|
|
|
Danmarks største parti Ved folketingsvalget den 15. september 2011 fik Venstre 47 mandater i Folketinget. En fremgang på et mandat i forhold til valget i 2007. Dermed er Venstre Danmarks største parti. Alligevel måtte partiet afgive regeringsmagten og statsministerposten til Socialdemokraterne. Liberalisme Liberale principper Ordet »liberal« kommer fra det latinske »liberalis«. Det betyder frisindet og fordumsfri. Liberalisme er en samfundsopfattelse, der kræver politisk og økonomisk frihed for det enkelte individ. Venstre praler af at være Danmarks liberale parti. Når venstrepolitikere fortolker liberalisme, så ser vi en glidende overgang til ren svindel. Venstrefolk kan simpelt hen ikke differentiere mellem liberal energisk foretagsomhed og ulovligheder. De bruger begrebet som en undskyldning for plat. Venstre indførte indkomstskat på 4 pct. i Danmark i 1903. I dag er skattetrykket 50-68 pct. Bag slipsene og den pæne facade banker der varme hjerter for misbrug af skatteydernes penge. Venstre er storleverandør i politikere med anløben moral. Uærlighed er åbenbart en betingelse for at blive optaget i folketingsgruppen. Venstrepolitikerne konkurrerer indbyrdes om at begå de største skandaler. Bedrageri, dobbelt bogføring, hemmelige vinkældre, rødvin, sportsarenaer og sexchikane har en helt særlig betydning for venstrefolk. Liberal livsholdning på Christiansborg er åbenbart ensbetydende med plattenslageri. Alberti-skandalen Venstre har en århundredelang tradition for ulovligheder. Danmarkshistoriens største politiske svindelsag foregik i årene 1901-1908 da Venstre havde regeringsmagten. Justitsministeren Alberti mødte en dag op på politistationen og anmeldte sig selv for bedrageri. Af flere grunde - eksempelvis spillelidenskab - havde han oparbejdet en kæmpemæssig personlig gæld. Og den fik han lov til at dække ind med midler fra statskassen. Det viste sig, at han havde bedraget »Den Sjællandske Bondestands Sparekasse« og »Danske Landmænds Smøreksportforening« for 15 millioner kr. Omregnet til nutidig værdi ville det formentlig dreje sig om over 150 millioner kr. Han blev idømt otte års tugthus. Statsministeren fik en mild påtale. Alberti har meget at bebrejde sig selv. Hans »svindelgen« gik i arv til nutidens Venstrepolitikere. Det dokumenterer vi på denne side. Jubel-europæerne Venstrefolk er euforiske tilbedere af svindelforetagendet EU. Deres begejstring for dette fupnummer når religiøse højder. Umiddelbart virker det underligt. Venstre står for frihed, markedsøkonomi og liberale principper. EU står for det modsatte. Antidemokrati og socialistisk planøkonomi. Hvad skyldes dette mærkværdige paradoks? Venstrepolitikernes EU-tilbedelse har grund i en kombination af naivitet, plat og grådighed. EU er et økonomisk »tag selv bord« for alle politiske plattenhejmere. Alt kan lade sig gøre. Al svindel kan bortforklares. Enhver budgetoverskridelse kan relateres til EU-regler. Enhver politisk skandale kan syltes med henvisning til EU-bestemmelser. Politiske fæhoveder kan gemmes af vejen i Bruxelles. Når man er træt af dansk politik, eller har dummet sig til en guldmedalje, så kan man få et retrætejob i EU. Alle får en fyrstelig løn, og betaler næsten ingen skat. EU er en »politisk svindelfabrik«, hvor politikerne kan frarøve befolkningen endnu flere penge. En del Venstrepolitikere er landmænd. Med den ene hånd præker de frihed og markedsøkonomi. Med den anden hånd modtager de hektarstøtte fra EU. De to handlinger er selvmodsigende. Rendyrket hykleri. Ud af 98 V-borgmesterkandidater på landsplan modtager 28 ialt ca. 30 millioner kr. i EU-hektarstøtte. På websitet dicar.dk kan man se databaser over modtagere af EU-landbrugsstøtte (se tabellen nedenfor). Venstrefolkenes forelskelse i EU baserer sig naturligvis på almindelig grådighed. De vil give køb på alle deres liberale principper for at opretholde denne europæiske økonomiske malkeko. De vil sælge Danmark til den franske Solkonge. De vil afskaffe Den Danske Grundlov. De vil afskaffe det danske demokrati. De vil afskaffe ytringsfriheden i Solkongens navn. Alberti har ikke levet forgæves.
(Kilde: dicar.dk)
Skattestop - løgn og bedrag VK-regeringens største stykke valgflæsk op til folketingsvalget i 2001 var skatte- og afgiftsstop. Venstre hånede den afgående SR-regering for at have hævet skatterne. Efter valgsejren blev alle venstrepolitikere hjernevasket til at påstå, at vi havde totalt skatte- og afgiftsstop. Men det var naturligvis løgn. I marts 2011 sendte Skatteministeriet et notat til Folketingets Skatteudvalg. Det dokumenterede, at skatter og afgifter steg 295 gange i perioden 2001-2010. Det er over to gange om måneden i 10 år. Til sammenligning steg skatterne kun een gang pr. måned under SR-regeringen (kilde: Politiken). Ingen af de ynkelige skvatmikler i Venstre ville kommentere sagen. Nogle få eksempler: Skattevanvid 295 skattestigninger under Venstre Partistøtte DEN LIBERALE ERHVERVSKLUB (»20.000 kronersklubben«) samler penge ind til Venstre. Hvert år modtager partiet 200.000-300.000 kr. fra klubben. På denne måde kan giverne ifølge reglerne være anonyme. Den mystiske klub er omgærdet med megen hemmelighed. Formanden hedder Fritz H. Schur Jr. Han er erhvervsmand og milliardær samt medlem af Venstres hovedbestyrelse. Flere gange årligt inviterer han toppolitikere, erhvervsfolk og diverse kendte personer på middag med fine vine og privat underholdning med kgl. operasangere. Ministre bliver inviteret på morgenmad. Han er personlig bekendt med tidl. statsminister Fjogh. Rygtet siger, at han har en nøgle til Statsministeriets bagdør. Det hele foregår i hans sommerhus Christiansholm Slot nord for København. Hvorfor er denne mand så ivrig efter at finansere et politisk parti? Årsagen er ganske enkel. Når man betaler, så bestemmer man også. På denne måde kan man tilrane sig magt og privilegier. Og i disse kredse ender regningen for festen altid hos skatteyderne. Det Konservative Folkeparti dyrker en lignende ordning. Læs: C-Business Venstre modtager ca. 26 millioner kr. hvert år i partistøttepenge. Pengene bliver tildelt efter antallet af stemmer efter et folketingsvalg. Skatteyderne betaler. Se oversigten under menuen: Politiske privilegier Enhver borger kan anonymt donere penge til et politisk parti. Når beløbet overstiger 20.000 kr., så skal giverens navn fremgå af partiets regnskab. Under valgkampen den 28. januar 2005 kunne man i Ekstra Bladet læse om en Venstrepolitiker, der lovede at give en »falsk« bidragsyder ulovlig anonymitet. Fjogh har aldrig villet kommentere ulovligheden. Læs: Korruption
Havreholm Slot Da VK-regeringen overtog regeringsmagten i 2001, blev statsminister Fjogh kontaktet af ejeren af Havreholm Slot ved Hornbæk i Nordsjælland. Hun forslog, at alle større regeringsmøder og konferencer fremover skulle afholdes på slottet. Statsministeren besluttede herefter, at alle VK-seminarer og globaliseringsmøder skulle afholdes på det dejlige konferencecenter. I perioden 2001-2006 blev det til ialt 22 møder. Det kostede skatteyderne ca. 1.9 millioner kr. (kilde: Ekstra Bladet). Ejeren af Havreholm Slot er personlig bekendt til statsminister Fjogh. Hun er desuden medlem af DEN LIBERALE ERHVERVSKLUB, som samler penge ind til Venstre (læs ovenfor). Sådan. Det hele hænger sammen på kryds og tværs. Alle klør hinanden på ryggen. Skatteyderne betaler festen. VU - Venstres Ungdom På Øster Voldgade i København købte VU i november 2007 en 349 kvm. stor ejerlejlighed på tredje sal for knap 6,9 millioner kr. I forvejen ejer de lejligheden på 332 kvm. på fjerde sal i samme ejendom. Den købte de i 1997 for 1,8 million kr. Halvdelen af pengene til den nyindkøbte lejlighed kom fra tipsmidlerne i Danske Spil via DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd). Resten blev finanseret som lån. De 1.700 VU-medlemmer kan nu drikke sig stive på 681 kvm. midt i København. Palæet i Søllerød Venstres Landsorganisation ejer et 1.057 kvm. flot palæ fra 1751 på Søllerødvej nord for København. Det blev købt i 1979 for ca. 1 million kr. I dag lyder den offentlige vurdering på ca. 12 millioner kr. Ejendommen er formentlig langt mere værd. Venstrefolkene har flotte vaner. Naturligvis. Skatteyderne betaler. Kommissionerne Da VK-regeringen dannede regering i 2001 gjorde de nar af den tidligere SR-regerings mange nævn og udvalg. Nu skulle smagsdommeriet og den politiske korrekthed afskaffes. Hvad skete herefter? Hver gang der opstod et samfundspolitisk problem med risiko for ubehagelige beslutninger eller mistanke om omfattende offentlig svindel, så nedsatte de inkompetente platnakker en kommission. Det kostede skatteyderne ca. 233 millioner kr. i perioden 2002-2010. Og kommissionernes arbejde endte altid op i en gang varm luft uden reelle løsningsforslag. Eksempler nedenfor. Eksplosion i offentligt ansatte Venstrepolitikerne har altid gjort nar af socialdemokraternes håbløse forsøg på at løse arbejdsløshedsproblemer ved at forøge antallet af offentligt ansatte. Naturligvis. Ansatte i den offentlige sektor skaber ingen nye værdier. De bruger bare løs af værdierne skabt i den private sektor (erhvervslivet). Men hvad skete, efter at VK-regeringen fik regeringsmagten i 2001? Antallet af offentligt ansatte i stat, regioner og kommuner eksploderede til det største niveau i Danmarkshistorien. På trods af, at kommunalreformen i 2007 skulle rationalisere og reducere antallet. I perioden 2008-2009 steg antallet i kommunerne med 3,2 pct. svarende til ca. 14.000 fuldtidsstillinger. I perioden 2009-2010 ansatte man 4.000 flere medarbejdere i statens regi. Af disse blev 800 ansat i de såkaldte råd, nævn og styrelser. Ialt blev der oprettet 31.000 nye stillinger i perioden 2001-2010. Pr. 2010 var i Danmark 759.000 mennesker beskæftiget i den offentlige sektor (fuldtidsstillinger) (kilde: Danmarks Statistik). I perioden 2001-2010 steg det offentlige forbrug med 70 milliarder kr. til ialt 500 milliarder kr. Det var 40 milliarder kr. mere end budgetteret. Væksten i den private sektor skal stige med en faktor 4 i forhold til den offentlige sektor. Ellers går det galt. Men det kunne VK-regeringen ikke holde styr på. Pressetjenesten På et tidspunkt havde venstrepolitikerne kvajet sig så meget, at der måtte gøres noget. Bilags-Lars var blevet statsminister på et afbud. Hans kiksede fremtoning fik vælgerne til at flygte. Man ansatte derfor en mindre hær af højtlønnede skatteyderbetalte støttepædagoger, der skulle lægge røgslør ud og forsøge at skjule dumhed og inkompetance. Pressetjenesten (Venstres Center for Kommunikation og Politik) på Christiansborg blev oprettet i 2009. I november 2009 ansatte man en kvindelig pressekonsulent, som tidligere havde arbejdet hos »Se og Hør«. Og hun har sine meningers mod. Sandhederne blev skrevet på Facebook (kilde: Ekstra Bladet og Politiken): »Der står en fucked up medicineret psykisk syg dame, der helt hæmningsløst hælder ud af sit triste lorteliv over enhver. Hun er så nedtursramt, at hun ikke engang forsøger at skjule det - nej, hun lever af det. Har lyst til at kvæle hende langsomt. Hvis hun dog bare kunne lukke sin forudsigelige røv bare en gang imellem......« - var kommentaren om en folketingsmedarbejder. »Er blevet foreslået at blive ven med Klaus Bondam. Ad, for helvede. Ellers tak......« »Synes også, at paven er et svin......« »Synes, at dronning Margrethe siger nøjagtig lige så hjernedøde ting som Amalie fra Paradise Hotel.....» »Har lige hørt Caroline Wozniacki tale engelsk. Det gør hun væsentlig bedre end dansk.....« »Har lige fundet ud af, at jeg kender to, som har bollet Paula Larrain.....« ».... havde også smasket Niels Brinch en på krydderen, hvis han ikke ville forlade min fest, og jeg havde også råbt stikkersvin, hvis han truede mig med sine politivenner« - skrev hun om en kendt TV-journalist, som den 16. januar 2010 fik et par på lampen på Nørrebro. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Endelig en dame, der tør sige, hvad hun mener. Udtalelserne vakte stor forargelse hos de sædvanlige hændervridende narrehatte på Christiansborg. Derefter blev udtalelserne undskyldt. Men det var ikke nok for mobil-Lone fra Radikale Venstre, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. De krævede en forklaring fra Statsministeren. Venstre har nu ansat så mange støttepædagoger, at det begynder at blive et problem for ministrene. I september 2010 udtalte bilags-Lars til Berlingske Tidende, at »måske er det et monster, vi selv har skabt .....« Man må undre sig over, at disse mennesker har tid til at hygge sig på Facebook i arbejdstiden. Har de ikke andet at lave? Den 3. april 2010 indgik pressemedarbejderen en frivillig aftrædelsesordning. Hun blev med andre ord fyret for at gøre brug af sin grundlovssikrede ytringsfrihed. Læs i øvrigt: Spindoktorer Det liberale tæskehold Internt i Venstre havde man i 2010 et politisk tæskehold til at banke uregerlige folketingsmedlemmer på plads. Hvis man skilte sig ud med særstandpunkter i medierne eller truede med ikke at ville stemme for et forslag eller en del heraf, så kom man først til kaffe hos gruppeformand og fhv. skatteminister (dansemusen) »Kristian kedelig fra heden«. Hvis man herefter ikke indtog det rigtige standpunkt, så blev man kaldt til samtale under fire øjne hos »rottweileren«. Det fik de fleste idealistiske liberalister til at ryste i bukserne og rette ind. De sidste hårdnakkede individualister modtog et opkald fra statsminister bilags-Lars. Så havde man ikke flere chancer. Hvis man herefter ytrede sin egen mening over for pressen, så var det ud af vagten. Navneændring på kandidatlister I Venstre står man opført med efternavne i alfabetisk rækkefølge på kandidatlisten til Folketinget. Nogle bryder sig ikke om at stå nederst på listen. Og hvad gør de så? De ændrer efternavnet med et forbogstav længere fremme i alfabetet (kilde: B.T.). Finanserne under VKO, 2001-2011 Da VK-regeringen overtog regeringsmagten fra SR-regeringen i 2001, var der et underskud på de offentlige finanser på 268 mia. kr. I 2004 var underskuddet vendt til et overskud på 27,9 mia. kr. I 2006 var overskuddet steget til 69 mia. kr. Det fik finansministeren (V) til at ville købe hele verden i en euforisk feberfantasi. Det skete naturligvis ikke. I 2009 var overskuddet vendt til et underskud på 46,7 mia. kr. Og da VK-regeringen overgav regeringsmagten til S-R-SF-regeringen i september 2011, var underskuddet på 95 mia. kr. Villy Sleepingvalley (SF) mente, at den nye regering overtog et »håndværkertilbud«. Ak, ja. Sådan kan det gå, når man ikke har forstand på økonomi. Bilags-Lars, statsminister 2009-2011, finansminister 2007-2009, sundheds- og indenrigsminister 2001-2007 Lars den løkkelige Bilags-Lars blev som udnævnt til finansminister efter folketingsvalget den 13. november 2007. Den 5. april 2009 blev han som 44-årig udnævnt til ny statsminister (vikar) på et afbud på grund af Fjogh´s udnævnelse til generalsekretær for NATO. Den 17. maj 2009 blev han valgt som partiets formand. Dermed fik han en lønforhøjelse på 175.301 kr. Årslønnen kom herved op på ca. 1,4 million kr. Så skulle man tro, at manden kunne betale for sit eget druk og sine egne pornofilm (læs nedenfor). Efter udnævnelsen til statsminister holdt han sin tiltrædelsestale i Folketinget lige efter påske i 2009. »Præsident Obama har for ganske nylig taget initiativ til at invitere de 16 lande i verden med de største økonomier til et topmøde til juli 2009. Han har samtidig inviteret FN´s generalsekretær og mig til at deltage......« - udtalte han stolt. Men det var løgn. Den amerikanske præsident Barack Obama havde i et brev den 23. marts 2009 inviteret Anders Fogh Rasmussen til møde i Italien til juli. Det afslørede Ekstra Bladet efter aktindsigt i papirer fra Statsministeriet. Ved folketingsvalget den 15. september 2011 mistede han statsministerposten til Gucci-Helle (A). Da havde VK-regeringen (2001-2011) oparbejdet et underskud på de offentlige finanser på 95 milliarder kr. Det fik vi aldrig en forklaring på. Bilags-Lars tilhører den slags politikere, der er overbeviste om, at bare man er arrogant og fræk nok, så kan alt lade sig gøre. Hvis man fedter for ham, så er man »inde i varmen«. Det gavner karrieren. Folketingsgruppen taler om »Løkkes drenge og piger«. En af hans drukvenner - lille Søren fra Østermarie (V) - blev eksempelvis udviklingsminister. En anden blev politisk ordfører (bondeknolden PC). I medierne fremtræder han ofte sur og gnaven med et rødmosset udseende og blodskudte øjne. Det er der en helt specifik grund til. Se nedenfor.
Lars-bagstiv på en god dag Rygerkabinen Efter at være blevet statsminister på et afbud i 2009 fik bilags-Lars installeret en rygekabine med udsug i baglokalet til sit kontor i Statsministeriet. Den kostede formentlig omkring 30.000 kr. Skatteyderne betalte. Samme fremgangsmåde brugte fødevareministeren i S-R-SF-regeringen i oktober 2011. Sammenbrud for åben skærm 2011 Mandag eftermiddag den 5. december 2011 inviterede bilags-Lars til pressemøde på Statens Museum for Kunst i anledning af sin indtræden i Finansrådet. Desuden ville han lige påpege sin uskyld i sagen om Skatteministeriets indblanding i Gucci-Helles skattesag. Den nye S-R-SF-regering havde lige besluttet at lade en undersøgelseskommission udrede tingene. Nu ville bilags-Lars isolere den fhv. skatteminister traktor-Troels i forhold til dette. Og så gik det galt. Journalisterne gik direkte til biddet. »Har du deltaget i møder om skattesagen.....« - blev der spurgt igen og igen. Formentlig ialt 16 gange. Og manden ville ikke svare på det simple spørgsmål. »Spørgsmålet er upræcist...... du spørger, som du spørger, og jeg svarer, som du spørger.......!!!!« - lød det bizart fra en tydeligt rystet bilags-Lars. Rød i hovedet med et panisk blik i øjnene brød korthuset sammen for åben skærm. Spindoktorerne (støttepædagogerne) stod chokerede og stirrede i baggrunden. Nu er spørgsmålet. Har denne mand handlet ulovligt og dermed strafbart i skattesagen?
bilags-Lars i panik for åben skærm Slut med skattestop Efter valgnederlaget i september 2011 forkastede Venstre og bilags-Lars det skattestop, som i forvejen aldrig havde eksisteret. S-R-SF-regeringen vedtog i november 2011 finansloven for 2012 med Enhedslisten. Den indeholdt skattestigninger på fem milliarder kr. Det kunne Venstre nu tilslutte sig. Partibil med privatchauffør Efter valgnederlaget ved folketingsvalget den 15. september 2011 mistede bilags-Lars sin dejlige skatteyderbetalte minsiterbil. Men han var ikke ked af det ret længe. Partiets hovedbestyrelse bevilgede ham straks en partibil med privatchauffør. En Skoda Superb stationcar til en nypris på 300.000 - 500.000 kr. Bilen har tidligere været brugt som løbsbil under et cykelløb. Ordningen med en partibil betalt af partiet til partilederen skulle have eksisteret i 30 år i Venstre. Men privatchaufføren blev indført i 2011. Og han blev brugt flittigt. Fredag den 9. december 2011 blev han sendt til København i bilen for at hente biografbilletter til premieren på børnefilmen "Alvin og de frække jordegern". Bilags-Lars ville invitere sin søn og et par af hans kammerater i biffen. Og han ville gå på den røde løber. Tidsfristen for tilmelding til denne "luksus" var dog overskredet. Men det blev der dispenseret fra i dette specielle tilfælde. Da aftenen oprandt, blev bilags-Lars bare væk uden at melde afbud (kilde: Ekstra Bladet, dec., 2011). Forgyldning med eftervederlag I efteråret 2010 blev Statsministeriet og bilags-Lars af Rigsrevisionen informeret om, at Personalestyrelsen havde bevilget 2,4 millioner kr. svarende til 47 måneders eftervederlag for meget til tre tidligere ministre. De havde været ministre i to perioder og således fået vederlag for samme periode to gange. Det er i direkte strid med »ånden« i loven om eftervederlag. Statsministeriet ignorerede henvendelserne i flere omgange. Først i november 2010 mente man sig indstillet på at revidere loven og tydeliggøre retstilstanden på området. Men statsminister bilags-Lars foretog sig intet i sagen. Og den nye statsminister Gucci-Helle (A) gav de tre politikere lov til at beholde pengene i november 2011. De tre heldige politikere - kødvaskeren (K), asfalt-Schmidt (V) og ø-Karen (V) - grinede hele vejen til banken. Skatteyderne betaler. Folketingsvalg 2011 I uge 33 i august 2011 havde bilags-Lars planen klar. Den var skruet sammen som en tretrinsraket. I den følgende uge onsdag den 24. august skulle en vækstplan indeholdende eksempelvis et boligudspil med skattelettelser til boligkøbere fremlægges. Den plan skulle sparke regeringens helt store valgkamp i gang. Dagen efter skulle finansloven fremlægges. Og fredag den 26. august skulle folketingsvalget så udskrives. Men det hele gik i vasken. Lørdag den 20. august blev socialdemokraterne bekendt med boligudspillet. Og de stjal hele molevitten. Om aftenen fremlagde Gucci-Helle (S) udspillet i TV2 som hendes eget. Bilags-Lars måtte i hast offentliggøre udspillet i TV-avisen samme aften via en skrattende mobiltelefon fra sommerhuset i Billund. Nogle dage efter nægtede Dansk Folkeparti at gå ind for planen. Hvorfor skulle skatteyderne finansere folks boligkøb? Regeringens forkromede valgstrategi lå nu i ruiner. Fredag den 26. august kl. 11:00 udskrev bilags-Lars folketingsvalget til afholdelse torsdag den 15. september 2011. Den konservative partileder (kødvaskeren) nåede lige at få beskeden en halv time før. Det blev han sur over. Venstre gik et mandat frem ved valget. Alligevel måtte VK-regeringen overlade regeringsmagten til Socialdemokraterne. Det Konservative Folkeparti blev nemlig mere end halveret. Bilags-Lars var ligeglad. Han drak en røvfuld fadøl. Og kiggede glad på sit kontoudskrift fra banken. Straks fik han eftervederlag på 1.515.000 kr. årligt i tre år svarende til 4.545.000 kr. Som 60-årig får han 209.000 kr. årligt i ministerpension. Som 65-årig får årligt 313.000 kr. i pension resten af livet. Skatteyderne knokler og betaler. Læs i øvrigt: Sosserne stjal boligpakken Skatteyderbetalt au pair Lige inden folketingets sommerferie i 2011 hastede VK-regeringen det såkaldte servicefradrag (håndværkerfradrag) igennem til vedtagelse. Nu kunne man fratrække arbejdsløn op til 15.000 kr. til service og forbedringer i hjemmet i skatten i årene 2011, 2012 og 2013. Det gav en skattebesparelse hvert år på 5.000 kr. ved fuld udnyttelse af ordningen. Dermed ville man sætte gang i det private forbrug og reducere arbejdsløshed. Nu gik de kreative hjerner i gang med at regne den ud. Hvis man ansatte en au pair-pige i huset, så kunne man få skattefradraget. Med en typisk årsløn til au pair på 36.000 kr. kunne et ægtepar årligt fratrække 30.000 kr. svarende til en skattelettelse på 10.000 kr. Hokus pokus. Skatteyderne betaler. Hjemme hos bilags-Lars i Græsted havde man på dette tidspunkt en russisk au pair til det kedelige husarbejde. Ekstra Bladet forsøgte forgæves at få en kommentar fra statsministeren. Kunne det være rigtigt med fradrag til au pair? I stedet svarede konen. Johhh, hun vidste ikke, om de ville udnytte fradraget. Kultur- og Fritidsborgmesteren fra Venstre i København var mere klar i mælet. Hun ville selvfølgelig udnytte fradraget med sin au pair. Efterfølgende lød det fra statsministeren, at »dette har aldrig været meningen..... jeg har bedt skatteministeren om at lukke hullet.....« Så pilede rotterne tilbage i træværket!! Eksportambassadører I maj og juni 2011 opfandt bilags-Lars en ny metode til at misbruge skatteydernes penge. Nu skulle Danmark belemres med såkaldte eksportambassadører. De skulle fremme dansk eksport til »BRIK-landene«. Fem af slagsen blev ansat for to år ad gangen med kontor under Udenrigsministeriet. Mare-Ritt (S) med ansvar for Kina. Verdens klogeste mand (V) med ansvar for Indien. Hestehulkeren (V) med ansvar for Rusland. Kludremose (K) med ansvar for Brasilien. Og en fhv. kulturminister (K) (1990-1993) med ansvar for Tyrkiet, Vietnam og Sydkorea. Ifølge jobbeskrivelsen blev alle udgifter til rejser og repræsentation betalt. Det betød, at der var ubegrænset adgang til statskassen. Og de fine ambassadører fik ikke løn. De fik et »honorar« på 992.000 kr. årligt. Og hvorfor nu det? Fordi et »honorar« ikke skal modregnes i deres skyhøje folketings-, minister- og EU-pensioner i modsætning til »løn«. Sådan fifler man med reglerne i Statsministeriet. Det vanvittige og nyttesløse projekt blev straks afskaffet, da S-R-SF-regeringen kom til i september 2011. Da havde bengnaveriet allerede kostet skatteyderne 1,3 million kr. alene i lønudgifter. Men fremadretttet sparede man 18 millioner kr. Naturligvis. Bilags-Lars og dødskoderne På TV2 i januar 2011 blev det afsløret, at lægerne på Lungemedicinsk Afd. på Herlev Hospital i strid med Sundhedsloven ikke altid oplyser patienter el. pårørende om at afstå fra livsreddende behandling. Beslutningerne bliver i al hemmelighed indført i journalerne med en »dødskode«. Så kan sygeplejersker og læger bare lade patienten dø uden genoplivningsforsøg. Efterfølgende kunne sundhedsminister Bertel-bims (V) indskærpe, at landets sygehuse skal følge lovgivningen på området. Enhver beslutning om behandling eller afståelse herfra skal drøftes med patienten. Efterfølgende afslørede TV2, at bilags-Lars som sundhedsminister allerede i 2007 kendte til den ulovlige praksis med dødskoderne. Lægeforeningen offentliggjorde dokumentation for, at patienter på 52 pct. af landets medicinske afdelinger i strid med lovgivningen ikke blev informeret om beslutning om afståelse fra genoplivningsforsøg ved hjertestop. I Folketinget udtalte han, at »det tyder på, at man mange steder er for tilbageholdende med at søge samtykke til IGVH (ingen genoplivning ved hjertestop)..... Jeg ser ikke behov for nye retningslinjer på området......« Herefter foretog han sig tilsyneladende ikke mere. Han indskærpede ikke reglerne over for sundhedspersonalet. Og Sundhedsstyrelsen gjorde det heller ikke. Som sundhedsminister accepterede bilags-Lars altså stiltiende brud på Sundhedsloven. Hvor mange liv har han på samvittigheden? Tilbagetrækningsreformen I januar 2011 fremlagde VK-regeringen den såkaldte »tilbagetrækningsreform«. I al sin enkelhed går den ud på at afskaffe efterlønnen og forhale tidspunktet for folkepension. I den anledning fremkom statsministeren med en masse vidtløftige udtalelser. Han løftede fanen så højt, at han mistede jordforbindelsen. Eksempelvis: »Gennem sund fornuft, sund økonomi og sunde offentlige finanser må vi sikre, at vi ikke bruger flere penge, end vi tjener.....« »Vi vil ikke betale gæld med gæld......« »Vi kan ikke låne os til velfærd......« »Vi foretrækker genopretning frem for gældsætning......« Hvad med hans egen økonomi? Følger han de principper, som han præker for os andre? Lad os nu se. I Græsted i Nordsjælland ejer ægteparret et 198 kvm. stort hus med en offentlig vurdering pr. 2011 på 2,3 mio. kr. Det er belånt med 3.471.000 kr. i Realkredit Danmark. I Billund ejer de et fritidshus på 112 kvm. med en offentlig vurdering pr. 2011 på 2 mio. kr. Det er belånt med 2,4 mio. kr. Ægteparret havde i 2011 lån på ialt 5,87 mio. kr. Hvis de solgte deres to ejendomme, ville de stå med en gæld på 1,57 mio. kr. (kilde: Ekstra Bladet). Bilags-Lars nægtede at kommentere sin egen dårlige økonomi. Man skal ikke låne sig til velfærd. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Afskaf efterlønnen I nytårstalen 2011 samt på DR-TV mandag aften den 3. januar 2010 meddelte bilags-Lars i en debat med Gucci-Helle (S), at Venstre nu gik ind for gradvist at afskaffe efterlønnen. »Vi har brug for, at alle fortsætter det gode arbejde et par år til. Vi er nødt til at kræve mere af hinanden. Regeringen foreslår derfor, at vi gradvist afskaffer efterlønnen......« - lød det kækt i nytårstalen. På et pressemøde i Statsministeriet i januar 2010 udtalte bilags-Lars, at »regeringen har ingen planer om at genåbne velfærdsforliget. Vi står ved de forlig og aftaler, som vi har indgået. Det skal befolkningen kunne regne med......« Altså endnu en løgn. Og de frelste ord var ikke møntet på ham selv. Ministre og folketingspolitikere kan nemlig gå på pension som 62-årige. Bilags-Lars kan lade sig pensionere som 62-årig med en folketings- og ministerpension på ialt 609.365 kr. Hvis han vælger at gå som 60-årig får han 508.000 kr. om året ifølge en overgangsordning vedtaget i Folketinget i 2006. Ekstra Bladet forsøgte at få en udtalelse fra statsministeren om politikernes fede skatteyderbetalte pensioner. Men den sag ville han ikke kommentere. Et af argumenterne for at afskaffe efterlønnen er at beholde de ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet. Men det er rent hykleri. I ministerierne forsøger man vedvarende at hælde de over 60-årige ud af vagten. Nogle får en fyreseddel. Andre bliver opfordret til at sige op med op til et års løn som kompensation. Læs i øvrigt: Det grå guld I december 2010 mødtes bilags-Lars med den konservative partileder ferie-Lene (K) på Marienborg for at få eneret til at markedsføre nyheden om en efterlønsreform. Det accepterede hun. Nogle mener, at Venstre dermed bevidst forsøgte at underminere hendes i forvejen svækkede position i partiet. I januar 2011 blev hun afsat som partileder. Den 61-årige direktør for Danmarks Arbejdsgiverforening (DA) er en god ven og åndsfælle for statsministeren angående afskaffelse af efterlønnen. I flere TV-indslag tordnede han mod efterlønnen i tiden op til nytårstalen. »Efterlønsordningen er meget skadelig, og den bør afvikles......« - udtalte han arrogant i august 2010. I januar 2011 afslørede Ekstra Bladet, at direktørens kone i et år har været på efterløn!!!!! Og det nægtede den fine direktør hårdnakket at kommentere. Hyklere I december 2011 vedtog S-R-SF-regeringen den tilbagetrækningsreform, som VK-regeringen havde skruet sammen. Reelt blev efterlønnen nu afskaffet med modregning i andre pensionsordninger og stigende aldersgrænse for efterløn til 64 år i 2023. Afskaf folkepensionen I bogen »Hvis jeg bliver gammel« fra 1997 udtaler bilags-Lars: »Folkepensionen, som vi kender den, bør simpelthen erstattes med et individuelt pensionssystem, hvor vore dages erhvervsaktive sparer op til deres fremtidige folkepension......« Folkepensionen for den hårdt arbejdende befolkning skal altså afskaffes. I januar 2011 proklamerede bilags-Lars, at efterlønnen skal afskaffes. Folk skal selv opspare millioner af kroner til deres pension. Gælder dette også for bilags-Lars? Næææeh, nej. Selvfølgelig ikke. Han kan lade sig pensionere som 62-årig med folketings- og ministerpension på 609.365 kr. årligt. Skatteyderne betaler. Vækstforum I september 2009 oprettede VK-regeringen det såkaldte »vækstforum«. En skatteyderbetalt klub med 31 fremtrædende medlemmer fra det danske erhvervsliv, statsministeren, økonomi- og erhvervsministeren, udenrigsministeren og finansministeren. Formålet var at rådgive regeringen i et år med analyser og debatoplæg med henblik på at sikre dansk økonomi, konkurrenceevne og vækst. Fine middagsherrer har kostbare vaner. Det fandt fagforbundet 3F ud af. De havde hyret det private firma »Kaas og Mulvad« til at opsnuse snavs om regeringen. Efter aktindsigt i bilag fra forskellige ministerier fandt man ud af, at de fornemme herrer havde spist og drukket til en mindre guldmedalje på skatteydernes regning (kilde: Ekstra Bladet). Bilags-Lars i privatfly I løbet af sit første år som statsminister i perioden 2009-2010 brugte bilags-Lars knap fire millioner kr. (3.934.625 kr.) af skatteydernes penge til at flyve i privatfly (kilde: Statsmin. og Ekstra Bladet). Ud af ialt 28 flyvninger var kun seks foretaget med almindelige rutefly. Det svarer til en gennemsnitspris på hver flyvning på 143.000 kr. Et fly til Prag kostede eksempelvis 134.681 kr. En flyvning til Bruxelles kostede typisk 140.000 kr. Et fly til Skt. Petersborg kostede 229.968 kr. Bilags-Lars og de medbragte lakajer elsker privatfly. Der kan man nemlig sidde og kvæle fadøl uden nysgerigge blikke. Skål. Millennium UN Plaza Hotel I september 2009 rejse statsminister bilags-Lars og daværende udenrigsminister kloge-Åge (K) til New York for at deltage i åbningen af FN´s generalforsamling. Overnatningen fandt sted på Millennium UN Plaza Hotel til 12.500 kr. pr. døgn pr. mand. Bilags-Lars boede på hotellet i tre døgn. Kloge-Åge boede der i fem døgn. Det kostede skatteyderne ialt 100.000 kr. Hotellet har været anvendt til formålet siden 2002. Forstandige mennesker i Udenrigsministeriet ændrede på tingene ved generalforsamlingen i 2010. Nu måtte ministrene nøjes med det »billigere« Hotel Helmsliey en lille kilometer væk fra FN-bygningen. Statsministerens værelse kostede på dette sted 6.000 kr. pr døgn. Udenrigsministerens værelse kostede 2.900 kr. pr. døgn (kilde: Ekstra Bladet). »Sørens osse. Nu havde vi det lige så godt på skatteydernes bekostning......!!« Badeklubben I september 2010 udkom den kritiske portrætbog »Projekt Løkke«. Ifølge denne har bilags-Lars svært ved at holde sig fra de de våde varer. Den tegner et billede af en politiker med et problematisk overforbrug af alkohol. Og det forklarer mandens ofte irriterede attitude og blodskudte øjne. Han skulle være medlem og formentlig formand for den såkaldte »badeklub«. En lummer drukklub opstået i 2006 i DGI-byen (hvor han ofte overnatter og ser voksenfilm) bestående af Fogh-kritiske rødmossede venstrepolitikere. Eksempelvis »lille Søren fra Østermarie« og bondeknolden »PC« (PC blev belønnet med en ministerpost den 8. marts 2011). Bag lukkede døre bliver andre politikere taget i kærlig behandling under behørig indtagelse af solide mængder alkohol. Midt om natten kan de finde på at ringe til partiets kvindelige spindoktorer. Citater og afsløringer fra bogen nedenfor: I øvrigt findes der ingen retningslinjer for alkoholindtagelse for folketingspolitikere på Christiansborg. De kan bælle så meget sprut, de vil. På kontorerne har man installeret højtalere til tansmission af debatten i Folketinget. Så behøver de ikke gå ned i salen. I stedet kan de sidde alene eller sammen med drukvennerne og bælle sig spritstive. Og grine af alle de andre fæhoveder. Skål. Læs i øvrigt: Politisk møde med 20 snapse Problemet med journalisterne Bilags-Lars vil på forhånd vide, hvilke spørgsmål journalisterne har tænkt sig at stille. Ellers vil han ikke mødes med pressen. Det blev for alvor klart efter hans tiltrædelse som statsminister i 2009. Og hvorfor nu det? Fordi han har så mange skeletter i skabet, at han kun kan lyve sig ud af tingene. Desuden er han ofte bagstiv efter en ordentlig koger i drukvenners selskab på et af byens værtshuse. Derfor bliver han aldrig »rigtig« statsminister. Han kan kun blive en slags »statsminister-vikar«. Ukorrekte privatøkonomiske oplysninger Gældende fra marts 2005 skal en regerings ministre oplyse om deres egen og en evt. ægtefælles privatøkonomi. Det er for at undgå plattenslageri og korruption. I 2010 udfyldte bilags-Lars og frue oplysningsskemaet. I afsnittet »Ægtefælles eller samlevendes lønnede hverv« angav de »skolelærer og byrådsmedlem i Gribskov Byråd 2010-2014«. Det var efterfulgt af en parentes med ordet »ulønnet«. Og det er naturligvis ukorrekt. Statsministerfruen får som byrådsmedlem årligt ca. 96.995 kr. (65.000 kr. i byrådsløn og 32.000 kr. fra børne- og arbejdsmarkedsudvalget) (kilde: Ekstra Bladet). Ægteparret var ikke at træffe for en kommentar. Ifølge Statsministeriet var der tale om en fejl på websitet. Ja, ja. Går den, så går den. Bilags-Lars brugte ulovlig ministerbil Som indenrigsminister kørte bilags-Lars i fire år rundt i en ulovlig ministerbil. Det afslørede B.T. efter at hvae fået aktindsigt i sagen i november 2009. I november 2005 opdagede man i Finansministeriet, at fire ministerier og to departementschefer siden 2003 ikke havde betalt dansk moms af deres BMW-limousiner. Bilerne er undtaget den tårnhøje registreringsafgift, som alle vi andre må betale. Der skal dog stadig betales dansk moms. Og det havde man undladt. Momsen blev først betalt i september 2007. Der var altså tale om momsunddragelse. Det er en forseelse i forhold til momsloven, som normalt giver en bøde og i skærpende tilfælde 1,5 års fængsel. Men der skete ikke mere i sagen. Bilags-Lars slap for at ruske tremmer. Læs om ministerbiler: Privilegier Overbetaling af privathospitalerne Lille Lars fra Græsted er en handlingens mand. Især når han har fået en 5-6 store fadøl. Så kan alt lade sig gøre. Venner bliver klappet på ryggen. Fjender bliver latterliggjort under højlydt latter og endnu flere fadøl. Dagen efter møder han bagstiv på Christiansborg. Så skal han fandeme vise dem, hvordan man fører liberal politik. Læs nedenfor. Under forhandlingerne anbefalede Konkurrencestyrelsen og sundhedsministeriets egne embedsmænd, at man brugte en særlig udbudsmodel, som var accepteret af regionerne. Den ville have medført, at privathospitalerne skulle konkurrere indbyrdes om patienterne med lavere priser og flere behandlede patienter til følge. Men det afslog bilags-Lars. Det afslørede Politiken senere efter aktindsigt i juli 2009. Statsrevisorerne skulle herefter på et møde tage stilling til Rigsrevisionens kritik. Normalt erklærer de sig enige i dennes konklusion. Men dagen før den 16. juni afsendte en embedsmand fra Statsministeriet en mail til Finansministeriet. Han kunne allerede før mødet meddele, at de to borgerlige revisorer fra Venstre og Konservative Folkeparti var imod flertallets kritik af bilags-Lars. Uden formandens vidende udsendte disse to herrer en mindretalsudtalelse og dermed et forsvar for ministeren. Han brugte derefter dette til at forsvare sig med. Oppositionen mente, at han havde presset de borgelige revisorer, som ifølge Grundloven skal være uafhængige. En alvorlig anklage. Under efterforskningen af sagen havde man svært ved at få papirerne udleveret fra ministeriet. Og pludselig var relevante dokumenter på mystisk vis forsvundet op i den blå luft. Dette faktum blev den nye sundhedsminister bedt om at forklare i Sundhedsudvalget i juli 2009. Efterfølgende dukkede dokumenter på mystisk vis op igen. Mobil-Lone fra Det Radikale Venstre sammenlignede sagen med »Stein Bagger-sagen«. En politiker fra SF kaldte Danmark en »banan-republik«. Bilags-Lars mente desuden, at rigsrevisor havde haft alle relevante papirer til udarbejdelse af sin rapport i 2009. »Den sag er blevet grundigt dækket af rigsrevisor, som har haft alt materiale til rådighed.......« - udtalte han. Hårdt presset af journalisterne indrømmede han, at der måske kunne være tale om en overbetaling på 100 millioner kr. til privathospitalerne. Det viste sig, at Rigsrevisor ialt otte gange forgæves havde udbedt sig relevante papirer. Efter mødet udtalte statsrevisorerne skarp kritik af dette forhold. Departementschefen og en afdelingschef i det tidl. indenrigs- og sundhedsministerium blev kritiseret for i strid med sandheden at have påstået på et møde den 18. maj 2009, at alt relevant materiale var blevet udleveret. Journalisten ville bruge indslaget samme aften i TV2-Nyhederne kl. 19:00. Men det fik han ikke lov til af kanalchefen. Optagelsen blev ligefrem slettet på serveren. Og magasinets nyhedsredaktør ringede til Statsministeriet og undskyldte. Hun var tidl. spindoktor for bilags-Lars gennem fem år og aktuelt gift med skatteministerens (V) spindoktor. Denne fik jobbet på foranledning af bilags-Lars. Og hun blev en af lederne af TV2´s dækning af valgkampen op til folketingsvalget i 2011. TV2´s udsendelser bliver altså censureret af venstrefolk. Så hænger tingene sammen. VK-regeringen har nemlig givet TV2 mange millioner kroner i tilskud i deres regeringsperiode. Privathospitalerne blev overbetalt med 25 pct. svt. ca. 900 millioner kr. En rapport blev holdt hemmelig for Rigsrevisionen. Økonomi- og erhvervsministeren løj i Folketinget. Sundhedsministeren løj i Folketinget. Man forsøgte at slette e-mails i økonomi- og erhvervsministeriet. Spindoktorer i to ministerier gik ud over deres beføjelser. Bilags-Lars benægtede sin rolle i sagen: Overbetalte han med vilje privathospitalerne? Påvirkede han de borgerlige statsrevisorer til at modsætte sig Rigsrevisionens kritik? Var han vidende om Sundhedsministeriets rapport? Påvirkede han ministeriets embedsmænd til at modarbejde Rigsrevisionens udredningsarbejde? Overbetaling af private høreklinikker Før år 2000 kunne man opleve at skulle vente i op til 15 måneder på at blive undersøgt på en offentlig høreklinik mhp. på at skulle bære et høreapparat. Man fik ca. 3.000 kr. i tilskud fra det offentlige pr. høreapparat. I 2001 blev bilags-Lars sundhedsminister. Nu skulle han sateme sætte tingene på plads. Nu skulle de røde lejesvende føle hans liberale støvle. Nu skulle det private erhvervsliv fandeme sparkes i gang. I 2002 blev det offentlige tilskud sat op til 5.000 kr. Private høreklinikker begyndte herefter at etablere sig. Folk kunne frit vælge mellem de offentlige audioklinikker og de private. I 2010 var tilskuddet steget til 6.230 kr. Og antallet af private klinikker var eksploderet til flere hundrede på landsplan. Prisen på et høreapparat var eksploderet til altid mindst 6.230 kr. svarende til det offentlige tilskud. Nogle høreapparater kostede op til 20.000 kr. Og antallet af solgte høreapparater var eksploderet svarende til en udgift til skatteyderne på 1,7 milliard kr. over 10 år. I Århus steg udgifterne til apparaterne fra 4,5 millioner kr. til 18 millioner kr. i perioden 2007-2008. Så begyndte nogle mennesker at undre sig. Tirsdag den 19. oktober 2010 havde TV2´s Operation X optaget en sælger af høreapparater med skjult kamera. Et apparat kunne sælges til forhandleren for 1.500 - 2.200 kr. Med en salgspris på 6.230 kr. er fortjenesten 4.730 - 4.030 kr. Man interviewede en ejer af en privat høreklinik. Han havde lavet sine egne regler forskellige fra Sundhedsstyrelsens. Folk med et minimalt ikke betydende høretab endte med en ansøgning hos kommunen om et høreapparat. Det gjaldt også henvendelser om tinnitus. Sidstnævnte skal henvises til ørelæge ifølge Sundhedsstyrelsen. Folk berettede om ubrugelige høreapparater. Man regner med, at bilags-Lars i liberalismens navn overbetalte de private høreklinikker med over 30 pct. svarende til 500-600 millioner kr. Den nye sundhedsminister - Bertel bims (V) - reducerede efterfølgende det offentlige tilskud med 10 pct. Desuden besluttede man at lade Rigsrevisionen undersøge sagen. Hykleri om privatskoler En bedre folkeskole var temaet i statsministerens nytårstale 2009/2010. I 2010 ville VK-regeringen således højne standarden i folkeskolen. Efterfølgende blev der nedsat et såkaldt »rejsehold« til opgaven. Ved præsentationen af denne optrådte bilags-Lars som »folkeskolernes mand«. Citater nedenfor (kilde: Ekstra Bladet): »Derfor skal vi i særlig grad sætte ind dér, hvor lærdommens frø bliver sået - i folkeskolen......« (Nytårstalen 2009/2010) »Vi kan revolutionere folkeskolen, hvis vi har viljen......« (Bilags-Lars, 2010) »Danmark skal have verdens bedste folkeskole...... (regeringsgrundlaget) »Folkeskolen skal være et godt tilbud, men et tilbud, som også kræver, at forældrene tager deres del af ansvaret......« (Venstres folkeskoleprogram) I bogen »Løkkeland« fra 2006 udtalte bilags-Lars: »Mine børn går ikke i privatskole...... Jeg kan ikke sidde som ansvarlig for skolesystemet og så selv vælge det fra......« I bogen klandrer han desuden den Radikale partileder for at sende sit barn på privatskole. »Jeg kan simpelt hen ikke udstå den holdning, at man kan være undervisningsborgmester, skoleborgmester, socialordfører eller udvalgsformand, som jeg selv var, og sige, at kommunale tilbud ikke er godt nok......« Men udsagnet var løgn. Alle hendes børn gik i den almindelige folkeskole. Hvad gjorde bilags-Lars i 2010? Han satte sin 15-årige datter i den private Helsinge Realskole. Hidtil havde hun gået i Græsted Folkeskole. Men dette kommunale tilbud var altså ikke længere godt nok. Hvad kalder man dette fænomen? Ynkeligt hykleri Regeringens skattepolitik De mest intelligente skatteeksperter forstår ikke de danske skatteregler. Bilags-Lars forstår dem heller ikke. I juni 2010 forklarede han dansk skattepolitik fra Folketingets talerstol: »Så har vi altså valgt at lave et system, hvor man skal aflevere lidt mindre, end man gjorde før. Det er det, vi har valgt, og det fører selvfølgelig til, at dem, der tjener mere og afleverer meget og nu afleverer lidt mindre, ja, de afleverer så mere mindre end dem, der tjener lidt mindre og afleverer mindre, men altså så afleverer mindre og mindre.......!!!!!!« Tak for kaffe. Burde man ikke lade folketingspolitikerne blæse i et alkometer, før de får adgang til Folketingssalen?? Genopretningsplanen I maj 2010 gik det op for Danmarks befolkning, at man skulle spare 24 milliarder kroner på statsbudgettet for at overholde EU´s såkaldte konvergenskrav til medlemslandene. Situationen var skærpet af Grækenlands bankerot og de økonomisk betænkelige forhold i Spanien og Portugal. VK-regeringen og Dansk Folkeparti vedtog herefter en »genopretningsplan«. Den blev modtaget med hændervridning, piben og klynken hos oppositionen og de højtlønnede pampere i fagforeningerne. Læs nedenfor. Hovedpunkter i genopretningsplanen. Øhhhh, hvad? Hvad sker der? Skal vi nu overholde krav? Har medlemsskabet af EU konsekvenser? Skal vi alle sammen være med til at betale regningen for EU-medlemsskabet? De sædvanlige »freeloadere« hylede og skreg op over at skulle deltage. Supersygehuset i Gødstrup I efteråret 2009 besluttede Region Midtjylland og VK-regeringen med bilags-Lars i spidsen at placere et supersygehus til 3-4 milliarder kroner i Gødstrup ved Herning. Derved får befolkningen perifert i Vestjylland over 100 km. til nærmeste sygehus. Man vil nemlig lukke sygehuset i Holstebro. Ifølge en overordnet sygehusplan vil man bygge fem såkaldte supersygehuse i Danmark. Den lokale befolkning i Vestjylland ønskede sygehuset placeret i Aulum eller Holstebro. COWI havde lavet en rapport, som viste, at flest mulig mennesker ville få kortest mulig afstand til sygehuset med disse beliggenheder. Men det ignorerede politikerne. Borgmesteren i Herning er nemlig Venstrepolitiker!!! Den vestjydske befolkning blev rasende. Traditionelle venstrevælgere meldte sig ud af partiet. En gruppe mennesker dannede protestpartiet »Fælleslisten«. Og så blev bilags-Lars (V) skide-i-bukserne-nervøs for det kommende folketingsvalg. Derfor lavede han i panik en ny trafikplan for Midt- og Vestjylland til adskillige milliarder kr. Som et plaster på såret skal der anlægges en motorvej til tre milliarder kr. mellem Herning og Holstebro. På denne strækning kører der syv biler i minuttet!!!! Strækningen kan køres på en halv time. En motorvej vil forkorte tiden med 7-8 minutter. Trafikeksperterne rystede på hovedet. Hvis jyderne er sure, så stik dem en motorvej..... Bilags-Lars synes, at Stein Bagger er genial I juni 2009 blev direktøren for IT-Factory idømt syv års fængsel ved Retten i Lyngby for bedrageri og dokumentfalsk for op mod 800 millioner kr. Siden 2001 havde manden opbygget et veritabelt svindelfirma. Indtægterne stammede fra ulovlige leasing- og momskarusseller. Flere af de største danske banker blev snydt. Eksempelvis blev Den Danske Bank tørret for 350 millioner kr. I 2007 blev firmaet kåret som årets dygtigste IT-virksomhed af Dagbladet Børsen. I 2008 blev det kåret som »Entrepeneur Of The Year« af revisionsfirmaet »Ernst And Young« (som arbejdede for IT-factory). Alle klappede i hænderne af begejstring. Inklusive venstrepolitikerne. I løbet af en kort årrække havde firmaet forøget indtjeningen med adskillige hundrede procent. På et tidspunkt var den dømte direktør med på et erhvervsfremstød i udlandet sammen med regeringstoppen. I december 2008 faldt hele korthuset sammen. Stein Bagger meldte sig selv til politiet i Los Angeles i USA. I maj 2010 publicerede Ekstra Bladet en biografi om en kendt HA-rocker. Han havde været »bodyguard« og sikkerhedskonsulent for Stein Bagger. Ifølge bogen var IT-Factory på et tidspunkt sponsor under et seksdagsløb i Siemens Arena i Ballerup. I den anledning deltog HA-rockeren i et såkaldt VIP-arrangement med Bagger og andre prominente gæster. Eksempelvis den daværende finansminister fra Venstre - alias bilags-Lars. Rockeren (og andre) overhørte en samtale mellem bilags-Lars og Stein Bagger. »Du er jo et økonomisk geni......« - udtalte bilags-Lars på et tidspunkt, idet han lænede sig ind over Bagger. Den 2. maj 2010 var der afslutningsdebat før sommerferien i Folketinget. Et 26-årigt folketingsmedlem fra Socialdemokraterne spurgte statsministeren (bilags-Lars) om det var sandt, at han i sin tid som finansminister kaldte den bedrageridømte Stein Bagger for et »økonomisk geni«. Så blev bilags-Lars sur. Han nægtede at besvare det enkle spørgsmål. I stedet bad han den socialdemokratiske formand om at »få irettesat dem, der taler fra bagerste række«. Det unge folketingsmedlem var dybt forundret. »Det er jo ikke første gang, han drikker rødvin med forbrydere.....« - udtalte hun efterfølgende til pressen. Dermed tænkte hun på »promille-Peter« i Farum. Det er fandeme uhyggeligt. Danmarks statsminister synes, at en af danmarkshistoriens største svindlere er genial. Men okay. Det er måske alligevel ikke så mærkeligt. Bilags-Lars har en dokumenteret evne til at få skatteyderne til at betale for sine egne fornøjelser. Udenrigsministerens påskeferie I 2010 tog den nyudnævnte udenrigsminister (K) på forlænget påskeferie på Mallorca i stedet for at deltage i et arktisk møde i Canada med nogle af verdens mest betydningsfulde udenrigsministre. Det gav naturligvis ballade. Havde statsministeren givet tilladelse til eller været indblandet i denne mærkelige disposition? I den anledning måtte bilags-Lars svare på spørgsmål i folketingssalen onsdag den 7. april 2010. »Jeg har ikke modtaget nogen forhåndsorientering fra udenrigsministeren om udenrigsministerens planlægning af de pågældende dage i marts måned« - udtalte han blandt andet til »kneppe Kofoed« fra Socialdemokraterne. Og dermed mener mange, at han løj over for Folketinget. Eller også havde han været uvidende om, at han selv var stedfortrædende udenrigsminister. Under alle omstændigheder var forløbet særdeles mærkeligt. Når en minister forlader landet i mere end tre dage, skal Statsministeriet anmodes. Statsrådet - herunder statsministeren - skal herefter godkende ansøgningen med henblik på at finde en fungerende hjemlig stedfortræder for ministeren. Udenrigsministerens rejsetilladelse blev givet af Statsrådet den 24. marts 2010. I Statstidende den 30. marts 2010 kunne man læse, at »ledelsen af de under Udenrigsministeriets hørende forretninger er fra den 27.03.2010 til den 1.04.2010 overdraget til statsministeren«. Bilags-Lars blev altså fungerende udenrigsminister. Men han benægtede at have været orienteret. Enten løj han - eller også var han uvidende om Statsrådets beslutning. Dybt, dybt underligt. Ministerrokaden Den 23. februar 2010 lavede statsministeren danmarkshistoriens mest omfattende ministerrokade. Det var han tvunget til. De gamle ministre havde nu rodet sig ind i så mange kvajesager, at det var ved at gå helt galt. Ud af 19 ministre fik 14 nye ministerposter. Seks helt nye ministre kom til. Venstre fik 13 ministre. Konservative Folkeparti fik seks. Ni kvinder blev ministre. Syv gamle ministre fik fyresedlen.
Panikangst Nedsmeltet statsminister Knap et år efter udnævnelsen som statsminister gik det galt. I februar 2010 havde bilags-Lars samlet så mange kvajesager, at der må være tale om en regulær kvajerekord. Lederrollen knækkede. Journalisterne blev mødt med arrogance og onde blikke. Møderne blev afholdt på agressiv og nedladende facon. Hans egne partifæller begyndte at hviske i krogene. Meningsmålingerne dykkede voldsomt. Medierne begyndte at tale om udbrændthed. Og hvad gjorde han selv? Han flygtede ud af landet til Tenerife - i stedet for at løse problemerne. Der var tale om politisk nedsmeltning for åbent tæppe. Statsministerens kvajerekord: Den tidligere konservative statsminister »gulvtæppe-Poul« udtalte på et tidspunkt, at »det er svært at blive statsminister - men det er nemt at være statsmister......«. Det forudsætter naturligvis, at man besidder evnerne. Bilags-Lars har muligvis politiske evner. Men han har ikke evner til at påtage sig statsministerposten. Det er soleklart. Departementsråd med mange skatteyderbetalte fordele Bilags-Lars kan noget med bilag. Det har han dokumenteret igen og igen. Og det drypper sødt på hans embedsmænd. Eksempelvis har en departementsråd nydt godt af statsministerens viden om bilag. Læs nedenfor. Efter Ekstra Bladets afsløring i marts 2010 meddelte administrationschefen i Statsministeriet, at regningerne til middagene var helt i orden. Embedsmændene bruger altså Statsministeriet til at finansere private middage og fester. Skatteyderne betaler. Pjækkeferie på Tenerife I uge 5 i begyndelsen af februar 2010 var statsministeren ikke hjemme. Han var rejst til Medano på Tenerife i Spanien med sin hustru og deres to døtre. Der havde de lånt en ferielejlighed af en partifælle. Døtrene havde han taget ud af skolen en uge før den officielle vinterferie. Altså rent pjækkeri. En uge forinden havde han kritiseret denne fremgangsmåde i seminaret »360 graders eftersyn af folkeskolen«. Dagen efter en snestorm den 2. februar 2010 mødte TV2 op på hans privatadresse i Nordsjælland. Og fortovet foran huset var ikke ryddet for sne. Efterfølgende måtte sønnen gøre dette. Forældrene var jo på ferie. Ifølge lov nr. 140 skal en grundejer hurtigst muligt rydde fortov og evt. vej for sne efter snefald. Overtrædelse af loven straffes med bøde. Hjemvendt fra pjækkeferien sendte bilags-Lars konen i byen for at rode kastanjerne ud af ilden. I »Go´aften Danmark« den 8. februar forklarede hun, at tidspunktet for ferien var fastsat på grund af forholdene på hendes arbejde. Hendes mand var helt uskyldig. TV-indslaget var formentlig arrangeret af både statsministeren og spindoktorerne. På denne måde skulle presset tages af kvajesagen, så bilags-Lars fik lettere ved at forklare sig på pressemødet tirsdag den 9. februar. Danmark har en statsminister, der gemmer sig bag konens skørter. Bilags-Lars politianmeldt Den 27. januar 2010 blev danmarks statsminister politianmeldt af et konservativt byrådsmedlem fra Hillerød, en socialdemokratisk viceamtsborgmester samt en gruppeformand fra SF i det tidl. Frederiksborg Amt. Et flertal i det tidl. økonomiudvalg mente at kunne dokumentere, at bilags-Lars havde brugt 150.000 kr. på hyrevognskørsel fra det københavnske natteliv og Christiansborg til sit hjem i Græsted i Nordsjælland. I 1999 skulle han endvidere have fået refunderet 3.140 kr. til telefonsamtaler, mad og hotelfilm (porno?) under en rejse til FN i New York. Pengene skulle han have fået refunderet under orlov fra sit job i amtet. Den slags udgifter fik han samtidig dækket fra sit arbejde på Christiansborg. Man har således mistanke om, at han fik pengene refunderet to gange. Det er underslæb og dermed strafbart. I Danmark har vi en statsminister, som seriøse folk melder til politiet på mistanke om underslæb. Det siger lidt om niveauet i regeringen. Velbekomme. Bilags-Lars udeblev fra diplomatmøde Fredag den 22. januar 2010 havde den danske statsminister som fungerende formand for COP15 inviteret 80 udenlandske ambassadører til møde i Eigtveds Pakhus i København. Han ville redegøre for resultatet af COP15-mødet i december 2009. Mødet havde været planlagt i længere tid. Men bilags-Lars meldte afbud med kort varsel til det to timer lange møde af »personlige årsager«. Ifølge en kilde i Statsministeriet drejede det sig om »barns første sygedag«. Ifølge Berlingske Tidende havde hans 14-årige datter forstuvet en ankel. I stedet mødte svinebaronessen (minister for udviklingsbistand) op og afholdt mødet. Det blev ambassadørerne naturligvis vrede over (kilde: Berlingske). Barns første sygedag. Det lyder som en historie fra de varme lande. Var der i virkeligheden tale om en gang gevaldige tømmermænd?? Og hvorfor sendte han regeringens største undermåler som stedfortræder? Han burde have brugt udenrigsministeren eller vicestatsministeren. Sagen fik bare lov at hænge i luften. Ingen forklaring fra Statsministeriet. Medierne begyndte at tale om, at bilags-Lars var kørt træt. Efter at være hjemvendt fra sin pjækkeferie på Tenerife i uge 5 meddelte han at ville afholde et nyt møde for ambassadørerne i april 2010. Det ligegyldige COP15 Klimatopmødet COP15 (Conference Of the Parties) under FN´s Klimakonvention blev afholdt i Bella Centret i København i perioden 7-18 december 2009. Klimaministeren fra Det Konservative Folkeparti havde brugt to år af sit liv på at forberede mødet. Ca. 120 statsledere fra alverdens lande mødtes for at træffe aftaler om at reducere CO2-udslippet. Inden mødet var der var lagt op til juridisk bindende aftaler mellem landene. I november 2009 havde adskillige politiske ledere aftalt at mødes med klimaministeren i København forud for COP15 for at diskutere grundlaget for de endelige aftaler. Men uden varsel rejste bilags-Lars til et APEC-møde i Singapore den 12-13 november 2009 med 21 stats- og regeringschefer fra de største stillehavslande. De står for ca. 60 pct. af udledningen af drivhusgasserne. Den amerikanske præsident Barack Obama og den kinesiske diktator var også til stede. Og så gik det galt for den danske statsminister. Obama kunne ikke foreløbig få opbakning for nogen aftale i det amerikanske Senat. Og miljøsvinene i Kina havde slet ikke lyst til at gøre noget som helst for miljøet. Så blev bilags-Lars slap i knæene. Uden nogen sværdslag lovede han, at COP15 i København kun skulle være en slags forberedelse til det næste klimatopmøde COP16 i Mexico. Man ville blot lave en »politisk« aftale i stedet for en »juridisk« bindende klimatraktat. Altså en gang varm luft med en ligegyldig erklæring på 6-8 sider. Og hvorfor skulle bilags-Lars være leder af COP15? Han havde jo ikke den faglige viden om tingene. Ganske enkelt fordi han troede at kunne høste æren og berømmelsen. Det havde Venstre´s Pressetjeneste bildt ham ind. Det gik naturligvis i vasken. Allerede den første dag gik det galt i Bella Center på Amager. Folk kunne ikke komme ind. I timevis stod folk med adgangskort i frostvejr og ventede bag afspærringerne. Centret kan rumme ca. 15.000 mennesker. Men man havde inviteret 45.000. Mange måtte gå igen og forsøge næste dag. På et tidspunkt gik Metroen i stykker. Naturligvis. Det oplever vi andre hver dag. På andendagen gik det helt galt for bilags-Lars. Den danske regering havde lavet et udkast til en USA-venlig klimaaftale, der stort set ignorerede U-landenes interesser. Da papiret blev lækket til pressen, blev de rasende. Herefter blev planen skrottet. Under forhandlingerne førte bilags-Lars sig frem på sin sædvanlige arrogante og nedladende facon. Glemte ting, og blæste stort og flot på forskellige procedurer, som er rene selvfølgeligheder i FN-regi. Det fik flere statsledere til at kritisere ham offentligt. På et tidspunkt gav han sig til at banke i bordet som en forurettet lille dreng. På sidstedagen fredag den 18. december ankom de egentlige statsledere og Obama fra USA samt den kinesiske premierminister Wen Jinbao for at underskrive den endelige klimaaftale. Men da var alt endt i kaos. Obama kunne ikke finde Wen. Ingen vidste, hvor han var. Pludselig havnede Obama i et tætpakket værelse, hvor statsledere fra Indien, Sydafrika og Brasilien var til stede. Og så måtte Obama sætte sig på en lille stol ved et bordhjørne. Herefter vidste ingen, hvad man skulle tale om. Verdens mest forurenende land Kina havde på forhånd en skjult dagsorden. Deres økonomiske velstand fordobles hvert årti. Og dette forhold er baseret på billigt forurenende kul. Derfor skider de højt og flot på klimaproblemer. Desuden vil de ikke acceptere at skulle kontrolleres i brugen af de penge, som de rige lande vil donere. De har nemlig tænkt sig at bruge pengene til noget helt andet end klimaet. Så brød forhandlingerne sammen. Wen Jinbao forlod mødet. Så måtte Obama, Angela Merkel mv. sidde og forhandle med en ligegyldig kinesisk embedsmand. Det endte med en simpel ikke-bindende »Københavner-erklæring« (Copenhagen Accord). Den siger, at fra år 2020 skal de rige lande give 100 milliarder kr. om året til de fattige lande til løsning af klimaproblemerne. I perioden 2010-2012 skal disse lande have otte milliarder kr. om året. Ingen ved dog, hvorfra pengene skal komme. Og ingen blev forpligtet til at reducere udledningen af CO2. Mødet var en fiasko pakket ind i pænt FN-papir. I de efterfølgende måneder lukkede bilags-Lars sig inde på sit kontor. Sad og surmulede. Ville ikke tale med nogen. Folk begyndte at blive nervøse for hans psykiske tilstand. Var det en lettere depression? Vi ved det ikke. De danske skatteydere kom til at betale regningen på ca. 1,2 milliarder kr. for det ligegyldige COP15. Eksempler nedenfor: I starten af december 2010 afholdt man COP16 i Cancún i Mexico under ledelse af den mexicanske udenrigsminister Patricia Espinosa. Mødet var en succes med mere vidtgående aftaler end forventet. 193 af de 194 deltagende lande tilsluttede sig en serie delaftaler, der skal forberede en senere juridisk bindende global klimaaftale. Ekstra Bladet forsøgte af få en kommentar fra bilags-Lars. Men han havde ingen kommentarer!!! I november 2010 offentliggjorde wikileaks.ch en række dokumenter fra den amerikanske udenrigstjeneste. Ifølge disse havde den amerikanske ambassadør i København den 10. februar 2010 hjemsendt en rapport om den danske statsministers indsats under COP15. »Udkommet af COP15-resultatet har ikke direkte destabiliseret Løkkes regering på kort sigt, men statsministerens erfaring har gjort ham mere afdæmpet, så det er usandsynligt, at han vil risikere at deltage i mere højt spil på den internationale scene......« - skrev diplomaten hjem til centraladministrationen i Whasington. Når man taler om global opvarmning, så skal man lige huske på, at der stod kokospalmer på Nordpolen for en milliard år siden. Der er altså store spontane variationer i klodens klima. Forfængelighed kostede 1,7 million Hver tirsdag stiller statsministeren op til pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet på Christiansborg. Det var noget Fjogh fandt på. En ganske banal efterligning af det amerikanske system. Lokalet blev oprindeligt gjort i stand for hundredetusindevis af kroner. Men da bilags-Lars blev statsminister, skulle salen laves om. Hans ansigtshud så nemlig for bleg ud med den eksisterende vægfarve. B.T. fik aktindsigt i sagen. Salen blev lavet om for i alt 1.692.493 kr. Arkitektregningen løb op i 329.000 kr. Ny belysning kostede 411.000 kr. En mørkere nuance i logoet bag talerstolen kostede 56.840 kr. Desuden blev talerstolen forkortet, idet bilags-Lars er væsentlig kortere end Fjogh. Den politiske ordfører for Socialdemokraterne udtalte, at det ville have været billigere at købe en bøtte selvbruner. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Den virkelige årsag til moderniseringen er naturligvis en helt anden. Folk må ikke se statsministerens rødmossede hud og hans blodskudte øjne. Gruppemøde på Færøerne I perioden 6-8 august 2009 afholdt Venstre sommergruppemøde på Færøerne. Og hvorfor rejser 47 folketingsmedlemmer og 20 embedsmænd helt op til nordatlanten for at sidde og hyggesnakke? Det er fordi bilags-Lars er gift med en færing. Så kan de besøge familien i samme anledning og spare deres egne penge. Desuden holder de nogle fede drukfester i Thorshavn. Dalai Lama Sidst i maj 2009 afholdt bilags-Lars et møde med den tibetanske eksil-leder Dalai Lama på Marienborg nord for København. Men mødet var heeeeeelt privat. Han turde ikke mødes officielt med munken af frygt for kinesernes reaktion. De handler med Danmark for fire millarder kroner om året. Efterfølgende viste det sig, at mødet alligevel ikke var helt privat. Bilags-Lars sendte nemlig regningen for kaffe, te og frugt videre til skatteyderne. Venstre burde have afholdt denne »private« regning. Dermed levede statsministeren op til sit øgenavn. Igen. Gucci-Helle har ikke tillid til bilags-Lars I oktober 2008 forsøgte VK-regeringen at få flertal for at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. Det mislykkedes. Forslaget var i sig selv et løftebrud. Læs under: Rottweileren Socialdemokraternes partileder - Gucci-Helle - var inviteret med til forhandlingerne om dagpengereformen hos bilags-Lars. Og det fik hende efterfølgende til at udtale, at »efter forhandlingerne om dagpenge vil jeg kraftigt opfordre statsministeren til personligt at tage hånd om den kommende skattereform. Jeg har ikke været imponeret af Lars Løkkes Rasmussens evne til at skabe tillid i forhandlingerne.« Gucci-Helle har altså heller ikke tillid til finansministeren. Det fik den konservative partileder - kavalergangen - til at kalde hende en »politisk dilettant«. Ifølge en meningsmåling den 14. november 2008 fra Ugebrevet A4 ville kun 11 pct. af vælgerne stemme på partiet Venstre, hvis bilags-Lars bliver partiformand og statsministerkandidat. Naturligvis. Danmark kan ikke have en statsminister, der ikke kender forskel på egne penge og offentlige midler. Læs nedenfor. Bilags-Lars gled i SP-ordningen Under finanslovsforhandlingerne i august 2008 planlagde finansministeren at genindføre den tvungne opsparing - den såkaldte SP-ordning - som blev indført under SR-regeringen i 1997. Ministeren ville lægge en dæmper på befolkningens forbrug ved at indføre en »tvangsskat« på 1 pct. af lønindkomsten gældende fra januar 2009. Men det blev ikke til noget. Dansk Folkeparti ville ikke være med. Derfor skrottede man planerne i oktober 2008. Det fik den konsekvens, at SKAT måtte lave nye forskudsopgørelser og skattekort. Det kom til at koste 5-10 millioner kr. Bilags-Lars kvajede sig igen. Fire måneder efter i december 2008 stod han pludselig frem i medierne og opfordrede befolkningen til at bruge flere penge. Nu skulle forbruget øges for at afværge bank- og finanskrisen. I en periode på fire måneder havde han altså to stik modsat rettede holdninger til forbrug. Totalt skørt. SP-ordningen (»den midlertidige pensionsopsparing«) blev opfundet af SR-regeringen i 1997 og indført med støtte fra Venstre og Det Konservative Folkeparti. Man ville dæmpe forbruget ved at tvinge folk til at indbetale 1 pct. af bruttoindkomsten. I begyndelsen blev pengene sat ind på individuelle konti. På denne måde ville man sikre, at folk fik deres penge igen. Men dette blev lavet om med støtte fra SF og Enhedslisten under forhandling om »Pinsepakken« i 1998. Herefter blev pengene sat ind i en stor pulje, så staten senere kunne konfiskere (læs: stjæle) dem. Da Venstre og Konservative dannede regering i 2001 blev SP-pengene igen sat ind på individuelle konti. Og i 2004 i anledning af »Forårspakken« blev ordningen suspenderet for at sætte gang i økonomien. Ja. Det hele er et stort cirkus. Politikerne kalder SP-ordningen en opsparing. I virkeligheden er det bare en ny skat. Vi henviser væmmeligst til: Den Sociale Pensionsfond
Her sad bilags-Lars Amtsborgmesteren I perioden 1998-2001 var denne politiker amtsborgmester for Venstre i Frederiksborg Amt. På samme tid var han folketingspolitiker og næstformand for Venstre. I 2001 oparbejdede den socialdemokratiske formand for amtets sundhedsudvalg en mobiltelefonregning på ca. 86.000 kr. Pengene blev i første omgang betalt af amtet. Efterfølgende viste det sig, at han i mange tilfælde havde brugt telefonen til private samtaler. Derfor tilbagebetalte han 66.000 kr. Desuden måtte han trække sig fra formandsposten. I denne anledning udtalte amtsborgmesteren: »Amtet er ingen bankvirksomhed. Det ville jo svare til, at jeg brugte amtets kreditkort til at gå ud og bespise min familie den ene gang efter den anden - og når fakturaen kom, så sagde, at den og den regning og den regning - den betaler jeg i øvrigt selv. Amtet er ingen kassekredit«. »Jeg kan godt sige dig, at jeg er ekstremt nidkær med at dele tingene ad og holde de forskellige udgifter adskilt«. Amtsborgmesteren skulle altså ifølge ham selv være meget retskaffen med skatteydernes penge. Men hvad skete bag kulisserne? Læs nedenfor. Amtsborgmesteren med kreditkortet I perioden 1998-2001 var bilags-Lars amtsborgmester for Venstre i Frederiksborg Amt. Borgmesteren (K) i Hørsholm fik efterfølgende aktindsigt i hans administration af det kommunale kreditkort. Derved startede bilagssagen i marts 2008. Amtsborgmesteren havde ladet skatteyderne betale for cigaretter og værtshusbesøg. Læs nedenfor: Ekstra Bladet fik i marts/april 2008 aktindsigt i den tidl. amtsborgmesters udgiftsbilag. I perioden 2000-2001 betalte skatteyderne regninger for ialt ca. 153.992 kr. Læs nedenfor: Da fadøls-Lars blev konfronteret med afsløringerne på TV, var hans forklaring, at »....tiden var en anden. Jeg fortryder ingen ting.......« Arrogant og nedladende afviste han enhver kritik. På VU´s website (Venstres Ungdomsorganisation), udtalte VU-formanden, at »jeg mener ærlig talt, at manden (læs: den Konservative borgmester) virker syg......« Et par dage efter afsløringen følte den Konservative borgmester (tidl. MF´er for Fremskridtspartiet og tidl. gift med Birthe Juncker fra CD) sig så presset af den Konservative ledelse, at han valgte at melde sig ud af Det Konservative Folkeparti. Torsdag den 15. maj 2008 påstod finansministeren i DR-TV, at »alle amtsrådsmedlemmer var bekendt med alle bilagene.....« Det fik tre tidligere medlemmer af amtets økonomiudvalg til at beskylde ham for at lyve. Hvis de havde været bekendt med hans »private brug af skatteydermidler«, så var disse udgifter blevet afvist. Efter en revision af de gamle repræsentationsudgifter valgte han dog at tilbagebetale 12.758 kr. Det var udgifter til cigaretter, hotel-film (læs: pornofilm) samt vask og rens af tøj. Entré for kasino- og diskoteksbesøg. Restaurationsbesøg og mobilsamtaler på en tur til New York. Pengene blev doneret til Børnecancerfonden, idet amtet var ophørt med at eksistere. Skatteydernes penge blev altså bare foræret væk. Revisionen af bilagene blev foretaget af revisionsfirmaet »Ernst og Young«. Samme firma havde forestået det tidligere regnskab for amtet. De skulle altså revidere sig selv. Det fik flere regnskabskyndige til at tale om inhabilitet. Men dette afviste ministeren. I øvrigt var de fleste gamle bilag blevet kasseret. I tiden som amtsborgmester var bilags-Lars desuden formand for økonomiudvalget. Op til valgåret 2001 opstod et gigantisk underskud på ca. 155 millioner kr. i amtet. Nogen mener, at han med vilje budgetterede med underskuddet for at holde skatterne i ro. På denne måde ville hans chancer for at blive valgt ind i folketinget være større. Var der ikke noget med, at bilags-Lars tilbød at køre »sort« i en Taxa umiddelbart efter sin tiltrædelse som minister? Og er han ædruelig nok til at bestride sin position? Tjah. Venstre går problematiske tider i møde. Læs også: Bilagssagen Amtsborgmesterens taxa-kørsel Søndag den 18. maj 2008 bragte DR-programmet »21-Søndag« interessante ting frem i lyset. I perioden 1998-2001 kørte amtsborgmesteren for Frederiksborg Amt i taxa for 240.000 kr. Desuden fik han refunderet kørsel i egen bil for 60.000 kr. Amtets skatteydere betalte altså 300.000 kr. i kørselsudgifter for borgmesteren. DR havde fået aktindsigt i kørselsbilagene for ialt 1.090 taxa-ture. Og det viste sig, at ca. 590 taxaboner svarende til et beløb på 148.000 kr. ikke var påført noget formål. Desuden manglede mange bilag angivelse af den kørte rute. Disse bilag kunne ikke dokumentere nogen relevans for amtet. Dermed måtte amtet ikke refundere udgifterne ifølge reglerne. Men det var alligevel sket - på ulovlig vis. Den tidl. amtsborgmester - og aktuelle finansminister - ønskede ikke at deltage i TV-programmet. Flere eksperter i forvaltningsret mente, at han burde tilbagebetale pengene. Dagen efter sendte han finansordføreren (den rødmossede bondeknold) på TV for at bortforklare sagen. Det lykkedes ikke. Finansministeren krøb altså i skjul for pressen. I juni 2008 krævede otte tidligere amtsrådsmedlemmer, at han betalte knap 150.000 kr. tilbage til skatteyderne. Bilags-Lars og konen til OL 2004 Under OL i Athen i 2004 boede bilags-Lars og konen på et trestjernet hotel i Athen i seks dage til 1.800 kr. pr. nat. Regningen blev betalt af DIF (Danmarks Idræts Forbund). På daværende tidspunkt var han indenrigsminister uden nogen som helst politisk berøringsflade med sport. Under opholdet i byen stillede den græske olympiske komité en limousine gratis til rådighed for parret. Bambi fra Det Konservative Folkeparti fik som erhvervsminister samme rejse. Begge nægtede at kommentere sagen over for medierne. B.T. afslørede i juli 2009 sagen efter aktindsigt. En lektor i forvaltningsret kaldte arrangementet »på kant med loven«. En minister må nemlig ikke modtage gaver i den størrelsesorden. Under alle omstændigheder skal der betales skat af værdien af gaven. Hvorfor betalte DIF for to ministres hotelophold? Det var for at smøre dem. Brian-Arthur fra Det Konservative Folkeparti fantaserede på et tidspunkt om at flytte OL til Danmark i år 2024. Det ville koste skatteyderne milliarder af kroner og forgylde DIF. Tjah. Nogle politikere kan »købes«. Amtsborgmesteren i New York I efteråret 1999 rejste amtsborgmesteren for det daværende Frederiksborg Amt til USA i fem uger. Fire uger blev tilbragt i New York som FN-delegeret for Folketinget. I den anledning holdt han ferie fra sit job som amtsborgmester. En socialdemokrat blev i stedet konstitueret i jobbet. I maj 2008 opstod mistanke om fejlagtige refusioner af afholdte udgifter på turen. Han påstod, at amtet havde udstyret ham med en speciel computer og mobiltelefon. På denne måde skulle han ringe hjem og holde sig orienteret om tingenes tilstand i amtsgården. Derfor blev udgifterne afholdt. Men dette var løgn ifølge den stedfortrædende socialdemokratiske borgmester. I maj 2008 valgte han at tilbagebetale 3.140 kr. Pengene var ved en fejl blevet refunderet for restaurationsbesøg og mobilsamtaler. Idet amtet ikke længere eksisterede, blev pengene doneret til Børnecancerfonden. Ministeren forærede altså bare skatteydernes penge til en godgørende virksomhed. Gad vide, om han trækker beløbet fra på selvangivelsen? Skatteyderbetalt ferie i Rom I maj 2000 rejste sundhedsudvalget i Frederiksborg Amt på studietur til Rom. Den daværende amtsborgmester - bilags-Lars - var ikke medlem af udvalget. Men til manges overraskelse meldte han sig alligevel til turen. Det faglige program startede først om mandagen. Men borgmesteren og syv andre lokalpolitikere tilbragte hele weekenden i den historiske gamle bydel. Amtsborgmesteren indlogerede sig på et hotel af langt bedre standard end de øvrige politikeres hotel. Ifølge reglerne skal man betale et sådant ekstra ophold af egen lomme. Men sådan gik det ikke. Udgifterne på ca. 106.000 kr. for flybilletter, hotelophold, mad og drikke samt minibar sendte de videre til skatteyderne. Da det faglige arrangement startede om mandagen, bød borgmesteren på en kort velkomst. Herefter tog han en taxi til lufthavnen og fløj hjem til Danmark (kilde: Nyhedsavisen). Hokus pokus. En dejlig ferie i Rom på skatteydernes regning. Da sagen blev afsløret i maj 2008, afviste den luksuselskende herre at have handlet ukorrekt. Falck betalte luksusrejse for amtsborgmesteren I år 2000 rejste amtsborgmesteren i Frederiksborg Amt til Sydney i Australien. Her indlogerede han sig på et femstjernet hotel. Turen var arrangeret og betalt af »Reddernes Landsklub« bestående af redderne i Falck. Borgmesteren skulle kigge på det australske ambulanceberedskab. I samme periode indgik amtet store aftaler med Falck. Nu mente firmaet, at flere ting i det australske redningssystem med fordel kunne indføres i Danmark. Den dejlige tur inkluderede sightseeing og luksusmiddage. Amtets øvrige deltagere blev bespist for ca. 7.000 kr. på skatteydernes regning. Læs i øvrigt afsnittet: Korruption Hr. Jensen på hotel Om aftenen den 5. december 2002 deltog sundhedsministeren i en julefrokost hos reklamebureauet PUBLICIS. Efter midnat - altså natten til den 6. december - chekede han ind på værelse 127 på First Hotel på Vesterbrogade i København. Navnet blev registreret som »Jensen«. Næste morgen betalte »Jensen« hotelregningen på 895 kr. med sit Mastercard. Dette beløb blev efterfølgende refunderet i ministersekretariatet. Skatteyderne betalte. To år efter den 3. marts 2004 opdagede en embedsmand, at der var noget galt med bilaget. Det lød på »Jensen«. Dermed skal statskassen ikke betale. Sundhedsministeren modregnedes herefter for 895 kr. i sine udlæg for telefonregninger. Afsløringen stammer fra Ekstra Bladet, som fik aktindsigt i bilaget i 2008. Da avisen spurgte til »Jensen« hos ministeren, lød svaret: »Du må spørge receptionisten......! Desuden påstod han at have deltaget i et Venstre-arrangement den pågældende aften den 5. december. Men dette var ikke sandt. Dette møde startede om morgenen samme dag, som han checkede ud af hotellet. Den Jensen. Den Jensen. Hvor mange personer tjekkede i virkeligheden ind på hotellet sammen med Jensen? Skatteyderbetalt weekend i San Francisco I september 2005 rejste sundhedsministeren sammen med tre embedsmænd til USA for at tale om sundhed med amerikanske fagfolk og sundhedsorganisationer. De officielle pligter foregik i Whasington i perioden mandag den 19. september til lørdag den 24. september. Men turen startede allerede fredag den 16. september med en dejlig skatteyderbetalt fri-weekend i det vestlige USA. De fire rejseglade herrer indlogerede sig nemlig i to dage på Hotel Hilton i San Francisco. Hotelregning, mad og drikke samt transport i limousine kostede ca. 15.000 kr. Regningen blev sendt videre til skatteyderne. Den samlede regning for turen kom til at koste statskassen ca. 103.600 kr. (kilde: Ekstra Bladet). Ministeren ville efterfølgende ikke kommentere sagen over for Ekstra Bladet. Hans rådgiver forklarede dog, at alle fire havde rejst på den billige økonomiklasse (ministre har ret til at rejse på business-class). Derved havde man sparet så mange penge, at der blev råd til en weekend i San Francisco. En lektor i forvaltningsret fastslog at fremgangsmåden er i klar strid med forvaltningsloven. Ifølge denne må man ikke skaffe sig personlige feriedage for besparelser. Det ville få hele forvaltningssystemet til at bryde sammen. Han mente, at de 15.000 kr. skulle betales tilbage til statskassen. Men dette nægtede sundhedsministeriet. En skatteyderbetalt ferie-weekend i San Francisco. Det er ret utroligt, at en minister og tre embedsmænd ikke selv får fornemmelsen af, at noget er galt. Men det gør de altså ikke. Det beviser blot mentaliteten på Christiansborg. Bare brug løs af skatteydernes penge. Går den, så går den. Og bilags-Lars blev statsminister i 2009. Man tror, at det er løgn. Ministeren blev afhentet i Belgien I juni 2008 fik TV2 aktindsigt i nogle af den tidligere sundhedsministers bilag. I 2006 rejste han med familien til et privat arrangement i Antwerpen i Belgien. Den 5. juni skulle han imidlertid holde en grundlovstale ved Broksø Gods ved Herlufmagle i Danmark. Derfor måtte han hjem. Men familien ønskede at blive i Belgien. Derfor blev han afhentet af den skatteyderbetalte ministerbil i Antwerpen den 4. juni 2006. Ministeren og chaufføren overnattede derefter på et hotel i Holdorf i Tyskland. Det kostede ca. 750 kr. Færgebilletter tur/retur for ministerbilen kostede ialt 1.060 kr. Alt sammen betalt af skatteyderne. Bilags-Lars ville ikke kommentere sagen. Og ministeriet påstod, at »alt var foregået efter bogen«. Bilagssagen I marts 2008 fik Ekstra Bladet aktindsigt i finansministerens (tidl. sundhedsminister) skatteyderbetalte repræsentationskonto. Det bragte modbydelige ting om »bilags-Lars« frem i lyset. Det viste sig, at han havde ladet skatteyderne betale for egne fornøjelser. Intet var for småt. Bilagssagen var en realitet. Læs nedenfor: I april 2008 tilbagebetalte ministeren 642 kr. for cigaretter og middag med fruen indkøbt på ministeriets regning. Efter en ministeriel gennemgang af bilagene tilbagebetalte Venstre desuden 9.951 kr. til Sundhedsministeriet for fejlagtigt at have fået penge til seks Venstre-møder med mad og drikke. Sådanne udgifter skal partiet selv betale. Herefter påstod finansministeren, statsministeren og departementschefen, at der ikke var mere at komme efter. Statsminister Fjogh påstod den 9. april i TV og i et skriftligt paragraf-20-svar til Folketinget, at han ikke kendte noget som helst til bilagsrodet. Og det kan undre. Den Konservative borgmester i Hørsholm (læs ovenfor) havde nemlig sendt sagen til Statsministeriet den 26. marts. Det fik socialdemokraterne til at anklage statsministeren for at have vildledt Folketinget. Sammen med SF og Enhedslisten klagede de til folketingets formand over hans håndtering af sagen. I samme anledning var statsministeren i åbent samråd i det politisk-økonomiske udvalg den 30. april. Og her hånede han sine kritikere. »Jo, Uffe Thorndal har skrevet til mig nogle gange i årenes løb. Man må sige, at han er en engageret mand. Der er ikke fugls føde på den sag......« - udtalte han. Der skulle vise sig at være mere fugls føde på sagen. Den 21. maj 2008 afslørede Ekstra Bladet efter en gennemgang af ca. 7.000 bilag, at sundhedsministeriet i perioden 2002-2007 uretmæssigt havde betalt godt 8.151 kr. for yderligere 31 Venstre-møder. Disse udgifter til mad og drikke skulle partiet selv have afholdt. Men de var blevet tørret af på skatteyderne. Man kan undre sig over mange ting. Vi undrer os over bilags-Lars´s smålighed. Han tjener over en million kroner om året. Desuden får han 52.822 kr. årligt i skattefrit omkostningstillæg. Disse penge skal bruges til diverse udgifter i forbindelse med hans arbejde. Han kører rundt i en stor fed ministerbil. Har adgang til en forfærdelig masse skatteyderbetalte privilegier. Og så kommer han rendende i ministeriet med små fedtede regninger fra sine private drukture. En regning på en enkelt øl. En pakke cigaretter. En bon på en halv flaske rødvin. En hotelregning med en voksenfilm. Små krøllede papirlapper som embedsmændene dagen efter skal bruge tid på at føre ind på repræsentationskontoen. På TV så vi hans ynkelige adfærd. Fornærmet og rød i hovedet prøvede han forgæves at bortforklare de mange mærkelige regninger og det systematiske bilagsrod. Men til ingen nytte. Lugten af den lurvede mentalitet hænger tilbage. Denne lille drukmås blev kun statsminister på et afbud. Hans åbenlyse arrogance og smålighed forstyrrer hans dømmekraft. Læs også: Amtsborgmesteren med kreditkortet Politisk møde med 20 snapse og fem fadøl Der er en ganske special grund til, at bilags-Lars ofte optræder irriteret med blodskudte øjne i medierne. Grunden er alkohol. Og den betales af skatteyderne. I 2004 afholdt bygge- og teknikborgmester - lille Søren - fra Københavns Rådhus et frokostmøde på Café Petersborg i Bredgade i København. Den anden gæst var den daværende indenrigs- og sundhedsminister fra Venstre - bilags-Lars. De to herrer drak 20 snapse og fem fadøl. Desuden fik de smørrebrød og kaffe. Regningen på 1.095 kr. blev efterfølgende betalt af forvaltningen på Københavns Rådhus. Kl. 15:00 ophævede de det vigtige møde. Lille Søren tog fri resten af dagen. Bilags-Lars er vant til mosten. Han fortsatte festen i Tivoli sammen med familien. »Et glimrende møde.....« - udtalte lille Søren til avisen. Bilags-Lars nægtede at kommentere drukorgiet. Man må sige, at han i en sand »løkkerus« fik en »pind« i øret. Koncert med Paul McCartney Tirsdag den 4. juni 2004 var sundhedsminister Lars Uløkke og frue til koncert med Paul McCartney i Horsens. Billetterne blev betalt af Horsens Kommune. Da de returnerede til Sjælland, indlogerede de sig på Hotel Kong Frederik i København. Regningen på 925 kr. blev betalt af sundhedsministeriet. På bilaget havde ministeren skrevet »overnatning i forbindelse med overarbejde«. Det afslørede TV2 den 20. maj 2008. Yderligere syv regninger for overnatning på hotel i København var blevet betalt af ministeriet i 2006. Bilagene var påført »overarbejde« som årsag. Men det viste sig, at ministeren havde beskæftiget sig med private ting. Da TV2 bad ministeren om en forklaring på Christiansborg, svarede han arrogant: »spørg i sundhedsministeriet......! I stedet sendte han finansordføreren (den rødmossede bondeknold) i TV for at bortforklare sagen. Undskyldningen lød, at ministeren var blevet inviteret til koncerten af den socialdemokratiske borgmester i Horsens. Sommerhuset Aktieselskabet »Parken Sport og Entertainment A/S« er ved at bygge et feriecenter i Billund. I den anledning har man oprettet aktieselskabet »Lalandia Billund A/S«. »Reka Gruppen A/S« i Varde var tidligere medejer af foretagendet med 25 pct. Centret forventes færdigbygget i sommeren 2009. Ifølge planen skal det være Nordeuropas største feriecenter med 700-800 feriehuse samt diverse forlystelser med eksempelvis badeland, skøjtebane og sportshal. I nærheden ligger LEGOLAND og Givskud Zoo. I 2007 startede salget af feriehusene. Hundredevis af mennesker stod i kø i timevis for at komme i betragtning som købere. Men en lille gruppe priviligerede mennesker var ikke at finde i køen. De havde nemlig allerede sikret sig et hus ved et såkaldt lukket »præ-salg«. Den kendte FCK-boss Don Ø. En finansdirektør i FCK-koncernen og et bestyrelsesmedlem i »PARKEN«. En tidligere bokser. Flere fodboldspillere fra FCK. Og finansministeren fra Venstre - som i øvrigt er FCK-fan. For 2,12 millioner kr. købte finansministeren et feriehus (Kærhus) på 112 kvm. med ni sovepladser, spabad og sauna. For nøjagtigt samme hus måtte naboerne betale 2,195 millioner kr. Ministeren fik altså en købsrabat på 75.000 kr. Dette afslørede Ekstra Bladet den 11. maj 2008. Den heldige minister kan formentlig udleje sit feriehus mindst 32 uger om året til mellem 1.300 og 1.900 kr. pr. døgn. Det skulle kunne give et afkast på ca. 350.000 kr. årligt. Nettogevinsten til ministeren efter fratræk af administrationsudgifter til centret vil formentlig udgøre over 100.000 kr. årligt. Avisen forsøgte forgæves at få en kommentar fra ministeren. Han gemte sig på Færøerne. Og Don-Ø blev sur, da journalisten traf ham telefonisk. Han benægtede i første omgang, at han overhovedet havde købt et feriehus!! Det bliver bare ved og ved. Og finansministeren skulle være den kommende statsministerkandidat. Vi nægter at tro det. Vennetjeneste til venstreborgmester I Danmark er der monopol på salg af medicin. Man skal derfor have statslig bevilling på at drive et apotek. Ledige apotekerstillinger bliver opslået af Lægemiddelstyrelsen under Sundhedsstyrelsen. Og styrelsen indstiller den mest fagligt kvalificerede ansøger til sundhedsministeren. Ministeren beslutter herefter, hvem der skal have det lukrative højtlønnede job. Lægemiddelstyrelsens indstilling bliver oftest fulgt. Den bedst egnede får jobbet. Men sådan er det ikke, når bilags-Lars bestemmer. I oktober 2005 blev en stilling som apoteker på Lemvig Apotek opslået som ledig. Lægemiddelstyrelsen foretog en vurdering af en ansøger som den fagligt bedst egnede. Han blev indstillet til jobbet til sundhedsminister bilags-Lars. Men så gik venstreborgmesteren i Lemvig ind i sagen. Hans datter var medlem af Folketinget for Venstre - og loyal støtte til bilags-Lars. Borgmesteren foreslog en anden kandidat som apoteker. Og det accepterede bilags-Lars. Partifællens kandidat fik jobbet (kilde: B.T., februar 2011). Altså en rigtig vennetjeneste. I grundlovstalen den 5. juni 2001 udtalte statsminister Fjogh (V): »SR-regeringen viser, hvordan magtens arrogance, vennetjenester og sammenspisthed fører til magtmisbrug, pengemisbrug, sløseri og elendig administration......« De manglende strålekanoner I perioden 1999-2006 fik amterne og HS 4,2 milliarder kr. ekstra til indkøb af udstyr relateret til behandling af kræftpatienter - eksempelvis strålekanoner. Pengene blev bevilget af Folketinget under vedtagelse af den såkaldte »Kræftbehandlingsplan 1997-2007«. Men amterne brugte pengene til andre ting. Det blev afsløret i februar 2007. I 2007 skulle der ifølge planen være opstillet 47 strålekanoner på landsplan. Men der var kun 37 stk. Som konsekvens må dødssyge patienter vente på behandling i urimelig lang tid. Endvidere har politikerne vedtaget en behandlingsgaranti. Den kan heller ikke overoldes (læs nedenfor). Sundhedsministeren (V) truede herefter de fem nye regioner med at lave et statsdrevet sygehusvæsen. Det kan man kun undre sig over. Han havde jo det overordnede ansvar for de mange penge. Hvorfor holdt ministeren ikke øje med den store bevilling? Hvorfor passede han ikke sit job? Behandlingsgaranti I august 2001 lavede SR-regeringen en behandlingsgaranti til landets kræftpatienter. Efter at diagnosen er stillet, har patienten krav på at blive behandlet for sin sygdom inden for fire uger. Hvis dette ikke kan lade sig gøre lokalt, så skal sygehuset hjælpe patienten med at blive behandlet på et andet sygehus. Dette kan være et sted i Danmark eller i udlandet. Hvis dette ikke lykkes, så skal sygehuset rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen. VK-regeringen overtog regelsættet efter folketingsvalget i november 2001. Behandlingsgarantien kan ikke overholdes. Der er ikke personale nok på danske specialafdelinger til at håndtere de ofte meget komplicerede og tidskrævende behandlinger inden for garantiperioden. Herlev Sygehus indberettede eksempelvis til Sundhedsstyrelsen, at adskillige patienter ikke kunne blive strålebehandlet for deres kræftsygdom inden for de fire uger. Men styrelsen forholdt sig passiv. Sygehuset fik besked på at indstille indberetningerne. I november 2006 eksploderede sagen i medierne. Så fik sundhedsministeren (V) og embedsmændene travlt med at vaske hænder. Beskyldninger føg gennem luften. Man påbegyndte et skænderi om ansvarsplaceringen for garantiens gennemførelse. På DR2´s DEBATTEN den 24. november 2006 så vi en tydeligt rystet sundhedsminister sprælle rundt foran kameraet. Til alles forbavselse udtalte han, at »behandlingsgarantien ikke er nogen rigtig garanti«!!!! Desuden erklærede han sig uenig i Sundhedsstyrelsens prioriteringer. Dermed sparkede han ansvaret nedad i systemet. Dagen efter fratrådte medicinaldirektøren i Sundhedsstyrelsen sit job med øjeblikkelig virkning. En efterfølgende redegørelse viste, at styrelsen havde syltet henvendelser fra 50 alvorgeligt syge kræftpatienter. Det medførte en øjeblikkelig fyring af chefen for kræftafsnittet. Onsdag den 5. december 2006 var sundhedsministeren til møde i folketingets sundhedsudvalg. Han slog fast, at der er begået ulovligheder på sygehusene og i Sundhedsstyrelsen i sagen. Han ville dog ikke forsøge at finde og straffe lovbryderne. Sundhedsministeren er sygehusenes og Sundhedsstyrelsens øverste chef. Hvis der er begået ulovligheder, så bør ministeren selvfølgelig erkende sit ansvar og fratræde sin stilling. Det gjorde han ikke. Ligegyldigt ordskvalder og dårlige undskyldninger blev ved med at strømme ud fra Sundhedsministeriet. Imens døde patienterne. Bilags-Lars er sur på DR Fra januar 2007 træder den nye kommunalreform med sammenlægninger af kommuner i kraft. Det medfører en del besparelser til glæde for skatteyderne. I den anledning boykottede forældre børneinstitutionerne i mange kommuner i oktober måned 2006. Og mange steder strejkede pædagogerne. I de store byer demonstrerede folk. Begivenhederne blev intensivt dækket af medierne. Venstrepolitikerne på Christiansborg mente, at balladen var arrangeret af BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund). Statsministeren (V) kaldte dem »en flok socialistiske ballademagere«. Og indenrigsminister bilags-Lars blev sur på Danmarks Radio. Han skrev tre e-mails til generaldirektøren og nyhedsdirektøren og klagede over deres TV-dækning af begivenhederne. Første gang klagede han fejlagtigt over, at DR skulle have sagt, at kommunerne skal spare milliarder i 2007. I mail no. to klagede han over manglende perspektivering i TV-dækningen. Desuden kom han med ideer til alternative vinkler. I e-mail nr. tre beklagede han sig over, at DR i en morgenudsendelse havde påstået, at København er en af de få kommuner i landet, der har en god økonomi i øjeblikket. Han savnede dokumentation for påstanden. Han forsøgte altså at påvirke den grundlovsbestemte pressefrihed i sin egenskab af minister. Han forsøgte at få DR til at lægge en mere regeringsvenlig linje. Efterfølgende krævede den politiske opposition i Folketinget en forklaring fra kulturministeren og statsminister Fjogh. Sidstnævnte er også pressens minister. Han forsvarede derefter indenrigsministerens indblanding i pressefriheden. Bilags-Lars kan ikke skjule sin agressivitet og politiske inkompetance. Han er simpelt hen en tikkende politisk bombe. Og han er partiets »kronprins«. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Storhedsvanvid I september 2006 sluttede flere af landets borgmestre sig sammen og kritiserede VK-regeringens nedskæringspolitik. I flere kommuner blev børneinstitutionerne ulovligt blokeret af vrede forældre. I flere byer gik pædagoger, dagplejere og lærere i strejke over forværrede forhold i institutionerne. Indenrigsministeren gav udtryk for, at socialdemokratiske borgmestre havde sluttet sig sammen med pædagogernes fagforening BUPL for at undergrave regeringen. Desuden udtalte han, at Ålborgs socialdemokratiske borgmester »søger at skabe en alliance for det rene vanvid«. Borgmesteren svarede: »hvis ministeren påstår det, så er ministeren syg i hovedet. Han må have fået storhedsvanvid«. Vi siger dem ikke imod. Nyt parti: LIBERALISTERNE Nogle mennesker ønskede at stifte et nyt politisk parti med navnet »LIBERALISTERNE«. I 2005 indsendte de derfor ansøgning om godkendelse af navnet til Indenrigsministeriet. Efter lang ventetid overgav indenrigsministeren sagen til Justitsministeriet pga. inhabilitet. Og i august måned 2006 fik de afslag på ansøgningen. Herefter indsendte man en ny ansøgning på navnet »LIBERALISTERNE - Frihed og Velstand«. Og dette blev godkendt i januar 2007. Myndighederne brugte altså 1.5 år på at behandle sagen. Man har mistanke om, at indenrigsministeren bevidst syltede ansøgningen, således at man ikke kunne nå at indsamle de 20.000 underskrifter, der kræves for at stille op til næste folketingsvalg. Derfor blev bilags-Lars politianmeldt den 13. september 2006 for brud på ministeransvarlighedslovens §5. Læs mere på: liberalisterne.dk I øvrigt har Indenrigsministeriet tidligere brugt to år og ni måneder på at behandle ansøgning om partinavnene »Venstredemokraterne« og »Demokratiske Venstre«. Begge navne blev afslået. Selvfølgelig blev ansøgningen syltet. Det tager kun fem sekunder at behandle sådan en sag. Venstre ønsker ikke at tabe stemmer til et andet liberalt parti. Det hele lugter langt væk af magtmisbrug. Trusler mod indenrigsministeren Den 11. maj 2006 blev et medlem af det højreekstremistiske DANSK FRONT varetægtsfængslet af politiet i Hillerød. Han skulle have fremsat trusler om et brandattentat mod indenrigsministerens hus i Græsted i nordsjælland. Udtalelserne blev fremsat på en debatside på internettet for venstrefløjen (bzby.dk). Politiet læste med på debatsiden. Herefter blev manden anholdt og sigtet for opfordring til brandstiftelse. Han blev desuden sigtet for ulovlig våbenbesiddelse. Det 32-årige medlem af Dansk Front skrev flg. besked på bzby.dk (kilde: Ekstra Bladet): »Måske skulle man genoptage succesen med at brandbombe ministres privatboliger igen? Det er da noget, der rigtigt skabte opmærksomhed omkring flygtninge og indvandrere, da hende tude-Rikke fik lidt af det der hårdt mod hårdt. Jeg synes, at indenrigsministerens bopæl vil være et oplagt mål for at skabe opmærksomhed omkring ungeren (læs: ungdomshuset på Jagtvej i København)«. I februar 2007 blev højre-ekstremisten idømt otte måneders fængsel i Byretten. Den dømte forsvarede sig med, at han skrev indlægget for at hjælpe politiet med at opklare brandattentatet mod integrationsministerens bil i juni 2005. Dommen blev anket til Østre Landsret. I juli 2007 idømte denne manden seks måneders fængsel. Javel, ja. Nu forstår vi, hvorfor politiet nægter at rykke ud, når vores børn bliver overfaldet og truet med knive (se under politi og domstole). De sidder og surfer på internettet i arbejdstiden. Holder de også øje med debatten på sex-siderne? Kigger de porno i computeren i stedet for at passe deres arbejde? Velbekomme. Dansk Folkeparti duer ikke Juni 2006 udtalte sundheds- og indenrigsministeren, at Dansk Folkeparti ikke skal tro, at de er kommet et skridt nærmere ministertaburetterne. Han ser heller ikke nogen idé i et regeringssammenarbejde på længere sigt (kilde: Politiken 24 juni 2006). Bilags-Lars udtalte: »Det har jeg umiddelbart svært ved at se for mig. Og jeg har svært ved at se nye muligheder efter velfærdsaftalen«. Ha ha ha ha ha ha ha ha! Dansk Folkeparti har sørget for, at bilags-Lars sidder på sin fine ministertaburet. Hvis DF ikke eksisterede, så ville han ikke kunne hæve sin fede løn og køre rundt i sin fede ministerbil. Torturcentre udskriver kæmperegninger Juni 2006 forlangte Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) 85.000 kr. tilbage fra Rehabiliteringscentret for Torturofre (RCT) i København. Flere gange i løbet af foråret har centret udskrevet en regning på nævnte beløb for to timers behandling og gruppeterapi af såkaldte torturofre. De tårnhøje regninger skulle være fremkommet ved at gange et standardbeløb med antallet af patienter med antallet af behandlere. På denne måde skulle prisen være blevet forhøjet med en faktor 32. Tidligere har samme center måttet tilbagebetale regninger for otte behandlinger af samme patient på samme dag. Der er tre centre for rehabilitering af torturofre i Danmark. Mon ikke sundhedsministeren skulle kigge på sagerne. Er der virkelig så mange behandlingskrævende torturofre? Patienterne dør Landets sygehuse arbejder efter såkaldte referenceprogrammer. Det er vejledende retningslinjer angående optimal udredning og behandling af sygdomme. De bliver udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og godkendt af Sundhedsministeriet. I foråret 2005 opdaterede Sundhedsstyrelsen det eksisterende referenceprogram for behandling af slagtilfælde i hjernen (apopleksibehandling). Herefter gik programmet til godkendelse i Sundhedsministeriet. Og her blev sagen syltet! Først i maj 2006 blev papirerne ekspederet og godkendt. Der skulle gå knapt et år, før sygehusene kunne komme i gang med at behandle efter optimale medicinske anbefalinger. Hjerteforeningen har vurderet, at mellem 50 og 100 patienter er døde som følge af langsommeligheden i Sundhedsministeriet. Sagen er intet mindre end en skandale. Man behøver ikke at undre sig. Sådan foregår tingene i centraladministrationen. Embedsmændene holder møder og drikker kaffe. Læser aviser bag de store dejlige skriveborde. Kigger i computer. Ringer hjem for at høre, hvad middagen står på i aften. Og sundhedsministeren holdt fri. Læs mere om problemerne nedenfor. Lad fuplægerne komme til Danmark I 2002 besluttede VK-regeringen at lempe betingelserne for udlændinge fra tredjeverdens-lande mhp. at opnå tilladelse til at virke som læge i Danmark. Daværende sundhedsminister gav Sundhedsstyrelsen besked på at reducere sagsbehandlingstiden og slække på adgangskravene. Hvilken konsekvens fik det? Det fandt vi ud af i 2010. 21-Søndag på DR fandt frem til et par fuplæger fra hhv. Egypten og Afrika. Der var stribevis af klagesager på egypteren i Sverige. Da han derfor flygtede til Danmark, belønnede Sundhedsstyrelsen ham med en specialistanerkendelse. Selv om han ikke var kvalificeret til en sådan. Afrikaneren kunne ikke fremvise eksamenspapirer på en lægeuddannelse. Han påstod at have en eksamen fra et afrikansk universitet. Det viste sig at være en samling faldefærdige hytter i junglen!!! Alligevel fik han lov til at arbejde som læge på Holbæk Sygehus. Ja, ja. Lad disse læger behandle sundhedsministeren, hvis han bliver syg. Blodprop 10.000 mennesker rammes hvert år af en blodprop i hjernen i Danmark. Hvis man bliver behandlet med den såkaldte thrombolysebehandling indenfor tre timer, så er der god sandsynlighed for, at man overlever og bliver rask. Behandlingen har været godkendt internationalt siden 2002, og gives med den største selvfølgelighed i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Men bare ikke i Danmark. Indtil september 2006 tilbød København og Frederiksberg Kommune thrombolysebehandlingen på hospitalerne indtil kl. 20:00 på hverdage. Københavns Amt tilbød behandlingen indtil kl. 15:00 på hverdage. Om natten skulle der spares penge! Aarhus Sygehus tilbød som det eneste hospital i landet behandlingen hele døgnet rundt i alle ugens syv dage. I september 2006 kom man endelig til fornuft i hovedstadsområdet. Fra dette tidspunkt kan Bispebjerg Hospital og Glostrup Amtssygehus tilbyde thrombolysebehandlingen døgnet rundt i alle ugens syv dage. Men i otte af landets 16 amter er der stadig lukket for behandlingen. Sundhedsstyrelsen vil ikke anerkende behandlingens effekt på trods af, at denne er veldokumenteret internationalt. Det er naturligvis hovedrystende vanvittig læsning. Hvis man får en blodprop i disse »mørke« amter, så sejler man sin egen sø. Så får man lammelser eller dør. VK-regeringen bruger 580 millioner kr. på integrering af indvandrere. Men landets egne syge borgere kan ikke få den optimale sygehusbehandling. Ekstra Bladet forsøgte gennem flere dage at få en kommentar fra sundhedsministeren. Det endte med, at han sygemeldte sig og aflyste alle sine aftaler. Okay. Hvor var sundhedsministeren? Hvor var bilags-Lars? Havde han sygemeldt sig for at rejse til Afghanistan og lege med våben? Ulovligt pillesalg Det efedrinholdige slankemiddel LETIGEN blev gjort ulovligt i handel og salg i Danmark i 2002. Det viste sig, at flere danske brugere havde fået livsfarlige blodpropper. Man mener, at op mod 10 mennesker på verdensplan er døde som følge af brug af slankemidlet. 26 marts 2006 afslørede Dags Dato i TV2, at ulovlige slankemidler med op til 25 så stærk en efedrin-koncentration frit kan købes i tøj- og helsekostforretninger i Århus, Odense og København. De ulovlige piller bliver smuglet ind i landet fra Norge, hvor de lovligt kan købes. Sundhedsministeren nægtede at kommentere ulovlighederne. Selvfølgelig. Han anede ikke, hvad han sklle gøre. Han var nok i Afghanistan for at besøge sine stammekrigere. Læs mere nedenfor. Sundhedsministeren håner syge og døde I foråret 2005 leverede et polsk firma et stort parti giftige hindbær til Danmark. Bærrene var blevet vandet og forgiftet med kloakvand. I de følgende måneder blev 1100 mennesker ramt af Roskildesyge. Fem sygdomssvækkede personer døde. Fødevarestyrelsen og forbrugsministeren gjorde ingen ting. Ved Folketingets åbning oktober 2005 blev fødevareskandalen ikke nævnt med eet ord. Dette blev offentligt kritiseret af Socialdemokratiets formand Gucci-Helle. Sundhedsministeren(V) gjorde sig herefter morsom ved at gå rundt på Christiansborg og kalde hende »Hindbær-Helle«. Danmark havde altså en sundhedsminister, der gjorde sig morsom over syge og døde. Han latterliggjorde en alvorlig sag. Ministeren lever sandelig op til sit øgenavn: Lars Uløkke. Sundhedsministerens gabestok Fra den 1. januar 2006 bliver danske læger hængt ud på internettet med navns nævnelse, hvis patientklagesager medfører gentagen eller alvorlig påtale. Det bestemte sundhedsministeren. Han mente, at der skal være åbenhed omkring lægernes faglighed, så befolkningen kan vurdere kvaliteten. I den forbindelse skal vi nævne, at Sundhedsstyrelsen har samme funktion. De får penge for at holde øje med kvaliteten af medarbejdere og ydelser i sygehusvæsnet. Vi har altså nu en offentlig myndighed, der hænger en gruppe borgere ud i en gabestok med navns nævnelse. Det er første gang i Danmarkshistorien. Hvis bilags-Lars savnede tilsyn med lægelig kvalitet, hvorfor bad han så ikke folkene i Sundhedsstyrelsen om at passe deres skatteyderbetalte arbejde? Vi forstår det ikke. Hvilken erhvervsgruppe skal i gabestok næste gang? Embedsmænd? Politiet? Togchauffører og piloter? Der må jo være samme interesse i at bedømme deres kvalitet. De udfører et arbejde, der kan få konsekvens for folks liv og helbred. Det samme gælder landets politikere (de kommer i gabestok - det skal vi nok sørge for). Ministeren truer en erhvervsgruppe på deres levebrød. Han gik efter personer i stedet for at gå efter systemet. Var han ude i en privat vendetta? Var han sur på livet? Var han sur på sundhedspersonalet, fordi han ikke magtede sin politiske opgave? Ministerens gabestok virker: Ondskabsfuld Anklaget for mord i Pakistan Nu bliver det skummelt. I 1988 rejste bilags-Lars om på den anden side af jordkloden for at besøge en flok islamiske stammekrigere i Afghanistan. Formålet med rejsen var at forære Mujahedinbevægelsen 600.000 kroner. Pengene var indsamlet i Danmark. På hesteryg red han stolt ind i bjergene med pengene. Da han nåede frem til sine muslimske venner, lod han sig storsmilende fotografere iklædt fuld camouflageuniform og turban - og en kalashnikov-riffel i hånden!! Rundt omkring ham stod de glade krigere og triumferede med deres våben. Allah er stor. Det bliver værre. Efter tilbagekomst til Pakistan blev han forbigående fængslet for en anklage om mord og voldtægt på en kvindelig engelsk antropolog i grænsebyen Peshawar. Anklagerne blev frafaldet. Det fortalte han stolt i TV-udsendelsen »AHA« i 2005. Det er ikke løgn. Vi har altså at gøre med en politiker, der har finanseret folk med våben. Det er det samme som at støtte og finansere død og ødelæggelse. Og hvorledes bliver man indblandet i en mordsag i Pakistan? Det er totalt skummelt. Forsvarsminister, 2010-2011 Kvindelig forsvarsminister Ved ministerrokaden den 23. februar 2010 fik Danmark sin første kvindelige forsvarsminister. Den afgående minister flygtede helt ud af politik på grund af en række kvajesager (læs: tudebamsen). Ministeren er gift med departementschefen i Klima- og Energiministeriet. I oktober 2009 fyrede han gylleministerens (K) chefforhandler lige før COP15. Da VK-regeringen ved folketingsvalget i september 2011 tabte til rød blok, hævede hun eftervederlag på 1.515.555 kr. årligt i 18 mdr. svarende til 1.727.332 kr. »Næse« for rejsefusk I 2009 indførte VK-regeringen den såkaldte »Åbenhedsordning«. Hvert ministerium skal på sit website offentliggøre udgifter til gaver, repræsentation og rejser mv. Men i årevis forsøgte »tudebamsen« og hans kvindelige efterfølger at skjule udgifterne til forbrug af forsvarets egne fly. På Forsvarsministeriets website kunne man læse, at »man ikke har brugt en eneste krone på privatfly...... Det har ikke kostet en krone at flyve til Afghanistan, Kosovo og Libanon i 2010......« Men det var løgn. Flyveturen til de tre rejser i forsvarets egne fly havde kostet flere hundrede tusinde kroner. Rigsrevisionen opdagede luskeriet. Efterfølgende fik den nye kvindelige forsvarsminister en »næse« (en påtale i personalemappen). »Rigsrevisionen konstaterer, at Forsvarsministeriet ikke offentliggør udgifter ved forsvarsministerens brug af forsvarets fly til rejser i Åbenhedsordningen.....« - blev der udtalt. I øvrigt brugte Forsvars-, Udenrigs- og Statsministeriet 49,7 millioner kr. på privatfly i perioden 2005-2011. Underskuddet og den hemmelige rapport I maj 2009 bad partierne bag forsvarsforliget forsvaret komme med en forklaring på et konstateret overforbrug af IT-konsulenter, tjenesterejser og reparation af bygninger. I maj 2010 havde partierne endnu ikke hørt noget fra forsvaret. Men de havde skam lavet en rapport. Den var blevet sendt til Forsvarsministeriet. Og her var den på mystisk vis blevet syltet. I begyndelsen af maj 2010 viste det sig, at der manglede knap fire milliarder kr. på forsvarsbudgettet. Der var totalt kaos i regnskaberne. En del af underskuddet skyldtes udgifter til krigen i Afghanistan. Men mange af pengene var blevet brugt på uforsvarlig facon. Eksempelvis havde forsvarets folk brugt 100 millioner kr. på rejser og hotelophold i 2009. På trods af, at 30 pct. af militærets egne lokaler stod ledige. I slutningen af maj måned fandt nogen ud af, at der var regnet en milliard kroner forkert. Der manglede »kun« tre milliarder på budgettet. Tjah. Sådan foregår det i forsvarsministeriet. En flok folkeskoleelever ville formentlig kunne gøre tingene bedre. Forsvarskommission på luksusrejser I 2007 nedsatte VK-regeringen en såkaldt forsvarskommission bestående af politikere, embedsmænd, eksperter og diverse forsvarschefer. De skulle komme med forslag til det fremtidige danske forsvar i 2010-2014. I 2009 udkom deres første rapport. Den var totalt ubrugelig. Side op og side ned med ligegyldige floskler og selvfølgeligheder. De fleste normalt begavede politikere var lamslåede. Rapporten havde kostet 11,5 millioner kroner. Og så serverede man sådan en gang lort. Senere på året bookede man igen et privatfly til samme rejse. Det kostede 560.000 kr. Ialt kostede turen til Afghanistan over en million kroner til fly svarende til over 50.000 kr. for hver af de 20 deltagere. En uges tid efter afsløringerne bedyrede forsvarsministeren, at alle regler var blevet overholdt. Samme gamle historie. Uduelige politikere nedsætter en uduelig kommission. Ingen tager beslutning om nogen som helst ting. Alt bliver syltet. Enhver substans forsvinder i snik snak på møder. Forsvarskommissionen bruger bare løs med regeringens velsignelse. Herregud. Skatteyderne betaler. Rottweileren, finansminister 2009-2011, beskæftigelsesminister 2001-2009 Rottweileren Denne politiker ligner en rar og hyggelig legeonkel. En godmodig stille mand, der ikke gør meget væsen af sig. På TV optræder han altid venlig og korrekt. Svarer høfligt på alle spørgsmål uden at hidse sig op. Virkeligheden er imidlertid mere skummel. Bag den venlige facade lurer en bidsk hævngerrig kamphund. En ubønhørlig skarpretter, der omhyggeligt planlægger sin hævn. Hvis man træder ham over tæerne, så skal man sørge for at have gode venner de rigtige steder. Flere åbenmundede partimedlemmer har oplevet at blive ringet op og skældt ud. På Christiansborg går han under øgenavnene »hjorten« og »rottweileren«. Det sidste er han formentlig mest stolt af. I februar 2005 frasagde familie- og forbrugsministeren - Kylle (C) - sig sin ministerpost pga. offentliggørelsen af ægteparrets privatøkonomiske rod (læs: Konservative). Man mener, at Rottweileren var hovedarkitekten bag den anonyme information til medierne. Han skulle være blevet sur over, at Kylle på et tidspunkt havde blandet sig i hans arbejdsområde. Altså ren og skær hævn. I øvrigt er han Fjogh´s fortrolige. Når den tidl. statsminister trænger til at lette sit hjerte og græde ud ved en skulder, så ringer han til rottweileren. Se: interview med hjorten Folketingsvalg 2011 Ved folketingsvalget den 15. september 2011 smed vælgerne VK-regeringen væk fra regeringsmagten, ministerbilerne og de dejlige ministertaburetter. Rottweileren smilede venligt. Hans eftervederlag på 1.313.000 kr. årligt i tre år svarende til 3.939.000 kr. gik ind på kontoen. Herefter fik han 313.000 kr. årligt i ministerpension resten af livet. Skatteyderne betaler. Regnefejlen til 43 milliarder I februar 2010 fortalte rottweileren EU-kommissionen, at Danmark ved årsskiftet 2010/2011 ville have et underskud på de offentlige budgetter på 94,4 milliarder kr. svarende til 5,5 pct. af BNP. Det havde de økonomiske vismænd, Nationalbanken og embedsmændene regnet ud. Derved fik Danmark en henstilling om at spare 24 milliarder kr. på budgettet for at overholde de økonomiske EU-forpligtelser med et underskud på maksimalt 3 pct. Det medførte VK-regeringens såkaldte genopretningsplan med voldsomme offentlige besparelser og fyringer af SOSU´er, hjemmehjælpere og skolelærere i 2010. I marts 2011 viste det sig, at rottweileren og hans medløbere havde regnet 43 milliarder kr. forkert. Underskuddet var nemlig kun på 50,8 milliarder kr. svarende til 2,9 pct. af BNP. Dermed havde Danmark overholdt EU-reglerne. Genopretningsplanen var et fejlskud. Havde man med vilje regnet forkert for at fremprovokere besparelser? SINE-skandalen Rottweileren arvede en kedelig sag fra sin forgænger. I 2006-2008 enedes man om at etablere et fælles radiosystem for politi, brand- og ambulancevæsen. Projektet fik navnet SINE (sikkerhedsnettet). Økonomistyrelsen under Finansministeriet satte det i udbud i tre dele (master, terminaler/radioer og software). Den danske våbenproducent TERMA A/S vandt udbuddet om udvikling af softwaren til alarm- og vagtcentralerne til 300 millioner kr. Hvad skete herefter? Ingen ting. Firmaet kunne ikke finde ud af at udvikle programmerne. Økonomistyrelsen kunne ikke finde ud af, hvad de ville have firmaet til at levere. Tiden gik med møder og skriverier. Ved udgangen af 2009 udkom TERMA med et underskud på over 25 millioner kr. SINE-projektet var halvandet år forsinket. Under COP15 i december 2009 virkede systemet ikke. Derfor gav man politi- og brandvæsen lov til at udvikle deres egne systemer. Hos Københavns Brandvæsen lavede man sit eget software for knap en million kr. Og det fungerer perfekt. Noget tyder på, at de 300 millioner kr. til TERMA er smidt ud af vinduet (kilde: Information). Samme gamle historie. Økonomistyrelsen skriver på deres website, at »det er vores mission at understøtte og udvikle effektivitet og god økonomistyring i den offentlige sektor«. Men det modsatte sker. De tyndbenede fæhoveder har så travlt med at hygge sig og holde ligegyldige møder, at det hele drukner i inkompetance og ligegyldighed. Hvorfor fyrer man ikke disse skvadderhoveder? Cavlingprisen I januar 2010 fik en DR-journalist Cavlingprisen for at have lavet 15 radioindslag baseret på aktindsigt i dokumenter fra beskæftigelsesministeriet, der afslørede »hjortens« udemokratiske metoder. Læs nedenfor. Løgnen om dagpengeperioden I oktober 2008 forsøgte beskæftigelsesministeren at få flertal for at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. Han havde opdaget, at knap 11.000 mennesker havde været arbejdsløse i over to år. Som arbejdsløs skulle man altså kun have ret til dagpenge i to år. Forslaget vakte undren. I perioden 2005-2007 bedyrede ministeren fem gange til Ritzau, Børsen, Information og Jyllands-Posten, at der ikke ville blive rørt ved dagpengeperioden (kilde: Ekstra Bladet). Og den 10. januar 2006 udtalte statsminister Fjogh til Politiken, at »ændringer i dagpenge og efterløn skal ikke komme som en tyv om natten og trække bukserne af folk......« Og vi gentager. Politikerne er fulde af løgn. Bilagene Den 13. juni 2008 afslørede Ekstra Bladet, at beskæftigelsesministeriet stik imod reglerne i perioden november 2001 til juni 2008 havde betalt servering for Venstre-møder for ialt ca. 35.890 kr. Sådanne udgifter skal partierne selv betale. Da ministeriet blev bekendt med avisens aktindsigt i bilagene, skyndte man sig at sende regningen til Venstre. Departementschefen tog ansvaret. Og beskæftigelsesministeren - rottweileren - indrømmede og undskyldte bilagsrodet. Ja, ja. Går den, så går den. Partiskadelige Venstrefolk Forud for Venstres landsmøde i Odense 18-19 november 2006 kom beskæftigelsesministeren med udtalelser om tre Venstrepolitikere, som chokerede folketingsgruppen. Han betegnede finansordføreren (V), kommunalordføreren (V) og den tidligere teknik- og miljøborgmester (lille Søren fra Østermarie) som partiskadelige og ude af trit med virkeligheden. Han beskyldte dem for at være rejsende i gammeldags liberal politik og for at havde fodret pressen med anonym kritik af statsministeren (kilde: Ekstra Bladet). Udtalelsen kom efter, at de unge Venstrepolitikere havde kritiseret partiledelsen for at ville lægge låg på en debat om de liberale værdier. De ville eksempelvis diskutere brugerbetaling, skattelettelser og størrelsen på den offentlige sektor på landsmødet. Men det turde partiledelsen ikke debattere efter flere forudgående dårlige meningsmålinger. Landsmødet blev en flad forestilling, hvor man roste sig selv og statsministeren. Fjogh sprang rundt mellem bordene i salen som en operettehelt i en legetøjsbutik. Den 21. november 2006 mødtes beskæftigelsesministeren med de tre partiskadelige politikere. Pindsvinet kom for sent til mødet. Der var ingen ledig stol. Den måtte han hente i et andet rum. Det irriterede ham så meget, at han hamrede sin mappe ned i bordet. Derefter var der skideballemøde. Dagen efter den 22. november blev der holdt et aftenmøde i beskæftigelsesministeriet. Og denne gang medvirkede indenrigsminister Lars Uløkke (V). Så blev beskæftigelsesministeren bedt om at komme med beviser for sine påstande om partiskadelig virksomhed. Det kunne han ikke. Kommunalordføreren (V) kaldte ham derefter »en løgner« og udtalte efter mødet: »Luften er renset. Efter flere dages beskyldninger mod tre navngivne gruppemedlemmer om partiskadelig virke og anonyme angreb i pressen, har vi nu bedt om beviser. De er der ikke. Derfor har vi på mødet i beskæftigelsesministeriet aftalt, at jeg i pressen kan fastslå, at beskyldningerne er usande«. Dagen efter blev han fyret som kommunalordfører af folketingsgruppen for »uretfærdig og ukollegial optræden«. Da en journalist ringede til statsministeren (V) under hans besøg i Seoul i Sydkorea, svarede han forbløffet: »Hvad siger du? De foretager sig ting uden mit vidende.....« Rottweileren måtte afslutningsvis undskylde sine ord. Hvad gør vi med de arbejdssky? I 2006 faldt arbejdsløshedstallet til det laveste nogen sinde. Kun 200.000 mennesker var på dagpenge eller kontanthjælp. Flere steder i landet kan virksomhederne ikke længere skaffe medarbejdere. I de perifere regioner er manglen på arbejdskraft katastrofal. Man må sige nej til udvidelser og nye ordrer. Under sådanne forhold skulle man tro, at de arbejdsløse kunne komme i arbejde. Post Danmark i Nordsjælland stod og manglede 50 postbude. Derfor skrev arbejdsformidlingen i Frederiksborg til 110 ledige. Men ingen af dem ville modtage jobtilbuddet som post. Undskyldningerne var mange. Nogle kunne ikke cykle! Nogle havde allerede skrevet en ansøgning, men ikke fået svar! Og andre skulle på ferie! Post Danmark ansatte i stedet 40 svenskere som postbude. Og de er alle glade for jobbet - på trods af, at de skal pendle frem og tilbage over Øresund hver dag. På landsbasis manglede der i 2006 omkring 6.000 chauffører i transportbranchen. Brancheforeningen »Danske Fragtmænd Sjælland« fik via arbejdsformidlingen kontakt med 142 arbejdsløse med interesse for chaufførarbejde. Man tilbød dem 125-150 kr. i timen plus overarbejdsbetaling. Men ingen ville have de ledige jobs. Hvad vil beskæftigelsesministeren gør ved disse arbejdssky snyltere? Hvorfor skal skatteyderne betale for disse nassende gratister? Hvor svært kan det være. Hvis de nægter at arbejde, så skal man jo bare standse dagpengene eller kontanthjælpen. LO truer med retssag Beskæftigelsesministeren er minister for industriejerne og de selvstændigt erhvervsdrivende. Han er ikke lønmodtagernes minister. I 2004 bestemte ministeren, at erstatning mellem 5.000-10.000 kr. til ansatte med manglende eller mangelfulde ansættelsesbeviser skulle nedsættes til 1.000 kr. Erstatningsbeløb herover blev halveret. Desuden bestemte han, at nedsættelserne skulle gælde både verserende og fremtidige sager. På denne måde skulle ministerens venner i erhvervslivet tilgodeses på bekostning af lønmodtagerne. I maj måned 2006 afgjorde Højesteret ved dom, at beskæftigelsesministerens handling var ulovlig. Ministeren brød altså dansk lovgivning. Erstatningerne kom herefter tilbage på det korrekte og lovlige niveau. Efterfølgende skrev LO (Lønmodtagernes Organisation) til ministeren. De ville have ham til at udbetale den korrekte erstatning til de lønmodtagere, som havde fået for lav erstatning frem til 2006. Ministeren svarede, at han »hverken ville være hjælpsom eller gøre noget som helst i forhold til at finde ud af, hvilke personer, der var blevet snydt i forhold til lovgivningen«. (kilde: Politiken). LO påtænker nu at anlægge sag mod Rottweileren. Hvis nogen skulle foreslå, at man samtidig intelligenstester ministeren, så skal de ikke høre et ondt ord fra os. Der må da være en grænse. Ministeren og efterlønsmodtagerne A-kasserne har bevidst undladt at fortælle 30.000 efterlønsmodtagere, hvordan de skulle undgå at få deres feriepenge modregnet i efterlønnen. I perioden 2004-2006 blev deres feriepenge fratrukket efterlønnen. Modregningen kunne være undgået, hvis de ældre havde undladt at afholde ferie og ventet med at hæve feriepengene efter den 1. maj. Men det blev fortiet. Derved gik de glip af ca. 450 millioner kr. Fadæsen opstod ved en lovændring i 2004. Den gjorde det muligt at få feriepenge under efterløn. Sagen blev taget op i Arbejdsmarkedets Ankenævn. I starten af september 2006 tabte beskæftigelsesministeren, Arbejdsdirektoratet og A-kasserne sagen. De 30.000 efterlønnere vil nu hver især kunne kræve 12.000-15.000 kr. i kompensation for dårlig rådgivning. I maj 2006 erkendte ministeren, at der var tale om et hul i loven. Det blev herefter lukket med en bekendtgørelse. Men efterlønnerne havde altså stadig 450 millioner kr. til gode. Det ville ministeren ikke indrømme. Den 25. oktober 2006 anlagde han sag ved Landsretten mod Arbejdsmarkedets Ankenævn. I oktober 2007 afviste Østre Landsret at behandle sagen. Rottweileren sagsøgte sit eget ankenævn. Det er i sig selv grotesk. Han burde have erkendt sit kvajenummer og være gået af som minister samt straks udbetalt efterlønnerne deres retmæssige penge. Ifølge Ekstra Bladet den 25. maj 2008 vil 50.000 efterlønsmodtagere få ca. 600 millioner kr. tilbage inden den 1. juni 2008. Regeltyranni I efteråret 2006 meddelte beskæftigelsesministeren stolt, at han ville fjerne alle overflødige regler på beskæftigelsesområdet. Hvad skete herefter? Han opfandt 171 nye regler (kilde: Berlingske). De arbejdsløse Det er ingen hemmelighed, at landets arbejdsformidlinger og socialkontorer ikke evner at få de arbejdsløse i arbejde. De beskæftiger sig udelukkende med at sende folk i jobaktivering og udfylde skemaer. Sagsbehandlerne synes, at det er gammeldags at tale med de ledige om at komme i arbejde. Information skrev, at kun otte ud af ti arbejdsløse var blevet præsenteret for et jobtilbud i Arbejdsformidlingen i maj måned. Maj 2006 kom beskæftigelsesministeren (V) med denne udtalelse til Jyllands-Posten: ».... at nogle socialrådgivere desværre har den holdning, at det handler om at beskytte mennesker mod at komme i arbejde«. Den Konservative arbejdsmarkedsordfører beskyldte herefter ministeren for »at sparke nedad« og anklage ham for at være en dårlig leder. Dansk Socialrådgiverforening kaldte ministerens udtalelser »absurde«, og opfordrede ham til at afskaffe alt det administrative bøvl. Tjah. Meget kan siges om den sag. Mon ikke sandheden skal findes hos begge parter. Afskaf det idiotiske papirnusseri og sæt sagsbehandlerne i gang med at formidle jobs. Fagforeningstvang dømt ulovlig Før valget 8 februar 2005 lovede beskæftigelsesministeren, at der ville blive lavet om på eksklusivaftalerne. Det er de udemokratiske aftaler, der tvinger folk til at være medlem af en fagforening. Den 19. februar 2005 kunne man høre i TV, at dette valgløfte slet ikke var nævnt i det nye regeringsgrundlag. Sagen var simpelt hen for stor for regeringen. Rottweileren afviste fornærmet at kommentere løftebruddet. Nu har andre mere kompetente instanser imidlertid gjort hans arbejde. Den 11. januar 2006 kom dommen fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Eksklusivaftaler er ulovlige. Et offer for fagforeningernes tyranni havde anlagt sagen. Forinden havde han tabt den ved danske domstole. Det er uforståeligt. Ifølge menneskerettighederne (artikel 20, stk. 2) må man ikke tvinge mennesker ind i en forening. Vi siger tillykke til sagsøgeren og til Danmark. Den klare dom skal nu implementeres i dansk lovgivning, så vi kan slippe for fagforeningernes mafiametoder. Se så at komme i gang (læs også: menneskerettighederne). Misinformation om løntilskud Marts 2005 hævdede beskæftigelsesministeren i Folketinget, at »løntilskudsordningen blev administreret i overensstemmelse med loven«. Udsagnet var i strid med sandheden. Det viste sig, at Arbejdsformidlingen (AF) ikke kontrollerede, at pengene gik til de mest trængende arbejdsløse. De sikrede ej heller, at virksomhederne opfyldte lovens bestemmelser. Ministeren fik en »næse« af statsrevisorerne for at have misinformeret Folketinget. Han påtog sig skylden. Men efterfølgende fik han krisehjælp af konsulentbureauet SLOTSHOLM A/S. Det kostede skatteyderne 11.781 kr. Den ulovlige ministerbil I perioden 2003-2007 kørte rottweileren rundt i en smæk hamrende ulovlig BMW-ministerbil. Det afslørede B.T. i november 2009. Ministerbiler er unddraget registreringsafgift. Men der skal stadig betales dansk moms. Og det havde fire ministerier undladt at gøre i fire år. Momsen blev først betalt i september 2007, selv om Finansministeriet opdagede problemet i 2005. Momsunddragelse kan give op til 1,5 års fængsel. Men rottweileren slap for videre tiltale. Støttepædagogen Beskæftigelsesministerens spindoktor får en årsløn inklusive pension på 981.756 kr. Hvad laver denne person? Ingen ved det. Skatteyderne betaler. Bertel bims, præsident for Nordisk Råd 2011, indenrigs- og sundhedsminister 2010-2011, undervisningsminister 2007-2010, undervisnings- og kirkeminister 2001-2007 Bertel pis-mig-i-øret bims Bims er en særdeles flittig mand. Han får over 120 nye ideer i døgnet. Tidligere gik han med briller lavet af tykke gennemsigtige hinkesten. Nu om dage bruger han kontaktlinser. Han er svært nærsynet med dioptri 11 på det ene øje og 8 på det andet (kilde: Ekstra Bladet). Manden er angiveligt notorisk hysterisk og opfarende. Han kan tænde af på et split sekund og blive særdeles ubehagelig. Embedsmænd og journalister er blevet skældt ud med grove eder og forbandelser for at spørge om simple ting. I ministerierne gik medarbejderne på kattepoter for ikke at provokere. Denne bizarre humørsyge har naturligvis haft negativ inflydelse på politiske beslutninger. Engang i EU´s Ministerråd trak et møde ud til de små timer. Så blev Bertel-bims utålmodig. På engelsk forsøgte han at sige »jeg går tidligt i seng, og står op med hønsene«. Det blev til: I say early to bed and up with the cock.... (jeg siger tidligt i seng og op med pikken.....!!!!) Folketingsvalg 2011 Ved folketingsvalget den 15. september 2011 måtte VK-regeringen afgive regeringsmagten til Socialdemokraterne. Bertel pis-mig-i-øret mistede ikke humøret af den grund. Han hævede sit eftervederlag i tre år på 3.636.000 kr. Herefter får han årlig ministerpension på 313.000 kr. resten af livet. Straks efter folketingsvalget i 2011 gav man ham et fedt gnaveben som præsident for den skatteyderbetalte hyggeklub Nordisk Råd. Danmark havde præsidentskabet til januar 2012. Skatteyderne betaler. Bims tabte snøvsen over fedmeoperationer Antallet af fedmeoperationer i Danmark var eksploderet fra 80 stk. i 2004 til 2.700 i 2009. Hovedparten bliver lavet på privathospitalerne. Ved disse operationer får tykke mennesker helt ned til 18-årsalderen bortopereret en del af mavesækken. Noget tyder på et indikationsskred for disse operationer. Danmark ligger på andenpladsen i verden mhp. til antal kun overhalet af USA. Og skatteyderne betaler. I den anledning blev sundhedsministeren interviewet i »21 Søndag« på Danmarks Radio den 19. december 2010. Interviewet foregik på gangen lige uden for nyhedsstudiet i den nye DR-bygning på Amager. Den tydeligvis tungnemme journalist blev ved med at stille de samme dumme spørgsmål. Så mistede ministeren besindelsen foran kameraet. DR offentliggjorde efterfølgende hele episoden på deres website dr.dk. Eksempelvis: »Jeg ved ikke, hvad fanden det er for et interview......? Dit røvhul...... Dumme svin..... Du behandler mig som lort..... Spørg for satan...... Det er fuldstændigt skingrende sindssygt..... Du ringede hjem og generede min kone. Jeg sad og spiste risengrød, og vi skal til en koncert i domkirken. Det er et tredjegradsforhør..... Jeg er rasende og vil klage over dig...... Pis mig i øret......!!!« Et par dage efter fortalte en tidl. direktør gennem 15 år i Undervisningsministeriet om ministerens voldsomme temperament (kilde: Ekstra Bladet). Så røg Bertel-bims igen op i det røde felt. »Der er tale om en personalesag, hvod manden blev afskediget......« - skrev han i en mail via sin presserådgiver til avisen onsdag aften den 22. december 2010. Tilsyneladende for at tilsvine og miskreditere manden. Men på avisen vidste man, at det var løgn. Da presserådgiveren blev orienteret om dette, afsendte ministeriet en ny mail. »Ekstra Bladet fik et kort citat, som ikke var korrekt formuleret......« - lød det nu fra den tummelumske Bertel-bims. På journalisthøjskolen på Syddansk Universitet bliver klippet med den frådende minister brugt i undervisningen til skræk og advarsel. I DR-bygningen døbte man efterfølgende gangen, hvor interviewet var foregået, for »Bertels corner«. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Bims er antiroyalist I juni 2009 demonstrerede undervisningsministeren sin foragt for kongehuset og Grundloven. Folketinget havde vedtaget tre nye love om eksempelvis friskoler. Senest 30 dage efter skal enhver vedtaget lov underskrives af regenten ifølge Grundloven. Men det blev de tre pågældende love ikke. Det havde man bare lige undladt. Som konsekvens måtte man behandle dem igen tre gange i Folketinget. Vi vidste det. Bertel-bims er antiroyalist og republikaner. Fadervor i folkeskolerne Den 9. januar 2009 bragte Kristeligt Dagblad et interview med undervisningsminister Bertel-Bims. Han udtalte til avisen: »Jeg vil kraftigt opfordre til, at alle skoler i Danmark indfører morgensang med både fadervor og salmesang. Det er en utrolig værdifuld del af vores kultur«. Allerede dagen efter indså ministeren, at han havde kvajet sig. Han udtalte: »Jeg ønsker ikke at opfordre alle landets skoler til at bede fadervor.......«. Ja, ja, ja. Den bimsemand. Folkeskolerne er læreanstalter - og ikke folkekirker. Man skal naturligvis kunne sende sine børn i skole, uden at de skal tvinges til at bede til nogen gud. Det siger sig selv. Konen rejser med....... Ekstra Bladet fik i 2008 aktindsigt i undervisningsministerens rejsebilag. Det viste sig, at ministerens hustru i perioden 2003 til 2008 har ledsaget sin ministermand på 24 officielle udlandsrejser. Skatteyderne betalte helt eller delvist konens rejseudgifter svarende til et beløb på ca. 70.000 kr. De dejlige rejser gik til eksempelvis Chile, Ghana, Geneve, Spanien, Luxemborg, Egypten, Indonesien, Kina, Frankrig, Nicaragua, Den Dominikanske Repblubik og Norge. Det svarer til en tur jorden rundt to gange. Ministeren forklarede, at konen havde deltaget i rejserne efter en invitation fra værtslandet eller en organisation. Dermed betalte statskassen ifølge gældende regler. Ministeren forklarede: »Jamen, de andre gør det også......!!« Efter avisens offentliggørelse af parrets rejseaktivitet gik der tilsyneladende panik i ministeriet. Udgifter til konen for tre rejser til Norge i vinteren 2006, 2007 og 2008 svarende til 3.000 kr. blev i al hast tilbagebetalt til statskassen. Hvordan får ministrene ægtefællen med på en skatteyderbetalt rejse i et fremmed land? Jo. En sådan tur er ofte kommet i stand via den lokale danske ambassade. Ministeren beder en ministeriel embedsmand om at kontakte ambassaden. Her aftales så en »invitation« til ægtefællen. Dermed rejser vedkommende med på skatteydernes regning. Hokus pokus. Dejlig tur med konen til Påskeøen Ifølge Ekstra Bladet den 26. juni 2008 rejste undervisningsministeren i marts 2006 på officielt besøg i Chile. Anledningen var tiltrædelsen af landets nye præsident. Den chilenske ministerkollega havde inviteret. Og gæt engang. Ministerens kone rejste med på den dejlige tur. På vej hjem til Danmark rejste ægteparret lige tre dage til Påskeøen ca. 3.800 km. fra det Sydamerikanske fastland. Regningen fra Hotel Hanga Roa på øen lød på 3.5oo kr. Den betalte statskassen. Flybilletterne for 14.400 kr. fra Santiago til Påskeøen valgte ægteparret selv at betale - efter nogen forhandling med ministeriet. Flybilletterne tur/retur København-Chile kom til at koste skatteyderne ca. 62.000 kr. Altså en regning på ialt 65.500 kr. Ja, ja. Konen var igen blevet inviteret. Hun må efterhånden være kendt over det meste af verden. Mærkværdigvis. Hykleri med modersmålsundervisning Op til år 2002 skulle indvandrerbørn ifølge lovgivningen have modersmålsundervisning i danske skoler. Loven blev afskaffet, da VK-regeringen fik regeringsmagten. Pengene skulle bruges til mere danskundervisning. I 2007 udgav Undervisningsministeriet en vejledning til danskere bosat i udlandet. Og i den anbefalede man at give danske børn modermålsundervisning i dansk. Rent hykleri. Brud på loven om aktindsigt Den 14. august 2006 indsendte Gymnasielærernes Landsforening (GL) begæring om aktindsigt i gymnasiernes økonomi. Efter 31 dage havde GL intet hørt fra Undervisningsministeriet. Den 18. september indsendte man derfor en ny begæring. To dage efter svarede ministeriet, at aktindsigt ikke var mulig. GL klagede over afslaget. Efterfølgende blev der givet aktindsigt den 11. oktober 2006 (kilde: Politiken.dk). Undervisningsminister Bertel-bims (V) udtalte: »De kommer hele tiden med nye udsagn. Jeg har svært ved at se, at det er et problem, at der går et par måneder fra eller til«! I loven om aktindsigt står, at aktindsigt skal gives inden 10 dage. I modsat fald skal afslaget begrundes og en tidsfrist angives over, hvornår aktindsigt kan gives. Undervisningsministeriet har tilsyneladende forbrudt sig mod dansk lovgivning. Og ministeren kan ikke se problemet. GL burde klage til Ombudsmanden. Hvad skjuler ministeriet? Har de begået andre ulovligheder? Bertel-bims kryber for muslimerne Den 12. maj 2006 afslørede Ekstra Bladet, at der eksisterer en såkaldt hadeliste hos Det Islamiske Trossamfund i moskeen på Dortheavej i København. Kirke- og undervisningsministeren står opført som no. 1 på listen. Det har skræmt ham fra vid og sans. Han lader nu muslimerne begrænse sin ytringsfrihed. Den 11. juni 2006 udtalte han til Jyllands-Posten: »Vi har alle lært af Muhammed-krisen på den måde, at vi nu udøver selvcensur eller i hvert fald tænker os meget godt om, inden vi udtaler os. Der er ting, som jeg ville sige før, som jeg ikke siger i dag......« Mental henretning Maj 2006 udtalte kirkeministeren til Information: »Hvis man gerne vil henrettes mentalt, så skal man bare overvære debatten i et nordisk parlament«. Ha ha ha ha ha ha ha ha! Så kom forklaringen på politikernes psykiske problemer. Højskoler i mafia-virksomhed Kinesiske studenter kommer til Danmark for at studere på højskoler og tekniske skoler. I 2004 fik 1946 kinesere tilladelse til studieophold. Ordningen er en ren pengemaskine for skolerne. Hver kineser giver ret til et statstilskud på ca. 50.000 kr. til skolen. I 2004 fik skolerne således knap 100 millioner kr. i kinesertilskud. Flere højskoler er lukningstruede pga. pengemangel. Folk gider ikke tage på højskole. Hvad gør man så? Man kontakter den kinesiske mafia og får dem til at sende flere kinesere. Den 30. oktober 2005 afslørede Ekstra Bladet, at dette er fremgangsmåden for flere højskoler - eksempelvis Ask Højskole. Hver fattig kineser betaler 80.000-140.000 kr. til mafiaen. Højskolen får ca. 35.000 kr. af disse penge. Resten beholder mafiaen. Det bliver endnu værre. Det viser sig, at mange af de kinesere, der får opholdstilladelse, aldrig dukker op på skolerne. De hopper af i andre europæiske lufthavne eller forsvinder bare sporløst efter ankomsten. Herefter lever og arbejder de som illegale indvandrere. Skolerne får altså penge for elever, som ikke eksisterer. Du betaler! Vi spørger. Hvad har undervisningsminister Bertel-bims tænkt sig at gøre ved dette åbenlyse svineri med offentlige midler? Vi venter spændt. Læs om Bertel-Bims deltagelse i korruptionsskandalen i Udlændingestyrelsen nedenfor. Biskopper misbruger penge Kirkeskatterne bliver ved med at stige. Naturligvis. Den 13. februar 2006 afslørede B.T., at landets biskopper sviner og fester for offentlige midler. Alle regninger blev sendt videre til skatteyderne. Kirkeministeren fik en redegørelse fra de nævnte biskopper. Der blev herefter afholdt et møde i maj 2006, hvor ministeren indskærpede nogle tommelfingerregler. Hver kuvert måtte højest koste 805 kr. ved kirkelige arrangementer. Men det sked biskopperne efterfølgende på. Giv dem en skideballe og forlang pengene retur. Læs mere om emnet under: Religion Meld dig ud af Folkekirken Mystisk præstefyring I Munkebo Sogn på Fyn havde man i 24 år en sognepræst. Hun passede sit job og var vellidt af kirkegængerne. Formanden for menighedsrådet i Munkebo er landbetjent og Venstremand. Han fik præsten fyret. Den 14. maj 2006 kontaktede han Kirkeministeriet og sin partifælle kirkeminister Bertel-Bims (V) angående sagen. Den 29. juni 2006 afholdtes et møde bag præstens ryg mellem menighedsrådet, biskoppen i Fyns Stift og en provst i Kerteminde. Mødet var så hemmeligt, at der ikke blev skrevet referat. Den 1. september 2006 indstillede biskoppen den pågældende præst til fyring. Først i januar 2007 blev præsten gjort bekendt med planerne. Og den 29. februar 2007 blev hun fyret med tre måneders løn. Fyringsårsagen var samarbejdsproblemer (kilde: Ekstra Bladet). Hvem blev nu præst i Munkebo Sogn? Det blev en nyuddannet teolog, der fik sin ordination som præst den 28. maj 2006. Hun er datter af nuværende EU-landbrugskommissær og tidl. fødevareminister (2001-2004) for Venstre - alias hestehulkeren. Og gæt engang. Familien ejer godset Østergård i Munkebo Sogn. Ak ja - de Venstrefolk. De har det i generne. De kan ikke lade være. Plattenslageriet kommer helt naturligt. Komiske Inger, beskæftigelsesminister 2009-2011 Komiske Inger Da amerikanerne i marts 2003 invaderede Irak, havde den irakiske informationsminister fået til opgave at informere verdenspressen om Saddam Husseins og den irakiske hærs guddommelighed. Igen og igen så vi den lille mand stå og erklære Irak for sejrherre i »alle moders krig«. I virkeligheden var irakerne flygtet langt ud i ørkenen. Da amerikanerne stod en kilometer fra Bagdhads centrum og helikopterne svævede over byen, stod han foran kameraerne og påstod, at Irak havde vundet krigen. Deraf øgenavnet »komiske Ali«. I Danmark har vi en lignende person. I flere år vidste hele landets befolkning, at statsminister Fjogh ville være generalsekretær for NATO. Alle venstrepolitikere blev ved med at påstå, at det intet havde på sig. Ja - de havde aldrig hørt om noget så fjollet. Beskæftigelsesministeren blev sendt i byen for at mane rygterne i jorden. Hun taler jysk. Og har ærlige øjne. I månederne op til udnævnelsen så vi hende gentagne gange erklære rygterne for usande. Statsministeren kunne aldrig drømme om at forlade dansk politik. Få dage efter blev Fjogh udvævnt til generalsekretær. Beskæftigelsesministeren fik øgenavnet »komiske Inger«. Ved folketingsvalget i september 2011 tabte blå blok regeringsmagten til rød blok. Herefter scorede hun eftervederlag på 1.151.555 kr. årligt i 18 mdr. svarende til 1.727.332 kr. Dejlige boligtillæg Komiske Inger har folkeregistersadresse i Hadsund i Jylland. Derfor købte hun på et tidspunkt en ejerlejlighed i København for at undgå pendling mellem København og privatboligen. Dermed scorede hun årligt et skattefrit boligtillæg på ca. 96.811 kr. oven i ministerlønnen på 1,2 millioner kr. Tillægget betaler de løbende udgifter til lejligheden. På et tidspunkt kan hun sælge denne med formentlig fed fortjeneste. På denne måde finanserer skatteyderne investeringen og gevinsten. Engelskundervisning Komiske Inger blev minister den 7. april 2009. Der var bare et lille problem. Hun kunne ikke tale engelsk. Derfor påbegyndte hun et sprogkursus. I det første halve år gennemførte hun 22 lektioner. Det kostede 25.500 kr. Regningen blev betalt af ministeriet. Formentlig skal hun igennem yderligere to omgange kurser svarende til en samlet udgift på 75.000 kr., før hendes sprogkundskaber kan væres bekendt (kilde: Ekstra Bladet). Hvorfor skal skatteyderne finansere en ministers sprogkurser? Aktivering af arbejdsledige I perioden 2006-2010 brugte man 9,4 milliarder kr. på at aktivere de såkaldt »svage arbejdsledige« med sociale og helbredsmæssige problemer. I 2010 viste en rapport fra Rigsrevisionen, at indsatsen ikke havde hjulpet. I mange tilfælde kunne man registrere en negativ effekt. Naturligvis. Pengene blev brugt på stribevis af vanvittige kurser, hvor folk skulle lære at efterligne Hitlers underskrift. Undrende kursister blev bedt om at finde ud af, hvilken fugl, de helst ville være. Nogle lærte at bygge spaghetti-tårne. En arbejdsløs mand fra Middelfart beskrev et aktiveringsforløb hos firmaet A2B, hvor »folk råbte og skreg og gnaskede og smaskede. De spillede poker, surfede porno eller andet. Det var latterligt. Det var 18 uger i helvede......« (kilde: Berlingske Tidende). Komiske Inger kunne ikke se noget problem i at have brugt de mange milliarder. »Det er klart, at vi skal gøre tingene bedre, og det forsøger vi hele tiden......« - var hendes ynkelige kommentar. Aktivering på bordel En arbejdsløs vietnamesisk enlig mor blev i april 2010 sendt i en måneds aktivering på et bordel i det københavnske Nordvestkvarter. Hun havde selv fundet jobbet. Det var herefter blevet godkendt af Jobcenter Slagelse. »Body til body. En halv time. 300,- kr.« - stod der i en annonce for horehuset i Ekstra Bladet. Jobcentret kunne ikke noget problem. Den arbejdsløse skulle lære kropsmassage og zoneterapi. Alt var i den skønneste orden. Alle undtagen politikerne ved, at aktivering af arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere er det rene gak-gak. Nogle lærer at kaste med æg og save brænde. Andre skal finde ud af hvilken fugl, de er. Kommunerne vil bare have folk i aktivering. Staten godtgør 75 pct. af udgifterne hos aktiverede mod kun 50 pct. til ikke-aktiverede. Komiske Inger og arbejdsløshed I april 2010 opgjorde komiske Inger det officielle danske arbejdsløshedstal til 116.800 personer. Men hun lever i en alternativ pyntet virkelighed. Aktiverede arbejdsløse i et antal på 44.700 var ikke inkluderet. Arbejdsløse uden dagpenge og kontanthjælp i et antal på 66.000 personer var heller ikke talt med. Det virkelige antal arbejdsløse var altså 227.500 personer (kilde: Ekstra Bladet og Danmarks Statistik). »Det er denne her måde, det er blevet opgjort på i mange år......« - udtalte ministeren til Ekstra Bladet. Komiske Inger lever i høj grad op til sit øgenavn. Den falske titel Komiske Inger lever op til sit kælenavn. I december 2009 afslørede B.T., at hun smykkede sig med en falsk titel som journalist på sit eget og besskæftigelsesministeriets website. Man kunne læse, at hun er uddannet journalist fra InformationsAkademiet i Viborg. Problemet er bare, at man ikke uddanner journalister fra akademiet. Efter afsløringen undskyldte Komiske Inger sig med, at hun har været redaktør på Viborgbladet og medlem af Journalistforbundet i to år. Herefter blev den falske titel fjernet fra hendes CV. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvor mange andre skeletter hænger i skabet? Talkunst med ledige I juni 2009 opdagede fagforbundet 3F, at Beskæftigelsesministeriet med et snuptag havde tryllet 368 uddannelsestilbud om til 13.054 tilbud for 2008. I lang tid havde der været kritik af de kommunale jobcentres tilbud til de arbejdsløse på kontanthjælp. Bizarre kurser i at vågne om morgenen, lappe cykler, lægge kabale og gå tur i skoven var blev ændret til »særligt tilrettelagte projekter«. På denne måde så det ud som om, at myndighederne havde succes med tingene. Da afsløringen var en realitet, forsøgte embedsmændene at holde den nye minister - komiske Inger - skadesfri. Hun havde angiveligt ikke været involveret i sagen. Socialdemokraterne krævede efterfølgende en forklaring fra ministeren i Arbejdsmarkedsudvalget. Jobcentre i regelkaos Socialrådgiverne har det svært. En lille del af dagen skal de sidde og tale med underlige mennesker. Resten af tiden bruger de på administration. I 2007 brugte landets jobcentre i gennemsnit 45 minutter ud af hver time på administrative opgaver. Da komiske Inger blev minister i april 2009, skulle der tages hånd om problemerne. Hun ville lave »regelforenkling«. Det kom der 72 nye love, bekendtgørelser og cirkulærer ud af. »Vi kan jo snart ikke bruge socialrådgiverne til sagsbehandling, men må ansætte jurister, hvis vi skal håndtere det her fejlfrit.......« - udtalte en chef i jobcentret i Rødovre Kommune (kilde: Ekstra Bladet). I 2009 overtog landets kommuner opgaven med at få de ledige i job. Alligevel bruger staten ca. 350 millioner kr. om året på at lade 179 embedsmænd kontrollere jobcentrene. Vanvittigt. Karen skrald, miljøminister og min. for nordisk samarbejde 2010-2011, velfærdsminister 2009-2010 Madpakke- og giftminister Den 7. april 2009 blev datteren af verdens klogeste mand hentet ind fra nordsjælland som velfærdsminister. Efter kort tid kvajede hun sig med madpakkerne og HCB-giften fra Australien (læs nedenfor). Den 23. februar 2010 blev hun miljøminister og minister for nordisk samarbejde. Og far var stolt. Efter VK-regeringens valgnederlag ved folketingsvalget i september 2011 scorede hun et eftervederlag på 1.151.555 kr. årligt i 18 mdr. svarende til 1.727.332 kr. Skatteyderbetalt medietræning Da datteren af verdens klogeste mand blev velfærdsminister i april 2009, måtte man gøre noget ved hendes naive fremtoning over for medierne. Ministeriet hyrede et konsulentfirma (en tidl. TV-vært) en enkelt dag. Hun medietrænede ministeren i 6,5 time. Det kostede 50.000 kr. Regningen blev sendt videre til skatteyderne (Ritzau, maj 2010). Og hvad laver man på et medietræningskursus? Man fortæller ministeren, hvordan hun skal bortforklare sine kvajesager uden direkte at lyve over for journalisterne. En meget vanskelig opgave. Danmarks Miljøportal Efter kommunalreformen og sammenlægning af kommunerne i januar 2007 besluttede man at oprette et website på internettet med tal og data omkring miljømæssige emner til brug for kommunerne. Websitet fik navnet Danmarks Miljøportal. Ni mennesker blev ansat til at opdatere og vedligeholde portalen. I 2010 havde det kostet ca. 151,9 millioner kr. Pengene kommer fra miljøministeriet, regionerne og kommunerne. De fleste af pengene var blevet udbetalt til de private og offentlige firmaer, der havde forpligtet sig til at drive databaserne. Der er bare et problem. Websitet fungerede ikke. I september 2010 stod der stadig »Glædelig Jul« fra julen 2009. Det seneste nyhedsbrev var fra november 2009. Flere kommuner havde oplevet afvisning af ansøgninger om udvidelser på landbrug og virksomheder på grundlag af forældede tal fra portalen. Miljøministeren blev konfronteret med problemerne. Men hun afviste enhver kritik. »Ja, jeg synes, at det er et vigtigt forum og en god løsning......« - udtalte hun til JyllandsPosten. Endnu en gang overflødig beskæftigelsesterapi. Skatteyderne betaler. Drikkevandsforurening I 2010 viste det sig, at 400 drikkevandsboringer i Danmark er så forurenede af landbrugets sprøjtemidler, at de formentlig skal lukkes. Årligt lukkes ca. 100 boringer på grund af forurening med pesticider fra landbruget. Ialt 1.273 boringer er sløjfet på 10 år. Udgifterne til nye boringer vil løbe op i ca. 10 milliarder kr. Det skal skatteyderne betale. Vandværkerne foreslog en sprøjtefri zone på 300 meter fra alle boringer for at undgå grundvandsforurening. Men så klynkede landmændene og miljøministeren. Til Berlingske Tidende udtalte hun om forslaget: »Det kan føre til en overflødig beskyttelse, der betyder spild af penge til at kompensere landbruget for udbyttetab......« Madpakkeministeren mener altså, at det er overflødigt at forhindre forurening af grundvandet. Den 28. juli 2010 undlod Danmark at stemme om en FN-resolution, der gør adgang til rent drikkevand til en menneskerettighed. I øvrigt er det strafbart at forurene drikkevandet: Paragraf 186: Den, som forvolder fare for menneskers liv el. sundhed ved at fremkalde almindelig mangel på drikkevand el. ved at tilsætte vandbeholdninger, vandledninger el. vandløb sundhedsfarlige stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde el. fængsel indtil 1 år. Skideballe til miljøministeren Den 7. april 2010 fik madpakkeministeren en veritabel skideballe af bilags-Lars for ikke at have orienteret folketingsgruppen om et lovforslag om et testcenter for vindmøller i Østerild Plantage, før det blev fremsat i folketingssalen. Flere venstrepolitikere havde forinden fremsat kraftig kritik af placeringen. Hvad mon ministerens far - alias »verdens klogeste mand« - sagde til det? Madpakketvang Hvad skulle den nye velfærdsminister tage sig til? Det fine nye kontor duftede af maling. Det tomme skrivebord inviterede ligefrem til handling. Alle havde travlt ude på gangen. Fandeme så. Nu kom en fantastisk idé dalende ned til ministeren. Nu skulle de travle småbørnsforældre ikke længere smøre madpakker til deres små kræ i de kommunale børneinstitutioner (vuggestuer og børnehaver). Hvert barn skulle hver dag have en sund kommunal madpakke. Og den skulle finanseres af forældrene. Dermed steg prisen for hvert barn mellem 25 og 30 pct. - typisk op til 800 kr. pr. måned. Desuden skulle der bygges køkkener mv. i institutionerne. Det havde pr. januar 2010 kostet ca. 500 millioner kr. Alene i Københavns Kommune havde man brugt 17 millioner kr. på nye faciliteter. Desuden havde man ansat en masse nyt personale. Loven blev vedtaget i marts 2008 med stemmer fra Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, og trådte i kraft den 1. januar 2010. Der gik kun få dage i januar 2010, før balladen startede. Børnene blev ikke mætte af den lille madpakke. De kræsne små poder kunne ikke lide maden. Nogle steder blev svinekød udelukket for at behage muslimerne. Forældre var utilfredse med prisstigningen. De ville selv smøre madpakkerne. I Århus omgik man loven ved at betale forældrene for at levere mad til deres egne børn. I den anledning blev »madpakkeministeren« interviewet på TV. Hun afviste arrogant al kritik af loven. »Forældrene har jo et frit valg. De kan bare lade være med at sende deres børn i institution, hvis de ikke kan lide ordningen.....!!!!!« - lød beskeden fra ministeren. Det er ikke løgn. Så blev flere af hendes politiske kolleger svage i knæene. Formanden for Folketinget (V) kaldte loven for »rendyrket socialisme«. Og så krøb ministeren endelig til truget. Ordningen blev lavet om, således at pr. 1. januar 2011 kan institutionernes forældreråd selv bestemme for et år af gangen, om man ønsker de kommunale madpakker. Ordningen skal lokalt drøftes mindst hvert andet år. De mange investerede millioner i nyt køkkenudstyr kan altså vise sig at være spildte. Og det hele bliver et bureaukratisk helvede med hundredevis af forskellige madpakkeordninger landet over. Velfærdsministeren dumpede i sin første opgave. Vindmøllerne Den 30. september 2009 lancerede miljøminister traktor-Troels (V) ideen om at etablere et nationalt testcenter for vindmøller. »Vindmølleindustrien vil her få de testfaciliteter, der er nødvendige for, at Danmark kan fastholde sin førerposition på markedet« - udtalte han euforisk. Dermed ville han glæde VESTAS og SIEMENS med skatteydernes penge. Seks-syv 250 meter høje kæmpemøller skulle opstilles som legeplads for vindmøllefabrikanterne. Men ingen ville have de støjende møller stillet op i deres egen baghave - især ikke sjællænderne. Naturligvis ikke. Af en eller anden grund accepterede Byrådet i Thisted Kommune herefter at lægge grund til planerne. Møllerne skulle opstilles i Østerild Klitplantage på et 25 kvadratkilometer stort areal i januar 2012 efter fældning af 1.600 hektar skov. Og nogle private ejendomme skulle eksproprieres. I februar 2010 overtog Uffe Ellemanns datter jobbet som miljøminister fra traktor-Troels. Og så gik det naturligvis galt. Den såkaldte VVM-rapport, som Folketingets partier havde baseret deres vurdering og accept af projektet på, viste sig i november 2010 at være behæftet med fejl. Miljøministeriet opdagede, at man havde glemt at undersøge møllernes støjniveau i de nærliggende områder Thylejren og Hjardemål By. Det var lige før staten beslaglagde området og startede skovfældningen. Fem af møllerne skulle tilsyneladende skrottes for at overholde grænseværdierne for støj. I starten af december 2010 sparkede miljøministeren ansvaret for denne fejl nedad i systemet. Direktøren i By- og Landskabsstyrelsen fik skylden. Sådan handler en total ynkelig og inkompetent minister. VESTAS er en af de vindmøllefabrikker, som miljøministeren vil forkæle med skatteydernes penge. I 2009 havde virksomheden et overskud på fire milliarder kr. Desuden fik fabrikken 3,5 millioner kr. i statsstøtte. Som tak blev 1.500 medarbejdere fyret i 2009. HCB fra Australien I mange år lå 16.000 tons af det ekstremt giftige og kræftfremkaldende HCB-miljøgift (hexaklorbenzen) på lager hos kemifirmaet ORICA i en gammel PVC-fabrik ved Botany Bay i Sydney i Australien. Lagringen menes at have kostet firmaet 1,5 milliarder kr. HCB er et biprodukt fra fremstilling af renserivæsker og forskellige organiske opløsningsmidler. Et enkelt gram af stoffet kan forurene en milliard liter vand. I USA forbød man stoffet i 1996. Ved den såkaldte Stockholm-konvention i 2001 blev HCB klassificeret blandt de 12 farligste stoffer i verden. I 1960´erne blev HCB-bejdset hvede ved en fejl sendt til Tyrkiet. Derved døde 500 mennesker. Australierne havde et problem. De kunne ikke selv destruere stoffet. Derfor forsøgte man sig i Tyskland. Men de tyske myndigheder afviste at have noget med giften at gøre i 2007. Det var for farligt. Så kom turen til Danmark. På trods af at der eksisterer velegnede anlæg til HCB-destruktion i Japan, Sydkorea og 60-70 steder i Europa. Tidl. miljøminister traktor-Troels (V) gav sig til at forhandle med australierne om at modtage 10.000 tons af giften til destruktion hos Kommunekemi i Nyborg. Det ville indbringe sølle 50 millioner kr. Miljøstyrelsen udfærdigede herefter en 13 siders miljøgodkendelse af projektet. Og ikke et eneste sted i den ellers grundige rapport var HCB nævnt med et ord. Giften var beskrevet som »PVC-affald«. Man havde altså forklædt HCB som harmløst affald fra plastikproduktion. Formentlig i et håb om, at ingen ville opdage det farlige projekt. I juni 2008 blev styrelsens godkendelse offentliggjort i de lokale aviser i Nyborg. I februar 2010 blev traktor-Troels skatteminister. Uffe Ellemanns (V) datter overtog jobbet som miljøminister. Og hun sagde nej tak til giften i slutningen af april 2010. Så blev man bange hos Kommunekemi. Den admin. direktør afsendte en e-mail til traktor-Troels i Skatteministeriet (kilde: Ekstra Bladet): »Kan du hjælpe med, at sagen bliver fremmet i Miljøministeriet...... vi har brugt mange ressourcer på at forberede dette projekt, der er vigtig for Kommunekemis nuværende og fremadrettede forretning..... PS: og hjertelig tillykke med din udnævnelse til skatteminister ......« I foråret 2010 pressede topfolk fra ORICA på to møder i København Miljøstyrelsen til at gennemtvinge gifttransporterne. Kort tid efter kom embedsmænd fra styrelsen styrtende ind på kemiske Karens kontor. De forlangte, at hun skiftede mening. Og vupti. Pludselig mente hun det modsatte. I juni 2010 accepterede hun, at Kommunekemi modtager i første omgang 6.000 tons HCB til destruktion. I samarbejde med ORICA skulle tre skibsladninger med hver 200 giftcontainere sejles 20.000 km. til Nyborg. Den første ladning skulle ankomme til Nyborg til december 2010 med de tyske specialskibe Beluga Fascination og Beluga Foresight. Nu var katten sluppet ud af sækken. Medierne og oppositionen fik fat i historien. I en DR-radiodebat på P1 i november 2010 blev kemiske Karen (miljøministeren) udspurgt af EU-parlamentsmedlemmet Dan Jørgensen (S) om Miljøstyrelsens godkendelse. »Ja, der står PVC. Det ved vi godt. Men meningen er jo HCB, og det ved enhver, der har med sagen at gøre.......« - svarede hun irriteret. Dermed godkendte hun styrelsens vildledende rapport. Og dermed indrømmede hun selv at have fortiet vildledningen over for offentligheden (mon ikke det er strafbart?). I starten af december 2010 viste det sig, at man havde glemt at forberede en nødberedskabsplan for sejladsen med den farlige gift. Endvidere fandt man ud af, at der i Kwinana i det vestlige Australien eksisterer et anlæg, der med nogen opdatering kan destruere HCB. Ekstra Bladet var nu gået ind i sagen med en underskriftindsamling mod transporterne. Så opstod der uenighed og nervøsitet i Venstre. Og pludselig udsatte kemiske Karen sejladsen. Nu havde hun skiftet mening for anden gang i samme sag. Torsdag den 23. december 2010 afviste kemiske Karen endeligt at modtage HCB-giften fra Australien. Da havde ORICA brugt over 200 millioner kr. på at forberede transporten med 500 containere. Desuden havde man tegnet forsikringer for ca. 1,5 mia. kr. I maj 2011 måtte Miljøministeriet aflevere 13 millioner kr. til ORICA til dækning af afholdte udgifter. Hvorfor accepterede kemiske Karen uden videre Miljøstyrelsens vildledende rapport? Fordi hun er totalt forvirret. I øvrigt er Kommunekemi siden 2009 ejet af den svenske kapitalfond EQT Infrastructure. Svenskere har altid været lidt klogere end danskere. Send giften i hovedet på die dumme dänen og send pengene til Sverige. Velbekomme. Forurening af Limfjorden I 2010 planlagde miljøministeren at give Statens Energinet tilladelse til at udlede 16 millioner tons salt med tungmetaller i det miljømæssige skrøbelige Limfjorden. Ifølge miljøeksperter vil det udslette alt maritimt liv i fjorden. Karen-skrald vil undersøge skraldet Årligt smider hver dansker knap 90 kg. mad i skraldespanden svarende til et madspild på 500.000 ton. Halløjsa. Nu var der en rigtig vindersag for den nye miljøminister. Dette ressourcesvineri skulle undersøges. Den 28. oktober 2010 udarbejdede Miljøstyrelsen under Miljøministeriet derfor en plan over kortlægning af madspildet i Danmark. Det indebar en indsamling og vejning af skraldet fra hundredevis af eenfamiliehuse uden forhåndstilladelse fra husejerne. Miljøministeren godkendte planen til igangsættelse i 2011 med et budget på ca. 3,1 millioner kr. Skraldespandene skulle rodes igennem uden folks vidende. Kun på denne måde kunne man få et sandfærdigt indtryk af spildet. »Brug mere, spild mindre« - hed kampagnen. Ministeren gik i gang med at moralisere og belære folk: Nu opstod imidlertid to problemer. I Folketinget den 16. november 2010 ville et medlem vide, hvorledes man ville sikre personfølsomme oplysninger i det indsamlede skrald. Dagen efter var miljøministeren kommet på bedre tanker. Nu skulle folk give tilladelse til skraldeindsamling. Men sådan var den oprindelige plan ikke skruet sammen. Det andet problem var internt. De fine slipsedrenge i Miljøstyrelsen ville ikke rode i skrald. Derfor indledte man en jagt på egnede private firmaer med den slags lyster. I december 2010 gik det galt for miljøministeren. To søndage i træk indsamlede Ekstra Bladet hendes affald uden hendes vidende. På samme måde som hendes egen oprindelige plan. Derved blev hun afsløret som miljøsvin. Hun havde blandt andet smidt 5,7 kg. madvarer ud. Desuden miljøskadelige artikler, som ifølge Lyngby-Taarbæks »Regulativ for husholdningsaffald 2006« skulle have været afleveret i containere. Disse ligger blot få hundrede meter fra hendes hjem. Læs nedenfor: Da Ekstra Bladet konfronterede miljøministeren med hendes eget miljøsvineri, blev hun skolepigefornærmet. Hun skyndte sig væk og smækkede med døren. Efterfølgende politianmeldte hun avisen for at have stjålet skraldet!!!! Det er ikke løgn. Da TV2-News interviewede hende om sagen, ville hun ikke være i samme rum som avisens chefredaktør. Afslutningsvis forlod hun hastigt bygningen gennem en sideindgang. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!! Skralde-Karen er en hykler Stik-i-rend-drengene og tjenestepigerne fra Venstres Ungdom (VU) gik nu ind i sagen. De mødte op foran Ekstra Bladet i København med store sorte poser med skrald. De blev efterladt foran indgangen. Desuden opfordrede de folk til at gøre det samme. Det gav en bøde på 1.000 kr. i december 2011 til VU-formanden for overtrædelse af miljølovgivningen. Og Venstres tidligere finansordfører og medl. af Folketinget deltog også i affaldssvineriet. Det pralede han med på Twitter. Det medførte en politianmeldelse i december 2011. Kemiske Karen bruger hårfarve I november/december 2010 startede miljøministeren en kampagne til adskillige millioner kroner for at advare mod hårfarve. Disse kemiske stoffer er allergi- og formentlig også kræftfremkaldende. Ca. 200.000 pjecer med information ag advarsler blev sendt ud til befolkningen. Men hvad med kemiske Karen. Joohhh - hun farver skam sit hår med de farlige midler. Det indrømmede hun i Politiken. Ulovlig arbejdskraft hos Karen-skrald I marts 2011 afslørede Nyhedsbrevet 3F, at miljøminister Karen-skrald og hendes kæreste siden den 27. oktober 2010 havde benyttet sig af tysk arbejdskraft til renovering af tag og udskiftning af vinduer i deres millionvilla på Skovvej i Taarbæk nord for København. Håndværkerne var ansat af en konfliktramt tysk tømrermester, som ikke havde registreret dem i RUT-registret (Registret for Udenlandske Tjenesteydelser). Det blev lovpligtigt den 1. januar 2011. Efter denne dato var arrangementet hos miljøministeren altså ulovligt og dermed strafbart. I samme måned blev den tyske tømrermester og 41 andre firmaer meldt til Arbejdstilsynet på grund af manglende registrering. Den 28. februar 2011 opstod imidlertid tekniske problemer med manglende adgang til registret. Men tingene fungerede igen den 4. marts. Den 14. marts 2011 inspicerede Arbejdstilsynet derfor arbejdspladsen hos ministeren. De konststerede, at der stadig ikke var foretaget RUT-registrering. Ulovlighederne blev anmeldt til politi og SKAT. Sagen havnede i medierne den 15. marts. Så opstod der panik i millionvillaen og ministerkontoret. Karen-skrald risikerede bødestraf op til 10.000 kr. Bygherren er nemlig medansvarlig for RUT-registreringen. Febrilsk fremskaffede hun dokumenter med kommunikation mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og det tyske handelskammer angående de tekniske problemer i registret. Dem overgav hun til sin spindoktor med besked om at maile dem til diverse journalister. Dokumenterne skulle bortforklare ulovlighederne. Men der var ikke nævnt noget om, at man aldrig havde forsøgt at foretage den lovpligtige registrering. Dermed vildledte ministeren pressen. Og dermed overekred spindoktoren sine beføjelser. Den 17. marts blev håndværkerne fyret. Læs i øvrigt: Ferie-Lene (K) brugte ulovlig arbejdskraft Karen-skrald elsker sprøjtegifte I 2008 vedtog VK-regeringen højere afgifter på sprøjtegifte for at reducere udledningen af det miljøskadelige kvælstof i landbruget (Grøn Vækst-plan). De nye afgifter skulle finansere en del af skattelettelserne på landbrugsjord. I 2011 havde man endnu ikke indført de nye afgifter. Til gengæld havde man sendt landmændene en kompensation på ca. 500 millioner kr.!!!! Og Karen-skrald ville nu udsætte målet for kvælstofreduktion i 12 år. Hva´ ba´??? Venstre regner nok med at få en del penge fra landbrugsorganisationerne til valgkampen i 2011. Reklame-Henrik, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, 2010-2011 Landbrugsminister med landbrugsstøtte Ved ministerrokaden den 23. februar 2010 fik Danmark ny landbrugsminister. Han blev hentet nede i folketingssalen. Og han var glad for den nye tjans. Han driver en svinefarm med 1.000 svin på Lolland. Det giver ca. 0,5 million kr. om året i landbrugsstøtte fra EU. I perioden 2000-2009 modtog han 5.264.957 kr. i EU-støtte. Tildelingen af pengene administreres fra fødevareministeriet - hans eget ministerium. Med det nye job kunne han sidde og stemme flere penge ind på kontoen. Efter valgnederlaget til VK-regeringen ved folketingsvalget i september 2011 scorede han et eftervederlag på 1.151.555 kr. årligt i 18 mdr. svarende til 1.727.332 kr. Skatteyderne betaler. Madsvineri i SuperBest Hver eneste dag året rundt svines og svindles der med kød- og madvarer i danske fødevareforretninger. I 2009 afslørede man fusk med datomærkning og sammenblanding af forskellige slags kød i slagterbutikkerne hos eksempelvis SuperBest. Samtidig blev Fødevarekontrollen afsløret i total inkompetance. Tingene blev strammet op. Slagtermestre blev fyret. Så gik der lidt tid. Herefter kom madsvinene luskende frem fra træværket igen. I juni 2010 satte DR-magasinet Kontant tuschmærker på undersiden af pakker med hakket kød hos slagteren i SuperBest i Ågerup ved Roskilde. Efter 24 timer mødte de op igen. Kødet med mærkerne lå der stadig - men nu med nye datomærker. Gammelt kød blev altså forsøgt solgt som nyt kød. Fødevarekontrollen blev kontaktet. Slagtermesteren forklarede, at kødet var blevet solgt. Han havde bare genbrugt bakkerne!!!! Den forklaring troede kontrollanterne på - selv om bakkerne med kød vejede nøjagtigt det samme. Det skulle i sig selv være en videnskabelig sensation. Ledelsen hos SuperBest lod sig ikke narre. De fyrede slagtermesteren. Desuden fik forretningen en bøde på 15.000 kr. og en sur Smiley. Da Ekstra Bladet kontaktede fødevareministeren for en kommentar, svarede han glad: »Jeg har fuld tiltro til vores kontrollanter, og jeg synes, at Kontants test viser, at Fødevarekontrollen har fungeret......« På samme tid planlagde han at reducere bevillingerne til Fødevarekontrollen med 33 millioner kr. ud af et årligt budget på ca. 54 millioner kr. Dette blev dog afværget ved et forlig den 28. juni 2010. Fremover skal der reduceres i de ca. 10.000 årlige rutinekontroller til fordel for flere målrettede kampagner. Det samlede årlige budget blev sat op til 57 millioner kr. Og det skal koste forretningen 400-500 kr. i gebyr for et kontrolbesøg. Fødevareministeren i reklame for Kwik Spar I marts 2010 kunne man i en lokalavis på det sydlige Lolland se en reklame for dagligvarer fra Kwik Spar Errindlev Købmandshandel. Ved siden af madvarerne informerede man om, at man kunne møde fødevareministeren i butikken. Han skulle nemlig holde tale og klippe snor ved indvielsen af den nyåbnede butik. I butiksvinduet hængte et opslag med ministerens foto og følgende besked: »Kom og vær med! Der er gratis kaffebord kl. 10.00, og vindsmagning når Ministeren har holdt sin tale«. Butikken ligger kun et par km. fra ministerens egen svinefarm. Men han meldte afbud efter kvajesagen i reklameavisen for SuperBest. Han ville ikke prygles af bilags-Lars endnu en gang (læs nedenfor). Alle ved, at der foregår mærkelige ting på Lolland. Det har noget med roer at gøre. Men at lollikerne er begyndt at mødes for at smage på vinden (»vindsmagning«) - det er nyt for os. Den havde vi ikke lige set komme. Fødevareministeren lavede reklame for SuperBest Efter en måned i det nye ministerjob kom den første kvajesag i marts 2010. To uger i træk optrådte fødevareministeren - alias reklame-Henrik - i tilbudsaviserne for supermarkedskæden SuperBest. På et billede giver ministeren hånd til en medarbejder. Ved siden af reklameres for rødvin og vildsvinekølle. Billedet blev taget i anledning af, at SuperBest vandt en konkurrence om sunde madvarer udskrevet af Fødevarestyrelsen angående det fællesnordiske ernæringsmærke »Nøglehulsmærket«. Den 22. marts 2010 udtalte ministeren med et smil til TV2 og andre medier, at han ikke kunne se noget problem i at medvirke i reklameavisen. Det mente han efter at have fået forevist reklamen gentagne gange. Dagen efter mente han det stik modsatte. Nu var det pludselig forkert at agere reklamesøjle. Den akutte holdningsændring skyldtes, at statsministeren (bilags-Lars) på det ugentlige pressemøde havde kritiseret ministres deltagelse i reklamer. Fødevareministeren måtte rette ind som en krybende hund. I øvrigt blev SuperBest afsløret i at sælge gammelt kød fra deres slagterbutikker i 2009. Læs under: ulighedsministeren Spis fødevarer med Salmonella I 2006 lovede »kødvaskeren« (K) (forbrugerministeren) i VK-regeringen, at kød forurenet med Salmonella (bakterie) skulle forbydes lige som i Sverige. Men det blev aldrig til noget. Man må hjertens gerne sælge forurent kød til danske forbrugere. Branchen skal overholde forskellige grænseværdier for forureningen afhængigt af produktet. Der må dog ikke være Salmonella i snittet frugt, ost og æg. Når Fødevarestyrelsen får mistanke om forurening af fødevarer, tager de ud og indsamler prøver af produktet. Herefter går der 10-14 dage med analyser på et laboratorium. I denne tid sælges det mistænkte produkt lystigt til intetanende forbrugere. Og det er i direkte strid med dansk lovgivning. Ifølge denne skal forbrugerne straks advares om mistanken. Hvis laboratoriet finder sundhedsskadelige bakterier i førevaren, så er det for sent. Forbrugerne har spist op. Og nogle er blevet syge. Det er politikerne ligeglade med. De ønsker bare at beskytte møgsvinene i fødevarebranchen. Den 18. juli 2011 blev en chauffør fyret fra speditionsfirmaet »Andreas Andresen« i Padborg. Han skulle køre fem tons fødevarer til supermarkeder og slagtere i Herning. Men han opdagede, at lastbilens kølesystem var defekt. Frysevarerne lå i minus 4 grader i stedet for minus 22 grader. Kølevarerne lå i plus 10 grader i stedet for plus to graders varme. Han kontaktede derfor firmaets disponent. »Ignorér det og kør turen alligevel......« - blev der svaret. Herefter kørte han til hovedkontoret i Padborg. Her lovede den daglige leder at løse problemet. Men samme dag fik chaufføren en fyreseddel efter 40 års ansættelse. Da Ekstra Bladet kontaktede firmaet, lød beskeden, at chaufføren skulle blande sig udenom......!! Efterfølgende blev varerne læsset om og solgt. Møgsvin Lille Søren, integrationsminister 2011, minister for udviklingsbistand 2010-2011, , bygge- og teknikborgmester 1998-2006 Lille Søren fra Østermarie Lille Søren er født i Herning og opvokset på Bornholm. Allerede i gymnasiet begyndte han at interessere sig for politik. Efter at have vandret rundt på de bornholmske pløjemarker, blev han cand. jur. af uddannelse og startede sin politiske karriere i Venstres Ungdom. Her lærte han at drikke sig fuld. Han blev indvalgt i Københavns Borgerrepræsentation i 1994, og var borgmester for Bygge- og Teknikforvaltningen i perioden 1998 - januar 2006. I februar 2010 blev han minister for udviklingsbistand. Den 8. marts 2011 blev han desuden integrationsminister efter fyringen af muslim-Birthe (V). Vk-regeringen tabte regeringsmagten til S-R-SF-regeringen ved folketingsvalget i september 2011. Herefter scorede lille Søren eftervederlag på 1.151.555 kr. årligt i 18 mdr. svarende til 1.727.332 kr. Den 8. februar 2005 blev han indvalgt i Folketinget for Venstre. Den interne magtkamp og hadet mellem de unge venstreløver på Københavns Rådhus brød ud i lys lue under valgkampen til folketingsvalget. De truede og bagtalte hinanden og rev valgplakater ned i nattens mulm og mørke. Statsminister Fjogh (V) talte om »søndre slagmark«. Da lille Søren kom i Folketinget efter valget i februar 2005, var han i forvejen Miljø- og Teknikborgmester på Københavns Rådhus. På Christiansborg fik han en post i Boligudvalget, Retsudvalget og Kirkeudvalget. Desuden sad han i bestyrelsen for Københavns Havn og Udviklingsselskabet Prøvestenen. De mange jobs gav en fed hyre på 1,3 million kr. om året. Da han stoppede i Københavns Borgerrepræsentation i 2006, fik han 658.000 kr. i eftervederlag. Men han blev ikke minister under Fjoghs ledelse. Denne syntes, at han var for uberegnelig til et ansvarsfuldt job. Den 23. februar 2010 blev han minister for udviklingsbistand. Og hvorfor nu det? Ganske enkelt fordi han er drukmakker med bilags-Lars og medlem af badeklubben. »Jeg skal være minister for frihed......« - udtalte han euforisk. Hvordan kan lille Søren fra Østermarie overkomme så meget arbejde? Svaret er ganske enkelt. Han bestiller ingen ting. Det kan han nemlig ikke. Det meste af tiden går han rundt med tømmermænd efter en salig brandert. Og det må han selvfølgelig selv om - hvis det ikke var fordi, at han har for vane at sende drukregningerne videre til skatteyderne (læs nedenfor). Lille Søren fører sig frem med store mærkelige armbevægelser. Og det er efterhånden blevet en belastning for Venstre. Af en eller anden grund, som han kun selv kan redegøre for, mister han sin dømmekraft i vanskelige og tilspidsede politiske situationer. På en eller anden måde overvurderer han sine egne evner. Det ser man typisk hos folk, som ikke besidder den nødvendige viden om tingene. De forsøger at kompensere for deres uegnethed ved at dreje fokus hen på irrelevante ting. Lille Søren bærer briller med glas så tykke som hinkesten. Når han griner, så kan man lige så godt stå foran abeburet i zoologisk have. I øvrigt synger han gerne Elvis med socialister - især i en brandert. Læs om alle kvajesagerne nedenfor.
Pressen har aflyttet mig I juli 2011 måtte det britiske News of The World lukke butikken efter afsløringer om medarbejdernes omfattende ulovlige telefonaflytninger af kongefamilien, politikere, skuespillere og politifolk. Herefter følte »lille Søren« sig også forfulgt. »Jeg har en nagende fornemmelse af, at også i hvert fald ét dansk medie har brugt telefonsvareraflytning..... det er noget forbandet svineri......« - udtalte han på Facebook. Anklagen blev dog ikke dokumenteret. Han flygtede skyndsomst på ferie. Telefonaflytning er ulovligt i Danmark. Strafferammen er bøde op til seks års fængsel. Det mystiske pressemøde Torsdag den 23. juni 2011 indkaldte integrationsministeren hele pressekorpset til pressemøde i Integrationsministeriet. Han havde meget vigtig information. Noget, der drejede sig om »rigets sikkerhed«. Alle mødte op. Journalister og fotografer ventede spændt. Så satte lille Søren sig bag skrivebordet. Iklædt lyseblåt slips. Med et højtideligt alvorligt ansigtsudtryk kunne han nu fortælle, at det havde noget med »FN´s Konvention om Statsløshed« at gøre. Ifølge konventionen har Danmark pligt til at tilkende statsborgerskab til statsløse, som har været involveret i terror, men som ikke er dømt for det. Nu var der et dilemma. Men han kunne ikke sige mere!!!! Nationen var i fare. Uhhhhha. Det hele var dybt, dybt hemmeligt. Og faaaaarligt. Alle måbede. Lille Søren med rabatkortet Den 9. november 2010 afslørede B.T., at tøjfirmaet SAND havde udstyret udviklingsministeren med et specielt »sort« VIP-rabatkort. Et såkaldt Black Card. Med dette i hånden kunne han få rabat på 30 pct. på jakkesæt, skjorter, slips og lignende. »Jeg kan ikke huske, hvorfor jeg fik det kort, og hvornår jeg fik det. Men jeg har brugt det, og jeg synes, at det er noget skønt tøj« - skrev lille Søren fra Østermarie i en mail til B.T. Efterfølgende blev lille Søren med rabatkortet kritiseret i stærke vendinger af Socialdemokraternes forbrugerordfører. »Jeg synes, at det er fuldstændigt åndssvagt. Manden har jo råd til at købe sit eget tøj til normal pris. Så gør dog det......« - udtalte han. Det skulle han ikke have gjort. Et par dage efter blev Gucci-Helle (S) afsløret i at have samme rabatkort fra SAND. Så kastede tøjfirmaet håndklædet i ringen i angst for yderligere negativ presseomtale. Nu blev kortene inddraget. Danmarks udviklingsminister blev sponsoreret af et tøjfirma Propeople Group Aps. Menige folketingsmedlemmer kan frivilligt oplyse forhold omkring deres privatøkonomiske interesser til Statsministeriet med henblik på offentliggørelse. For ministre er ordningen obligatorisk. Det er for at sikre uafhængighed og undgå korruption. Alligevel prøver nogle plattenhejmere at slippe uden om. I november 2010 afslørede Politiken efter søgning i Erhvervs- og selskabsstyrelsen, at udviklingsministeren er partner, shareholder og bestyrelsesmedlem i webfirmaet Propeople Group Aps. Hans ejerandel lyder på 300.000 kr. svarende til ca. 10 pct. Jobbet i bestyrelsen startede den 7. januar 2010. Men i hans obligatoriske erklæring til Statsministeriet om privatøkonomiske forhold dateret den 15. marts 2010 fremgik disse oplysninger ikke. Det var en »beklagelig fejl« oplyste Udviklingsministeriet efterfølgende til avisen. Ministeren vidste ikke, at han var bestyrelsesmedlem!!!! Sådan lød undskyldningen. Det er ikke løgn. Propeople Group Aps. har hovedkvarter i København. I 2010 tjente firmaet 500-800.000 kr. på at lancere UNICEF Danmarks website. I 2010-2011 bevilgede Udviklingsministeriet 155 millioner kr. til UNICEF. Pengene blev sendt til UNICEF´s internationale hovedkvarter, der driver et stort FN-lager i København. Tirsdag den 9. november 2010 tog udviklingsministeren første spadestik til en ny FN-by på Marmormolen i Københavns Nordhavn. Og forretningspartneren UNICEF Danmark flyttede ind i bygningerne sammen med fem andre FN-organisationer. Danmark havde altså en udviklingsminister i 2010, der privat tjente penge på nødhjælp. Han drev forretning og modtog penge fra de organisationer, som han bevilgede skatteyderpenge. Løgnen om svinekødet Mandag den 8. november 2010 sagde udviklingsministeren i et interview til Information, at »integrationen i Danmark er gået for vidt, når 90 pct. af institutioner i København ikke serverer svinekød«. Men det var løgn. Københavns børne- og ungeborgmester (S) kunne oplyse, at man ikke havde et samlet overblik over servering i byens vuggestuer og børnehaver. I 80 institutioner vidste man dog, at 14-15 pct. serverede »halal«. Ingen steder serverede man udelukkende halal-kød. Ca. 85 pct. serverede svinekød i deres menuer. Efterfølgende måtte lille Søren fra Østermarie beklage sin udtalelse. Tallet 90 pct. stammede fra hans egen tid som borgmester i København (kilde: Ritzau). NORDICOM Den 17. april 2008 blev lille Søren fra Østermarie ansat som bestyrelsesmedlem til 200.000 kr. om året i det store ejendomsselskab NORDICOM. Selskabets direktør tog initiativet til ansættelsen. Nu havde man en folketingspolitiker i firmaet. Gennem en årrække havde man optaget store millionlån i Roskilde Bank. Pengene blev brugt til ejendomskøb og spekulation. Direktøren ejede 11,8 pct. af aktierne i selskabet. En af Danmarks største boligspekulanter og indehaver af ejendomsfirmaet CENTERPLAN og SCALA ejede 29 pct. af aktierne. Alt gik over stok og sten. Aktiefortjenester på millionvis af kroner rullede ind på kontoerne. Men så opstod et problem. I 2008 bristede boligboblen. Priserne på fast ejendom raslede ned. Roskilde Bank og mange andre banker havde nu lånt alle pengene ud til skumle ejendomsspekulanter, som ikke kunne afdrage gælden. I sommeren 2008 krakkede flere banker. Tusindvis af småaktionærer mistede deres penge. VK-regeringen forberedte den såkaldte nødhjælpspakke til landets pengeinstitutter. Nationalbanken og det statslige selskab Finansiel Stabilitet blev sat til at rydde op og inddrive så mange af pengene fra spekulanterne som muligt. Roskilde Bank blev nu administreret af staten. Så blev man bange i NORDICOM. Direktøren skyldte nemlig 300 millioner kr. i banken. Selskabets storaktionær gik konkurs med et tab på 15 milliarder kr. Derved kom han til at skylde banken ca. 797 millioner kr. Han måtte i hast sælge sine næsten værdiløse aktier til en rigmand. NORDICOM ville nu låne ekstra 300 millioner kr. I den anledning krævede staten, at firmaet garanterede for direktørens private lån på 300 millioner kr. for at give et nyt lån. Nu var gode råd dyre. Staten ville have pengene. Men hov. Man havde jo en folketingspolitiker i firmaet. Lille Søren fra Østermarie skulle nu levere et stykke arbejde for sin løn. Og det var i hans egen interesse. Han boede på dette tidspunkt gratis i et rækkehus i Klampenborg nord for København. Det ejede NORDICOM´s storaktionær via firmaet BOVISTA Aps. Hvis staten skulle få skovlen under ejendomsspekulanterne, så ville lille Søren miste både 200.000 kr. årligt og det gratis rækkehus. Den 3. december 2008 afsendte lille Søren derfor et fortroligt brev med Folketingets logo til den daværende økonomi- og erhvervsminister ferie-Lene (K). Han skrev blandt andet: »Jeg skriver til dig, fordi jeg er dybt bekymret for den måde, afviklingsforretningen i Roskilde Bank foregår på...... Siden har jeg i mit regi af bestyrelsesmedlem af det børsnoterede ejendomsselskab NORDICOM oplevet, at de statsligt udpegede repræsentanter agerer i bedste fald i strid med de etiske regler for god bankskik, i værste fald i strid med straffelovens regler om pengeafpresning..... Vurderingen fra Bech-Bruhn-Dragsteds side er, at der er tale om pengeafpresning i strid med straffelovens regler - foretaget af en statslig repræsentant. Det er ikke kønt - og i den nuværende situation dansk økonomi står overfor, i relation til et børsnoteret ejendomsselskab, helt utilstedeligt....... Jeg kan ikke nok understrege, hvor alvorlig situationen er. Og jeg håber, at du vil gøre, hvad du kan for, at denne situation ikke falder tilbage på regeringen......« Dagbladet B.T. afslørede sagen den 5. november 2010 efter at have fået adgang til det hemmelige brev. Det blev offentliggjort i avisen. Dermed kunne lille Søren, som nu var blevet udviklingsminister, ikke lyve sig ud af sagen. I stedet gik han amok på Facebook. »B.T.´s journalist er en uvederhæftig, løgnagtig bedrager...... han er den eneste, jeg kender, der er fyret fra Ekstra Bladet for at finde på historier uden hold i virkeligheden« - skrev han i panik. Lille Sørens udtalelse om journalistens fyring var løgn. Han havde selv sagt op for at søge nyt job. B.T. henvendte sig til advokatfirmaet Bech-Bruhn-Dragsted for at høre om den »pengeafpresning«, som lille Søren havde citeret dem for i sit hemmelige brev til økonomiministeren. »Bech-Bruhn har ikke vurderet det nævnte forhold.....« - lød beskeden fra en af de ledende partnere i firmaet. Det viste sig, at lille Søren havde sin påstand om »pengeafpresning« fra NORDICOM´s formand. Han var samtidig advokat i Bech-Bruhn-Dragsted. Lille Søren løj altså i brevet over for en offentlig myndighed. Det er strafbart. Lille Søren fra Venstre prostituerede sig for småpenge ved at true landets økonomiminister til at frede sine arbejdsgivere og velgørere i NORDICOM. Den ynkelige lille Søren var i lommerne på ejendomsspekulanter. Afsløringen kom på samme tid som Venstres Landsmøde i weekenden 6-7 november 2010. Igen havde lille Søren kvajet sig op til et landsmøde. Lille Søren boede gratis hos BOVISTA Aps. Lille Søren fra Østermarie lå i skilsmisse med konen i 2008. Dermed måtte han fraflytte villaen på Østerbro. Det var intet problem. Den 17. april samme år var han nemlig blevet bestyrelsesmedlem i ejendomsselskabet NORDICOM. Desuden var han på dette tidspunkt boligordfører for Venstre. Han henvendte sig derfor til selskabets storaktionær og bad om en bolig. Et 128 kvm. rækkehus på Dalgaardsvej tæt på Dyrehaven i Klampenborg nord for København blev stillet til rådighed. Det ejede storaktionæren via sit selskab BOVISTA Aps. sammen med Deutsche Bank. Samme rigmand støttede ham økonomisk under valgkampen til jobbet som Teknik- og Miljøborgmester før 2005. Nu boede han gratis i perioden 1. november 2008 til 1. marts 2009. Ifølge den toårige lejekontrakt var de første seks måneder gratis. Efter indflytningen prøvede han i december 2008 i et fortroligt brev at true økonomiministeren (K) til at lade storaktionæren være i fred for statens Finansiel Stabilitet. De var blevet sat til at rydde op i ejendomsspekulanternes hærgen. I 2008 gik bunden nemlig ud af boligmarkedet. Flere banker krakkede. Storaktionæren gik konkurs med NORDICOM, BOVISTA og CENTERPLAN. Derved kom han til at skylde Roskilde Bank ca. 797 millioner kr. En advokat blev sat til at rydde op i konkursboet. Da de mødte op i firmaet, var alle papirer blevet fjernet. Det er et brud på regnskabsføringsloven. Man opdagede dog den mærkelige lejekontrakt med gratis husleje på rækkehuset i Klampenborg. Så blev lille Søren præsenteret for en regning på 64.229 kr. Det ville han ikke betale. Pengene blev først betalt efter rykker og trussel om retssag. Den fallerede storaktionær blev efterfølgende politianmeldt for brud på regnskabsloven og mistanke om at have overført store pengesummer til skattely i en familiefond på De Hollandske Antiller. Skjult i regnskabet fandt man et luksusvilla til ca. 70 millioner kr. i Saint-Tropez. VK-regeringens minister for udviklingsbistand prostituerede sig for håndører over for obskure bedragerisigtede ejendomsspekulanter. Det kan Danmark naturligvis ikke være tjent med. Lille Søren fra Østermarie kan ikke styre sig selv. Det vidste alle i forvejen. Hvornår ryger denne bizarre person ud af vagten? Det kan kun gå for langsomt. De fleste politikere kan købes for nogle få tusinde kroner Danmark finanserer Taliban I januar 2002 gik Danmark ind i krigen i Afghanistan sammen med USA og England mv. Krigen blev startet af USA efter terrorangrebet på WTC den 11. september 2001. Osama Bin Laden tog ansvaret for angrebet. Han skjuler sig i en jordhule i landet. Afghanistan var efterhånden blevet et centrum for træning af terrorister med Taleban-bevægelsen som den drivende kraft. Formålet med krigen er at udrydde så mange talibanere som muligt og begrænse deres magt. Desuden prøver man at genopbygge landets infrastruktur og indføre demokrati. Men noget underligt skete. Taleban blev bare stærkere og stærkere. Jo flere soldater og jo flere bistandspenge man sendte til landet, jo stærkere og mere agressive blev de formummede langskæggede talebankrigere. Pr. september 2010 var 37 danske soldater eksempelvis blevet dræbt. Hver måned dræber Taleban 50 chauffører i lastbilkonvojerne på de Afghanske landeveje. Taleban er en ludfattig islamisk bevægelse. Men de er vedvarende meget velforsynede med våben og folk. Hvordan hænger det sammen? Hvor kommer pengene fra? Det er ganske enkelt. Danmark og andre forskellige lande samt diverse NGO-organisationer finanserer Taleban via udviklingshjælpen. Når man bruger penge på et byggeprojekt, så får terroristerne en del af pengene. I 2010 sendte det danske Udenrigsministerium via DAARTT 479 millioner kr. til landet. Det lunede i terroristernes lommer. Det blev afsløret i september 2010. Eksempler nedenfor (kilde: Ekstra Bladet). I dette område har Udenrigsministeriet planlagt 20 drikkevandsbrønde, ny elforsyning og renovering af 30 km. dræningskanaler for tre millioner kr. Danske bistandspenge havner i lommerne på Taleban. Pengene bruges til de våben og sprængstoffer, som slår danske soldater ihjel. Da lille Søren fra Østermarie blev konfronteret med oplysningerne, blev han sur på Ekstra Bladet. »Ingen danske projekter bygges med bestikkelse for danske penge. Så nej, det er ikke rigtigt..... siger jeg med træthed og en vis hovedrysten......« Herefter gik han i skjul. FN er en snakkeklub I april 2009 var det tid til at kvaje sig igen. Lille Søren fra Østermarie kaldte FN for en »snakkeklub, der legitimerer diktaturer«. Efterfølgende fik han en skideballe af Fjogh (V). Han var i marts 2010 blevet generalsekretær for NATO. Nu ville han ikke risikere, at den uberegnelige partikollega ødelagde hans anseelse i udlandet. Borgmester med skimmelsvamp og fupadresse Bygge- og Teknikborgmesteren på Københavns Rådhus købte i 2003 en villa på Østerbro i København. Stedet var ubeboeligt. Der var skimmelsvamp i træværket. Herefter startede en forsikringssag om betaling for reparationer og istandssættelse. TOLD og SKAT i Københavns Kommune fritog ægteparret for at betale ejendomsværdiskat. De fik altså særbehandling. På denne måde sparede de 20.000 kr. om året, mens forsikringssagen verserede. I en et-årig periode fra den 4. januar 2004 til 2005 boede parret ikke i huset. Ifølge Københavns Kommune flyttede de ind i et lejet sommerhus i Nordsjælland. Dermed boede lille Søren ikke i den kommune, hvor han var lokalpolitiker. Det skal man ifølge valgloven. Dermed havde han ikke ret til at være borgmester (kilde: Ekstra Bladet, maj 2011). Kan alle husejere i en lignende situation få samme økonomiske særbehandling? Naturligvis kan de ikke det. Det kræver en politiker-titel og »rigtige forbindelser«. Og hvad bliver konsekvensen for at bryde valgloven? Lille Sørens efterfølger fra Socialistisk Folkeparti måtte i maj 2011 forlade jobbet efter afsløring af et lignende snydenummer med sin adresse. Lille Søren i overborgmesterkamp Den 15. november 2005 var der kommunalvalg. I Københavns Borgerrepræsentation kæmpede lille Søren (V), mare-Ritt (A) og Klaus Bovlam (B) om det velbetalte overborgmesterjob. Valgkamp koster penge. Private bidrag over 20.000 kr. skal registreres med giverens navn og adresse. Sådan er loven. Hvad gjorde lille Søren i København? Han oprettede foreningen »Københavns Fremtid«. Her kunne bidragsydere melde sig ind og donere hvilket som helst beløb anonymt. Når pengene gik videre til lille Søren, så var var afsenderen en forening. Hermed forblev de virkelige givere anonyme. Metoden fik navnet Pind-modellen. Han nægtede at udtale sig til medierne om den hemmelige forening. Naturligvis. Man læner sig op ad korruption med en sådan metode. Det Konservative Folkeparti benyttede sig efterfølgende af samme model. I februar 2007 bragte foreningen lille Søren en politiundersøgelse på halsen (læs om NCC-sagen nedenfor). Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune blev november 2005 bedt om at kulegrave hans gavebilag. Man opdagede, at han i perioden 2002-2005 havde brugt 81.090 kr. på gaver til venner og bekendte. Formentlig for at promovere sig selv i valgkampen til overborgmesterjobbet. Gaverne skulle være blevet betalt af Bygge- og Teknikforvaltningen (se iøvrigt: Kommuner). Socialdemokraternes Hoteldronning (A) er nu ikke så dum. På hendes website ritt.dk kunne man se en tegneserie, der afbildede ham som bøssekarl. Javel, ja. Så falder tingene på plads. Vi havde det på fornemmelsen. Så var der to fimsefyre på valg (den anden var Klaus Bovlam). Fimse-Pinden blev selvfølgelig ikke overborgmester - trods alle de ynkelige krumspring. Efter valgnederlaget indså han endelig sin egen kiksede fremtoning. Efterfølgende sad han tavs som en nørd på bagerste række i rådhussalen. Og ingen havde ondt af ham. Som man siger. Dem man træder på under opturen, de griner under nedturen. Lille Sørens portræt På Københavns Rådhus er der tradition for, at borgmestrene får malet et portræt. Billederne kommer efterfølgende op at hænge på en af de mange vægge. Efterhånden hænger der billeder for mange millioner kroner. Lille Søren var bygge- og teknikborgmester i perioden 1998-januar 2006. I oktober 2006 kom hans portræt så op at hænge. Billedet kostede 80.000 kr. Berlingske Tidende spurgte ham om årsagen til billedet. Manden svarede: »Et meget, meget stort bidrag til portrætkunsten som kunstart. I gamle dage var det adelskabet, der havde den forpligtelse. I dag må det være det offentliges ansvar«. Avisen foreslog herefter, at man i stedet ophængte et ydmygt foto og gav pengene til de hjemløse. Venstrepolitikeren svarede: »Det ville være umanerligt plat«. Kommentarer er vist ikke nødvendige. Lille Sørens limousine Som bygge- og teknikborgmester i perioden 1998-2006 i København var lille Søren udstyret med en skatteyderbetalt limousine. En stor luksusbil af typen Renault Vel Satis. Det store bagsæde var konstrueret som en slags forhøjet sofa. På denne måde kunne han sidde en halv meter højere end privatchaufføren på forsædet. I flere tilfælde brugte han anordningen til en middagslur. Han blev naturligvis aldrig overborgmester. Men måske skulle han indsende ansøgning om at blive pave i Rom. Så kunne han få en rigtig pavebil. Prostitution betalt med kommunalt kreditkort Sidst i januar 2007 kunne man læse på lille Sørens website, at en medarbejder på Københavns Rådhus havde plantet en usand historie om ham i medierne. Tilsyneladende for at svine ham til. Ophavsmanden til historien var spindoktor for en fhv. socialdemokratisk overborgmester (A). Han havde kontaktet Berlingske Tidende og Jyllands-Posten med en beretning om, at lille Søren, som på det tidspunkt var medl. af Borgerrepræsentationen, brugte sit kommunale kreditkort til luderbesøg. Aviserne henvendte sig efterfølgende til lille Søren for at få en kommentar. Og Jyllands-Posten fik aktindsigt i hans bilag. Men anklagerne blev frafaldet. Den løgnagtige spindoktor blev efterfølgende pressemedarbejder for finansministeren i Venstre i 2001. Her løj han i medierne om ministerens bopælspligt i forbindelse med fuskeri med hektarstøtte fra EU. Nå, men det var jo godt. Ingen vil mistænke en venstrepolitiker for at være indblandet i snavs med lette damer - heller ikke i en brandert. NCC-sagen I 2006 / 2007 blev metoden afsløret. Lille Søren forsøgte den 17. januar 2007 at få entrepenørvirksomheden NCC til at melde sig ind i foreningen »Københavns Fremtid«. Foreningen modtager penge fra bidragsydere til støtte for hans valgkampe. Metoden gør bidragsyderne anonyme. Samme fremgangsmåde blev anvendt under hans valgkamp til overborgmesterjobbet i november 2005. Man har mistanke om, at Venstrepolitikerne på Københavns Rådhus som modydelse skulle få det af Naturklagenævnet afviste byggeri på Teglholmen godkendt i Borgerrepræsentationen. Det kaldes korruption. Men NCC afslog tilbuddet iht. firmaets moralkodeks. Sagen blev efterfølgende politianmeldt på mistanke om bestikkelse. Den 21. februar 2007 blev lille Søren afhørt af politiet med sin advokat Károly Németh som bisidder. Læs: NCC-sagen Han forsøgte i medierne at benægte forløbet. Han påstod, at NCC selv havde henvendt sig til ham for at donere penge og presse byggesagen gennem systemet. Dermed løj han tilsyneladende. NCC offentliggjorde senere hele sagsforløbet på deres website. Denne gang var det tæt på. Denne gang var lille Søren lige ved at få fingrene i »maskinen«. Ballade på Landsmøde 2008 Venstre afholdt landsmøde den 15-16. november 2008 i Herning Kongrescenter. I den anledning beærede lille Søren befolkningen med nogle guldkorn i Politiken. Han skrev om Venstres politik: »Omkostningerne ved den form for politik er, at det i en Obama-tid får politik til at fremstå som en maskinel forteelse. En tilstand, hvor visioner, håb og drømme erstattes af en form for nødvendighedens lov, hvor man tager, hvad man kan få, og møjsommeligt strider sig frem millimeter for millimeter i den daglige politiske dont«. Udtalelsen blev kommenteret af statsminister Fjogh: »Det er tåbeligt, uforstandigt og illoyalt.....« Beskæftigelsesministeren (rottweileren) udtalte på TV2 News: »han skal holde sin kæft.....« Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Pinden har jo ret. Fjogh er så bange for at kvaje sig og miste vælgere, at han ikke tør beslutte noget som helst. Lille Søren-drukmås I Venstres Ungdom (VU) lærte lille Søren at drikke sig fuld. Denne ungdomsorganisation afholder nemlig en masse fester. Pengene kommer fra tipsmidlerne (læs: Danske Spil) via DUF. Hvert år modtager disse stik-i-renddrenge mellem to og tre millioner kroner. De fleste af pengene bruges formentlig til druk. Og denne vane tog lille Søren med sig ind på Københavns Rådhus og videre ind i Folketinget. Det afslørede Ekstra Bladet i en række artikler i januar 2009. Efter aktindsigt i hundredevis af bilag kunne avisen dokumentere hans omfattende skatteyderbetalte spiritusforbrug i årene 2003, 2004 og 2005. Nogle eksempler nedenfor. »Et glimrende møde.....« - udtalte lille Søren til avisen. Bilags-Lars nægtede at kommentere drukorgiet. Da lille Søren blev bedt om at kommentere drukturen i januar 2009, svarede han, at »livet skal forståes baglæns, men leves forlæns.....!« Drukmåsens tidligere ministerium samt kommunens interne revision gennemgik bilagene. I marts 2009 anbefalede forvaltningen, at der ikke foretages yderligere i sagen. Man havde ikke kunnet konstatere forhold, som åbenlyst var i strid med de da gældende regler. Udviklingsministeren accepterer korruption I februar 2010 blev lille Søren udviklingsminister. En måned efter kom den første kvajesag. I medierne gav han udtryk for, at vi skal acceptere svindel og korruption med U-landsstøtten. »Vi må overveje en vis grad af svindel mod den sikkerhedspolitiske situation« - udtalte han. Manden er idiot..... I marts 2011 spredte en folkelig opstand sig mod de korrupte diktatorer i de muslimske lande i Nordafrika og Mellemøsten. Først blev styret i Tunesien væltet. Så kom turen til Egypten. I april måned forsøgte det underkuede Libyske folk at vælte superpsykopaten Muhammed Gadaffi og hans skøre sønner fra magten. Styret slog fra sig med alle midler. Et folkemord var i gang. Derfor gik en række europæiske lande (inkl. Danmark) og USA ind med luftstøtte til oprørerne. På denne måde kunne man holde luftrummet fri for libyske jagerfly. I april overtog NATO kommandoen for aktionen. Libyerne begyndte at flygte fra kampene over til den nærliggende syditalienske ø Lampedusa. Så gik det galt oppe i hovedet for den svenske menneskerettighedskommissær i Europarådet (Thomas Hammarberg). Han kritiserede Danmark og de andre europæiske lande for at lade Italien i stikken i håndteringen af de ca. 25.000 flygtninge på øen. »Mange politikere mander sig ikke op i krisen. Det er trist, og vidner om en slags moralsk forfald i landenes politiske strukturer......« - udtalte kommissæren på typisk hellig svensk facon. Han nævnte ikke Sverige i den anledning. Og svenskerne var ikke med til at hjælpe libyerne med flystøtte. De holdt sig helt uden for - lige som under 2. verdenskrig. Udviklingsministeren - Lille Søren fra Østermarie - satte herefter tingene i det rette perspektiv. Han udtalte: Manden er åbenlyst idiot og derfor ikke værd at spilde tid på Man må for en gangs skyld give lille Søren ret. Vi foreslår, at Sverige tager imod de 25.000 nordafrikanske flygtninge. Så kan de bevise deres hellige svenske næstekærlighed. I øvrigt bidrager Danmark med 31 millioner kr. årligt til det totalt overflødige Europaråd. Marlene halv-vind I juni 2011 tillod en professor og EU-ekspert fra Københavns Universitet sig at kritisere VK-regeringens aftale om skærpet grænsekontrol ved den dansk-Tyske grænse ved i TV2 at sige, at »det er, som jeg vurderer det, ren og skær valgflæsk. Det handler om, at man kæmper om nogle vælgere, og man apellerer til den laveste fællesnævner og den indre svinehund.....« Herefter foreslog lille Søren universitets rektor at lave et særligt kodeks for, hvad forskere må sige og udtale sig om i medierne. Dermed foreslog han et brud på Grundlovens paragraf 77 om ytringsfrihed. Det afslog Universitetet naturligvis. Endvidere gav han forskeren øgenavnet Marlene »halv-vind«. PC, skatteminister 2011 Bondeknolden Den 8. marts 2011 blev bondeknolden, alias PC, skatteminister i anledning af en mindre ministerrokade foranlediget af fyringen af muslim-Birthe (V) som integrationsminister. Det var PC glad for. Han havde på dette tidspunkt siddet i Folketinget for Venstre siden 2001. Og hvorfor blev den uerfarne PC skatteminister op til folketingsvalget i 2011? Fordi han er drukven til bilags-Lars (V) og fremtrædende medlem af badeklubben i DGI-byen. Lille Søren fra Østermarie (V) og traktor-Troels (V) blev også begunstiget med nye ministerposter. De er også drukvenner. VK-regeringen tabte regeringsmagten til S-R-SF-regeringen efter folketingsvalget den 15. september 2011. Efter kun seks måneder som skatteminister scorede PC alligevel et eftervederlag på 1.151.555 kr. årligt i 18 mdr. svarende til 1.727.332 kr. Boligtillægget PC havde i 2011 folkeregisteradresse i Aabenraa i Sønderjylland. På et tidspunkt købte han en ejerlejlighed i det centrale København. Det udløste et skattefrit boligtillæg på ca. 96.811 kr. oven i ministerlønnen. Tillægget betaler de løbende udgifter til lejligheden. Senere kan han sælge denne med formentlig fed fortjeneste. Skatteyderne finanserer fidusen. Rio Bravo Den 7. juni 2007 hyggede PC sig med bilags-Lars, Tulle (DF) og den konservative finansordfører på Rio Bravo i København. Hyggen inkluderede øl og snaps. Det kostede 1.024 kr. Regningen havnede hos skatteyderne. PC lærte tidligt at lade andre betale for sit druk. Velbekomme. Traktor-Troels, undervisningsminister 2011, skatteminister 2010-2011, miljøminister 2007-2010 Traktor-Troels I perioden 1997-1999 var Troels formand for Venstres Ungdom (VU). Formandsjobbet overtog han fra »Kristian kedelig« (V). I 2001 blev han medlem af Folketinget for Venstre. I 2006 blev han forfremmet til politisk ordfører. I 2007 blev han udnævnt til miljøminister. »Jeg tænker bedst, mens jeg tuller rundt på min John Deere-traktor......« - fortalte han partifællerne. Herefter fik han øgenavnet traktor-Troels. Og det kunne han ikke være utilfreds med. Han elsker nemlig selv at omtale selv nære kolleger ved øgenavn. Uanset om de bryder sig om det eller ej. Eksempelvis kaldte han sin departementschef for »hunden« og fhv. statsminister Fjogh for en »computer med ører«. Umiddelbart efter tiltrædelsen som miljøminister i 2007 forlangte han nye møbler til ministerkontoret. På trods af at de eksisterende møbler kun var fire år gamle. Der blev indkøbt en trepersoners Børge Mogensen-sofa, to stole og et bord til 115.000 kr. Regningen gik videre til skatteyderne. Den 23. februar 2010 blev han skatteminister efter Kristian kedelig (V). Dagen efter startede han med at kvaje sig. Nu skulle VK-regeringens skatte- og afgiftsstop brydes med prisstigninger på alkohol og tobak. På TV forklarede han den måbende befolkning, at der skam ikke var tale om et brud på skatte- og afgiftsstoppet!!!!! Der var blot tale om nødvendige afgiftsstigninger. Den 8. marts 2011 blev han undervisningsminister i stedet for nordjyden (V). Hun fratrådte jobbet af personlige årsager. Og hvorfor blev traktor-Troels degraderet til undervisningsminister? Fordi han er doven. Det er almindelig viden på Christiansborg. »Han er hverken i defensiven eller offensiven, for han er der slet ikke......« - udtalte et medlem af folketingsgruppen til Ekstra Bladet i august 2011. I øvrigt oplever folk ham som både arrogant og nedladende. På trods af, at han aldrig formåede at tage en uddannelse. Det blev kun til nogle halvhjertede studier i historie på Københavns Universitet. VK-regeringen tabte valget til sosserne ved folketingsvalget i september 2011. Herefter scorede han et eftervederlag på 1.151.555 kr. årligt i et år og 11 mdr. svarende til 2.207.147 kr. I december 2011 fik han orlov fra Folketinget på grund af mistanke om magtmisbrug under hans tid som skatteminister. Kæresten trafikamok i valgkamp 2011 Traktor-Troels bor sammen med kæresten i Tølleøse ved Holbæk. Hun er medlem af Folketinget for Venstre og opstillet med valgkreds i Nordsjælland. Under valgkampen op til folketingsvalget den 15. september 2011 kom hun kørende i sin kampagnebil med påklistrede fotos på Holbæk-motorvejen ved Gevninge mod København. Hastighedsgrænsen på dette sted er 90 km. i timen. Men hun kørte 130 km. i timen. Det blev videofilmet og dokumenteret af en anden bilist. Ekstra Bladet mødte op på Christiansborg og konfronterede hende med ulovligheden. »Jeg har videoklippet med, så du kan se det.....« - udtalte journalisten. »Altså - lige nu synes jeg, at det er frækt, I stopper mig, lad os snakke senere.....« - udtalte amokbilisten, og flygtede væk. Nogle timer senere havde hun talt fornuft med traktor-Troels. Nu beklagede hun fartoverskridelsen. Nåeeh, det var godt!! Traktor-Troels og Gucci-Helles skattesag I september 2010 udkom SKAT i København med en rapport, der frikendte Gucci-Helle (A) og hendes mand for at have snydt i skat. Mandens arbejde i Schweitz giver ham en millionindtægt. Men den holdes uden for det danske skattevæsen. På trods af at han har børn, kone og hus i Danmark, og således nyder godt af det danske velfærdssystem. I Danmark har de regionale skattecentre suverænt pligten og ansvaret for privat skatteligning. Skatteministeriet, ministre og politikere har ifølge loven absolut intet med dette at gøre. Skattesager skal bedømmes juridisk og ikke politisk. Men i november-december 2011 afslørede først Politiken og dernæst andre medier, at traktor-Troels og flere embedsmænd i Skatteministeriet tilsyneladende blandede sig i Gucci-Helles skattesag i et forsøg på at presse SKAT til en afgørelse om skattesnyd. Derved ville Gucci-Helles chancer for at blive statsminister være minimale. Og dermed kunne VK-regeringen formentlig vinde over rød blok ved folketingsvalget den 15. september 2011. Det skete som bekendt ikke. Efter Politikens afsløring benægtede han ethvert kendskab til disse forhold. Den 22. august 2010 udtalte han desuden til avisen, at »der er vandtætte skotter mellem os og i dette tilfælde SKAT København...... vi skal holde os langt væk fra den konkrete sag, som jeg ikke kender......« Dermed løj han så stærkt, som 10 heste kan rende. (Samme departementschef i Skatteministeriet bad på et tidspunkt en kontorchef i Told- og Skattestyrelsen om at overvåge Kylles (K) og sofa-Eriks privatøkonomi for perioden 2002-2005. En såkaldt VIP-overvågning. De indhentede oplysninger videregav han til en departementschef i Statsministeriet. Det var formentlig ulovligt iht. reglerne om håndtering af fortrolige oplysninger). I måneden forinden ville han ikke kommentere sin egen indblanding i sagen med henvisning til tavshedspligt. Men ak, ak. Den gjaldt ikke i denne sammenhæng. Herefter oplyste han, at han havde pålagt sig selv tavshedspligt!!! Og nu begyndte han at pjække fra partiets gruppemøder for at undgå at møde journalisterne. Traktor-Troels havde selv ansat den pågældende spindoktor som sin personlige rådgiver. Denne var i perioden 1999-2001 pressechef i Økonomiministeriet under »håndtasken« (R). I perioden 2001-2004 var han pressechef i Økonomi- og Erhvervsministeriet under Bambi (K). Og i 2010 blev han så ansat som støttepædagog for traktor-Troels. I øvrigt er han gift med en tidl. spindoktor for bilags-Lars (V). Hvis avisens påstand er rigtig, så har spindoktoren overtrådt straffelovens paragraf 152 d. Ifølge denne "kan den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste el. hverv, og som uberettiget videregiver el. udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde el. fængsel indtil 6 måneder". Skatteministeriet politianmeldte straks sagen for at afklare, om Ekstra Bladets påstand om forsøg på lækage var rigtig. Traktor-Troels benægtede samme dag ethvert kendskab til spindoktorens handlinger. Og samme dag afholdt bilags-Lars (V), rottweileren (V) m.fl. adskillige hemmelige telefonmøder om den nye udvikling. Herefter blev traktor-Troels bedt om at forsvinde fra Christiansborg indtil videre. Mandag den 5. december 2011 indleverede han en ansøgning om orlov fra Folketinget. Nu ville han færdiggøre sine historiestudier på universitetet. I december 2011 nedsatte S-R-SF-regeringen en undersøgelseskommission til at udrede forløbet. Kommissionen skal på to år undersøge, om ministre og embedsmænd har forsøgt at påvirke skattesagens afgørelse. Den skal desuden forsøge at afklare, hvem der lækkede fortrolige oplysninger til medierne. Kontoen til frivillig indbetaling af skat I marts 2010 henvendte en borger sig til Venstre med ønske om at ville betale mere i skat. Brevet blev sendt videre til skatteminister traktor-Troels. Den 5. maj 2010 svarede han borgeren, at han vil åbne mulighed for frivillig indbetaling af skat. Den 20. maj 2010 åbnede SKAT en konto i Danske Bank som en hastesag. Af en eller anden mystisk grund skulle det gå hurtigt. Den 2. juni 2010 meddelte SKAT i en pressemeddelelse, at en konto til frivillig skatteindbetaling var blevet åbnet. Og samme dag i Folketingets afslutningsdebat spurgte partiets finansordfører Gucci-Helle (A), om hun betaler for lidt i skat. »Ja - i forhold til den velfærd, vi gerne vil have i Danmark, så betaler vi jo faktisk for lidt i skat i Danmark.....« - svarede hun helligt. Dagen efter den 3. juni 2010 gjorde traktor-Troels i medierne opmærksom på kontoen. »Da de to partiformænd i går sagde, at vi betaler for lidt i skat, fik vi lejlighed til at få den åbnet......« Men det var altså en konstrueret sandhed og en halv løgn. Samme dag spurgte Ekstra Bladet Gucci-helle (A), om hun ville sætte penge ind på kontoen. »Jeg vil ikke sætte nogle penge ind.....« - svarede hun mærkværdigvis i direkte modstrid med sine hellige holdninger. Altså rendyrket hykleri. Og samme dag udtalte traktor-Troels, at »det med, at de gerne vil betale lidt mere i skat, var altså bare snak......« Den 23. juni 2010 kaldte lille Søren fra Østermarie (V) Gucci-helle for en »skattehykler« med en opfordring til at indbetale penge på kontoen (kilde: Ekstra Bladet). Traktor-Troels hader Kristian kedelig Da traktor-Troels overtog jobbet som skatteminister fra Kristian kedelig i februar 2010 fik han sig et chok. Uafklarede sager i dyngevis lå og dampede i skabene. Eksempler nedenfor. Naturligvis var der kaos i Skatteministeriet efter Kristian kedelig. Hans eneste kvalifikation for at bestride jobbet var hans evne til at slikke Fjogh i r....!!! Trolex fik et Rolex Den 15-21 januar 2010 deltog traktor-Troels som miljøminister i et erhvervsfremstød for dansk miljøindustri i Mellemøsten sammen med blandt andet kronprins Frederik. I Qatar satte Sheik Tamin Bin Hamad Al-Thani et Rolex GMT Master II-ur af guld og stål på håndleddet af traktor-Troels. Det har i Danmark en vejl. pris på 68.800 kr. I Saudi-Arabien satte kong Abdullah et Hamilton-ur til nogle tusinde kr. om hans håndled. Ministeren sagde pænt tak for gaverne. Det gjorde også to embedsmænd fra Miljøministeriet. De fik hhv. et Rolex Oyster dameur og et Chaumet herreur forærende af oliesheiken i Qatar. Vel returneret til lille Danmark lagde de to embedsmænd i overensstemmelse med reglerne deres ure i bankboks i Miljøministeriet. Men traktor-Troels satte det kostbare Rolex på venstre håndled. Reglerne gjaldt ikke for ham. Og sådan blev han fotograferet. I november 2010 afslørede B.T. sagen for offentligheden. En lektor og en professor i forvaltningsret udtalte, at Rolex-uret langt overskred grænsen for, hvad en minister må tage imod af gaver. Men det ville traktor-Troels (som nu var blevet skatteminister) ikke acceptere. Han havde skam betalt moms og told af urene. Og han ville opgive deres værdi til SKAT. Desuden var gaverne blevet offentliggjort på ministeriets website. I øvrigt gælder Personalestyrelsens regler for modtagelse af gaver ikke for ministre, kunne han oplyse. Ifølge disse regler bør offentligt ansatte ikke modtage gaver over et niveau på 500 kr. - som f.eks. en bog eller en vingave. I november 2010 spurgte Folketingets Ombudsmand i et brev til Statsministeriet, om »urgaverne gav ministeriet anledning til at foretage sig noget«. Herefter afleverede traktor-Troels slukøret begge ure til Skatteministeriet. Ak, ja. Ak, ja. Så gik den alligevel ikke. De fleste politikere kan købes for nogle få tusinde kroner HCB fra Australien I juni 2008 godkendte Miljøstyrelsen under Miljøministeriet, at Kommunekemi i Nyborg modtager 10.000 tons giftigt affald fra Australien. Godkendelsen blev offentliggjort i de lokale aviser i Nyborg. I den 13 sider lange rapport fra styrelsen er giften beskrevet som »PVC-affald«. Altså harmløst affald fra fremstilling af plastik. Men det var løgn. Det blev afsløret i 2010. Det drejede sig om i virkeligheden om det ekstremt giftige og kræftfremkaldende HCB fra fremstilling af organiske opløsningsmidler. Da Miljøstyrelsens løgnagtige rapport blev afsløret i november 2010, var traktor-Troels for længst flygtet ud af Miljøministeriet. Dermed slap han for at stå til regnskab for styrelsens vildledning af offentligheden. Han havde jo det overordnede ansvar som miljøminister. Og han må vel have været bekendt med rapporten. Spørgsmålet er, om han direkte var involveret i fuskeriet i et forsøg på at skjule det risikable HCB-projekt over for offentligheden. Den nye miljøminister pr. januar 2010 endte med at godkende svineriet. Formentlig efter pres fra traktor-Troels. Læs mere under: kemiske Karen Den glemte vejskat Udenlandske busselskaber skal betale vejmoms for at køre på danske veje. Indtil 1993 betalte man pengene ved grænsestationerne. Herefter gennemførte EU åbne grænser og fri bevægelighed inden for medlemslandene. Busselskaberne skulle nu selv sørge for at betale vejmomsen. Og så gik det galt for det danske skattevæsen og skiftende inkompetente skatteministre. Man glemte simpelt hen at inddrive pengene svarende til et tab på ca. 200 millioner kr. over ca. 15 år. En svensk bus skal betale 1.100 kr. i vejskat for at køre strækningen Frederikshavn til den tyske grænse med 50 passagerer. Men det undlod man systematisk. Ifølge Travel News var skatteunddragelsen sat i system blandt busselskaberne. Derved gik Danmark glip af ca. 10 millioner kr. om året. I oktober 2010 lovede traktor-Troels at se på sagen!!!! Indbrud i Skatteministeriet Natten til fredag den 1. oktober 2010 vadede nogen ind i Skatteministeriet i Nicolai Eigtveds Gade i København og stjal 15 computere og to mobiltelefoner. Uuuuuuha. Nu skal der gøres noget ved sikkerheden i ministeriet lød det fra de fine herrer. Et par dage efter vadede nogen ind samme sted og stjal 27 bærbare computere. Nøøøjjjjj. Nu skal der sør´me gøres noget ved sikkerheden lød det igen. »Heldigvis kan tyvene ikke bruge vores computere. De kan ikke få adgang, og alle følsomme oplysninger er krypterede« - lød det fra ministeriet (kilde: Ekstra Bladet). Hvis man skal bruge en computer, så kan man altså bare vade ind i Skatteministeriet og tage en. Og naturligvis kan man få adgang til alle data på de stjålne computere. Det kræver bare et dekrypteringsprogram. Det kan downloades gratis fra internettet. Hvad er der i vejen med folkene i Skatteministeriet? Skovrapport blev fusket Da traktor-Troels overtog miljøministeriet som minister i november 2007, spurgte embedsmændene, hvordan han ønskede danske skoves tilstand indberettet til EU. Han svarede, at han ønskede Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) under Århus Universitet lagt til grund for indberetningen. I 2009 havde forskerne i DMU vurderet skovenes tilstand som »ringe«. Men det passede ikke embedsmændene i Skov- og Naturstyrelsen under miljøministeriet. De pressede DMU til at ændre konklusionen, således at skovenes tilstand blev betegnet som »god«. Denne vurdering blev herefter sendt til EU. En embedsmand i Bruxelles undrede sig efterfølgende over, at de danske skove var de bedste i Europa. Det forekom usandsynligt. Fuskeriet havnede i medierne. Traktor-Troels nægtede at have haft noget med sagen at gøre. Noget tyder på, at ministeren bruger for meget tid i plovfurerne. Mon ikke han skulle sætte embedsmændene på plads. Kogebogen I april 2008 - allerede seks måneder efter udnævnelsen til miljøminister - gik det galt. Traktor-Troels kedede sig på det fine kontor på Christiansborg. Der var ikke noget at lave i det ligegyldige ministerium. Han savnede de store traktorer og de lange gåture i gummistøvler på pløjemarken. I ren og skær desperation lavede han derfor en såkaldt »kogebog« i manipulation til ministeriets embedsmænd. Skriftet blev rundsendt i ministeriet på e-mail. Det beskriver retningslinjer for pressehåndtering og svar til Folketinget. Eksempelvis »er det en god idé at forelægge flere initiativer på een gang i en samlet pakke. F. eks. hvis det er to gode initiativer og en dårlig sag......« En medarbejder blev så fortørnet over holdningen i skriftet, at han sendte det videre til dagbladet Politiken. Så havnede sagen i medierne. Statsminister Fjogh kaldte efterfølgende kogebogen for »sund fornuft.....«. Han forsvarede altså retningslinjer, der ligger på kant med forvaltningsloven. En minister må nemlig ikke forlange partipolitiske tjenester af sine embedsmænd. Politiken lavede en opgørelse over miljøministerens svar på spørgsmål fra folketingets Miljøudvalg. Sædvanligvis har et ministerium fire uger til at besvare disse sager. Det viste sig, at traktor-Troels i 106 ud af 270 spørgsmål svarende til næsten 40 pct. havde svaret for sent. Noget tyder på, at ministeren ikke magter sin opgave. Han rundsendte en veritabel kvajesag på e-mail. Det hører til sjældenhederne - selv på Christiansborg. En dårlig sag skal altså »skjules« med to gode sager. Bondefangere og plattenslagere benytter sig af samme taktik. Vi gentager os selv. Politikerne er fulde af løgn. V-arrangement i miljøministeriet Den 13. december 2007 afholdt traktor-Troels et Venstre-arrangement i Snapstinget (kantinen) på Christiansborg. I alt 60 mennesker åd og drak for ca. 7.800 kr. Sådanne udgifter skal ifølge reglerne afholdes af partiet. Men regningen blev betalt af miljøministeriet og dermed skatteyderne. I marts-april 2008 eksploderede finansministerens (V) bilagssag i medierne. Det fik traktor-Troels på andre tanker. Pludselig blev regningen på 7.800 kr. tilbagebetalt af Venstre (kilde: Ekstra Bladet). Ja, ja, ja. Går den, så går den. Æbler skal gasses..... Et æble modnes ved, at små porer i skallen åbner sig. Herved trænger plantehormonet ætylen ind i æblet. Modningsprocessen starter og vitaminer, mineraler og diverse næringsstoffer får efterfølgende den optimale sammensætning. Det nyder vi mennesker godt af. Et æble er nemlig en meget sund frugt. Men i august 2008 satte Miljøstyrelsen formentlig en stopper for det. Styrelsen tillod danske æbleavlere at gasse æblerne med »Smartfresh«. Det har man praktiseret i udlandet i flere år. Gassen lukker de små porer i æblets skal, hvorved det ikke modnes. Dermed kan det holde sig på hylden i op til et år. Og avlerne tjener flere penge. Forbrugerne kan ikke smage gassen. Og de gassede æbler ligner nyplukkede æbler. Dansk Supermarked afviser at sælge de sminkede gamle æbler. Og vi spørger. Kan Miljøstyrelsen og Miljøministeriet dokumentere, at gassen er uskadelig? Kan de fine herrer dokumentere, at de gassede æbler er lige så sunde som ikke gassede æbler? Hvis denne dokumentation ikke foreligger, så er tilladelsen vel en skandale. Hende med øjnene, klima- og energiminister, 2009-2011 Det fede eftervederlag VK-regeringen tabte regeringsmagten til S-R-SF-regeringen ved folketingsvalget i september 2011. Herefter hævede »hende med øjnene« et eftervederlag på 1.151.555 kr. i 18 mdr. svarende til 1.727.332 kr. For ikke at røre en finger. Skatteyderne betaler. Kvinder i ledelse I februar 2011 udnævnte ligestillingsministeren direktøren for Danske Bank til »ambassadør for kvinder i ledelse«. Og alle måbede. I banken er kun tre ud af 33 topchefer besat med kvinder. Kvotesvindel - den første kvajesag I december 2009 afslørede Ekstra Bladet, hvor legende let det er at registrere sig i det danske kvoteregister og svindle med de såkaldte CO2-kvoter. Af samme grund blev Danmark i løbet af få år indehaver af verdens største register. På få måneder steg antallet af konti fra 50 til 1.200. Tilfældige medarbejdere i registret lavede deres egne procedurer for arbejdsgangene. Eksempelvis forlangte man ikke identifikation fra nye ansøgere. I den anledning bad Enhedslisten den nyudnævnte klima- og energimister (V) (hende med øjnene) om en forklaring. Hun svarede skriftligt og mundtligt i Folketinget, at »der ikke i Danmark foregår forholdsmæssigt mere svig end i de øvrige EU-lande. I Danmark er der ikke adgang til oplysninger om formodet svindel med handel med CO2-kvoter, som involverer det danske kvoteregister«. I april 2010 gentog hun samme holdning i et samråd på Christiansborg. Dermed misinformerede hun Folketinget. Energistyrelsen, hvorunder registret hører, blev fornærmet over afsløringen. Den 1. december 2009 skrev de, at »det er en påstand, som hverken SKAT eller Energistyrelsen kan genkende......« På trods af, at styrelsen havde kendt til oplysninger om kvotesvindel siden sommeren 2009. Den tidligere energiminister - gylleministeren (K) - gemte sig for journalisterne. Efter nogle dages betænkningstid kaldte hun afsløringerne for »grove løjer« og »journalistik mod bedre vidende«. I 2010 holdt hun fast på, at hun først hørte om kvotesvindelen, da Ekstra Bladet i december 2009 skrev om sagen. Men det var løgn. I april 2010 var Ekstra Bladet nemlig kommet i besiddelse af et fortroligt dokument dateret 24. august 2009, hvor hun havde kvitteret for en redegørelse om svindel i registret. På næsten samme tid fremkom den fælleseuropæiske politienhed Europol med oplysninger om omfattende svindel med CO2-kvoter i perioden 2008-2009. I løbet af 18 måneder skulle der være svindlet for ca. 38 milliarder kr. En stor del af bedrageriet i England, Tyskland, Norge, Holland og Danmark skulle være udgået fra Danmark. Eksempelvis fra en kiosk på Vesterbrogade og et autofirma på Amager i København. De var registreret som kvotehandlere!!!! Svindelen foregik ved, at en person opretter flere selskaber under fiktive adresser. Så registrerer vedkommende sig som kvotehandler, og køber og sælger CO2-kvoter mellem selskaberne. Det hele foregår bag computeren på internettet. Ved hver handel refunderes momsen fra den danske stat. Pengene beholder man selv. Og vupti. Så er man mangemillionær. I England og Franrig satte man hurtigt en stopper for bedrageriet. Men i Danmark sov politikerne som sædvanligt. I perioden 2007-2009 stod det danske register åbent som en ladeport. Som det eneste land i Europa krævede man ingen legitimation af kvotehandlerne. Dermed blev Danmark et paradis for svindlerne. Klima- og energiministeren var ikke meget for at indrømme kvajesagen. Hun undskyldte sig med, at det var en sag for skatteministeriet. Først i januar 2010 kom hun til fornuft. Hun beklagede, at ministeriet ikke havde overholdt en EU-regel om, at kvotehandlere skal identificere sig med pas. Den 15. december 2009 blev Energistyrelsen opfordret til bagudrettet at indhente kopi af pas fra eksisterende kvotehandlere. I starten af 2010 skrev man til samtlige kvotehandlere mhp. på legitimation. Hvis denne ikke fremkom, ville kontoen blive lukket. Det medførte pr. marts 2010, at 1.200 kontohavere pludselig blev reduceret til 240. I januar 2011 var antallet af aktive konti reduceret til 33. Hokus pokus. Da CO2-rotterne blev afsløret i Danmark, flygtede de til Holland. I marts 2010 bad den hollandske regering derfor Danmark om hjælp til at identificere svindlerne. Men i april 2010 blev denne anmodning fejt afvist af Energistyrelsen, fordi man »ikke er sikker på, om det er lovligt at oplyse om en konto er blokeret i det danske register......!!!!« I november 2010 afleverede Skatteministeriet en rapport om sagen til Det Energipolitiske Udvalg. Den konkluderer, at Danmark havde været centrum for omfattende global svindel via CO2-kvoteregistret. Kun guder forstår, hvad der foregår i hovedet på danske politikere og embedsmænd. I januar 2011 indløb der en anonym bombetrussel mod det tjekkiske kvoteregister OTE AS. Alle medarbejdere forlod bygningen. Herefter stjal hackere CO2-kvoter for 50 millioner kr. fra IT-systemet. De blev straks solgt videre på markeder i EU. I januar 2011 blev der stjålet kvoter i Østrig. I november 2010 blev der stjålet kvoter for 180 millioner kr. i Ungarn. Onsdag den 19. januar 2011 lukkede EU-kommissionen derfor for alle CO2-registre i EU. Ifølge en rapport fra det europæiske politisamarbejde EUROPOL i maj 2011, skulle en del af overskuddet fra CO2-svindelen være blevet brugt til at finansere ekstremistisk eller terroristisk aktivitet. DONG blev overbetalt DONG ENERGY er statens energiselskab med en ejerandel på ca. 73 pct. Så skal man naturligvis sørge godt for vennerne. I 2010 vandt DONG som eneste byder et udbud på at opføre en vindmøllepark på Anholt. Folketinget accepterede, at selskabet fik en pris på 1,05 kr. pr. kilowatttime (kwh). I 2011 viste det sig, at man havde overbetalt DONG. Erhvervslivet havde betalt ca. 40 pct. for meget for den leverede el svarende til et trecifret millionbeløb. Gevinsten havnede i lommen på aktionærerne. Klima- og energiministeren måtte indrømme at have kvajet sig. Asfalt- og miljø-Schkidt, transportminister 2010-2011, fødevareminister 2004-2007, miljøminister 2001-2004 Fænomenet miljø-Schkidt Denne venstrepolitiker var miljøminister i VK-regeringen i perioden 2001-2004. Derefter blev han fyret efter alvorlig kritik fra statsrevosorerne af sin embedsførelse. Efterfølgende blev han fødevareminister i perioden 2004-2007. Derefter blev han igen fyret i forbindelse med en ministerrokade i VK-regeringen. Hans job blev overtaget af den siddende socialminister - også kaldet ulighedsministeren. Miljø-schkidt blev degraderet til gruppeformand. I 2010 blev han transportminister i mangel på bedre emner. Sådan kan det gå, når man ikke har forstand på politik. Nogle mennesker havde ondt af manden. Vi synes, at det er mere synd for befolkningen. Skatteyderne betalte nemlig hans eftervederlag i tre år på ialt 3.636.000 kr. efter valgnederlaget ved folketingsvalget den 15. september 2011. Det var eftervederlag i 18 måneder for meget ifølge »ånden« i reglerne. Det fandt Rigsrevisionen ud af i efteråret 2010. Men Statsministeriet og bilags-Lars (V) reagerede ikke på sagen. Den nye statsminister Gucci-Helle (A) gav i november 2011 tilladelse til, at han kunne beholde pengene. Herefter hævede han sin skatteyderbetalte årlige ministerpension på 313.000 kr. resten af livet. Miljø-Schkidt delte penge ud til vennerne Som miljøminister i 2004 fik han en »næse« af statsrevisorerne for sin embedsførelse i Miljøministeriet. Det betyder, at han overtrådte loven og gjorde sig skyldig i magtmisbrug. Derefter kom fyresedlen. I august 2004 blev han flyttet over i Fødevareministeriet som fødevareminister. Statsministeren (V) skærpede herefter reglerne for habilitet. Læs nedenfor. Ministeren var lærer på Sommersted Skole i Vojens 1981-1984 og viceskoleinspektør samme sted 1984-1994. I miljøministeriet var der oprettet en såkaldt »velfærdspulje«, fra hvilken man kunne søge penge. Ministeren holdt puljens eksistens hemmelig, således at kun venner og politiske forbundsfæller kunne få del i midlerne. Ministerens gamle arbejdsplads Sommersted Skole fik 100.000 kr. samt ejerskabet til landejendommen Perleholm. Denne ejendom havde Skov- og Naturstyrelsen købt for 1.6 millioner kr. Ministerens politiske venner fra Venstre, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti blev også tilgodeset. De fik penge til de regioner, hvorfra de var blevet valgt. I 2003 ville venstreborgmesteren i Stenløse have en golfbane i et naturskønt område i kommunen. Direktoratet for Fødevareerhverv gjorde indsigelse mod planerne. Borgmesteren henvendte sig herefter skriftligt til miljøministerens privatadresse og beklagede sig. 20 dage efter blev direktoratets indsigelse annulleret. Ministeren afviste, at der var tale om en vennetjeneste. Efterhånden stod det klart, at ministeren måtte have krisehjælp. I 2002 blev konsulentfirmaet JØP, Ove og Myrthu tilkaldt. De pylrede om ministeren en enkelt dag. Det kom til at koste skatteyderne 31.250 kr. Miljø-schkidt er en kluddermikkel af den stille slags. Han fusker i det skjulte. Han kan ikke skelne mellem egne personlige behov og objektiv embedsførelse. Nogle mennesker lider af denne kedelige svaghed. Efterfølgende blev han fødevareminister - på trods af, at der allerede var en forbrugerminister i Det Konservative Folkeparti. Så kunne degraderingen og vanviddet vist ikke blive større. Som minister sad han og lavede ingenting i et totalt ligegyldigt og overflødigt ministerium. Skatteyderne betalte. Trivselspenge Fødevareministeren sad på sit store kontor og kedede sig. Der var intet at lave - som sædvanligt. Traskede hen til vinduet. Skyndte sig væk igen. Det gav dårlig samvittighed at se på alle de stressede skatteydere udenfor. Hvad skulle han finde på at fordrive tiden med? Nåeh jo. Man kan jo altid forære nogle af skatteydernes penge væk. Og sådan blev det. Hvert år uddelte fødevareministeren godt 2 millioner kr. til »aktiviteter, der kan medvirke til øget trivsel på landet«. Det er ikke løgn. I 2007 blev der brugt 2.155.033 kr. til pjat og tidsfordriv på bøhhlandet. Nogle eksempler nedenfor (kilde: Ekstra Bladet, 6. juli 2007). Totalt vanvid. Skatteyderbetalt druk I juni 2008 fik Ekstra Bladet aktindsigt i nogle af miljø-Schkidts bilag fra hans tid som fødevareminister (2004-2007). Den 21. august 2005 rejste han med fødevareudvalget til São Paulo i Brasilien. I den anledning købte han lige fire hele flasker toldfrit sprut i den toldfrie i Kastrup (Glenfiddich: 210 kr., Tanqueray: 180 kr., Baileys: 125 kr., Bacardi: 140 kr.). Skatteyderne kom til at betale regningen med ministeriets påskrift: »hyggeaften med fødevareudvalget arrangeret af ministeren«. På samme studietur inviterede ministeren på drinks i »Piano Bar« og »M´Boicy Lobby Bar« for ialt 800 kr. Skatteyderne betalte. Den 2. september 2006 rejste miljø-Schkidt til Kina med fødevareudvalget. Og denne gang blev der indkøbt toldfrit sprut og en karton smøger i Kastrup (to flasker Bombay Sapphire: 280 kr., 1 karton prince: 199 kr.). Skatteyderne betalte igen regningen. Den 3. juli 2008 kom ministeriet dog til fornuft. Efter Ekstra Bladets afsløringer valgte de at sende manden en regning på 199 kr. for cigaretterne. Miljø-Schkidt blev i to omgange smidt væk fra ministerjobbet. Man forstår hvorfor. Postchef scorede kassen I 2005 solgte staten 22 pct. af aktierne i Post Danmark til CVC Capital Partners. VK-regeringen ønskede at privatisere nogle offentlige institutioner. I den anledning blev medarbejderne tilbudt at købe aktier. Det benyttede 10.970 medarbejdere sig af. De fik lov at købe 66 aktier pr. mand. Det gav en fortjeneste på ca. 20.635 kr. pr. mand. Det står i skærende kontrast til det tilbud, som direktionen fik. Cheferne fik lov at købe 13.075 aktier pr. mand. Det gav en fortjeneste til den administrerende direktør på ca. 3,4 millioner kr. I juni 2009 blev Post Danmark fusioneret med det svenske Posten AB. Den administrerende danske direktør forlod dermed sit job. Han fik 2,2 millioner kr. i løn for det sidste halve år samt 3,3 millioner kr. i fratrædelsesgodtgørelse. Ialt scorede han altså 8,9 millioner kr. ved fratrædelsen (inkl. aktiegevinsten). I perioden 2008-2010 nåede han dog lige at fyre 350 medarbejdere. Forgyldning på skatteydernes regning. Gebyr på girokort Den 9. august 2010 steg prisen for at indbetale penge på et girokort til 25 kr. pr. stk. Det var en prisstigning på 67 pct. over bare 16 måneder. Det vanvittige gebyr rammer især IT-ukyndige ældre mennesker og pensionister, der føler sig mest trygge ved at gå på posthuset. I den anledning blev chefen for Post Danmark interviewet på TV. Han undskyldte sig med, at Danske Bank havde fastsat gebyret. De 25 kr. sendes til banken. Post Danmark får så et hemmeligt beløb retur. Og det skulle bare lige kunne dække omkostningerne (det er løgn - der er naturligvis et overskud). Danmark er det eneste land i verden med den slags høje gebyrer. I alle andre lande kan man finde ud af at køre papirgangen med minimale omkostninger. Danske Bank og Post Danmark flår ældre mennesker. I forvejen er hyppigheden af postomdelingen reduceret. Postkasser skal sættes op ved havelåger og fællesindgange. Prisen for at poste et standardbrev er steget til otte kroner. Man skal efterhånden være heldig og taknemmelig, hvis man i det hele taget får sin post. Med andre ord. Fæhovederne er ved at smadre det danske postvæsen. I øvrigt havde Post Danmark et regnskabsresultat på lidt over 1,6 milliarder kr. efter skat i 2009. Men det er ikke nok for gebyrgribbene. Man går nu efter pensionisternes 25-ører og 50-ører. Hvor var transportministeren i denne sag. Han var i flyverskjul. Han eksisterede ikke. Han magtede ikke sit job. DSB-kaos Danmark har det dyreste og dårligst fungerende statslige jernbanenet i Vesteuropa. Onsdag den 8. og 14. september 2010 målte journalister fra Ekstra Bladet farten på nogle af de togbusser fra Arriva, som DSB lejede og indsatte i Nordsjælland på grund af sporarbejde. Det viste sig, at 75 pct. af de målte busser kørte mellem 65 og 70 km. i timen på strækninger, hvor fartgrænsen er 50 km. i timen. Ved Sorgenfriskolen med mange børn i området hamrede busserne afsted med 70 km. i timen. Nedsat fart ved vejarbejde blev ikke respekteret. En bus kørte uden om vejbump over dobbelt optrukne linjer. Avisen havde taget initiativet efter flere henvendelser fra lamslåede passagerer. De havde selv oplevet og forgæves klaget over hastighedsoverskridelser samt chauffører, der sad og talte i mobiltelefon under kørslen. En chauffør kunne ikke finde vej. En af passagererne måtte forklare ham, hvor han skulle køre hen. »Det er op til den enkelte chauffør..... Det er politiets opgave......« - lød beskeden fra DSB!!! DSB-cheferne havde kendt til de manglende automater i to måneder. Men intet var blevet gjort. Først da Ekstra Bladet skrev om uhyrlighederne i august 2010, blev automaterne sat op. Nu skulle man tro, at DSB-ledelsen havde forstået beskeden. Men et par dage efter købte Ekstra Bladet et abonnement hos DSB TALK. Med et telefonnummer og velkomstbesked på e-mailen. Sim-kortet ville komme senere. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Intet fungerer hos DSB. Læs i øvrigt om: IC4-skandalen DSBFirst I foråret 2007 dannede DSB og det skotske FirstGroup selskabet DSBFirst (DSBFirst Danmark A/S og DSBFirst Sverige AB). Selskabet fik hovedkvarter i Malmö. Den 11. januar 2009 overtog selskabet kørsel på øresundsregionen og Kystbanen på Sjælland efter at have vundet udbuddet. Den 28. august 2009 overtog de på lignende vis regional- og pendlertogstrafikken i og omkring Göteborg. Herefter havde selskabet et dagligt kundegrundlag på 200.000 passagerer og et årligt indtægtsgrundlag på to milliarder kr. Andre trafikselskaber deltog i udbuddene. Men DSBFirst underbød dem alle. Og det undrede folk. Hvordan kunne det dansk-skotske selskab drive togdrift til så uhørt lav en pris. Meget, meget mystisk. Medierne begyndte at tale om en statsstøttet underskudsforretning. Læs nedenfor. I sensommeren 2010 modtog miljø-Schkidt 2009-årsregnskabet for DSBFirst Sverige. Revisionsselskabet KPMG havde i juni 2010 påført regnskabet en alvorlig påtegning. Revisorerne kunne eksempelvis ikke stå inde for en bogført forventet indtægt på 78 millioner svenske kroner for erstatning for byggerod på Malmö Banegård. Desuden var der underskud i selskabet. I september 2010 blev ministeren udspurgt om regnskabet af Trafikudvalget. Man ville eksempelvis vide, hvorfor revisorpåtegningen kun var bogført i det svenske regnskab. Men ifølge ministeren var alt i den skønneste orden. Det skulle vise sig at være forkert. I oktober 2010 fandt Danmarks Radio ud af, at DSB havde udlånt 210 millioner kr. til DSBFirst til 1,15 pct. i rente. Og det er naturligvis en vanvittig lav forrentning af skatteydernes penge. Transportminister miljø-Schkidt blev spurgt om sagen. Men alt var i den skønneste orden. Det havde DSB-bestyrelsen oplyst ham om. Herefter foretog han sig ikke videre. På trods af, at han som minister har en særlig tilsynspligt ved mistanke om uregelmæssigheder i et statsligt foretagende. Det står sort på hvidt i de almindeligt tilgængelige retningslinjer for alle ministre. I marts 2011 fyrede transportministeren pludselig DSB-direktøren uden at informere DSB-bestyrelsen. Angiveligt for at have fusket med regnskaberne. Nu viste det sig, at det urealistisk lave driftsbudget i DSBFirst og et stort underskud på 304 millioner kr. var blevet camoufleret med millionstøtte fra DSB. Man havde handlet indbyrdes til opskruede priser og udlånt penge til DSBFirst til alt for lave rentesatser. Derved kom de danske skatteydere til at hænge på regningen. Akkurat som medierne havde påstået i 2009. Det skotske FirstGroup havde nemlig været så kloge i udformning af samarbejdsaftalen, at de ikke kunne gøres økonomisk ansvarlige for et evt. underskud. Nu måtte DSB (læs: skatteyderne) hensætte ca. 720 millioner kr. til imødegåelse af tab. I marts 2011 udkom Rigsrevisionen og Kammeradvokaten med en rapport, der betegnede transaktionerne som ulovlig statsstøtte. Sagt på en anden måde. Miljø-Schkidt havde svigtet sin tilsynspligt. Hele eller dele af DSB-bestyrelsen var formentlig bekendt med ulovlighederne. Og de havde tilsyneladende holdt det skotske FirstGroup i uvidenhed. Den fyrede ansvarlige DSB-direktør fik 4 millioner kr. i aftrædelsesgodtgørelse samt et års løn. I 2010 fik han 1,7 millioner kr. i resultatløn. Han kunne dermed forlade DSB med knap 10 millioner kr. i lommen. Så må der måbes!! Sidst i april 2011 blev direktøren for DSB Vedeligehold fyret. Han havde siden efteråret 2010 haft en del af ansvaret for at overvåge økonomien i DSBFirst. Som tak for ikke at passe sit arbejde, fik han 1,8 millioner kr. i løn for perioden januar-oktober 2010. Det er ikke løgn. Den 5. maj 2011 blev direktøren for DSBFirst / DSBSverige fyret med øjeblikkelig virkning. Asfalt-Schkidt havde givet selskabet 14 dage til at aflevere en rapport om den kuldsejlede økonomi. Rapporten kom ikke til den aftalte tid. Det gjorde fyresedlen. Sidst i juni 2011 ansatte man en ny 44-årig DSB-direktør til en årsløn på fire millioner kr. Han holdt kun i 84 dage. Så opsagde han sin stilling af helbredsmæssige årsager (stress). Med andre ord. Han orkede ikke at bruge sit arbejdsliv på alle fæhovederne. I august 2011 konkluderede et advokatforma, at DSBFirst i begyndelsen af 2011 solgte togværkstedet Helgoland til DSB for en overpris på 40 millioner kr. Salgsprisen var 80 millioner kr. Nu ville DSB halvere prisen. I december 2011 overtog det franske Veolia Transport driften af trafikken fra DSBFirst øst for Storebælt. DSB i kaos På et tidspunkt fik DSB status som selvstændig virksomhed. Og så gik det naturligvis galt. Politisk ansatte chefer har ikke forstand på at drive privat virksomhed. De er ikke dygtige nok. Nu kunne de sidde og lumre og rutte med skatteydernes penge. I 2011 kørte det hele af sporet. Lige efter folketingsvalget den 15. september 2011 gik DSB i sort. DSBFirst var i 2010 kommet ud med et underskud på 582 millioner kr. (læs ovenfor). Milliarder var blevet smidt ud af vinduet på de defekte italienske IC4-tog. Lønningerne var eksploderet. En lønstatistik fra Quartz+Co bestilt af Transportministeriet viste, at det almindelige togpersonale fik en årlig gennemsnitsløn på 496.145 kr. (inkl. pension). En lokofører fik 529.569 kr. i årsløn for at præstere en daglig effektiv køretid på knap to timer!!!! De 10 pct. højest lønnede medarbejdere i koncernen fik en gennemsnitlig årsløn på lige over 1,2 million kr. svarende til 60 pct. over lønnen for en tilsvarende stilling i staten. Lønningerne i DSB-administration lå i gennemsnit 20-30 pct. højere end lønningerne for tilsvarende jobs i staten. De administrative medarbejdere havde hver især over 45 kvm. kontor til rådighed i palæerne i Sølvgade og Kalvebod Brygge i København. Der var totalt kaos hos indkøbsafdelingen med inkompetente indkøbere og en ekstravagant indkøbskultur. Eksempelvis forærede man 488 DSB-chefer en iPhone til en samlet udgift på 1,6 million kr. for 2010 og 2011. Nu var den helt gal med DSB´s økonomi. Man varslede fyring af op mod 1.000 medarbejdere. Den nye DSB-direktør måtte erkende, at det stod værre til end frygtet. Efter 84 dage i jobbet opsagde han sin stilling til fire millioner kr. årligt. Angiveligt på grund af stress. I denne periode nåede han dog lige at tjene 900.000 kr. Herefter forærede man ham 1,8 million kr. frem til ansættelsens ophør den 30. april 2012. Selv om han ikke rørte en finger for DSB. I december 2011 ansatte man en ny ung direktør til en årsløn på 4,5 millioner kr. med mulighed for bonus på 25 pct. af lønnen svarende til 1,1 million kr. årligt. Venstre tabte valget til Socialdemokraterne. Den afgående transportminister asfalt-Schmidt tonede uskyldig frem på TV. »Det var ikke hans skyld«. »Han kunne ikke have handlet anderledes«. Han var løbende blevet informeret om korrekte regnskaber. Nu kunne han overlade et DSB i kaos til den nye minister fra rød blok. Læs om: landposten fra Vorbasse (A) Rejsekortet Under SR-regeringen i 1998 besluttede man sig for at lave et landsdækkende elektronisk rejsekort til alle offentlige transportmidler til erstatning af billetter og klipperkort. Og så gik det naturligvis galt. Budgetterne blev flere gange overskredet med mange millioner kroner. I 2010 var det endnu ikke færdigt. Da havde man brugt ca. 1,25 milliard kr. på projektet. Trafikselskaberne vurderede, at kortet kommer til at koste 150 millioner kr. ekstra om året frem til år 2026. En ekstraregning på 2,25 milliarder kr. Det kommer passagererne til at betale. Flere europæiske lande bruger velfungerende elektroniske rejsekort. Men i Danmark ville man lave et ekstra smart system. Der er bare et problem. Vi har ikke de IT-specialister, der kræves til en sådan opgave. Det har vist sig igen, igen og igen. Læs eksempelvis: Tinglysningsskandalen og Nem-ID I øvrigt vil rejsekortet være ganske nemt at hacke. Med en billig kortlæser vil man kunne sætte penge ind på kortet. Og vupti. Så kan man rejse ganske gratis. Men det bekymrede ikke firmaet (Rejsekort A/S) bag projektet. Naturligvis ikke. De aner ikke, hvad de laver. Femernbælt-forbindelsen Miljø-Schkidt arvede en rigtig møgsag fra sine forgængere Flemming sko (K) og cola-Carina (K). De havde skrevet under på en aftale om at bygge en bro fra Rødby til Puttgarden - den såkaldte Femernforbindelse. Danmark skulle betale 35 milliarder kr. for projektet. Tyskland skulle betale 6 milliarder kr. I 2010 afslørede anonyme kilder til JyllandsPosten, at broen ville blive ca. 20 pct. dyrere end forventet svarende til 7-8 millarder kr. Ministeren erfarede problemet gennem pressen. Herefter blev de fine herrer i Femernbælt A/S indkaldt til hastemøde. I oktober 2011 gik det galt igen. Man havde glemt at tage hensyn til den gamle Storstrømsbro fra 1934 mellem Masnedø og Lolland-Falster i planlægningen. Nu viste det sig, at broen var ved at smuldre med revner og rust overalt. I denne tilstand ville den ikke kunne bære den planlagte tunge godstrafik til og fra Femernforbindelsen. Enten skulle man reparere den faldefærdige bro. Eller også bygge en ny. Men alt det havde man glemt i den primære fase. Ganske utroligt. I øvrigt kendte man allerede i 1975 til behovet for at renovere broen. Men det ignorerede skiftende trafikministre i 36 år. Broen bliver ikke 7-8 milliarder kr. dyrere. Den bliver 10-15 milliarder kr. dyrere - mindst. Entrepenørerne lever af at tage politikere i røven. Det er nemlig ganske let. Miljø-Schkidt løb fra regningen Den 16. september 2010 spiste miljø-Schkidt på Hereford House i Vester Voldgade i København. Regningen lød på 1.034 kr. Den skulle bare sendes til Transportministeriet. Det blev den dagen efter. Men efter 14 dage var den endnu ikke blevet betalt. Herefter ringede restauratøren 12 gange til ministeriet for at rykke for pengene. Og hver gang fik han et beskidt og uforskammet svar. I ministeriet betalte man skam pengene i sit eget tempo......!!! Restauratøren henvendte sig til Ekstra Bladet. Herfra afsendte man en e-mail den 1. november 2010 til transportministeriets pressetjeneste om sagen. Og en time efter stod en ung ministersekretær i restauranten og betalte pengene. Ja, ja. Går den - så går den. Uniformer til taxachauffører I marts 2011 gik det helt galt for miljø-Schkidt. I Folketinget fremsatte han lovforslag om at »fastsætte krav til beklædning for førere af taxier«. Det ikke løgn. Venstre praler af at være et liberalt parti med mest mulig personlig frihed for alle. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Nordjyden, undervisningsminister 2010-2011 Nordjyden Ved ministerrokaden den 23. februar 2010 blev den 40-årige nordjyde fra Sæby undervisningsminister. Hun kan bælle en øl eller to på et værtshus. Det lyder godt. Så kan hun lære børnene at drikke. Hendes eks-mand og medlem af Folketinget for det Konservative Folkeparti blev i februar 2010 taget af politiet for spirituskørsel. Den 8. marts 2011 fratrådte hun ministerjobbet af personlige årsager. Dermed havde hun været minister i et år og 14 dage. Og hvorfor nu 14 dage?? Fordi disse sidste dage på Christiansborg bragte hende over tidsgrænsen til en livslang årlig ministerpension på 85.138 kr. som 62-årig. Desuden fik hun fuld ministerløn på 1,2 million kr. som eftervederlag i 18 måneder. Traktor-Troels (V) overtog jobbet. Stavefejlen I starten af 2011 fik Undervisningsministeriet nyt website. Og så blev inkompetancen afsløret. I logoet i øverste venstre hjørne kunne man læse: Undervisnings ministeriet Da stavefejlen blev opdaget af medierne, undskyldte ministeriet sig med en søforklaring om et godt design af logoet. Man skulle altså bevidst have stavet forkert for at pynte på grafikken. Den hopper vi ikke på. Det er velkendt, at unge mennesker ikke kan stave. De har tilbragt hele deres barndom foran en computer og aldrig læst en bog. I skolen sidder de bag et tastatur og trykker på knapper i stedet for at skrive. Når de begynder på universitetet i starten af tyverne, så fungerer de bogligt som 14-årige. De er såkaldt »digitale analfabeter«. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Påkørte cyklist Onsdag den 10. august 2011 påkørte nordjyden en 32-årig cyklist i et højresving på Enghavevej og Alsgade på Vesterbro i København. Cyklisten blev i ambulance kørt på skadestuen på Hvidovre Hospital. Han slap med knubs på ankel og skulder. Det er ganske almindelig rutine for politiet at teste en bilist for alkohol i den slags situationer. Men det slap nordjyden for, idet hun er fhv. minister. Muslim-Birthe, kirke- og integrationsminister 2007-2011, folketingsmedlem 1984-1987, 1990-2006 Muslim-Birthe Efter folketingsvalget den 13. november 2007 fik den 64-årige »muslim-Birthe« sin første ministerpost. Hun blev kirke- og integrationsminister. Ved folketingsvalget i 2001 blev hun tilbudt at blive kirkeminister. Men det afslog hun. Folketingsarbejdet er vigtigere - påstod hun kryptisk. Inderst inde vidste hun, at evnerne ikke rakte til et ministerjob. Muslim-Birthe er cand. jur. og tidl. vicepolitimester i Roskilde samt datter af en sognepræst. Så kan det ikke blive værre. Hun er altså vant til at anklage andre mennesker for lovovertrædelser. I sine første 22 år i Folketinget sad hun på »sidelinjen« og kritiserede alle andre på en selvretfærdig, frelst og nedladende facon. Gjorde sig til hellig talsmand for Gud, konge og fædreland samt overholdelse af alle regler, love og internationale konventioner. I tide og utide indsendte hun belærende og revsende kronikker til dagbladene om alt mellem himmel og jord. Herefter krøb hun i flyverskjul for at undgå at forsvare de ofte voldsomme udfald. Hun holdt sig ikke tilbage for at korrekse sine egne partikollegaer. Som en af de få i Venstre stemte hun for en rigsretssag mod Erik Ninn-Hansen i 1993 under Tamilsagen. Og medierne elskede det. Efter de mange år i Folketingets Retsudvalg måtte hun nu have kvalificeret sig til de »vanskelige« poster som integrations- og kirkeminister efter folketingsvalget den 13. november 2007. Et par loppetjanse, som man burde kunne klare med venstre hånd. Den beslutning skulle partiet komme til at fortryde. Den 8. marts 2011 fik hun en fyreseddel på grund ulovlig administration i sit ministerium. Læs: Statsløse-sagen I anledning af det nye ministerjob blev hun interviewet i DR2´s Deadline lørdag den 24. november 2007. Journalisten spurgte hende, om hun som kristen kirkeminister forventede problemer med at tale med muslimerne. »Overhovedet ikke.... Muslimerne vil hellere tale med kristne end med ignoranter.....« - udtrykte hun arrogant. En ignorant er en uvidende person (latin). Ministeren mener altså, at man er uvidende, hvis man ikke bekender sig til en eller anden religion. Allerede før hun satte sine tykke ben i ministerkontoret, kvajede hun sig. Tirsdag den 8. marts 2011 blev hun fyret fra ministerjobbet for at have administreret ulovligt i henhold til to FN-konventioner. Læs: Ulovlig administration af statsløse. Og det var hun ikke spor ked af. Ifølge reglerne fik hun herefter fuld ministerløn på 1,2 million kr. pr. år som eftervederlag i 20 måneder. Ministeren, der gemte sig Efter ganske kort tid stod det klart, at den var helt gal med den nye minister. Når hun skulle udtale sig om andre politikeres fagområder, så var der ingen grænser for hendes ordstrøm og meninger. Men når hun var i fedtefadet inden for sit eget område, så ville hun ikke udtale sig til medierne. Ville ikke tale med journalisterne om selv de mest basale ting. Fornærmet skyndte hun sig væk ved mindste tegn på kritiske spørgsmål. Gemte sig bag sin mobiltelefon. Lod som om hun talte med nogen. Flygtede panikagtigt ind i elevatoren. I maj 2008 under den såkaldte »tørklædesag« udviklede gemmelegene sig til en veritabel sæbe-opera (læs nedenfor). Mange mener, at ministerens medieangst skyldes arrogance. Det er naturligvis forkert. Det skyldes ganske almindelig uvidenhed og politisk uegnethed. Af samme grund afslog hun tidligere flere gange at blive minister. Økonomiske interesser Siden 1994 er folketingspolitikernes økonomiske interesser og bijobs blevet registreret (se under: Korruption). Det er for at undgå korruption. Ordningen er dog frivillig. Nogle politikere har nægtet at indlevere oplysningerne - eksempelvis muslim-Birthe. »Folkevalgte står alene til regnskab over for vælgerne« - udtalte hun tidligere. Da hun blev kirke- og integrationsminister efter folketingsvalget den 13. november 2007, måtte hun dog aflevere oplysningerne til Statsministeriet. De kan læses på websitet: stm.dk Muslim-Birthe har som sædvanligt misforstået tingene. Hun står ikke alene til ansvar over for vælgerne. Hun står også til ansvar over for korruptionsparagrafferne i straffeloven. Det har hun tilsyneladende glemt efter de mange fede år i Folketinget. Asyl-sagen I danske asylcentre sidder afviste asylansøgere i årevis i et slags fængsel med deres børn og rådner op. De må ikke arbejde. De må ikke tage ophold uden for centrene. Nogle af dem bliver psykisk syge af opholdet. Myndighederne kan ikke finde ud af at afslutte sagerne. I valgkampen til folketingsvalget den 13. november 2007 lovede den siddende VK-regering et bredt samarbejde om asylpolitikken. Man ville nu finde en holdbar løsning for de afviste asylansøgere. Og hvad skete? I januar 2008 lavede Muslim-Birthe kort og godt at asylforlig med Dansk Folkeparti. Efter tre års ophold på et asylcenter skulle de afviste asylansøgere kunne bo og arbejde uden for centrene. Den samlede opposition blev ikke taget med på råd. Man kaldte aftalen et løftebrud. En uge efter foreslog en løsgænger (tidl. MF´er for Konservative Folkeparti) en anden løsning. Asylansøgerne skulle kunne bo uden for centrene efter to år i disse. Og dette forslag fik oppositionens støtte - inklusive to Grønlandske mandater. Dermed så det ud til, at VK-regeringen kom i mindretal. I indirekte vendinger blev de to Grønlandske folketingsmedlemmer truet til at stemme i VK-regeringens favør. Ellers ville bloktilskuddet blive reduceret i den kommende finanslov. Ny Alliance pustede sig herefter op. VK-regeringen skulle ikke regne med deres støtte i sagen. Men torsdag den 24. januar 2008 blev Ny Alliance truet til at stemme for VKO-forslaget. Naser Khader blev kaldt over i Statsministeriet kort tid før afstemningen i Folketingssalen. Han fik besked på at stemme for regeringens forslag. Ellers ville der blive udskrevet folketingsvalg. Og så ville Ny Alliance utvivlsomt ryge ud af Folketinget. VKO-forslaget blev herefter vedtaget. Muslim-Birthe kvajede sig i sin første store opgave som minister. Hun havde ikke drøftet tingene med nævnte løsgænger. Og hun havde blot tromlet sit forslag igennem uden at indblande oppositionen. Arrogant nægtede hun at tale med journalisterne om sagen. Evnerne rakte ikke. I øvrigt blev løsgængeren fra Det Konservative Folkeparti bedt om at melde sig ud af partiet. Denne store opgave ordnede Bambi (C). Tale er guld Muslim-Birthe er forfatter til en ligegyldig bog med titlen »Tale er guld«. Bogen udkom i 2006 på forlaget Gyldendal. Den er formentlig skrevet af en eller anden journalist. I bogen skriver hun, at kirkeordføreren fra Dansk Folkeparti har sagt, at »muslimerne er en pest over Europa«. Det er ukorrekt. Han har sagt, at »islam er en pest over Europa«. Efterfølgende bebudede han et sagsanlæg med krav om en undskyldning og berigtigelse for citatfusk. I andet oplag af bogen er fejlen rettet. Men i forordet afviser muslim-Birthe, at der var tale om citatfusk. Det drejede sig om et referat og en tolkning af de holdninger, som politikeren fra Dansk Folkeparti gav udtryk for. Det er han imidlertid ikke tilfreds med. Han mener ikke, at der er tale om en ægte berigtigelse og bebudede et sagsanlæg. Der var bare et problem. Stævningen kunne ikke forkyndes. Muslim-Birthe gemte sig. Hun har hemmelig adresse. Og man må ikke forkynde et sagsanlæg i Folketinget. Efter nogle måneder blev der givet dispensation. Muslim-Birthe fik en skriftlig stævning. Sagen blev afgjort i Københavns Byret i september 2007. Venstrepolitikeren blev frikendt. I TV2-morgen torsdag den 2. oktober 2006 blev muslim-Birthe interviewet om sine synspunkter. Hun skældte ud på den danske befolkning. »Ytringsfrihed giver ikke ret til at forhåne« - udtalte hun. Vi blev belært om, at der er visse ting, man ikke bør sige. At vi ikke tænker over konsekvenserne af vores udtalelser. At vi ikke opfører os ordentligt. At det ikke er god opdragelse bare at udplapre al ting. Muslim-Birthe har tydeligvis en intern konflikt mellem sine religiøse følelser og sin logiske sans. Hun forsvarer islamisk lov-religion på den ene side og ytringsfrihed og frihed på den anden. Det hænger ikke sammen. Muslimer, der stener kvinder og halshugger homoseksuelle, går ikke ind for frihed og demokrati. Muslim-Birthe er ikke blevet opdraget med sund fornuft. Hun må se at blive voksen. Religiøse symboler i danske retssale I 2007 afgjorde Domstolsstyrelsen, at man må bære et religiøst hovedtørklæde som dommer ved en dansk domstol. En muslimsk kvindelig dommer skulle altså kunne møde op i retssalen indhyllet i et tørklæde. Afgørelsen blev holdt hemmelig indtil den tilfældigt blev kendt i medierne i begyndelsen af 2008. Det skabte en del debat. Burde en dommer ikke optræde neutral og upartisk uden religiøse og politiske symboler? Det mente Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne. Men kirke- og integrationsministeren - alias »muslim-Birthe« - mente det modsatte. I en kronik i Politiken den 14. maj 2008 udtalte hun eksempelvis: »Dansk Folkeparti er fanatiske antimuslimer. Og hvis Folketinget ligesom i diktaturstater begynder at lovgive for den enkeltes sindelag, så må kristne gøre oprør.......« Kirke- og integrationsministeren sammenlignede altså sit eget parti med forholdene i en diktaturstat. Hun udtalte sig stik imod partiets politik. Det er uhørt for en minister. Statsminister Fjogh udtalte efter et koordinationsmøde på Christiansborg den 15. maj, at »han var dybt forundret over fremgangsmåden. Hun har udtalt sig på egne vegne...... jeg føler mig overbevist om, at det ikke vil gentage sig......« Det var så tæt på en fyreseddel, som det kunne komme. Da muslim-Birthe kom ud fra mødet kl. 18:55, gik det helt galt. Hun ville hun som sædvanligt ikke tale med journalisterne. De ville vide, om hun havde ændret holdning, eller om hun stadig var uenig i sit eget partis politik. Hun havde i forvejen indkaldt ca. 20 unge mennesker fra VU (Venstres Ungdom) til at beskytte sig mod kritiske spørgsmål. De naive stik-i-rend-drenge dannede ring omkring hende og skubbede til journalisterne. Derefter stak hun af en etage op i en elevator. Da journalisterne fulgte efter via trappen, kørte hun ned igen. Derefter gemte hun sig på et betjentkontor. På et andet tidspunkt truede hun seks journalister fra Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken med et polititilhold. »De var skrevet op - der ville gå længe, inden hun udtalte sig til nogen af dem.....« Derefter forsøgte hun at fotografere dem enkeltvis med sin mobiltelefon. I ren panik vendte hun dog kameraet mod sig selv. Dermed lagde hun op til et brud på forvaltningsloven. Ifølge denne må en minister ikke lave usaglig forskelsbehandling. Dagen efter den 16. maj mødte ministeren så tidligt på Christiansborg, at hun undgik journalisterne. Hun blev siddende i folketingssalen det meste af dagen. Da klokken ringede, flygtede hun væk via en bagindgang. Hun mødte ikke op på det efterfølgende gruppemøde. Et TV-hold og flere journalister tog ophold på gangen for at tale med hende. De ville vide, om hun ville stemme for VK-regeringens forslag om forbud mod religiøse symboler hos dommere i danske retssale. Men de ventede forgæves. Hun flygtede væk gennem kælderen under de tykke gulve. Da et par journalister senere forsøgte at kontakte hende på privatadressen, blev der ikke lukket op. Der blev blot kigget ud gennem persiennerne. Muslim-Birthe henvendte sig til desuden til Folketingets Præsidium for at få dem til at reagere. Hun følte sin sikkerhed truet af journaslisterne. Sidst i maj 2008 opsagde hendes spindoktor sit job. Han fik i stedet ansættelse hos ø-Karen. Vi har nu været vidner til en ynkelig sæbe-opera. Et bizart cirkus, der har rod i ganske almindelig politisk inkompetance. Muslim-Birthe magtede ikke jobbet. Hun var helt ude i tovene. Og hun forstår det ikke selv. Hendes udnævnelse til minister var en eklatant fejldisponering. Men okay. Hun leverede en glimrende underholdning. Lige til en morsom sommerrevy. Integrationsprojekterne I perioden 2003-2008 brugte integrationsministeriet ca. 1,2 milliarder kroner på 2.000 integrationsprojekter. Ifølge Ekstra Bladet den 17. juni 2008 blev 210.000 kr. af disse penge givet til Venstres Ungdom (VU) med henblik på rekruttering af unge medlemmer med anden etnisk herkomst end dansk. Pengene skulle bruges i perioden juli 2007 til maj 2008. Målet var at hverve 100 nye medlemmer i et såkaldt »VU Nydansk«. Midlerne blev bevilget af den tidl. integrationsminister: pibemusen Avisen skrev ikke noget om, hvorvidt de nye medlemmer var blevet hvervet. Men muslim-Birthe mente, at det er fuldt forsvarligt, at skatteydernes penge bliver brugt til de politiske ungdomsorganisationer - herunder VU. Integrationsministeriet skjulte EU-retten Ifølge EU´s regler om fri bevægelighed af arbejdskraft i Europa, kan en statsborger i et EU-land medbringe sin nærmeste familie, hvis vedkommende flytter til et andet EU-land. Desuden kan vedkommende bringe sin nærmeste familie - inklusive sin udenlandske ægtefælle - med tilbage til sit hjemland, efter at have været bosat og arbejdet mellem to og 10 uger 10-12 timer ugentligt i et andet EU-land. Disse regler - også kaldet EU-retten - udgør hele grundlaget for tanken bag det europæiske fællesskab. Det betyder, at en dansk statsborger efter at have opholdt sig og arbejdet i nogle uger i eksempelvis Sverige eller Tyskland, kan medbringe sin udenlandske ægtefælle til Danmark uden at opfylde den danske »24-årsregel« og »tilknytningskravet«. I 2002 lavede VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti stramme regler for familiesammenføring. De nye regler var i direkte strid med de mere lempelige EU-regler på området. Ifølge de ulovlige danske regler skal et par opfylde flg. for at opnå familiesammenføring: EU-retten, som er langt mere lempelig end de stramme danske regler om familiesammenføring, har hele tiden været kendt i integrationsministeriet. Alligevel undlod integrationsministeren at oplyse klart herom i mindst tre tilfælde under spørgerunder i Folketinget i foråret 2008. I januar 2008 spurgte integrationsordføreren fra Det Radikale Venstre muslim-Birthe om, hvorvidt en jobsøgning i et EU-land er nok til at søge om familiesammenføring i Danmark. Efter to måneder svarede integrationsministeren. Og svaret var nej. Men ifølge flere juridiske eksperter var svaret ukorrekt. En jobsøgning giver ret til ansøgning om familiesammenføring. Den 15. maj 2008 blev integrationsministeren af Udlændingeservice gjort opmærksom på, at to ugers arbejdsophold i et andet EU-land som udgangspunkt er nok til familiesammenføring efter EU-reglerne. Ministeren havde selv udbedt sig oplysningerne. Dagen efter den 16. maj 2008 blev hun bedt om at redegøre for netop denne problematik i Folketinget. »Man kan ikke sige, at en eller anden bestemt frist udløser en opholdstilladelse. Det får man mig ikke til at sige, og sådan er det.......« - svarede hun. Og dermed førte hun tilsyneladende Folketinget bag lyst ved at skjule sin viden om EU-retten. Det lugter af et brud på ministeransvarlighedsloven. UDLÆNDINGESERVICE kendte også til EU-retten. Men ingen fik noget at vide. Hver gang ansøgere og foreningen »Ægteskab Uden Grænser« henvendte sig og spurgte, gav man den besked, at den danske praksis med fire til seks måneders påkrævet arbejde i EU-landet, var gældende. Dette var lodret forkert og direkte vildledning. EU-retten overtrumfer de danske regler på området. Ialt 400 familier menes at være ofre i sagen. De er overvejende bosiddende i Sverige. Noget tyder på, at Udlændingeservice gennem adskillige år systematisk undlod at informere om EU-retten. Gennem de seneste år har flere domme ved EF-domstolen stadfæstet EU-retten om arbejdskraftens fri bevægelighed i EU. I den såkaldte Carpenter-dom fra 2002 fastslog domstolen, at man kan få familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle, hvis man har et arbejde med rådgivning el. tjenesteydelser i andre EU-lande. Hvis man har et sådant arbejde, behøver man altså ikke at flytte til eksempelvis Sverige for at få familiesammenføing. Man bliver bare boende i Danmark. Først syv måneder efter dommens afsigelse blev den formidlet videre til den daværende Udlændingestyrelse. Og først fire år efter blev dommen offentliggjort på websitet tilhørende Udlænsingeservice. I den såkaldte Metock-dom fra juli 2008 fik fire afrikansske asylansøgere i Irland opholdstilladelse i landet, efter at have indgået ægteskab med irske statsborgere. Irland har ligesom Danmark stramme regler på området. Men når EF-domstolen udkommer med en dom, så skal medlemslandene rette ind. Det gælder også Danmark. Da sagen blev omtalt i medierne i juli 2008 udtalte integrationsministeren arrogant og nedladende, at man jo bare kunne »spørge efter chefen«. Og det var lige netop hvad en ung dansk mand havde gjort (kilde: Berlingske Tidende, søndag den 27. juli 2008). Den unge frisør ønskede at få sin registrerede partner fra Costa Rica til Danmark. I den anledning havde han gentagne gange i løbet af et år kontaktet Udlændingeservice for at få råd og vejledning. Men svarene forblev uklare og forplumrede. Derfor skrev han i starten af 2008 et brev med tre spørgsmål til selve »chefen« - altså integrationsministeren. Kunne han få dispensation fra forsørgelseskravet? Skulle han droppe revalideringen til fordel for et job? Og var der en mulighed for at benytte EU-retten og vende tilbage efter et ophold i Sverige? Ministeren besvarede de to første spørgsmål i april 2008. Men det tredje spørgsmål om EU-retten undlod hun at kommentere og besvare. Dermed efterlod hun den unge mand i vildrede uden et fyldestgørende svar. Og dermed forbrød den tidligere politianklager sig ifølge flere juridiske eksperter mod vejledningspligten i forvaltningsloven. I øvrigt viste det sig, at adskillige af landets kommuner gentagne gange gennem halvandet år rykkede integrationsministeriet for en vejledning om reglerne for permanenet opholdstilladelse. Men man hørte intet fra ministeriet. Da Jyllands-Posten kontaktede en ministeriel embedsmand, lovede denne, at hun ville undersøge sagen. Men hun ringede aldrig tilbage. Ombudsmanden valgte desuden i 2008 at undersøge sagsgangen i Udlændingeservice i relation til de såkaldte »tyrker-sager«. Man har mistanke om, at styrelsen systematisk uden reel sagsbehandling har afslået stribevis af ansøgninger om familiesammenføring for fraskilte tyrkiske ægtepar. Da skandalen blev kendt i medierne i juli 2008, gemte muslim-Birthe sig som sædvanligt for journalisterne. Fornærmet sad hun bag gardinerne og nægtede at udtale sig til TV og diverse dagblade. Telefonen blev ikke besvaret. Befolkningen kunne ikke blive informeret af den folkevalgte minister. Det var der selvfølgelig en ganske god grund til. Når en offentlig myndighed vildleder befolkningen, så er det et brud på dansk lovgivning. Og det er en alvorlig sag. I yderste konsekvens kan det give en fængselsstraf. Spørgsmålet er, om vildledningen var et politisk bestillingsarbejde mhp. at holde udlændinge ude af landet. Det blev ombudsmanden sat til at undersøge. Det burde være en let opgave. Vi henviser blot til: Tamilsagen Tirsdag den 29. juli 2008 åbenbarede integrationsministeren sig endelig for den undrende befolkning i TV2 News. Efter at have været i telefonisk kontakt med statsminister Fjogh (som holdt ferie i sommerhuset i Sydfrankrig), afviste hun enhver kritik. Hvis Udlændingeservice havde begået enkelte fejl, så var det på grund af »for mange telefonopkald«. Desuden skulle de ikke fungere som »konsulenter« for befolkningen. I øvrigt mente hun, at EF-domstolen var et »demokratisk problem«. For mange telefonopkald. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvis alle offentlige myndigheder kunne undskylde deres fejl med dette argument, så bryder al ting sammen. Og folkene i Udlændingeservice er ikke alene konsulenter. De er befolkningens tjenere. Hvad skulle de ellers hæve deres gode løn for? Venstre er det mest EU-liderlige parti i Danmark. Deres EU-eufori antager sædvanligvis religiøse højder. Hvordan kan de have noget imod EF-domstolen? Det hænger naturligvis ikke sammen. I en kronik i Berlingske Tidende søndag den 3. august 2008 indrømmede integrationsministeren, at regeringen havde »sovet i timen«. Den 22. september 2008 indgik hun en aftale med Dansk Folkeparti om håndteringen af reglerne. Myndighederne skal herefter rette sig efter de lempelige EU-regler på området. Til gengæld indførte man en hel række skærpede krav angående dokumentation, danskprøve, kontanthjælp og udvisning. Den 6. oktober 2008 rettede Ombudsmanden kraftig kritik mod muslim-Birthe. Et dansk-thailandsk ægtepar var blevet nægtet familiesammenføring af Udlændingeservice. Den thailandske kvinde var under 24 år gammel. Manden skrev derfor til ministeren med tilbud om forbigående at rejse til Tyskland som en alternativ løsning. Det skulle kunne løse problemet ifølge EU-reglerne. Som svar anviste ministeriet en række andre muligheder, som parret ikke havde mulighed for at anvende. Man nævnte intet om EU-reglerne. Dermed begik ministeren brud på forvaltningsloven. »Samlet set er det min opfattelse, at ministeriet ikke over for Jer har opfyldt sin vejledningspligt« - skrev Ombudsmanden til parret (kilde: Politiken). Den 11. november 2008 rettede Ombudsmanden kraftig kritik mod Integrationsministeriet i en foreløbig rapport. Han mente, at man havde givet misvisende, forkerte eller mangelfulde oplysninger til folk i forhold til EU-reglerne. Desuden havde man ikke overholdt god forvaltningsskik i forhold til forvaltningslovens paragraf 7 (pligten til at informere). De samme konklusioner udkom i den endelige rapport fredag den 21. november 2008. Det fik oppositionen til at kræve, at muslim-Birthe gik af som minister. Dialog med ekstreme islamister I 2008 udarbejdede embedsmænd i Integrationsministeriet en rapport med 40 forslag til, hvordan man kunne forebygge ekstremisme. Man foreslog eksempelvis at lave en ordbog med »passende sprogbrug« over for indvandrere. Det er ikke løgn. PET skulle desuden danne et dialogforum for muslimer. Og danske fængsler skulle lave studiegrupper for indsatte muslimer for at få dem ud af kriminalitet. Rapporten lagde altså op til en gennemgribende dialog med ekstremistiske muslimer. Da rapporten kom til offentlighedens kendskab i november 2008 blev den straks kraftigt kritiseret af velfærdsministeren - alias Ø-Karen. Og det forstod integrationsministeren overhovedet ikke. »Jeg forstår slet ikke, hvad hun siger.......« - udtalte hun. Rapporten blev også offentligt kritiseret af beskæftigelsesministeren (rottweileren) og Venstres politiske ordfører. Hermed blev integrationsministeren kritiseret af sine egne på alle fronter. Og det hele foregik i medierne. Et offentligt skænderi var i gang. Imens hyggede statsminister Fjogh sig i udlandet - som sædvanligt. Et par dage efter kom Fjogh hjem fra sin hyggerejse i Afrika. Og efterfølgende blev alle de involverede indkaldt til skideballemøde i Statsministeriet. Muslim-Birthe fik den største skideballe. Dagen efter den 26. november 2008 sad hun uden for Europaudvalgets dør og ventede. En journalist fra TV2-News henvendte sig til hende for at spørge til skideballen. Adskillige gange stillede han herefter et spørgsmål. Men muslim-Birthe smilede bare skævt og stirrede på ham. I 47 sekunder. På landsdækkende TV. Alle måbede. Statsministeren udtalte undskyldende senere på dagen, at hun er af den gammeldags type. Befolkningen blev vidne til en veritabel »sæbe-opera« på Christiansborg. Det danske sprog blev beriget med et nyt begreb: »at lave en Rønn«. muslim-Birthe gjorde VK-regeringen til grin Infødsretsprøven I flere år forsøgte VK-regeringen at skjule de lempelige EU-regler om familiesammenføring. Fuskeriet blev opdaget i 2008 (læs ovenfor). I stedet lavede man skærpede regler på området. Hvis man som udlænding søger om dansk statsborgerskab, så skal man pr. 2008 dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, kultur og historie. Man ansøger i Integrationsministeriet om at bestå den såkaldte infødsretsprøve. Den afholdes i juni og december måned. Man betaler et gebyr på 617 kr. I løbet af 45 minutter skal svare rigtigt på mindst 32 ud af 40 spørgsmål. Da prøven kom frem i november/december 2008 præsenterede flere medier den for ganske almindelige danskere. Flere bestod den ikke. Efterfølgende viste det sig, at der var fejl og unøjagtigheder i mindst syv af spørgsmålene. De »korrekte« svar var simpelt hen forkerte. Endvidere var den fuld af stavefejl og dårligt sprog. Da mange udlændinge dumpede prøven som følge heraf, ville ministeriet ikke indrømme sjuskeriet. Folk skulle ansøge om en ny prøve. I 2010 var en ny prøve kommet på banen. Den var også fyldt med fejl. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Så har vi også været vidne til dette idioti. Man laver en prøve med forkerte svar. Så dumper folk. Og ministeriets embedsmænd kan ikke stave. Eller tænke. Det vidste vi godt i forvejen. De ulovlige seminarer Muslim-Birthe fører sig helligt frem som retssikkerhedens og korrekthedens foregangsmand. Hun er altid den første til at kritisere og korrekse andre politikere for forsømmelighed. Hun er nemlig præstedatter og tidligere vicepolitimester. Lad os nu se. Når statslige myndigheder indkøber produkter og ydelser, så skal det foregå efter ganske specifikke indkøbsaftaler ifølge »Statens Indkøb« fra 2006 v. Økonomistyrelsen under Finansministeriet. Pr. 1. januar 2010 skal seminarer og konferencer vælges blandt 66 konferencesteder rundt omkring i landet. Det er for at spare på skatteydernes penge. Men hvad gjorde man i muslim-Birthes Integrationsministerium i 2010? Da afholdt man tre ulovlige ledelsesseminarer på steder, der ikke var godkendt i statens aftaler. Det kostede skatteyderne ialt 140.000 kr. Udgifterne havde været det halve, hvis man havde fulgt reglerne (kilde: Ekstra Bladet). Muslim-Birthe havde ingen forklaring på ulovlighederne i sit ministerium. »Jeg går ud fra, at de gør, som de skal.....« - udtalte hun fornærmet til Ekstra Bladet. Statsløse-sagen I december 2010 udtalte integrationsministeren i en debat i Folketinget, at hun havde besindet sig og tildelt dansk statsborgerskab til en række statsløse palæstinensere. Denne formulering undrede indfødsretsordføreren fra Socialistisk Folkeparti. Der måtte gemme sig noget mere bag ordene. Hun kontaktede derfor to journalister fra Information. De afslørede ulovligheder, der resulterede i en fyreseddel til muslim-Birthe i marts 2011. Den 11. januar 2011 afslørede Information, at Integrationsministeriet siden 2002 havde administreret ulovligt ved at give afslag på statsborgerskab til 36 unge statsløse palæstinensere. Man havde undladt at overholde to FN-konventioner, der skulle begrænse antallet af statsløse i verden. Den ene konvention fra 1961 giver statsløse 18-21-årige krav på statsborgerskab, selv om de ikke overholder krav om sprogfærdigheder og kendskab til dansk kultur. Konventionen blev ratificeret af Danmark i 1977. Den anden konvention fra 1989 (børnekonventionen) giver unge statsløse under 18 år krav på dansk statsborgerskab. Desuden havde man undladt at oplyse gruppen af statsløse om muligheden for at søge i henhold til FN-konventionerne. Ialt 460 personer menes at være ramt af fejlen. I et samråd i Infødsretsudvalget onsdag den 9. februar 2011 måtte hun i 70 minutter stå skoleret og besvare spørgsmål om sagen. Blandt andet påstod hun at have informeret Folketinget om ministeriets ulovlige praksis flere gange i efteråret 2010. »Sjovt nok, var der ingen i oppositionen, der reagerede......« - udtalte hun. Men det er løgn. Folketinget var aldrig blevet informeret om dette ifølge referaterne fra folketingssalen. Og så blev hun sur. »Nu slukker jeg for mikrofonen, og jeg tænder den ikke igen.....« Nu ville hun ikke svare på flere spørgsmål. Det fik et rådsmedlem fra SF til at indsende en skriftlig klage over hende til formanden for Folketingets Præsidium. Den 17. marts 2011 afviste præsidiet, at hun havde gjort noget forkert ved at slukke for mikrofonen. Efterfølgende viste det sig, at Indfødsretskontoret under Integrationsministeriet har en 232 siders håndbog om infødsret stående på hylderne. Den er skrevet af to tidl. chefer på kontoret. I bogen er de særlige rettigheder for unge statsløse palæstinensere udpenslet i detaljer. Allerede i efteråret 2008 blev embedsmændene i Integrationsministeriet opmærksomme på problemerne. Ministeren blev i august 2008 orienteret om den ulovlige administration. Men hun ignorerede henstillingen. På et embedsmandsmøde i Stockholm den 16. oktober 2008 satte embedsmændene FN-konventionen fra 1961 til diskussion for at høre, hvordan de andre nordiske lande fortolkede reglerne. I december 2008 spurgte ministeriet de svenske myndigheder om deres fortolkning af konventionerne. I Sverige fulgte man reglerne. I januar 2009 gav ministeren embedsmændene mundtlig ordre til at fortsætte med den konventionsstridige sagsbehandling. Desuden tilbageholdt hun en redegørelse om sagen til Folketinget. Det fortalte to anonyme embedsmænd fra ministeriet uafhængigt af hinanden i marts 2011 (kilde: Information). Herefter gik der over et år, før man i Danmark administrerede konventionerne korrekt. Først i januar 2010 ophørte man med den ulovlige administration. Den 27. januar 2010 fortalte integrationsministeren Infødsretsudvalget og dermed Folketinget om fejlene. Herefter gik der endnu et helt år, før de korrekte oplysninger i januar 2011 stod at læse på ministeriets website nyidanmark.dk. Oppositionen talte om en ny »Tamilsag«. I slutningen af februar 2011 bad statsminister bilags-Lars om en skriftlig redegørelse om sagen. Den blev afleveret mandag den 7. marts 2011. Herefter var der møde på Marienborg. Dagen efter den 8. marts 2011 blev muslim-Birthe fyret. Hun havde ikke i tilstrækkeligt omfang kunnet forklare, hvorfor der var administreret ulovligt i over et år. Hendes ynkelige undskyldning lød, at hun havde brugt tiden på at efterforske konventionerne. Den hoppede statsministeren ikke på. Lille Søren fra Østermarie (V) (daværende udviklingsminister) overtog hendes job som integrationsminister. Posten som kirkeminister gik til Bertel-bims (V). Ovennævnte FN-konventioner er blevet »ratificeret« i Folketinget. Ved »ratificering« tiltræder man en eller anden traktat. Men det har absolut intet med en »lov« at gøre. Lovgivning er et helt andet fænomen i Folketinget. Konventionerne er derfor Grundlovsstridige. Ifølge Grundlovens paragraf 44 kan ingen udlænding få indfødsret uden ved lov. Der er intet nyt under solen. Grundloven brydes vedvarende af dumme politikere, der vil redde hele verden. Og hvem betaler for det? Det gør skatteyderne. Velbekomme. Muslim-Birthe angriber DF og 2020-plan Efter fyringen som kirke- og integrationsminister i marts 2011 røg muslim-Birthe ud i glemslens mørke i medierne. Lige indtil lørdag den 18. juni 2011. Nu var hun faldet tilbage til sin sædvanlige belærende facon som ligegyldig revsende »ekspert« på sidelinjen. I Politiken angreb hun i en kronik Dansk Folkeparti for at være med i forliget om VK-regeringens 2020-plan. Hun var nu blevet nervøs over, at der inden for Schengen-aftalen skulle ansættes flere danske toldere ved den dansk-tyske grænse for at dæmme op for indstrømningen af kriminelle. Den tyske ambassadør i Danmark havde belært os om, at Danmark ikke skulle forfalde til »følelsesladet nationalisme«. Hertil havde parabol-Pia (DF) svaret, at »det er pudsige ord fra en tysk ambassadør, hvis lands historie ellers har budt på en del følelsesladet nationalisme med triste konsekvenser.....«. Nu blev muslim-Birthe bange for, at vi havde fornærmet det mægtige Tyskland. Hun udgød eksempelvis: »Det er skadeligt for Danmark, hvis vi ikke opfører os ordentligt over for vores naboer......« »Det er under bæltestedet, at Pia Kjærsgaard trækker nazi-kortet over for Tyskland..... du er udansk Pia Kjærsgaard......« »Danmark er dybt påvirket af tysk kultur......« Da medierne kontaktede hende for en kommentar, var hun traditionen tro gået i flyverskjul bag nedrullede gardiner. Eller hun var måske i gang med at flytte folkeregisteradressen til Tyskland. Så kan hun iklæde sig uniform og skråle »Deutschland über alles.......!!« En af fætrene fra Dansk Folkeparti udtalte om hende, at »som Churchill en gang sagde om en højtstående amerikansk diplomat: Hun er den enste ko, jeg kender, der selv bærer rundt på sin glasbutik.....« Gramseministeren, videnskabsminister 2001-2010 Den tavse minister Videnskabsministeriet er et »pynteministerium«. Og videnskabsministeren er en »pynteminister«. Ingen af delene har nogen som helst fornuftig funktion - bortset fra at være til pynt for skatteyderne penge. I 2001 blev den dameglade journalist fra Herning videnskabsminister. Men det undgik alles opmærksomhed. Efter ni år i ministeriet anede ingen, at han eksisterede. Et par journalister fra en avis henvendte sig en dag i Videnskabsministeriet for at tale med ham. De kom til at tale med en vagt. »Jeg tror ikke, at vi har en her af det navn......« - svarede han. Ingen lyttede til videnskabsministeren. Det havde en ganske simpel grund. Han sagde aldrig noget. Deraf øgenavnet »den tavse minister«. I ro og fred hævede han sin fede løn, mens han nød udsigten fra ministerbilen. Dertil kom alle privilegierne. Dem havde han svært ved at holde fingrene fra. Ved ministerrokaden den 23. februar 2010 fik han en fyreseddel af bilags-Lars. Derefter hævede han eftervederlag i tre år svarende til ca. 3,2 millioner kr. Ved folketingsvalget den 15. september 2011 smed vælgerne ham helt ud af Folketinget. Naturligvis. Læs om kvajesagerne nedenfor. RISØ-skandalen Den 6. juni 1958 blev Institut Risø anlagt til forskning i fredelig udnyttelse af atomenergi. Men i 1985 blev A-kraft helt fjernet fra den danske energiplan som energikilde. Herefter blev Risø kaldt Forskningscenter Risø. Man byggede tre atomreaktorer med drift i forskellige perioder (DR1: 1957-2001, DR2: 1958-1975, DR3: 1960-2000). I 2002 vedtog Folketinget, at de tre atomreaktorer på Risø skal lukkes og fjernes. Beslutningen blev vedtaget efter en rapport fra konsulentfirmaet COWI til syv millioner kr. Herefter skete intet. Reaktorerne fik lov til at samle rust. Man havde 70 mand til at holde opsyn med anlægget året rundt. Udgifterne til løn og vedligeholdelse af bygninger mv. løb op i ca. 60 millioner kr. årligt. Man planlagde at starte nedrivningen af hovedreaktoren i år 2012. Den 10 år lange ventetid vil formentlig koste skatteyderne 700-800 millioner kr. Den ansvarlige tavse videnskabsminister (gramseministeren) havde tydeligvis ikke lyst til at kommentere skandalen. Han gemte sig. Ingen kunne finde ham. Hverken i Horsens eller på Christiansborg. Den 21. april 2005 lykkedes det omsider en journalist fra Ekstra Bladet at få telefonisk kontakt. Ministeren udtalte fornærmet: »Nedrivningen af reaktorerne tager aldeles ikke for lang tid. Nedrivningen tager så lang tid, som Folketinget har vedtaget, at det skal tage.......« I 2009 gik det op for politikerne, at nedrivningen af anlægget vil medføre 10.000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald til deponering i 300 år. Sjællænderne mente, at det skulle deponeres i Jylland. Jyderne mente, at sjællænderne kunne beholde deres eget lort. På Christiansborg havnede problemet først i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De smed aben videre til Miljøministeriet. Herefter havnede den i Videnskabsministeriet. De skubbede den snedigt videre til Klima- og Energiministeriet. Gramseministeren røg ind i sin første store kvajesag allerede efter et år i jobbet. Læs om kvajesagerne nedenfor. Næserne En minister må og bør ikke reklamere for bestemte varer eller firmaer. Det siger sig selv. Det ansporer til korruption og svindel. Hvis en folkevalgt politiker kan købes til at gøre reklame, så falder demokratiet sammen. I Ministerpensionsloven står, at »Ingen minister må tage nyt hverv for offentlige eller private virksomheder eller institutioner. Forbuddet omfatter også et gratis eller lønnet hverv, hvor ministeren markedsfører en virksomhed eller dens produkter«. Selv den svagest begavede politiker burde kunne forstå den sammenhæng. Men vores videnskabsminister har tilsyneladende et helt andet syn på sagen (kilde: Ekstra Bladet): Teknologisk Institut er en privat non-profit-virksomhed og samtidig landets største kursusudbyder. Økonomiske overskud reinvesteres i nye forsknings- og udviklingsprojekter. Men instituttet konkurrerer med andre private aktører på markedet. Derfor bør videnskabsministeren selvfølgelig ikke reklamere for virksomheden. Men det forstår han simpelt hen ikke. Han er uden for terapeutisk rækkevidde. Fik videnskabsministeren penge for det omfattende reklamearbejde? Og betalte han skat af beløbet? Forbrød han sig mod ministerpensionsloven? Udenlandske studerende Så var den gal igen. Den tavse minister (videnskabsministeren) blev ved med at kvaje sig. Svenske og norske studenter vælter ind i Danmark og besætter op mod 40 pct. af pladserne på visse studier. Det gælder især medicin-, dyrlæge-, designer- og arkitektstudiet. Hvorfor bliver de ikke i deres egne lande? Fordi optagelseskravene er lempeligere i Danmark. Desuden er det gratis. Når studierne er færdiggjort, rejser de hjem igen. Hokus pokus. Danske skatteydere betaler festen. De danske studerende bliver skubbet ud fra disse uddannelser. Det siger sig selv. Derved opstår der mangel på uddannet arbejdskraft herhjemme. Danske skatteydere betaler. Svenskerne og nordmændene griner. Okay. Hvor var den tavse minister? Gemte han sig i Herning? Gik han i flyverskjul? Vandrede han rundt i gummistøvler i regnen på den jydske hede? Gratis mad og damer Nu må det holde op. Den tavse minister (videnskabsministeren) har skjulte talenter. Her gik vi og troede, at han var en skummel fedtspiller uden indhold. Nu viser det sig, at han hældte skatteyderbetalt skummetmælk ned i sin ynkelige lille løgnhals. Den 7. oktober 2005 afslørede Ekstra Bladet, at ministeren i perioden 2001-2005 lod skatteyderne betale sine private frokoster og middage. IDA-Service driver kantinen på Christiansborg. Det viste sig, at firmaet bragte mad og bestik til ministerkontoret flere gange om dagen. Selve leveringen koster 40 kr. pr. gang. Dertil kommer madens pris. Regningerne blev betalt af ministeriet og dermed skatteyderne. Det blev desuden afsløret, at den tavse minister afholdte private damefrokoster i et aflukket rum på en bestemt restaurant i København. Damerne blev også bespist på ministerkontoret. Skatteyderne betalte også for disse private sammenkomster. Ministeren brugte 184.000 kr. til repræsentation i 2004. Heraf blev 6000 kr. brugt til privat bespisning. Da sagen havnede i Folketinget den 9. november 2005 forsøgte ministeren at bortforklare plattenslageriet. Han påstod, at ministeriets forkontor havde skylden. Ynkeligt som en hund med halen mellem benene forsøgte han at smøre ansvaret af på embedsmænd og sekretærer. Skatteyderne skal naturligvis ikke betale for denne fedtspillers fortæring og private stævnemøder. Det er formentlig direkte ulovligt. Nu må det høre op. Hvad sagde ministerens kone? Gaver til vennerne Videnskabsministeren - den tavse minister - fortsatte sin amokdans i spinatbedet. Han er en rigtig slesk og snu fyr. I oktober 2005 afslørede TV-avisen, at ministeren havde brugt 15.000 kr. på vin og blomster til venner og bekendte i Jylland. Pengene blev hentet i ministeriets kasse. Redaktører på Herning Folkeblad, journalister på Jyllands-Posten og Venstre-borgmestre i Århus, Randers og Ikast fik gaver. Et V-byrådsmedlem i Løkken-Vrå kommune og en tidl. fodboldtræner fik erkendtligheder. Skatteydernes penge må ikke bruges til private gaver. Det burde være grundviden for selv den svagest begavede politiker. Er den tavse minister svagt begavet? Vi ved det ikke. Ministeren påstod, at gaverne blev givet i forbindelse med ministerielt arbejde. Det er løgn. I TV-avisen den 25. oktober fortalte flere af gavemodtagerne, at de havde fået gaverne i helt private anledninger. Rigsrevisionen nægtede at gå ind i sagen med følgende udtalelse: »Der er ingen regler på området......« Jaså. Misbrug af offentlige midler er altså lovligt. I et svar til Folketinget har ministeren arrogant bekendtgjort, at han vil fortsætte med at lade skatteyderne betale gaver til venner og bekendte. Utroligt. I november 2005 bad et socialdemokratisk folketingsmedlem ministeren om at redegøre for det totale beløb, han havde snydt for gennem årene. Ministeren nægtede at gøre dette med begrundelsen: »Det vil kræve et uforholdsmæssigt stort arbejde«. Et beskedent forslag. Fyr dette åbenlyse kvajhoved. Ordene der forsvandt I mange år har danske studerende kunnet gå til eksamen i grupper - såkaldt gruppeeksamen. Hele gruppen får herefter en karakter, som også gælder for den enkelte elev i gruppen. På denne måde kan de dovne og dumme elever sidde og gemme sig bag de flittige og dygtige elever. Dette er Venstre imod. Videnskabsministeren ville have denne eksamensform forbudt. I december 2005 var ministeren i åbent samråd om sagen. Under et presset møde i Videnskabeligt Udvalg skulle han have udtalt: »at en opstramning af kravene til gruppeeksamen sikkert ville have været bedre end at forbyde denne eksamensform« Efterfølgende fortalte en politiker fra Socialistisk Folkeparti, at ministeren havde udtalt sig positivt om gruppeeksaminer. Ministeren beskyldte herefter denne politiker for at lyve. Samtalen fra samrådet var blevet optaget på bånd. Efter nogle dage viste det sig, at flere ord på mystisk vis var forsvundet fra båndet. Ordene - »sikkert ville have været bedre« - var ikke længere at høre på den båndede samtale. Videnskabsministeren påstod herefter, at en medarbejder havde udskrevet båndet og ikke kunnet forklare, hvordan ordene var forsvundet!!!!! Ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha!! Hvem slettede ordene på båndet? Blev det gjort med vilje? Hvem gav ordren? Vi ved det ikke. Hvis der blev fusket med båndet, og ordene blev slettet med vilje, så er gerningsmændene simple forbrydere i vores øjne. Svindlere og bedragere, der ikke hører hjemme blandt anstændige mennesker. Statsministeren kaldte sagen en petitesse. Eventuel svindel er altså fint med ham. Alberti levede ikke forgæves. Fuskeri med rapport I juni 2006 fik Videnskabsministeriet en uvildig evalueringsrapport om journalistik fra et nordisk ekspertpanel. Ministeriet havde selv bestilt rapporten. Aktindsigt viste efterfølgende, at ministeriet havde slettet en central anbefaling i rapporten om sammenlægning af Journalisthøjskolen i Aarhus med Aarhus Universitet. Sletningen var foregået uden tilladelse fra ekspertpanelet og uden deres viden. Eksperterne var rystede. Videnskabsministeren - den tavse minister - erkendte hændelsesforløbet. Han forsvarede sig med, at eksperternes forslag til ny struktur for dansk journalistforskning- og uddannelse lå uden for deres opgave med rapporten. Derfor havde man bare slettet i teksten!! Beretningen lyder som noget, der kunne være foregået i et lummert kontor i en mørk sidegade i en bananrepublik. Embedsmændene og ministeren lever tilsyneladende i deres helt egen bizarre isolerede verden. Hvor længe kan det få lov at fortsætte? Hvor dum har en minister lov at være? Galathea 3 På foranledning af kong Christian 8. foretog man fra dansk side en forskningsekspedition på korvetten Galathea i perioden 1845-1847. Den såkaldte »Galathea 1« gik eksempelvis til de Østindiske Øer. Efter de to verdenskrige var det tid til endnu en ekspedition. I perioden 1950-1952 sejlede »Galathea 2« afsted. Kun de særeste nørder kender det ligegyldige resultat af sejladserne. I 2001 fik Danmark en ny videnskabsminister (V) - den tavse minister. I anledning af denne historiske begivenhed blev det tid til den tredje ekspedition. I perioden august 2006 - april 2007 sejlede »Galathea 3« jorden rundt svarende til godt 97.000 kilometer. Territorier i 23 lande blev besøgt. Syv verdenshave blev krydset. Formålet var at styrke og stimulere dansk forskning (samt at indskrive den store videnskabsminister i historiebøgerne). Galathea 3 foregik på forsvarets inspektionsskib Vædderen. 35 forskere arbejdede med 71 videnskabelige projekter. Ca. 10 journalister, fotografer og TV-folk var med på turen foruden den 50 mands store besætning. Nogle skolebørn blev der også plads til. Kronprins Frederik var ekspeditionens protektor. En lang række private sponsorer støttede sejladsen økonomisk - eksempelvis Dronning Margrethe og prins Henriks Fond samt A. P. Møllers fond. Nu var det med at holde sig til. Gratis ferie under fremmede himmelstrøg. Kronprins Frederik og prins Henrik fik en uge på skibet. Videnskabsministeren (V), forsvarsminister Rambo (V) og undervisningsminister Bertel Bims (V) fik et ophold. Sidstnævnte blev »døbt« under stor ståhej og mediedækning ved ækvator. Ministrenes rejse kostede skatteyderne ca. 318.000 kr. Turen sluttede under stor festivitas på Langelinie den 25. april 2007. En uges tid efter start blev en af Jyllands-Postens fotografer smidt i land på grund af druk. Han havde neglet spiritus fra aflukkede skabe rundt omkring på skibet. Desuden lå han og bollede med en af de unge kvindelige studiner. Noget tyder på, at skatteyderne finanserede en gigantisk fest. URBAN fik aktindsigt fra SOK i salget af spiritus på skibet. I de 42 dage hvor skibet lå i havn, blev der i gennemsnit drukket 10 genstande pr. dag pr. person. Man havde således tanket op med rigelige mængder spiritus. På den amerikanske ambassade i København omtalte man ekspeditionen som »the partyboat«. Se tallene nedenfor (Urban, 15. juni 2007): Mange af de mandlige deltagere rendte endvidere rundt og pralede med deres besøg hos prostituerede på de forskellige destinationer (kilde: Jyllands-Posten). Galathea 3 kom til at koste skatteyderne ca. 200 millioner kr. De private sponsorer fratrækker desuden deres støtte i skatteregnskabet. Derved kom skatteyderne til at betale. Og hvad fik vi for pengene? Hvilke epokegørende opdagelser kom der ud af ekspeditionen? Nej, vel. Det eneste resultat var en lang næse til skatteyderne - igen. Rod i bilagene Ifølge Ekstra Bladet den 27. maj 2008 lod videnskabsministeren skatteyderne betale Venstre-partimøder for ialt ca. 3.500 kr. i 2006-2007. Disse udgifter skal Venstre selv betale. Den 11. maj 2007 havde ministeren besøg af 11 personer fra Ikast Venstre. Den 26. januar 2007 aflagde 11 unge stik-i-rend-drenge fra Venstres Ungdom ministeren et besøg. Den 1. november 2007 besøgte Fritz Schur (Den Liberale Erhvervsklub) ministeriet. Udgifterne til mad og drikke blev stik imod reglerne betalt af videnskabsministeriet. Gramse-sagen Den 31. oktober 2008 mødtes en række folketingspolitikere til diskussion om en globaliseringsaftale i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2009. Mødet foregik i et af finansministeriets lokaler. Da den 43-årige socialdemokratiske kvindelige uddannelsesordfører passerede bilags-Lars (V) (finansministeren) og videnskabsministeren i døråbningen, så gramsede sidstnævnte hende i røven. Det påstod to andre mødedeltagere uafhængigt af hinanden. Den forurettede socialdemokrat skulle efterfølgende have givet den 58-årige minister en ordentlig skideballe. Ministeren skulle herefter have givet hende en slags undskyldning. Gramseriet var desuden oppe til diskussion på et socialdemokratisk gruppemøde tirsdag den 4. november 2008. Videnskabsministeren påstod over for Ekstra Bladet, at »det hele er pure opspind. Jeg er ret sikker på, at det jeg siger her, er sandheden...... om vi er gået mod hinanden, det skal jeg ikke kunne sige.......« Efterfølgende kommenterede statsminister Fjogh gramseriet: »Jeg synes ikke, at det er pænt at gå og tage på damerne på den måde......« Lørdag den 10. januar 2009 fejrede gramseministeren 25-års jubilæum på Hotel Medi i Ikast. I den anledning udtalte han til Herning Folkeblad at det værste personangreb, han havde været udsat for, var Ekstra Bladets påstand om, at han havde været upassende over for den kvindelige socialdemokrat. Nu lød forklaringen, at han slet ikke havde set hende i døråbningen. Det er velkendt på Christiansborg, at videnskabsministeren er særdeles dameglad. Hvorfor skulle tre mennesker påstå, at ministeren gramsede en kollega i røven - hvis det ikke passer? Noget tyder på, at denne Christiansborgske løgnhals og gamle pornogris har mistet kontrollen med sig selv. I øvrigt var det en fejl at fejre 25-års jubilæum i januar 2009. Han blev valgt ind i Folketinget i 1984. Men han var ikke folketingsmedlem i årene 1998-2005. Så der mangler syv år i regnskabet. Hvilken slags »tobak« ryger denne mand? Og hvilke ekstreme pornoblade læser han. Det må være stærke sager. Løgnen om færdiggørelsesbonus Fra 2009 får danske universiteter en såkaldt økonomisk færdiggørelsesbonus, hvis en studerende kommer hurtigt gennem studiet. Men når tidsforbruget skal opgøres, så fratrækkes en eventuel barselsperiode ikke. Det kan ikke teknisk lade sig gøre. Det påstod videnskabsministeren. Men det var løgn. SU-Styrelsen har fuldstændig styr på de studerendes barselsperioder. Modtagere af SU modtager nemlig specielle »barsels-klip« - svarende til en reduceret støtte i barselsperioden. Og det kan ministeren bare bede SU-Styrelsen om at oplyse. De gamle grise og hjernefuskeren Gamle pornogrise bliver kun værre med alderen. Når potensen svigter, så mister de forstanden ved synet af falske bryster på selv den mest bizarre ko. Det er også velkendt, at nogle kvinder ikke har evnerne til at gennemføre den ønskede karriere. I stedet opnår de deres mål ved at sprede ben og bedåre gamle grise i magtfulde positioner. På et eller andet tidspunkt bliver deres inkompetance naturligvis afsløret. Læs nedenstående beretning om en flok ynkelige gamle mænd, der fik en tur rundt i manegen. Da hun skulle forklare sin sene reaktion med to dages overskridelse på svarfristen for kritikken over for universitetet, lød forklaringen, at moderen (fra Bulgarien) og søsteren den 14. maj havde været ude for en bilulykke i Belgien. Derefter havde hun brugt meget tid på hospitalet og begravelsen. Men ved en prisoverrækkelse i januar 2009 var både søsteren og moderen til stede!!! »Jeg hilste på hendes mor og søster, men jeg var ikke klar over, at de var døde......« - udtalte en tilstedeværende professor om sagen i februar 2011. Pengene var øremærket til udgifter til forsøgsdyr, dyre medicinske præparater og forskellige kemiske stoffer. Men forskeren oprettede herefter sit eget laboratorium. I 2010 fandt man ud af, at der var sket mystiske ting med pengene. Ca. 1 million kr. var brugt til lønninger. Ca. 367.000 kr. var brugt på IT-udstyr til laboratoriet. En halv million kr. var brugt på møbler, middage og diverse repræsentation. Ca. 276.000 kr. var gået til forskellige advokater til imødegåelse af den voksende kritik af hendes forskning. Nogle af midlerne havde hun brugt til tøj og rejser. I 2010 måtte hun tilbagebetale 276.000 kr. til fonden. Universitetet måtte hæve 1,7 million kr. på forskningskontoen for at dække hendes pengemisbrug. Den regning kom skatteyderne til at betale. Desuden overførte hun 10.000 kr. til fotografen på et camoufleret giroindbetalingskort. Det blev afsløret i »21-Søndag« på DR den 13. marts 2011. På kortet er fotografen betegnet med doktortitlen »Dr«. Desuden er pengene overført for »PA00036769«. Det skulle angive et patent på et værktøj til rotteforsøg. Men patentet eksisterer ikke. Og fotografen har ingen doktortitel. Da journalisten på TV ringede ham op, nægtede han ethvert kendskab til pengene. Da han fik at vide, at man sad med girokortet, gik han ynkeligt til bekendelse. De 10.000 kr. var en del af det beløb, som forskeren i december 2010 fik tre måneders fængsel for at have begået underslæb for. Den 15. oktober 2008 mødte forskeren op til forhør i sagen på Bellahøj Politistation. Her beskyldte hun en 24-årig mandlig studentermedhjælper for at have overført penge fra selskabet til sin egen private konto. Hun fremviste nogle kontoudtog som bevis. Ifølge disse havde den 24-årige overført tre beløb på 14.125 kr. fra selskabet til sig selv. Den 7. november 2008 blev studentermedhjælperen indkaldt til forhør. Nummeret på hans Dankort stemte overens med nummeret på de kontoudtog, som forskeren havde medbragt. Han benægtede ethvert kendskab til sagen. På sin cykel hentede han sine kontoudskrifter fra Danske Bank. Og de dokumenterede hans uskyld. Forskeren havde altså fakrikeret falske kontoudtog for at kaste skylden på en underordnet medarbejder. I slutningen af december 2008 henvendte han sig derfor til universitets direktørsekretariat. Han bad dem starte en undersøgelse af sagen. Men universitetes ledelse foretog sig tilsyneladende intet. I januar 2009 sigtede politiet forskeren for underslæb, dokumentfalsk og falsk vidneforklaring. Anklageskriftet blev overgivet til politiadvokaturen (kilde: B.T. og Politiken). På tidspunktet for prisens overrækkelse var videnskabsministeren, forskningsrådet og universitetets rektor bekendt med anklagemyndighedens tiltale mod forskeren for underslæb, dokumentfalsk og falske anklager mod studerende. Alligevel valgte man at tildele hende prisen. Man har mistanke om, at de 30 grove spørgsmål i virkeligheden var fabrikeret af hjerneforskeren. Hun havde set sig sur på rådet på grund af deres afvisninger. Ministeren havde så viderebragt dem anonymt. Men den tidl. minister nægtede at oplyse, hvorfra spørgsmålene stammede. »Vi var ikke i tvivl om, at det var forskeren, som havde formuleret de anonyme spørgsmål som en straf, fordi hun ikke havde fået penge......« - udtalte et rådsmedlem til Weekendavisen i februar 2011. Foranlediget af videnskabsministeren førte sagen til en lovændring om tildeling af forskningsbevillinger. Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom blev efterfølgende holdt uden for indflydelse. I to e-mails den 2. august 2010 til justitsministeriet udtrykker han »håb« om at man har modtaget henvendelsen fra forskeren. Den 17. august 2010 tiggede han igen: »Kære Lars, jeg gør opmærksom på, at B.T. jagter sagen om Milena..... hun spurgte mig i sidste uge, om hun kunne vente svar fra dig på hendes henvendelse......« Og den 4. oktober 2010 krøb han igen: »Lars, jeg mailer dig, da vi i sidste uge var sammen med Milena, som udtrykker forundring over, at hun ikke havde hørt fra dig efter hendes borgerhenvendelse for nogle måneder siden......« Omkring den 7. oktober 2010 svarede justitsministeren, at »han af principielle grunde ikke kan gribe ind i konkrete straffesager, der verserer ved domstolene«. Han havde dog kontaktet politidirektøren i København. Denne havde oplyst, at sagen trak ud, fordi forskerens advokat havde indsendt en større mængde bilag til efterforskning. Universitetet var nu begyndt at kommunikere med videnskabsministeriet om sagerne. Og nu var forskeren pludselig blevet kærester med ministersekretæren i ministeriet. Sagsakterne fra universitetet skulle gennem hans kontor til den nye videnskabsminister (bachelotte (K))!!!! Da den tidl. videnskabsminister og pornogris - gramseministeren - hørte om suspenderingen, ringede han til universitetes rektor i sommeren 2010, og truede med at blande den nye videnskabsminister og justitsministeren ind i sagen. Han fandt suspenderingen urimelig og uholdbar, og ønskede hende genansat. Den 17. juni 2010 og i oktober 2010 ringede han til universitetets dekan og brokkede sig over suspenderingen. Og det var helt i strid med gældende regler. Ifølge disse må en minister eller et folketingsmedlem ikke blande sig i ansættelser i offentlige institutioner. I december 2010 krævede 58 topforskere fra universitetet en uvildig undersøgelse af hjerneforskerens sager. Det fik universitetets rektor til at true talsmanden med fyring. Den 3. februar 2011 blev hjerneforskeren politianmeldt på mistanke om dokumentfalsk med rotteforsøgene på baggrund af en artikel i GLIA i år 2000. Desuden blev Udvalgene Vedrørende Videnskabelighed Uredelighed sat i gang med at undersøge flere tilfælde af mistanke om fusk med hendes forskning. Det Frie Forskningsråd (DFF) satte på foranledning af universitetet seks internationale eksperter til at undersøge hendes samlede videnskabelige produktion. Rigsrevisionen blev sat i gang med at undersøge forbruget af hendes fondsbevillinger. Og universitetet planlagde at fratage hende »Eliteforskerprisen« fra 2009. Prisbeløbet på 1,1 million kr. var dog brugt bortset fra 4.000 kr. Den tidligere videnskabsminister - gramseministeren - blev nu spurgt om hans rolle i sagen. Johhhh, han havde da rådgivet hende med forskellige ting. »Jeg har en god smag i munden.......!!« - udtalte han selvsikkert. Ser man det. Ser man det. Der blev nok brugt rigeligt med køkkenrulle under disse rådgivninger. Da Kammeradvokaten i marts 2011 udkom med en 700 siders rapport om universitetes rolle i sagen, ændrede han pludselig mening. Til Politiken den 19. marts 2011 indrømmede han efter sommerferien i 2008 at »have hørt, at et privat lægeligt selskab havde politianmeldt hende......«. Han var altså bekendt med sigtelserne, da han udvævnte hende til professor i november 2009. I rapporten blev rektor frikendt for at have forskelsbehandlet forskeren. Men han fik kritik for at have ignoreret politianmeldelsen, da han indstillede hende til prisen på 1,1 million kr. Og videnskabsminister »bachelotte« (K) rettede en alvorlig kritik af KU-bestyrelsens håndtering af sagen. De blev sat under skærpet tilsyn. Og fremover skal en forsker ikke kunne foreslå sig selv til en pris. Medforfatter på de to artikler er en anerkendt centerleder, dr. med. og overlæge på Rigshospitalet. Hun er desuden rådgiver for regeringen i sundheds- og forskningsspørgsmål og tidl. formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed. Hun har publiceret ialt 12 videnskabelige artikler i samarbejde med hjerneforskeren. I maj 2011 blev hun fyret som redaktør for Journal of Physiology og Experimental Physiology efter afsløringerne. I 1987 blev han idømt to års fængsel for indbrud i en række sommerhuse langs den jydske Vestkyst. De stjålne effekter blev brugt til at møblere nogle udlejningssommerhuse, som han ejede. I medierne gik han under øgenavnet »sommerhusrotten« (kilde: B.T. og Ekstra Bladet, januar/februar 2011). Jeg vil ha´ en mobilmast..... I 1999 lavede politikerne et »teleforlig«. Ifølge dette bestemmer landets teleselskaber selv over sendenettet med opsætning og antallet af mobilmaster til mobiltelefoner. Gramseministeren opdaterede selv forliget i juni 2007 som videnskabsminister. Teleselskaberne bestemmer suverænt over nettet. Politikerne har ingen ret til at blande sig efter gældende lovgivning. Den 23. februar 2010 blev gramseministeren fyret fra jobbet som videnskabsminister. Og så gik det galt igen. I august 2011 fik B.T. aktindsigt i papirer fra hans efterfølger. Ifølge disse forsøgte han i januar 2011 at få den nye videnskabsminister til at skaffe en mobilmast til vælgerkredsen i Ikast-Brande-området. »Jeg vil spørge, om IT- og Telestyrelsen kunne undersøge mulighederne for, at et af teleselskaberne vil sikre dækning af Munklinde-området nord for Ikast......« - skrev han i et brev. Den nye minister svarede korrekt, at »ministeriet ikke blander sig i, hvor teleselskaber har mobilmaster.....« »Han er til grin, når han ikke engang kender sin egen politik......« - udtalte en SF´er til B.T. Men det er ikke pointen. Nogle mennesker kender ikke til anstændighed, når egne interesser er i spil. Så sættes alle regler ud af kraft. Det kaldes primitiv egoisme. Støttepædagogen Videnskabsministerens spindoktor tjente 830.000 kr. om året. Inklusive pension. Denne person lavede tydeligvis ingenting. Samtlige kvajenumre fik lov at slippe igennem. Ulighedsministeren, fødevareminister 2007-2010, socialminister 2004-2007 Ulighedsministeren Denne venstrepolitiker var socialminister i VK-regeringen i perioden 2004-2007. Den 18. september 2005 begik hun politisk selvmord. På Morgen-TV forsvarede hun ulighed i samfundet. Ikke just en holdning man kunne forvente at høre fra en socialminister. Onsdag den 12. september 2007 kom straffen for alle kvajesagerne. Ulighedsministeren blev degraderet til landbrugs- og fødevareminister. Den siddende fødevareminister - miljø-Schkidt - blev fyret. Ved en regeringsrokade den 23. februar 2010 blev hun fyret. Derefter hævede hun eftervederlag i to år og 9 måneder svarende til knap tre millioner kr. Læs om ulighedsministerens kvajesager nedenfor. Klisterkød I februar 2010 kom EU med et vanvittigt forslag. Man ville tillade anvendelsen af enzymet thrombin til at sammenklistre affaldskød. På denne måde kan man fremtrylle en hel kotelet eller steg af de småstumper, der ellers bliver til fars eller bare ender som affald. Og så kan man forlange fuld pris for det falske kød. Forbrugerne vil blive snydt. Intelligente mennesker gennemskuede naturligvis det groteske forslag. Men lige netop her opstod problemet for fødevareministeren. Hun var straks med på ideen. »Jeg ønsker færrest mulige tilsætningsstoffer i vores fødevarer, men det, vi taler om her, er ikke farligt.....« - udtalte ministeren. Dansk Folkeparti var uenige. Så man måtte fra dansk side afvise forslaget i EU. Men det hjalp naturligvis intet. Mandag den 8. februar 2010 vedtog ekspertudvalget forslaget. På produktet skal der dog stå »sammensat kød«. Velbekomme. Thrombin er ikke farligt lød det fra ministeren. Nej. Men det er jo ikke kernen i sagen - kære lille »klisterminister«. Sagen drejer sig om, at forbrugerne bliver snydt. Man vil sammenklistre affaldskød og sælge det som hele kødprodukter. Det tangerer svindel. Men det kunne ministeren ikke gennemskue. Eller også ville hun ikke. På TV2-news den 8. februar fortalte hun, at hun ikke selv kunne finde på at købe kødet. klisterminister Dyremishandlerne I 2009 fik en journalist fra Ekstra Bladet et tip om, at man burde kigge nærmere på den danske pelsindustri. Han besøgte herefter nogle dyreværnsfolk. Repræsentanter fra dyreværnsforeningen Anima fortalte, at mink og ræve udsættes for mishandling på danske farme. I perioden 12. august til 14. september 2009 forcerede folkene fra Anima derefter hegnene på 34 tilfældigt udvalgte danske mink- og rævefarme. De fandt klare beviser på overtrædelse af lovgivningen om beskyttelse af pelsdyr i 33 ud af de 34 farme. De rystende forhold blev optaget på video. Materialet blev videregivet til Ekstra Bladet, som efterfølgende kontaktede TV2. En TV-journalist fulgte med en af dyreværnsfolkene ind over hegnet på nogle af farmene. Og forholdene blev igen dokumenteret på video. Man planlagde herefter offentliggørelse af sagen i programmet »Operation-X«. Da pelsdyravlerne opdagede, at deres dyremishandling var blevet afsløret, gik de i panik. Brancheforeningen Dansk pelsdyravl og Copenhagen Fur forsøgte at få programmet stoppet med et fogedforbud. Men det afviste byretten. Tirsdag den 27. oktober 2009 så vi så de forfærdelige billeder i udsendelsen »Pels på vrangen«. Mink med store gabende kødsår og bidmærker. Manglende ører. Delvis lamme dyr slæbte sig rundt i bure, der var under den krævede mindstestørrelse. Døde dyr i forrådnelse lå sammen med levende dyr. Ræve i små bure udførte bizarre bevægelser tydende på regulær sindssyge. En ræv manglede sit ene bagben. En anden havde store tandkødssvulster. De værste forhold fandt man på en minkfarm ved Hobro ejet af pelsdyravlerforeningens formand. Han er tidligere dømt for overtrædelse af miljølovgivningen i adskillige tilfælde i sine dambrug. Flere minkavlere blev meldt til politiet. Og først efter en uges tid besøgte de farmene. Så fik dyremishandlerne tid til at rydde op. Det endte med, at et par jyske avlere blev sigtet for overtrædelse af dyreværnslovgivningen. I anledning af afsløringerne havde Fødevarestyrelsen i slutningen af december 2009 aflagt besøg hos 139 minkfarmere. De var alle blevet advaret om kontrolbesøget. Alligevel fandt man overtrædelse af reglerne for dyrevelfærd hos 85 pct. af ejerne. Fire avlere blev politianmeldt for grove overtrædelser af dyreværnsloven. 93 fik indskærpelser for ulovlige bure. 11 fik indskærpelser for uforsvarlig behandling af dyr. 57 farme havde mangelfulde optegnelser om medicinforbrug og dødsfald blandt dyrene. 11 farme havde lukket forretningen. Noget tyder altså på, at disse mennesker har dyrket dyremishandling i så lang tid, at de opfatter det som helt normal adfærd over for dyr. Der er ca. 2.000 mink- og rævefarme i Danmark. Årligt pelses ca. 13 millioner mink, så »fine« damer kan spankulere rundt i pelsværk. Det giver en indtjening til branchen på ca. fire milliarder kroner årligt. Det er årsagen til, at fødevareministeren og de tilsynsførende fødevareregioner ikke »opdager« dyremishandlingen. Så enkelt er det. Ministeren lovede dog, at alle farme skal have et tilsynsbesøg i 2010. Folketinget vedtog ved lov tidligere i 2009, at alle rævefarme skal være lukket i 2015. Møgsvinene I slutningen af september 2009 fik vi bevis for fødevareministerens ligegyldighed og dovenskab i forhold til sit job. En lang række eksempler med svindel og humbug med kødvarer blev afsløret i store danske fødevareforretninger. Dermed blev fødevareregionernes kontrolsystem også afsløret i total inkompetance. Ifølge reglerne skal kontrollanterne give forretningerne besked, før de ankommer. Derved afslører de aldrig noget forkert. Totalt skørt. Den 29. september 2009 afslørede DR1-forbrugerprogrammet »Kontant« de groteske forhold. I otte ud af 12 SuperBest-forretninger fandt man bevis på datofusk med hakket oksekød, hakket kalkunkød, hakket svinekød og hakket medister. Torsdag aften var »store ompakningsdag« i slagterafdelingerne. Gammelt kød fik ny indpakning med nye datoer. Samme slags svindel fandt man i flere Føtex- og Coop-Danmark-butikker. En anonym slagtersvend fra Coop-Danmark udtalte sig til Ekstra Bladet. Han fortalte, at fuskeriet med kødvarer er sat i system hos Super-Brugsen og Kvickly. Mandag og torsdag er de store udskærings- og »ompakningsdage«. Gammelt kød bliver ompakket med ny dato. Gammelt grovhakket kød bliver blandet med nyt kød. Gamle koteletter bliver marineret. Herefter bliver de hakket til frikadellefars, hvis de ikke bliver solgt. Til slut ender det gamle sundhedsfarlige kød i biksemad eller pizza-kød. På denne måde får kødet et andet, tredje og fjerde liv. Og forretningerne scorer kassen. Ren svindel. Forbrugerne står med håret og helbredet i postkassen. Chefen for Fødevareregion Øst udtalte til Politiken: »Forbrugerne risikerer at spise kød eller fisk, som er mere fordærvet, end det burde være......« Det siger lidt om holdningen i disse kredse. Efter ovennvævnte afsløringer viste det sig, at man i SuperBest og i Magasin i København blandede svinekød i lammekød samt puttede for meget svinefedt i farskødet. Fedtprocenten var i virkeligheden meget højere end tallet angivet på indpakningen. En anonym slagtersvend fortalte, at man er nødt til at svindle med disse ting for at hive et passende overskud hjem til slagtermesteren. Direktøren for SuperBest måtte igen ud og undskylde. I oktober 2009 købte en ung mand en vakkumpakket oksecuvette i BILKA i Næstved. Kødet var pakket ind i to lag cellofan. På det yderste lag var fremstillingsdatoen anført som 20. oktober 2009. På det inderste lag var datoen anført som 18. september 2009. Kødet var altså blevet ompakket. Gammelt kød var blevet til nyt kød (kilde: Ekstra Bladet). BILKA-direktøren udtalte, at der var tale om en beklagelig fejl. SuperBest fyrede nogle af de involverede slagtere. Men man har kun afsløret toppen af isbjerget. Hver eneste dag svindles der med kødvarer rundt omkring i landet. Sådan har det været i mange år. Møgsvinene kryber rundt som rotter i butikkernes slagterafdelinger. Der skal krasse midler i brug for at få dem ud af vagten. Fødevareregionernes kontrollanter skal naturligvis møde uanmeldt op i butikkerne. Og så kunne man udstikke store bøder. Eller fængselsstraffe. Disse rotter er jo livsfarlige. Der er nok at tage fat på for den dovne »ulighedsminister«. Omsorgssvigt på plejehjemmene Socialministeren i perioden 2004-2007 havde et stort problem. Der foregik regelstridige ting på landets plejecentre. Beboerne blev udsat for en nedladende uværdig behandling af de ansatte. De blev udsat for omsorgssvigt. De fik lov at ligge i deres eget urin og afføring i timevis. De havde såkaldte »liggedage«, hvor de ikke kom ud af sengen. Imens sad personalet og grinede og drak kaffe. Læs nedenfor: Den Konservative sundheds- og omsorgsborgmester kunne ikke træffes for en kommentar!! I stedet interviewede man kommunens socialdirektør. Med et mærkeligt stift og usikkert udtryk i øjnene måtte han erkende de faktiske forhold. Embedslægen ser nu på sagen. Et samfund skal bedømmes på, hvordan det drager omsorg for sine svageste. Og socialministeren får en tårnhøj løn for at påtage sig ansvaret. Når hun er færdig med at male sine tånegle, kunne hun så tænke sig at kigge på alle disse skandaler? Hvad vil hun gøre ved svineriet? Apartheid på plejehjem Hver gang socialministeren åbnede munden, gik det galt. I oktober 2006 fremkom hun med et lovforslag om etablering af private plejehjem og plejeboliger til ældre. Private investorer og leverandører skal så kunne sortere de ældre ud fra socialklasse og religiøs overbevisning. Ministeren udtalte: »Vi bliver nødt til at give den private leverandør mulighed for at sige til en ældre, at det måske ikke er det rigtige sted at vælge. Det kan for eksempel være, hvis der er en særlig religion, der er afgørende for driften omkring det der plejehjem, at så ville det unaturligt, at en med en anden religion skulle bosætte sig på det plehjem, eller det kan være nogle særlige værdier, der gør sig gældende«! Socialdemokraterne og Enhedslisten kaldte socialministerens holdninger for ulovlige, grundlovsstridige og udtryk for apartheid. Efterfølgende beklagede ministeren sine udtalelser. Hun mente samtidig, at hun var blevet misforstået!! Med en ulighedsminister som denne behøver Venstre ingen fjender. Oppositionen kan bare læne sig tilbage og nyde showet. Hvornår får denne politiske katastrofe en fyreseddel? Socialministeren ønskede større ulighed Den 18. september 2005 blev socialministeren interviewet i Jyllands-Posten. Hun udtalte: »Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for det skaber dynamik i samfundet. Vi skal ikke bruge kræfterne på at bekæmpe rigdom og på at udjævne forskellen mellem de rige og de fattige. Lad de rige blive rigere. Jeg ser ikke ulighed som et problem i sig selv« Dagen efter, den 19. september, var statsminister Fjogh på TV for at redde situationen. Han benægtede, at socialministerens holdninger var udtryk for Venstres politik. Den 20. september gentog »ulighedsministeren« sine holdninger på morgen-TV. Så faldt hammeren. Hun fik besked på at dementere udtalelserne eller aflevere nøglerne til socialministeriet. Den 21. september 2005 beklagede ministeren sine udtalelser i en pressemeddelelse. Efterfølgende måtte hun have krisehjælp fra konsulent- og mediefirmaet »Lyngskommunikation«. Det kostede skatteyderne 42.000 kr. Vi fik os et godt grin igen. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Så kom turen endelig til den naive socialminister. Hun var jo bare dumærlig, og sagde sandheden. Politikerne og deres lakajer skal være rigere. Befolkningen skal være fattigere. Dette er Venstres politik. Men for alt i verden. Det er jo ikke noget, man siger højt!!! Vi siger tak til ulighedsministeren for at have sagt sandheden om Venstres politik. Støttepædagogen Socialministerens spindoktor tjente 836.000 kr. om året (2004-2007). Inklusive pension. Man mener, at denne person var arkitekten bag ministerens store kvajenummer i september 2005, hvor hun udtalte, at »uligheden gerne må blive større«. Svinebaronessen, minister for udviklingsbistand 2005-2010, undervisningsminister 2001-2005 Svinebaronessen Den pæne velfriserede datter af en tidligere venstreminister havde ikke forstand på tingene. Hun var politisk inaktiv og totalt inkompetent. Der skete intet i hendes politiske ansvarsområde i perioden 2001-2010. Hun fungerede i praksis som en højtlønnet embedsmand, der bare sad på et flot kontor og gemte sig. Det meste af tiden var hun på skatteyderbetalt udenlandsrejse (læs: ferie). På denne måde slap hun for hjemlige problemer og spørgsmål fra journalisterne. Ministeriet var bange for at slippe hende løs på egen hånd i udlandet. Derfor måtte hele embedsmandsapparatet vedvarende »nurse« hende med baggrundsviden, talepapirer og politiske holdninger. På denne måde gik tiden med ingenting, mens bank- og pensionskontoen blev fyldt op. Ved en regeringsrokade den 23. februar 2010 blev hun naturligvis fyret som minister. Derefter hævede hun skatteyderbetalt eftervederlag i tre år svarende til ca. 3,2 millioner kr. Ganske utroligt, at en så inkompetent person kan sidde som minister i så mange år. Ministeriet for Udviklingsbistand blev oprettet for at pacificere den hylende hændervridende flok af politiske og intellektuelle fæhoveder, der vil forære hele bruttonationalproduktet væk til udviklingslandene. Når de står og hyler, kan VK-regeringen bare henvise til, at der skam er oprettet et helt ministerium til at tage sig af disse ting. Skatteyderne betaler. Analfabeter Undersøgelser har vist, at op mod 25 pct. af folkeskoleelever med etnisk baggrund er reelle analfabeter. Naturligvis. Socialdemokratiske »økologiske« undervisningsprincipper har ødelagt folkeskolen. Fars pige var undervisningsminister for Venstre i perioden 2001-2005. Hun magtede ikke at lave om på tingene. Var totalt inaktiv og uden forståelse for undervisningspolitik. Kørte på frihjul og hævede bare sin fede løn. Ministeren er evighedsstudent med fire uafsluttede ynkelige uddannelsesforsøg på 20 år. Hun har læst jura på Universitetet siden 1991. Hun ringer til sin far, hver gang hun skal tage en beslutning (fars pige). Hvorfor i himlens navn blev en sådan amatør udnævnt som minister? Vi forstår det ikke. Jobbet som undervisningsminister røg sig en tur efter valget den 8. februar 2005. Naturligvis. Derefter hyggede hun sig videre som udviklingsminister i Ministeriet for Udviklingsbistand. Her gjorde hun sig bemærket som »svinebaronesse« (læs nedenfor). Hendes far er tidligere landbrugsminister og nu amtsborgmester for Venstre i Sønderjylland. Han har fundet sig en kæreste. På et tidspunkt forsøgte han at gøre sin politiske inflydelse gældende til fordel for kærestens familievirksomhed. Det lugtede af magtmisbrug. Ak ja. Disse Venstrefolk har tendensen i generne. De kan ikke lade være. Gratis kjole til fars pige I regeringsperioden 2001-2005 opfandt de kvindelige VK-ministre en ny fidus. Køb kjolestoffet og få resten gratis. Statsministerfruen og justitsministeren fik syet deres kjoler gratis på en skrædderskole. En sådan fed fidus kan naturligvis ikke holdes hemmelig på Christiansborg. Undervisningsministeren »fars pige« ville også have en gratis kjole. Ministeren købte stof og fik kjolen syet gratis på Alexandraskolen i Frederikshavn. Værdien af en sådan ydelse beløber sig til 10.000-15.000 kr. Vi håber, at fars pige nyder sin kjole. Har fars pige betalt skat af den gratis ydelse? Svinebaroner Ministeren for udviklingsbistand Svinebaronessen og hendes ægtefælle har investeret ca. 8.5 millioner kr. i seks selskaber som driver svinefarme i Østeuropa. Nogle af farmene drives af selskabet RUSSIAN PIG MEAT A/S. Danske skatteydere har lånt samme selskab 25 millioner kr. via den såkaldte IØ-fond (Investeringsfonden for Østlandene). Denne fond blev oprettet som hjælp til de østeuropæiske lande efter murens fald i 1989. Fonden har lånt ægteparret ca. 77 millioner kr. til de udenlandske forretninger. I dag har fonden udlånt ialt ca. 300 millioner kr. til projekter. En af ægteparrets investeringsobjekter er svinefarmen POLDANOR i Polen. Den er en af europas største svinefabrikkeer med en produktion på 350.000 grise om året. Dyrenes foder indeholder såkaldte vækstfremmere. Det er antibiotika og hormoner, der skal få dem til at vokse hurtigere. Efter slagtning bliver kødet med de ulovlige stoffer solgt til danske forbrugere. De 16 gårde stinker og forurener miljøet. Man betaler de polske arbejdere 1400-1750 kr. om måneden for at arbejde på de stærkt forurenende farme. Ægteparret har desuden investeret 1.5 million kr. i svinefarmen DANOSHA. Det er et tidligere ukrainsk statsbrug på 42 hektar. IØ-fonden har bevilget 50 millioner kr. til modernisering af svineproduktionen på bruget. Under oprydning fandt man knogler og ligdele fra to mennesker i nogle gylle-rørledninger. Arbejderne fik bare besked på at smide skidtet væk. (kilde: Ekstra Bladet 18.3.2006). Sådan foregår tingene altså på udviklingsministerens svinefarme. Man smider mystiske menneskelig i skraldespanden. Politikerne bruger altså skatteydernes penge til at finansere svinefarme, hvori de selv har økonomiske interesser. Er dette statsgaranteret korruption? Døm selv. Svinebaron ansatte illegal arbejdskraft Den 25. februar 2005 kunne man læse i Ekstra Bladet, at ministeren for udviklingsbistand Svinebaronessen og dennes ægtefælle har gjort sig skyldige i ansættelse af ulovlig arbejdskraft. Ægteparret driver og bor på godset Krogsdal ved Holstebro. Godset producerer grise og er ejet af selskabet St. Skindbjerg Grise Aps. Ministerens mand er direktør og den væsentligste ejer af selskabet. Fra 1 september 2004 havde en lettisk mand og en lettisk kvindelig husassistent uden arbejdstilladelse arbejdet med svineproduktionen på godset. Ministeren påstod hårdnakket, at hun ikke kendte til ulovlighederne. Spørgsmålet er: Lyver ministeren? Ministerparret har investeret 8.5 millioner kr. i stærkt forurenende svinefarme i Polen, Rusland og Ukraine. Danske skatteydere har givet lån på mange millioner kroner til de samme projekter (læs ovenfor: 'Svinebaroner'). Der tegner sig et kvalmende mønster. Nogle politikere kan ikke få nok. De rager til sig med arme og ben. Det gælder tilsyneladende også for disse svinegeneraler. Ministeren blev ved med at påstå, at hun ikke kendte til sin mands ansættelse af ulovlig arbejdskraft. Hun påstod desuden, at der foreligger en ægtepagt, der holder hende uden for mandens økonomiske transaktioner. Den 4. marts 2005 kunne man læse i Ekstra Bladet, at dette er løgn. Ægtepagten er en såkaldt blandingsform, der giver ægteparret fælleseje over de indtægter, der kommer fra særejet. Den 27. juni 2005 kom afregningen for ulovlighederne. Svinebaronerne fik en bøde på 143.000 kr. for ansættelse af illegal arbejdskraft. Fars pige på fuprejse Den 26. oktober 2005 rejste Udviklingsministeren(V) til Pakistan i anledning af jordskælvskatastrofen. På TV hørte vi ministeren forklare rejsens formål: »Jeg tager afsted for at danne mig et overblik over katastrofens omfang og for at se, hvordan det internationale samfund agerer i sådan en situation«. Det er naturligvis usandt. Formålet med rejsen var at forbedre ministerens image. Hun har vandret fra den ene kvajesag til den næste i hele sin ministertid. Turen til Pakistan var ren reklame på skatteydernes regning. Turen kostede formentlig 100.000-150.000 kr. Rent spild af vores penge. Ministeren kunne ikke gøre nogen gavn i Pakistan. Var hun ude og grave i sammenstyrtede huse? Læssede hun lastbiler med nødhjælp? Reparerede hun ødelagte veje i bjergene? Nej, nej og atter nej. Hun boede på et fint femstjernet hotel langt væk fra katastrofens ofre. Hun var på sightseeing og spiste luksusmiddage. Drak god rødvin og lyttede interesseret. Så pæn ud når der blev fotograferet. Rent fup. Efter hjemkomsten fra fuprejsen så vi ministeren på TV. Hun sad med store våde alvorgelige øjne og krammede sin sovepose. Den havde hun skam sovet i på katastrofestedet. Hvorfor efterlod hun ikke soveposen hos de nødlidende i Pakistan? Fordi hun er ligeglad. Rejsen var et reklamenummer. Velbekomme. Danmark donerede ialt 115 millioner kr. som nødhjælp til atommagten Pakistan. Røde Kors og den politiske opposition kan ikke forstå, at befolkningen ikke har givet mere. Vi vil gerne forklare dem hvorfor! Den pakistanske regering har netop bestilt militært isenkram for 50 milliarder kr. Otte af de F-16 fly som de har bestilt, ville kunne finansere al nødhjælpen. I øvrigt minder vi om, at den danske ambassade i Pakistan blev lukket i februar 2006 efter dødstrusler mod personalet (læs om Muhammed-krisen under ytringsfrihed). Pakistan leverer desuden teknisk assistance og materialer til opbygning af atomreaktorer i Iran. Kun idioter støtter et sådant regime. Svinebaronessens "glemsomhed" Ministre og deres ægtefæller skal hvert år indberette økonomiske investeringer over 50.000 kr. til Statsministeriet. Denne ordning kom i stand efter sagen om ulovlig ansættelse af udenlandsk arbejdskraft på udviklingsministerens gård (læs ovenfor). Enhver fladpande burde vel kunne forstå den ordning! Men ak nej! På oplysningsskemaet for 2006 "glemte" Svinebaronessen (udviklingsministeren) at indberette, at husbonden ejer aktier via Skindbjerg Grise Aps. for 600.000 kr. i svinefarmsselskabet KRASNADOR A/S i Ukraine og Rusland. Det afslørede nyhedsbrevet 3F i marts måned 2006. Til Ekstra Bladet 9 marts udtalte ministeren: »Jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt jeg har udfyldt formularerne ordentligt. Derfor er jeg nu i dialog med Statsministeriet«. Knap 14 dage efter forelå ministerens nye oplysningsskema. Det viste sig, at hun nu havde indberettet to år gamle tal (Ritzau). Investeringen i St. Skindbjerg Grise Aps. havde hun opgjort til knap 7.5 millioner kr. Anpartsselskabet har en aktuel egenkapital på knap 10.5 millioner kr. Ministerens mand ejer 81 pct. af selskabet. Den nutidige reelle værdi anddrager således knap 8.5 millioner kr. Dette tal burde ministeren have oplyst. Utroligt! Hvor længe kan det blive ved? Vi har altså en minister, der ikke kan finde ud af at udfylde simple papirer. Man skulle hale og trække sandheden ud af denne politiker - hver eneste gang. Hun røg naturligvis ud af vagten. Folkelig udviklingsbistand I flere måneder hørte vi ikke noget til Udviklingsministeren. Men så slog hun til igen. I november måned nåede hun lige at lave et kæmpe kvajenummer inden udløbet af 2006. Hun foreslog, at udviklingsbistanden skal gøres mere folkelig. Kendte mennesker skulle sendes til Afrika på skatteydernes regning. De skulle så bestemme, hvilke projekter for fattige, der skal have økonomisk støtte fra Danmark. Konsulenter fra firmaet »Carl Bro« opfandt tilsyneladende det skøre initiativ - også kaldet »Dilemmaer i ulandsbistanden«. Firmaet fik 6 millioner kr. for deres indsats. Der blev eksempelvis oprettet et website - dilemma.dk - til en pris på 1.6 millioner kr. Alle rystede på hovedet. Udviklingsordføreren fra Det Konservative Folkeparti udtalte: »Det lyder vanvittigt«. Mellemfolkeligt Samvirke, CARE Danmark og Projektrådgivningen stod helt uforstående over for projektet. Forslaget blev kaldt »dumt, et svigt med gængse principper for kvalificeret bistand og forkasteligt i forhold til det afsatte beløb«. En tidligere Socialdemokratisk udviklingsminister kaldte ideen for noget »PR-fis og et slag i ansigtet på de mennesker, der beskæftiger sig seriøst med dette her«. Udviklingsordføreren for Socialdemokraterne kaldte kendisprojektet: »Totalt tåbeligt«. Udviklingsministeren - fars pige - forstod ikke kritikken. Hun udtalte: »De danske NGO´er anvender selv kendte personer til at promovere deres arbejde. Så at kritisere projektet for at være populistisk er en stor gang hykleri«. 3.500 mennesker var herefter inde at stemme på kendte personer på websitet dilemma.dk. Fem kendisser vandt en skatteyderbetalt rejse til Afrika. I februar-marts 2007 »vurderede« de projekter inden for HIV, malaria, vand, sanitet, undervisning og uddannelse. Der blev afsat ialt 16 millioner kr. fra DANIDA til projektet. Til sammenligning fik CARL BRO 6 millioner kr. for deres deltagelse. Bevillingen blev godkendt af Udenrigsministeriet. De heldige var: I 2008 blev projektet evalueret af de uafhængige konsulentfirmaer COWI og DANICOM. De kom frem til, at effekten af initiativet havde været kortvarig. Websitet dilemma.dk havde haft ca. 490 besøgende om måneden. Dette blev betragtet som skuffende. Fars pige forstod ikke kritikken. »Det ærger mig, at folk bevidst har misforstået projektet......« - udtalte hun. Yderligere kommentarer er egentlig ikke nødvendige. Den totalt inkompetente minister kvajede sig igen. Hun brugte skatteyderpenge på tåbelige konsulenter. Karl-smarte højtbetalte rådgivere bandt hende en historie på ærmet. Hun troede, at hun kunne score politiske points på at sole sig i kendte mennesker og fattige afrikanere. Totalt skørt. Læs desuden: Konsulenter Tolke-sagen I december 2006 blev 200 embedsmænd i Udenrigsministeriet informeret om, at en irakisk statsborger ansat som tolk af Danmark var blevet kidnappet og dræbt i Irak. Men først i juni 2007 kom sagen til offentlighedens kendskab. En anden irakisk tolk havde via en e-mail informeret danske medier om drabet. Og nu stod udviklingsministeren frem og påstod, at hun intet kendte til sagen. Embedsmændene havde simpelt hen ikke informeret hende. De irakiske tolke ansat af koalitionsstyrkerne under Irak-krigen lever et farligt liv. De er blevet truet på livet af oprørere og terrorister i Irak. Amerikanerne har derfor givet mange af dem opholdstilladelse i USA. Men den danske VK-regering nægtede gennem lang tid at gøre det samme. Var det mon årsagen til hemmelighedskræmmeriet omkring den dræbte iraker? Hvordan kan en minister være uvidende om væsentlig information, som er alle andre bekendt? Det er dybt mystisk. I juli 2007 fik 20 tolke og deres familier endelig opholdstilladelse i Danmark. 2006 - annus horibilis Websitet u-landsnyt.dk er en nyhedstjeneste om ulandsbistand. Redaktøren af sitet kalder 2006 for et »annus horribilis« (forfærdeligt år). Desuden udtaler han om udviklingsministeren: »Ulandsmiljøet er bedre stillet uden at have en udviklingsminister. I de 35 år jeg har beskæftiget mig med bistand, har jeg aldrig oplevet en minister af så ringe faglig kaliber«. Udtalelsen blev begrundet med tre argumenter: Kristian kedelig, skatteminister 2004-2010 Kristian kedelig Den sære nørd - »Kristian kedelig fra heden« - er bankuddannet fra Herning. I flere år havde statsminister Fjogh (V) ham under sine vinger. Heraf øgenavnet »Fogh-kloningen«. I tide og utide gik han og slikkede og fedtede for Fjogh i et forsøg på at komme til tops i partiet. Det lykkedes. Fjogh udvævnte ham til skatteminister i perioden 2004-2010. Efter Fjoghs afgang den 17. maj 2009 blev han uden modkandidater valgt som partiets næstformand. Det skulle indikere, at han er partiets kommende kronprins. Men den 23. februar 2010 fik han en fyreseddel af den nye statsminister bilags-Lars (V) i forbindelse med en ministerrokade. Han blev degraderet til gruppeformand. Og hvorfor nu det? Ganske enkelt fordi han forsøgte at udnytte Lars Løkkes såkaldte »bilagskrise« i 2009 til at promovere sig selv. I samme anledning udtalte han til Jyllands-Posten, at »nu vil jeg folde mine vinger ud...... nu vil jeg trænge helt ind i folkesjælen......« Herefter modtog han eftervederlag i 21 måneder, således at hans årsløn som almindeligt folketingsmedlem kom op på ca. 1,2 million kr. Ved ministerrokaden den 8. marts 2011 blev han forbigået. Til gengæld blev han statsrevisor med et løntillæg på 300.000 kr. om året. Bilags-Lars (V) kan ikke fordrage fedterøven Kristian kedelig. »Han er nørden, som ingen vil lege med......« - skulle han have udtalt. Traktor-Troels (V) overtog jobbet som skatteminister. Og han fik sig et chok over de mange uafklarede sager, der lå og dampede i Skatteministeriets skabe. Han kan heller ikke fordrage fedterøven. Folde vingerne ud. Ind i folkesjælen. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Den lille fedterøv. SKAT opkrævede ulovlig ejendomsskat I 2004 blev »Kristian kedelig fra heden« skatteminister. Så gik det galt. Det afslørede Jyllands-Posten i december 2010. Avisen var kommet i besiddelse af et internt notat fra Skatteministeriet, der dokumenterer, at SKAT i perioden 2005-2010 opkrævede ca. en milliard kr. for meget i ejendomsskatter. Og Skatteministeriets embedsmænd var vidende om tingenes tilstand allerede i 2005. »Problemstillingen er langt mere omfattende, end der er politisk vilje til offentligt at erkende......« - stod der i et notat fra SKAT den 27. september 2005. Dokumenter afslører desuden, at Kristian kedelig blev orienteret om sagen i februar 2006. På det tidspunkt mente han, at folk skulle have pengene retur. Men ingen reagerede på den ulovlige skatteopkrævning. Journalisterne forsøgte at få en kommentar fra den tidl. skatteminister. Men han ville af princip ikke udtale sig om et ministerium, som han havde forladt. Den nye skatteminister traktor-Troels (V) lovede at kulegrave sagen. Det blev heller ikke til noget. Først da Rigsrevisionen på foranledning af Statsrevisorerne gik ind i sagen i 2011, blev der udtrykt kritik af SKAT, Skatte-, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rigsrevisionen frem til, at SKAT i perioden 2005-2010 ulovligt havde opkrævet 1,2 milliarder kr. for meget i ejendomsskat fra boligejere, boligforeninger og virksomheder. Pengene skulle tilbagebetales. Vi vil se det, før vi tror det!! Læs mere under: SKAT opkrævede ulovlige ejendomsskatter Danse-Kristian Kristian kedelig ligner en nørd. Han opfører sig som en nørd. Han taler som en nørd. Han klæder sig som en nørd. Og han går som en nørd. Alverdens designere kan ikke lave om på dette faktum. Det kan kun gå galt. Det gjorde det i efteråret 2010. Af en eller anden mærkværdig grund havde nogen fået den skøre idé at lade Kristian kedelig deltage i TV-underholdningsprogrammet »Vild med dans«. Første aften fik han programmets hidtil laveste karakter. Han kunne simpelt hen ikke styre benene. Herefter blev han stemt ud. Naturligvis. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Altid på ferie Folketingspolitikerne holder hvert år fire måneders skatteyderbetalt sommerferie i perioden 5. juni til 3. oktober. Efter en uges arbejde tager de på efterårsferie i uge 42. Læs mere under: Privilegier I oktober 2008 forsøgte TV at få fat i skatteministeren for en kommentar. En mand havde investeret i et såkaldt grønt el-system. Derved sparer han miljøet for flere tons CO2-udledning hvert år. Alligevel afkræver el-selsbabet manden for CO2-afgift. Men man kunne ikke finde ministeren. »Kristian kedelig fra heden« var taget på efterårsferie. Lige efter at have afholdt fire måneders sommerferie. Kristian kedelig fik en skideballe I november 2008 var statsministeren på skatteyderbetalt hyggerejse i Afrika. Han brugte en del af tiden på at løbe marathonløb på savannen. Skatteministeren - Kristian kedelig fra heden - brugte Fjogh´s fravær til at dumme sig. På TV udtalte han, at ingen partier havde vetoret i forhold til forhandlingerne om den kommende skattereform. Men det var lige netop hvad Dansk Folkeparti havde. Det stod i udtrykkeligt i forhandlingsgrundlaget. Da Fjogh kom hjem fra sin hyggerejse, blev Kristian kedelig kaldt til møde i Statsministeriet. Og her indkasserede han en skideballe. Skattecheferne forgyldte sig selv I 2007 delte 600 chefer i SKAT en bonus for veludført arbejde på ca. 23,2 millioner kr. En enkelt topchef hævede 84.500 kr. oven i sin løn. Pengene blev udbetalt som belønning for at have inddrevet skattegæld. Men i november 2008 krævede et flertal uden om VK-regeringen, at nogle af pengene skulle tilbagebetales. Man har mistanke om, at skattecheferne havde pyntet på resultatet af inddrivningen med en milliard kroner (kilde: Jyllands-Posten). Skatteministeren - Kristian kedelig fra heden - ville som sædvanligt ikke kommentere noget som helst. Naturligvis ikke. Han aner ikke, hvad der foregår. Hvis sagen forholder sig som påstået, så er der vel tale om brud på straffeloven. Ren og skært tyveri. Kristian kedelig ønsker skattestigninger I valgkampen op til folketingsvalget den 13. november 2007 kvajede skatteministeren sig godt og grundigt. Til dagbladet BØRSEN gav han udttryk for, at VK-regeringen måske kunne blive nødt til at afskaffe skattestoppet efter valget. Med sine små plirrende øjne gentog han fadæsen på landsdækkende TV. Allerede dagen efter afviste statsministeren, at skattestoppet skulle afskaffes. Nørden fik sig hermed en velfortjent skideballe af Fjogh. Kristian kedelig tabte væddemål Skatteborgerforeningen har gennem flere år ønsket skattetrykket ned på niveauet i 1993, hvor den Konservative Schlüter-regering gik af. Dette lave niveau mente skatteministeren ville blive opnået i 2006. Derfor indgik han selvsikkert et væddemål med foreningen. Hvis skattetrykket i 2006 kom ned på 48 pct. af BNP, så skulle foreningen give øl til hele skatteministeriet. I modsat fald skulle skatteministeren give øl til foreningen. I starten af 2007 viste tal fra Nationalbanken, at skattetrykket i 2006 var 48.8 pct. af BNP. Der var blevet opkrævet 12 milliarder kroner mere, end man havde forventet. Skatteministeren tabte væddemålet. De ekstra skatteindtægter stammer især fra skat på pensionsopsparinger og virksomhedsskat. Skatteministeriet beholder pengene. VK-regeringen praler af, at der er skatte- og afgiftsstop. Det passer selvfølgelig ikke. Skatterne stiger. Vi går ud fra, at skatteministeren betaler øllene af egen lomme. Det grå guld fyres Politikere fra alle folketingets partier taler vedvarende om »det grå guld«. De ældre trofaste medarbejdere skal fastholdes på det private og offentlige arbejdsmarked - især i en tid med begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Men det er rent hykleri. Når der effektiviseres i de statslige institutioner og ministerier, så ryger de ældre erfarne medarbejdere ud af klappen. I forbindelse med de kommunale sammenlægninger i 2007 skal landets told/skat-kontorer og de kommunale skatteforvaltninger sammenlægges til 30 statslige skattecentre. Sidst i 2006 fik ialt 231 skattemedarbejdere derfor besked på, at de skulle tvangsforflyttes. Folk i Maribo på Lolland fik eksempelvis besked på at flytte til Ringkøbing i Vestjylland. Og 70 pct. af de 231 trofaste medarbejdere var over 50 år. En fjerdedel af dem var over 60 år. Hvis de nægtede at flytte, så blev de fyret. »Vi takker for din tid i SKAT« - stod der i brevet. Skatteministeren - nørden - udtalte: »Jeg vil ikke kommentere, hvorfor de her mennesker er blevet udpeget. Jeg kender dem ikke, og jeg har ikke været med til at udpege dem« Nørden ved tilsyneladende ingenting om dette ulækre hykleri. Men det gør vi. Vi ved, at det er uofficiel politik på statens personalekontorer, at de ældre medarbejdere først skal afskediges. Fusk med politikernes bolig-gevinster En ejerbolig kan kun sælges skattefrit, hvis den er helårsbolig for sælgeren. Hvis man ejer yderligere en bolig, så skal der betales skat af gevinst ved et eventuelt salg. Og hvad er problemet i det? Direktøren for »Royal Greenland« arbejdede både i Grønland og i Danmark. Han ejede derfor en bolig i Nuuk og en ejendom på Sydfyn. Folkeregisteradressen og dermed helårsboligen var i Nuuk. På et tidspunkt solgte han ejendommen på Sydfyn - uden at betale skat af gevinsten på salget. Skatteministeriet slæbte derfor direktøren i Landsretten. Og dommen blev, at han skulle beskattes af salgsgevinsten på over 600.000 kr. Denne afgørelse ankede han efterfølgende til Højesteret. Og så skete der noget mystisk. Pludselig blev Landsrettens dom bekræftet og dermed annulleret af Skatteministeriet. Man ville ikke længere slås for sagen (kilde: Ekstra Bladet, dec. 2006). Hvad er årsagen til den mystiske kovending? Jo. Mange jydske og fynske folketingspolitikere er så velhavende, at de ejer to boliger. De pendler mellem dem under udførelsen af deres politiske arbejde på Christiansborg. Og skatteministeren er en af dem. Boligpriserne i København er steget voldsomt. Hvis man skulle følge ovennævnte dom fra Landsretten, så skulle disse politikere betale skat af kæmpegevinsten ved et eventuelt salg af deres Københavner-boliger. Av for Søren. Der havde Skatteministeriet nær dummet sig. Nogen har hvisket skatteministeren i øret. Og så rettede han ind. Ekstra Bladet forsøgte forgæves at få en kommentar fra ministeren. Men nørden var til julefrokost. Og efterfølgende rejste han på juleferie i Jylland. Og vi siger: Føj for h....... Større ulighed I september 2005 stillede Folketingets Skatteudvalg et simpelt spørgsmål til skatteministeren. De bad ham redegøre for, »hvorledes regeringens skattepolitik siden 2001 har medvirket til at øge uligheden i indkomster og formuer«. Skatteministeriet og ministeren kunne ikke finde ud af at besvare spørgsmålet. Eller også ville de ikke. De sendte derfor sagen til slipsedrengene i Finansministeriet. Og først i december 2006 - 15 måneder efter spørgsmålet - kom konklusionen. Ifølge Ekstra Bladet 17. september 2006 sagde kilder i Finansministeriet, at VK-regeringens skattepolitik i perioden 2001-2005 har øget uligheden i Danmark. Socialistisk Folkeparti ville efterfølgende klage til Folketingets Præsidium over den langsommelige sagsbehandling. Olieskat Oliepriserne steg kraftigt i perioden 2004-2005. DUC (Dansk Undergrunds Consortium), som står for olieudvinding i Nordsøen og som delvis ejes af A. P. Møller, må have fået en stor ekstraindtægt. Det burde have givet staten en skatteindtægt på 21.9 milliarder kr. Men der kom bare 16.8 milliarder kr. i statskassen. Der manglede 5.1 milliard kr. Hvor er pengene blevet af? Det skulle Skatteministeriet finde ud af. Den unge skatteminister - Kristian kedelig - må tage lommeregneren frem. Tør han kontakte DUC og bede om en forklaring? Tør han sætte sig op imod Mærsk Mc-Kinney Møller? Selvfølgelig gør han ikke det. Selvangivelsen Hvert år udsender TOLD & SKAT 3.9 millioner trykte selvangivelser til befolkningen. Det koster ca. 18 millioner kr. Denne udgift vil Hagesmækken gerne spare. Han har derfor foreslået, at den trykte selvangivelse skal afskaffes. Folk skal selv udfylde og kontrollere deres selvangivelse via internettet eller telefonen. De mest forfærdelige ting kan ske, når folk, der ikke er vant til det, begynder at tænke. Har skatteministeren tænkt på, at tusindvis af mennesker ikke har internetadgang? Har han tænkt på, at massevis af mennesker ikke ejer ikke en telefon? Selvfølgelig har han ikke det. Skatteministeren tænker ikke. Det har han folk til. Skattesnyd November 2005 kom Gallup med resultaterne af en meningsmåling om »sort arbejde«. Det viste sig, at 48 pct. af den generelle befolkning syntes, at sort arbejde er i orden. Det tilsvarende tal for de 16-24´årige var 64 pct. Skatteministeren - Kristian kedelig - brugte herefter penge på en oplysningskampagne, der skulle opdrage de unge til at betale skat. Kampagnen hed: »Tænk hvis alle arbejdede sort.....« Vi griner. Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Skatteministeren er fra Jylland. Han burde vide, at alle rigtige jyder arbejder sort. Der er ikke noget, der hedder moms i Jylland. Er der ikke nogen, der kan sende ham en malebog og nogle farveblyanter? Kristian kedelig får en malebog Den 27. februar 2005 kunne man læse i landets aviser, at repræsentanter for bagerbranchen ville overdrage skatteministeren - alias Kristian kedelig - en liste over 60 bagerbutikker, som mistænktes for groft skattesnyd. Listen var blevet lavet i et samarbejde mellem bagermestrenes organisation (BKD) og fagforeningen NNF. Ja, det er meget godt. Men ministeren ved jo ikke, hvad han skal gøre. Han magter det ikke. Han vil hellere tegne og male på listen. Vi siger held og lykke med projektet. Verdensrekord i skattetryk I 2008 under VK-regeringen satte Danmark verdensrekord med et skattetryk på 48,4 pct. På andenpladsen kom Sverige med et skattetryk på 47,8 pct. I den anledning udtalte skatteministeren til Politiken: »Vi har ikke sat verdensrekord. Vi har bare verdens højeste skatteniveau......« Ja. Og skatteministeren er ikke dum. Han har bare ikke forstand på nogen som helst ting. Send flere penge....... I 2008 måtte »Kristian kedelig fra heden« bede Folketingets Finansudvalg om en tillægsbevilling på 365 millioner kr. Han havde simpelt hen kvajet sig sammen med de andre tyndbenede slipsedrenge fra ministeriet (kilde: Jyllands-Posten). Et IT-projekt var blevet 141 millioner kr. dyrere end forventet. Lønudgifter i forbindelse med sammenlægningen af kommuner og amter i 2007 var blevet undervurderet med 224 millioner kr. Eksempelvis havde man ansat 400 unødvendige medarbejdere. Tjah. Ministeren laller forvirret rundt i sin egen sære verden. Skatteyderne betaler. Skatteministeren brød Grundloven Den 20. februar 2009 fremlagde VK-regeringen et lovforslag (L154) i Folketinget. Loven skulle lette byrderne for danske virksomheder ved at give dem lov til at udskyde betaling af moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Fristen for betalingen var den 23. februar. Men først skulle loven vedtages, stadfæstes og kundgøres i Folketinget. Det glemte skatteministeren. Umiddelbart efter forslagets stillelse gav Kristian kedelig virksomhederne lov til at påbegynde ordningen. Hermed brød han Grundlovens paragraf 22. En medarbejder fra Justitsministeriet ringede efterfølgende til Skatteministeriet og fortalte, at den var helt gal. Man havde ikke lovhjemmel til at starte ordningen. Loven var jo endnu ikke vedtaget. Ministeren undskyldte ulovlighederne med et stort tidspres. Loven blev først vedtaget den 12. marts 2009. I maj 2009 udtrykte Udvalget for Forretningsorden »stærk kritik« af ministeren for det skete. Det svarer til en stor »næse«. I 2005 fik han en »næse« for utilstrækkelig indsats mod sort arbejde. Oppositionen opfordrede ministeren til at gå af. Systematisk skattesnyd på Iraks ambassade Iraks ambassade i Hellerup nord for København er en veritabel rotterede af sociale bedragere og skattesnydere. Det afslørede Ekstra Bladet den 18.september 2009. Gennem længere tid havde journalisterne holdt stedet under observation. De så kontorpersonale, tolke, vagter, chauffører og gartnere mv. gå på arbejde på ambassaden. Herboende dansk-irakere med fast arbejde og en månedsløn på 6.700-12.300 kr. De fleste af de observerede personer var på dagpenge, førtidspension eller kontanthjælp. Deres faste løn var ikke blevet opgivet til skattevæsnet. Ifølge reglerne skal lokalt ansatte på udenlandske ambassader betale dansk skat af deres løn. Man fandt desuden ud af, at ambassaden havde undladt at indbetale ATP. Ulovlighederne skulle have stået på siden ambassadens åbning i 2007. Den irakiske ambassade udbetaler altså »sort« lav løn til de ansatte. Derved går SKAT glip af millioner af kroner. Danske skatteydere finanserer derved irakernes diplomatiske aktivitet. Irakerne griner. Hva´ så »Kristian kedelig«? Hvad skal der nu ske? IT-factory snød skatteministeren SKAT rejste i 2009 krav om ca. 84 millioner kr. i konkursboet efter IT-factory - på trods af at skatteministeren i folketingets Skatteudvalg i december 2008 bedyrede, at man var helt opdateret omkring situationen og de skattemæssige forhold omkring firmaet. Direktøren i det krakkede firma fik som bekendt syv års fængsel for bedrageri. Han snød Danske Bank. Han snød en lang række mindre banker. Og han snød skattevæsnet. Måske skulle de overveje at ansætte ham efter udstået straf. Kristian kedelig i lovsjusk Den 28. maj 2009 vedtog Folketinget en ny lov om »grøn« omlægning af danske bilafgifter. Dronning Margrethe underskrev loven. Og så viste det sig, at man i strid med reglerne havde glemt at informere EU om loven. Derfor skulle det hele gå om. Margrethe gav igen sin tilladelse i Statsrådet til, at Lovforslag no. L 205 af den 22. april 2009 blev fremsat i Folketinget. Det skal så notificeres i EU-kommissionen. Og det skal igen vedtages som lov og efterfølgende underskrives af dronningen. Hvorfor rejser hr. kedelig ikke bare tilbage til heden? Skatteministeren ønsker skattestigninger VK-regeringens vigtigste valgløfte fra 2001 og 2007 var var skatte- og afgiftsstop. I efteråret 2009 havde Kristian kedelig fra heden glemt dette. Han fremkom med to vanvittige forslag til skattestigninger. Han foreslog, at landets arbejdsgivere skal indberette lønmodtagernes små frynsegoder som eksempelvis rabat på ferierejser, fitness, sauna mv. Det skulle kunne indbringe 25 millioner kr. ekstra i statskassen om året. Da arbejdsgiverne gjorde opmærksom på, at det vil koste dem 200 millioner kr. årligt at administrere ordningen, trak skatteministeren forslaget tilbage. Det andet absurde forslag var en medieskat på firmamobiltelefoner på 500 millioner kr. årligt. Arbejdsgiverne skal kontrollere alle de opkald, deres ansatte foretager på firmatelefonerne. Hvis der tales privat, så skal de betale en skat på 3.000 kr. årligt. Forslaget ville medføre en total eksplosion af kontrolinstanser hos arbejdsgiverne. Hvorfor sender man ikke denne grønskolling tilbage på heden? Kristian i kommunal valgkamp 2009 Op til kommunalvalget den 17. november 2009 fik »Kristian kedelig« jobbet som partiets landspolitiske kampagneleder. Han skulle bringe Venstre frem til valgsejr i landets 98 kommuner. Det gik naturligvis galt. Helt fra starten var han totalt anonym uden omtale i medierne. Valgkampagnen trængte ikke igennem. Det virkede som om, at partiledelsen i Venstre var helt ligeglad med projektet. Få dage før valget kvajede han sig for alvor. Først gav han udtryk for, at det ville blive meget vanskeligt for de borgerlige partier at vinde borgmesterposten i de fire store byer Ålborg, Århus, Odense og København. Dermed gav han udtryk for allerede at have tabt slaget. Dernæst fortsatte han sit amokløb ved at fraråde borgerlige vælgere at stemme på Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti de steder, hvor de indgår i valgforbund med Socialdemokraterne. Dagen før kommunalvalget havde nogen hvisket kvaje-Kristian noget i øret. Nu optrådte han på TV2 News med en helt anden holdning. Nu var det pludselig ikke korrekt af folketingspolitikere at blande sig i kommunalpolitik. Da valgresultatet forelå, måtte man erkende, at Venstre gik tilbage med 2,7 pct. på landsplan. Naturligvis. Og vi siger det igen. Send denne nørd tilbage på heden. Han er dårligere end ingenting. Multimedieskat VK-regeringens vigtigste valgløfte i 2001 og 2007 var afgifts- og skattestop. Men det forstod »Kristian kedelig« aldrig. Derfor indførte han skattestigninger i form af en multimedieskat pr. 1. januar 2010. Det betød, at man blev beskattet af 3.000 kr. årligt af multimedier (mobiltelefon, computer, bredbånd mv.) stillet til rådighed til privat brug af arbejdsgiver, fonde mv. Den reelle udgift udgjorde ca. 1.200 - 1.700 kr. årligt. Pr. juli 2010 betalte 517.000 danskere den nye skat. Det gav 75 millioner kr. ekstra i statskassen oven i de forventede 525 millioner kr. Man kunne slippe for multimedieskatten, hvis arbejdsgiveren kunne dokumentere, at mediet ikke havde været brugt i privat øjemed. Det krævede bare en uoverkommelig administrativ indsats. Den skøre skattestigning blev afskaffet af den nye S-R-SF-regering i november 2011. Naturligvis. Kammerateri og dobbeltmoral Tidligere tordnede statsminister Fjogh (V) imod socialdemokraternes interne pamperi med hensyn til at ansætte egne folk i offentlige råd, nævn og styrelser. »De baserer deres magt på vennetjenester, kammerateri og magtfordrejning......« - udtalte han. I maj 2010 kom Jyllands-Posten i besiddelse af et brev fra næstformand »Kristian kedelig«. I brevet eftersøgte han 100 ligesindede liberalt indstillede unge mennesker til sit netværk. Til gengæld lokkede han med eventuel fremtidig ansættelse i offentlige råd og nævn. Efter afsløringen forsøgte han ynkeligt at forsvare hykleriet og dobbeltmoralen på TV2 News den 15. maj 2010. Blodårerne under øjnene var helt tykke af forhøjet blodtryk over at skulle komme med ynkelige bortforklaringer. Øjnene flakkede nervøst rundt på skærmen. Fandens også. Nu havde nogen opdaget fuskeriet. Læs i øvrigt: Råd, nævn og styrelser »Næse« for gæld til det offentlige I juni 2010 fik Kristian kedelig en »næse« af statsrevisorerne i sin egenskab af skatteminister for perioden 2005-2009. I 2005 blev de statslige og kommunale indrivelsesmyndigheder lagt sammen. Ved en revision af regnskaberne viste det sig, at befolkningens gæld til det offentlige ved udgangen af 2009 var kommet op på 66,9 milliarder kr. SKAT havde altså ikke formået at inddrive gælden. Måske som direkte konsekvens af en reduktion af medarbejderstaben på 3.000 siden 2005. Den nye skatteminister - traktor-Troels (V) - blev kaldt i samråd for at forklare forgængerens slendrian. Han ville nemlig ikke selv forklare sig. Selvfølgelig ikke. Det er ikke rart at skulle indrømme sin egen inkompetance. »Næse« for skattesnyderi I september 2011 udkom Rigsrevisionen med en rapport om danske private virksomheders skattesnyderi. Andelen af virksomheder med fejl i deres skattebetaling var steget fra 42 pct. i 2006 til 52 pct. i 2008. Til sml. begik kun 6 pct. af den almindelige danske skatteyder fejl i skattebetalingen. Statsrevisorerne kritiserede herefter, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad havde gjort det vanskeligt for virksomheder, der bevidst ønskede at snyde i skat. Altså en »næse« til skatteminister (2004-2008) »Kristian kedelig«. Svindel med bileksport I 2002 fik man mulighed for at få refunderet registreringsafgiften på sin bil, hvis man eksporterede den eller flyttede til udlandet. Daværende skatteminister - »slæbebåden« - og SKAT regnede naivt med, at ca. 1.000 personer årligt ville benytte sig af ordningen. De tog naturligvis fejl. Og tingene fik bare lov til at dalre videre under efterfølgeren Kristian kedelig. I 2007 var 63.000 biler blevet eksporteret svarende til en refusion på 1,3 milliarder kr. I perioden 2005-2010 blev 180.000 biler eksporteret svarende til en refusion på 4,3 milliarder kr. Altså en veritabel eksplosion i bileksport. Pengene fossede ud af statskassen. Nogle mennesker puttede en forfærdelig masse penge i lommen. Hvordan hænger det sammen? En stikprøvekontrol foretaget af SKAT afslørede, at der i to ud af tre tilfælde var tale om svindel. Problemet var størst i det midtjyske område. Og oftest stod herboende udlændinge bag sagerne. Man eksporterer bilen »på papiret«. Herefter refunderes registreringsafgiften. I virkeligheden bliver den skrottet eller kører videre i Danmark på falske nummerplader. Man kan også tilbagekøre kilometertælleren. Så har bilen en højere værdi og dermed en højere refusion ved eksport. Kristian kedelig efterlod kvajesagen til sin efterfølger traktor-Troels (V). Det burde være en simpel opgave at løse dette problem. Og naturligvis en opgave for politiet. Tudebamsen, forsvarsminister 2004-2010 Tudebamsen Danmark fik ny forsvarsminister den 24. april 2004. Det blev »tudebamsen« fra Holstebro. Den afgående minister blev fyret efter at have brudt sin tavshedspligt i forhold til Forsvarets Kontroludvalg og efterfølgende forsøgt at lyve sig ud af sagen. Læs: Grevil-sagen Tudebamsen er en flink og gemytlig mand. Og det udnyttede forsvarsledelsen. I deres øjne er en forsvarsminister nemlig bare en ligegyldig kransekagefigur. En irriterende civil person, der altid stikker næsen i tingene. Forsvarets folk kører selv med klatten. De bedriver deres egen forsvarspolitik og deres eget spin. De tager deres egne politiske og militære beslutninger. Forsvarsministerens eneste job går ud på at forhandle og skaffe så mange forsvarspenge som muligt på finansloven. Herefter skal han bare blande sig uden om. Det gik naturligvis galt. Tudebamsen var for flink. Han satte sig ikke i respekt over for de mange selvhøjtidelige militære narrehatte. Dem med alt det komiske dingel-dangel på uniformerne. Kælenavnet »tudebamsen« blev opfundet af Ekstra Bladet. Hver gang en dansk soldat blev dræbt i kamp, så man ministeren stå og tude ved den militære ceremoni. Kunne man tænke sig den amerikanske forsvarsminister stå og tude 1.000 gange om året ved tab af amerikanske menneskeliv? Nej vel. Folk har ikke brug for politiske tudefjæs i den situation. I weekenden 20-21 februar 2010 tænkte han tingene igennem. Konklusionen blev, at han ikke magtede opgaven. Han ringede til statsministeren og opsagde ministerjobbet og medlemsskabet af Folketinget. Lige midt i efterforskningen af lækage-sagen. To dage før aftrædelsen lækkede han sin beslutning til en filminstruktør. Denne filmede herefter hans sidste 48 timer på Christiansborg. I maj 2010 blev tudebamsen puttet ind på et dejligt skatteyderbetalt kontor i Udenrigsministeriet. Den daværende udenrigsminister, kavalergangen (K), ansatte ham til at komme med anbefalinger om det nordisk-baltiske samarbejde. Altså en typisk loppetjans. Manden skulle producere nogle stykker papir om totalt ligegyldige ting. Det resulterede i en rapport i august 2010 til NB8-udenrigsministrene. I tre år kunne han desuden hæve såkaldt eftervederlag svarende til et beløb på ca. 3,5 millioner kroner. Uden at røre en finger. Læs om kvajesagerne nedenfor. Tudebamsen optræder med kvajesagerne Mandag den 6. september 2010 kunne man for en billetpris på 6.250 kr. se tudebamsen fortælle om håndtering af kritiske sager, der har fået offentlighedens bevågenhed. Den mærkværdige seance var arrangeret af Berlingske Tisdende. Og man må sige, at de havde fat i den rigtige mand. En ekspert på området. En sand mester i kunsten at kvaje sig. Læs nedenfor. Danmarkshistoriens dyreste flytning I forbindelse med forsvarsforliget i 2007, aftalte man at flytte Forsvarskommandoen fra Vedbæk til Kuglegården på Holmen i København. Formålet var at bringe forsvarsledelsen og Forsvarsministeriet tættere sammen. Det er ikke løgn. En flytning på ca. 25 kilometer. Det skulle kunne gøres for omkring 50.000 kr. Men sådan spiller trompeten ikke hos forsvaret. I august 2010 afslørede Politiken, at flytningen kom til at koste skatteyderne 235 millioner kr. Den dyreste flytning i Danmarkshistorien. Asfalten foran det nye hovedkvarter blev fjernet. Herefter lå fliselæggere i flere uger og lagde forsvarets logo i mosaik med små sten i farverne sort, gråt og bleggult. Det må i sig selv have kostet en mindre formue. En del af omkostningerne skulle hentes hjem ved salg af bygningerne i Vedbæk. Det højeste bud lød på 95 millioner kr. Derfor solgte man dem videre til Statens Ejendomme for 150 millioner kr. De forsøger nu at afhænde ejendommene. Da det gik op for åndsfyrsterne på Christiansborg, at man havde kvajet sig til den helt store guldmedalje, planlagde man at kvaje sig endnu mere. Nu skulle Forsvarskommandoen flyttes fra Holmen til Ballerup uden for København, hvor Forsvarets Materieltjeneste og Personeltjeneste er placeret. Det skulle koste omkring 100 millioner kr. Hele kvajesagen kommer altså til at koste skatteyderne 335 millioner kr. Idioti er kun et fattigt ord Flytning af Søværnets Grundskole I forbindelse med forsvarsforliget 2005-2009 besluttede man at flytte Søværnets Grundskole fra Audetrødlejren i Nordsjælland til flådestationen i Frederikshavn. Udgifterne til den nye skole var budgetteret til 130 millioner kr. Det fortalte forsvarsministeren (tudebamsen) i Folketinget. Men den kom til at koste 190 millioner kr. Altså 60 millioner kr. mere end forventet. Den forladte Auderødlejr regnede man med at kunne sælge for 60 millioner kr. Men højeste bud lød på 2,1 millioner kr. Derfor solgte man den til statens ejendomsselskab Freja for 15 millioner kr. Altså 45 millioner kr. under beregning. Dermed havde man et samlet underskud på 105 millioner kr. Hele flytningen kom til at koste 175 millioner kr. Hvornår skal de flytte igen? Stråmænd og irakiske fanger I juni 2004 begyndte dansk forsvar i al hemmelighed at anvende såkaldte »stråmænd« ved tilfangetagelser i Irak. Fanger blevet overgivet til britiske soldater. De leverede dem videre til irakisk politi. Her blev nogle udsat for tortur. På denne måde mente forsvaret og politikerne at kunne slippe for ansvar i forhold til Genevekonventionen om beskyttelse af krigsfanger. Afsløringerne blev bragt af websitet wikileaks.ch i oktober 2010. Danske styrker tilfangetog den 10. april 2005 den irakiske forbryder Abbas Allawi (»Bravo Et«). Via britisk militær blev han overgivet til irakisk politi. De fungerede herved som »stråmænd«. To dage senere fandt man ham død og forslået med fingrene klippet af. Episoden blev via militære kanaler rapporteret hjem til Danmark. Forsvarsministeren orienterede i et brev den 26. april 2005 forsvarsordførerne bag forsvarsforliget om sagen. Men den blev hemmeligholdt over for Folketinget, Enhedslisten og SF. Wikileaks.org afslørede desuden, at ialt 95 irakiske fanger var blevet overgivet til irakisk politi via stråmænd fra danske styrker. Det officielle tal til Folketinget lød på 21 fanger. I 2006 fik Enhedslisten mistanke om de hemmelige »stråmandsmanøvrer«. Gentagne gange rejste de sagen i Folketinget. Men alt blev fejet af bordet. Forsvarsministeren afviste, at man havde en bevidst strategi om overgivelse af fanger til tredjepart. Under en folketingsdebat i 2007 afviste han kategorisk, at dansk forsvar brugte »stråmænd« ved overgivelse af fanger. Den 30. august 2007 løj og vildledte han i Folketinget: »Forsvarskommandoen har oplyst, at man ikke har kendskab til mishandling eller tortur af personer tilbageholdt og overgivet af danske styrker......« I februar 2010 flygtede forsvarsministeren ud af ministeriet. Man forstår hvorfor. Læs mere under: Fjogh Tudebamsen brød forvaltningsretten i Hommelsagen I februar 2004 sendte forsvaret kaptajn Hommel (sprogofficer) og flere civile tolke med »hold 3« til Camp Eden i Irak. De skulle afhøre tilfangetagne irakere. Tolkene var ikke uddannet til opgaven i krigsområdet. Derefter gik det naturligvis galt. De klagede over den barske tone i forhørene. Fangerne blev tiltalt uhøfligt. Fik ikke et glas vand at drikke. Måtte sidde ubekvemt og vente. Bla, bla, bla. Klagerne blev efterhånden hørt i Danmark. Medierne begyndte i august 2004 at tale om brud på Geneve-konventionen om behandling af civilpersoner. Og så gik det igen galt. Forsvarsministeren overreagerede på rygterne. På TV den 3. august udtalte han, at der kunne rejses tvivl om dømmekraften hos ledelsen i den danske bataljon i Irak. Uden først at lade dem forklare sig, blev tre militære chefer i huj og hast beordret hjem til Danmark. Kaptajn Hommel blev beordret hjem den 30 juli. I Byretten blev Hommel kendt delvis skyldig uden strafudmåling i at have mishandlet irakiske fanger. Den 6. juli 2006 blev hun frikendt for alle anklager i Østre Landsret. De tre officerer gik også fri. De anlagde efterfølgende erstatningssag mod forsvarsministeriet. I august 2010 vandt de sagen i Østre Landsret. Forsvarsministeren (tudebamsen) handlede i strid med forvaltningsloven, da han uden at lade dem forklare sig, beordrede dem hjem til Danmark. Det var i strid med reglerne at offentliggøre beslutningen på TV uden først at have hørt dem. Den manglende partshøring var en »væsentlig forvaltningsretslig mangel«. Desuden var det særligt krænkende for de tre chefer at få deres dømmekraft beklikket af ministeren på TV. Forsvaret (skatteyderne) måtte betale erstatning på 35.000 kr. pr. person. Hvad har vi lært? Tudebamsen handlede overilet og inkompetent i et ynkeligt forsøg på at vise handlekraft. Forsvaret har forhåbentlig lært ikke at lade civile fedtehoveder spille en rolle i krigsområder. Det går altid galt. Lækagen om jægersoldaterne til Irak Den 19. april 2007 fik Forsvarskommandoen af Hærens Operative Kommando besked på, at man havde besluttet sig for at sende Jægerkorpsets Quick Reaction Force til Irak for at støtte de udsendte danske soldater. Beslutningen var strengt fortrolig. Man ville ikke risikere at irakerne på forhånd rustede sig til at bekæmpe jægersoldaterne. En afsløring af deres ankomst ville simpelt hen bringe deres liv i fare. Forsvaret påstod efter en intern undersøgelse, at flere hundrede mennesker kendte til planerne om at udsende jægersoldaterne. Sagen lå herefter stille i knap tre år. Omtalte filminstruktør var manden bag filmen »Den hemmelige krig« fra 2006. Dokumentationen af denne film blev i alvorlig grad draget i tvivl af den pressechef (JW), som nu blev mistænkt for at have lækket fortrolige oplysninger. Da politiet fik overdraget efterforskningen i 2010, blev tingene for alvor mystiske. De undlod simpelt hen at gøre noget. På et tidspunkt begyndte medierne at undre sig. Hvorfor havde man ikke efterforsket sagen? »Det var da et underligt spørgsmål. Det er der ingen grund til......« - svarede en drabschef fra Københavns Politi. »Der er ingen grund til at bruge kræfter på den sag...... Der er ikke mere substans at efterforske......« - blev der sagt (kilde: Ekstra Bladet). Alt går sin vante gang i det firmureragtige sære Forsvarsministerium. Alle høvdingene sidder og puster sig op. Alle betragter sig selv som uundværlige hemmelige generaler og Ramboer. Og ministeren fra Holstebro kunne ikke være med. Han kvajede sig i en brandert efter at have gemt sig under et bord. Jægerbogen I efteråret 2008 kontaktede en jægersoldat korpsets ledelse for at høre, hvilke sikkerhedsparagraffer han skulle respektere som forfatter. Han var ved at skrive en bog (»Jæger - i krig med eliten«) om sine oplevelser som soldat i Irak og Afghanistan. Bogen skulle være en slags hyldest til jægerkorpset. Den 8. juli 2009 fik han svar. Han var underkastet de »gældende sikkerhedsbestemmelser«, og korpset var villig til at hjælpe med »præciseringer«. Også Forsvarskommandoen blev i flere omgange kontaktet i samme anledning. Efterfølgende besluttede forsvarets auditørkorps i ren og skær hævngerrighed at rejse sigtelse mod jægersoldaten for overtrædelse af straffelovens paragraf 158 og den militære straffelovs paragraf 32 om videregivelse af fortrolige oplysninger. I oktober 2010 opgav man at gå videre med sagen. Forsvarsministeren var herefter så konfus over skandalen, at han flygtede på jagtferie i Skotland med den tidligere erhvervsminister Bambi (K) torsdag den 1. oktober. Allerede om lørdagen vendte han hjem. Søndag den 4. oktober opsagde forsvarschefen sit job efter et møde med ministeren. En ren symbolsk handling. Han blev med virkning fra den 5. oktober puttet ind i et skånejob som kommitteret i Forsvarsministeriet til uændrede løn- og pensionsforhold (lønramme 41 svarende til ca. 1,5 million kr. om året inkl. pension). Her skulle han beskæftige sig med forskellige opgaver for forsvarsministeriet inkl. den militære indsats i Afrika. Altså en ren loppetjans indtil sin pension. En auditørundersøgelse af forsvarets rolle i sagen blev startet. Fæhovederne i Forsvarskommandoen offentliggjorde altså selv et dokument, som de havde politianmeldt en jægersoldat for at have skrevet. Formentlig i et forskruet forsøg på at vise, hvor farlig bogen var. Derefter prøvede de sikkerhedsgodkendte højt placerede officerer at lyve sig ud af tingene. Med den største selvfølgelighed løj de over for alt og alle. Via medierne fandt forsvarsministeren og forsvarschefen ud af, at deres egne embedsmænd havde gjort dem totalt til grin. Det siger lidt om ånden i forsvaret. Disse fæhoveder tror, at de er specielt udvalgte medlemmer af en stat i staten. Skandalen var total. Denne latterlige »ikke-sag« er et eksempel på, hvad der kan ske, når folk, der ikke er vant til det, begynder at tænke. Sagen kort: Tåber En kopi af bogen kan læses på websitet: wikileaks.ch Tudebamsen løj om jagtrejse Med afgang onsdag den 14. oktober 2009 fra en jysk lufthavn havde forsvarsministeren og Bambi i flere måneder planlagt en luksuriøs jagtrejse til Loch Ness-søen i Skotland. Hele turen skulle betales af en multimillionær og direktør for Rørbæk Hovedgård ved Give. De to skydeglade politikere skulle bo gratis på millionærens eget hotel - The Glenmoriston Arms Hotel. Og de skulle flyve gratis med hans private jet. Men så kom Ekstra Bladet i vejen. En uge inden afrejsen blev tudebamsen udspurgt om turen. Og han benægtede hårdnakket, at han skulle afsted. Det havde simpelt hen aldrig været planlagt. Han kendte dårligt nok til eksistensen af den betalende millionær. På trods af, at han i mindst to tilfælde har deltaget i jagtrejser arrangeret af denne person via selskabet »Horses og Hunt«. Efterfølgende blev jagtrejsen pludselig aflyst. Meget, meget mærkeligt. Og så måske ikke så mærkeligt alligevel. Det er velkendt, at politikere lader sig »smøre« af velhavende forretningsmænd. Hvorfor skulle denne millionær spendere en jagtrejse på to politikere? For at få noget til gengæld - naturligvis.
Bilagene, der forsvandt Den 8. februar 2009 bad Ekstra Bladet om aktindsigt i forsvarsministerens repræsentative bilag. Otte måneder efter i oktober 2009 måtte ministeriet erkende, at nogle af bilagene på mystisk vis var blevet væk. Fem af disse bilag dækker udgifter på ca. 21.000 kr. Nogle af udgifterne for tjenesterejser var aldrig blevet dokumenteret med bilag i ministeriet. Alligevel var de blevet betalt. En middag til 12.700 kr. på Rest. Grønnegade i København den 10. juni 2004 manglede bilag. Bilaget for en frokost til 6.588 kr. i FN i New York var bortkommet. Ja, ja. Går den, så går den. Danmarkshistoriens største våbentyveri Kl. ca. 03:10 natten til søndag den 4. januar 2009 slentrede tre hætteklædte engelsktalende mænd ind i hovedvagten på Antvorskov Kaserne i Slagelse. Kasernen er hjemsted for Garderhusarregimentets kamptropper. En sergent og to konstabelelever havde vagt. To af dem lå og sov. Deres våben var låst inde i et skab. Derfor var det en smal sag for de tre forbrydere at holde dem op med deres medbragte jagtgeværer og bagbinde dem med gaffa-tape. I vagtstuen tog de nøglen til 1. motoriserede infanterikompagni´s bygning. En af dem holdt de bagbundne soldater i skak. De to andre låste sig ind i bygningen. Her stod en aflåst container med forskellige våben. Låsene blev sprængt af med plastisk sprængstof. Herefter tog de for sig af retterne. Efter ca. 10 minutter vendte de tilbage til hovedindgangen og flygtede med våbnene. Efter en halv time blev politiet alarmeret. Ifølge medierne blev der stjålet 79 standardgeværer (M95), 78 Karabiner (M96) og 43 Neuhausenpistoler (M49). Desuden 20 lette maskingeværer af typen LSV. Et ukendt antal granatkastere blev formentlig også stjålet. De tilhørende bundstykker blev taget med. Våbnene er således fuldt funktionsdygtige. Efter røveriet kørte de stille og roligt væk i en sort Audi A6 stationcar med tyske nummerplader. Ifølge Ekstra Bladet har flere ansatte på kasernen tidligere klaget over sikkerheden uden resultat. I løbet af få år er vagtholdet reduceret fra seks til tre personer. Tidligere var vagterne bevæbnede. Nu om dage låses deres våben inde i et skab i vagtlokalet. Hvis der opstår problemer, så skal de ifølge reglerne ringe efter militærpolitiet i Korsør. Koden til kasernens våbendepot var ikke blevet udskiftet i årevis. I dagene efter røveriet stod militærcheferne på nakken af hinanden for at kommentere røvernes »professionalisme«. Og det er selvfølgelig totalt grinagtigt. Enhver soldat ved, at det danske forsvar er ren »Anders And« med sjuskede rutiner og sløsede regler. Enhver folkeskoleelev ville kunne klippe hul eller klatre over hegnet på enhver dansk kaserne og stjæle på livet løs. Uden at blive opdaget. Det måtte jo komme i vores lille Torneroseland. Mon ikke forsvaret skulle hyre nogle private vagtværn til at passe på kasernerne? Læs i øvrigt om politiets efterforskning af sagen: Politiet glemte bevismateriale Tudebamsen kørte i taxa Ifølge folketingets regler må en folketingspolitiker fra provinsen tage en såkaldt fly-taxa på skatteydernes regning mellem bopælen og en lokal lufthavn - hvis en sådan ordning findes. Man må ofte dele bilen med 2-3 andre passagerer. Derfor betaler man kun halv pris. I modsat fald må en almindelig taxa bruges. Torsdag den 12. juni 2008 kunne Ekstra Bladet afsløre, at forsvarsministeren kørte i almindelig taxa mellem bopælen i Holstebro og Karup Lufthavn for at komme til og fra København. Det kostede i 2007 skatteyderne ca. 41.613 kr. Men det er i strid med folketingets regler. Der forefindes nemlig en ordning med fly-taxa i området - til det halve af prisen. Ministeren brugte altså godt 20.000 kr. for meget på hyrevognskørsel. Han undskyldte sig med, at han ikke kunne sidde og læse i sine papirer med andre passagerer i bilen. Dagen efter fik han fra folketingets administration besked på, at han ikke havde gjort noget forkert. Da Ekstra Bladet bad om en forklaring på dette fra folketingets direktør, lød beskeden, at man havde foretaget et skøn. Der var ingen anden forklaring. Og tudebamsen ville ikke tale med avisen. Via sin spindoktor meddelte han, at han ikke vil betale en øre tilbage. Tudebamsen skylder skatteyderne 20.000 kr. Sjusk med bilag I marts 2008 sendte forsvarsministeriet en regning til Venstre på 2.331 kr. Pengene var i strid med reglerne blevet refunderet til forsvarsministerens spindoktor. Han havde under valgkampen i oktober/november 2007 talt i mobiltelefon for beløbet. Men i denne periode var han fritstillet og altså ikke ansat i ministeriet. Underbetaling i Camp Dannevang Den 18. februar 2007 afslørede DR-Søndag en kedelig sag. De danske soldater i Irak bliver opvartet af underbetalte fattige asiatere. Det drejer sig om kantinemedhjælpere, rengøringsfolk og toiletrensere. De betales 300-400 dollars om måneden for en 12 timers arbejdsdag i en syv dages arbejdsuge. Det svarer til en timeløn på godt 5 kr. De underbetalte asiatere er ansat af firmaet SUPREME. Det danske forsvar køber så arbejdskraften af dette firma. På denne måde sparer forsvaret på udgifterne til servicepersonel. Der er intet juridisk forkert i metoden. Men det er naturligvis etisk angribeligt. De fattige mennesker bliver underbetalt for at arbejde i en livsfarlig krigszone langt væk fra deres familier. DR-TV havde inviteret forsvarsministeren i studiet. Men han »kunne« ikke deltage - den tøsedreng. Nyboder-sagen I 2006 besluttede Forsvarsministeriet, at 85 små trappeopgange i Nyboder i København skulle males. De fredede bygninger ejes af Forsvaret og udlejes overvejende til søværnets ansatte. Ordren havde en størrelse på ialt 2.5 millioner kr. Den slags opgaver varetages af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE). Lørdag den 20. januar 2007 afslørede Ekstra Bladet så skandalen. En kontorchef i Bygningstjenesten placerede omtalte millionordre hos sin kvindelige nabo på Ole Bruuns Vej i Charlottenlund nord for København. Hun er veninde med kontorchefens kone og ernærer sig med indtægterne fra en spillehal. Hun har aldrig beskæftiget sig med malerarbejde og bygningsrenovering i professionelt omfang. Den 9. oktober 2006 oprettede hun pludselig malerfirmaet »Brynier Byg og Bo«. Det nystartede malerfirma havde ingen medarbejdere, intet telefonnummer og var ikke registreret i telefonbogen. Desuden kunne firmaet ikke fremvise nogen referencer. Og 18 dage efter kom ordren på 2.5 millioner kr. alligevel dumpende fra Forsvarsministeriet. Man ville betale knap 30.000 kr. pr. trappeopgang. Og man valgte det dyreste tilbud. Malerfirmaet Atecos havde tilbudt at gøre arbejdet 184.300 kr. billigere. Efter aftalens indgåelse blev kontorchefen og hustru inviteret til fest hos den glade nabo. Et middagsselskab på 10-12 mennesker spiste lammesteg og hjemmelavede tærter. Og der blev skålet i rødvin og champagne. De involverede parter havde ellers påstået over for Ekstra Bladet, at de ikke kendte hinanden på den måde. I november og december måned 2006 blev trappeopgangene så malet under ledelse af den kvindelige spillehalsejer fra Charlottenlund. Arbejdet blev udført af fire polske mænd fra det svenske »Building Technology Concept Sweden AB«. Ifølge Malernes Fagforening havde de ikke tegnet overenskomst. De arbejdede og opholdt sig tilsyneladende illegalt i Danmark. Og det svenske firma var ikke eksisterende, da Ekstra Bladet forsøgte at skabe kontakt. Kontorchefen i ministeriet var godt klar over, at den var gal. Den 3. januar 2007 ringede han personligt til malerforbundet og bad dem holde kæft om sagen. Repræsentanter for Malernes Fagforening undersøgte de nymalede trappeopgange. Det viste sig at være af chokerende ringe kvalitet. Søm var ikke blevet fjernet før arbejdets påbegyndelse. Vægge og karme var stadig fyldt med bare pletter og afskalninger. Der var tydeligvis ikke udført arbejde til 2.5 millioner kr. Da journalisterne kontaktede kontorchefen, sparkede han sagen videre til en divisionschef i FBE. Og denne henviste dernæst til direktøren. Kammeradvokaten undersøgte herefter sagen. Den 7. februar 2007 fratrådte ovennævnte kontorchef sit job med øjeblikkelig virkning efter alvorgelig kritik. Vi fik dog ikke nogen forklaring på, hvad der egentlig var foregået. Efterfølgende ansatte man en ny direktør for FBE´s 2.400 ansatte. Han skulle rydde op i rodet. Men han måtte selv sige sin stilling op i 2008 efter afsløring af fråds med skatteyderpenge (læs nedenfor). Forsvarsministeren (V) udtalte efterfølgende, at »sagen er et godt eksempel på, at der er behov for en fri og uafhængig presse« (det er første gang, at vi hører det fra en politiker). I august 2008 udkom Rigsrevisionen med alvorgelig kritik af FBE. I 2007 havde der været et overforbrug på 67,3 millioner kr. Sagsbehandlingen var ikke altid foregået efter reglerne. Tilbudsloven var ikke altid blevet fulgt. Skriftlige dokumentationer og aftaler var mangelfulde. Organisationen i 2006 og 2007 var uklar. Der var personalemangel og et dårligt IT-system. Med andre ord. Total inkompetance. Kvajesager for over 4 milliarder kroner Der foregår særdeles mystiske ting i forsvarsministeriet og i toppen af dansk forsvar. I indeværende forsvarsforlig har man kvajet sig og indkøbt unødvendigt og ubrugeligt krigsmateriel for over 4 milliarder kr. Pengene er kort og godt smidt ud af vinduet. Der tegner sig et billede af en totalt inkompetent og uduelig forsvarsledelse. Læs nedenfor: I starten af 2008 skrottede man systemet. Dermed var knap 200 millioner kr. gået tabt. I stedet købte man et GPS-baseret system ved navn »Battle Management System«. Det bruges af flere andre NATO-lande. I 2007 besluttede Danmark sig for at bryde kontrakten allerede i år 2011. Canadierne forlangte dermed et kontraktbrudsgebyr på 10 pct. svarende til ca. 50 millioner kr. Altså penge lige ud af vinduet. Det kostbare hospital har kun været brugt til et par øvelser i Tyskland og Polen. Det tager en uge at opstille. Alligevel bliver man ved med at poste penge i foretagendet. Ethvert normalt tænkende menneske må undre sig. Dansk Forsvar har tydeligvis fået en blanko-check til at kvaje sig på skatteydernes bekostning. I TV-udsendelsen Magasinet på DR-TV den 5. oktober 2006 blev en generalmajor fra Forsvarskommandoen interviewet om nogle af de vanvittige kvajesager. Han svarede smilende og veltilfreds på ethvert kritisk spørgsmål. Alt var i den skønneste orden. Tingene kunne ikke være anderledes. Dybt, dybt bizart. Alle ved, at militære systemer rekrutterer de dårligste hjerner. Velbegavede mennesker gider simpelt hen ikke beskæftige sig med dette pjat. Men hvorfor er danske politikere altid dummere end udenlandske politikere? Fordi skatteyderne betaler. Tudebamsen fedtede for Lockheed Martin Den 5. oktober 2005 kl. 19:00 afholdt forsvarsministeren såkaldt æresmiddag for bestyrelsesformanden for det amerikanske Lockheed Martin. Middagen med fire retter mad og vin til ialt 13.940 kr. for en lille håndfuld mennesker foregik i Søofficerernes Forenings lokaler på Christianshavn. Og hvorfor nu det? Jo. På dette tidspunkt var forsvaret og ministeriet så forhippede på at købe 30 af de nye JSF-jagerfly (Joint Fight Striker, F-35) til over en milliard kroner stykket, at det ikke kunne gå stærkt nok. Så man følte sig nødsaget til at fedte for producenten. Efterfølgende fandt man ud af, at man nok hellere måtte indhente flere tilbud. Der blev så indhentet priser fra det svenske Saab (Gripen) og det amerikanske Boeing (Super Hornet) (Kilde: Ekstra Bladet). Tudebamsen kvajede sig i Pentagon I starten af oktober måned 2006 var seks folketingspolitikere på skatteyderbetalt studietur i USA. I det amerikanske forsvarsministerium Pentagon fik de en briefing om Irak-krigen. Chefen for det Nordeuropæiske kontor - Jesso Kelso - forklarede, at den danske forsvarsminister i oktober 2005 havde haft en fortrolig samtale med den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld. Ministeren havde lænet sig ind over bordet og kigget sin amerikanske kollega i øjnene. Derefter havde han udtalt: »De danske soldater bliver i Irak ligeså længe som de amerikanske......« De seks danske politikere undrede sig. Ifølge dansk officiel politik har danske soldater kun mandat til at blive i Irak til juni 2007. Efterfølgende afviste forsvarsministeren ethvert kendskab til udtalelsen. Tudebamsen kvajede sig igen. Han var så benovet over at sidde i Pentagon med Rumsfeld, at han lovede mere, end han kunne holde. Hvorfor beklagede han ikke bare kvajenummeret og gav en undskyldning. Så ville den sag have været ude af verden. Spindoktorer i faldskærm Forsvarsministeren er en rigtig barsk soldat. Han sørger for at holde tropperne i form. Den 20. marts 2006 sendte han 13 spindoktorer og embedsmænd op til Jægerkorpset i Aalborg. Om formiddagen var der foredrag. Om eftermiddagen blev der øvet faldskærmsudspring fra tårn og helikopter. Udgifter til rejse og fortæring beløb sig til ca. 31.000 kr. Dertil kom udgifterne til militært materiel og mandskabstimer. Alt i alt et eventyr til formentlig knap 100.000 kr. Hvad bliver det næste? Skal spindoktorerne lære at springe i trambolin? Skal de lære at svømme med delfiner? Vi foreslår, at man lærer dem at stå på hovedet i en spand lort. Tudebamsen krænkede ytringsfriheden VK-regeringen barslede på et tidspunkt med planer om at modernisere det danske militære totalforsvar. Det blev budgetteret med milliarder af kroner. I september 2005 bragte Politiken et kritisk læserbrev om planerne. Skribenten udtrykte sig som privatperson. Men så fandt man ud af i Forsvarsministeriet, at han var chef for Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse. Så røg kæden af oppe i hjernen på den barske forsvarsminister. Tudebamsen truede ham med fyring og krævede en skriftlig redegørelse. Da aviserne opdagede forsøget på krænkelse af embedsmandens ytringsfrihed, trak tudeministeren ynkeligt i land. Nogle dage efter udtalte han, at han respekterer ytringsfrihed for offentligt ansatte. Tudebamsen har tydeligvis aldrig hørt om Grundloven og begrebet ytringsfrihed. Han blev i nød hentet ind som minister, fordi den tidligere forsvarsminister kvajede sig i Frank Grevil-sagen. Man havde ikke tid til at finde egnede ansøgere. Ombudsmanden udbad sig efterfølgende en redegørelse om sagen fra Forsvarsministeriet. Det endte med en »næse« til tudebamsen. Forsvarsudvalget ført bag lyset i 2004 I marts 2003 gik Danmark ind i krigen i Irak sammen med USA, England mv. på en løgn om masseødelæggelsesvåben. De eksisterede ikke. I stedet stak man befolkningen en søforklaring om manglende overholdelse af FN-konventionerne. Den 5. maj 2004 spurgte Villy Sleepingvalley (S) statsminister Fjogh i en debat i Folketinget, om han kunne garantere, at VK-regeringen fremover ville videregive oplysninger om tortur af irakiske fanger. Det kunne Fjogh garantere. I sommeren 2004 var den danske bataljon på tilsynsbesøg i Al Makil-fængslet i Basra. Her blev det dokumenteret med knuste fingre og tænder, at det irakiske politi udsatte fangerne for tortur. På det tidspunkt havde danske soldater via stråmænd allerede udleveret 113 irakere til politiet. Disse oplysninger blev efterfølgende inkluderet i en tilsynsrapport, som Forsvarsministeriet i København modtog den 27. juli 2004. En politiker fra Enhedslisten i Folketingets Forsvarsudvalg bad forsvarsministeren fremlægge rapporten til udvalget. Han havde mistanke om, at de irakiske fanger blev mishandlet. Men da rapporten forelå, havde nogen i ministeriet overstreget de oplysninger om tortur, som den danske Irak-bataljon havde skrevet. Begrundelsen var, at disse oplysninger ville kunne skade det dansk-irakiske samarbejde!!! B.T. afslørede sagen i december 2011 efter at have fået aktindsigt i papirerne. Hvis statsminister Fjogh (V) eller forsvarsministeren havde deltaget eller var vidende om fuskeriet med rapporten, så ligner det en overtrædelse af ministeransvarlighedsloven og dermed starten på en rigsretssag. Ifølge internationale konventioner som Danmark har tilsluttet sig, må man ikke udlevere fanger, hvis de derved udsættes for torturrisiko. Hvordan omgik dansk forsvar i al hemmelighed denne regel? Forsvarskommandoen gav soldaterne besked på at medbringe en iraker eller britisk soldat på hver patrulje. De lagde første hånd på fangerne, som herefter blev udleveret til britisk militær eller irakisk politi. Dermed undgik Danmark det juridiske ansvar. Omkring 500 fanger skulle være håndteret på denne måde. Læs mere om sagen: Krigen i Irak Den fhv. forsvarsminister, alias tudebamsen, som flygtede ud af Forsvarsministeriet i 2010, havde ingen kommentarer til afsløringen. Det tyrkiske bad Den 26-29 juni 2004 deltog forsvarsministeren i et NATO-topmøde i Istanbul i Tyrkiet. På Hotel Inter-Continental tog han et såkaldt tyrkisk bad sammen med sin adjudant. Det kostede 470 kr. for begge. Regningen blev betalt af ministeriet - altså skatteyderne. Den 12. oktober 2009 gennemgik Ekstra Bladet hans bilag. Det førte til, at tudebamsen straks tilbagebetalte udgifterne på 235 kr. til det dejlige bad i 2004. Fjogh, statsminister 2001-2009 (website) Fjogh Statsministeren virker troværdig, når han har barberet sig og ikke smiler for bredt. Ifølge anonyme kilder er han en perfektionistisk egenrådig stivstikker, som hader folk, der ikke ligner ham selv. Han plukker sine øjenbryn og farver sit hår. På Christiansborg er han accepteret, men ikke vellidt. Den italienske premierminister Silvio Berlusconi har sagt, at »hvis min kone skal være mig utro, så skal det være med Anders Fogh Rasmussen«. I TV-udsendelsen »Året der gik« fortalte han stolt, at han har en polsk mandlig ven. De ligger på gulvet foran fjernsynet og spiser pizza sammen. Grunden til dette skulle være, at Fjogh aldrig fik en rigtig barndomskammerat. Det var der ikke tid til. Han skulle altid arbejde hårdt på gården i Jylland. I slutningen af oktober 2006 dykkede vælgertilslutningen til Venstre voldsomt i meningsmålingerne. Det fik Fjogh til at se spøgelser overalt. »Man kan nærmest sige, at han er blevet paranoid. Han ser spøgelser og sammensværgelser der, hvor der intet foregår« - bemærkede en kilde tæt på regeringen (kilde: Ekstra Bladet 29. oktober 2006). Karriere: Hårdt arbejde på gården 1953-1973 Formand for Venstres Ungdom 1974-1976 Cand. oecon. fra Århus Universitet 1978 Skatteminister / økonomiminister 1987-1992 Formand for Venstre 1998 Statsminister 2001-2009 Generalsekretær for NATO marts 2009-
Fjogh: »Der er intet at komme efter.....« Pressekonferencerne Hver tirsdag holder Fjogh pressekonference i Spejlsalen i Statsministeriet. Det er tradition, som blev inledt ved VK-regeringens overtagelse af regeringsmagten i 2001. Lokalet er blevet specielt indrettet til begivenheden med talerstol og blåfarvet logo på væggen bagved. En glimrende anledning til at gøre reklame for sig selv. Tyvstjålet fra amerikansk politik. Inden pressekonferencerne diskuterer Fjogh politiske initiativer og lovforslag med regeringens ministre. Derefter går han ind i Spejlsalen og fremlægger tingene, som om det var hans egne ideer. »Det er en presset leder, der har behov for at stjæle rampelys fra sine medarbejdere« - sagde en anonym regeringskollega til Ekstra Bladet i oktober 2006. Tyveriet af gode ideer har fået som konsekvens, at VK-ministrene lækker deres bedste initiativer til pressen, før Fjogh når at få fingre i dem. Ægget i nakken Den 21. januar 2002 forærede Fogh indtægterne fra salget af sin bog »Fra socialstat til minimalstat« til Kirkens Korshær. Overrækkelsen af pengegaven fandt sted i Varmestue og Natcafé, Stengade 40 på Nørrebro i København. Begivenheden var designet og tilrettelagt med TV-dækning og diverse journalister. En glimrende anledning til at gøre reklame for statsministeren og Venstre. Alt var gejlet op til det helt store show. Bydelens friske unge mennesker havde lugtet lunten. Mens overrækkelsen fandt sted i cafeen, begyndte de autonome at rende rundt om bygningen og banke på vinduerne. Da Fjogh forlod stedet, fik han et æg i nakken. Blomme og æggehvide sejlede ned ad statsministerens fine jakkesæt. En hjemløs hjalp ham ind i den fine ministerbil. Æg i nakken. Det var nok ikke, hvad slipsedrengene havde forventet. Sådan er det ude i den virkelige verden. Ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha! Rød maling Den 18. marts 2003 var Fjogh til møde i Udenrigspolitisk Nævn. Man havde drøftet Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Idet han trådte ud på gangen udenfor mødelokalet, blev han overhældt med rød maling af et par unge aktivister fra Globale Rødder. De var blevet lukket ind på Christiansborg af et medlem fra Enhedslisten. Indsmurt i den skønneste maling gik han selvsikkert videre, som om intet var hændt. I virkeligheden var han lige ved at stikke dem en på skrinet. Det indrømmede han i mandebladet ARENA i september 2008. Der skal mere til at skræmme en barsk minister, som er vant til hårdt arbejde på gården. Få minutter senere fik udenrigsminister kloge-Åge (K) samme behandling. De to ministre skinnede som grise i en mødding. Embedsmændene kastede sig dramatisk og agressivt over aktivisterne. De blev anholdt og senere idømt fængselsstraffe. Man må skam ikke male en minister. Aktivisten, der kastede maling på udenrigsministeren, sprøjtede i øvrigt ketchup i hovedet på den daværende borgmester Peter Brixtofte ved kommunalvalget i 2001. Han er nu ved at uddanne sig til journalist. Nu havde Fjogh fået nok. Æg i nakken og maling i hovedet. Efter de to episoder blev sikkerhedsviveauet omkring statsministeren skærpet. 12 PET-folk overvågede herefter hans færden på Christiansborg og i det offentlige rum. Døgnet rundt. Ved hans villa i Nærum holdt politifolk vagt. Skurvognen var et lokum. Udgifterne til denne overflødige overvågning beløb sig til ca. 5 millioner kr. om året. Skatteyderne betalte. Fjogh som skatteminister Statsministeren er tilsyneladende en retskaffen mand. Han udstråler høj moral og solid jydsk ærlighed. Lad os lige kigge lidt nærmere på denne karl. I 1992 blev Fjogh fyret som skatteminister pga. »kreativ bogføring« | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
