|
|
|
Folketingsvalg den 15. september 2011 DINE PENGE Det er lovligt at lyve I Grundlovens §56 står der: Folketingsmedlemmer er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere. Det betyder, at politikerne har grundlovssikret ret til at lyve. Paragraf 56 giver dem ret til at bryde valgløfter og skifte parti efter valgene. Det giver dem ret til at snyde og bluffe vælgerne. Det er ret utroligt. Danmarkshistoriens største vælgerbedrag oplevede vi efter folketingsvalget den 15. september 2011. Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre dannede regering. I valgkampen førte »løftebrudeparret« Gucci-Helle (A) og Villy Sleepingvalley (SF) sig frem med gaver og løfter om hvad som helst til befolkningen. Efter valget løb de fra det hele. Læs: Løftebrudsregeringen
Skatteyderbetalt valgkamp Politikernes private valgkamp betaler du også. Mange af pengene kommer fra de skatteyderbetalte partistøttepenge. Fagforeningerne og erhvervslivet bidrager desuden med mange millioner kroner til hhv. rød og blå blok. »Den Liberale Erhvervsklub« samler eksempelvis penge ind til partiet Venstre. Hvert medlem af klubben betaler lige netop 20.000 kr. i kontingent om året. Derved kan bidragsyderne være anonyme. Klubben indsamlede 20 millioner kr. til valgkampen i 2005. Venstre brugte ca. 60 millioner kr. til valgkampen. Bidragene fra erhvervslivet afskrives over skatten. Hokus pokus. Pengene hentes hos skatteyderne. LO påstår, at de ophørte med at støtte Socialdemokratiet økonomisk i 2003. Det er løgn. Fagforeningerne HK, 3F og METAL forærede Socialdemokratiet over 10 millioner kr. til valgkampen i 2005. I valgkampen op til folketingsvalget i september 2011 forærede fagbevægelsen rød blok 70,6 millioner kr. til annoncekampagner. Hvis du er medlem af en rød fagforening, så støtter du altså sosserne og socialismen. Velbekomme. Se hvor mange af vores penge politikerne bruger til valgplakater nedenfor:
Valgplakater Politikerne sviner landet til med valgplakater før folketings- og kommunalvalgene. I flere uger og måneder er vi tvunget til at se på deres grimme fjæs i lygtepælene. De største vorter og bylder er fjernet fra fotografierne. Og gule rådne tænder er farvet hvide. Man kan ikke genkende kandidaterne på plakaterne. Heldigvis. Så undgår folk at brække sig. Der er nøje fastsatte regler for håndtering af valgmateriale og valgplakater. Det er politikerne og deres små stik-i-rend-drenge fra de politiske ungdomsorganisationer imidlertid for dumme til at finde ud af. Men hvad andet kan man forvente af folk, som ulønnet render rundt om natten i kulde og frost og hænger plakater op. Plakaterne bliver hængt op de forkerte steder. På telefonskabe og elskabe. De hænger for lavt på lygtepæle i gadekryds. Derved hindres cyklisters og bilisters udsyn. I 2009 fandt man ud af, at plakaterne tager koncentrationen fra mange bilister. De er således trafikfarlige. En politiker eller et politisk parti skal være godkendt som opstillingsberettiget af en valgbestyrelse for at måtte ophænge valgplakater. Vejdirektoratet eller det kommunale vejvæsen skal give skriftlig tilladelse før ophængning af materialet. Politikerne er ansvarlige for ophængning, tilstedeværelse og nedtagning. Der er regler for tidspunkter for både ophængning og nedtagning. Generelt skal politikerne nedtage valgplakaterne senest otte dage efter valghandlingen. I modsat fald rydder vejvæsnet op og sender regningen til de politiske partier. Tidligere udstedtes en bøde på 125,00 kr. pr. valgplakat. Der gælder ifølge lovgivningen (april 2011) flg. simple regler for plakatsvineriet: Ved næsten ethvert folketingsvalg snyder nogle af partierne med for tidlig ophængning af valgmateriale. Det er for at få de bedste pladser. Herefter kører kommunens folk ud og nedtager plakaterne. Det koster partiet ca. 40 kr. pr. stk. Enhedslisten snyder næsten altid på denne måde. De er tilsyneladende for dumme til at forstå reglerne. Efter valgene hænger politikernes sørgelige fjæs i lygtepælene i flere måneder. Efter kommunalvalget november 2005 måtte vejvæsenet rydde op for ialt 400.000 kr. i København og omegn. Regningen blev naturligvis sendt til de ansvarlige politiske partier. Herefter så vi dem klynke på TV. De var fornærmede over at skulle betale for deres eget svineri. Københavns Borgerrepræsentation reducerede herefter oprydningsafgiften fra 125 kr. til 30 kr. pr. plakat. Restbeløbet skal skatteyderne betale. I øvrigt skal der 4,5 kg. træ til at producere en valgplakat (blød masonit og papir). Ved hvert folketings- og kommunalvalg må adskillige træer altså lade livet for politikernes skyld. Hvordan harmonerer dette med bevaring af regnskovene og CO2-reduktion? Øhhhhh - hvem kan lige svare på det? Nej, vel. De ligegyldige valgplakater er noget forbandet svineri. Vi foreslår, at man afskaffer dette skatteyderbetalte plakatsvineri. Hvis politikerne vil op at hænge i lygtepælene, så har vi en enkelt opfordring: Brug et stærkt reb Avisannoncer I tiden op til et valg bruger politikerne en veritabel formue på ligegyldige avisannoncer - som ingen gider læse. I store helsidesannoncer og flere uger varende kampagner tilsvines politiske modstandere. Der gøres reklame for egne synspunkter. Og fabrikeres bizarre løgnehistorier. I januar 2011 opgjorde Gallup, at »rød blok« (inkl. fagforbundene) i 2010 brugte ialt 99,6 millioner kr. og »blå blok« ialt 22,5 millioner kr. på annoncer. Op til folketingsvalget i september 2011 brugte rød blok 160,5 millioner kr. på annoncer. Heraf betalte fagbevægelsen 70,6 millioner kr. Beløbet for blå blok var 133,2 millioner kr. Og hvem betaler? Det gør skatteyderne. I valgkampen op til folketingsvalget den 15. september 2011 blev Facebbok brugt til politisk debat med vælgerne af mange politikere. Nu kunne man diskutere direkte med folk. Men det viste sig, at de kritiske indlæg blev slettet!!! Bilags-Lars (V) slettede alle kritiske indlæg efter ca. en halv time. Det samme skete på de socialdemokratiske toppolitikeres Facebook-profiler. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Valgkredse Før i tiden var Danmark opdelt i 17 amtskredse. Ved kommunalreformen i januar 2007 blev landet opdelt i 10 storkredse. Sjælland er den største storkreds med ialt ca. 600.000 vælgere. Bornholm er den mindste med ca. 30.000 vælgere. Man kan stemme på hvilken som helst opstillede kandidat i sin egen storkreds. Kredsene hedder: Landet er desuden opdelt i 93 opstillingskredse. I disse fører politikerne deres valgkampe med de ynkelige valgtaler og alt plakatsvineriet. Brevstemning Hvis man er forhindret i at stemme på valgdagen, så kan man brevstemme fra tre uger før indtil næstsidste dag før valgdagen. Man kan henvende sig på alle folkeregistre og borgerservicecentre. Desuden kan man brevstemme fra sygehuse og plejehjem mv. Kan man regne med, at brevstemmen når frem? Nej. Det kan man ikke. Torsdag den 15. september 2011 var der folketingsvalg. I den efterfølgende weekend skulle en mand besøge sin kammerat på Nørre Søgade 35 i København. På samme adresse ligger der en Borgerservice. På gulvet i opgangen lå der 30 uåbnede kuverter. Manden kiggede på dem. Det var brevstemmer sendt til Borgerservice. De var aldrig nået frem til valget. Direktøren for Borgerservice i København havde ingen forklaring (kilde: B.T.). Hvis indvandrerne bestemte Februar/marts 2006 lavede analyseinstituttet CATINÉT en meningsmåling om politisk tilhørsforhold blandt 1000 indvandrere. Hvis et folketingsvalg udelukkende hvilede på deres stemmer, så ville dansk politik se anderledes ud. Resultatet er tankevækkende. Se tabellen nedenfor hvor den første kolonne er meningsmålingen, og den sidste kolonne er resultatet fra folketingsvalget 2005:
(Kilde: Ekstra Bladet 6.3.2006) Folketingsvalg den 15. september 2011 Ved folketingsvalget den 15. september 2011 fik rød blok 89 mandater og blå blok 86 mandater i Folketinget. Dermed måtte VK-regeringen overlade regeringsmagten til rød blok.
Valgdeltagelse ved valget 15. september 2011: 87,7 pct. Stemmeberettigede: 4.076.640 S-R-SF-Regering, oktober 2011: Den 3. oktober 2011 dannede Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti mindretalsregering efter folketingsvalget den 15. september 2011. Regeringsgrundlaget baserede sig på Enhedslistens 12 mandater. Helle Thorning-Schmidt (A) blev Danmarks statsminister nr. 41 og den første kvindelige statsminister. Der blev udnævnt 23 ministre med et aldersgennemsnit på knap 43 år. Det var fire ministre mere end under den afgående VK-regering. Ud af disse ministre var ni kvinder (39,1 pct.) og 14 mænd. Manu Sareen (R) fra Indien var den første minister med indvandrerbaggrund. Henrik Dam Kristensen (A) og Margrethe Vestager (R) var de eneste med tidligere ministererfaring.
Folketingsmedlemmer (179) efter valget 15. september 2011 Socialdemokraterne - 44 mandater: Jeppe Kofod, Bornholm Orla Hav, Nordjylland Bjarne Lausten, Nordjylland Flemming Møller Mortensen, Nordjylland Rasmus Prehn, Nordjylland Simon Kollerup, Nordjylland Ane Halsboe Larsen, Nordjylland Nikolai Wammen, Østjylland Henrik Dam Kristensen, Østjylland Maja Pandura, Østjylland Kirsten Brosbøl, Østjylland Leif Lahn Jensen, Østjylland Jens Joel Nielsen, Østjylland Mogens Jensen, Vestjylland Thomas Jensen, Vestjylland Anette Lind, Vestjylland Karin Gaardsted, Vestjylland Jacob Bjerregaard, Sydjylland Bjarne Corydon, Sydjylland Troels Ravn, Sydjylland Benny Engelbrecht, Sydjylla Karen Klint, Sydjylland Pernille Rosenkrantz-Theil, Fyn Carsten Hansen, Fyn Trine Bramsen, Fyn Jan Johansen, Fyn Julie Skovsby, Fyn Nick Hækkerup, Nordsjælland Christine Antorini, Nordsjælland Mette Frederiksen, Københavns Omegn Mogens Lykketoft, Københavns Omegn Morten Bødskov, Københavns Omegn Sophie Hæstorp Andersen, Københavns Omegn Helle Thorning-Schmidt, København Henrik Sass-Larsen, Sjælland Magnus Heunicke, Sjælland Lennart Damsbo-Andersen, Sjælland Ole Hækkerup, Sjælland Mette Gjerskov, Sjælland John Dyrby Paulsen, Sjælland Rasmus Horn Langhoff, Sjælland Karen Hækkerup, København Mette Reismann, København Torben Hansen, Østjylland Det Radikale Venstre - 17 mandater: Morten Østergaard, Østjylland Liv Holm Andersen, Østjylland Jeppe Mikkelsen, Østjylland Marianne Jelved, Nordjylland Andreas Steenberg, Vestjylland Lotte Rod, Sydjylland Marlene B. Lorentzen, Sydjylland Camilla Hersom, Fyn Margrethe Vestager, Nordsjælland Rasmus Helveg Pedersen, Sjælland Zenia Stampe, Sjælland Sofie Carsten Nielsen, Københavns Omegn Nadeem Farooq, Københavns Omegn Manu Sareen, København Lone Loklindt, København Uffe Elbæk, København Christian Friis Bach, Nordsjælland Det Konservative Folkeparti - 8 mandater: Tom Benhke, Østjylland Lene Espersen, Nordjylland Mike Legarth, Sydjylland Mai Henriksen, Fyn Lars Barfoed, Nordsjælland Benedikte Kiær, Københavns Omegn Brian Mikkelsen, Sjælland Per Stig Møller, København Socialistisk Folkeparti - 16 mandater: Johas Dahl, Østjylland Eigil Andersen, Østjylland Pernille Vigsø Bagge, Nordjylland Lisbeth Bech Poulsen, Nordjylland Steen Gade, SF, Vestjylland Karina Lorentzen Dehnhardt, Sydjylland Jesper Petersen, Sydjylland Anne Baastrup, Fyn Annette Vilhelmsen, Fyn Pia Olsen Dyhr, Nordsjælland Holger K. Nielsen, Københavns Omegn Villy Søvndal, København Ida Auken, København Özlem Sara Cecik, København Ole Sohn, Sjælland Astrid Krag, Sjælland Liberal Alliance - 9 mandater: Ole Birk Olesen, Østjylland Thyra Frank, Nordjylland Leif Mikkelsen, Vestjylland Mette Bock, Sydjylland Merete Riisager, Fyn Anders Samuelsen, Nordsjælland Joachim B. Olsen, Københavns Omegn Villum Christensen, Sjælland Simon Emil Ammitzbøll, København Dansk Folkeparti - 22 mandater: Kim Christiansen, Østjylland Hans Kristian Skibby, Østjylland Mette Hjerminf Dencker, Østjylland Bent Bøgsted, Nordjylland Morten Marinus Jørgensen, Nordjylland Christian Langballe, Dansk Folkeparti, Vestjylland Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti, Vestjylland Karina Adsbøl, Sydjylland Kristian Thulesen Dahl, Sydjylland Marie Karup, Sydjylland Jørn Dohrmann, Sydjylland Jens Henrik Thulesen Dahl, Fyn Alex Ahrendtsen, Fyn Pia Kjærsgaard, Sjælland René Christenen, Sjælland Karin Nødgaard, Sjælland Liselott Blixt, Sjælland Søren Espersen, Københavns Omegn Mikkel Dencker, Københavns Omegn Peter Skaarup, København Martin Henriksen, København Pia Adelsten, Nordsjælland Venstre - 47 mandater: Lykke Friis, Østjylland Michael Aastrup Jensen, Østjylland Troels Lund Poulsen, Østjylland Kim Andersen, Østjylland Karen Jespersen, Østjylland Anne-Mette Winther Christiansen, Østjylland Fatma Øktem, Østjylland Karsten Lauritzen, Nordjylland Tina Nedergaard, Nordjylland Birgitte Josefsen, Nordjylland Preben Bang Hansen, Nordjylland Torsten Schack Pedersen, Nordjylland Kristian Jensen, Vestjylland Inger Støjbjerg, Vestjylland Esben Lunde Larsen, Vestjylland Kristian Pihl Lorentzen, Vestjylland Mads Rørvig, Vestjylland Thomas Danielsen, Vestjylland Ulla Tørnæs, Sydjylland Hans Chr. Schmidt, Sydjylland Ellen Trane Nørby, Sydjylland Hans Chr. Thoning, Sydjylland Peter Christensen, Sydjylland Anni H. Matthiesen, Sydjylland Eva Kjer Hansen, Sydjylland Lars Chr. Lilleholt, Fyn Erling Bonnesen, Fyn Jakob Ellemann-Jensen, Fyn Jane Heitmann, Fyn Peter Juel Jensen, Bornholm Lars Løkke Rasmussen, Nordsjælland Karen Ellemann, Københavns Omegn Gitte Lillelund Bech, Københavns Omegn Eyvind Vesselbo, Københavns Omegn Bertel Haarder, Sjælland Jacob Jensen, Sjælland Henrik Høegh, Sjælland Karsten Nonbo, Sjælland Louise Schack Elholm, Sjælland Flemming Damgaard Larsen, Sjælland Birthe Rønn Hornbech, Sjælland Søren Pind, København Jan E. Jørgensen, København Martin Geertsen, København Sophie Løhde, Nordsjælland Claus Hjort Frederiksen, Nordsjælland Hans Andersen, Nordsjælland Enhedslisten - 12 mandater: Per Clausen, Østjylland Stine Brix, Nordjylland Lars Dohn, Vestjylland Henning Hyllested, Sydjylland Pernille Skipper, Fyn Johanne Schmidt-Nielsen, København Jørgen Arbo-Bæhr, Nordsjælland Frank Aaen, Københavns Omegn Christian Juel, Sjælland Nikolaj Barslund Villumsen, Sjælland Rosa Lund, København Finn Sørensen, København GRØNLAND - 2 mandater: Sara Olsvig, IA Doris Jakobsen, Siumut FÆRØERNE - 2 mandater: Edmund Jensen, Sambandspartiets Sjúrdur Skaale, Socialdemokraterne Folketingsvalg den 13. november 2007 VK-regering november 2007 Efter folketingsvalget den 13. november 2007 dannede Venstre og Det Konservative Folkeparti igen mindretalsregering med hjælp fra et enkelt borgerligt mandat fra Færøerne. Regeringens parlamentariske grundlag var baseret på Dansk Folkeparti. Resultater og ministerliste nedenfor:
Valgdeltagelse ved valget 13. november 2007: 86,6 pct. Stemmeberettigede: 4.025.157
Folketingsvalg den 8. februar 2005 VK-regering 2005 Venstre og Det Konservative Folkeparti vandt regeringsmagten ved folketingsvalget den 8. februar 2005. Regeringens parlamentariske grundlag kom til at hvile på Dansk Folkeparti. Pianisterne fik dog ikke ministerposter i regeringen. Valgresultaterne nedenfor:
Valgdeltagelse ved valget 8. februar 2005: 84,5 pct.
Tilbage til top |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
