så stem på Thorning-Schmidt

Gucci-Helle
Den 12. april 2005 valgte sosserne ny partiformand. Det blev mangemillionæren Gucci-Helle. Hun vandt over bingo-Frank med 24.261 stemmer mod 21.348. Millionerne forærede vi damen, mens hun hyggede sig i EU-parlamentet 1999-2004. Straks ved tiltrædelsen som formand fik hun en årlig lønforhøjelse på 200.000 kr.
På et opstillingsmøde i Odense før valgsejren udtalte hun selvsikkert fra talerstolen:

Jeg kan slå Anders Fogh

Dette løfte blev naturligvis aldrig opfyldt. Hun slog aldrig Fjogh. Det efterfølgende projekt gik ud på at tage statsministerjobbet fra bilags-Lars (V). Det burde være en lettere opgave. Som at tage slik fra en baby. Det lykkedes ved folketingsvalget den 15. september 2011. Her fik Gucci-Helle statsministerposten i S-R-SF-regeringen med 33.564 personlige stemmer.



Fint tøj og dyre tasker
Sossernes fint klædte partileder og statsministerkandidat bragte mærkværdigvis partiet frem til regeringsmagten ved folketingsvalget den 15. september 2011. Det lykkedes hende at narre vælgerne. Da hun overtog lederposten i 2005, var partiet stadig et klassisk arbejderparti. I løbet af et par år havde tyndbenede akademikere og forvirrede feminister overtaget magten. Enhver kunne se, at Gucci-Helle ikke havde sjælen med i tingene. Hun havde ikke forbindelse med arbejderklassen. Levede et overfladisk ubekymret luksusliv til forskel fra partiets vælgere.
I 2010 blev det afsløret, at det velhavende ægtepar med en indtægt på 2,3 millioner kroner om året kun betaler halv skat. Ægtemanden arbejdede på det tidspunkt i Schweitz. Dermed var han ikke skattepligtig i Danmark. Selv om han nyder alle de danske velfærdsgoder. I 2011 blev det afsløret, at hun i perioden 2000-2008 uretmæssigt havde fået sin mands personfradrag og dermed scoret omkring 150.000 kr. I 2002 ville Gucci-Helle ikke overholde cpr- og boligreguleringsloven. I 2011 blev det afsløret, at hun leasede en tysk bil til kun 19 pct. i moms.
Der tegner sig et billede af en person, der på alle områder føler sig berettiget til en mærkværdig form for særbehandling. Hun ønsker højere skatter og afgifter for almindelige hårdt arbejdende mennesker. Men det skal ikke gælde hende selv. På Christiansborg er det velkendt, at hun er et luksusdyr, der hellere vil dovne på et eller andet feriested for den høje skatteyderbetalte løn.
Øgenavnet Gucci-Helle blev i 1999 opfundet af det tidligere socialdemokratiske EU-parlamentsmedlem Freddy Blak-out og mare-Ritt. I TV2 Dags Dato den 9. april 2006 udtalte Blak-out om hende: »Hun er en lille forkælet unge, der er født med en guldske i røven«. Han blev efterfølgende smidt ud af partiet.



Den grønne energiplan
Umiddelbart efter at sosserne havde fået regeringsmagten i sept. 2011 satte de sig sammen og opfandt en ny skat. De kunne ikke andet. Skatten blev maskeret bag udtrykket »Den Grønne Energiplan«. Fra 2012 skal alle husstande betale en ekstra årligt energiafgift på 2.000 kr. Fra 2030 skal alle fossile brændstoffer være udfaset. Herefter skal man bruge alternative energiformer som solenergi, biobrændsel og jordvarme. Fra 2020 bliver der forbud mod at fyre med olie og gas. Det vil især ramme de 739.000 husstande, som pr. 2011 anvender olie- (340.000) og gasfyr (399.000). De skal investere omkring 150.000 kr. i nye varmeanlæg, rør og radiatorer.
Sosserne klappede i hænderne. Nu skal befolkningen fandeme føle smerten.



EU-formandsskab 2012
I de første seks måneder af 2012 havde Danmark med Gucci-Helle i spidsen formandsskabet i EU´s Ministerråd. Så skulle der festes. Onsdag den 11. januar 2012 inviterede hun til mad, drinks og underholdning med symfoniorkestret og DR-pigekoret i DR-koncerthuset på Amager. Regeringens ministre, folketingsmedlemmerne og 500 gæster fra erhvervslivet og centraladministrationen var inviteret. Formanden for EU-kommissionen og EU-parlamentet mødte op. Desuden den polske premierminister Donald Fusk.
Stedet var pyntet med blomster for 17.950 kr. En konferencier fik fik 40.000 kr. De samlede udgifter løb op i 598.617 kr. Den regning blev tørret af på skatteyderne (kilde: B.T., jan. 2012).



Gucci-Helle gik rejseamok
På tre måneder i perioden oktober - december 2011 brugte Gucci-Helle som statsminister 1,4 million kr. på at leje Forsvarets fly til 14 udlandsrejser i europæiske lande. Timeprisen for leje af et fly ligger på 32.000 kr. Til sammenligning brugte bilags-Lars (V) som statsminister 2,9 millioner kr. på 17 chartrede udlandsrejser i hele 2010 (kilde: B.T., jan. 2012).



Kinnock´s fødselsdag i dansk ministerbil
Ifølge reglerne må statens tjenestebiler ikke bruges til formål, der er tjenesten uvedkommende. Hvis bilen alligevel benyttes, så beskattes man af forbruget. Men i 2011 lempede Statsministeriet reglerne til fordel for Gucci-Helle.
Torsdag den 29. december 2011 fejrede hun sin mands 42-års fødselsdag på restaurant FIAT på Kgs. Nytorv i København sammen med de to døtre. En begivenhed, der er tjenesten totalt uvedkommende. Familien ankom i ministerbilen med chauffør. Den ventede herefter udenfor under middagen. Og bragte efterfølgende familien hjem igen. Den store luksusbil foran restauranten vakte opmærksomhed. Og sagen havnede i medierne (kilde: B.T.). Hvilken undskyldning skulle man nu hive frem fra skuffen?
Jooohhh. Ifølge Statsministeriet havde sikkerhedsfolkene (PET) ønsket at kunne komme i kontakt med chaufføren i den bil, som transporterede statsministeren. Derfor ville det være upraktisk at bruge en Taxa. PET-folkene blev altså så befippede og nervøse over smutturen på 3-4 km. fra boligen på Østerbro til Kgs. Nytorv, at de absolut måtte være i kontakt med chaufføren. Det lyder ganske utroligt. Mon ikke denne forklaring var konstrueret til begivenheden. Under alle omstændigheder slap Gucci-Helle for at betale skat af forbruget. Og det er jo overordentligt vigtigt for damen. Hun vil helst ikke betale skat.
Fra nu af kan alle ministre bruge deres tjenestebiler til fester, fødselsdage, golfture, luderbesøg mv. Der er jo tale om et »sikkerhedsspørgsmål«. Uhhhha. Uhhhha.



Kinnock´s fødselsdag på Marienborg
Ved Bagsværd Sø nord for København har skatteyderne stillet Marienborg til rådighed for den til enhver tid siddende statsminister til bolig og repræsentative formål. Og deres ægtefæller nyder også godt af ordningen.
Den 1. januar 2012 afholdt dronning Margrethe nytårstaffel for regeringens ministre i Christian VII´s Palæ på Amalienborg. Gucci-Helle mødte op i sin fineste kjole. Imens modtog ægtemanden Kinnock ministrenes ægtefæller og samlevere til fejring af sin 42-års fødselsdag kl. 19:00 på Marienborg. Da nytårstaflet hos dronningen var forbi, kørte de festklædte ministre til fest samme sted.
Middagen stod på torsk med peberrod og bacon med sennepssauce, hummer i kaviar med basilikum, foie gras med stegte æbler, portvin og pighvar, oksetournedos samt chokoladekage. Det hele blev skyllet ned rød- og hvidvin, øl og drinks, kaffe og cognac. Festen sluttede kl. 00:00 (kilde: B.T.). Herefter kørte enhver til sit.
Spørgsmålene er nu. Hvem betalte mad og drikke til denne private sammenkomst? Blev ministerbilerne brugt stik imod reglerne til denne for tjenesten uvedkommende begivenhed?



Vedtagelse af tilbagetrækningsreformen
Onsdag den 21. december 2011 vedtog S-R-SF-regeringen den tilbagetrækningsreform med forringelse af efterlønnen, som VK-regeringen havde skruet sammen.
Fra 2014 bliver efterlønsalderen hævet gradvist frem til 2017, hvor man kan få efterløn som 62-årig. Fra 2018 til 2023 hæves grænsen yderligere, hvorved efterlønsalderen bliver 64 år. Man kan herefter kun få efterløn i tre år. Og evt. andre pensionsordninger modregnes i beløbet. I øvrigt stiger aldersgrænsen for folkepension til 67 år.



Flere ministerier og spindoktorer
Den 3. oktober 2011 dannede Gucci-Helle ny rød regering med Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Og straks eksploderede udgifterne på god gammeldags socialdemokratisk facon. Man oprettede fire nye ministerier (23 ialt) med hver en minister. Desuden eksploderede antallet af spindoktorer (støttepædagoger og barnepiger). Udgifterne inkl. løn til disse ekstra mennesker løber årligt op i ca. 24,7 millioner kr. Mange af dem blev rekrutteret fra andre stillinger i regeringspartierne. Til sammenligning brugte VK-regeringen (2001-2011) 17 millioner kr. årligt til disse overflødige dovenpetere.
Gucci-Helle ansatte en personlig særlig rådgiver til en årsløn på 1.158.498 kr. plus 11,4 pct. i pension. Dertil kom udgifter til embedsmænd, rådgivere, kontorpersonale, indretning og diverse logistik. Fire ministerier koster mindst 20 millioner kr. årligt pr. stk. svarende til mindst 80 millioner kr. Intet problem. Skatteyderne betaler. På samme tidspunkt gik man i gang med at fyre over 1.500 embedsmænd i ministerierne.

Udgiftsberegning fra Stats- og Finansministeriet (oktober 2011):

Sygedagpenge (pjækkepenge): 9 pct.

Når de kommunale myndigheder opdager socialt bedrageri, så rykkes vedkommende for et tilbagebetalingskrav. Hvis dette ignoreres, så overgår sagen til SKAT. Og i mange tilfælde får man aldrig pengene ind igen. Disse mennesker er ofte uden økonomiske midler. Desuden reducerede Justitsministeriet fra den 1. januar 2008 forældelsesfristen for krav til tre år. Af disse grunde slipper de fleste sociale bedragere for at skulle betale regningen. Den tager skatteyderne.
Kun i yderst grove tilfælde af socialt bedrageri politianmeldes sagen. Kommunerne gider nemlig ikke lave det tidskrævende papirarbejde til dokumentation af bedrageriet. I 2010 opfordrede Beskæftigelsesministeriet til at anmelde flere sager. Men det hjalp ikke. Kommunerne ønsker i øvrigt enklere lovgivning på området og lempelse af persondataloven for at kunne afsløre folk.
Det er tilsyneladende ganske let at score en masse penge på socialt bedrageri. Man skal ikke tilbagebetale pengene. Og man bliver ikke politianmeldt. Desuden kan man lave bedrageriet i flere EU-lande samtidigt. Så er der store penge at hente.
Læs i øvrigt: Socialt bedrageri | Svindel med hjemmehjælp | Irakiske bedragere


Så let er det at bedrage myndighederne
Siden 1996 har en 58-årig pakistaner med kone og tre børn været registreret på mindst seks forskellige adresser i England og Wales. I 1999 narrede han de engelske myndigheder på de forskellige adresser til at udbetale sig førtidspension og andre sociale ydelser. Op til 2011 blev det til ialt ca. 1,6 million kr. Derved fik familien råd til en Mercedes og et hus på Trafford Road i London. Desuden købte manden et hus til to millioner kr. på Coombe Road i Croydon til en af døtrene. En del af pengene blev tilsyneladende brugt på en kæmpevilla med flere tjenestefolk på en stor grund i velhaverkvarteret Model Town i Lahore i Pakistan. Her holder han flere måneders ferie hvert år.
I 2001 flyttede manden officielt til en treværelses lejlighed i Nordvestkvarteret i København. Her står han stadig registreret i Folkeregistret. Og i 2002 narrede han de danske myndigheder til at udbetale sig førtidspension, huslejetilskud og diverse ydelser. I 2012 var det blevet til ydelser for over en million kr.
I 2006 fik Socialforvaltningen i Københavns Kommune et tip om ulovlighederne. Manden var efterfølgende til samtale hos forvaltningen. Men det gav ikke anledning til ændringer. Man fortsatte uanfægtet med at udbetale de uberettigede ydelser. Enhedslistens socialborgmester foretog sig intet i sagen.
Ekstra Bladet afslørede svindelen i januar 2012. De opsøgte Hassan i London. Udenfor huset stod den store Mercedes. I haven foran huset var han i gang med hårdt havearbejde. På vej til hæveautomaten i banken gik han uden besvær. Da journalisten spurgte ind til sagen, benægtede han sin egen identitet.
Sådan. Hvis man opretter adresser i forskellige EU-lande, så kan man narre myndighederne til at udbetale alverdens offentlige ydelser. Det kræver bare lidt frækhed og en historie fra de varme lande. Så hopper sagsbehandlerne på limpinden. Herefter er det bare med at nyde livet på 1´ste klasse. Skatteyderne betaler. Læs: Eksplosion i antal førtidspensionister
I 10 år narrede pakistaneren de danske myndigheder. Ingen opdagede noget som helst. I januar 2012 besluttede kommunen at politianmelde manden for bedrageri. Desuden ville der blive rejst krav om tilbagebetaling af nogle af pengene.




Varmemesteren, by-, bolig- og landdistriktsminister 2011

---

Varmemesteren
I perioden 1989-1998 var denne oppustede person varmemester i Odense. I 1998 kom han i Folketinget for Socialdemokraterne i Odense Sydkreds. Og så blev han gruppeformand for sosserne på Christiansborg. Efter folketingsvalget den 15. september 2011 blev han by-, bolig- og landdistriktsminister. Et totalt bizart og overflødigt pynteministerium opfundet i ren og skær forvirring efter valget. Et par uger efter bad nogle journalister ham om at beskrive sit arbejde. Hvad skulle han lave? Hvilke landdistrikter var han minister for? Det kunne han ikke svare på!!!! I perioden september 2011 - februar 2012 havde han kun to gange om måneden været på besøg i det såkaldte udkantsdanmark.
Efter afsløringen af sexchikanesagen i november 2011 afslørede anonyme kilder, at han fører sig voldsomt frem med en hård dominerende tone over for sine ansatte. »Gør, som jeg siger, ellers har du ingen fremtid her......« - skulle beskeden være. I utallige tilfælde skulle folk have oplevet hans adfærd som direkte truende. »Det sker ved, at han går helt tæt hen til en ansat og så råber ned i ansigtet på en sekretær, konsulent eller parktikant, eller hvem det nu kan være...... magten som gruppeformand er tydeligvis steget ham til hovedet......« - udtalte en kilde til Ekstra Bladet i nov. 2011.

Når skidt kommer til ære......

Skærbæk gider jeg ikke.....
Før folketingsvalget i september 2011 planlagde VK-regeringen at afholde en landdistriktskonference i den sønderjyske by Skærbæk. Men det blev udsat på grund af valget. Fritidscentret i byen brugte 150.000 kr. på at forberede begivenheden.
Da varmemesteren blev minister for udkantsdanmark efter valget, skulle konferencen afholdes. Og det blev ikke i Skærbæk men i Esbjerg. Varmemesteren traf denne beslutning, fordi det er lettere at komme til Esbjerg. Derved tabte Skærbæk de 150.000 kr.
Hvornår nedlægger man dette latterlige pamperministerium? Det kan kun gå for langsomt.



Svendborg Sygehus
Ved folketingets åbning den 5. oktober 2010 udstedte den fynske folketingspolitiker og gruppeformand en skriftlig garanti på folketingets officielle brevpapir om bevarelse af skadestuen på Svendborg Sygehus.

»Valgløfte: Jeg afgiver hermed løfte om, at akutfunktionen på Svendborg Sygehus skal bevare, hvis Socialdemokratiet kommer til magten ved næste valg« - stod der på papiret (med stavefejl i »bevare«).

Den 24. januar 2011 i en slags valgkamp på TV2/Fyn udtrykte Gucci-Helle sin støtte til valgløftet om at bevare akutfunktionen på Svendborg Sygehus. Socialdemokraterne dannede regering med Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti efter folketingtsvalget den 15. september 2011. Og gruppeformanden med den skriftlige garanti blev by-, bolig- og landistriktsminister. Så nu var det vel tid til at indfri løftet. Men ak, nej. Mandag den 24. oktober 2011 kunne Fyns Amts Avis meddele, at skadestuen på Svendborg Sygehus skulle lukke. Og nu rendte statsminister Gucci-Helle og landdistriktsministeren fra deres løfte.
Onsdag den 26. oktober mødte Ekstra Bladet op i ministeriet på Holmens Kanal i København. De ville gerne tale med ministeren. »Ministeren tager ikke imod.....« - lød det i receptionen. Herefter stillede de sig ud på gaden med en megafon. Her kaldte de på ministeren. Efter gentagne opkald stod han pludselig på gaden. Han benægtede at have gemt sig og brudt sit valgløfte. Og han undskyldte sig med, at sagen nu hørte ind under et andet resortområde.
Onsdag den 9. november 2011 stillede Gucci-Helle sig op i Folketinget og løj sig væk fra løftebruddet. Hun påstod, at regionsrådet i Region Syddanmark endnu ikke havde taget beslutning om at lukke akutfunktionen, da hun fremkom med sin støtte på TV i januar 2011. Men det var løgn. Rådet besluttede sig for at nedlukke funktionen allerede den 13. december 2010. Hun forsøgte altså at smøre løftebruddet af på regionsrådet. Efterfølgende beklagede hun at have udtalt sig upræcist.



Sexchikane
I påsken 2008 dyrkede den 34-årige udenrigsordfører kneppe-Kofod (A) lagengymnastik med en 15-årig pige på et DSU-træf. Det blev der stor ballade over. I sin egenskab af daværende gruppeformand udtalte »varmemesteren«, at »hans opførsel på Esbjerg Højskole er helt utilgivelig, og vi tager fuldstændig afstand fra hans handling. Jeg har forstået, at han nu er sygemeldt. Det er rigtigt af ham nu nøje at overveje sin politiske fremtid......«
Men hvad med manden selv? I sommeren 2010 holdt den 54-årige gruppeformand (og tidl. varmemester i Odense 1989-1998) partifest med kollegaer og partimedarbejdere på Café Ketchup i København. Der blev drukket rigeligt. Sent på natten endte selskabet på spillestedet Copenhagen Jazzhouse. »Trænger du ikke snart til en rigtig mand......?« - spurgte den herre stive varmemester på et tidspunkt en af sine kvindelige sekretærer. Hun var netop blevet skilt. Og angiveligt havde hun flere gange tidligere følt sig forulempet af ham. Efterfølgende klagede hun over hans opførsel. Det resulterede i en anklage om sexchikane. I foråret 2011 indgik fagforbundet HK og partiet forlig i sagen. Formentlig med en økonomisk kompensation til sekretæren. Hun er stadig ansat på Christiansborg (kilde: B.T., november 2011).




Morten Bødskov, justitsminister 2011

---

Velkommen bulgarske og rumænske hønsetyve
I det første halvår af 2012 havde Danmark formandsskabet i EU. Så gik det galt for justitsministeren. Han skulle lede forhandlingerne om Schengen-samarbejdet. I den anledning så han frem til at indlemme Bulgarien og Rumænien i Schengen, så folk fra disse lande ikke længere skal fremvise pas ved indrejse i de andre EU-lande. Hidtil havde man udelukket de to lande fra samarbejdet for at dæmme op for en invasion af sigøjnere og kriminelle bander. »Vi skal ikke udvikle et system med dobbeltstandarder. Det er de samme regler og det samme grundlag for éntre for alle, og det er de præmisser, som det danske formandsskab arbejder efter ......« - udtalte han rablende naivt.
Hvis Bulgarien og Rumænien kommer med i Schengen, så mister Danmark retten til at give indrejseforbud til kriminelle fra disse lande. I forvejen aner ministeren ikke, hvordan han skal håndtere de mange østeuropæiske psykopatbander.



Ryste-sammen-dag og julefrokost
I december 2011 afholdt Justitsministeriet med den nye justitsminister i spidsen »ryste-sammen-dag« med efterfølgende julefrokost og overnatning for 290 medarbejdere på Park Inn ved Femøren på Amager. Konsulentfirmaet Implement Consulting Group var for 30.521 kr. hyret til et workshop og et bud på »farven på Justitsministeriets departement«. Hjerneforskeren Peter Lund Madsen klovnede rundt på scenen i en time til en pris på 34.700 kr. Selve dagmødepakken med transport, lokaler, IT-udstyr, kaffe og kage kostede 107.920 kr.
Efter de store »ryste-sammen-anstrengelser« gik 284 svedende medarbejdere op på værelserne for at klæde om til den efterfølgende julefrokost og fest. Julebuffet´en kostede 62.480 kr. Drukregningen løb op i 11.600 kr. Disc jockey, dansegulv og lys kostede 10.400 kr. Natmaden til 15.904 kr. blev indtaget med stort velbehag. Julefroksoten kostede ialt 103.932 kr. Den samlede regning til skatteyderne løb op i 396.035 kr. (kilde: Ekstra Bladet, jan. 2012).
Ekstra Bladet bad om aktindsigt i sagen. Og først da blev arrangementet beskrevet på ministeriets website. Desuden kunne avisen ikke få flere kommentarer.
Når Justitsministeriet kan afholde skatteyderbetalt julefrokost, så kan alle vi andre vel gøre det samme? Læs i øvrigt: Skatteyderbetalt julefrokost


Ulovlig filipinsk indvandring
I december 2011 blev en 42-årig filipinsk kvinde fra Thisted varetægtsfængslet for at have fået 670 fillipinere til Danmark under dække af at være au pair eller besøgende. I virkeligheden kom de til landet for at arbejde eller rejse videre til resten af Europa. Fillipinerne betalte hende 64.000 kr. at komme til landet. Dermed skulle hun have tjent 43 millioner kr.
I 2008 oprettede hun "Aupair and Employment International" med det formål at hjælpe fattige landsmænd til Danmark. Der blev oprettet et website på internettet. Herefter var det legende let at tjene millionerne. De såkaldte VU2-ansøgninger for besøgende og ansøgninger om au pair-visa blev underskrevet af fillipinerne. En dansk garant-familie fik 5.000 kr. for at medunderskrive papirerne. Herefter blev ansøgningerne godkendt af Udlændingestyrelsen. Efterfølgende lå vejen åben for arbejde i Danmark eller resten af Europa. I et tilfælde skulle en bus med 14 fillipinere være kørt til Paris med au pair-piger.
Hvordan kan så omfattende svindel foregå over så lang tid? Det kan den fordi Udlændingestyrelsen og den politisk ansvarlige som sædvanligt ikke har styr på tingene. På et tidspunkt lagde man ansøgningerne ind i et IT-system i stedet for at have dem liggende i støvede papirbunker. Herefter opdagede nogle medarbejdere i styrelsen i 2010, at der var påfaldende mange fillipinere i Thisted. Så blev ulovlighederne afsløret. Det viste sig desuden, at styrelsen kun ved enkelte stikprøver kontrollerer, at folk rejser hjem efter tidsfristens udløb (kilde: Ekstra Bladet, dec. 2011).
Hvad har den nye justitsminister tænkt sig at gøre fremover??




Rygekabinen, fødevare- og forbrugsminister 2011

---

Fødevareministerens rygekabine
I kontorerne i de forskellige ministerier er der generelt rygeforbud. Undtagelsesvist opstilles der en rygekabine. De fleste går uden for på gaden eller gården og ryger. Men reglerne skulle ikke gælde for fødevareministeren.
Et par dage efter sin tiltrædelse som fødevareminister den 3. oktober 2011 fik denne sosser bygget en rygekabine med udsug til 33.744 kr. i et baglokale til sit ministerkontor på 4. sal i ministeriet på Slotholmsgade 12 i København. Kabinen på størrelse med en telefonboks var kun til hende selv. Hun gad ikke bevæge sig ned på gaden for at ryge ligesom de andre rygere i ministeriet. »Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg ryger.....!!!« - udtalte hun som argument for, at hun ikke selv betalte udgifterne. Go´dav mand økseskaft.
Nu skulle skatteyderne altså betale for hendes nikotinafhængighed og dovenskab. I finansloven for 2010 havde hun været med til at forøge afgifterne på usunde madvarer og cigaretter. På god socialdemokratisk facon overholdt hun ikke de anbefalinger, som hun forsøgte at påtvinge andre. En lignende rygekabine fik bilags-Lars (V) installeret på sit statsministerkontor i 2009.
Den skatteyderbetalte rygekabine blev omtalt så meget i medierne i dagene efter afsløringen i december 2011, at den tobakselskende minister blev nervøs. Tirsdag den 20. december 2011 meddelte hun at ville betale kabinen af egen lomme.
Pr. 1. januar 2012 blev det også forbudt at ryge på enkeltmandskontorerne i ministerierne og Christiansborg.




Pamperne

---

Hvor er pengene?
Danmark aflyste folkeafstemningen om den europæiske forfatningstraktat den 17. juni 2005. Der var afsat 30 millioner kr. til oplysningskampagnen. Socialdemokratiet fik 1.7 million kr. af disse penge. Sosserne brugte 1.5 million kr. af kampagnepengene svarende til 88 pct. De andre partier brugte halvdelen.
Politikerne fra Dansk Folkeparti undrede sig over, at sosserne brugte alle disse penge. Det behøver de ikke. Socialdemokraterne mener, at befolkningens penge er socialdemokraternes penge. De mener, at guddommelige socialistiske magter har indsat dem til at opkræve og bruge vores penge. Velbekomme.


Pamperi
Socialdemokraternes pamperi er legendarisk og efterhånden blevet en selvfølgelighed. Kammerateri, vennetjenester, magtmisbrug og pengefråds er helt normale fænomener i den socialdemokratiske bevægelse. Sosserne tror naivt, at socialisme er en naturlov. De tror, at røde faner og tvang er en nødvendighed for livets beståen. De vil helst forbyde andre politiske partier i solidaritetens navn. De mener, at de har ret til at lave plattenslageri - hvis bare det holder dem ved magten.
Pamperi koster penge. Mange penge. Fællesnævneren for pamperiet er skatteyderne. Socialdemokraternes vigtigste opgave er derfor at frarøve befolkningen så mange penge som muligt. Hvis skatteindtægterne ikke slår til, og kassen er tom - så låner de bare pengene i udlandet. Regningen sendes til befolkningen. Du betaler.
Pamper: (sv. mægtig person, storhans) fagforeningsleder el. partifælle der har skaffet sig indflydelse og har sikret sig selv, men ikke længere er forbundet med den menige arbejder, hvis interesse han skulle varetage.


Folketingsvalg 2005
De socialdemokratiske politikere er stadig fornærmede over, at de tabte folketingsvalget 2001. Fornærmelsen udvikler sig formentlig til en ren depression. Bingo-Frank fik ret. Sosserne tabte også Folketingsvalget den 8. februar 2005. De fik 47 mandater i Folketinget. Det er en tilbagegang på 5 mandater i forhold til valget 2001. Sosserne bør nu gå hjem og lægge sig og betale valgkampspengene tilbage til skatteyderne. Nogen har foreslået, at de skal lukke og slukke og nedlægge partiet. Vi kan ikke være mere enige. Det ville spare lønmodtagere og arbejdere for milliarder af skattekroner.

Afskaf Socialdemokratiet

Sosserne ville indføre »et intelligent skattestop«. Det betyder, at de vil røve endnu flere af dine penge. Allerede inden folketingsvalget (2005) blev udskrevet, proklamerede sosserne, at de vil forhøje topskatten og ejendomsskatten. Partiformanden lovede, at han vil skaffe 50.000 nye arbejdspladser over de næste 4 år. Ifølge Venstre vil denne plan koste skatteyderne 13 milliarder kroner. Al socialdemokratisk politik går ud på at fiske vores penge op af lommerne.

Stem aldrig på dette røver-parti

Fløjkrig
Socialdemokratiet består af flere fløje som hader og bekriger hinanden. Fløjkrigen er et hundeslagsmål, som har eet eneste formål:

at rage flest mulig skatteyderbetalte privilegier til sig

Det slider partiet op.
Den 11. april 1992 måtte dagpenge-Svend afgive den socialdemokratiske formandspost til uld-i-mund på en partikongres i Vejle (»Kongemordet«). Januar 1993 vandt Uld i mund så regeringsmagten og statsministerposten. Auken-fløjen og Nyrup-fløjen blev dannet.
De to fløje har siden bekriget og hadet hinanden. Auken-fløjen var i år 2002 medvirkende til, at Uld i mund måtte afgive formandsposten til gedebukken. Den slagne formandskandidat Bingo-Frank har altid været medlem af Auken-fløjen. Uld i mund forhindrede, at Bingo-Frank vandt formandsvalget. Uld i mund og Gucci-Helle danner nu fløj mod Auken og Bingo-Frank. Er du forvirret?
Læs desuden om: Spion-sagen


Danistan dejligst
Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre mener, at »kriminelle indvandrere beriger Danmark«! Disse to partier stod for importen af disse mennesker i 80´erne og 90´erne.
Fakta: I dag udgør indvandrene knap 10 pct. af den danske befolkning og koster samfundet over 30 milliarder kroner om året. 60-70 pct. af dem er arbejdsløse eller på overførselsindkomst. I flere fængsler udgør indvandrene 60-70 pct. af de indsatte. I visse folkeskoler udgør indvandrene 80-90 pct. af eleverne. I visse boligområder udgør indvandrene 90 pct. af beboerne.
Hver eneste dag vi åbner en avis, kan vi læse, at der er begået et nyt drab. En ny voldtægt. Et nyt knivstikkeri. Indvandrerbander hærger visse bydele. Projektilerne fløjter om ørerne, når man kører igennem Nørrebro i København. Brandfolk skal have politibeskyttelse for at udføre deres arbejde. Alle normale mennesker erkender problemerne. Læs mere om denne problematik på: mogenscamre.dk (Artikler > Artikler om indvandringsproblemerne)
Vi spørger. Hvad har sosserne og Håndtaskepartiet tænkt sig at gøre? Det er jo dem, der har skabt problemerne. Så må de vel også kunne løse dem. Vi venter spændt.





Den lille skid kørte Danmark i afgrunden
I 1970´erne og i starten af 1980´erne oplevede vi socialdemokratisk politik for fuld udblæsning. Socialdemokratiet havde regeringsmagten med lagerforvalteren Anker Jørgensen (den lille skid) i spidsen. Da de dannede regering i 1972, var Danmark gældfri. Efter 8-10 år på magten havde de skabt totalt økonomisk kaos. Danmark var reelt sat under administration. I 1979 udtalte den afgående finansminister, at »Danmark har kurs mod afgrunden.....«
I 1982 opgav »den lille skid« frivilligt at regere landet. Da havde sosserne oparbejdet en statsgæld på 274 milliarder kr. svarende til ca. 67 pct. af bruttonationalproduktet. Gælden voksede efterfølgende til 500-600 milliarder kr. under den konservative regering. Vi betaler stadig for sossernes håbløse inkompetance.

Arbejdsløsheden var i 1973 på ca. 2,4 pct. Året efter var 5,2 pct. arbejdsløse. I 1975 var arbejdsløsheden vokset til 11,1 pct. Inflationen eksploderede og underskuddet på betalingsbalancen steg til over 20 milliarder kr. Danmark var ude i den økonomiske afgrund. Internationale långivere havde reelt sat landet under administration.

Sosserne var 10 år om at køre Danmark i sænk. De lallede forvildede rundt uden at vide deres levende råd. En søndag aften i TV-Avisen i 1982 udtalte den socialdemokratiske finansminister, at økonomisk er »Danmark på vej mod afgrunden«. Efterfølgende forsøgte man at lokke Det Radikale Venstre med i en slags redningsregering. Men de ville ikke røre svineriet med en ildtang. Den 10. september 1982 smed Anker Jørgensen håndklædet i ringen, og overgav regeringsmagten til Det Konservative Folkeparti. Poul Schlüter (K) dannede herefter VKQR-regeringen uden en folkeafstemning. Den nye borgerlige regering var hermed tvunget til at indføre stramme økonomiske sanktioner for at bringe tingene på plads. Følgerne af Socialdemokratisk politik oplevede befolkningen efterfølgende som »kartoffelkur« og »fattig-firserne«.

Socialdemokrater har et enkelt mål i livet. Brug alle pengene og lad skatteyderne betale. Socialdemokrater tror, at penge vokser på træer. De tror, at alle mennesker kan forsørges med offentlige midler. Når der ikke er flere penge tilbage i kassen, så låner man bare nogle flere midler i udlandet. Hvis der er arbejdsløshed og dårlige tider, så ansætter man bare flere mennesker i den offentlige sektor. Disse åbenlyse forkerte principper forfølger stadig sosserne. De tror, at alle samfundsproblemer kan løses ved at forøge de offentlige udgifter og udskrive højere skatter.
Er Socialdemokraterne en sammenslutning af mennesker med en begavelse i den lave ende af intelligensskalaen? Vi ved det ikke. Vi ved bare, at det er groft uforsvarligt at lade sosserne regere Danmark i længere tid af gangen. Det går altid galt.

Bliver de aldrig klogere?

Bingo-Frank, overborgmester 2010, justitsminister 1996-2001, forskningsminister 1994-1996

---

Bingo-Frank
Den gumpetunge ordfjumrende bingo-Frank - alias »konfirmanden« - alias »baby-face« - tabte formandsvalget den 12. april 2005 med 21.348 stemmer mod Gucci-Helles 24.261. Han truede efterfølgende med at forlade dansk politik efter det planlagte folketingsvalg i 2009 (afholdt i 2007). Det passede selvfølgelig ikke. Man har aldrig set en sosser forlade et dejligt skatteyderbetalt pamperkontor. I 2009 stillede han således op som kandidat til overborgmesterposten i København.
Efter formandsopgøret blev han almindeligt folketingsmedlem til en årsløn på ca. 551.000 kr. Det var let tjente penge. Efter valgnederlaget så man ham næsten aldrig på Christiansborg. Ifølge Ekstra Bladet den 1. april 2007 hævede han på dette tidspunkt en årsløn på ialt ca. 1,3 million kr. Se nedenfor:

Er uld-i-mund smæk hamrende fuld af løgn???


Offentligt forbrug
Hver eneste gang Socialdemokraterne leder landet, går det galt. Det offentlige forbrug eksploderer. I den 6-årige periode 1995-2001 hvor uld-i-mund var statsminister i SR-regeringen, steg de offentlige udgifter med 2,3 pct. Det tilsvarende tal i perioden 2001-2006 under VK-regeringen var 1,3 pct.


Uld-i-mund og Ungarn
I foråret 2006 valgte den ungarske befolkning ny premierminister. Det blev socialisten Ferenc Gyurcsany. Han gik på valg med løfter om skattelettelser. Men løfterne blev ikke indfriet. I september 2006 udkom et underskud på 10 pct. på statsbudgettet samt trusler om skatteforhøjelser. Det forhindrer en optagelse i EU. Desuden blev en båndet samtale med premierministeren offentliggjort. Den stammer fra socialistpartiets partikongres i maj 2006. Premierminister Ferenc Gyurcsany indrømmede at have løjet over for den ungarske befolkning:

»Vi løj om morgenen og vi løj om aftenen. Jeg kan ikke nævne et eneste politisk skridt, som vi kan være stolte over. Bortset fra, at vi har holdt fast på magten«.

I dagene herefter opstod de værste uroligheder i Ungarn siden 1984. Folk besatte en TV-station. Biler blev afbrændt. Tusindvis af mennesker gik i demonstration og krævede premierministerens afgang. Herefter blev politiet sat ind. Og statslederen nægtede at gå af.
Nede i EU sad uld-i-mund og så balladen på TV. Som formand for »De Europæiske Socialister« erklærede han herefter sin støtte til den ungarske premierminister. »Han er den bedste mand til at gennemføre de ændringer, som Ungarn behøver......« Udtalelsen blev mødt med kraftig kritik fra den ungarske højrefløj i Europaparlamentet. Flere hjemlige toppolitikere undrede sig over synspunktet. Men det var Uld-i-mund ligeglad med. Han fastholdt sin støtte til den ungarske løgner.
Vi ser samme fænomen igen og igen. Ubrugelige og afdankede danske politikere sidder ude på et sidespor og spiller kloge. De fører sig ynkeligt frem som store altvidende statsmænd. Klogere end hele befolkninger. Uld-i-mund blevet taget i at lyve om efterlønnen i 1998 (læs nedenfor). Nu forsvarede han en løgner.
Vi gentager. Politikerne er smæk hamrende fulde af løgn.


Cykelhjelmen
I sommeren 1995 foretog Frankrig en række undersøiske atomprøvesprængninger i fransk Polynesien. Det internationale samfund var i oprør. Danske forbrugere boukottede franske vine. Greenpeace lavede forskellige symbolske aktioner mod det franske militær. Til gengæld bombesprængte franske specialstyrker et af miljøorganisationens skibe i Australien. En sømand mistede livet.
Uld-i-mund deltog i en cykeldemonstration i samme anledning. På hovedet bar han en cykelhjelm, som var flere numre for lille. Hans socialdemokratiske ansigt lignede en ynkelig gammel rosin. Manden blev totalt til grin.





Arbejdsmarkedsbidraget
Alle socialdemokratiske regeringer har kørt Danmarks økonomi i sænk. Det gælder også »uld-i-mund-regeringen« i perioden 1993-2001. I denne periode steg arbejdsløsheden kraftigt på grund af den tåbelige socialdemokratiske planøkonomi. Og hvad gør sosserne i den situation? De forhøjer skatterne. Skatteyderne kom til at betale for deres håbløse inkompetance.
I 1996 vedtog sosserne den såkaldte »Arbejdsmarkedsfondslov«. Arbejdende mennesker skulle herefter aflevere 8 pct. af deres lønindkomst i arbejdsmarkedsbidrag. Pengene skulle bruges til at finansere de arbejdsløse. Ekstraskatten skulle ifølge loven igen reduceres, når ledigheden faldt, og der kom overskud på finanserne. Det stod i lovgrundlaget. Men det skete bare aldrig.
VK-regeringen planlagde i 2007 en reduktion af arbejdsmarkedsbidraget fra 8 til 7,5 pct. pr. 1. januar 2008. Det skulle have givet arbejdende mennesker en skattelettelse på tre milliarder kr. Men planen blev skrottet i forbindelse med den såkaldte »kvalitetsreform 2015«, som blev lanceret i juli 2007.
Vi betaler stadig 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag på trods af, at arbejdsløsheden praktisk talt er forsvundet, og der pr. 2007 var et gigantisk milliardoverskud i statskassen.
Vi gentager. Politikerne er smækhamrende fulde af løgn.


De sataniske vers
I 1988 udkom en roman skrevet af den indiske forfatter Salman Rushdie. Bogen »De Sataniske Vers« handler om muslimske indvandrere i England, racisme og religiøse dogmer mv. Forfatteren blev herefter truet på livet. En såkaldt fatwa blev udstedt fra det religiøse styre i Iran. I næsten 10 år måtte forfatteren leve »under jorden« i frygt for dødsdommen.
Verden fik efterhånden øjnene op for det bestialske muslimske forsøg på at undertrykke ytringsfriheden. Salman Rushdie modtog mange priser for sin roman. I efteråret 1996 havde han planlagt en rejse til Danmark for at modtage EU´s litterære pris »Aristeion«. I sin egenskab af statsminister aflyste Uld-i-mund imidlertid besøget. Han var bange for ballade og frygtede muslimernes reaktioner. Stak halen mellem benene og blæste ytringsfriheden et langt stykke. Den politiske opposition og dagspressen beskyldte ham for fejhed. Bangebuksen uld-i-mund var lige ved at miste statsministerposten. Han slap dog med en »næse«. Til sidst fik forfatteren prisen overrakt på kunstmuseet Arken.
Sosserne er feje. De er principielt imod ytringsfrihed. Det frie ord forstyrrer deres naive drømme. Socialistiske regimer overlever kun på bekostning af frihed og ytringsfrihed. Velbekomme.


Stuerene politikere
I oktober 1999 opfandt uld-i-mund det politiske begreb »stuerene politikere«. Under folketingets åbningsdebat udtalte han fra talerstolen: »Uanset hvor mange anstrengelser man gør sig - stuerene - det bliver I aldrig«. Udtalelsen var møntet på Dansk Folkeparti og partiets udlændingepolitik.
Utallige gange måtte uld-i-mund i de efterfølgende år fortryde sin udtalelse. Socialdemokraterne tabte folketingsvalgene i 2001, 2005 og 2007 på grund af den vattede udlændingepolitik. Partiet havde den laveste vælgertilslutning i 100 år. Og Dansk Folkeparti blev Danmarks tredje største parti. Man forsøgte at få ham til at gentage udtalelsen. Men det turde han ikke - før 21 år efter.
I november 2010 gik det galt for uld-i-mund igen. »Partiet er demokratisk valgt og legitimt, det er slet ikke det, jeg mener. Men de holdninger, det har til folk fra andre lande, bliver i min verden ikke stuerene......« - udtalte han til Jyllands-Posten om Dansk Folkeparti. Udtalelsen kom i anledning af VK-regeringens og DF´s nye udlændingeaftale med det såkaldte point-system. Den socialdemokratiske ledelse blev rasende over udtalelsen. Hvorfor holdt manden ikke sin kæft? Nu risikerede man at tabe det kommende valg i 2011.
Hvad mener »Poul-stueren« egentlig med sine bizarre udtalelser? Uld-i-mund mener, at en stueren politiker er en person, der har korrekte politiske meninger. En stueren politiker dækker over løgn, korruption og politiske svindelsager. En stueren politiker er parat til at undertrykke ytringsfrihed og demokrati til fordel for islamisk fundementalisme. En stueren politiker er parat til at bryde dansk lovgivning for at bevare magten. En stueren politiker er en Socialdemokrat.

Poul-stueren

Socialdemokratisk foragt for demokratiet i Østrig
I 1999 var der demokratisk valg i EU-medlemslandet Østrig. Frihedspartiet (FPÖ) med Jörg Haider i spidsen og de Konservative (ÖVP) vandt valget. De dannede herefter regering. Den afgående Socialdemokratiske Kansler blev sur over valgresultatet. Han ville ikke acceptere nederlaget og ringede efter hjælp hos de andre socialdemokratiske europæiske regeringschefer. Som en tyv om natten ringede han eksempelvis den danske statsminister op en sen aftentime. Og uld-i-mund sagde straks ja til, at Danmark skulle deltage i udemokratiske sanktioner imod den nye demokratisk valgte Østrigske regering. Dermed brød han Grundloven §19 stk. 3 og viste sin foragt for demokrati. Desuden undlod han at informere og rådføre sig med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

I de følgende måneder gik det op for de socialdemokratiske fæhoveder, at de havde kvajet sig. Man kan naturligvis ikke lave EU-sanktioner i utilfredshed over et andet medlemslands demokratisk valgte regering. Det ved enhver folkeskoleelev. Sanktionerne fik herefter lov til langsomt at løbe ud i sandet. Den udemokratiske episode er nu gemt væk i et meget mørkt skab. I marts 2000 fik uld-i-mund en »næse« af Udenrigspolitisk Nævn for sin inkompetente håndtering af sagen.

Jörg Haider trak sig efterfølgende som partileder for FPÖ. I 2005 dannede han Alliancen for Østrigs Fremtid (BZÖ). I september 2008 fik partiet 11 pct. af stemmerne ved parlamentsvalget i Østrig. Om morgenen den 11. oktober 2008 døde han 58 år gammel i en bilulykke på vej hjem til sin mors 90-års fødselsdag i hjembyen Klagenfurt. Han var selv skyld i ulykken. Med en alkoholpromille på 1,8 mistede han herredømmet over den store VW Phaeton med 142 km. i timen på en vejstrækning, hvor hastighedsgrænsen er 70 km/time. Ca. 30 minutter forinden havde han delt en flaske vodka med en ung mand på bøssebaren Zum Stadtkrämer. En mand havde tilbudt at køre ham hjem. Men det afviste han (mon uld-i-mund også var til stede på homobaren?). Den 27-årige Stefan Petzner blev efterfølgende indsat som partileder for BZÖ.

Man kan ikke skjule sine sande tendenser altid. Socialisterne er imod demokrati. De mener, at Socialdemokratiet skal have monopol på regeringsmagten.


Løgnen om efterlønnen
Under valgkampen til folketingsvalget i marts 1998 lovede uld-i-mund at alle, der ønskede det, kunne få efterløn. Der ville ikke blive ændret på efterlønsordningen. »Så længe jeg sidder ved regeringsmagten, vil der ikke blive rørt ved efterlønnen...... Hvad jeg siger, det kan man regne med......« - udtalte han.
Socialdemokratiet vandt valget og dannede regering med Det Radikale Venstre. Såkaldte »efterlønsbeviser« blev udstedt. Men otte måneder senere rendte de fra valgløftet. Under finanslovsforliget med Venstre blev det bestemt, at efterlønsalderen skulle sættes op og være delvis selvfinanseret. Altså et klart løftebrud. Man mener, at »geden« var hovedarkitekten bag løgnen.
Fagbevægelsen og socialdemokratiske vælgere blev rasende og mistede tilliden til partiet. Meningsmålingerne dykkede voldsomt. Sosserne måtte erkende, at man ikke bare kan stille sig op og lyve for befolkningen. Det kom helt bag på dem. Løgnen blev skæbnesvanger for Socialdemokratiet. Den 13. november 2007 fik sosserne det dårligste valg i 100 år.
Helt frem til 2010 turde ingen politiske partier røre ved efterlønsordningen af ren og skær angst for at miste vælgere. Sosserne blev blege i hovedet, når man nævnte ordet »efterløn«. Men den 8. juni 2010 under en demonstration på Christiansborg Slotsplads i anledning af VK-regeringens »genopretningsplan«, truede Gucci-Helle med at forringe efterlønnen.

I øvrigt får uld-i-mund selv en fed efterløn. Fra 2006 modtager han livslang årlig ministerpension på godt 26.000 kr. Dertil kommer hans folketingspension. Formentlig ca. 600.000 kr. årligt.


Muhammed
Den 15. februar 2006 blev uld-i-mund interviewet af BBC angående Jyllands-Postens satiriske Muhammedtegninger og den deraf følgende ballade med de muslimske lande (læs under: ytringsfrihed). Han kaldte tegningerne »stupide, respektløse og arrogante«, og kritiserede VK-regeringen for at have håndteret sagen helt forkert.
Hvis uld-i-mund havde været statsminister, så havde han ligget i bedestilling med røven i vejret og cykelhjelm på hovedet sammen med muslimerne i moskeen ude på Dortheavej. Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha! Efterløn! Efterløn! Efterløn! Efterløn! Cykelhjelm! Cykelhjelm! Cykelhjelm!


Pamperen
Uld-i-mund var pamperchef i Lønmodtagernes Dyrtidsfond i perioden 1986-1988. Herefter blev han hentet ind på Christiansborg. Gad vide, hvilke vennetjenester han har ydet for at gøre sig fortjent til dette.
Uld-i-mund gjorde aldrig nogen forskel. Han udrettede aldrig noget. Var blot en kronisk ligegyldig embedsmand. Efterfølgende fik han et retrætejob som EU-parlamentariker. Desuden blev han GUDS egen formand for De Europæiske Socialister. Derved scorede han flere millioner kr. til pensionen. Skatteyderne betalte.


Boligen
Og så lige en sidste lille ting. Uld-i-mund og hustruen Mobil-Lone (Radikale Venstre) bor i en stor herskabslejlighed på over 200 kvm. på Allégade på Frederiksberg. Et stenkast fra Frederiksberg Have. Det er en af de mest mondæne adresser i København. Den månedlige husleje er på 5000-6000 kr. Ejendommen ejes så vidt vi ved af Skov- og naturstyrelsen, som hører ind under Miljøministeriet.
Så spørger vi. Hvordan er den lejeaftale kommet i stand? Blev lejligheden udbudt på retfærdige vilkår, således at alle havde en chance? Eller blev den udbudt på en sådan måde, at kun et enkelt ægtepar vidste, at den var ledig?





Geden, der blev barberet

---

Geden
Efter valgnederlaget i 2001 blev geden partiformand. Han er ikke specielt dum - bare en anelse indbildsk. Han er desuden arrogant og gnaven. Derfor blev han aldrig statsminister. Han forlod formandsposten efter katastrofevalget den 8. februar 2005. Han har nu fundet sig et hyggeligt skatteyderbetalt kontor. Om føje år får han et retrætejob i EU. Så kan han score flere millioner kroner til pensionen.
Geden blev svigtet af sine politiske kolleger under valgkampen januar-februar 2005. Han kørte land og rige rundt og førte valgkamp mutters alene. Gucci-Helle, uld-i-mund, hårspændet, bingo-Frank, mare-Ritt og dagpenge-Svend holdt fri og godtede sig skadefro over den håbløse kamp. Nogen mener, at disse sossere ligefrem ønskede at Socialdemokratiet skulle tabe valget. Det kan ikke undre. Der hersker en djævelsk ondskab i sossernes indbyrdes kamp om de skatteyderbetalte privilegier. Læs eksempelvis om spion-sagen nedenfor. En socialdemokratisk politiker skulle have fodret Venstre med fortrolige partipolitiske strategier under valgkampen.
Gedens valgkamp i 2005 kostede Socialdemokratiet 14 millioner kr. Til sammenligning brugte man 22 millioner kr. på uld-i-munds valgkamp i 2001. Lige lidt hjalp det. Sosserne tabte begge gange.
Gedens kommentar til valgnederlaget i 2005:

»Det var mere synd for Danmark, end det var for mig«

Karriere:
Cand. polit. fra Københavns Universitet 1971
Medlem af Folketinget fra 1981
Skatteminister 1981-1982
Finansminister 1993-2000
Udenrigsminister 2000-2001
Formand for Folketinget 2011


Folketingsformand
Efter folketingsvalget den 15. september 2011 blev den 65-årige ged enstemmigt valgt til formand for Folketinget. Det skete fredag den 30. september 2011. Samme dag blev det nye Folketing med 179 medlemmer godkendt. Tirsdag den 4. oktober 2011 åbnede geden så det nye Folketing.


Gedens hykleri om pension
I 1994 blev mare-Ritt (S) udnævnt som miljøkommissær i EU. Det er et højtlønnet job med en basisløn på 1,4 million kr. årligt samt en fed pensionsordning. Samtidig modtog hun ministerpension på 190.770 kr. årligt for sin tid som undervisningsminister og socialminister. Det blev geden sur over. Han mente, at hun skulle fraskrive sig pensionen. Det havde de andre EU-kommissærer gjort. Og geden fik sin vilje. Mare-Ritt fraskrev sig sin ministerpension i jobbet som kommissær. Men hvad med gedens ministerpension? Ville han selv fraskrive sig de dejlige penge? Næææeh, nej.
For sin tid som skatteminister, finansminister og udenrigsminister modtager geden en livslang ministerpension iflg. gamle ordning på 314.000 kr. årligt. Det kostede skatteyderne ca. 5,3 millioner kr. i perioden 2001-2011 inkl. eftervederlag. Samtidig tjente han pr. 2010 ca. 1 million kr. årligt som folketingspolitiker og statsrevisor. En årsløn på ca. 1,3 million kr. Ekstra Bladet bad om en kommentar angående ministerpensionen i januar 2011. Men geden ville ikke kommentere sagen.

Hykler

Hykleri om opstanden i Egypten
I flere dage i starten af februar 2011 demonstrerede hundredetusindevis af egyptere i Cairo mod det korrupte diktatur under den 81-årige Hosni Mubarak. I sine 30 år på magten skulle han have tilranet over 100 milliarder kr. til sig selv og sin familie. Enhver virksomhed i landet skulle overføre 51 pct. af magten og dermed 51 pct. af indtjeningen til familien. Pengene er gemt af vejen i diverse skattely. Nu havde de fattige arbejdsløse egyptere fået nok af dette psykopatregimes ubehageligheder med konstante prisstigninger, korruption og chikane fra det hemmelige politi.
Og hvad har det med Socialdemokraterne at gøre? Mubarak var medlem af »Internationale Socialister«. I mange år fedtede og leflede sammenslutningen »De Europæiske Socialdemokrater« derfor for hans rædselsregime. Det gav nogle dejlige ferier i Egypten. Eksotiske hotelophold i nærheden af pyramiderne. Sightseeing i Luxor. Sejlture på Nilen. 1001-nat hele vejen igennem. Og det bedste af det hele - skatteyderne betalte. Uld-i-mund (A) har således fået nogle gevaldige ferier i Cairo i sin egenskab af formand for denne socialistiske snylterforening. Her sad de og diskuterede fremgang for den »demokratiske socialisme«.
Og i februar 2011 stillede geden sig op på bagsmækken af en lastvogn på Rådhuspladsen i København og tordnede mod Mubarak!! Nu skulle den tidligere trosfælle pludselig ned med nakken. Gratis point og rent hykleri. Fredag den 11. februar 2011 fratrådte Muuuuhbarak som diktator i Egypten.


Gedens hykleri om privatfly
I juni 2010 afslørede B.T., at kloge-Åge fra Det Konservative Folkeparti i sine sidste 10 mdr. som udenrigsminister havde fyret 2,9 millioner kr. af på privatfly. Geden var straks på banen med kritik. Den sag skulle undersøges. Rigsrevisorerne måtte på banen. Han selv havde kun »undtagelsesvist« benyttet sig af privatfly i sin tid som udenrigsminister. Men der er noget i vejen med mandens hukommelse.
Et par dage efter afslørede B.T. efter aktindsigt i bilagene, at geden i de sidste otte mdr. (marts-oktober 2001) af sin tid som udenrigsminister i SR-regeringen havde fløjet med dyre privatfly 14 gange. I alle tilfælde drejede det sig om rejser i Europa. Eksempelvis Stockholm, Bruxelles og Luxembourg. Destinationer, hvor der dagligt afgår 12-16 almindelige rutefly. Den 19. juni 2001 hyrede han et privatfly for at deltage i en diplomatfrokost i Rønne på Bornholm. Det er ikke løgn. Da avisen konfronterede geden med oplysningerne, kunne han simpelt hen ikke huske, at han havde fløjet så meget i privatfly.
I perioden 2004-2010 havde han desuden deltaget i 14 udvalgsrejser til en samlet udgift for skatteyderne på ca. 468.301 kr. (kilde: Ekstra Bladet).
Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Der blev den lille hykler taget med bukserne nede om hælene. Den underlige fimseged skulle nok have holdt sin mund. Hans eget forbrug af privatfly burde naturligvis også undersøges.


Rekylkæften
Efter valgnederlaget i 2005 gik geden af som partiformand. På scenen holdt han en højtidelig tale og kneb en tåre. Det gjorde rekylkæften (alias »ølkasse-Mette«) også. I kulissen stod den 27-årige sosser og tudbrølede. Efterfølgende opfordrede eks-formanden hende til at stille op til valget til formandsposten. »Det vil være det bedste for partiet« - udtalte han (kilde: »Borgens Dronninger«).
Men den unge politiker følte sig ikke parat til det store ansvar. Gucci-Helle blev formand.


Statsrevisor
Den 25. april 2006 blev geden statsrevisor i anledning af en omfattende rokade i partiets ledelse. Jobbet er et såkaldt fedt ben. Man skal intet lave. Til gengæld får man 266.000 kr. om året.
Der var bare et lille problem. Gucci-Helle havde lovet revisorjobbet til et andet socialdemokratisk folketingsmedlem. Han påstod efterfølgende på TV2´s hjemmeside, at geden truede sig til posten. Han skulle have truet med at forlade velfærdsforhandlingerne, hvis han ikke fik det vellønnede bijob. Geden kaldte udsagnet en »løgn«. Han udtalte til Berlingske Tidende: »Hækkerup er på månen. Jeg tror, han er uden for terapeutisk rækkevidde«.
I forvejen tjener geden årligt 532.000 kr. som folketingsmedlem. Dertil kommer et årligt omkostningstillæg på 150.000 kr. samt ministerpension på 282.000 kr. Det giver en samlet årsløn på 1.230.000 kr. Du betaler.


Efterløn
Under valgkampen til folketingsvalget i 1998 lovede Socialdemokratiet efterløn til alle, der ønskede det. Efter valgsejren viste det sig, at man alligevel ville begrænse ordningen. Altså et klart løftebrud. En simpel løgn i stort format. Man mener, at geden var hovedarkitekten bag løgnen og vælgerbedraget.
Socialdemokraterne lider stadig under dårlige valgresultater som eftervirkninger til denne løgn. Heldigvis - og tak for det!!


Dødepakken
Geden er en sand mester, når det gælder om at flå penge fra fattige mennesker. Han skyer intet middel. Under SR-regeringen (1998-2001) blev alle midler taget i brug. Geden opfandt den såkaldte »dødepakke«. Folkepensionisterne mistede den økonomiske hjælp til tand- og fodpleje. Efterlevelsesbeløbet, der hidtil var blevet udbetalt, når en pensionist mistede sin ægtefælle, blev afskaffet. Folkepensionen blev bagudbetalt i stedet for forudbetalt. På denne måde kunne staten beholde pensionen, hvis en pensionist afgik ved døden. Da VK-regeringen overtod regeringsmagten i 2001, blev disse hæslige overgreb igen afskaffet. Det skete efter opfordring fra Dansk Folkeparti.
Hvad bliver det næste forslag fra Socialdemokraterne? Vil de røve tandguldet fra de døde?


Hykleriet om luksusboligen
Skov- og Naturstyrelsen og Kystinspektoratet har planer om at anlægge tre strandområder langs kysten nord for Taarbæk. Samme areal er siden 1939 blevet omdannet fra beboelse til rekreativt grønt område i overensstemmelse med den såkaldte Stauning-plan. Meningen er, at almindelige mennesker skal have mulighed for at nyde det dejlige område.

Der er bare et lille problem. De velhavende fine Taarbæk-borgere vil ikke have arbejderklassen rendende på stranden. Det reducerer priserne på deres millionvillaer. Og hvem bor på Trepilevej få hundrede meter fra den planlagte strand? Det gør arbejderklassens ypperste frontkæmper - geden. Sammen med sin nye kone har han købt en stor herskabslejlighed til 6-7 millioner kr. Han er nu blevet talsmand for en borgergruppe, der vil forhindre strandplanerne. Det har foreløbigt ført til, at den Konservative kommunalbestyrelse har vendt sig mod planerne. Geden nægtede at udtale sig til TV om sagen. Han ved godt, at det er rent hykleri.
Den 17. juni 2006 beskrev Ekstra Bladet, at geden i al hemmelighed havde besøg af miljøministeren (K). De blev set på omtalte strandområde. Geden pegende og gestikulerende. Miljøministeren lyttende og observerende.

I mange år boede geden i en lejlighed i Odensegade på Østerbro i København. På de lune sommeraftener kunne han hyggesludre og drikke en bajer med de andre beboere i gården. En ganske almindelig mand. Det har ændret sig. Nu er man blevet fin.

Okay. Geden er blevet velhavende på at kæmpe for arbejderklassen. Men han vil ikke have arbejderne rendende på stranden tæt ved sin luksusbolig. Han vil have det hele for sig selv. Han har sammenblandet sin rolle som privatperson med sin rolle som politiker ved at invitere miljøministeren på besøg. Det er naturligvis magtmisbrug. I denne sag optrådte geden som en høj bavian med en stor bar røv på toppen af en totempæl.
I øvrigt blev geden 1. næstformand i Folketingets Præsidium efter afdøde dagpenge-Svend (A). Dermed fik han gratis stillet en fuldt møbleret lejlighed på 73. kvm. på Christiansborg til rådighed. Men den brugte han stort set ikke.


Den farlige mand
I en aviskronik i Politiken den 15. juli 2007 udtalte geden om statsminister Fjogh (V):

»En meget slagkraftig, vidende og kompetent politiker. En mester i det taktiske spil på Christiansborg. Men han er farlig, fordi han er villig til at påtage sig snart sagt enhver forklædning for at bevare magten.....!«

Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Fjogh passer bare på Danmark. Hvis sosserne fik magten, så ville de køre landet i sænk på et par år.


Gedens skatteyderbetalte bryllup
Den 25. juli 2005 blev geden gift i bygden Qassiarsuk i sydgrønland. Præsten og daværende formand for Landstinget inviterede efterfølgende de 50 indbyggere og de nygifte til reception. Det kostede 4.500 kr. Dagen efter inviterede han parret på en privat middag. Den kostede 3.500 kr. Begge regninger havnede hos de grøndlandske skatteydere.
Efter afsløringen blev geden bedt om at kommentere sagen. Men det var ikke hans bord. Det måtte grønlænderne selv ligge og rode med. Han var jo bare blevet inviteret (kilde: Berlingske Tidende).
Ja, ja. Een gang pamper - altid pamper.



IC4-skandalen
I den sidste halvdel af 1990´erne gik det op for politikerne og DSB, at IC3-togene og det danske jernbanenet var ved at være forældet og slidt. DSB gik derfor i gang med at planlægge en landsdækkende elektrificering af driften. Nye gennemtestede eldrevne tog kørte stabilt i resten af Europa. Næsten overalt var man gået væk fra de gamle forurenende dieseldrevne tog. Og erhvervslivet i denne branche havde allerede omstillet produktionen til elektriske tog. Politikerne kunne bare vælge fra hylderne.
Men i Danmark havde vi et alvorligt problem. Nemlig »geden« og tågehornet Sonja Mikkelsen (A) (trafikministeren). På et tidspunkt viste det sig, at elektricificeringen ville blive dyrere end beregnet. Og så standsede de to narrehatte projektet. I 1999 besluttede de sig for at købe gammeldags dieseldrevne tog. Ordren på de mange tog blev sat i EU-udbud. Og der var naturligvis ikke mange bydere på den forældede teknologi. Derfor måtte man acceptere at give ordren på fem milliarder kr. til det italienske AnsaldoBreda. Det endte galt. Helt galt.
Læs: IC4-skandalen






Dagpenge-Svend

---

Dagpengeskandalen
Læs lige engang. Under den socialdemokratiske regering i perioden 1977-1982 blev pengene til arbejdsløshedsunderstøttelse indsat i ARBEJDERNES LANDSBANK. Dagpenge-Svend, alias lange-Svend, var arbejdsminister med det overordnede politiske ansvar for pengene. Det viste sig, at han indsatte pengene hos vennerne i banken til for lav en rente. På denne måde scorede banken 350 millioner skatteyderbetalte kroner. Til gengæld støttede pamperbanken sossernes valgkampe. Hokus pokus. Skatteyderne finanserede både banken og Socialdemokratiet.
En halvhjertet kommissionsdomstol blev oprettet for at udrede det oplagte plattenslageri. Men intet skete. Erik Ninn Hansen fra Det Konservative Folkeparti modsatte sig som justitsminister en konsekvent undersøgelse. Den socialdemokratiske arbejdsminister - »lange-Svend« (2,04 meter), alias »dagpenge-Svend« - slap for videre tiltale og straf.
Når man er politiker, kan man ustraffet frarøve befolkningen kæmpestore pengebeløb. Hvad sker der, hvis vi andre snyder skattevæsenet for 350 millioner kroner?


Den afdankede skuespiller
Den 1. maj 1983 holdt dagpenge-Svend tale i Fælledparken på arbejdernes internationale kampdag. I den anledning skældte han ud på Amerika. Han tilsvinede den republikanske præsident Ronald Reagan og kaldte ham en »afdanket krigsgal B-filmskuespiller«.
Tjah. Der tegnede sig et billede af en socialdemokratisk politiker, der ikke kunne styre sit temperament. På trods af dette blev han udnævnt til formand for Socialdemokratiet i 1986.

Dagpenge-Svend

Løgnen om Stoltenberg
En afsluttende partilederdebat i 1988 blev dagpenge-Svends skæbne. På landsdækkende TV påstod han at have været i telefonisk kontakt med den norske udenrigsminister Thorvald Stoltenberg. Denne skulle have udtalt: »Kan du ikke lukke kjeften på ham Uffe Ellemann......?« Dertil skulle dagpenge-Svend have svaret: »Nej, det kan jeg simpelthen ikke klare......«
Efterfølgende blev Stoltenberg kontaktet af danske journalister. Og han benægtede ethvert kendskab til telefonsamtalen og udtalelsen. Samtalen havde tilsyneladende aldrig fundet sted. Under alle omstændigheder måtte en af parterne have løjet.
Efter denne episode gik det for alvor op for sosserne, at den var helt gal med fænomenet dagpenge-Svend. Noget måtte gøres. Læs om »Kongemordet« nedenfor.


Efterlønnen
Som arbejdsminister i 1979 stod dagpenge-Svend for indførelsen af den såkaldte efterløn i aldersperioden 60-67 år. Arbejdsløsheden blandt især unge var tårnhøj. Hvad skulle man gøre? Man valgte at betale folk penge for ikke at arbejde. På denne måde kunne nogle flere komme i arbejde. En helt igennem vanvittig tankegang.
Efterlønnen var i starten på størrelse med arbejdsløshedsunderstøttelsen. Man regnede med, at maksimalt 20.000 personer ville benytte sig af tilbuddet. Men herefter eksploderede antallet af efterlønsmodtagere. Hvorfor gå på arbejde, når man kunne hygge sig på golfbanen eller ligge på sofaen og tjene pengene? Desuden betingede ordningen, at man er medlem af en fagforening. Dermed fik pamperne i forbundene en mulighed for at fastholde og forøge medlemstallet. Sosserne havde nu placeret en bombe under den danske velfærdsmodel. Efterhånden erkendte de laaaaangsomt, at de havde kvajet sig. Udgifterne eksploderede uden et tilsvarende fald i arbejdsløsheden. Derfor ville uld-i-mund afskaffe efterlønnen i 1998 - efter først at have lovet at bevare ordningen!!! Læs: Løgnen om efterlønnen

I 2010 var 137.000 danskere på efterløn svarende til en samfundsudgift på ca. 26 milliarder kr. om året. Fakta om efterløn pr. 2010:

Efterløn er betinget af medlemsskab af en arbejdsløshedskasse/fagforening og indbetaling af et årligt bidrag på 298 - 447 kr. pr. mnd. fra 30-årsalderen. Desuden kræves medlemsskab under udbetaling af pengene.

Efterlønnen blev indført for at reducere ungdomsarbejdsløshed. Ordningen har absolut intet med nedslidthed at gøre. Dette bruges ellers som argument for at bevare ordningen. I starten af 2011 meddelte statsminister bilags-Lars (V), at VK-regeringen nu var parat til at afskaffe efterlønnen.
I den anledning lavede FOA en analyse (Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOA´s medlemmer) af ordningen blandt sine medlemmer. Ud af 353 adspurgte efterlønsmodtagere havde 50 pct. valgt efterløn for at »få mere tid til familie og venner«. 46 pct. mente, at arbejdet var blevet for anstrengende. Og 37 pct. havde valgt ordningen for at få mere fritid til hobbies.
I december 2011 vedtog S-R-SF-regeringen med Gucci-Helle i spidsen en forringelse af efterlønsordningen samt folkepensionen.


92-kuppet: Kongemordet i Vejle
Efterhånden måtte sosserne erkende, at dagpenge-Svend ikke egnede sig som leder af Socialdemokratiet. Han kunne simpelt hen ikke styre sit temperament. Og Marianne Jelved, Lone Dybkjær og Niels Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre ville ikke acceptere ham som statsministerkandidat.
På den Socialdemokratiske partikongres i Vejle den 11. april 1992 måtte han efter et kampvalg afgive formandsposten til »Uld i mund« (stemmefordeling: 187 mod 359). Begivenheden har efterfølgende fået betegnelsen »Kongemordet« og »92-kuppet«. Herefter opstod de to stridende fløje i partiet. Auken-fløjen og Nyrup-fløjen. De to personfløje har siden hadet og bekriget hinanden.


Muhammed
Den 30. september 2005 offentliggjorde Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed. Det må man ikke ifølge Koranen. I de efterfølgende måneder gik flere arabiske lande grassat. Januar 2006 iværksatte man boykot af danske varer og truede Danmark med terror. Muslimske organisationer forlangte en undskyldning af den danske regering. Dette nægtede VK-regeringen naturligvis. Politikerne kan ikke bestemme, hvad der skal skrives i danske aviser. I Danmark har vi presse- og ytringsfrihed.
Så mistede dagpenge-Svend besindelsen. Under en debat i Folketinget den 1. februar 2006 råbte og skreg han rød i hovedet til statsministeren (V): »Så tag dog et ansvar«. I en hel time måtte vi høre på hans hæslige angreb og tilsvining af ytringsfriheden.
Man forstår godt, at sosserne ønskede at skille sig af med denne tikkende bombe.


Det døende parti
Den 5. marts 2006 bragte Jyllands-Posten en kronik af dagpenge-Svend. Han udtalte til avisen:

»I dansk politik er der et tema, der aldrig dør: Socialdemokratiets krise. Det går simpelt hen aldrig godt for partiet. De vælger den gale ledelse. De bekæmper hinanden. De har ikke nogen politik. Deres ideer er tiden for længst løbet fra. De mister vælgere. De er døende.«

Svineskarpe betragtninger. Vi giver dagpenge-Svend fuldstændig ret.


Folketingets formand
Folketingets formandsskab er officielt Folketingets højeste post. Uofficielt er det et totalt overflødigt højtlønnet job. En gang imellem fik dagpenge-Svend lov til at fungere som afløser. Han var vild med at sidde i formandsstolen. Den står i midten og er højere end talerstolen. Når de socialistiske politikere kom med et indlæg, så han glad og tilfreds ud. Når politikerne fra højrefløjen sagde noget, så sad dagpenge-Svend og rullede med øjnene og lavede grimasser. Hans SF-søster, som nu er parlamentsmedlem i EU, fik engang en skideballe af Folketinget for at rulle med øjne og se dum ud, da hun var afløser i samme funktion.
Dette mærkelige socialistiske søskendepar behøver ikke at lave grimasser for at gøre sig interessante. De er til grin under alle omstændigheder.


Lange-Svends endeligt
Tirsdag den 4. august 2009 døde dagpenge-Svend 66 år gammel på Bispebjerg Hospital efter længere tids sygdom. Folketingskollegaerne stod straks i kø i medierne for at lovprise dette socialdemokratiske »fyrtårn«. Sandheden er, at han var en politisk utilregnelig arrogant vendekåbe.


Svend genopstod på valgplakater
I valgkampen op til kommunalvalget den 17. november 2009 kom afdøde Svend op at hænge i lygtepælene i Århus. De yngste kandidater havde fået besked på at bruge de gamle valgplakater. De havde så klistret deres egne plakater over Svends gamle foto. Men de blev vasket væk af regnen (kilde: Århus Stiftstidende).




Overborgmester 1989-2004

---

Overborgmester går i vanære
Den Socialdemokratiske Københavnske overborgmester gennem 15 år måtte i 2004 gå fra jobbet. I 2001 blev han opfordret til at holde åbningstalen ved ejendomsmæglernes landsmøde. I første omgang afslog han. Da han fik at vide, at der skulle gives en hæderspris, sagde han »ja tak«. Overborgmesteren åbnede mødet og lovede, at hædersprisen på 50.000 kr. ville blive givet videre til de hjemløse.

I 2004 blev sandheden afsløret. De hjemløse havde aldrig fået pengene. Overborgmesteren brugte de 50.000 kr. på en familierejse til Australien. Da journalister søgte om aktindsigt i sagen, forsvandt de relevante papirer på mystisk vis fra Rådhuset. Og overborgmesteren forsøgte ynkeligt at lyve sig ud af sagen. Han måtte dog endelig gå til bekendelse og aflevere pengene til de hjemløse.

Borgmesteren gik fra jobbet i vanære i 2004 med et eftervederlag på en hel årsløn. Borgmesterlønnen samt 29 bestyrelsesposter gav ham en løndindkomst på ca. 1,3 million kr. om året. Det var altså ikke nok til »Kongen over alle bengnavere«. Hans venner forærede ham efterfølgende et højtlønnet skatteyderbetalt job som administrerende direktør i Ørestadsselskabet. Det er ikke løgn.
Han tiltrådte det nye job den 15. november 2004. I 2007 havde han opnået så mange lønforhøjelser, at årslønnen var ca. 1,9 million kr. Et enormt beløb for at være chef for 60 mennesker. Til sammenligning gav overborgmesterjobbet 1,3 mio. kr. i årsløn for at have 60.000 mennesker under sig. Er det mon tilbagebetaling for tidligere politiske »vennetjenester«?

Ovennævnte skandale er en typisk sosserhistorie. Et skoleeksempel på Socialdemokraternes iver efter at rage til sig. Sosserne mener, at de har ret til at misbruge deres politiske hverv. Når nogen opdager svineriet, så bliver pamperne bare »puttet ind« et andet sted.




Mare-ritt (alias hoteldronningen) (website)

---

Pamper over alle pampere
Dette sære fænomen er født og opvokset i jævne kår i København. Slutresultatet blev en ren opvisning i pamperi, magtarrogance, bjærgsomhed og svineri med offentlige midler.
De fleste politikere føler flovhed efter en afsløring i fråds med skatteydernes penge. En eller anden grad af dårlig samvittighed. Men ikke denne superpamper. Hendes trang til at rage til sig og frådse med skatteydernes penge er så stærk, at det har karakter af en livsnødvendighed. Partiets egne folk fortæller historier om det. Der er skrevet utallige alenlange avisartikler om det. Men denne pamper er totalt kold og ligeglad. Hun fortsætter arrogant sin bizarre adfærd. Det er vildt mærkeligt, at folk stemmer på en politiker, der misbruger deres penge. Hendes vælgere er tilsyneladende en slags masochister, der kan lide at blive sjoflet og udnyttet. Læs om mare-Ritts kvajesager nedenfor.




Hotel Ritz
I december 1978 skulle en journalist (Karen Thisted) på Ekstra Bladet til at holde fyraften. Husets vagt kom hen til hende. Han kunne meddele, at en velklædt herre anonymt havde afleveret en kuvert i receptionen. Derfor måtte hun hellere vente med at gå. Kuverten indeholdt en række bilag, som dokumenterede forskellige udgifter afholdt af den socialdemokratiske undervisningsminister under hendes pågående ophold i Paris. Journalisten skrev herefter den første artikel om sagen den 12. december 1978.
Undervisningsministeren var rejst til Paris for at hjælpe med at få en dansk kvinde valgt ind i repræsentantskabet for UNESCO under FN. Den danske ambassade havde i den anledning booket et hotelværelse til hende på Concorde La Fayette. Her plejede FN-medarbejderne at bo under ophold i byen. Men det var ikke fint nok til ministeren. Hun lejede sig ind i en suite på det fineste og dyreste Hotel Ritz til 3.768 kr. pr. døgn. På 13 dage oparbejdede hun derefter en hotelregning på ca. 50.000 kr. Under et weekendophold i Normandiet undlod hun at afmelde suiten på hotellet. Desuden lejede hun en bil med privatchauffør til 17.250 kr. En aften inviterede hun 30 mennesker på middag. Den samlede regning kom op på ca. 75.000 kr. (ca. 200.000 kr. i 2011-værdi). Nogen var blevet forarget over det store forbrug. Herefter blev bilagene afleveret hos Ekstra Bladet. Formentlig af en person fra Undervisningsministeriet.
Statsminister Anker Jørgensen (S) blev rasende. SV-regeringen var inde i en sparerunde med opfordringer til befolkningen om at holde igen med forbruget. Og så førte undervisningsministeren sig frem som en dronning i Paris. Hvad helvede bildte hun sig ind? Den besked nåede hende i byernes by. Men det påvirkede hende ikke det mindste. »Jeg er uforstående over for problemet...... det er proportionsforvrængning......« - udtalte hun arrogant straks ved hjemkomsten til København. Herefter holdt hun møde med Anker. Han bad hende om at tilbagebetale 20.000 kr. til statskassen inden kl. 24:00 den 22. december 1978. Det nægtede damen. Dagen efter den 23. december blev hun fyret som undervisningsminister. På TV så vi hende stå med korslagte arme og tårer i øjnene. Der er ingen tvivl om, at »hoteldronningen« følte sig som et offer. Hun følte sig uretfærdigt behandlet. Dybt, dybt bizart.


Miljøkommissæren
Mare-Ritt blev i starten af 1970´erne valgt ind i Folketinget på baggrund af sin modstand mod EU. Men det ændrede sig pludseligt, da hun fik smag for penge og luksus, og opdagede de enorme privatøkonomiske muligheder i det »fantastiske« europæiske projekt. Pludselig var hun ivrig EU-tilbeder.
I 1994 blev hun udnævnt til EU-miljøkommissær. I perioden 1995-1999 bestred hun det vellønnede job til en lavt beskattet grundløn på ca. 1,4 million kr. årligt. Men efter udnævnelsen opstod der naturligvis problemer. Hun ville ikke fraskrive sig ministerpensionen på ca. 190.770 kr. årligt for sin tid som undervisningsminister (1973, 1975-78) og socialminister (1979-81). Det var ellers en fast regel blandt danske kommissærer. Den daværende finansminister - geden - måtte tale med store bogstaver for at bringe damen på bedre tanker. Det endte med, at hun »frivilligt« fraskrev sig ministerpensionen.
Den 1. oktober 1999 stoppede hun som kommissær. På samme tidspunkt blev hele EU-kommissionen afsat pga. svindel (læs under: Europæiske Union). Samme dag forlangte hun udbetalingen af ministerpensionen genoptaget.
I øvrigt fik hun stor ballade i EU for at udtale, at »EU-parlamentet ikke er et rigtigt parlament«.


Miljøkommissærens dagbog
Hoteldronningen kunne ikke få penge nok. I sin iver efter at score nogle lette ekstra penge som EU-kommissær, skrev hun »Kommissærens Dagbog«. En beskrivelse af dagligdagen i det europæiske magtcenter. Dagbogen indeholder oplysninger af privat karaktér om politiske EU-kolleger. De andre EU-politikere følte sig udhængt og misbrugt. Dagbogen blev herefter trukket tilbage fra udgivelse. Men i oktober 1995 blev den udgivet af Politikem som et tillæg mod hoteldronningens vilje. Det kostede chefredaktøren 20 dages betinget fængsel samt en godtgørelse til hoteldronningen på ca. 1 million kr. Det var seks millioner kr. mindre, end hun havde forlangt. Hun tjente altså alligevel en mindre formue på det ligegyldige skrift.
Man kan undre sig over, at en fortravlet EU-kommissær har tid til at skrive ligegyldige bøger. Er sandheden i virkeligheden den, at disse højtlønnede fedtspillere ingenting laver?


Luksuslejligheden
Mare-Ritt skaffede sig i 1991 en billig 8-værelses kæmpelejlighed på 210 kvadratmeter på Vesterbro i København. Forinden var lokalerne blevet sammenlagt af to mindre lejligheder. Huslejen var på 5.000 kr. om måneden. Hun havde samtidig fast bopæl på Fyn. Derfor hævede hun et stort skattefrit omkostningstillæg. Da arrangementet blev afsløret i medierne, bad partitoppen hende om at flytte folkeregisteradressen til København. Dette nægtede damen. Så mistede hun jo sit tillæg!!! Hun ville have to store boliger og et skattefrit tillæg på 55.000 kr. om måneden.
Grådigheden kender ingen grænser. I pose og sæk ville dronningen have. Det medførte en fyring som gruppeformand for Socialdemokratiet på Christiansborg. Efterhånden gik det op for alle sosserne, at man måtte gøre noget ved dette fænomen. Det blev et vellønnet job som parlamentsmedlem i EU i 1994. Da fremlejede hun lejligheden på Vesterbrogade til pamperveninden »million-Degn« (A). I dag ejes hele ejendommen af en boligspekulant.





Muslimerne
Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre stod for at importere det største antal muslimer i danmarkshistorien i 1990´erne. I Jyllands-Posten den 27. oktober 1991 udtalte mare-Ritt: »Men faktum er jo, at indvandrere og flygtninge beriger den danske kultur«.
Noget tyder på, at der er en vis uenighed om dette emne i den socialdemokratiske familie. I 1991 skrev hoteldronningens mand i bogen Bastardkultur: »Det er klokkeklart vrøvl med den megen snak om, at vi danskere kan lære en masse af indvandrerne og flygtningene. Det er begrænset, hvad mennesker fra patriakalske, gudfrygtige bondesamfund kan berige borgere i et højindustrialiseret, demokratisk samfund med - i mange henseender er vores kultur jo simpelt hen den bedste«.

Færgesagen
På et tidspunkt skulle mare-Ritt fra København og hjem til Fyn, hvor hun havde sin faste bopæl. Da hun forsinket ankom til færgelejet, var storebæltsfærgen lige sejlet ud af havnen. Hvad gør en rigtig dronning i en sådan situation? Hun får selvfølgelig færgen til at vende om og lægge til kaj igen. Sådan blev det. Den socialdemokratiske dronning fik færgen standset og returneret, så hun kunne køre ombord og komme hjem.


Rødvinssagen
I 1995 afholdt hoteldronningen et foredrag på Oure Idrætshøjskole. For ulejligheden havde hun krævet 19 flasker rødvin til en værdi af ca. 3.000 kr. Da dette blev kendt i medierne, sendte hun flaskerne retur.


Kaos i fødevarekontrollen
Mare-ritt var fødevareminister i SR-regeringen i perioden februar 2000 - november 2001. Og aldrig har der været så meget kaos i fødevarekontrollen. Ministeren levede ikke op til sit ministeransvar.
I år 2000 fik 9.800 virksomheder ikke besøg af kontrollen svarende til en andel på 23 pct. Det er rekord for svigtende kontrol. Til sammenligning svigtede kontrollen for 2.100 virksomheder i 2005 under den Konservative forbrugerminister (Kødvaskeren). SR-regeringen slap kun for en fødevareskandale, fordi medierne ikke var opmærksomme på problemet.


Overborgmesteren
Med 60.329 personlige stemmer vandt mare-Ritt overborgmesterposten i København ved kommunalvalget den 15. november 2005. Valgkampen kostede ca. 1.5 million kr. Den tidligere overborgmester måtte forlade jobbet, fordi han forsøgte at rapse penge fra de hjemløse.
Overborgmesterjobbet giver 675.864 kr. om året. Dertil kommer et årligt tillæg på 172.212 kr. Den samlede årsløn bliver således 848.076 kr.
Efter valget faldt stemningen på rådhuset til et nulpunkt over de følgende måneder. Mare-Ritt var mistænksom og vranten. Hun favoriserede nogle embedsmænd og politiske kolleger frem for andre. »Uvennerne« blev holdt uden for væsentlige oplysninger og beslutningsprocesser. »Vennerne« blev inviteret til hemmelige kaffemøder, hvor de fik underhåndsviden, som brugtes mod modstanderne. Embedsmændene blev konfronteret med spørgsmål på endnu ikke afsluttede sager. Desuden tog overborgmesteren æren for arbejde og forslag, som ikke var hendes egne. Efter den såkaldte NCC-sag faldt stemningen til frysepunket.


5000 boliger til 5000 kroner
Under valgkampen i efteråret 2005 til overborgmesterjobbet lovede mare-Ritt 5.000 nye lejeboliger i København til en månedlig husleje på 5.000 kr. Boligerne skulle bygges i løbet af fem år. De mange billige boliger var Socialdemokraternes vigtigste valgløfte og den direkte årsag til, at »dronningen« vandt valget.

Priserne på ejerboliger i hovedstadsområdet er nu så høje, at man skal have en årsindtægt på over 900.000 kr. for at finansere boligen som førstegangskøber. Det tvinger mange erhvervsgrupper ud af byen. Nu ville borgmesteren bygge billige boliger til almindelige mennesker med almindelige indtægter.
Den politiske opposition og fagfolk med forstand på boligbyggeri rystede på hovedet. Man kan ikke bygge så billige boliger i København. Det er ganske enkelt umuligt. Men overborgmesteren vidste bedre. Med sin sædvanlige nedladende selvsikkerhed gentog hun valgløftet igen og igen:

5.000 boliger til 5.ooo kroner

Hoteldronningen gik i gang på sin sædvanlige facon. Advokatfirmaet Paul Schmidt blev kontaktet. Og dette kontor blev herefter betegnet som »Kammeradvokaten« med fuld myndighed i byggesagen over for Borgerrepræsentationen og offentligheden. I virkeligheden havde advokaten informeret overborgmesteren om, at firmaet ikke har nogen som helst myndighed. Desuden oplyste advokaten, at Statsforvaltningen er den korrekte tilsynsmyndighed på området. Men borgmesteren var ligeglad. Ifølge Ekstra Bladet betalte hun det private firma ialt 880.000 kr. for juridisk bistand om retstilstanden på området.
Sidst i 2006 måtte hun gå den korrekte vej til Statsforvaltningen. Og i januar 2007 afgjorde Statsforvaltningen Hovedstaden, at Københavns Kommune ikke må sælge byggegrunde under markedspris til bygherrer, der til gengæld forpligter sig til at bygge billigt. Det ville favorisere en bestemt målgruppe af lejere på skatteydernes bekostning.

En af de ivrigste kritikere af boligprojektet var en politiker fra Venstres gruppe på rådhuset. Han antydede i 2006 at overborgmesteren og Økonomiforvaltningen havde gjort sig skyldige i magtmisbrug og andre ulovligheder i et forsøg på at presse sagen igennem. Det irriterede »dronningen« så meget, at hun i august-september 2006 kontaktede advokatfirmaet DLA Nordic. De skulle vurdere, om der var grundlag for at rejse en injuriesag mod venstrepolitikeren. Men de frarådede hende at gå videre med sagen. Vurderingen kostede 35.000 kr. (kilde: Ekstra Bladet). I starten af 2007 fik »dronningen« så mulighed for hævn - læs om: NCC-sagen

I juli 2007 løb »dronningen« fra sit valgløfte. Nu havde hun pludselig aldrig lovet 5.000 billige boliger på fem år. »Det kan godt lade sig gøre at bygge 5.000 billige boliger, men ikke på fem år. Når det er sagt, så har jeg aldrig lovet, at de billige boliger ville stå klar efter fem år.....« - udtalte hun til Berlingske Tidende.
I februar 2009 afviste SF deres støtte til billige boliger på Kløvermarken i København. Herefter faldt løfterne helt til jorden.
Det må være hoteldronningens hidtil største løftebrud og mest avancerede kvajenummer. Ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvad sagde vi? Nu er hendes politiske inkompetance bøjet i neon og udmejslet i rustfrit stål. Det må stå lysende klart for selv den svagest begavede socialdemokrat. De fem tusinde billige boliger blev aldrig bygget.


Fuldtidsløn til politikerne
I december 2005 kom første kvajenummer efter valgsejren. Mare-Ritt foreslog, at kommunalpolitikerne på Københavns Rådhus skal aflønnes med fuldtidsløn. De skal altså kunne leve af at hygge sig på rådhuset og pjække fra over 50 pct. af udvalgsmøderne.
Vi henviser i øvrigt til kommunalpolitikernes vanvittige forbrugsfest. På websitet www.kk.dk kan man følge med i kommunalpolitikernes forbrug (»Åbenhed på Rådhuset«).


Måttesagen
Så startede vanviddet. I marts 2006 iværksatte den nye københavnske overborgmester en skatteyderbetalt »åbenhedskampagne«. Kommunen skulle i dialog med borgerne. Hoteldronningen indkøbte postkort og gulvmåtter for ialt 430.000 kr. Uden at drøfte indkøbet med andre politikere indkøbte hun 1.680 måtter, hvorpå der står »velkommen«. Måtterne kostede 350.285 kr. De blev først lagt ud på rådhuspladsen og herefter fordelt på biblioteker og børnehaver. Det er ikke løgn. Tilsynsrådet måtte ind og vurdere sagen.
Mare-Ritt kan bare ikke lade være. Hun har intet lært af sine egne fejl og negative erfaringer. Hun er så overbevist om sin egen fuldkommenhed, at hun helt autonomt kører løs i sit sære forskruede univers. Naturligvis. Skatteyderne betaler.


Privatfly
I marts 2006 skulle 53 politikere og embedsmænd fra Københavns Kommune til møde i Kommunernes Landsforening i Aalborg. Man lejede derfor et privatfly til 150.000 kr. Flere af de deltagende politikere fra DF, V og R syntes, at det var for dyrt. Men den socialdemokratiske overborgmester - mare-Ritt - stod fast (kilde: TV2/Lorry). Den dyreste transportform skulle anvendes.
53 returbilletter København-Aalborg med SAS koster under 35.000 kr. Man kunne altså have sparet 115.000 kr. Men skatteydernes penge skulle misbruges. Hoteldronningen keder sig, hvis der ikke er gang i misbrug af offentlige midler.


Æbleplantagen
Hoteldronningen ejer en økologisk æbleplantage i Kirke Eskilstrup på midtsjælland. Der produceres så mange æbler, at de leveres og sælges til detailhandlen. I juli-august 2006 opdagede naboerne, at dronningen planlagde byggeri af et køleanlæg til æblerne. Bygningen skulle placeres lige op til naboskellet ved naboens hus og længst væk fra dronningens eget stuehus. Et brugt kølerum blev købt. Et græsareal blev ryddet, og 45 kvm. fliser blev anlagt.
Teknik- og Miljøforvaltningen i Tølløse blev adviseret om byggeplanerne. Og de meddelte ægteparret, at der skal søges byggetilladelse ifølge planloven. Herefter blev byggeriet droppet. Ægtemanden forsvarede sig med, at de ikke vidste, at der skal søges om tilladelse til byggeri under 10 kvm.
Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Mare-Ritt ville altså placere et larmende køleaggregat lige ved siden af naboen. Det skulle foregå i al stilhed og uden byggetilladelse. Den dronning. Den dronning. Hun har beskæftiget sig med politik og bureaukrati i det meste af sit voksne liv. Og så undskylder hun sig med uvidenhed om planloven, når den får konsekvenser for hende selv. Hun kan bare ikke lade være. Vi glæder os til at beskrive hendes næste kvajenummer.


Bro-sagen
Den 17. januar 2005 blev den nye københavnske Opera indviet på Holmen ved Københavns Havn. Hele herligheden blev betalt med 2.4 milliarder kr. fra A. P. Møllers Fond. Fonden er skattefri. Skatteyderne betalte altså Operaen.

Adgangen til den nye Opera er vanskelig. Man kan køre en seks km. lang omvej i bil til stedet via Amager - og risikere at få en parkeringsbøde. Alle P-vagterne står konstant på lur. Man kan også køre i bus via Christianshavn forbi »Fristaden«. Det er besværligt. Endelig kan man sejle over til stedet fra Kvæsthusområdet i nærheden af Amalienborg. Det er også besværligt. Der er altså alvorgeligt brug for en permanent trafikal adgang til skuespilhuset. Det er alle enige om. Den 31. maj 2001 underskrev Socialdemokraterne og andre politikere på Københavns Rådhus en aftale om, at der skal arbejdes på en højklasse trafikal forbindelse fra Kvæsthusbroen til Dokøen.

I oktober måned 2006 tilbød pengefonden Realdania at forære Københavns Kommune 525 millioner kr. Pengene skulle bruges til en cykel- og gangbro fra Kvæsthusbroen til Operaen. På denne måde kunne man komme tørskoet fra Københavns Centrum og Metroen til Operaen. De trafikale problemer ville være løst. Desuden skulle nogle af pengene bruges til et underjordisk parkeringsanlæg til 500 biler og en lille park i Kvæsthusområdet. Tidligere havde Bikubenfonden fremsat et lignende tilbud. Så nu skulle man tro, at alle klappede i hænderne. Men nej.

Overborgmesteren - hoteldronningen - og miljøborgmester tykke-Klaus (R) afviste i hemmelighed den store pengegave bag ryggen på hele Borgerrepræsentationen. Ingen blev spurgt. Ingen blev taget med på råd. Sagen og afslaget blev ikke diskuteret på demokratisk vis. Kultur- og fritidsborgmesteren (V) kaldte beslutningen »top tåbelig og på kanten af magtmisbrug«. Hoteldronningen begrundede afslaget med, at de københavnske politikere allerede har afslået at bygge en bro over havnen. »Folk med penge skal ikke bestemme trafikudviklingen i København« - udtalte hun i TV. Desuden påstod hun, at gavetilbuddet var en hemmelig underhåndsaftale fra fonden. Det afviste fondens administrerende direktør efterfølgende i DR-Nyhederne den 10. november 2006. Samme dag gik det op for Hoteldronningen, at hun havde lavet et gigantisk kvajenummer. Realdania blev inviteret til nye drøftelser på rådhuset.

I januar 2008 konkluderede Statsforvaltningen, at mare-ritt og tykke-Klaus ikke havde overtrådt reglerne. Alligevel sad alle måbende tilbage. Dronningens tåbelige håndtering af sagen er en konsekvens af hendes kroniske trang til at kvaje sig. Hun kan ikke andet. Vi glæder os til at beskrive hendes næste fuck-up.


Mare-Ritt leger psykiater
I juni 2007 forlod endnu en politiker sin post i den socialdemokratiske gruppe i Københavns Borgerrepræsentation. Hun kunne ikke længere acceptere overborgmesterens diktatoriske og arrogante facon. Det gav hun udtryk for i en pressemeddelse. »Et enevældigt og centralistisk regimente .......« - kaldte den tidligere socialborgmester (1989-2001) overborgmesterens ledelsesstil på rådhuset.

Efterfølgende tog Hoteldronningen til genmæle i en e-mail til medierne. Hun skrev:
»De problemer, Winnie Larsen-Jensen har, er af personlig art, og kan ikke kommenteres offentligt«.

Hvad mente overborgmesteren? Taler hun i virkeligheden om sine egne problemer?


50-årsdagen
Hoteldronningens grådighed kender ingen grænser. Ifølge Ekstra Bladet den 24. februar 2008 berettede flere socialdemokratiske folketingsmedlemmer om hendes 50-års fødselsdag. Når hun fik en gave, hun ikke brød sig om, så ringede hun til giveren og spurgte, om hun ikke kunne få pengene i stedet. Flere fagforeningsledere skulle have oplevet dette sære fænomen.


Møbel-sagen
Hoteldronningen overtog sin forgængers kontormøbler, da hun startede i jobbet som overborgmester på Københavns Rådhus i november 2005. Det var kostbare møbler. Børge Mogensen lædersofa. Kongemøbler og dyre hæve-sænkeborde. Men det var ikke fint nok til dronningen. Nu skulle der bruges skatteyderpenge.
Gennem flere måneder med start i sommeren 2007, blev der brugt ca. 850.000 kr. på nye arkitekt- og specialdesignede møbler til borgmesterens gemakker. De gamle møbler blev bare kasseret.
Kulturarvstyrelsen forbød, at man ændrede på tapeterne, panelerne og lysekronerne. Ellers var det nok også blevet skiftet ud. Ja. Hoteldronningen havde nok bygget et helt nyt rådhus til sig selv - hvis hun havde fået lov.


Turen til New York
I september 2007 truede mare-Ritt med at spare 40 millioner kr. på børneområdet i København. Det ville eksempelvis betyde en næsten total afskaffelse af børnenes udflugts- og koloniture.
På samme tidspunkt planlagde sosserne på Københavns Rådhus en studietur til New York for 13 medlemmer af økonomiudvalget samt fire embedsmænd. Hoteldronningen var formand for udvalget. Turen var budgetteret til ca. 350.000 kr.
Dronningen fortsætter i sin gode gamle stil. Intet - absolut intet - bliver sparet på egne fornøjelser. Selvfølgelig ikke. Skatteyderne betaler.


Den røde skole
Ved folketingsvalget den 13. november 2007 fik socialdemokraterne det dårligste valg i 100 år. Naturligvis. Gucci-Helle vil aldrig kunne bringe partiet frem til en valgsejr. Derfor oprettede mare-Ritt i januar 2008 »den røde skole«. En slags diskussionsklub for sosserne. Ved fire debatmøder skulle de slagne socialister diskutere partiets fremtidige strategi. »Geden« og »ølkasse-Mette« fra folketingsgruppen meldte sig straks ind i klubben for at spionere. Det første møde blev afholdt torsdag den 31. januar 2008. Ialt 300 sossere mødte op. De betalte hver 200 kr. for en billet.
I maj 2008 udkom nogle forslag fra den røde skole. Boligejere skal betale en skat på 10-30 pct. af fortjenesten på boligsalg. Kørselsfradraget skal afskaffes. Der skal pålægges afgift på bilkørsel i byer.
Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvad skal Socialdemokraterne med fjender, når de har hoteldronningen? Formålet med »den røde skole« er at styrte Gucci-Helle fra magten. Mare-ritt ville selv være formand og statsminister.


Kønskvoter på vejnavne
I 2009 var det 100 år siden, at danske kvinder for første gang stemte til kommunalvalg. I den anledning foreslog mare-Ritt i februar 2008, at »Vejnavnenævnet fremover bør søge at få en mere ligelig fordeling af veje, der er opkaldt efter kvinder og mænd«. Forslaget blev udelukkende sendt til borgerrepræsentationens kvindelige medlemmer.
Ekstra Bladet interviewede overborgmesteren om sagen. Og det viste sig, at hun ikke havde undersøgt kønsfordelingen af eksisterende vejnavne. »...... jeg har ikke undersøgt, hvor ulige den er. Men det kunne jeg forestille mig, at den er. Det plejer jo at være tilfældet.....« - udtalte hun til avisen.
Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvad bliver det næste skøre forslag. Kønskvoter på skibsnavne?


Luksus-flybilletterne
I maj 2007 deltog mare-Ritt i en klimakonference i New York. Flyveturem tilbragte hun på økonomiklasse. Det er de billigste billetter. Men det var ikke godt nok til dronningen. Maden var ikke god nok. Og der var ikke plads til benene. Efter hjemkomsten fik Borgerrepræsentationen derfor lov til at købe luksus-flybilletter. Forslaget blev vedtaget i Økonomiudvalget den 25. september 2007. Fremover rejses der på »økonomiklasse-plus« ved oversøiske rejser. Kun socialborgmesteren fra Enhedslisten stemte imod.
I februar 2008 skrev Ekstra Bladet om sagen. Og overborgmesteren ville ikke tale med journalisterne. I en pressemeddelelse udtalte hun, at de dyre flybilletter sparer kommunen for en masse penge. Når en politiker ændrer rejseplan eller melder afbud til en rejse, så kan de billige billetter nemlig ikke refunderes.
En flyrejse fra København til New York koster 4.000 kr. på økonomiklasse og 19.000 kr. på økonomi-plus i 2007-priser. Der kan altså aflyses/ændres fem økonomi-billetter pr. økonomi-plus-billet. I 2007 blev der aflyst ialt 27 af de billige billetter. Og 16 af disse blev alene aflyst pga. det pludselige folketingsvalg (kilde: Ekstra Bladet). Derfor er der ingen besparelser at hente. Sædvanligvis er der kun få aflysninger.
Det tidligere socialdemokratiske EU-parlamentssmedlem Freddy Black-out kommenterede efterfølgende sagen. Da hoteldronningen var EU-kommissær, krævede hun angivelig altid særbehandling. Eksempelvis ville hun ikke følges med de andre parlamentarikere på flyrejserne. Endvidere var det velkendt, at hun boltrede sig i dyre middage og vine, når skatteyderne betalte regningen.
I marts 2008 rejste mare-ritt og økonomiudvalget til New York i fem dage for at se på havneudvikling og kreative erhverv. Økonomi-plus-billetterne kostede 17.925 kr. stykket. Almindelige økonomi-billetter ville have kostet godt 9.000 kr. stykket.

Så har vi også hørt den. Køb dyre billetter og spar penge. Hvidt er sort. Og sort er hvidt. Hokus pokus. Hoteldronningen tryller. Skatteyderne betaler.


Hvert barn sin chance
I 2007/2008 besluttede socialdemokraterne i København at spare 100 millioner kr. på det forebyggende sociale arbejde i Socialforvaltningen samt Børne- og Ungdomsforvaltningen i kommunen. I samme anledning besluttede mare-Ritt (overborgmesteren) sig for at lancere kampagnen »Hvert barn sin chance« til ialt 1,5 million kr. En del af pengene blev brugt på en stor bunke plakater. De relevante borgmestre fra Enhedslisten og SF blev ikke inddraget i kampagnen.
Hoteldronningen lavede igen reklame for sig selv. Skatteyderne betalte.


Fem millioner til rådhus-fråds
I september 2008 afslørede Ekstra Bladet, at socialdemokraterne med mare-ritt i spidsen afsatte fem millioner kr. til istandsættelse af fire mødelokaler på Københavns Rådhus. Lokalet til økonomiudvalget - hvor mare-Ritt selv er formand - skulle renoveres ekstraordinært godt. Designer-møbler. Stole fra Fritz Hansen. Ægte tæpper. Lamper til 25.000 kr. stykket. Det nyeste og dyreste IT-udstyr. Intet skulle spares.

»Trænger din skole til nye toiletter eller idrætsklubben til en omgang maling, og kan det nå at blive lavet i 2008, så send mig en mail - og jeg skaffer pengene«. Sådan lød beskeden fra overborgmesteren til institutionerne i København i august 2008. Man skulle bare sende en mail (ritt@kk.dk). Og det gjorde 500 skoler, foreninger og idrætsklubber svarende til en udgift på 500 millioner kr.
Kunne hoteldronningen holde sine gyldne løfter? Naturligvis ikke. Økonomiudvalget bevilgede kun 50 millioner kr. Der var ikke flere penge til at reparere uhumske toiletter, utætte tage og vægge med skimmelsvamp.
Avisen forsøgte gennem lang tid at træffe overborgmesteren for at få en forklaring. Men af en eller anden mystisk grund havde hun ikke tid. I stedet afsendte hun en e-mail, hvor hun forklarede, at et ansvarligt bystyre skal vedligeholde byens kulturskatte. Den 28. september 2008 dukkede hun endelig frem fra sit skjulested. »Jeg har nogle krav til, hvad jeg omgiver mig med. Det kan du kalde luksus, og det kan du kalde kvalitet......« - forklarede hun arrogant til avisen.
Overborgmesteren har ingen børn. Derfor skider hun højt og flot på skolebørnenes uhumske skoletoiletter og nedslidte skoler. Det vigtigste i hoteldronningens univers er hoteldronningen selv. Hun mener af hele sit hjerte, at skatteyderne skal finansere storhedsvanviddet.


Mare-Ritts luksusmiddage
I 2008 fik Ekstra Bladet aktindsigt i den københavnske overborgmesters interne og eksterne repræsentationsudgifter. Det viste sig, at hun havde for vane at bestille mad til frokostmøder på rådhuset fra madsteder ude i byen. Derved kom transportudgifterne oven i prisen. Regningerne gik videre til skatteyderne. Hun kunne have fået maden billigere i den udmærkede kantine på rådhuset.

Den 2. maj 2007 var R-borgmesteren og SF-borgmesteren inviteret til møde med 15 andre personer på Dansk Arkitektur Center på Christianshavn. Det kostede 16.612 kr. med en kuvertpris på 1.107 kr.

Da man opdagede, at Ekstra Bladet var på sporet af pengesvineriet, ophørte hoteldronningen pludseligt med sine kostbare frokostvaner pr. 1. august 2008.
Så slog hoteldronningen til igen. Med jævne mellemrum dukker sagerne op. Det er bare at med at grave løs. Man kan være 100 pct. sikker på, at dronningen har gang i et eller andet overforbrug af skatteydernes penge. Hendes mentalitet tvinger hende til at gøre det. Det er en livsnødvendighed. Forstå det, hvem som kan.


Afgang
I marts 2009 lavede socialdemokraterne og fagbevægelsen i København en hemmelig meningsmåling. Den viste, at den 67-årige mare-Ritt ikke ville kunne opretholde overborgmesterposten efter kommunalvalget den 17. november 2009. Det tog hun så konsekvensen af den 23. marts ved at meddele, at hun ikke genopstillede som overborgmesterkandidat. Det skete med det sædvanlige arrogante smil på læberne. Naturligvis. I et helt år efter aftrædelsen får hun eftervederlag på 449.200 kr. Hendes folketingspension, ministerpension og EU-pension vil give hende en årsløn på 892.000 kr. resten af livet.
Teflon-Frank (A) (tidl. justitsminister) afløste hende som overborgmester efter valget. Mare-Ritt udtalte i den anledning, at hun overvejede, om hun skulle sige tillykke eller kondolere. Vi synes, at hun skulle sige undskyld til sine vælgere for ikke at have gennemført sit valgløfte om 5.000 boliger til 5.000 kr. pr.  mnd.


Bakkesangerinden
Den 3. september 2009 var der arrangeret såkaldt »budget-middag« på Københavns Rådhus. Bakkesangerinde og indehaver af »Bakkens Hvile« - Dot Wessmann - var hyret til at levere underholdning i 45 minutter. Da overborgmesteren opdagede dette, udvandrede hun fra middagsselskabet sammen med en partifælle. Og de viste sig ikke igen. Sangerinden underholdt herefter resten af selskabet.
Hvorfor tog mare-Ritt sådan på vej? Læs om den »talende skrårem«: Dansk Folkeparti


Moske i København
I september 2009 vedtog borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus med 41 stemmer ud af 55, at der må opføres en moske i København. Socialdemokraterne med mare-Ritt i spidsen stemte ja. Dansk Folkeparti stemte imod. Venstre undlod at stemme. Beslutningen åbner op for en ny lokalplan, som derefter skal i offentlig høring. Den skal så til ny afstemning i foråret 2010.
Moskeen på ca. 2.500 kvm. skal formentlig opføres i nordvestkvarteret. Tårnene bliver så høje som rådhustårnet. Derfra skal den københavnske befolkning vækkes af imamernes brægen. Pengene til byggeriet - formentlig over 55 millioner kroner - kommer fra en shiamuslimsk forening. Og de får pengene fra udlandet. Ingen ved hvorfra. De kan teoretisk være tjent ved terroraktioner. Men det bekymrede ikke politikerne.
Efterfølgende modtog mare-Ritt og hendes nærmeste skødehund dødstrusler via SMS. Det blev anmeldt til PET.


Gropenhagen
I anledning af klimatopmødet COP15 i København i december 2009 brugte mare-Ritt skatteydernes penge til at finansere socialdemokraternes sexforskrækkelse. Tusindvis af postkort med påskriften »Vær bæredygtig - køb ikke sex« blev fremstillet og omdelt til byens hoteller, Bella Center og andre centrale steder. Det skulle forhindre topmødets delegater og politikere i at hygge sig hos byens prostituerede. Men det gik naturligvis galt for sosserne.
Glædespigernes forening »Sexarbejdernes Interesse Organisation« (SIO) lovede herefter gratis sex til klimadeltagerne som modreaktion. Adgangsbilletten var et af de socialdemokratiske postkort samt en billet til klimakonferencen. Initiativet spredtes i løbet af få dage til verdenspressen. Danmark blev til grin i hele verden. København blev omdøbt til »Gropenhagen« (grope: gramse) i USA. Alle klaskede sig på lårene af grin. Dansk presse forsøgte forgæves at få en kommentar fra mare-Ritt. Men hun gemte sig bag lukkede døre på Gropenhagens rådhus.
Tilbuddet om gratis sex gjaldt ikke ansatte ved Københavns Kommune og københavnske politikere. Og det var de naturligvis sure over. Traditionelt er socialdemokrater de hyppigste gæster i horehusene. Pengene har de raget til sig hos skatteyderne.
På vej ud af dansk politik gjorde mare-Ritt os alle til grin for vores egne penge. Og glædespigerne havde fede tider og tjente masser af penge under topmødet. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!


Afgang
Torsdag den 17. december 2009 holdt mare-Ritt skatteyderbetalt afskedsreception på Københavns Rådhus. Rekyl-kæften og geden fra folketingsgruppen på Christiansborg var kommet for at sige farvel. Men alle de andre socialdemokratiske toppolitikere holdt sig væk. Gucci-Helle mødte heller ikke op. Hun skulle til møde i anledning af COP15. Det blev således en lunken afsked. Naturligvis.
I april 2010 arrangerede økonomiudvalget i Københavns Kommune, at en kunstner skulle male et portræt til 200.000 kr. af den tidligere overborgmester. Og hun smilede sit sleske smil hele vejen til banken. Hendes folketings- og EU-pension giver hende en livslang årlig pension på ca. 1,2 million kr.


Pengespild på cykelchips
I 2008 fik mare-Ritt som overborgmester og hendes skødehund tykke-Klaus (B) en god idé til at bortødsle skatteydernes penge. Nu skulle cyklerne i København udstyres med en elektronisk chip. Derved kunne man spore cyklerne, hvis de blev stjålet. Årligt stjæles der omkring 18.000 cykler i København.
Tusindvis af chips blev delt ud. Folk skulle herefter selv påmontere de små tingster et snedigt sted på cyklen. Og det gik naturligvis galt. I marts 2011 havde Teknik- og Miljøudvalget brugt 3,2 millioner kr. på projektet. Man havde sporet to stjålne cykler!!!!! Projektet blev efterfølgende annulleret.


Eksportambassadør
I juni 2011 udvævnte statsminister bilags-Lars (V) mare-Ritt til »eksportambassadør« for Kina. En loppetjans til 992.000 kr. årligt med tillæg på over 100.000 kr. samt rejser og repræsentation betalt. Og hvad er nu det for en størrelse? Det var ganske enkelt et fedt skatteyderbetalt gnaveben. Et højt betalt tidsfordriv med dejlige rejser og logi på luksushoteller under fremmede himmelstrøg. Gode middage med dyr rødvin. Spændende sightseeing, shopping og underholdning. Lige noget for mare-Ritt.
Det mærkværdige gnaveben blev opfundet under 2020-forhandlingerne i sommeren 2011. Fem ambassadører skulle erhvervsmæssigt tage sig af de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). Læs: Eksportambassadører
Men glæden blev kort. De nyttesløse eksportambassadører blev straks afskaffet, da S-R-SF-regeringen kom til i september 2011. Det kunne mare-Ritt ikke forstå. Nu gik hun jo glip af alle de dejlige penge. På fem måneder svarende til 108 arbejdsdage havde hun allerede tjent 745.000 kr. svarende til en dagsløn på 6.800 kr. Hvad biiiiilder de sig ind?


PS. Mare-Ritt siger »øøh, æhhh, øhhh, øøøhh« hver anden gang hun åbner munden. Ved man hvorfor?




Miljøborgmesteren

---

Miljøborgmester ansætter elsker
I slutningen af 2003 skulle der ansættes ny direktør for Københavns Kommunes Miljøkontrol. Man nedsatte et ansættelsesudvalg bestående af embedsmænd, politikere og den socialdemokratiske miljøborgmester.
Hvem fik jobbet? Det gjorde miljøborgmesterens elsker!! Det viste sig, at den afgående direktør havde fået en særdeles rundhåndet skatteyderbetalt fratrædelsesordning. Man gav ham 716.590 kr. samt pension i tre år. Dette var arrangeret af miljøborgmesteren. Alle vaskede hænder og benægtede alt, da svineriet blev opdaget.
Miljøborgmesteren bestemmer selv, hvem hun vil invitere ind under dynen. Men ovennævnte sag handler naturligvis om magtmisbrug. Man bør ikke sidde for bordenden i et udvalg, der tildeler ens egen kæreste et højtlønnet skatteyderbetalt job. Det siger sig selv.
Den 17. juni 2005 blev det besluttet i statsamtet, at miljøborgmesteren var inhabil i sagen om ansættelsen af sin elsker som direktør for Miljøkontrollen. Naturligvis. Nu skulle man tro, at stillingsopslaget skulle gå om. Men sådan foregår det ikke hos sosserne. »Et nyt opslag vil koste for mange penge« - lød beskeden fra Rådhuset. Sådan lyder en Socialdemokratisk svinestreg anno 2005.

Hoteldronningen blev overborgmester i København ved kommunalvalget den 15. november 2005. Under valgkampen lovede hun, at miljøborgmesteren ikke skulle forvente at få et borgmesterjob efter valget. Og sådan blev det. I arrigskab herover valgte hun derefter at blive løsgænger og støtte V, K og DF. Derved mistede sosserne en borgmesterpost, som i stedet blev besat med en Konservativ åndsfyrste. Til gengæld fik hun en plads i teknik- og miljøudvalget. Der kunne hun sidde og dominere de andre. Hendes elsker havde hun selv ansat som direktør i foretagendet!!!! Tjah. Det var vel nok en dyr og kompliceret kærlighedsaffære.
PS. I perioden 2002-2005 brugte den fine miljøborgmester 60.816 kr. på gaver til venner og bekendte. En partikollega skulle have fået et digitalkamera til 2.200 kr. Skatteyderne betalte. Læs: Kommuner


NCC-sagen
I februar 2007 opstod mistanke om korruption omkring NCC´s ansøgning om byggetilladelse på Teglholmen i København. En Venstrepolitiker fra Teknik- og Miljøudvalget på Københavns Rådhus blev politianmeldt af Socialdemokraterne. Det fik Venstrepolitikerne til at anklage dem for »spin« med henblik på at ville dække over egne problemer (Ungdomshuset og de 5000 billige boliger).
Den tidligere Socialdemokratiske miljøborgmester var enig med Venstre. Til Ekstra Bladet udtalte hun: »Ja, undskyld. Nu er jeg rigtig uartig. Men er det fordi, at hun (læs: overborgmesteren) vil have opmærksomheden hen på Jesper Schou, fordi det ser svært ud med de 5000 boliger. Ja, jeg ved det ikke, men det er sådan nogle tanker, jeg har tænkt, mens jeg gik rundt i de norske fjelde i sidste uge«.
Efterfølgende blev eks-borgmesteren indkaldt til en kæmpe skideballe hos overborgmesteren (Hoteldronningen).
Læs mere om NCC-sagen under: Kommuner og regioner




Den socialdemokratiske IC4-skandale

---

IC4-skandalen
I 1990´erne var de danske forurenende dieseldrevne IC3-tog blevet forældede. Derfor gik DSB i gang med at planlægge elektrificering af jernbanenettet. Det havde man gjort næsten alle steder i resten af Europa. Elektriske tog kørte stabilt i mange europæiske lande. Nu var det Danmarks tur.
Men så viste det sig, at projektet blev mere kostbart end forventet. Så besluttede den socialdemokratiske finansminister »geden« og trafikminister Sonja Mikkelsen (A) sig for at standse hele projektet. Man ville i stedet have de billigere og forældede dieseldrevne tog. Trafikministeriet under SR-regeringen og DSB bestilte i 1999 83 nye dieseldrevne togsæt i Italien. Beslutningen blev truffet i et bredt folketingsforlig om trafik med Venstre. Det italienske »AnsaldoBreda« fik ordren til fem milliarder kr. efter et EU-udbud. Og der var ikke mange bydere på ordren på den forældede teknologi. Alle steder var man gået over til at producere eldrevne tog. Milliardordren blev underskrevet i december 2000. Det italienske firma er et datterselskab af koncernen »Finmeccanicas« med 75.200 ansatte. I 2009 købte den gale hund Muammar Gadaffi fra Libyen ca. 2 pct. af selskabets aktier. Den italienske stat ejer 32 pct. af aktierne i AnsaldoBreda.
IC4-togene eksisterede i forvejen ikke. De skulle designes, konstrueres og bygges op fra bunden. Sosserne ville have noget fint og helt specielt. Det måtte italienerne kunne levere. Politikerne blev fra flere sider advaret om at lade italienere rode med den slags ting. Man rådede dem til at få eldrevne tog. Men de lyttede ikke. Det første togsæt skulle leveres i 2003 med fungerende kørsel i 2004. I 2006 skulle alle 83 togsæt være leveret. Alle klappede i hænderne. Ikke et eneste socialdemokratisk øje var tørt.

I 2001 arvede VK-regeringen og trafikminister Flemming-sko (K) sagen fra SR-regeringen. Og allerede i 2002 opstod problemer med italienerne. Tingene skred ikke frem som planlagt. DSB holdt pressemøder om »forsinkelser«. Man oprettede et inspektørkorps på 28 mand, som i en turnusordning rejste til Pistoia, Verona og Piacenza for at kontrollere italienernes arbejde. Det koster årligt den danske stat ca. 6,2 millioner kr.
På trods af problemerne bestilte man i oktober 2002 23 IC3-tog til 800 millioner kr. hos AnsaldoBreda. Som om man intet havde lært. I 2003 ankom de første IC4-tog til Danmark. De blev testet. Hurtigt viste det sig, at noget var galt. I 2004 måtte man erkende, at IT-systemet ikke kunne styre samspillet mellem motorer, bremser og sikkerhedssystem. De leverede togsæt kunne ikke køre på skinnerne. I 2005-2006 fremkom Rigsrevisionen med mild kritik af DSB og trafikministeren for ansvar i sagen. Hovedansvaret blev placeret hos AnsaldoBreda. I 2006 efter tre års forgæves venten på levering af togene slap tålmodigheden op. I juni-juli 2006 startede DSB forhandlinger med Deutsche Bahn i Tyskland om leje af 19 IC-tog.
I februar 2007 var fire togsæt ankommet fra Italien. Det første blev prøvekørt mellem Aarhus og Lindholm. Og det var fyldt med fejl. Intet fungerede. Den 21. maj 2008 gav DSB den italienske producent et ultimatum. Inden maj 2009 skulle der leveres 14 fungerende togsæt til kørsel mellem landsdelene. Ellers ville man ophæve kontrakten. På dette tidspunkt havde italienerne allerede betalt 250 millioner kr. i bod for forsinkelserne. I august 2008 indsatte DSB flere togsæt mellem Aalborg og København. Men alle togene skulle repareres efter blot 2.000 km´s kørsel. Og nu gav italiernerne op. I maj 2009 tilbagebetalte firmaet 2,25 milliarder kr. til DSB som kompensation. Til gengæld skulle de selv færdiggøre alle IC4-tog.
Men intet hjalp. Håndværksmæssigt var togene til skraldespanden. Sammenkoblingssystemet virkede ikke. IT-systemet var nu håbløst forældet. I april 2011 var kun ni togsæt ud af 52 leverede tog ude at køre. De resterende 43 tog stod i Aarhus og samlede støv. Herefter besluttede DSB og transportminister asfalt-Schmidt (V) at annullere yderligere levering af IC4-tog, der ikke opfyldte de kvalitetsmæssige krav specificeret i kontrakten.

Efter folketingsvalget den 15. september 2011 fik Socialdemokraterne regeringsmagten efter VK-regeringen. Og nu arvede de deres egen kvajesag fra 1999-2000. Nu skulle »landposten fra Vorbasse« tage beslutning i skandalen. Skulle man ophugge de defekte IC4-tog og miste 2,5 milliarder kr.? Eller skulle man reparere på det italienske lort? »Geden« måtte kunne besvare nogle af spørgsmålene. Han var ophavsmand til skandalen.
Ingeniøfirmaet ATKINS fremkom i oktober 2011 med en vurdering. På baggrund af denne besluttede man sig for at reparere togsættene. Det vil koste op til 800 millioner kr. ud over de 800 millioner, som man i forvejen havde afsat til projektet. Ca. 250 mand i Danmark var nu beskæftiget med at lave reparationer.
Den 7. november 2011 kørte et IC4-tog med passagerer over for rødt lys ved Marslev på Fyn. Fordi bremserne svigtede. Toget fortsatte 800 meter i 35 sekunder længere end forventet. Lige mod et holdende godstog på samme strækning. Det var lige ved at forårsage en kollision. Men det var ikke noget alvorligt, lød det fra direktøren for DSB-vedligehold. Herefter fandt man ud af, at der havde været et lignende bremsesvigt ved Høje Taastrup-station ved København. Så blev alle togsæt taget ud af drift.

Italienerne har forstand på pizza, spaghetti og organiseret kriminalitet. Intet andet. Det ved enhver - undtagen danske politikere. Det er ganske utroligt. Hvorfor i himlens navn bestiller man nye tog i dette land? Hvorfor er danske politikere og socialdemokrater i særdeleshed så nemme at narre?


IC2-skandalen
Nu skulle man tro, at politikerne havde kvajet sig nok med IC4-skandalen. Men en ny katastrofe truer. Sammen med IC4-ordren havde man bestilt 23 såkaldte IC2-togsæt hos AnsaldoBreda til 1 milliard kr. Togene skal indsættes mellem Aarhus og Grenå og på Svendborg-banen. De første tog skulle for længst have været leveret i 2011. Men det blev de ikke på grund af »forsinkelser«!!!!
Man tror, at det er løgn. Skatteyderne finanserer en forsamling totale fæhoveder.




J. O. Krag og smukke Kjeld

---

Dagbøgerne
Socialdemokraten Jens Otto Krag var dansk statsminister i perioderne 1962-1968 og 1971-1972. Op til folketingsvalget i 1966 lovede han vælgerne, at Socialdemokratiet aldrig ville samarbejde med Socialistisk Folkeparti. Men det gjorde de efter valget. Hans undskyldning for at lyve var:

»Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt«

Efter hans død i 1978 blev hans forskellige dokumenter og dagbøger overgivet til forvaltning hos Socialdemokratiet. Smukke Kjeld og tre andre sossere besluttede derefter at skjule dagbøgernes indhold i 50 år. Mærkværdigvis. Man hemmeligholder kun sådanne ting, hvis de ikke tåler dagens lys.
I 2005 skrev datteren af J. O. Krag en bog om hans liv (»Kodeord: Søsser«). I den forbindelse havde hun ønsket indsigt i faderens efterladte papirer. Smukke Kjeld nægtede hende imidlertid adgang til dagbøgerne fra perioden december 1969 - juli 1973. Desuden bortcensurede han så mange afsnit i den nye bog (ca. 70 pct.), at den blev ubrugelig til publikation. Han mente, at hans ret til at administrere de hemmelige dagbøger oversteg arvingernes ophavsret. Datteren fik ved advokaters mellemkomst endelig adgang til de fleste af dagbøgerne. I maj 2006 udkom så bogen om Krag: »Min fars datter«.

Smukke Kjeld var socialdemokratisk udenrigsminister i perioden 1979-1982. Han var bestemt ikke en af de hurtigste knallerter på molen. Hvorfor lå han og lumrede med afdødes dagbøger? Og hvorfor var dagbøgerne hemmelige? Hvilke handlinger, foretaget af afdøde J. O. Kragh, er så belastende, at de ikke kan nævnes i forbindelse med nulevende personer?
Vi ved alle, at J. O. Kragh var alkoholiseret i sin sidste tid som socialdemokratisk politiker. Vi ved også, at han var en utro dameglad skørtejæger. Han lod kærestebreve ligge fremme på skrivebordet, så familien kunne læse dem. Hvor hemmeligt skal det være. Lad os nu få sandhederne frem i lyset. Smukke Kjeld skal naturligvis blande sig uden om. Han er ude på tynd is i juridisk forstand. Skjuler han belastende oplysninger om sig selv? Har han været russisk spion?


Krag var antiroyal
Efter sin faders død overtog den 31-årige Margrethe tronen som Danmarks dronning den 15. januar 1972. Den siddende statsminister J. O. Krag kunne ikke lide hende. »Hun bar en bizar islandsk præget fruekjole med højt hovedtøj og langt hovedklæde. Var det mon en Margrethe-uniform?« - skrev han i en af sine dagbøger efter indsættelsen.
I øvrigt gik han af som statsminister samme år efter Danmarks indmeldelse i det Europæiske Fællesmarked.




U-landsbistand

---

Afrikas Dronning
Korrupte afrikanske politikere og diktatorer savner det gyldne år 1993-1994. På et enkelt år forsynede den socialdemokratiske minister for udviklingsbistand - Afrikas Dronning - dem med milliarder af skatteyderbetalte dejlige danske bistandskroner.
På kontorgangen i Udenrigsministeriet førte hun sig frem som en dronning. Under et møde med cheferne for Sydgruppen udtalte hun: »DANIDA - det er mig«!
Den gigantiske bistandsplan »Strategi 2000« blev sat i værk. Danmark skulle forære enorme pengebeløb til nogle få samarbejdsvillige afrikanske lande. De fattige befolkninger i blikskurene skulle reddes. Infrastrukturerne skulle opbygges. Økonomien skulle sættes på skinner. Socialdemokraterne ville redde Afrika. Danske skatteydere kom til at betale en gigantisk fest i bushen.
Udviklingsministeren førte sig også frem som en dronning i Afrika. Ceremonier, fester og taler blev afholdt. Militærparader. Danseshows. Sightseeing og eksotiske safarier. Intet blev sparet. Når dronningen ankom med milliarderne, blev de røde løbere rullet ud. Tjenere med palmeblade bukkede og skrabede. Under en fest påbegyndte dronningen en tale med følgende ord:

»I am in the beginning of my period....«!!
Oversat til dansk: »Jeg har lige fået menstruation....«!!

Mens ministeren informerede den afrikanske befolkning om sin menstruation, skete der andre ting bag kulisserne. Bistandspengene havnede i lommerne på korrupte afrikanske politikere og regeringschefer. De stornaive danske Socialdemokrater skabte massevis af sorte millionærer. Danske skatteydere kom til at finansere kæmpehuse med swimmingpools. Luksusbiler og kostbare diamantringe. Gigantiske fester med luksusludere og euforisk trommedans.
Planerne gik håbløst i vasken. Til sidst måtte selv den mest dumnaive Socialdemokrat indrømme nederlaget. Milliarderne var tabt. De danske skatteydere var blevet taget grundigt ved næsen. De fik sig et godt grin dernede i Afrika. Tænk, at der kom en hvid dronning, og forærede os så mange gratis penge. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!


Østersørådet
Der er altid en vellønnet plads til en god gammel partikammarat. Et eller andet kontor med et messingskilt og en stor bunke skatteyderpenge.
I perioden 2000-2003 var Afrikas Dronning (million-Degn) således kommissær for »Østersørådet«. Man betalte hende 1 million kr. om året i løn. Skattefrit. I fire år. Som man siger: Een gang dronning - altid dronning.
Den velhavende dame har nu trukket sig tilbage fra politik og afventer sin fede skatteyderbetalte pension.
PS: Afrikas Dronning er bedste veninde med Hoteldronningen. Naturligvis. Krage søger mage.






Skatteyderbetalt pension
For sin tid i Folketinget får Afrikas Dronning årligt 332.664 kr. i pension. Skatteyderne betaler.




Udenrigsminister 1962-1966

---

Per Hækkerup og olien
I 1963 skulle Danmark forhandle med Norge om en deling af rettighederne til undergrunden i Nordsøen. Allerede på dette tidspunkt havde man mistanke om, at der var store olieforekomster i området. Danmark havde måttet afgive nogle af rettighederne til Tyskland. Som kompensation skulle vi have en del af det store område »EKOFISK«, som Norge allerede havde fået.
Den danske udenrigsminister Per Hækkerup (1915-1979) blev sendt afsted til Oslo. Han var en erfaren politiker med store ambitioner på egne vegne. Men han havde to svage punkter. Store cigarer og whisky.
De bondesnu nordmænd kendte den danske udenrigsminister. De vidste, at han elskede at feste til langt ud på natten. Så de havde allerede lavet en plan. De sammenskruede et arrangement med cigarer, whisky og fest. Derefter drak de ham så stanghamrende stiv, at han ikke vidste, hvor han var. Han returnerede efterfølgende til Danmark uden at have fået noget som helst - bortset fra tømmermænd. Nordmændene klaskede sig på lårene af grin. Sådan gik det til, at Norge blev rig, og Danmark blev fattig. Historien stammer i øvrigt fra Jens Otto Krag.
Norge er i dag et af de rigeste lande i verden med 3.000 milliarder kr. i statskassen (2011). Det skyldes indkomsterne fra den Nordsøolie, som Danmark skulle have været medejer af. Den danske statskasse kører konstant med underskud. Det er Socialdemokraternes skyld. Da Jens Otto Krag gik af som statsminister og overgav regeringsmagten til Anker Jørgensen i 1972, gav han følgende råd: »Fyr Hækkerup......« Men det gode råd blev ikke efterkommet. Sosserne bragte herefter Danmark ud i økonomisk kaos (læs ovenfor).
Per Hækkerup gjorde også Danmark til grin i Frankrig. Under et møde i Paris faldt han i søvn i skødet på den franske udenrigsminister.
Læs i øvrigt mere om »olieeventyret« under: Tyveri




Henrik »lig« / slå først, Frede og bykongen

---

Slå først, Frede
Denne barske sosser meldte sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Greve som 14-årig. DSU-formanden i Roskilde tog ham under sine vinger. Denne person, alias »bykongen«, skulle senere blive årsagen til hans deroute i Folketinget. I perioden 1992-1996 var han formand for DSU Taastrupgård (socialdemokraternes ungdomsorganisation). I 2001 blev han medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. I 2005-2006 blev han politisk ordfører og højre hånd for Gucci-Helle. Op til folketingsvalget den 15. september 2011 var han kørt i stilling som økonomi- eller finansminister i en rød regering. Tidligere nægtede geden (A) og uld-i-mund (A) at have noget med ham at gøre. De mente, at han var et opreklameret dovent blålys.
»Hvis man kun vil have politikere til pænt brug, så skal man ikke tage mig. Det er jeg simpelt hen for dårligt opdraget til. Hvis folk insisterer på at ville noget andet end det, som er linjen, så har jeg temperamentet med mig, og så skælder jeg folk ud. Sådan er det.....« - udtalte han til Politiken i sommeren 2011. »Når han synes, at folk ikke har leveret, så får han dem til at tænke: Nu klapper han mig én......« - udtalte en anonym partifælle til avisen. Ifølge andre sossere skulle han være en veritabel hidsigprop med en frygtindgydende adfærd. På Christiansborg gav man ham øgenavnet »slå først, Frede«. Den 29. september 2011 måtte han betale »regningen« og trække sig fra ministerkandidaturet. Læs nedenfor.


Det bliver over mit lig
I 2010 truede Gucci-Helle (A) fagbevægelsen med at afskaffe efterlønnen. Årsagen var hendes ønske om at finde 15 milliarder kr. ekstra på statsbudgettet under en kommende rød regering. Hvis forbundsbosserne ikke ville samarbejde om dette, så risikerede de at måtte vinke farvel til medlemmernes efterløn. »Den konsekvens bliver over mit lig......!!« - udtalte Henrik »lig« efterfølgende til pressen.
I valgåret 2011 blev udtalelsen aktuel igen på grund af VK-regeringens »tilbagetrækningsreform« med forringelse af efterlønnen. Og så kom den igen. »Mit lig har længe været på bordet i den forbindelse, så lad os bare bekræfte det ......« - udtalte han til Børsen.
Lad os nu se, om han holder sit løfte som et mandfolk.


Henrik »lig« blev ikke minister
I 2005 blev Henrik »lig« Gucci-Helles højre hånd. Han hjalp hende med at vinde formandsvalget. Han hjalp hende med at styre partiets interne fløjkrige og »banke« folk på plads. Han blev politisk ordfører og kørt i stilling som økonomi- eller finansminister op til folketingsvalget den 15. september 2011.
Socialdemokraterne vandt regeringsmagten efter valget. Gennem de efterfølgende 14 dage foregik forhandlingerne om en ny rød regering på Hotel Crown Plaza på Amager ved København. Onsdag den 28. september fortalte Statsministeriets departementschef Gucci-Helle, at der var problemer med PET´s sikkerhedsgodkendelse af den politiske ordfører. Han kunne ikke få en blank påtegning. Dette var Gucci-Helle formentlig allerede vidende om i august 2011. PET havde nu afleveret hele to A4-sider med anmærkninger. Gucci-Helle bad departementschefen om »selv at tage den med vedkommende«. Han holdt herefter et møde med Henrik »lig«. Om morgenen torsdag den 29. september 2011 meddelte han sin chef Gucci-Helle, at han ikke længere stod til rådighed for den nye regering som et ministeremne. Gucci-Helle var samme dag på TV med historien. Hun virkede overrasket. Som om hun i forvejen ikke kendte til sagen. Det tolkede mange som en løgn.
Henrik »lig« forklarede sig senere samme dag i medierne. Et enkelt »tilfældigt møde« med en Bandidos-rocker i maj 2011 skulle være årsagen til PET´s anmærkning i sikkerhedsrapporten. Der var ikke mere i sagen. Det påstod han. Men det viste sig at være en modificeret version af sandheden. PET havde aflyttet nogle telefoner. Det bragte flere artige ting frem i lyset. Læs nedenfor.