|
|
|
Danmarks største parti I dag sidder Venstre atter på regeringsmagten efter valgsejren den 13. november 2007. Partiet fik 46 mandater i Folketinget. Det er en tilbagegang på 6 mandater i forhold til valget i 2005. Den 5. februar 2008 fik Venstre et ekstra mandat fra Ny Alliance (kronprins Frederiks eks-kæreste). Dermed har VK-regeringen flertal på 90 mandater sammen med DF. Venstre sidder i regering for tredje gang i træk siden valget i 2001. Det er historisk for Venstre - som nu er Danmarks største politiske parti. Det socialdemokratiske enevælde er forbi. Liberale principper Ordet liberal kommer fra det latinske »liberalis« og betyder frisindet og fordumsfri. Liberalisme er en samfundsopfattelse, der kræver politisk og økonomisk frihed for det enkelte individ. Venstre praler af at være Danmarks liberale parti. Når venstrepolitikere fortolker liberalisme, så ser vi en glidende overgang til ren svindel. Venstrefolk kan simpelt hen ikke differentiere mellem energisk foretagsomhed og ulovligheder. Venstre indførte indkomstskat på 4 pct. i Danmark i 1903. I dag er skattetrykket 50-68 pct. Bag slipsene og den pæne facade banker der varme hjerter for misbrug af skatteydernes penge. Venstre er storleverandør i politikere med anløben moral. Uærlighed er åbenbart en betingelse for at blive optaget i folketingsgruppen. Venstrepolitikerne konkurrerer indbyrdes om at begå de største skandaler. Bedrageri, dobbelt bogføring, hemmelige vinkældre, rødvin, sportsarenaer og sexchikane har en helt særlig betydning for venstrefolk. En liberal livsholdning på Christiansborg er åbenbart ensbetydende med at være en plattenslager. Alberti-skandalen Venstre har en århundredelang tradition for ulovligheder. Danmarkshistoriens største politiske svindelsag foregik i årene 1901-1908 da Venstre havde regeringsmagten. Justitsministeren Alberti mødte en dag op på politistationen og anmeldte sig selv for bedrageri. Af flere grunde - eksempelvis spillelidenskab - havde han oparbejdet en kæmpemæssig personlig gæld. Og den fik han lov til at dække ind med midler fra statskassen. Det viste sig, at han havde bedraget »Den Sjællandske Bondestands Sparekasse« og »Danske Landmænds Smøreksportforening« for 15 millioner kr. Omregnet til nutidig værdi ville det formentlig dreje sig om over 150 millioner kr. En Rigsret idømte ham 8 års fængsel. Statsministeren fik en mild påtale. Alberti har meget at bebrejde sig selv. Hans »svindelgen« er gået i arv til Venstrepolitikerne. Det dokumenterer vi på denne side. Jubel-europæerne Venstrefolk er euforiske tilbedere af svindelforetagendet EU. Deres begejstring for dette fupnummer når religiøse højder. Umiddelbart virker det underligt. Venstre står for frihed, markedsøkonomi og liberale principper. EU står for det modsatte: antidemokrati og socialistisk planøkonomi. Venstrefolkenes EU-tilbedelse skyldes enten ganske almindelig naivitet eller plat og grådighed. EU er et økonomisk »tag selv bord« for alle politiske plattenhejmere. Alt kan lade sig gøre. Al svindel kan bortforklares. Enhver budgetoverskridelse kan relateres til EU-regler. Enhver politisk skandale kan syltes med henvisning til EU-bestemmelser. Politiske fæhoveder kan gemmes af vejen i Bruxelles. Når man er træt af dansk politik eller har dummet sig, så kan man få et retrætejob i EU. Alle får en fyrstelig løn og betaler næsten ingen skat. EU er en politisk »svindelfabrik«, hvor politikerne kan frarøve befolkningen endnu flere penge. En del Venstrepolitikere er landmænd. Med den ene hånd præker de frihed og markedsøkonomi. Med den anden hånd modtager de hektarstøtte fra EU. De to handlinger er selvmodsigende. Rendyrket hykleri. Ud af 98 V-borgmesterkandidater på landsplan modtager 28 ialt ca. 30 millioner kr. i EU-hektarstøtte. På websitet dicar.dk kan man se databaser over modtagere af EU-landbrugsstøtte (se tabellen nedenfor). Venstrefolkenes forelskelse i EU baserer sig formentlig på almindelig grådighed. De vil give køb på alle deres liberale principper for at opretholde denne europæiske økonomiske malkeko. De vil sælge Danmark til den franske Solkonge. De vil afskaffe Den Danske Grundlov. De vil afskaffe det danske demokrati. De vil afskaffe ytringsfriheden i Solkongens navn. Alberti har ikke levet forgæves.
(Kilde: dicar.dk)
Skattestoppet Venstrefolkene påstår, at vi har totalt skatte- og afgiftsstop. Det har været deres største stykke valgflæsk siden valgsejren i 2001. Alligevel stiger skatter og afgifter. Når man konfronterer dem med dette faktum, så løber de i skjul og gemmer sig som små mus. Læs: Skattevanvid Partistøtte DEN LIBERALE ERHVERVSKLUB (»20.000 kronersklubben«) samler penge ind til Venstre. Hvert år modtager partiet 200.000-300.000 kr. fra klubben. På denne måde kan giverne være anonyme. Den mystiske klub er omgærdet med megen hemmelighed. Formanden hedder Fritz H. Schur Jr. Han er erhvervsmand og milliardær samt medlem af Venstres hovedbestyrelse. Han er desuden bestyrelsesformand i DONG ENERGY og Post Danmark samt statens repræsentant i SAS. Han er Finlands generalkonsul i Danmark og formand for Corps-Consulaire-Denmark. Desuden dyrker han personligt bekendtskab med statsministeren og kongefamilien. Den 20. maj 2006 afslørede Ekstra Bladet, at Fritz Schur klagede til Miljøministeriet over støjen på Dyrehavsbakken i Klampenborg. 650 meter derfra ligger hans sommerhus - Christiansholm Slot. Klagen har allerede fået som konsekvens, at miljøministeren (K) har tilbagekaldt den allerede givne miljøgodkendelse. Det bliver spændende at se, hvordan Fjogh vil tackle den situation. Skal Dyrehavsbakken nu nedlægges? Partiet Venstre modtager ca. 26 millioner kr. hvert år i partistøttepenge. Pengene bliver tildelt efter antallet af stemmer efter et folketingsvalg. Skatteyderne betaler. Se oversigten under menuen: Politiske privilegier Enhver borger kan anonymt donere penge til et politisk parti. Når beløbet overstiger 20.000 kr., så skal giverens navn fremgå af partiets regnskab. Under valgkampen den 28. januar 2005 kunne man i Ekstra Bladet læse om en Venstrepolitiker, der lovede at give en »falsk« bidragsyder ulovlig anonymitet. Fjogh har aldrig villet kommentere ulovligheden. Læs: Korruption
Havreholm Slot Da VK-regeringen overtog regeringsmagten i 2001, blev statsminister Fjogh kontaktet af ejeren af Havreholm Slot ved Hornbæk i Nordsjælland. Hun forslog, at alle større regeringsmøder og konferencer fremover skulle afholdes på slottet. Statsministeren besluttede herefter, at alle VK-seminarer og globaliseringsmøder skulle afholdes på det dejlige konferencecenter. I perioden 2001-2006 blev det til ialt 22 møder. Det kostede skatteyderne ca. 1.9 millioner kr. (kilde: Ekstra Bladet). Ejeren af Havreholm Slot er personlig bekendt til statsminister Fjogh. Hun er desuden medlem af DEN LIBERALE ERHVERVSKLUB, som samler penge ind til Venstre (læs ovenfor). Sådan. Det hele hænger sammen på kryds og tværs. Alle klør hinanden på ryggen. Skatteyderne betaler festen. VU - Venstres Ungdom På Øster Voldgade i København købte VU i november 2007 en 349 kvm. stor ejerlejlighed på tredje sal for knap 6,9 millioner kr. I forvejen ejer de lejligheden på 332 kvm. på fjerde sal i samme ejendom. Den købte de i 1997 for 1,8 million kr. Halvdelen af pengene til den nyindkøbte lejlighed kom fra tipsmidlerne i Danske Spil via DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd). Resten blev finanseret som lån. De 1.700 VU-medlemmer kan nu drikke sig stive på 681 kvm. midt i København. Palæet i Søllerød Venstres Landsorganisation ejer et 1.057 kvm. flot palæ fra 1751 på Søllerødvej nord for København. Det blev købt i 1979 for ca. 1 million kr. I dag lyder den offentlige vurdering på ca. 12 millioner kr. Ejendommen er formentlig langt mere værd. Venstrefolkene har flotte vaner. Naturligvis. Skatteyderne betaler. Kommissionerne Da VK-regeringen dannede regering i 2001 gjorde de nar af den tidligere SR-regerings mange nævn og udvalg. Men hvad skete herefter? Hver gang der opstod et samfundspolitisk problem, så nedsatte de inkompetente platnakker en kommission. Det kostede skatteyderne 82,8 millioner kr. i perioden 2001-2009. Og kommissionernes arbejde endte altid op i en gang varm luft uden reelle løsningsforslag. Læs nedenfor. Statsminister 2009, finansminister 2007-2009, sundheds- og indenrigsminister 2001-2007 Lars den løkkelige Bilags-Lars blev som udnævnt til finansminister efter folketingsvalget den 13. november 2007. Den 5. april 2009 blev han som 44-årig udnævnt til ny statsminister på et afbud på grund af Fjogh´s udnævnelse til generalsekretær for NATO. Den 17. maj 2009 blev han valgt som partiets formand. Dermed fik han en lønforhøjelse på 175.301 kr. Årslønnen kom herved op på ca. 1,4 million kr. Så skulle man tro, at manden kan betale for sit eget druk og sine egne pornofilm (læs nedenfor). Efter udnævnelsen til statsminister holdt han sin tiltrædelsestale i Folketinget lige efter påske. »Præsident Obama har for ganske nylig taget initiativ til at invitere de 16 lande i verden med de største økonomier til et topmøde til juli 2009. Han har samtidig inviteret FN´s generalsekretær og mig til at deltage......« - udtalte han stolt. Men det var løgn. Den amerikanske præsident Barack Obama havde i et brev den 23. marts 2009 inviteret Anders Fogh Rasmussen til møde i Italien til juli. Det afslørede Ekstra Bladet efter aktindsigt i papirer fra Statsministeriet. Bilags-Lars tilhører den slags politikere, der er overbeviste om, at bare man er arrogant og fræk nok, så kan alt lade sig gøre. I medierne fremtræder han ofte med et rødmosset udseende og blodskudte øjne. Det er der en helt specifik grund til (læs nedenfor). Nedsmeltet statsminister Knap et år efter udnævnelsen som statsminister gik det galt. I februar 2010 havde bilags-Lars samlet så mange kvajesager, at der må være tale om en regulær kvajerekord. Lederrollen knækkede. Journalisterne blev mødt med arrogance og onde blikke. Møderne blev afholdt på agressiv og nedladende facon. Hans egne partifæller begyndte at hviske i krogene. Meningsmålingerne dykkede voldsomt. Medierne begyndte at tale om udbrændthed. Og hvad gjorde han selv? Han flygtede ud af landet til Tenerife - i stedet for at løse problemerne. Der var tale om politisk nedsmeltning for åbent tæppe. Statsministerens kvajerekord: Den tidligere konservative statsminister »gulvtæppe-Poul« udtalte på et tidspunkt, at »det er svært at blive statsminister - men det er nemt at være statsmister......«. Det forudsætter naturligvis, at man besidder evnerne. Bilags-Lars har muligvis politiske evner. Men han har ikke evner til at påtage sig statsministerposten. Det er soleklart. Gå af!!! Pjækkeferie på Tenerife I uge 5 i begyndelsen af februar 2010 var statsministeren ikke hjemme. Han var rejst til Medano på Tenerife i Spanien med sin hustru og deres to døtre. Der havde de lånt en ferielejlighed af en partifælle. Døtrene havde han taget ud af skolen en uge før den officielle vinterferie. Altså rent pjækkeri. En uge forinden havde han kritiseret denne fremgangsmåde i seminaret »360 graders eftersyn af folkeskolen«. Dagen efter en snestorm den 2. februar 2010 mødte TV2 op på hans privatadresse i Nordsjælland. Og fortovet foran huset var ikke ryddet for sne. Efterfølgende måtte sønnen gøre dette. Forældrene var jo på ferie. Ifølge lov nr. 140 skal en grundejer hurtigst muligt rydde fortov og evt. vej for sne efter snefald. Overtrædelse af loven straffes med bøde. Bilags-Lars politianmeldt Den 27. januar 2010 blev danmarks statsminister politianmeldt af et konservativt byrådsmedlem fra Hillerød, en socialdemokratisk viceamtsborgmester samt en gruppeformand fra SF i det tidl. Frederiksborg Amt. Et flertal i det tidl. økonomiudvalg mente at kunne dokumentere, at bilags-Lars havde brugt 150.000 kr. på hyrevognskørsel fra det københavnske natteliv og Christiansborg til sit hjem i Græsted i Nordsjælland. I 1999 skulle han endvidere have fået refunderet 3.140 kr. til telefonsamtaler, mad og hotelfilm (porno?) under en rejse til FN i New York. Pengene skulle han have fået refunderet under orlov fra sit job i amtet. Den slags udgifter fik han samtidig dækket fra sit arbejde på Christiansborg. Man har således mistanke om, at han fik pengene refunderet to gange. Det er underslæb og dermed strafbart. I Danmark har vi en statsminister, som seriøse folk melder til politiet på mistanke om underslæb. Det siger lidt om niveauet i regeringen. Velbekomme. Bilags-Lars udeblev fra diplomatmøde Fredag den 22. januar 2010 havde den danske statsminister som fungerende formand for COP15 inviteret 80 udenlandske ambassadører til møde i Eigtveds Pakhus i København. Han ville redegøre for resultatet af COP15-mødet i december 2009. Mødet havde været planlagt i længere tid. Men bilags-Lars meldte afbud med kort varsel til det to timer lange møde af »personlige årsager«. Ifølge en kilde i Statsministeriet drejede det sig om »barns første sygedag«. Hans halvvoksne datter havde forstuvet en ankel. I stedet mødte svinebaronessen (minister for udviklingsbistand) op og afholdt mødet. Det blev ambassadørerne vrede over (kilde: Berlingske). Barns første sygedag. Det lyder som en historie fra de varme lande. Var der i virkeligheden tale om en gang gevaldige tømmermænd?? Og hvorfor sendte han regeringens største undermåler som afløser? Han burde have brugt udenrigsministeren eller vicestatsministeren. Sagen fik bare lov at hænge i luften. Ingen forklaring fra Statsministeriet. Medierne begyndte at tale om, at bilags-Lars var kørt træt. Det ligegyldige COP15 Klimatopmødet COP15 (Conference Of the Parties) under FN´s Klimakonvention blev afholdt i Bella Centret i København i perioden 7-18 december 2009. Klimaministeren fra Det Konservative Folkeparti havde brugt to år af sit liv på at forberede mødet. Ca. 120 statsledere fra alverdens lande mødtes for at træffe aftaler om at reducere CO2-udslippet. Inden mødet var der var lagt op til juridisk bindende aftaler mellem landene. I november 2009 havde adskillige politiske ledere aftalt at mødes med klimaministeren i København forud for COP15 for at diskutere grundlaget for de endelige aftaler. Men uden varsel rejste bilags-Lars til et APEC-møde i Singapore den 12-13 november 2009 med 21 stats- og regeringschefer fra de største stillehavslande. De står for ca. 60 pct. af udledningen af drivhusgasserne. Den amerikanske præsident Barack Obama og den kinesiske diktator var også til stede. Og så gik det galt for den danske statsminister. Obama kunne ikke foreløbig få opbakning for nogen aftale i det amerikanske Senat. Og miljøsvinene i Kina havde slet ikke lyst til at gøre noget som helst for miljøet. Så blev bilags-Lars slap i knæene. Uden nogen sværdslag lovede han, at COP15 i København kun skulle være en slags forberedelse til det næste klimatopmøde COP16 i Mexico. Man ville blot lave en »politisk« aftale i stedet for en »juridisk« bindende klimatraktat. Altså en gang varm luft med en ligegyldig erklæring på 6-8 sider. Allerede den første dag gik det galt i Bella Center på Amager. Folk kunne ikke komme ind. I timevis stod folk med adgangskort i frostvejr og ventede bag afspærringerne. Centret kan rumme ca. 15.000 mennesker. Men man havde inviteret 45.000. Mange måtte gå igen og forsøge næste dag. På et tidspunkt gik Metroen i stykker. Naturligvis. Det oplever vi andre hver dag. På andendagen gik det helt galt for bilags-Lars. Den danske regering havde lavet et udkast til en USA-venlig klimaaftale, der stort set ignorerede U-landenes interesser. Da papiret blev lækket til pressen, blev de rasende. Herefter blev planen skrottet. Under forhandlingerne førte bilags-Lars sig frem på sin sædvanlige arrogante og nedladende facon. Glemte ting, og blæste stort og flot på forskellige procedurer, som er rene selvfølgeligheder i FN-regi. Det fik flere statsledere til at kritisere ham offentligt. På sidstedagen fredag den 18. december ankom de egentlige statsledere og Obama fra USA samt den kinesiske premierminister Wen Jinbao for at underskrive den endelige klimaaftale. Men da var alt endt i kaos. Obama kunne ikke finde Wen. Ingen vidste, hvor han var. Pludselig havnede Obama i et tætpakket værelse, hvor statsledere fra Indien, Sydafrika og Brasilien var til stede. Og så måtte Obama sætte sig på en lille stol ved et bordhjørne. Herefter vidste ingen, hvad man skulle tale om. Verdens mest forurenende land Kina havde på forhånd en skjult dagsorden. Deres økonomiske velstand fordobles hvert årti. Og dette forhold er baseret på billigt forurenende kul. Derfor skider de højt og flot på klimaproblemer. Desuden vil de ikke acceptere at skulle kontrolleres i brugen af de penge, som de rige lande vil donere. De har nemlig tænkt sig at bruge pengene til noget helt andet end klimaet. Så brød forhandlingerne sammen. Wen Jinbao forlod mødet. Så måtte Obama, Angela Merkel mv. sidde og forhandle med en ligegyldig kinesisk embedsmand. Det endte med en simpel ikke-bindende »Københavner-erklæring« (Copenhagen Accord). Den siger, at fra år 2020 skal de rige lande give 100 milliarder kr. om året til de fattige lande til løsning af klimaproblemerne. I perioden 2010-2012 skal disse lande have otte milliarder kr. om året. Ingen ved dog, hvorfra pengene skal komme. Og ingen blev forpligtet til at reducere udledningen af CO2. Mødet var en fiasko pakket ind i pænt FN-papir. De danske skatteydere kom til at betale regningen på ca. 1,2 milliarder kr. for det ligegyldige COP15. Alene udgifterne til politiets indsats løb op i ca. 622 millioner kr. Penge ud af vinduet. Når man taler om global opvarmning, så skal man lige huske på, at der stod kokospalmer på Nordpolen for en milliard år siden. Der er altså store spontane variationer i klodens klima. Forfængelighed kostede 1,7 million Hver tirsdag stiller statsministeren op til pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet på Christiansborg. Det var noget Fjogh fandt på. En ganske banal efterligning af det amerikanske system. Lokalet blev oprindeligt gjort i stand for hundredetusindevis af kroner. Men da bilags-Lars blev statsminister, skulle salen laves om. Hans ansigtshud så nemlig for bleg ud med den eksisterende vægfarve. B.T. fik aktindsigt i sagen. Salen blev lavet om for i alt 1.692.493 kr. Arkitektregningen løb op i 329.000 kr. Ny belysning kostede 411.000 kr. En mørkere nuance i logoet bag talerstolen kostede 56.840 kr. Desuden blev talerstolen forkortet, idet bilags-Lars er væsentlig kortere end Fjogh. Den politiske ordfører for Socialdemokraterne udtalte, at det ville have været billigere at købe en bøtte selvbruner. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Den virkelige årsag til moderniseringen er naturligvis en helt anden. Folk må ikke se statsministerens rødmossede hud og hans blodskudte øjne. Inkompetancen kunne ikke skjules Efter få måneder som statsminister gik det naturligvis galt for bilags-Lars. Skandalerne væltede frem fra skabene. Manden kunne ikke styre tingene. I Fjoghs tid ville disse sager være blevet stoppet, før de eksploderede i medierne. Læs: Jægerbogen og COP15 Bilags-Lars brugte ulovlig ministerbil Som indenrigsminister kørte bilags-Lars i fire år rundt i en ulovlig ministerbil. Det afslørede B.T. efter at hvae fået aktindsigt i sagen i november 2009. I november 2005 opdagede man i Finansministeriet, at fire ministerier og to departementschefer siden 2003 ikke havde betalt dansk moms af deres BMW-limousiner. Bilerne er undtaget den tårnhøje registreringsafgift, som alle vi andre må betale. Der skal dog stadig betales dansk moms. Og det havde man undladt. Momsen blev først betalt i september 2007. Der var altså tale om momsunddragelse. Det er en forseelse i forhold til momsloven, som normalt giver en bøde og i skærpende tilfælde 1,5 års fængsel. Men der skete ikke mere i sagen. Bilags-Lars slap for at ruske tremmer. Læs om ministerbiler: Privilegier Problemet med journalisterne Bilags-Lars vil på forhånd vide, hvilke spørgsmål journalisterne har tænkt sig at stille. Ellers vil han ikke mødes med pressen. Det blev for alvor klart efter hans tiltrædelse som statsminister i 2009. Og hvorfor nu det? Det er fordi han har så mange skeletter i skabet, at han kun kan lyve sig ud af tingene. Hans troværdighed kan ligge på et meget lille sted. Derfor bliver han aldrig »rigtig« statsminister. Han kan kun blive en slags »statsminister-vikar«. Bilags-Lars forgyldte privathospitaler I januar 2006 fastsatte landets amter prisaftaler for behandling af offentlige patienter med 100 mindre private sygehuse. Anledningen var loven om det udvidede frie sygehusvalg - den såkaldte ventetidsgaranti. Taksterne kom til at lyde på 80 pct. af de offentlige DRG-takster. Men de resterende privathospitaler under brancheforeningen SPPD ville ikke acceptere aftalen. Forhandlingerne brød sammen. Så kom bilags-Lars på banen. Nu skulle han fandeme banke det hele på plads. Han forhøjede taksterne til alle private hospitaler og klinikker til 95 pct. af de offentlige DRG-takster. Denne overbetaling på 15 pct. kom til at koste skatteyderne knap en milliard kroner. Det blev afsløret i juni 2009. »Ministeriet har ikke sikret, at de private sygehusydelser er erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien« - lød den alvorgelige kritik fra Rigsrevisionen. Altså en »kæmpenæse« til bilags-Lars. Han sendte herefter flere af partiets budbringere i medierne med beskyldninger om, at revisorerne »politiserede«. Den 17. juni 2008 skulle Statsrevisorerne så tage stilling til Rigsrevisionens kritik. Normalt erklærer de sig enige i deres konklusion. Men dagen før den 16. juni afsendte en embedsmand fra Statsministeriet en mail til Finansministeriet. Han kunne allerede før deres møde meddele, at de to borgerlige revisorer fra Venstre og Konservative Folkeparti var imod flertallets kritik af bilags-Lars. Uden formandens vidende udsendte de en mindretalsudtalelse og dermed et forsvar for ministeren. Han brugte derefter dette til at forsvare sig med. Oppositionen mente, at han havde presset de borgelige revisorer, som ifølge Grundloven skal være uafhængige. En alvorgelig anklage. Under efterforskningen af sagen havde man svært ved at få papirerne udleveret fra ministeriet. Og pludselig var relevante dokumenter på mystisk vis forsvundet op i den blå luft. Dette faktum blev den nye sundhedsminister bedt om at forklare i Sundhedsudvalget i juli 2009. Efterfølgende dukkede dokumenter på mystisk vis op igen. Mobil-Lone fra Det Radikale Venstre sammenlignede sagen med »Stein Bagger-sagen«. En politiker fra SF kaldte Danmark en »banan-republik«. Under forhandlingerne i 2006 anbefalede Konkurrencestyrelsen og sundhedsministeriets egne embedsmænd, at man brugte en særlig udbudsmodel, som var accepteret af regionerne. Den ville have medført, at privathospitalerne skulle konkurrere indbyrdes om patienterne med lavere priser og flere behandlede patienter til følge. Men det afslog bilags-Lars. Det afslørede Politiken efter aktindsigt i juli 2009. Gruppemøde på Færøerne I perioden 6-8 august 2009 planlægger Venstre at afholde sommergruppemøde på Færøerne. Og hvorfor rejser 47 folketingsmedlemmer og 20 embedsmænd helt op til nordatlanten for at sidde og hyggesnakke? Det er fordi bilags-Lars er gift med en færing. Så kan de besøge familien i samme anledning. Dermed sparer de deres egne penge. Dalai Lama Sidst i maj 2009 afholdt bilags-Lars et møde med den tibetanske eksil-leder Dalai Lama på Marienborg nord for København. Men mødet var heeeeeelt privat. Han turde ikke mødes officielt med munken af frygt for kinesernes reaktion. De handler med Danmark for fire millarder kroner om året. Efterfølgende viste det sig, at mødet alligevel ikke var helt privat. Bilags-Lars sendte nemlig regningen for kaffe, te og frugt videre til skatteyderne. Venstre burde have afholdt denne »private« regning. Dermed levede statsministeren op til sit øgenavn. Igen. Gucci-Helle har ikke tillid til bilags-Lars I oktober 2008 forsøgte VK-regeringen at få flertal for at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. Det mislykkedes. Forslaget var i sig selv et løftebrud. Læs under: Rottweileren Socialdemokraternes partileder - Gucci-Helle - var inviteret med til forhandlingerne om dagpengereformen hos bilags-Lars. Og det fik hende efterfølgende til at udtale, at »efter forhandlingerne om dagpenge vil jeg kraftigt opfordre statsministeren til personligt at tage hånd om den kommende skattereform. Jeg har ikke været imponeret af Lars Løkkes Rasmussens evne til at skabe tillid i forhandlingerne.« Gucci-Helle har altså heller ikke tillid til finansministeren. Det fik den konservative partileder - kavalergangen - til at kalde hende en »politisk dilettant«. Ifølge en meningsmåling den 14. november 2008 fra Ugebrevet A4 ville kun 11 pct. af vælgerne stemme på partiet Venstre, hvis bilags-Lars bliver partiformand og statsministerkandidat. Naturligvis. Danmark kan ikke have en statsminister, der ikke kender forskel på egne penge og offentlige midler. Læs nedenfor. Bilags-Lars gled i SP-ordningen Under finanslovsforhandlingerne i august 2008 planlagde finansministeren at genindføre den tvungne opsparing - den såkaldte SP-ordning - som blev indført under SR-regeringen i 1997. Ministeren ville lægge en dæmper på befolkningens forbrug ved at indføre en »tvangsskat« på 1 pct. af lønindkomsten gældende fra januar 2009. Men det blev ikke til noget. Dansk Folkeparti ville ikke være med. Derfor skrottede man planerne i oktober 2008. Det fik den konsekvens, at SKAT måtte lave nye forskudsopgørelser og skattekort. Det kom til at koste 5-10 millioner kr. Bilags-Lars kvajede sig igen. Fire måneder efter i december 2008 stod han pludselig frem i medierne og opfordrede befolkningen til at bruge flere penge. Nu skulle forbruget øges for at afværge bank- og finanskrisen. I en periode på fire måneder havde han altså to stik modsat rettede holdninger til forbrug. Totalt skørt. SP-ordningen (»den midlertidige pensionsopsparing«) blev opfundet af SR-regeringen i 1997 og indført med støtte fra Venstre og Det Konservative Folkeparti. Man ville dæmpe forbruget ved at tvinge folk til at indbetale 1 pct. af bruttoindkomsten. I begyndelsen blev pengene sat ind på individuelle konti. På denne måde ville man sikre, at folk fik deres penge igen. Men dette blev lavet om med støtte fra SF og Enhedslisten under forhandling om »Pinsepakken« i 1998. Herefter blev pengene sat ind i en stor pulje, så staten senere kunne konfiskere (læs: stjæle) dem. Da Venstre og Konservative dannede regering i 2001 blev SP-pengene igen sat ind på individuelle konti. Og i 2004 i anledning af »Forårspakken« blev ordningen suspenderet for at sætte gang i økonomien. Ja. Det hele er et stort cirkus. Politikerne kalder SP-ordningen en opsparing. I virkeligheden er det bare en ny skat. Vi henviser væmmeligst til: Den Sociale Pensionsfond
Her sidder bilags-Lars Amtsborgmesteren I perioden 1998-2001 var denne politiker amtsborgmester for Venstre i Frederiksborg Amt. På samme tid var han folketingspolitiker og næstformand for Venstre. I 2001 oparbejdede den socialdemokratiske formand for amtets sundhedsudvalg en mobiltelefonregning på ca. 86.000 kr. Pengene blev i første omgang betalt af amtet. Efterfølgende viste det sig, at han i mange tilfælde havde brugt telefonen til private samtaler. Derfor tilbagebetalte han 66.000 kr. Desuden måtte han trække sig fra formandsposten. I denne anledning udtalte amtsborgmesteren: »Amtet er ingen bankvirksomhed. Det ville jo svare til, at jeg brugte amtets kreditkort til at gå ud og bespise min familie den ene gang efter den anden - og når fakturaen kom, så sagde, at den og den regning og den regning - den betaler jeg i øvrigt selv. Amtet er ingen kassekredit«. »Jeg kan godt sige dig, at jeg er ekstremt nidkær med at dele tingene ad og holde de forskellige udgifter adskilt«. Amtsborgmesteren skulle altså ifølge ham selv være meget retskaffen med skatteydernes penge. Men hvad skete bag kulisserne? Læs nedenfor. Amtsborgmesteren med kreditkortet I perioden 1998-2001 var bilags-Lars amtsborgmester for Venstre i Frederiksborg Amt. Borgmesteren (K) i Hørsholm fik efterfølgende aktindsigt i hans administration af det kommunale kreditkort. Derved startede bilagssagen i marts 2008. Amtsborgmesteren havde ladet skatteyderne betale for cigaretter og værtshusbesøg. Læs nedenfor: Ekstra Bladet fik i marts/april 2008 aktindsigt i den tidl. amtsborgmesters udgiftsbilag. I perioden 2000-2001 betalte skatteyderne regninger for ialt ca. 153.992 kr. Læs nedenfor: Da fadøls-Lars blev konfronteret med afsløringerne på TV, var hans forklaring, at »....tiden var en anden. Jeg fortryder ingen ting.......« Arrogant og nedladende afviste han enhver kritik. På VU´s website (Venstres Ungdomsorganisation), udtalte VU-formanden, at »jeg mener ærlig talt, at manden (læs: den Konservative borgmester) virker syg......« Et par dage efter afsløringen følte den Konservative borgmester (tidl. MF´er for Fremskridtspartiet og tidl. gift med Birthe Juncker fra CD) sig så presset af den Konservative ledelse, at han valgte at melde sig ud af Det Konservative Folkeparti. Torsdag den 15. maj 2008 påstod finansministeren i DR-TV, at »alle amtsrådsmedlemmer var bekendt med alle bilagene.....« Det fik tre tidligere medlemmer af amtets økonomiudvalg til at beskylde ham for at lyve. Hvis de havde været bekendt med hans »private brug af skatteydermidler«, så var disse udgifter blevet afvist. Efter en revision af de gamle repræsentationsudgifter valgte han dog at tilbagebetale 12.758 kr. Det var udgifter til cigaretter, hotel-film (læs: pornofilm) samt vask og rens af tøj. Entré for kasino- og diskoteksbesøg. Restaurationsbesøg og mobilsamtaler på en tur til New York. Pengene blev doneret til Børnecancerfonden, idet amtet var ophørt med at eksistere. Skatteydernes penge blev altså bare foræret væk. Revisionen af bilagene blev foretaget af revisionsfirmaet »Ernst og Young«. Samme firma havde forestået det tidligere regnskab for amtet. De skulle altså revidere sig selv. Det fik flere regnskabskyndige til at tale om inhabilitet. Men dette afviste ministeren. I øvrigt var de fleste gamle bilag blevet kasseret. I tiden som amtsborgmester var bilags-Lars desuden formand for økonomiudvalget. Op til valgåret 2001 opstod et gigantisk underskud på ca. 155 millioner kr. i amtet. Nogen mener, at han med vilje budgetterede med underskuddet for at holde skatterne i ro. På denne måde ville hans chancer for at blive valgt ind i folketinget være større. Var der ikke noget med, at bilags-Lars tilbød at køre »sort« i en Taxa umiddelbart efter sin tiltrædelse som minister? Og er han ædruelig nok til at bestride sin position? Tjah. Venstre går problematiske tider i møde. Læs videre nedenfor. Amtsborgmesterens taxa-kørsel Søndag den 18. maj 2008 bragte DR-programmet »21-Søndag« interessante ting frem i lyset. I perioden 1998-2001 kørte amtsborgmesteren for Frederiksborg Amt i taxa for 240.000 kr. Desuden fik han refunderet kørsel i egen bil for 60.000 kr. Amtets skatteydere betalte altså 300.000 kr. i kørselsudgifter for borgmesteren. DR havde fået aktindsigt i kørselsbilagene for ialt 1.090 taxa-ture. Og det viste sig, at ca. 590 taxaboner svarende til et beløb på 148.000 kr. ikke var påført noget formål. Desuden manglede mange bilag angivelse af den kørte rute. Disse bilag kunne ikke dokumentere nogen relevans for amtet. Dermed måtte amtet ikke refundere udgifterne ifølge reglerne. Men det var alligevel sket - på ulovlig vis. Den tidl. amtsborgmester - og aktuelle finansminister - ønskede ikke at deltage i TV-programmet. Flere eksperter i forvaltningsret mente, at han burde tilbagebetale pengene. Dagen efter sendte han finansordføreren (den rødmossede bondeknold) på TV for at bortforklare sagen. Det lykkedes ikke. Finansministeren krøb altså i skjul for pressen. I juni 2008 krævede otte tidligere amtsrådsmedlemmer, at han betalte knap 150.000 kr. tilbage til skatteyderne. Bilags-Lars og konen til OL 2004 Under OL i Athen i 2004 boede bilags-Lars og konen på et trestjernet hotel i Athen i seks dage til 1.800 kr. pr. nat. Regningen blev betalt af DIF (Danmarks Idræts Forbund). På daværende tidspunkt var han indenrigsminister uden nogen som helst politisk berøringsflade med sport. Under opholdet i byen stillede den græske olympiske komité en limousine gratis til rådighed for parret. Bambi fra Det Konservative Folkeparti fik som erhvervsminister samme rejse. Begge nægtede at kommentere sagen over for medierne. B.T. afslørede i juli 2009 sagen efter aktindsigt. En lektor i forvaltningsret kaldte arrangementet »på kant med loven«. En minister må nemlig ikke modtage gaver i den størrelsesorden. Under alle omstændigheder skal der betales skat af værdien af gaven. Hvorfor betalte DIF for to ministres hotelophold? Det var for at smøre dem. Brian-Arthur fra Det Konservative Folkeparti fantaserede på et tidspunkt om at flytte OL til Danmark i år 2024. Det ville koste skatteyderne milliarder af kroner og forgylde DIF. Tjah. Nogle politikere kan »købes«. Amtsborgmesteren i New York I efteråret 1999 rejste amtsborgmesteren for det daværende Frederiksborg Amt til USA i fem uger. Fire uger blev tilbragt i New York som FN-delegeret for Folketinget. I den anledning holdt han ferie fra sit job som amtsborgmester. En socialdemokrat blev i stedet konstitueret i jobbet. I maj 2008 opstod mistanke om fejlagtige refusioner af afholdte udgifter på turen. Han påstod, at amtet havde udstyret ham med en speciel computer og mobiltelefon. På denne måde skulle han ringe hjem og holde sig orienteret om tingenes tilstand i amtsgården. Derfor blev udgifterne afholdt. Men dette var løgn ifølge den stedfortrædende socialdemokratiske borgmester. I maj 2008 valgte han at tilbagebetale 3.140 kr. Pengene var ved en fejl blevet refunderet for restaurationsbesøg og mobilsamtaler. Idet amtet ikke længere eksisterede, blev pengene doneret til Børnecancerfonden. Ministeren forærede altså bare skatteydernes penge til en godgørende virksomhed. Gad vide, om han trækker beløbet fra på selvangivelsen? Skatteyderbetalt ferie i Rom I maj 2000 rejste sundhedsudvalget i Frederiksborg Amt på studietur til Rom. Den daværende amtsborgmester - bilags-Lars - var ikke medlem af udvalget. Men til manges overraskelse meldte han sig alligevel til turen. Det faglige program startede først om mandagen. Men borgmesteren og syv andre lokalpolitikere tilbragte hele weekenden i den historiske gamle bydel. Amtsborgmesteren indlogerede sig på et hotel af langt bedre standard end de øvrige politikeres hotel. Ifølge reglerne skal man betale et sådant ekstra ophold af egen lomme. Men sådan gik det ikke. Udgifterne på ca. 106.000 kr. for flybilletter, hotelophold, mad og drikke samt minibar sendte de videre til skatteyderne. Da det faglige arrangement startede om mandagen, bød borgmesteren på en kort velkomst. Herefter tog han en taxi til lufthavnen og fløj hjem til Danmark (kilde: Nyhedsavisen). Hokus pokus. En dejlig ferie i Rom på skatteydernes regning. Da sagen blev afsløret i maj 2008, afviste den luksuselskende herre at have handlet ukorrekt. Falck betalte luksusrejse for amtsborgmesteren I år 2000 rejste amtsborgmesteren i Frederiksborg Amt til Sydney i Australien. Her indlogerede han sig på et femstjernet hotel. Turen var arrangeret og betalt af »Reddernes Landsklub« bestående af redderne i Falck. Borgmesteren skulle kigge på det australske ambulanceberedskab. I samme periode indgik amtet store aftaler med Falck. Nu mente firmaet, at flere ting i det australske redningssystem med fordel kunne indføres i Danmark. Den dejlige tur inkluderede sightseeing og luksusmiddage. Amtets øvrige deltagere blev bespist for ca. 7.000 kr. på skatteydernes regning. Læs i øvrigt afsnittet: Korruption Hr. Jensen på hotel Om aftenen den 5. december 2002 deltog sundhedsministeren i en julefrokost hos reklamebureauet PUBLICIS. Efter midnat - altså natten til den 6. december - chekede han ind på værelse 127 på First Hotel på Vesterbrogade i København. Navnet blev registreret som »Jensen«. Næste morgen betalte »Jensen« hotelregningen på 895 kr. med sit Mastercard. Dette beløb blev efterfølgende refunderet i ministersekretariatet. Skatteyderne betalte. To år efter den 3. marts 2004 opdagede en embedsmand, at der var noget galt med bilaget. Det lød på »Jensen«. Dermed skal statskassen ikke betale. Sundhedsministeren modregnedes herefter for 895 kr. i sine udlæg for telefonregninger. Afsløringen stammer fra Ekstra Bladet, som fik aktindsigt i bilaget i 2008. Da avisen spurgte til »Jensen« hos ministeren, lød svaret: »Du må spørge receptionisten......! Desuden påstod han at have deltaget i et Venstre-arrangement den pågældende aften den 5. december. Men dette var ikke sandt. Dette møde startede om morgenen samme dag, som han checkede ud af hotellet. Den Jensen. Den Jensen. Hvor mange personer tjekkede i virkeligheden ind på hotellet sammen med Jensen? Skatteyderbetalt weekend i San Francisco I september 2005 rejste sundhedsministeren sammen med tre embedsmænd til USA for at tale om sundhed med amerikanske fagfolk og sundhedsorganisationer. De officielle pligter foregik i Whasington i perioden mandag den 19. september til lørdag den 24. september. Men turen startede allerede fredag den 16. september med en dejlig skatteyderbetalt fri-weekend i det vestlige USA. De fire rejseglade herrer indlogerede sig nemlig i to dage på Hotel Hilton i San Francisco. Hotelregning, mad og drikke samt transport i limousine kostede ca. 15.000 kr. Regningen blev sendt videre til skatteyderne. Den samlede regning for turen kom til at koste statskassen ca. 103.600 kr. (kilde: Ekstra Bladet). Ministeren ville efterfølgende ikke kommentere sagen over for Ekstra Bladet. Hans rådgiver forklarede dog, at alle fire havde rejst på den billige økonomiklasse (ministre har ret til at rejse på business-class). Derved havde man sparet så mange penge, at der blev råd til en weekend i San Francisco. En lektor i forvaltningsret fastslog at fremgangsmåden er i klar strid med forvaltningsloven. Ifølge denne må man ikke skaffe sig personlige feriedage for besparelser. Det ville få hele forvaltningssystemet til at bryde sammen. Han mente, at de 15.000 kr. skulle betales tilbage til statskassen. Men dette nægtede sundhedsministeriet. En skatteyderbetalt ferie-weekend i San Francisco. Det er ret utroligt, at en minister og tre embedsmænd ikke selv får fornemmelsen af, at noget er galt. Men det gør de altså ikke. Det beviser blot mentaliteten på Christiansborg. Bare brug løs af skatteydernes penge. Går den, så går den. Og bilags-Lars blev statsminister i 2009. Man tror, at det er løgn. Ministeren blev afhentet i Belgien I juni 2008 fik TV2 aktindsigt i nogle af den tidligere sundhedsministers bilag. I 2006 rejste han med familien til et privat arrangement i Antwerpen i Belgien. Den 5. juni skulle han imidlertid holde en grundlovstale ved Broksø Gods ved Herlufmagle i Danmark. Derfor måtte han hjem. Men familien ønskede at blive i Belgien. Derfor blev han afhentet af den skatteyderbetalte ministerbil i Antwerpen den 4. juni 2006. Ministeren og chaufføren overnattede derefter på et hotel i Holdorf i Tyskland. Det kostede ca. 750 kr. Færgebilletter tur/retur for ministerbilen kostede ialt 1.060 kr. Alt sammen betalt af skatteyderne. Bilags-Lars ville ikke kommentere sagen. Og ministeriet påstod, at »alt var foregået efter bogen«. Ministerens repræsentationskonto I marts 2008 fik Ekstra Bladet aktindsigt i finansministerens (tidl. sundhedsminister) skatteyderbetalte repræsentationskonto. Det bragte interessante ting frem i lyset. Læs nedenfor: I april 2008 tilbagebetalte ministeren 642 kr. for cigaretter og middag med fruen indkøbt på ministeriets regning. Efter en ministeriel gennemgang af bilagene tilbagebetalte Venstre desuden 9.951 kr. til Sundhedsministeriet for fejlagtigt at have fået penge til seks Venstre-møder med mad og drikke. Sådanne udgifter skal partiet selv betale. Herefter påstod finansministeren, statsministeren og departementschefen, at der ikke var mere at komme efter. Statsminister Fjogh påstod den 9. april i TV og i et skriftligt paragraf-20-svar til Folketinget, at han ikke kendte noget som helst til bilagsrodet. Og det kan undre. Den Konservative borgmester i Hørsholm (læs ovenfor) havde nemlig sendt sagen til Statsministeriet den 26. marts. Det fik socialdemokraterne til at anklage statsministeren for at have vildledt Folketinget. Sammen med SF og Enhedslisten klagede de til folketingets formand over hans håndtering af sagen. I samme anledning var statsministeren i åbent samråd i det politisk-økonomiske udvalg den 30. april. Og her hånede han sine kritikere. »Jo, Uffe Thorndal har skrevet til mig nogle gange i årenes løb. Man må sige, at han er en engageret mand. Der er ikke fugls føde på den sag......« - udtalte han. Der skulle vise sig at være mere føde på sagen. Den 21. maj 2008 afslørede Ekstra Bladet efter en gennemgang af ca. 7.000 bilag, at sundhedsministeriet i perioden 2002-2007 uretmæssigt havde betalt godt 8.151 kr. for yderligere 31 Venstre-møder. Disse udgifter til mad og drikke skulle partiet selv have afholdt. Men de var blevet tørret af på skatteyderne. Man kan undre sig over mange ting. Vi undrer os over Lars Uløkkes smålighed. Han tjener over en million kroner om året. Desuden får han 52.822 kr. årligt i skattefrit omkostningstillæg. Disse penge skal bruges til diverse udgifter i forbindelse med hans arbejde. Han kører rundt i en stor fed ministerbil. Har adgang til en forfærdelig masse skatteyderbetalte privilegier. Og så kommer han rendende i ministeriet med små fedtede regninger fra sine private drukture. En regning på en enkelt øl. En pakke cigaretter. En bon på en halv flaske rødvin. En hotelregning med en voksenfilm. Små krøllede lapper papir som embedsmændene dagen efter skal bruge tid på at føre ind på repræsentationskontoen. På TV så vi hans ynkelige adfærd. Fornærmet og rød i hovedet prøvede han forgæves at bortforklare de mange mærkelige regninger og det systematiske bilagsrod. Men til ingen nytte. Lugten af den lurvede mentalitet hænger tilbage. Denne drukmås blev kun statsminister på afbud. Hans åbenlyse frækhed og smålighed forstyrrer hans dømmekraft. Politisk møde med 20 snapse og fem fadøl Der er en ganske special grund til, at bilags-Lars ofte optræder irriteret med blodskudte øjne i medierne. Grunden er alkohol. Og den betales af skatteyderne. I 2004 afholdt bygge- og teknikborgmester - lille Søren - fra Københavns Rådhus et frokostmøde på Café Petersborg i Bredgade i København. Den anden gæst var den daværende indenrigs- og sundhedsminister fra Venstre - bilags-Lars. De to herrer drak 20 snapse og fem fadøl. Desuden fik de smørrebrød og kaffe. Regningen på 1.095 kr. blev efterfølgende betalt af forvaltningen på Københavns Rådhus. Kl. 15:00 ophævede de det vigtige møde. Lille Søren tog fri resten af dagen. Bilags-Lars er vant til mosten. Han fortsatte festen i Tivoli sammen med familien. »Et glimrende møde.....« - udtalte lille Søren til avisen. Bilags-Lars nægtede at kommentere drukorgiet. Man må sige, at han i en sand »løkkerus« fik en »pind« i øret. Koncert med Paul McCartney Tirsdag den 4. juni 2004 var sundhedsminister Lars Uløkke og frue til koncert med Paul McCartney i Horsens. Billetterne blev betalt af Horsens Kommune. Da de returnerede til Sjælland, indlogerede de sig på Hotel Kong Frederik i København. Regningen på 925 kr. blev betalt af sundhedsministeriet. På bilaget havde ministeren skrevet »overnatning i forbindelse med overarbejde«. Det afslørede TV2 den 20. maj 2008. Yderligere syv regninger for overnatning på hotel i København var blevet betalt af ministeriet i 2006. Bilagene var påført »overarbejde« som årsag. Men det viste sig, at ministeren havde beskæftiget sig med private ting. Da TV2 bad ministeren om en forklaring på Christiansborg, svarede han arrogant: »spørg i sundhedsministeriet......! I stedet sendte han finansordføreren (den rødmossede bondeknold) i TV for at bortforklare sagen. Undskyldningen lød, at ministeren var blevet inviteret til koncerten af den socialdemokratiske borgmester i Horsens. Sommerhuset Aktieselskabet »Parken Sport og Entertainment A/S« er ved at bygge et feriecenter i Billund. I den anledning har man oprettet aktieselskabet »Lalandia Billund A/S«. »Reka Gruppen A/S« i Varde var tidligere medejer af foretagendet med 25 pct. Centret forventes færdigbygget i sommeren 2009. Ifølge planen skal det være Nordeuropas største feriecenter med 700-800 feriehuse samt diverse forlystelser med eksempelvis badeland, skøjtebane og sportshal. I nærheden ligger LEGOLAND og Givskud Zoo. I 2007 startede salget af feriehusene. Hundredevis af mennesker stod i kø i timevis for at komme i betragtning som købere. Men en lille gruppe priviligerede mennesker var ikke at finde i køen. De havde nemlig allerede sikret sig et hus ved et såkaldt lukket »præ-salg«. Den kendte FCK-boss Don Ø. En finansdirektør i FCK-koncernen og et bestyrelsesmedlem i »PARKEN«. En tidligere bokser. Flere fodboldspillere fra FCK. Og finansministeren fra Venstre - som i øvrigt er FCK-fan. For 2,12 millioner kr. købte finansministeren et feriehus (Kærhus) på 112 kvm. med ni sovepladser, spabad og sauna. For nøjagtigt samme hus måtte naboerne betale 2,195 millioner kr. Ministeren fik altså en købsrabat på 75.000 kr. Dette afslørede Ekstra Bladet den 11. maj 2008. Den heldige minister kan formentlig udleje sit feriehus mindst 32 uger om året til mellem 1.300 og 1.900 kr. pr. døgn. Det skulle kunne give et afkast på ca. 350.000 kr. årligt. Nettogevinsten til ministeren efter fratræk af administrationsudgifter til centret vil formentlig udgøre over 100.000 kr. årligt. Avisen forsøgte forgæves at få en kommentar fra ministeren. Han gemte sig på Færøerne. Og Don-Ø blev sur, da journalisten traf ham telefonisk. Han benægtede i første omgang, at han overhovedet havde købt et feriehus!! Det bliver bare ved og ved. Og finansministeren skulle være den kommende statsministerkandidat. Vi nægter at tro det. De manglende strålekanoner I perioden 1999-2006 fik amterne og HS 4.2 milliarder kr. ekstra til indkøb af udstyr relateret til behandling af kræftpatienter - eksempelvis strålekanoner. Pengene blev bevilget af Folketinget under vedtagelse af den såkaldte »Kræftbehandlingsplan 1997-2007«. Men amterne brugte pengene til andre ting. Det blev afsløret i februar 2007. I 2007 skulle der ifølge planen være opstillet 47 strålekanoner på landsplan. Men der var kun 37 stk. Som konsekvens må dødssyge patienter vente på behandling i urimelig lang tid. Endvidere har politikerne vedtaget en behandlingsgaranti. Den kan heller ikke overoldes (læs nedenfor). Sundhedsministeren (V) truede herefter de fem nye regioner med at lave et statsdrevet sygehusvæsen. Det kan man kun undre sig over. Han havde jo det overordnede ansvar for de mange penge. Hvorfor holdt ministeren ikke øje med den store bevilling? Hvorfor passede han ikke sit job? Behandlingsgaranti I august 2001 lavede SR-regeringen en behandlingsgaranti til landets kræftpatienter. Efter at diagnosen er stillet, har patienten krav på at blive behandlet for sin sygdom inden for fire uger. Hvis dette ikke kan lade sig gøre lokalt, så skal sygehuset hjælpe patienten med at blive behandlet på et andet sygehus. Dette kan være et sted i Danmark eller i udlandet. Hvis dette ikke lykkes, så skal sygehuset rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen. VK-regeringen overtog regelsættet efter folketingsvalget i november 2001. Behandlingsgarantien kan ikke overholdes. Der er ikke personale nok på danske specialafdelinger til at håndtere de ofte meget komplicerede og tidskrævende behandlinger inden for garantiperioden. Herlev Sygehus indberettede eksempelvis til Sundhedsstyrelsen, at adskillige patienter ikke kunne blive strålebehandlet for deres kræftsygdom inden for de fire uger. Men styrelsen forholdt sig passiv. Sygehuset fik besked på at indstille indberetningerne. I november 2006 eksploderede sagen i medierne. Så fik sundhedsministeren (V) og embedsmændene travlt med at vaske hænder. Beskyldninger føg gennem luften. Man påbegyndte et skænderi om ansvarsplaceringen for garantiens gennemførelse. På DR2´s DEBATTEN den 24. november 2006 så vi en tydeligt rystet sundhedsminister sprælle rundt foran kameraet. Til alles forbavselse udtalte han, at »behandlingsgarantien ikke er nogen rigtig garanti«!!!! Desuden erklærede han sig uenig i Sundhedsstyrelsens prioriteringer. Dermed sparkede han ansvaret nedad i systemet. Dagen efter fratrådte medicinaldirektøren i Sundhedsstyrelsen sit job med øjeblikkelig virkning. En efterfølgende redegørelse viste, at styrelsen havde syltet henvendelser fra 50 alvorgeligt syge kræftpatienter. Det medførte en øjeblikkelig fyring af chefen for kræftafsnittet. Onsdag den 5. december 2006 var sundhedsministeren til møde i folketingets sundhedsudvalg. Han slog fast, at der er begået ulovligheder på sygehusene og i Sundhedsstyrelsen i sagen. Han ville dog ikke forsøge at finde og straffe lovbryderne. Sundhedsministeren er sygehusenes og Sundhedsstyrelsens øverste chef. Hvis der er begået ulovligheder, så bør ministeren selvfølgelig erkende sit ansvar og fratræde sin stilling. Det gør han ikke. Ligegyldigt ordskvalder og dårlige undskyldninger blev ved med at strømme ud fra Sundhedsministeriet. Imens døde patienterne. Bilags-Lars er sur på DR Fra januar 2007 træder den nye kommunalreform med sammenlægninger af kommuner i kraft. Det medfører en del besparelser til glæde for skatteyderne. I den anledning boykottede forældre børneinstitutionerne i mange kommuner i oktober måned 2006. Og mange steder strejkede pædagogerne. I de store byer demonstrerede folk. Begivenhederne blev intensivt dækket af medierne. Venstrepolitikerne på Christiansborg mente, at balladen var arrangeret af BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund). Statsministeren (V) kaldte dem »en flok socialistiske ballademagere«. Og indenrigsminister bilags-Lars blev sur på Danmarks Radio. Han skrev tre e-mails til generaldirektøren og nyhedsdirektøren og klagede over deres TV-dækning af begivenhederne. Første gang klagede han fejlagtigt over, at DR skulle have sagt, at kommunerne skal spare milliarder i 2007. I mail no. to klagede han over manglende perspektivering i TV-dækningen. Desuden kom han med ideer til alternative vinkler. I e-mail nr. tre beklagede han sig over, at DR i en morgenudsendelse havde påstået, at København er en af de få kommuner i landet, der har en god økonomi i øjeblikket. Han savnede dokumentation for påstanden. Han forsøgte altså at påvirke den grundlovsbestemte pressefrihed i sin egenskab af minister. Han forsøgte at få DR til at lægge en mere regeringsvenlig linje. Efterfølgende krævede den politiske opposition i Folketinget en forklaring fra kulturministeren og statsminister Fjogh. Sidstnævnte er også pressens minister. Han forsvarede derefter indenrigsministerens indblanding i pressefriheden. Bilags-Lars kan ikke skjule sin agressivitet og politiske inkompetance. Han er simpelt hen en tikkende politisk bombe. Og han er partiets »kronprins«. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Storhedsvanvid I september 2006 sluttede flere af landets borgmestre sig sammen og kritiserede VK-regeringens nedskæringspolitik. I flere kommuner blev børneinstitutionerne ulovligt blokeret af vrede forældre. I flere byer gik pædagoger, dagplejere og lærere i strejke over forværrede forhold i institutionerne. Indenrigsministeren gav udtryk for, at socialdemokratiske borgmestre havde sluttet sig sammen med pædagogernes fagforening BUPL for at undergrave regeringen. Desuden udtalte han, at Ålborgs socialdemokratiske borgmester »søger at skabe en alliance for det rene vanvid«. Borgmesteren svarede: »hvis ministeren påstår det, så er ministeren syg i hovedet. Han må have fået storhedsvanvid«. Vi siger dem ikke imod. Nyt parti: LIBERALISTERNE Nogle mennesker ønskede at stifte et nyt politisk parti med navnet »LIBERALISTERNE«. I 2005 indsendte de derfor ansøgning om godkendelse af navnet til Indenrigsministeriet. Efter lang ventetid overgav indenrigsministeren sagen til Justitsministeriet pga. inhabilitet. Og i august måned 2006 fik de afslag på ansøgningen. Herefter indsendte man en ny ansøgning på navnet »LIBERALISTERNE - Frihed og Velstand«. Og dette blev godkendt i januar 2007. Myndighederne brugte altså 1.5 år på at behandle sagen. Man har mistanke om, at indenrigsministeren bevidst syltede ansøgningen, således at man ikke kunne nå at indsamle de 20.000 underskrifter, der kræves for at stille op til næste folketingsvalg. Derfor blev bilags-Lars politianmeldt den 13. september 2006 for brud på ministeransvarlighedslovens §5. Læs mere på: liberalisterne.dk I øvrigt har Indenrigsministeriet tidligere brugt to år og ni måneder på at behandle ansøgning om partinavnene »Venstredemokraterne« og »Demokratiske Venstre«. Begge navne blev afslået. Selvfølgelig blev ansøgningen syltet. Det tager kun fem sekunder at behandle sådan en sag. Venstre ønsker ikke at tabe stemmer til et andet liberalt parti. Det hele lugter langt væk af magtmisbrug. Trusler mod indenrigsministeren Den 11. maj 2006 blev et medlem af det højreekstremistiske DANSK FRONT varetægtsfængslet af politiet i Hillerød. Han skulle have fremsat trusler om et brandattentat mod indenrigsministerens hus i Græsted i nordsjælland. Udtalelserne blev fremsat på en debatside på internettet for venstrefløjen (bzby.dk). Politiet læste med på debatsiden. Herefter blev manden anholdt og sigtet for opfordring til brandstiftelse. Han blev desuden sigtet for ulovlig våbenbesiddelse. Det 32-årige medlem af Dansk Front skrev flg. besked på bzby.dk (kilde: Ekstra Bladet): »Måske skulle man genoptage succesen med at brandbombe ministres privatboliger igen? Det er da noget, der rigtigt skabte opmærksomhed omkring flygtninge og indvandrere, da hende tude-Rikke fik lidt af det der hårdt mod hårdt. Jeg synes, at indenrigsministerens bopæl vil være et oplagt mål for at skabe opmærksomhed omkring ungeren (læs: ungdomshuset på Jagtvej i København)«. I februar 2007 blev højre-ekstremisten idømt otte måneders fængsel i Byretten. Den dømte forsvarede sig med, at han skrev indlægget for at hjælpe politiet med at opklare brandattentatet mod integrationsministerens bil i juni 2005. Dommen blev anket til Østre Landsret. I juli 2007 idømte denne manden seks måneders fængsel. Javel, ja. Nu forstår vi, hvorfor politiet nægter at rykke ud, når vores børn bliver overfaldet og truet med knive (se under politi og domstole). De sidder og surfer på internettet i arbejdstiden. Holder de også øje med debatten på sex-siderne? Kigger de porno i computeren i stedet for at passe deres arbejde? Velbekomme. Dansk Folkeparti duer ikke Juni 2006 udtalte sundheds- og indenrigsministeren, at Dansk Folkeparti ikke skal tro, at de er kommet et skridt nærmere ministertaburetterne. Han ser heller ikke nogen idé i et regeringssammenarbejde på længere sigt (kilde: Politiken 24 juni 2006). Bilags-Lars udtalte: »Det har jeg umiddelbart svært ved at se for mig. Og jeg har svært ved at se nye muligheder efter velfærdsaftalen«. Ha ha ha ha ha ha ha ha! Dansk Folkeparti har sørget for, at bilags-Lars sidder på sin fine ministertaburet. Hvis DF ikke eksisterede, så ville han ikke kunne hæve sin fede løn og køre rundt i sin fede ministerbil. Torturcentre udskriver kæmperegninger Juni 2006 forlangte Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) 85.000 kr. tilbage fra Rehabiliteringscentret for Torturofre (RCT) i København. Flere gange i løbet af foråret har centret udskrevet en regning på nævnte beløb for to timers behandling og gruppeterapi af såkaldte torturofre. De tårnhøje regninger skulle være fremkommet ved at gange et standardbeløb med antallet af patienter med antallet af behandlere. På denne måde skulle prisen være blevet forhøjet med en faktor 32. Tidligere har samme center måttet tilbagebetale regninger for otte behandlinger af samme patient på samme dag. Der er tre centre for rehabilitering af torturofre i Danmark. Mon ikke sundhedsministeren skulle kigge på sagerne. Er der virkelig så mange behandlingskrævende torturofre? Patienterne dør Landets sygehuse arbejder efter såkaldte referenceprogrammer. Det er vejledende retningslinjer angående optimal udredning og behandling af sygdomme. De bliver udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og godkendt af Sundhedsministeriet. I foråret 2005 opdaterede Sundhedsstyrelsen det eksisterende referenceprogram for behandling af slagtilfælde i hjernen (apopleksibehandling). Herefter gik programmet til godkendelse i Sundhedsministeriet. Og her blev sagen syltet! Først i maj 2006 blev papirerne ekspederet og godkendt. Der skulle gå knapt et år, før sygehusene kunne komme i gang med at behandle efter optimale medicinske anbefalinger. Hjerteforeningen har vurderet, at mellem 50 og 100 patienter er døde som følge af langsommeligheden i Sundhedsministeriet. Sagen er intet mindre end en skandale. Man behøver ikke at undre sig. Sådan foregår tingene i centraladministrationen. Embedsmændene holder møder og drikker kaffe. Læser aviser bag de store dejlige skriveborde. Kigger i computer. Ringer hjem for at høre, hvad middagen står på i aften. Og sundhedsministeren holdt fri. Læs mere om problemerne nedenfor. Blodprop 10.000 mennesker rammes hvert år af en blodprop i hjernen i Danmark. Hvis man bliver behandlet med den såkaldte thrombolysebehandling indenfor tre timer, så er der god sandsynlighed for, at man overlever og bliver rask. Behandlingen har været godkendt internationalt siden 2002, og gives med den største selvfølgelighed i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Men bare ikke i Danmark. Indtil september 2006 tilbød København og Frederiksberg Kommune thrombolysebehandlingen på hospitalerne indtil kl. 20:00 på hverdage. Københavns Amt tilbød behandlingen indtil kl. 15:00 på hverdage. Om natten skulle der spares penge! Aarhus Sygehus tilbød som det eneste hospital i landet behandlingen hele døgnet rundt i alle ugens syv dage. I september 2006 kom man endelig til fornuft i hovedstadsområdet. Fra dette tidspunkt kan Bispebjerg Hospital og Glostrup Amtssygehus tilbyde thrombolysebehandlingen døgnet rundt i alle ugens syv dage. Men i otte af landets 16 amter er der stadig lukket for behandlingen. Sundhedsstyrelsen vil ikke anerkende behandlingens effekt på trods af, at denne er veldokumenteret internationalt. Det er naturligvis hovedrystende vanvittig læsning. Hvis man får en blodprop i disse »mørke« amter, så sejler man sin egen sø. Så får man lammelser eller dør. VK-regeringen bruger 580 millioner kr. på integrering af indvandrere. Men landets egne syge borgere kan ikke få den optimale sygehusbehandling. Ekstra Bladet forsøgte gennem flere dage at få en kommentar fra sundhedsministeren. Det endte med, at han sygemeldte sig og aflyste alle sine aftaler. Okay. Hvor var sundhedsministeren? Hvor var bilags-Lars? Havde han sygemeldt sig for at rejse til Afghanistan og lege med våben? Ulovligt pillesalg Det efedrinholdige slankemiddel LETIGEN blev gjort ulovligt i handel og salg i Danmark i 2002. Det viste sig, at flere danske brugere havde fået livsfarlige blodpropper. Man mener, at op mod 10 mennesker på verdensplan er døde som følge af brug af slankemidlet. 26 marts 2006 afslørede Dags Dato i TV2, at ulovlige slankemidler med op til 25 så stærk en efedrin-koncentration frit kan købes i tøj- og helsekostforretninger i Århus, Odense og København. De ulovlige piller bliver smuglet ind i landet fra Norge, hvor de lovligt kan købes. Sundhedsministeren nægtede at kommentere ulovlighederne. Selvfølgelig. Han anede ikke, hvad han sklle gøre. Han var nok i Afghanistan for at besøge sine stammekrigere. Læs mere nedenfor. Sundhedsministeren håner syge og døde I foråret 2005 leverede et polsk firma et stort parti giftige hindbær til Danmark. Bærrene var blevet vandet og forgiftet med kloakvand. I de følgende måneder blev 1100 mennesker ramt af Roskildesyge. Fem sygdomssvækkede personer døde. Fødevarestyrelsen og forbrugsministeren gjorde ingen ting. Ved Folketingets åbning oktober 2005 blev fødevareskandalen ikke nævnt med eet ord. Dette blev offentligt kritiseret af Socialdemokratiets formand Gucci-Helle. Sundhedsministeren(V) gjorde sig herefter morsom ved at gå rundt på Christiansborg og kalde hende »Hindbær-Helle«. Danmark havde altså en sundhedsminister, der gjorde sig morsom over syge og døde. Han latterliggjorde en alvorgelig sag. Ministeren lever sandelig op til sit øgenavn: Lars Uløkke. Ministerens handling virker direkte Ondskabsfuld Sundhedsministerens gabestok Fra 1. januar 2006 bliver danske læger hængt ud på internettet med navns nævnelse, hvis patientklagesager medfører gentagen eller alvorgelig påtale. Det bestemte sundhedsministeren. Han mente, at der skulle være åbenhed, så befolkningen kan vurdere kvaliteten. I den forbindelse skal vi nævne, at Sundhedsstyrelsen har samme funktion. De får penge for at holde øje med kvaliteten af medarbejdere og ydelser i sygehusvæsnet. Vi har altså nu en offentlig myndighed, der hænger en gruppe borgere ud i en gabestok med navns nævnelse. Det er første gang i Danmarkshistorien. Hvis bilags-Lars savnede tilsyn med lægelig kvalitet, hvorfor bad han så ikke folkene i Sundhedsstyrelsen om at passe deres skatteyderbetalte arbejde? Vi forstår det ikke. Hvilken erhvervsgruppe skal i gabestok næste gang? Embedsmænd? Politiet? Togchauffører og piloter? Der må jo være samme interesse i at bedømme deres kvalitet. De udfører et arbejde, der kan få konsekvens for folks liv og helbred. Ministeren truede en erhvervsgruppe på deres levebrød. Han gik efter personer i stedet for at gå efter systemet. Var han ude i en privat vendetta? Var han sur på livet? Var han sur på sundhedspersonalet, fordi han ikke magtede sin politiske opgave? Ministerens gabestok virker: Ondskabsfuld Anklaget for mord i Pakistan Nu bliver det skummelt. I 1988 rejste bilags-Lars om på den anden side af jordkloden for at besøge en flok islamiske stammekrigere i Afghanistan. Formålet med rejsen var at forære Mujahedinbevægelsen 600.000 kroner. Pengene var indsamlet i Danmark. På hesteryg red han stolt ind i bjergene med pengene. Da han nåede frem til sine muslimske venner, lod han sig storsmilende fotografere iklædt fuld camouflageuniform og turban - og en kalashnikov-riffel i hånden!! Rundt omkring ham stod de glade krigere og triumferede med deres våben. Allah er stor. Det bliver værre. Efter tilbagekomst til Pakistan blev han forbigående fængslet for en anklage om mord og voldtægt på en kvindelig engelsk antropolog i grænsebyen Peshawar. Anklagerne blev frafaldet. Det fortalte han stolt i TV-udsendelsen »AHA« i 2005. Det er ikke løgn. Vi har altså at gøre med en politiker, der har finanseret folk med våben. Det er det samme som at støtte og finansere død og ødelæggelse. Og hvorledes bliver man indblandet i en mordsag i Pakistan? Det er totalt skummelt. Forsvarsminister Jægersoldater til Irak I 2007 rejste forsvarsministeren i al hemmelighed til Camp Einherjer i Irak for at besøge de danske soldater. Pludselig lød der nogle fjerne knald (formentlig fra noget uskadeligt fyrværkeri). Flere blev forskrækkede. Nogle kastede sig ned på jorden. Forsvarsminister Rambo gik i panikangst. Han kastede sig ned under et bord, hvorved hans store jyske røv pegede lige op i ørkenluften. Efter et stykke tid kravlede han rød i hovedet ud fra sit skjul. Episoden blev foreviget af tilstedeværende fotografer. De tog det hele ganske roligt. Da Rambo kom hjem skulle der gøres noget ved hans image. Folk havde set ham ligge og krybe sammen under bordet. Det var jo ikke så smart. Derfor besluttede man i hemmelighed i april 2007, at 30 af Jægerkorpsets soldater skulle sendes til Basra i Irak. På denne måde skulle ministeren fremstå som en rigtig handlekraftig macho. En rigtig Rambo. Men først skulle beslutningen drøftes i Udenrigspolitisk Nævn med de andre partier. Allerede aftenen inden mødet blev TV2 af en person i Forsvarsministeriet orienteret om den fortrolige beslutning. Før politikerne i nævnet. En journalist fra TV2 ringede til den socialdemokratiske udenrigspolitiske ordfører (geden) og spurgte til sagen. Og han måtte undre sig. Han havde endnu intet hørt fra regeringen. Den daværende forsvarschef forsøgte forgæves at få TV2 til at tie med sagen. Han opgav desuden at finde den person, der havde lækket oplysningerne. TV2 nægtede at røbe deres kilde. Men det hele slap ud i medierne. Irakerne fik at vide, at jægersoldaterne var på vej. På grund af en læk i selve forsvarsministeriet. VK-regeringen beskyldte straks nogen i oppositionen for at være årsag til lækagen. I januar 2010 foretog et medlem fra SF i Forsvarsudvalget en politianmeldelse af sagen. Forsvarsminister Rambo nægtede nemlig at foretage sig mere - på trods af, at en filminstruktør med en båndoptagelse mente at kunne dokumentere, at hans pressechef havde lækket oplysningerne til TV2. Alt går sin vante gang i dette underlige ministerium. Alle høvdingene sidder og puster sig op. Alle betragter sig selv som uundværlige generaler og Ramboer. Ministeren er for flink. Har ikke styr på sagerne. Læs om Jægerbogen nedenfor.. Rambo tabte hovedet over en ligegyldig bog I efteråret 2008 kontaktede en jægersoldat korpsets ledelse for at høre, hvilke sikkerhedsparagraffer han skulle respektere som forfatter. Han var ved at skrive en bog (»Jæger - i krig med eliten«) om sine oplevelser som soldat i Irak og Afghanistan. Bogen skulle være en slags hyldest til jægerkorpset. Den 8. juli 2009 fik han svar. Han var underkastet de »gældende sikkerhedsbestemmelser«, og korpset var villig til at hjælpe med »præciseringer«. Også Forsvarskommandoen blev i flere omgange kontaktet i samme anledning. I august 2009 var bogen færdig. Forlaget »People´s Press« trykkede 5.000 eksemplarer til udgivelse. Journalister og avisredaktioner mv. fik tilsendt et eksemplar. Alt var i den skønneste orden. Forsvaret var i næsten et år orienteret om dens tilblivelse. Og man havde ikke gjort indsigelse. Kl. 01:21 natten til onsdag den 9. september 2009 mødtes personer fra Forsvarskommandoen, Hærens Operative Kommando (HOK) og jægerkorpset for at diskutere jægerbogen. Den generelle mening var, at den var ufarlig, og at forfatteren ikke havde brudt sin tavhedspligt. Men på et nyt møde samme dag kl. 08:15 var bogen pludselig blevet farlig. Nu var den en alvorgelig sikkerhedsrisiko. Den besked gik kl. 09:45 videre til departementschefen i forsvarsministeriet. Samme dag blev forsvarsminister Rambo så interviewet om bogen af en journalist fra Jyllands-Posten. Og så gik manden i panik. Han var ved at skide i bukserne i frygt for, at de farlige Talebanere i Afghanistan ville aflure militære hemmeligheder. Pludselig var bogen en fare for Danmarks sikkerhed. Forsvarsledelsen påstod nu, at man ikke havde været orienteret om bogen. Men det var løgn. Efter ordre fra Rambo krævede Forsvarskommandoen, at man fjernede visse passager i bogen. Men forlagets direktør kunne ikke få at vide hvilke sætninger, det drejede sig om. Han var nemlig ikke sikkerhedsgodkendt!! Herefter krævede man, at bogen blev skrottet. Det nægtede forlaget. Efterfølgende startede man via statens kammeradvokat en retssag for at få et fogedforbud mod udgivelsen. Men få dage forinden den 16. september udgav Politiken uden forfatterens og forlagets tilladelse hele bogen i et særtillæg. I alt 124.000 eksemplarer af tillægget blev solgt. Ifølge adskillige tidligere jægersoldater og forsvarets egne medarbejdere skulle der være tale om en ganske uskyldig og læseværdig bog. Mandag den 21. september afviste byretten forsvarets krav om et fogedforbud mod udgivelsen. Bogen var jo allerede offentliggjort. Det betød, at forsvaret (læs: skatteyderne) måtte betale sagsomkostningerne på ca. 100.000 kr. Forsvarschefen erklærede, at afslaget var en sejr for forsvaret!!! Efterfølgende besluttede forsvarets auditørkorps i ren og skær hævngerrighed at rejse sigtelse mod jægersoldaten for overtrædelse af straffelovens paragraf 158 og den militære straffelovs paragraf 32 om videregivelse af fortrolige oplysninger. Herefter gik der totalt ged i den hos Forsvarskommandoen. Chefen for ledelsessekretariatet mente at have fundet søgeord på internettet, som indikerede, at der fandtes en arabisk oversættelse. Den 14. september bad han derfor IT-chefen (oberst i Flyvevåbnet og ridder af Dannebrogsordenen) undersøge dette. Denne tog hjem til Snekkersten og kørte jægersoldatens bog gennem »Google-translate«. Herefter sad han med en dårlig arabisk »maskinoversættelse«. Den gemte han på et USB-stik, som han tog med i Forsvarskommandoen. Her fortalte han, at der fandtes en arabisk version på fildelingstjenesten www.alivetorrents.com. Altså en total løgn. Om aftenen den 23. september ringede chefen for Forsvarsstaben til departementschefen (tidl. PET-chef) i forsvarsministeriet og orienterede ham om, at forsvaret havde fundet en arabisk udgave af bogen på internettet - muligvis blot en dårlig maskinoversættelse. Dagen efter den 24. september ringede departementschefen tilbage til stabschefen og fik bekræftet, at der med sikkerhed var tale om en maskinoversættelse fundet på internettet. Herefter gav han forsvarsministeren en seddel i hånden. På denne kunne han læse, at at der nu fandtes en arabisk oversættelse på internettet. Men han fortalte ikke ministeren, at der alene var tale om en maskinoversættelse. Han vidste ikke, hvad det var - udtalte han senere. Hermed vildledte han sin minister. Forsvarsministeren gik umiddelbart efter til møde i Udenrigspolitisk Nævn og straks efter på TV og fortalte om den arabiske internetudgave af bogen. Hermed talte han uforvarende usandt til nævnet og befolkningen. Samme dag mailede kommunikationschefen i Forsvarskommandoen en kopi af den falske oversættelse til dagbladet B.T. De offentliggjorde den i 20 minutter på deres website. Kl. 14:02 mailede han desuden en kopi til forsvarsministerens spindoktor i forsvarsministeriet. Han sendte en kopi til Danmarks Radio. Samme spindoktor er gode venner med nyhedschefen på B.T. Dagen efter fandt TV2/Nyhederne ud af, at det arabiske dokument i Word-format var oprettet og videresendt fra selve forsvarskommandoens IT-afdeling. Det fandt man ud af ved at undersøge filen. I næsten en uge blev Forsvarskommandoen herefter ved med at påstå, at de havde fundet oversættelsen på internettet. TV2 satte en arabisk-talende person til at lede efter dokumentet. Men det eksisterede ikke på nettet. Herefter eksploderede skandalen for alvor i medierne. Ministeren afviste at nogen i forsvaret havde lavet og lækket den arabiske oversættelse. Han afviste desuden at lave en undersøgelse af forløbet. Det ville være at overdrive tingene. Den samme løgn blev serveret af kommunikationschefen i et interview på TV2 News - samme person, som havde lækket oversættelsen til B.T. Han påstod, at det ville være nyttesløst at finde personen bag lækagen. Efter hårdt pres blev FET (Forsvarets Efterretningstjeneste) sat til at undersøge Forsvarskommandoens rolle i sagen. Den 29. september blev IT-chefen og kommunikationschefen gentagne gange udspurgt. De blev ved med at nægte alt. Først da man begyndte at undersøge computerne, gik de til bekendelse. IT-chefen blev øjeblikkeligt fyret og bortvist fra Forsvarskommandoen samt politianmeldt. Den 2. oktober gik kommunikationschefen til bekendelse i at have lækket oversættelsen til B.T. Han påstod, at det var sket ved en fejl!! Han blev herefter suspenderet. Forsvarsminister Rambo var herefter så konfus over skandalen, at han flygtede på jagtferie i Skotland med den tidligere erhvervsminister Bambi (K) torsdag den 1. oktober. Allerede om lørdagen vendte han hjem. Søndag den 4. oktober opsagde forsvarschefen sit job efter et møde med ministeren. Han blev med virkning fra den 5. oktober puttet ind i et skånejob som kommitteret i Forsvarsministeriet til uændrede løn- og pensionsforhold (lønramme 41 svarende til ca. 1,5 million kr. om året inkl. pension). Her skulle han beskæftige sig med forskellige opgaver for forsvarsministeriet inkl. den militære indsats i Afrika. Altså en ren loppetjans indtil sin pension. En auditørundersøgelse af forsvarets rolle i sagen blev startet. Fæhovederne i Forsvarskommandoen offentliggjorde altså selv et dokument, som de havde politianmeldt en jægersoldat for at have skrevet. Formentlig i et forskruet forsøg på at vise, hvor farlig bogen var. Derefter prøvede de sikkerhedsgodkendte højt placerede officerer at lyve sig ud af tingene. Med den største selvfølgelighed løj de over for alt og alle. Via medierne fandt forsvarsministeren og forsvarschefen ud af, at deres egne embedsmænd havde gjort dem totalt til grin. Det siger lidt om ånden i forsvaret. Disse fæhoveder tror, at de er specielt udvalgte medlemmer af en stat i staten. Skandalen var total. Tåber En kopi af bogen kan læses på websitet: wikileaks.org Rambo løj om jagtrejse Med afgang onsdag den 14. oktober 2009 fra en jysk lufthavn havde forsvarsminister Rambo og Bambi i flere måneder planlagt en luksuriøs jagtrejse til Loch Ness-søen i Skotland. Hele turen skulle betales af en multimillionær og direktør for Rørbæk Hovedgård ved Give. De to skydeglade politikere skulle bo gratis på millionærens eget hotel - The Glenmoriston Arms Hotel. Og de skulle flyve gratis med hans private jet. Men så kom Ekstra Bladet i vejen. En uge inden afrejsen blev Rambo udspurgt om turen. Og han benægtede hårdnakket, at han skulle afsted. Det havde simpelt hen aldrig været planlagt. Han kendte dårligt nok til eksistensen af den betalende millionær. På trods af, at han i mindst to tilfælde har deltaget i jagtrejser arrangeret af denne person via selskabet »Horses og Hunt«. Efterfølgende blev jagtrejsen pludselig aflyst. Meget, meget mærkeligt. Og så måske ikke så mærkeligt alligevel. Det er velkendt, at politikere lader sig »smøre« af velhavende forretningsmænd. Hvorfor skulle denne millionær spendere en jagtrejse på to politikere? For at få noget til gengæld - naturligvis. Bilagene, der forsvandt Den 8. februar 2009 bad Ekstra Bladet om aktindsigt i forsvarsministerens repræsentative bilag. Otte måneder efter i oktober 2009 måtte ministeriet erkende, at nogle af bilagene på mystisk vis var blevet væk. Fem af disse bilag dækker udgifter på ca. 21.000 kr. Nogle af udgifterne for tjenesterejser var aldrig blevet dokumenteret med bilag i ministeriet. Alligevel var de blevet betalt. En middag til 12.700 kr. på Rest. Grønnegade i København den 10. juni 2004 manglede bilag. Bilaget for en frokost til 6.588 kr. i FN i New York var bortkommet. Ja, ja. Går den, så går den. Danmarkshistoriens største våbentyveri Kl. ca. 03:10 natten til søndag den 4. januar 2009 slentrede tre hætteklædte engelsktalende mænd ind i hovedvagten på Antvorskov Kaserne i Slagelse. Kasernen er hjemsted for Garderhusarregimentets kamptropper. En sergent og to konstabelelever havde vagt. To af dem lå og sov. Deres våben var låst inde i et skab. Derfor var det en smal sag for de tre forbrydere at holde dem op med deres medbragte jagtgeværer og bagbinde dem med gaffa-tape. I vagtstuen tog de nøglen til 1. motoriserede infanterikompagni´s bygning. En af dem holdt de bagbundne soldater i skak. De to andre låste sig ind i bygningen. Her stod en aflåst container med forskellige våben. Låsene blev sprængt af med plastisk sprængstof. Herefter tog de for sig af retterne. Efter ca. 10 minutter vendte de tilbage til hovedindgangen og flygtede med våbnene. Efter en halv time blev politiet alarmeret. Ifølge medierne blev der stjålet 79 standardgeværer (M95), 78 Karabiner (M96) og 43 Neuhausenpistoler (M49). Desuden 20 lette maskingeværer af typen LSV. Et ukendt antal granatkastere blev formentlig også stjålet. De tilhørende bundstykker blev taget med. Våbnene er således fuldt funktionsdygtige. Efter røveriet kørte de stille og roligt væk i en sort Audi A6 stationcar med tyske nummerplader. Ifølge Ekstra Bladet har flere ansatte på kasernen tidligere klaget over sikkerheden uden resultat. I løbet af få år er vagtholdet reduceret fra seks til tre personer. Tidligere var vagterne bevæbnede. Nu om dage låses deres våben inde i et skab i vagtlokalet. Hvis der opstår problemer, så skal de ifølge reglerne ringe efter militærpolitiet i Korsør. Koden til kasernens våbendepot var ikke blevet udskiftet i årevis. I dagene efter røveriet stod militærcheferne på nakken af hinanden for at kommentere røvernes »professionalisme«. Og det er selvfølgelig totalt grinagtigt. Enhver soldat ved, at det danske forsvar er ren »Anders And« med sjuskede rutiner og sløsede regler. Enhver folkeskoleelev ville kunne klippe hul eller klatre over hegnet på enhver dansk kaserne og stjæle på livet løs. Uden at blive opdaget. Det måtte jo komme i vores lille Torneroseland. Mon ikke Rambo skulle hyre nogle private vagtværn til at passe på kasernerne? Bubber og BS i trøjen I oktober 2008 lancerede TV2 en serie i otte afsnit med jægersoldaten BS og børneværten Bubber. De to fjollehoveder pjattede rundt med militært isenkram iført kampuniform og krigsmaling. Møder, planlægning og ammunition kom til at koste Forsvaret og dermed skatteyderne langt over 100.000 kr. »Det er vores bidrag til festen......!!!« - udtalte en presseofficer fra Forsvarskommandoen (kilde: Politiken.dk). I øvrigt har den pågældende jægersoldat aldrig set skyggen af en rigtig ildkamp. På et tidspunkt pralede han af at være blevet såret i kamp. Men det var en splint fra en øvelsesgranat. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Rambo kører i taxa Ifølge folketingets regler må en folketingspolitiker fra provinsen tage en såkaldt fly-taxa på skatteydernes regning mellem bopælen og en lokal lufthavn - hvis en sådan ordning findes. Man må ofte dele bilen med 2-3 andre passagerer. Derfor betaler man kun halv pris. I modsat fald må en almindelig taxa bruges. Torsdag den 12. juni 2008 kunne Ekstra Bladet afsløre, at forsvarsministeren kører i almindelig taxa mellem bopælen i Holstebro og Karup Lufthavn for at komme til og fra København. Det kostede i 2007 skatteyderne ca. 41.613 kr. Men det er i strid med folketingets regler. Der forefindes nemlig en ordning med fly-taxa i området - til det halve af prisen. Rambo brugte altså godt 20.000 kr. for meget på hyrevognskørsel. Han undskyldte sig med, at han ikke kunne sidde og læse i sine papirer med andre passagerer i bilen. Dagen efter fik han fra folketingets administration besked på, at han ikke havde gjort noget forkert. Da Ekstra Bladet bad om en forklaring på dette fra folketingets direktør, lød beskeden, at man havde foretaget et skøn. Der var ingen anden forklaring. Og Rambo ville ikke tale med avisen. Via sin spindoktor meddelte han, at han ikke vil betale en øre tilbage. Rambo skylder skatteyderne 20.000 kr. Sjusk med bilag I marts 2008 sendte forsvarsministeriet en regning til Venstre på 2.331 kr. Pengene var i strid med reglerne blevet refunderet til forsvarsministerens spindoktor. Han havde under valgkampen i oktober/november 2007 talt i mobiltelefon for beløbet. Men i denne periode var han fritstillet og altså ikke ansat i ministeriet. Underbetaling i Camp Dannevang Den 18. februar 2007 afslørede DR-Søndag en kedelig sag. De danske soldater i Irak bliver opvartet af underbetalte fattige asiatere. Det drejer sig om kantinemedhjælpere, rengøringsfolk og toiletrensere. De betales 300-400 dollars om måneden for en 12 timers arbejdsdag i en syv dages arbejdsuge. Det svarer til en timeløn på godt 5 kr. De underbetalte asiatere er ansat af firmaet SUPREME. Det danske forsvar køber så arbejdskraften af dette firma. På denne måde sparer forsvaret på udgifterne til servicepersonel. Der er intet juridisk forkert i metoden. Men det er naturligvis etisk angribeligt. De fattige mennesker bliver underbetalt for at arbejde i en livsfarlig krigszone langt væk fra deres familier. DR-TV havde inviteret forsvarsminister Rambo i studiet. Men han »kunne« ikke deltage - den tøsedreng. Nyboder-sagen I 2006 besluttede Forsvarsministeriet, at 85 små trappeopgange i Nyboder i København skulle males. De fredede bygninger ejes af Forsvaret og udlejes overvejende til søværnets ansatte. Ordren havde en størrelse på ialt 2.5 millioner kr. Den slags opgaver varetages af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE). Lørdag den 20. januar 2007 afslørede Ekstra Bladet så skandalen. En kontorchef i Bygningstjenesten placerede omtalte millionordre hos sin kvindelige nabo på Ole Bruuns Vej i Charlottenlund nord for København. Hun er veninde med kontorchefens kone og ernærer sig med indtægterne fra en spillehal. Hun har aldrig beskæftiget sig med malerarbejde og bygningsrenovering i professionelt omfang. Den 9. oktober 2006 oprettede hun pludselig malerfirmaet »Brynier Byg og Bo«. Det nystartede malerfirma havde ingen medarbejdere, intet telefonnummer og var ikke registreret i telefonbogen. Desuden kunne firmaet ikke fremvise nogen referencer. Og 18 dage efter kom ordren på 2.5 millioner kr. alligevel dumpende fra Forsvarsministeriet. Man ville betale knap 30.000 kr. pr. trappeopgang. Og man valgte det dyreste tilbud. Malerfirmaet Atecos havde tilbudt at gøre arbejdet 184.300 kr. billigere. Efter aftalens indgåelse blev kontorchefen og hustru inviteret til fest hos den glade nabo. Et middagsselskab på 10-12 mennesker spiste lammesteg og hjemmelavede tærter. Og der blev skålet i rødvin og champagne. De involverede parter havde ellers påstået over for Ekstra Bladet, at de ikke kendte hinanden på den måde. I november og december måned 2006 blev trappeopgangene så malet under ledelse af den kvindelige spillehalsejer fra Charlottenlund. Arbejdet blev udført af fire polske mænd fra det svenske »Building Technology Concept Sweden AB«. Ifølge Malernes Fagforening havde de ikke tegnet overenskomst. De arbejdede og opholdt sig tilsyneladende illegalt i Danmark. Og det svenske firma var ikke eksisterende, da Ekstra Bladet forsøgte at skabe kontakt. Kontorchefen i ministeriet var godt klar over, at den var gal. Den 3. januar 2007 ringede han personligt til malerforbundet og bad dem holde kæft om sagen. Repræsentanter for Malernes Fagforening undersøgte de nymalede trappeopgange. Det viste sig at være af chokerende ringe kvalitet. Søm var ikke blevet fjernet før arbejdets påbegyndelse. Vægge og karme var stadig fyldt med bare pletter og afskalninger. Der var tydeligvis ikke udført arbejde til 2.5 millioner kr. Da journalisterne kontaktede kontorchefen, sparkede han sagen videre til en divisionschef i FBE. Og denne henviste dernæst til direktøren. Kammeradvokaten undersøgte herefter sagen. Den 7. februar 2007 fratrådte ovennævnte kontorchef sit job med øjeblikkelig virkning efter alvorgelig kritik. Vi fik dog ikke nogen forklaring på, hvad der egentlig var foregået. Efterfølgende ansatte man en ny direktør for FBE´s 2.400 ansatte. Han skulle rydde op i rodet. Men han måtte selv sige sin stilling op i 2008 efter afsløring af fråds med skatteyderpenge (læs nedenfor). Forsvarsministeren (V) udtalte efterfølgende, at »sagen er et godt eksempel på, at der er behov for en fri og uafhængig presse« (det er første gang, at vi hører det fra en politiker). I august 2008 udkom Rigsrevisionen med alvorgelig kritik af FBE. I 2007 havde der været et overforbrug på 67,3 millioner kr. Sagsbehandlingen var ikke altid foregået efter reglerne. Tilbudsloven var ikke altid blevet fulgt. Skriftlige dokumentationer og aftaler var mangelfulde. Organisationen i 2006 og 2007 var uklar. Der var personalemangel og et dårligt IT-system. Med andre ord. Total inkompetance. FBE-chef afsløret i fråds Efter »Nyboder-sagen« i 2006 (læs ovenfor) ansatte man en ny direktør til at rydde op i FBE (Forsvarets bygnings- og Etablissemensttjeneste). Men det skulle vise sig, at man havde ansat en ræv til at vogte gæssene. Efterhånden opstod der rygter om overforbrug af skatteyderpenge. Det fik Ekstra Bladet til at søge om aktindsigt i hans bilag i 2008. Forsvarets Interne Revision startede herefter sin egen undersøgelse. »Man var blevet bekendt med en række bilag, som umiddelbart virkede besynderlige i forhold til de gældende regler«. Og den 22. december 2008 fratrådte direktøren sit job med øjeblikkelig virkning. »Af personlige årsager«. Derfor gik forsvaret ikke videre med undersøgelsen. Ifølge Ekstra Bladet den 4. januar 2009 skulle den fine direktør have indkøbt massevis af 12-års Whisky, 15-års rom og Amarone-vine. Dyre middage og ekstravagante tjenesterejser med diæt-penge. I et enkelt tilfælde var konen i strid med reglerne rejst med til Bornholm. Et DSB-årskort til 55.000 kr. var blevet indkøbt. Alt sammen for skatteydernes penge. Forsvarsminister Rambo afviste at kræve pengene tilbagebetalt. Nu havde manden jo sagt op. Holder svineriet aldrig op? Kvajesager for over 4 milliarder kroner Der foregår særdeles mystiske ting i forsvarsministeriet og i toppen af dansk forsvar. I indeværende forsvarsforlig har man kvajet sig og indkøbt unødvendigt og ubrugeligt krigsmateriel for over 4 milliarder kr. Pengene er kort og godt smidt ud af vinduet. Der tegner sig et billede af en totalt inkompetent og uduelig forsvarsledelse. Læs nedenfor: I starten af 2008 skrottede man systemet. Dermed var knap 200 millioner kr. gået tabt. I stedet købte man et GPS-baseret system ved navn »Battle Management System«. Det bruges af flere andre NATO-lande. I 2007 besluttede Danmark sig for at bryde kontrakten allerede i år 2011. Canadierne forlangte dermed et kontraktbrudsgebyr på 10 pct. svarende til ca. 50 millioner kr. Altså penge lige ud af vinduet. Det kostbare hospital har kun været brugt til et par øvelser i Tyskland og Polen. Det tager en uge at opstille. Alligevel bliver man ved med at poste penge i foretagendet. Ethvert normalt tænkende menneske må undre sig. Dansk Forsvar har tydeligvis fået en blanko-check til at kvaje sig på skatteydernes bekostning. I TV-udsendelsen Magasinet på DR-TV den 5. oktober 2006 blev en generalmajor fra Forsvarskommandoen interviewet om nogle af de vanvittige kvajesager. Han svarede smilende og veltilfreds på ethvert kritisk spørgsmål. Alt var i den skønneste orden. Tingene kunne ikke være anderledes. Dybt, dybt bizart. Alle ved, at militære systemer rekrutterer de dårligste hjerner. Velbegavede mennesker gider simpelt hen ikke beskæftige sig med dette pjat. Men hvorfor er danske politikere altid dummere end udenlandske politikere? Barske Rambo er på vej ud i en kvajesag af gigantiske dimensioner med købet af de amerikanske fly. Det rager ham en papand. Skatteyderne betaler. Rambo fedtede for Lockheed Martin Den 5. oktober 2005 kl. 19:00 afholdt forsvarsminister Rambo såkaldt æresmiddag for bestyrelsesformanden for det amerikanske Lockheed Martin. Middagen med fire retter mad og vin til ialt 13.940 kr. for en lille håndfuld mennesker foregik i Søofficerernes Forenings lokaler på Christianshavn. Og hvorfor nu det? Jo. På dette tidspunkt var forsvaret og ministeriet så forhippede på at købe 30 af de nye JSF-jagerfly (Joint Fight Striker, F-35) til over en milliard kroner stykket, at det ikke kunne gå stærkt nok. Så man følte sig nødsaget til at fedte for producenten. Efterfølgende fandt man ud af, at man nok hellere måtte indhente flere tilbud. Der blev så indhentet priser fra det svenske Saab (Gripen) og det amerikanske Boeing (Super Hornet). (Kilde: Ekstra Bladet). Rambo kvajede sig i Pentagon I starten af oktober måned 2006 var seks folketingspolitikere på skatteyderbetalt studietur i USA. I det amerikanske forsvarsministerium Pentagon fik de en briefing om Irak-krigen. Chefen for det Nordeuropæiske kontor - Jesso Kelso - forklarede, at den danske forsvarsminister i oktober 2005 havde haft en fortrolig samtale med den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld. Ministeren havde lænet sig ind over bordet og kigget sin amerikanske kollega i øjnene. Derefter havde han udtalt: »De danske soldater bliver i Irak ligeså længe som de amerikanske......« De seks danske politikere undrede sig. Ifølge dansk officiel politik har danske soldater kun mandat til at blive i Irak til juni 2007. Efterfølgende afviste forsvarsministeren ethvert kendskab til udtalelsen. Rambo kvajede sig igen. Han var så benovet over at sidde i Pentagon med Rumsfeld, at han lovede mere, end han kunne holde. Hvorfor beklagede han ikke bare kvajenummeret og gav en undskyldning. Så ville den sag have været ude af verden. Spindoktorer i faldskærm Forsvarsministeren er en rigtig barsk soldat. Han sørger for at holde tropperne i form. Den 20. marts 2006 sendte han 13 spindoktorer og embedsmænd op til Jægerkorpset i Aalborg. Om formiddagen var der foredrag. Om eftermiddagen blev der øvet faldskærmsudspring fra tårn og helikopter. Udgifter til rejse og fortæring beløb sig til ca. 31.000 kr. Dertil kom udgifterne til militært materiel og mandskabstimer. Alt i alt et eventyr til formentlig knap 100.000 kr. Hvad bliver det næste? Skal spindoktorerne lære at springe i trambolin? Skal de lære at svømme med delfiner? Vi foreslår, at man lærer dem at stå på hovedet i en spand lort. Rambo krænkede ytringsfriheden VC-regeringen barsler med planer om at modernisere det danske militære totalforsvar. Det kommer til at koste milliarder af kroner. September 2005 bragte Politiken et kritisk læserbrev om planerne. Skribenten udtrykte sig som privatperson men er offentlig ansat som chef for Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse. Så røg kæden af for den pistolelskende forsvarsminister Rambo. Ministeren truede embedsmanden med fyring og krævede en skriftlig redegørelse. Da aviserne opdagede forsøget på krænkelse af ytringsfriheden, trak Rambo i land. Nogle dage efter udtalte han, at han respekterer ytringsfrihed for offentligt ansatte!! Rambo har tydeligvis aldrig hørt om begrebet ytringsfrihed. Han blev i nød hentet ind som minister, fordi den tidligere forsvarsminister kvajede sig i Frank Grevil-sagen. Rambo vil helst rende rundt med en skarpladt pistol og se barsk ud. På denne måde kan han kompensere en smule for sin politiske inkompetance. Gad vide, om denne komiske skrivebordskriger nogen sinde har prøvet at skyde med et håndvåben? Vi foreslår, at han indrømmer sit ynkelige kvajenummer og giver den kritiske embedsmand en flaske god rødvin og en undskyldning. Ombudsmanden udbad sig en redegørelse om sagen fra forsvarsministeriet. Man skulle desuden sende ministeriet en kopi af Grundloven. En stor rød »næse« ville pynte på Rambo. Det tyrkiske bad Den 26-29 juni 2004 deltog Rambo i et NATO-topmøde i Istanbul i Tyrkiet. På Hotel Inter-Continental tog han et såkaldt tyrkisk bad sammen med sin adjudant. Det kostede 470 kr. for begge. Regningen blev betalt af ministeriet - altså skatteyderne. Den 12. oktober 2009 gennemgik Ekstra Bladet hans bilag. Det førte til, at Rambo straks tilbagebetalte udgifterne på 235 kr. til det dejlige bad i 2004.
Finansminister, beskæftigelsesminister 2001-2009 Rottweileren Beskæftigelsesministeren ligner en rar og hyggelig legeonkel. En godmodig stille mand, der ikke gør meget væsen af sig. På TV optræder han altid venlig og korrekt. Svarer høfligt på alle spørgsmål uden at hidse sig op. Virkeligheden er imidlertid mere skummel. Bag den venlige facade lurer en bidsk hævngerrig kamphund. En ubønhørlig skarpretter, der omhyggeligt planlægger sin hævn. Hvis man træder ham over tæerne, så skal man sørge for at have gode venner de rigtige steder. Flere åbenmundede partimedlemmer har oplevet at blive ringet op og skældt ud. På Christiansborg går han under øgenavnene »hjorten« og »rottweileren«. Det sidste er han formentlig mest stolt af. I februar 2005 frasagde familie- og forbrugsministeren - Kylle (C) - sig sin ministerpost pga. offentliggørelsen af ægteparrets privatøkonomiske rod (læs: Konservative). Man mener, at Rottweileren var hovedarkitekten bag den anonyme information til medierne. Han skulle være blevet sur over, at Kylle på et tidspunkt havde blandet sig i hans arbejdsområde. Altså ren og skær hævn. I øvrigt er han Fjogh´s fortrolige. Når den tidl. statsminister trænger til at lette sit hjerte og græde ud ved en skulder, så ringer han til rottweileren. Cavlingprisen I januar 2010 fik en DR-journalist Cavlingprisen for at have lavet 15 radioindslag baseret på aktindsigt i dokumenter fra beskæftigelsesministeriet, der afslørede »hjortens« udemokratiske metoder. Læs nedenfor. Løgnen om dagpengeperioden I oktober 2008 forsøgte beskæftigelsesministeren at få flertal for at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. Han havde opdaget, at knap 11.000 mennesker havde været arbejdsløse i over to år. Som arbejdsløs skulle man altså kun have ret til dagpenge i to år. Forslaget vakte undren. I perioden 2005-2007 bedyrede ministeren fem gange til Ritzau, Børsen, Information og Jyllands-Posten, at der ikke ville blive rørt ved dagpengeperioden (kilde: Ekstra Bladet). Og den 10. januar 2006 udtalte statsminister Fjogh til Politiken, at »ændringer i dagpenge og efterløn skal ikke komme som en tyv om natten og trække bukserne af folk......« Og vi gentager. Politikerne er fulde af løgn. Bilagene Den 13. juni 2008 afslørede Ekstra Bladet, at beskæftigelsesministeriet stik imod reglerne i perioden november 2001 til juni 2008 havde betalt servering for Venstre-møder for ialt ca. 35.890 kr. Sådanne udgifter skal partierne selv betale. Da ministeriet blev bekendt med avisens aktindsigt i bilagene, skyndte man sig at sende regningen til Venstre. Departementschefen tog ansvaret. Og beskæftigelsesministeren - rottweileren - indrømmede og undskyldte bilagsrodet. Ja, ja. Går den, så går den. Partiskadelige Venstrefolk Forud for Venstres landsmøde i Odense 18-19 november 2006 kom beskæftigelsesministeren med udtalelser om tre Venstrepolitikere, som chokerede folketingsgruppen. Han betegnede finansordføreren (V), kommunalordføreren (V) og den tidligere teknik- og miljøborgmester (Pindsvinet) som partiskadelige og ude af trit med virkeligheden. Han beskyldte dem for at være rejsende i gammeldags liberal politik og for at havde fodret pressen med anonym kritik af statsministeren (kilde: Ekstra Bladet). Udtalelsen kom efter, at de unge Venstrepolitikere havde kritiseret partiledelsen for at ville lægge låg på en debat om de liberale værdier. De ville eksempelvis diskutere brugerbetaling, skattelettelser og størrelsen på den offentlige sektor på landsmødet. Men det turde partiledelsen ikke debattere efter flere forudgående dårlige meningsmålinger. Landsmødet blev en flad forestilling, hvor man roste sig selv og statsministeren. Fjogh sprang rundt mellem bordene i salen som en operettehelt i en legetøjsbutik. Den 21. november 2006 mødtes beskæftigelsesministeren med de tre partiskadelige politikere. Pindsvinet kom for sent til mødet. Der var ingen ledig stol. Den måtte han hente i et andet rum. Det irriterede ham så meget, at han hamrede sin mappe ned i bordet. Derefter var der skideballemøde. Dagen efter den 22. november blev der holdt et aftenmøde i beskæftigelsesministeriet. Og denne gang medvirkede indenrigsminister Lars Uløkke (V). Så blev beskæftigelsesministeren bedt om at komme med beviser for sine påstande om partiskadelig virksomhed. Det kunne han ikke. Kommunalordføreren (V) kaldte ham derefter »en løgner« og udtalte efter mødet: »Luften er renset. Efter flere dages beskyldninger mod tre navngivne gruppemedlemmer om partiskadelig virke og anonyme angreb i pressen, har vi nu bedt om beviser. De er der ikke. Derfor har vi på mødet i beskæftigelsesministeriet aftalt, at jeg i pressen kan fastslå, at beskyldningerne er usande«. Dagen efter blev han fyret som kommunalordfører af folketingsgruppen for »uretfærdig og ukollegial optræden«. Da en journalist ringede til statsministeren (V) under hans besøg i Seoul i Sydkorea, svarede han forbløffet: »Hvad siger du? De foretager sig ting uden mit vidende.....« Rottweileren måtte afslutningsvis undskylde sine ord. Hvad gør vi med de arbejdssky? I 2006 faldt arbejdsløshedstallet til det laveste nogen sinde. Kun 200.000 mennesker var på dagpenge eller kontanthjælp. Flere steder i landet kan virksomhederne ikke længere skaffe medarbejdere. I de perifere regioner er manglen på arbejdskraft katastrofal. Man må sige nej til udvidelser og nye ordrer. Under sådanne forhold skulle man tro, at de arbejdsløse kunne komme i arbejde. Post Danmark i Nordsjælland stod og manglede 50 postbude. Derfor skrev arbejdsformidlingen i Frederiksborg til 110 ledige. Men ingen af dem ville modtage jobtilbuddet som post. Undskyldningerne var mange. Nogle kunne ikke cykle! Nogle havde allerede skrevet en ansøgning, men ikke fået svar! Og andre skulle på ferie! Post Danmark ansatte i stedet 40 svenskere som postbude. Og de er alle glade for jobbet - på trods af, at de skal pendle frem og tilbage over Øresund hver dag. På landsbasis manglede der i 2006 omkring 6.000 chauffører i transportbranchen. Brancheforeningen »Danske Fragtmænd Sjælland« fik via arbejdsformidlingen kontakt med 142 arbejdsløse med interesse for chaufførarbejde. Man tilbød dem 125-150 kr. i timen plus overarbejdsbetaling. Men ingen ville have de ledige jobs. Hvad vil beskæftigelsesministeren gør ved disse arbejdssky snyltere? Hvorfor skal skatteyderne betale for disse nassende gratister? Hvor svært kan det være. Hvis de nægter at arbejde, så skal man jo bare standse dagpengene eller kontanthjælpen. LO truer med retssag Beskæftigelsesministeren er minister for industriejerne og de selvstændigt erhvervsdrivende. Han er ikke lønmodtagernes minister. I 2004 bestemte ministeren, at erstatning mellem 5.000-10.000 kr. til ansatte med manglende eller mangelfulde ansættelsesbeviser skulle nedsættes til 1.000 kr. Erstatningsbeløb herover blev halveret. Desuden bestemte han, at nedsættelserne skulle gælde både verserende og fremtidige sager. På denne måde skulle ministerens venner i erhvervslivet tilgodeses på bekostning af lønmodtagerne. I maj måned 2006 afgjorde Højesteret ved dom, at beskæftigelsesministerens handling var ulovlig. Ministeren brød altså dansk lovgivning. Erstatningerne kom herefter tilbage på det korrekte og lovlige niveau. Efterfølgende skrev LO (Lønmodtagernes Organisation) til ministeren. De ville have ham til at udbetale den korrekte erstatning til de lønmodtagere, som havde fået for lav erstatning frem til 2006. Ministeren svarede, at han »hverken ville være hjælpsom eller gøre noget som helst i forhold til at finde ud af, hvilke personer, der var blevet snydt i forhold til lovgivningen«. (kilde: Politiken). LO påtænker nu at anlægge sag mod Rottweileren. Hvis nogen skulle foreslå, at man samtidig intelligenstester ministeren, så skal de ikke høre et ondt ord fra os. Der må da være en grænse. Ministeren og efterlønsmodtagerne A-kasserne har bevidst undladt at fortælle 30.000 efterlønsmodtagere, hvordan de skulle undgå at få deres feriepenge modregnet i efterlønnen. I perioden 2004-2006 blev deres feriepenge fratrukket efterlønnen. Modregningen kunne være undgået, hvis de ældre havde undladt at afholde ferie og ventet med at hæve feriepengene efter den 1. maj. Men det blev fortiet. Derved gik de glip af ca. 450 millioner kr. Fadæsen opstod ved en lovændring i 2004. Den gjorde det muligt at få feriepenge under efterløn. Sagen blev taget op i Arbejdsmarkedets Ankenævn. I starten af september 2006 tabte beskæftigelsesministeren, Arbejdsdirektoratet og A-kasserne sagen. De 30.000 efterlønnere vil nu hver især kunne kræve 12.000-15.000 kr. i kompensation for dårlig rådgivning. I maj 2006 erkendte ministeren, at der var tale om et hul i loven. Det blev herefter lukket med en bekendtgørelse. Men efterlønnerne havde altså stadig 450 millioner kr. til gode. Det ville ministeren ikke indrømme. Den 25. oktober 2006 anlagde han sag ved Landsretten mod Arbejdsmarkedets Ankenævn. I oktober 2007 afviste Østre Landsret at behandle sagen. Rottweileren sagsøgte sit eget ankenævn. Det er i sig selv grotesk. Han burde have erkendt sit kvajenummer og være gået af som minister samt straks udbetalt efterlønnerne deres retmæssige penge. Ifølge Ekstra Bladet den 25. maj 2008 vil 50.000 efterlønsmodtagere få ca. 600 millioner kr. tilbage inden den 1. juni 2008. De arbejdsløse Det er ingen hemmelighed, at landets arbejdsformidlinger og socialkontorer ikke evner at få de arbejdsløse i arbejde. De beskæftiger sig udelukkende med at sende folk i jobaktivering og udfylde skemaer. Sagsbehandlerne synes, at det er gammeldags at tale med de ledige om at komme i arbejde. Information skrev, at kun otte ud af ti arbejdsløse var blevet præsenteret for et jobtilbud i Arbejdsformidlingen i maj måned. Maj 2006 kom beskæftigelsesministeren (V) med denne udtalelse til Jyllands-Posten: ».... at nogle socialrådgivere desværre har den holdning, at det handler om at beskytte mennesker mod at komme i arbejde«. Den Konservative arbejdsmarkedsordfører beskyldte herefter ministeren for »at sparke nedad« og anklage ham for at være en dårlig leder. Dansk Socialrådgiverforening kaldte ministerens udtalelser »absurde«, og opfordrede ham til at afskaffe alt det administrative bøvl. Tjah. Meget kan siges om den sag. Mon ikke sandheden skal findes hos begge parter. Afskaf det idiotiske papirnusseri og sæt sagsbehandlerne i gang med at formidle jobs. Fagforeningstvang dømt ulovlig Før valget 8 februar 2005 lovede beskæftigelsesministeren, at der ville blive lavet om på eksklusivaftalerne. Det er de udemokratiske aftaler, der tvinger folk til at være medlem af en fagforening. Den 19. februar 2005 kunne man høre i TV, at dette valgløfte slet ikke var nævnt i det nye regeringsgrundlag. Sagen var simpelt hen for stor for regeringen. Rottweileren afviste fornærmet at kommentere løftebruddet. Nu har andre mere kompetente instanser imidlertid gjort hans arbejde. Den 11. januar 2006 kom dommen fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Eksklusivaftaler er ulovlige. Et offer for fagforeningernes tyranni havde anlagt sagen. Forinden havde han tabt den ved danske domstole. Det er uforståeligt. Ifølge menneskerettighederne (artikel 20, stk. 2) må man ikke tvinge mennesker ind i en forening. Vi siger tillykke til sagsøgeren og til Danmark. Den klare dom skal nu implementeres i dansk lovgivning, så vi kan slippe for fagforeningernes mafiametoder. Se så at komme i gang (læs også: menneskerettighederne). Misinformation om løntilskud Marts 2005 hævdede beskæftigelsesministeren i Folketinget, at »løntilskudsordningen blev administreret i overensstemmelse med loven«. Udsagnet var i strid med sandheden. Det viste sig, at Arbejdsformidlingen (AF) ikke kontrollerede, at pengene gik til de mest trængende arbejdsløse. De sikrede ej heller, at virksomhederne opfyldte lovens bestemmelser. Ministeren fik en »næse« af statsrevisorerne for at have misinformeret Folketinget. Han påtog sig skylden. Men efterfølgende fik han krisehjælp af konsulentbureauet SLOTSHOLM A/S. Det kostede skatteyderne 11.781 kr. Den ulovlige ministerbil I perioden 2003-2007 kørte rottweileren rundt i en smæk hamrende ulovlig BMW-ministerbil. Det afslørede B.T. i november 2009. Ministerbiler er unddraget registreringsafgift. Men der skal stadig betales dansk moms. Og det havde fire ministerier undladt at gøre i fire år. Momsen blev først betalt i september 2007, selv om Finansministeriet opdagede problemet i 2005. Momsunddragelse kan give op til 1,5 års fængsel. Men rottweileren slap for videre tiltale. Støttepædagogen Beskæftigelsesministerens spindoktor får en årsløn inklusive pension på 981.756 kr. Hvad laver denne person? Ingen ved det. Skatteyderne betaler. Undervisningsminister 2007, undervisnings- og kirkeminister 2001-2007 Bertel-bims Undervisningsministeren er en særdeles flittig mand. Han får over 120 nye ideer i døgnet. Tidligere gik han med briller lavet af tykke gennemsigtige hinkesten. Nu om dage bruger han kontaktlinser. Han er svært nærsynet med dioptri 11 på det ene øje og 8 på det andet (kilde: Ekstra Bladet). Bims er antiroyalist I juni 2009 demonstrerede undervisningsministeren sin foragt for kongehuset og Grundloven. Folketinget havde vedtaget tre nye love om eksempelvis friskoler. Senest 30 dage efter skal enhver vedtaget lov underskrives af regenten ifølge Grundloven. Men det blev de tre pågældende love ikke. Det havde man bare lige undladt. Som konsekvens måtte man behandle dem igen tre gange i Folketinget. Vi vidste det. Bertel-bims er antiroyalist og republikaner. Fadervor i folkeskolerne Den 9. januar 2009 bragte Kristeligt Dagblad et interview med undervisningsminister Bertel-Bims. Han udtalte til avisen: »Jeg vil kraftigt opfordre til, at alle skoler i Danmark indfører morgensang med både fadervor og salmesang. Det er en utrolig værdifuld del af vores kultur«. Allerede dagen efter indså ministeren, at han havde kvajet sig. Han udtalte: »Jeg ønsker ikke at opfordre alle landets skoler til at bede fadervor.......«. Ja, ja, ja. Den bimsemand. Folkeskolerne er læreanstalter - og ikke folkekirker. Man skal naturligvis kunne sende sine børn i skole, uden at de skal tvinges til at bede til nogen gud. Det siger sig selv. Konen rejser med....... Ekstra Bladet fik i 2008 aktindsigt i undervisningsministerens rejsebilag. Det viste sig, at ministerens hustru i perioden 2003 til 2008 har ledsaget sin ministermand på 24 officielle udlandsrejser. Skatteyderne betalte helt eller delvist konens rejseudgifter svarende til et beløb på ca. 70.000 kr. De dejlige rejser gik til eksempelvis Chile, Ghana, Geneve, Spanien, Luxemborg, Egypten, Indonesien, Kina, Frankrig, Nicaragua, Den Dominikanske Repblubik og Norge. Det svarer til en tur jorden rundt to gange. Ministeren forklarede, at konen havde deltaget i rejserne efter en invitation fra værtslandet eller en organisation. Dermed betalte statskassen ifølge gældende regler. Ministeren forklarede: »Jamen, de andre gør det også......!!« Efter avisens offentliggørelse af parrets rejseaktivitet gik der tilsyneladende panik i ministeriet. Udgifter til konen for tre rejser til Norge i vinteren 2006, 2007 og 2008 svarende til 3.000 kr. blev i al hast tilbagebetalt til statskassen. Hvordan får ministrene ægtefællen med på en skatteyderbetalt rejse i et fremmed land? Jo. En sådan tur er ofte kommet i stand via den lokale danske ambassade. Ministeren beder en ministeriel embedsmand om at kontakte ambassaden. Her aftales så en »invitation« til ægtefællen. Dermed rejser vedkommende med på skatteydernes regning. Hokus pokus. Dejlig tur med konen til Påskeøen Ifølge Ekstra Bladet den 26. juni 2008 rejste undervisningsministeren i marts 2006 på officielt besøg i Chile. Anledningen var tiltrædelsen af landets nye præsident. Den chilenske ministerkollega havde inviteret. Og gæt engang. Ministerens kone rejste med på den dejlige tur. På vej hjem til Danmark rejste ægteparret lige tre dage til Påskeøen ca. 3.800 km. fra det Sydamerikanske fastland. Regningen fra Hotel Hanga Roa på øen lød på 3.5oo kr. Den betalte statskassen. Flybilletterne for 14.400 kr. fra Santiago til Påskeøen valgte ægteparret selv at betale - efter nogen forhandling med ministeriet. Flybilletterne tur/retur København-Chile kom til at koste skatteyderne ca. 62.000 kr. Altså en regning på ialt 65.500 kr. Ja, ja. Konen var igen blevet inviteret. Hun må efterhånden være kendt over det meste af verden. Mærkværdigvis. Hykleri med modersmålsundervisning Op til år 2002 skulle indvandrerbørn ifølge lovgivningen have modersmålsundervisning i danske skoler. Loven blev afskaffet, da VK-regeringen fik regeringsmagten. Pengene skulle bruges til mere danskundervisning. I 2007 udgav Undervisningsministeriet en vejledning til danskere bosat i udlandet. Og i den anbefalede man at give danske børn modermålsundervisning i dansk. Rent hykleri. Brud på loven om aktindsigt Den 14. august 2006 indsendte Gymnasielærernes Landsforening (GL) begæring om aktindsigt i gymnasiernes økonomi. Efter 31 dage havde GL intet hørt fra Undervisningsministeriet. Den 18. september indsendte man derfor en ny begæring. To dage efter svarede ministeriet, at aktindsigt ikke var mulig. GL klagede over afslaget. Efterfølgende blev der givet aktindsigt den 11. oktober 2006 (kilde: Politiken.dk). Undervisningsminister Bertel-bims (V) udtalte: »De kommer hele tiden med nye udsagn. Jeg har svært ved at se, at det er et problem, at der går et par måneder fra eller til«! I loven om aktindsigt står, at aktindsigt skal gives inden 10 dage. I modsat fald skal afslaget begrundes og en tidsfrist angives over, hvornår aktindsigt kan gives. Undervisningsministeriet har tilsyneladende forbrudt sig mod dansk lovgivning. Og ministeren kan ikke se problemet. GL burde klage til Ombudsmanden. Hvad skjuler ministeriet? Har de begået andre ulovligheder? Bertel-bims kryber for muslimerne Den 12. maj 2006 afslørede Ekstra Bladet, at der eksisterer en såkaldt hadeliste hos Det Islamiske Trossamfund i moskeen på Dortheavej i København. Kirke- og undervisningsministeren står opført som no. 1 på listen. Det har skræmt ham fra vid og sans. Han lader nu muslimerne begrænse sin ytringsfrihed. Den 11. juni 2006 udtalte han til Jyllands-Posten: »Vi har alle lært af Muhammed-krisen på den måde, at vi nu udøver selvcensur eller i hvert fald tænker os meget godt om, inden vi udtaler os. Der er ting, som jeg ville sige før, som jeg ikke siger i dag«! Mental henretning Maj 2006 udtalte kirkeministeren til Information: »Hvis man gerne vil henrettes mentalt, så skal man bare overvære debatten i et nordisk parlament«. Ha ha ha ha ha ha ha ha! Så kom forklaringen på politikernes psykiske problemer. Højskoler i mafia-virksomhed Kinesiske studenter kommer til Danmark for at studere på højskoler og tekniske skoler. I 2004 fik 1946 kinesere tilladelse til studieophold. Ordningen er en ren pengemaskine for skolerne. Hver kineser giver ret til et statstilskud på ca. 50.000 kr. til skolen. I 2004 fik skolerne således knap 100 millioner kr. i kinesertilskud. Flere højskoler er lukningstruede pga. pengemangel. Folk gider ikke tage på højskole. Hvad gør man så? Man kontakter den kinesiske mafia og får dem til at sende flere kinesere. Den 30. oktober 2005 afslørede Ekstra Bladet, at dette er fremgangsmåden for flere højskoler - eksempelvis Ask Højskole. Hver fattig kineser betaler 80.000-140.000 kr. til mafiaen. Højskolen får ca. 35.000 kr. af disse penge. Resten beholder mafiaen. Det bliver endnu værre. Det viser sig, at mange af de kinesere, der får opholdstilladelse, aldrig dukker op på skolerne. De hopper af i andre europæiske lufthavne eller forsvinder bare sporløst efter ankomsten. Herefter lever og arbejder de som illegale indvandrere. Skolerne får altså penge for elever, som ikke eksisterer. Du betaler! Vi spørger. Hvad har undervisningsminister Bertel-bims tænkt sig at gøre ved dette åbenlyse svineri med offentlige midler? Vi venter spændt. Læs om Bertel-Bims deltagelse i korruptionsskandalen i Udlændingestyrelsen nedenfor. Biskopper misbruger penge Kirkeskatterne bliver ved med at stige. Naturligvis. Den 13. februar 2006 afslørede B.T., at landets biskopper sviner og fester for offentlige midler. Alle regninger blev sendt videre til skatteyderne. Disse hellige GUDS mænd! De står med glorie og himmelvendte øjne og præker mådehold og ærlighed med den ene hånd, mens de misbruger vores penge med den anden. Hvorfor skal skatteyderne betale deres private fester? Hvor meget kirkevin blev der drukket? Var de hellige mænd på luderbar efter festen? Blev der bedt Fader Vor på et morgenværtshus? Vi foreslår, at disse hellige livsnydere læser lidt i bibelen og lærer det syvende bud: Du må ikke stjæle! Kirkeministeren fik en redegørelse fra de nævnte biskopper. Der blev herefter afholdt et møde i maj 2006, hvor ministeren indskærpede nogle tommelfingerregler. Skatteyderne skal selvfølgelig ikke finansere biskoppernes private fornøjelser. Giv dem en skideballe og forlang pengene retur. Læs mere om emnet under: Religion Vi har en enkelt opfordring: Meld dig ud af Folkekirken Mystisk præstefyring I Munkebo Sogn på Fyn havde man i 24 år en sognepræst. Hun passede sit job og var vellidt af kirkegængerne. Formanden for menighedsrådet i Munkebo er landbetjent og Venstremand. Han fik præsten fyret. Den 14. maj 2006 kontaktede han Kirkeministeriet og sin partifælle kirkeminister Bertel-Bims (V) angående sagen. Den 29. juni 2006 afholdtes et møde bag præstens ryg mellem menighedsrådet, biskoppen i Fyns Stift og en provst i Kerteminde. Mødet var så hemmeligt, at der ikke blev skrevet referat. Den 1. september 2006 indstillede biskoppen den pågældende præst til fyring. Først i januar 2007 blev præsten gjort bekendt med planerne. Og den 29. februar 2007 blev hun fyret med tre måneders løn. Fyringsårsagen var samarbejdsproblemer (kilde: Ekstra Bladet). Hvem blev nu præst i Munkebo Sogn? Det blev en nyuddannet teolog, der fik sin ordination som præst den 28. maj 2006. Hun er datter af nuværende EU-landbrugskommissær og tidl. fødevareminister (2001-2004) for Venstre - alias hestehulkeren. Og gæt engang. Familien ejer godset Østergård i Munkebo Sogn. Ak ja - de Venstrefolk. De har det i generne. De kan ikke lade være. Plattenslageriet kommer helt naturligt. Kirke- og integrationsminister 2007, folketingsmedlem 1984-1987, 1990-2006 Kirke- og integrationsminister Efter folketingsvalget den 13. november 2007 fik den 64-årige »muslim-Birthe« sin første ministerpost. Hun blev kirke- og integrationsminister. Ved folketingsvalget i 2001 blev hun tilbudt at blive kirkeminister. Men det afslog hun. Folketingsarbejdet var vigtigere - påstod hun kryptisk. I mange år sad hun på »sidelinjen« og kritiserede alle andre på en selvretfærdig og nedladende facon. Hun holdt sig ikke tilbage for at korrekse sine egne partikolleger. Og medierne elskede det. Men efter mange år i Folketingets Retsudvalg måtte hun nu kvalificere sig til den vanskelige post som integrationsminister. Den beslutning skulle statsminister Fjogh komme til at fortryde. Ministeren er cand. jur. og tidl. vicepolitimester samt datter af en sognepræst (det kan ikke blive værre). Hun er altså vant til at anklage andre mennesker for lovovertrædelser. I anledning af det nye ministerjob blev hun interviewet i DR2´s Deadline lørdag den 24. november 2007. Journalisten spurgte hende, om hun som kristen kirkeminister forventede problemer med at tale med muslimerne. »Overhovedet ikke.... Muslimerne vil hellere tale med kristne end med ignoranter.....« - udtrykte hun arrogant. En ignorant er en uvidende person (latin). Ministeren mener altså, at man er uvidende, hvis man ikke bekender sig til en eller anden religion. Allerede før hun satte sine tykke ben i ministerkontoret, kvajede hun sig. Ministeren, der gemte sig Efter ganske kort tid stod det klart, at den var helt gal med den nye minister. Når hun skulle udtale sig om andre politikeres fagområder, så var der ingen grænser for hendes ordstrøm og meninger. Men når hun var i fedtefadet inden for sit eget område, så ville hun ikke udtale sig til medierne. Ville ikke tale med journalisterne om selv de mest basale ting. Fornærmet skyndte hun sig væk ved mindste tegn på kritiske spørgsmål. Gemte sig bag sin mobiltelefon. Lod som om hun talte med nogen. Flygtede panikagtigt ind i elevatoren. I maj 2008 under den såkaldte »tørklædesag« udviklede gemmelegene sig til en veritabel sæbe-opera (læs nedenfor). Mange mener, at ministerens medieangst skyldes arrogance. Det er naturligvis forkert. Det skyldes ganske almindelig uvidenhed og inkompetance. Af samme grund afslog hun tidligere flere gange at blive minister. Økonomiske interesser Siden 1994 er folketingspolitikernes økonomiske interesser og bijobs blevet registreret (se under: Korruption). Det er for at undgå korruption. Ordningen er dog frivillig. Nogle politikere har nægtet at indlevere oplysningerne - eksempelvis muslim-Birthe. »Folkevalgte står alene til regnskab over for vælgerne« - udtalte hun tidligere. Da hun blev kirke- og integrationsminister efter folketingsvalget den 13. november 2007, måtte hun dog aflevere oplysningerne til Statsministeriet. De kan læses på websitet: stm.dk Muslim-Birthe har som sædvanligt misforstået tingene. Hun står ikke alene til ansvar over for vælgerne. Hun står også til ansvar over for korruptionsparagrafferne i straffeloven. Det har hun tilsyneladende glemt efter de mange fede år i Folketinget. Asyl-sagen I danske asylcentre sidder afviste asylansøgere i årevis i et slags fængsel med deres børn og rådner op. De må ikke arbejde. De må ikke tage ophold uden for centrene. Nogle af dem bliver psykisk syge af opholdet. Myndighederne kan ikke finde ud af at afslutte sagerne. I valgkampen til folketingsvalget den 13. november 2007 lovede den siddende VK-regering et bredt samarbejde om asylpolitikken. Man ville nu finde en holdbar løsning for de afviste asylansøgere. Og hvad skete? I januar 2008 lavede Muslim-Birthe kort og godt at asylforlig med Dansk Folkeparti. Efter tre års ophold på et asylcenter skulle de afviste asylansøgere kunne bo og arbejde uden for centrene. Den samlede opposition blev ikke taget med på råd. Man kaldte aftalen et løftebrud. En uge efter foreslog en løsgænger (tidl. MF´er for Konservative Folkeparti) en anden løsning. Asylansøgerne skulle kunne bo uden for centrene efter to år i disse. Og dette forslag fik oppositionens støtte - inklusive to Grønlandske mandater. Dermed så det ud til, at VK-regeringen kom i mindretal. I indirekte vendinger blev de to Grønlandske folketingsmedlemmer truet til at stemme i VK-regeringens favør. Ellers ville bloktilskuddet blive reduceret i den kommende finanslov. Ny Alliance pustede sig herefter op. VK-regeringen skulle ikke regne med deres støtte i sagen. Men torsdag den 24. januar 2008 blev Ny Alliance truet til at stemme for VKO-forslaget. Naser Khader blev kaldt over i Statsministeriet kort tid før afstemningen i Folketingssalen. Han fik besked på at stemme for regeringens forslag. Ellers ville der blive udskrevet folketingsvalg. Og så ville Ny Alliance utvivlsomt ryge ud af Folketinget. VKO-forslaget blev herefter vedtaget. Muslim-Birthe kvajede sig i sin første store opgave som minister. Hun havde ikke drøftet tingene med nævnte løsgænger. Og hun havde blot tromlet sit forslag igennem uden at indblande oppositionen. Arrogant nægtede hun at tale med journalisterne om sagen. Evnerne rakte ikke. I øvrigt blev løsgængeren fra Det Konservative Folkeparti bedt om at melde sig ud af partiet. Denne store opgave ordnede Bambi (C). Tale er guld Muslim-Birthe er forfatter til en ligegyldig bog med titlen »Tale er guld«. Bogen udkom i 2006 på forlaget Gyldendal. Den er formentlig skrevet af en eller anden journalist. I bogen skriver hun, at kirkeordføreren fra Dansk Folkeparti har sagt, at »muslimerne er en pest over Europa«. Det er ukorrekt. Han har sagt, at »islam er en pest over Europa«. Efterfølgende bebudede han et sagsanlæg med krav om en undskyldning og berigtigelse for citatfusk. I andet oplag af bogen er fejlen rettet. Men i forordet afviser muslim-Birthe, at der var tale om citatfusk. Det drejede sig om et referat og en tolkning af de holdninger, som politikeren fra Dansk Folkeparti gav udtryk for. Det er han imidlertid ikke tilfreds med. Han mener ikke, at der er tale om en ægte berigtigelse og bebudede et sagsanlæg. Der var bare et problem. Stævningen kunne ikke forkyndes. Muslim-Birthe gemte sig. Hun har hemmelig adresse. Og man må ikke forkynde et sagsanlæg i Folketinget. Efter nogle måneder blev der givet dispensation. Muslim-Birthe fik en skriftlig stævning. Sagen blev afgjort i Københavns Byret i september 2007. Venstrepolitikeren blev frikendt. I TV2-morgen torsdag den 2. oktober 2006 blev muslim-Birthe interviewet om sine synspunkter. Hun skældte ud på den danske befolkning. »Ytringsfrihed giver ikke ret til at forhåne« - udtalte hun. Vi blev belært om, at der er visse ting, man ikke bør sige. At vi ikke tænker over konsekvenserne af vores udtalelser. At vi ikke opfører os ordentligt. At det ikke er god opdragelse bare at udplapre al ting. Muslim-Birthe har tydeligvis en intern konflikt mellem sine religiøse følelser og sin logiske sans. Hun forsvarer islamisk lov-religion på den ene side og ytringsfrihed og frihed på den anden. Det hænger ikke sammen. Muslimer, der stener kvinder og halshugger homoseksuelle, går ikke ind for frihed og demokrati. Muslim-Birthe er ikke blevet opdraget med sund fornuft. Hun må se at blive voksen. Religiøse symboler i danske retssale I 2007 afgjorde Domstolsstyrelsen, at man må bære et religiøst hovedtørklæde som dommer ved en dansk domstol. En muslimsk kvindelig dommer skulle altså kunne møde op i retssalen indhyllet i et tørklæde. Afgørelsen blev holdt hemmelig indtil den tilfældigt blev kendt i medierne i begyndelsen af 2008. Det skabte en del debat. Burde en dommer ikke optræde neutral og upartisk uden religiøse og politiske symboler? Det mente Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne. Men kirke- og integrationsministeren - alias »muslim-Birthe« - mente det modsatte. I en kronik i Politiken den 14. maj 2008 udtalte hun eksempelvis: »Dansk Folkeparti er fanatiske antimuslimer. Og hvis Folketinget ligesom i diktaturstater begynder at lovgive for den enkeltes sindelag, så må kristne gøre oprør.......« Kirke- og integrationsministeren sammenlignede altså sit eget parti med forholdene i en diktaturstat. Hun udtalte sig stik imod partiets politik. Det er uhørt for en minister. Statsminister Fjogh udtalte efter et koordinationsmøde på Christiansborg den 15. maj, at »han var dybt forundret over fremgangsmåden. Hun har udtalt sig på egne vegne...... jeg føler mig overbevist om, at det ikke vil gentage sig......« Det var så tæt på en fyreseddel, som det kunne komme. Da muslim-Birthe kom ud fra mødet kl. 18:55, gik det helt galt. Hun ville hun som sædvanligt ikke tale med journalisterne. De ville vide, om hun havde ændret holdning, eller om hun stadig var uenig i sit eget partis politik. Hun havde i forvejen indkaldt ca. 20 unge mennesker fra VU (Venstres Ungdom) til at beskytte sig mod kritiske spørgsmål. De naive stik-i-rend-drenge dannede ring omkring hende og skubbede til journalisterne. Derefter stak hun af en etage op i en elevator. Da journalisterne fulgte efter via trappen, kørte hun ned igen. Derefter gemte hun sig på et betjentkontor. På et andet tidspunkt truede hun seks journalister fra Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken med et polititilhold. »De var skrevet op - der ville gå længe, inden hun udtalte sig til nogen af dem.....« Derefter forsøgte hun at fotografere dem enkeltvis med sin mobiltelefon. I ren panik vendte hun dog kameraet mod sig selv. Dermed lagde hun op til et brud på forvaltningsloven. Ifølge denne må en minister ikke lave usaglig forskelsbehandling. Dagen efter den 16. maj mødte ministeren så tidligt på Christiansborg, at hun undgik journalisterne. Hun blev siddende i folketingssalen det meste af dagen. Da klokken ringede, flygtede hun væk via en bagindgang. Hun mødte ikke op på det efterfølgende gruppemøde. Et TV-hold og flere journalister tog ophold på gangen for at tale med hende. De ville vide, om hun ville stemme for VK-regeringens forslag om forbud mod religiøse symboler hos dommere i danske retssale. Men de ventede forgæves. Hun flygtede væk gennem kælderen under de tykke gulve. Da et par journalister senere forsøgte at kontakte hende på privatadressen, blev der ikke lukket op. Der blev blot kigget ud gennem persiennerne. Muslim-Birthe henvendte sig til desuden til Folketingets Præsidium for at få dem til at reagere. Hun følte sin sikkerhed truet af journaslisterne. Sidst i maj 2008 opsagde hendes spindoktor sit job. Han fik i stedet ansættelse hos ø-Karen. Vi har nu været vidner til en ynkelig sæbe-opera. Et bizart cirkus, der har rod i ganske almindelig inkompetance. Muslim-Birthe magter ikke jobbet. Hun er helt ude i tovene. Og hun forstår det ikke selv. Hendes udnævnelse til minister var en eklatant fejldisponering. Men okay. Hun leverede en glimrende underholdning. Lige til en hylende morsom sommerrevy. Integrationsprojekterne I perioden 2003-2008 brugte integrationsministeriet ca. 1,2 milliarder kroner på 2.000 integrationsprojekter. Ifølge Ekstra Bladet den 17. juni 2008 blev 210.000 kr. af disse penge givet til Venstres Ungdom (VU) med henblik på rekruttering af unge medlemmer med anden etnisk herkomst end dansk. Pengene skulle bruges i perioden juli 2007 til maj 2008. Målet var at hverve 100 nye medlemmer i et såkaldt »VU Nydansk«. Midlerne blev bevilget af den tidl. integrationsminister: pibemusen Avisen skrev ikke noget om, hvorvidt de nye medlemmer var blevet hvervet. Men muslim-Birthe mente, at det er fuldt forsvarligt, at skatteydernes penge bliver brugt til de politiske ungdomsorganisationer - herunder VU. Integrationsministeriet skjulte EU-retten Ifølge EU´s regler om fri bevægelighed af arbejdskraft i Europa, kan en statsborger i et EU-land medbringe sin nærmeste familie, hvis vedkommende flytter til et andet EU-land. Desuden kan vedkommende bringe sin nærmeste familie - inklusive sin udenlandske ægtefælle - med tilbage til sit hjemland, efter at have været bosat og arbejdet mellem to og 10 uger 10-12 timer ugentligt i et andet EU-land. Disse regler - også kaldet EU-retten - udgør hele grundlaget for tanken bag det europæiske fællesskab. Det betyder, at en dansk statsborger efter at have opholdt sig og arbejdet i nogle uger i eksempelvis Sverige eller Tyskland, kan medbringe sin udenlandske ægtefælle til Danmark uden at opfylde den danske »24-årsregel« og »tilknytningskravet«. I 2002 lavede VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti stramme regler for familiesammenføring. De nye regler var i direkte strid med de mere lempelige EU-regler på området. Ifølge de ulovlige danske regler skal et par opfylde flg. for at opnå familiesammenføring: EU-retten, som er langt mere lempelig end de stramme danske regler om familiesammenføring, har hele tiden været kendt i integrationsministeriet. Alligevel undlod integrationsministeren at oplyse klart herom i mindst tre tilfælde under spørgerunder i Folketinget i foråret 2008. I januar 2008 spurgte integrationsordføreren fra Det Radikale Venstre muslim-Birthe om, hvorvidt en jobsøgning i et EU-land er nok til at søge om familiesammenføring i Danmark. Efter to måneder svarede integrationsministeren. Og svaret var nej. Men ifølge flere juridiske eksperter er svaret ukorrekt. En jobsøgning giver ret til ansøgning om familiesammenføring. Den 15. maj 2008 blev integrationsministeren af Udlændingeservice gjort opmærksom på, at to ugers arbejdsophold i et andet EU-land som udgangspunkt er nok til familiesammenføring efter EU-reglerne. Ministeren havde selv udbedt sig oplysningerne. Dagen efter den 16. maj 2008 blev hun bedt om at redegøre for netop denne problematik i Folketinget. »Man kan ikke sige, at en eller anden bestemt frist udløser en opholdstilladelse. Det får man mig ikke til at sige, og sådan er det.......« - svarede hun. Og dermed førte hun tilsyneladende Folketinget bag lyst ved at skjule sin viden om EU-retten. Det lugter af et brud på ministeransvarlighedsloven. UDLÆNDINGESERVICE kendte også til EU-retten. Men ingen fik noget at vide. Hver gang ansøgere og foreningen »Ægteskab Uden Grænser« henvendte sig og spurgte, gav man den besked, at den danske praksis med fire til seks måneders påkrævet arbejde i EU-landet, var gældende. Dette var lodret forkert og direkte vildledning. EU-retten overtrumfer de danske regler på området. Ialt 400 familier menes at være ofre i sagen. De er overvejende bosiddende i Sverige. Noget tyder på, at Udlændingeservice gennem adskillige år systematisk undlod at informere om EU-retten. Gennem de seneste år har flere domme ved EF-domstolen stadfæstet EU-retten om arbejdskraftens fri bevægelighed i EU. I den såkaldte Carpenter-dom fra 2002 fastslog domstolen, at man kan få familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle, hvis man har et arbejde med rådgivning el. tjenesteydelser i andre EU-lande. Hvis man har et sådant arbejde, behøver man altså ikke at flytte til eksempelvis Sverige for at få familiesammenføing. Man bliver bare boende i Danmark. Først syv måneder efter dommens afsigelse blev den formidlet videre til den daværende Udlændingestyrelse. Og først fire år efter blev dommen offentliggjort på websitet tilhørende Udlænsingeservice. I den såkaldte Metock-dom fra juli 2008 fik fire afrikansske asylansøgere i Irland opholdstilladelse i landet, efter at have indgået ægteskab med irske statsborgere. Irland har ligesom Danmark stramme regler på området. Men når EF-domstolen udkommer med en dom, så skal medlemslandene rette ind. Det gælder også Danmark. Da sagen blev omtalt i medierne i juli 2008 udtalte integrationsministeren arrogant og nedladende, at man jo bare kunne »spørge efter chefen«. Og det var lige netop hvad en ung dansk mand havde gjort (kilde: Berlingske Tidende, søndag den 27. juli 2008). Den unge frisør ønskede at få sin registrerede partner fra Costa Rica til Danmark. I den anledning havde han gentagne gange i løbet af et år kontaktet Udlændingeservice for at få råd og vejledning. Men svarene forblev uklare og forplumrede. Derfor skrev han i starten af 2008 et brev med tre spørgsmål til selve »chefen« - altså integrationsministeren. Kunne han få dispensation fra forsørgelseskravet? Skulle han droppe revalideringen til fordel for et job? Og var der en mulighed for at benytte EU-retten og vende tilbage efter et ophold i Sverige? Ministeren besvarede de to første spørgsmål i april 2008. Men det tredje spørgsmål om EU-retten undlod hun at kommentere og besvare. Dermed efterlod hun den unge mand i vildrede uden et fyldestgørende svar. Og dermed forbrød den tidligere politianklager sig ifølge flere juridiske eksperter mod vejledningspligten i forvaltningsloven. I øvrigt viste det sig, at adskillige af landets kommuner gentagne gange gennem halvandet år rykkede integrationsministeriet for en vejledning om reglerne for permanenet opholdstilladelse. Men man hørte intet fra ministeriet. Da Jyllands-Posten kontaktede en ministeriel embedsmand, lovede denne, at hun ville undersøge sagen. Men hun ringede aldrig tilbage. Ombudsmanden valgte desuden i 2008 at undersøge sagsgangen i Udlændingeservice i relation til de såkaldte »tyrker-sager«. Man har mistanke om, at styrelsen systematisk uden reel sagsbehandling har afslået stribevis af ansøgninger om familiesammenføring for fraskilte tyrkiske ægtepar. Da skandalen blev kendt i medierne i juli 2008, gemte muslim-Birthe sig som sædvanligt for journalisterne. Fornærmet sad hun bag gardinerne og nægtede at udtale sig til TV og diverse dagblade. Telefonen blev ikke besvaret. Befolkningen kunne ikke blive informeret af den folkevalgte minister. Det var der selvfølgelig en ganske god grund til. Når en offentlig myndighed vildleder befolkningen, så er det et brud på dansk lovgivning. Og det er en alvorgelig sag. I yderste konsekvens kan det give en fængselsstraf. Spørgsmålet er, om vildledningen var et politisk bestillingsarbejde mhp. at holde udlændinge ude af landet. Det skal ombudsmanden nu undersøge. Det burde være en let opgave. Vi henviser blot til: Tamilsagen Tirsdag den 29. juli 2008 åbenbarede integrationsministeren sig endelig for den undrende befolkning i TV2 News. Efter at have været i telefonisk kontakt med statsminister Fjogh (som holdt ferie i sommerhuset i Sydfrankrig), afviste hun enhver kritik. Hvis Udlændingeservice havde begået enkelte fejl, så var det på grund af »for mange telefonopkald«. Desuden skulle de ikke fungere som »konsulenter« for befolkningen. I øvrigt mente hun, at EF-domstolen var et »demokratisk problem«. For mange telefonopkald. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvis alle offentlige myndigheder kunne undskylde deres fejl med dette argument, så bryder al ting sammen. Og folkene i Udlændingeservice er ikke alene konsulenter. De er befolkningens tjenere. Hvad skulle de ellers hæve deres gode løn for? Venstre er det mest EU-liderlige parti i Danmark. Deres EU-eufori antager sædvanligvis religiøse højder. Hvordan kan de have noget imod EF-domstolen? Det hænger naturligvis ikke sammen. I en kronik i Berlingske Tidende søndag den 3. august 2008 indrømmede integrationsministeren, at regeringen havde »sovet i timen«. Den 22. september 2008 indgik hun en aftale med Dansk Folkeparti om håndteringen af reglerne. Myndighederne skal herefter rette sig efter de lempelige EU-regler på området. Til gengæld indførte man en hel række skærpede krav angående dokumentation, danskprøve, kontanthjælp og udvisning. Den 6. oktober 2008 rettede Ombudsmanden kraftig kritik mod muslim-Birthe. Et dansk-thailandsk ægtepar var blevet nægtet familiesammenføring af Udlændingeservice. Den thailandske kvinde var under 24 år gammel. Manden skrev derfor til ministeren med tilbud om forbigående at rejse til Tyskland som en alternativ løsning. Det skulle kunne løse problemet ifølge EU-reglerne. Som svar anviste ministeriet en række andre muligheder, som parret ikke havde mulighed for at anvende. Man nævnte intet om EU-reglerne. Dermed begik ministeren brud på forvaltningsloven. »Samlet set er det min opfattelse, at ministeriet ikke over for Jer har opfyldt sin vejledningspligt« - skrev Ombudsmanden til parret (kilde: Politiken). Den 11. november 2008 rettede Ombudsmanden kraftig kritik mod Integrationsministeriet i en foreløbig rapport. Han mente, at man havde givet misvisende, forkerte eller mangelfulde oplysninger til folk i forhold til EU-reglerne. Desuden havde man ikke overholdt god forvaltningsskik i forhold til forvaltningslovens paragraf 7 (pligten til at informere). De samme konklusioner udkom i den endelige rapport fredag den 21. november 2008. Det fik oppositionen til at kræve, at muslim-Birthe gik af som minister. Dialog med ekstreme islamister I 2008 udarbejdede embedsmænd i Integrationsministeriet en rapport med 40 forslag til, hvordan man kunne forebygge ekstremisme. Man foreslog eksempelvis at lave en ordbog med »passende sprogbrug« over for indvandrere. Det er ikke løgn. PET skulle desuden danne et dialogforum for muslimer. Og danske fængsler skulle lave studiegrupper for indsatte muslimer for at få dem ud af kriminalitet. Rapporten lagde altså op til en gennemgribende dialog med ekstremistiske muslimer. Da rapporten kom til offentlighedens kendskab i november 2008 blev den straks kraftigt kritiseret af velfærdsministeren - alias Ø-Karen. Og det forstod integrationsministeren overhovedet ikke. »Jeg forstår slet ikke, hvad hun siger.......« - udtalte hun. Rapporten blev også offentligt kritiseret af beskæftigelsesministeren (rottweileren) og Venstres politiske ordfører. Hermed blev integrationsministeren kritiseret af sine egne på alle fronter. Og det hele foregik i medierne. Et offentligt skænderi var i gang. Imens hyggede statsminister Fjogh sig i udlandet - som sædvanligt. Et par dage efter kom Fjogh hjem fra sin hyggerejse i Afrika. Og efterfølgende blev alle de involverede indkaldt til skideballemøde i Statsministeriet. Muslim-Birthe fik den største skideballe. Dagen efter den 26. november 2008 sad hun uden for Europaudvalgets dør og ventede. En journalist fra TV2-News henvendte sig til hende for at spørge til skideballen. Adskillige gange stillede han herefter et spørgsmål. Men muslim-Birthe smilede bare skævt og stirrede på ham. I 47 sekunder. På landsdækkende TV. Alle måbede. Statsministeren udtalte undskyldende senere på dagen, at hun er af den gammeldags type. Befolkningen blev vidne til en veritabel »sæbe-opera« på Christiansborg. Det danske sprog blev beriget med et nyt begreb: »at lave en Birthe«. muslim-Birthe gjorde VK-regeringen til grin Infødsretsprøven I flere år forsøgte VK-regeringen at skjule de lempelige EU-regler om familiesammenføring. Fuskeriet blev opdaget i 2008 (læs ovenfor). I stedet lavede man skærpede regler på området. Hvis man som udlænding søger om dansk statsborgerskab, så skal man pr. 2008 dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, kultur og historie. Man ansøger i Integrationsministeriet om at bestå den såkaldte infødsretsprøve. Den afholdes i juni og december måned. Man betaler et gebyr på 617 kr. I løbet af 45 minutter skal svare rigtigt på mindst 32 ud af 40 spørgsmål. Da prøven kom frem i november/december 2008 præsenterede flere medier den for ganske almindelige danskere. Flere bestod den ikke. Efterfølgende viste det sig, at der var fejl og unøjagtigheder i mindst syv af spørgsmålene. De »korrekte« svar var simpelt hen forkerte. Endvidere var den fuld af stavefejl og dårligt sprog. Da mange udlændinge dumpede prøven som følge heraf, ville ministeriet ikke indrømme sjuskeriet. Folk skulle ansøge om en ny prøve. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Så har vi også været vidne til dette idioti. Man laver en prøve med forkerte svar. Så dumper folk. Og ministeriets embedsmænd kan ikke stave. Det vidste vi godt i forvejen. De er nemlig ikke for kloge. Beskæftigelsesminister, 2009 Komiske Inger Da amerikanerne i marts 2003 invaderede Irak, havde den irakiske informationsminister fået til opgave at informere verdenspressen om Saddam Husseins og den irakiske hærs guddommelighed. Igen og igen så vi den lille mand stå og erklære Irak for sejrherre i »alle moders krig«. I virkeligheden var irakerne flygtet langt ud i ørkenen. Da amerikanerne stod en kilometer fra Bagdhads centrum og helikopterne svævede over byen, stod han foran kameraerne og påstod, at Irak havde vundet krigen. Deraf øgenavnet »komiske Ali«. I Danmark har vi en lignende person. I flere år vidste hele landets befolkning, at statsminister Fjogh ville være generalsekretær for NATO. Alle venstrepolitikere blev ved med at påstå, at det intet havde på sig. Ja - de havde aldrig hørt om noget så fjollet. Beskæftigelsesministeren blev sendt i byen for at mane rygterne i jorden. Hun taler jysk og har sådan nogle uskyldige ærlige øjne. I månederne op til udnævnelsen så vi hende gentagne gange erklære rygterne for usande. Statsministeren kunne aldrig drømme om at forlade dansk politik. Få dage efter blev Fjogh udvævnt til generalsekretær. Beskæftigelsesministeren fik øgenavnet »komiske Inger«. Den falske titel Komiske Inger lever op til sit kælenavn. I december 2009 afslørede B.T., at hun smykkede sig med en falsk titel som journalist på sit eget og besskæftigelsesministeriets website. Man kunne læse, at hun er uddannet journalist fra InformationsAkademiet i Viborg. Problemet er bare, at man ikke uddanner journalister fra akademiet. Efter afsløringen undskyldte Komiske Inger sig med, at hun har været redaktør på Viborgbladet og medlem af Journalistforbundet i to år. Herefter blev den falske titel fjernet fra hendes CV. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvor mange andre skeletter hænger i skabet? Talkunst med ledige I juni 2009 opdagede fagforbundet 3F, at Beskæftigelsesministeriet med et snuptag havde tryllet 368 uddannelsestilbud om til 13.054 tilbud for 2008. I lang tid havde der været kritik af de kommunale jobcentres tilbud til de arbejdsløse på kontanthjælp. Bizarre kurser i at vågne om morgenen, lappe cykler, lægge kabale og gå tur i skoven var blev ændret til »særligt tilrettelagte projekter«. På denne måde så det ud som om, at myndighederne havde succes med tingene. Da afsløringen var en realitet, forsøgte embedsmændene at holde den nye minister - komiske Inger - skadesfri. Hun havde angiveligt ikke været involveret i sagen. Socialdemokraterne krævede efterfølgende en forklaring fra ministeren i Arbejdsmarkedsudvalget. Velfærdsminister, april 2009 Madpakkeministeren Den 7. april 2009 blev datteren af verdens klogeste mand hentet ind fra nordsjælland som velfærdsminister. Og så startede hun med at kvaje sig. Nu skulle de travle småbørnsforældre ikke længere smøre madpakker til deres små kræ i de kommunale børneinstitutioner (vuggestuer og børnehaver). Hvert barn skulle hver dag have en sund kommunal madpakke. Og den skulle finanseres af forældrene. Dermed steg prisen for hvert barn mellem 25 og 30 pct. - typisk op til 800 kr. pr. måned. Desuden skulle der bygges køkkener mv. i institutionerne. Det havde pr. januar 2010 kostet ca. 500 millioner kr. Alene i Københavns Kommune havde man brugt 17 millioner kr. på nye faciliteter. Desuden havde man ansat en masse nyt personale. Loven blev vedtaget i marts 2008 med stemmer fra Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, og trådte i kraft den 1. januar 2010. Der gik kun få dage i januar 2010, før balladen startede. Børnene blev ikke mætte af den lille madpakke. De kræsne små poder kunne ikke lide maden. Nogle steder blev svinekød udelukket for at behage muslimerne. Forældre var utilfredse med prisstigningen. De ville selv smøre madpakkerne. I Århus omgik man loven ved at betale forældrene for at levere mad til deres egne børn. I den anledning blev »madpakkeministeren« interviewet på TV. Hun afviste arrogant al kritik af loven. »Forældrene har jo et frit valg. De kan bare lade være med at sende deres børn i institution, hvis de ikke kan lide ordningen.....!!!!!« - lød beskeden fra ministeren. Det er ikke løgn. Så blev flere af hendes politiske kolleger svage i knæene. Formanden for Folketinget (V) kaldte loven for »rendyrket socialisme«. Og så krøb ministeren endelig til truget. Ordningen blev lavet om, således at pr. 1. januar 2011 kan institutionernes forældreråd selv bestemme for et år af gangen, om man ønsker de kommunale madpakker. Ordningen skal lokalt drøftes mindst hvert andet år. De mange investerede millioner i nyt køkkenudstyr kan altså vise sig at være spildte. Og det hele bliver et bureaukratisk helvede med hundredevis af forskellige madpakkeordninger landet over. Velfærdsministeren dumpede i sin første opgave. Fødevareminister, september 2007 Ulighedsministeren Denne venstrepolitiker var socialminister i VK-regeringen i perioden 2004-2007. Den 18. september 2005 begik hun politisk selvmord. På Morgen-TV forsvarede hun ulighed i samfundet. Ikke just en holdning man kunne forvente at høre fra en socialminister. Onsdag den 12. september 2007 kom straffen for alle kvajesagerne. Ulighedsministeren blev degraderet til fødevareminister. Den siddende fødevareminister - miljø-Schkidt - blev fyret. Læs om ulighedsministerens kvajesager som socialminister (2004-2007) nedenfor. Klisterkød I februar 2010 kom EU med et vanvittigt forslag. Man ville tillade anvendelsen af enzymet thrombin til at sammenklistre affaldskød. På denne måde kan man fremtrylle en hel kotelet eller steg af de småstumper, der ellers bliver til fars eller bare ender som affald. Og så kan man forlange fuld pris for det falske kød. Forbrugerne vil blive snydt. Intelligente mennesker gennemskuede naturligvis det groteske forslag. Men lige netop her opstod problemet for fødevareministeren. Hun var straks med på ideen. »Jeg ønsker færrest mulige tilsætningsstoffer i vores fødevarer, men det, vi taler om her, er ikke farligt.....« - udtalte ministeren. Dansk Folkeparti var uenige. Så man måtte fra dansk side afvise forslaget i EU. Men det hjalp naturligvis intet. Mandag den 8. februar 2010 vedtog ekspertudvalget forslaget. På produktet skal der dog stå »sammensat kød«. Velbekomme. Thrombin er ikke farligt lød det fra ministeren. Nej. Men det er jo ikke kernen i sagen - kære lille »klisterminister«. Sagen drejer sig om, at forbrugerne bliver snydt. Man vil sammenklistre affaldskød og sælge det som hele kødprodukter. Det tangerer svindel. Men det kunne ministeren ikke gennemskue. Eller også ville hun ikke. På TV2-news den 8. februar fortalte hun, at hun ikke selv kunne finde på at købe kødet. klisterminister Dyremishandlerne I 2009 fik en journalist fra Ekstra Bladet et tip om, at man burde kigge nærmere på den danske pelsindustri. Han besøgte herefter nogle dyreværnsfolk. Repræsentanter fra dyreværnsforeningen Anima fortalte, at mink og ræve udsættes for mishandling på danske farme. I perioden 12. august til 14. september 2009 forcerede folkene fra Anima derefter hegnene på 34 tilfældigt udvalgte danske mink- og rævefarme. De fandt klare beviser på overtrædelse af lovgivningen om beskyttelse af pelsdyr i 33 ud af de 34 farme. De rystende forhold blev optaget på video. Materialet blev videregivet til Ekstra Bladet, som efterfølgende kontaktede TV2. En TV-journalist fulgte med en af dyreværnsfolkene ind over hegnet på nogle af farmene. Og forholdene blev igen dokumenteret på video. Man planlagde herefter offentliggørelse af sagen i programmet »Operation-X«. Da pelsdyravlerne opdagede, at deres dyremishandling var blevet afsløret, gik de i panik. Brancheforeningen Dansk pelsdyravl og Copenhagen Fur forsøgte at få programmet stoppet med et fogedforbud. Men det afviste byretten. Tirsdag den 27. oktober 2009 så vi så de forfærdelige billeder i udsendelsen »Pels på vrangen«. Mink med store gabende kødsår og bidmærker. Manglende ører. Delvis lamme dyr slæbte sig rundt i bure, der var under den krævede mindstestørrelse. Døde dyr i forrådnelse lå sammen med levende dyr. Ræve i små bure udførte bizarre bevægelser tydende på regulær sindssyge. En ræv manglede sit ene bagben. En anden havde store tandkødssvulster. De værste forhold fandt man på en minkfarm ved Hobro ejet af pelsdyravlerforeningens formand. Han er tidligere dømt for overtrædelse af miljølovgivningen i adskillige tilfælde i sine dambrug. Flere minkavlere blev meldt til politiet. Og først efter en uges tid besøgte de farmene. Så fik dyremishandlerne tid til at rydde op. Det endte med, at et par jyske avlere blev sigtet for overtrædelse af dyreværnslovgivningen. I anledning af afsløringerne havde Fødevarestyrelsen i slutningen af december 2009 aflagt besøg hos 139 minkfarmere. De var alle blevet advaret om kontrolbesøget. Alligevel fandt man overtrædelse af reglerne for dyrevelfærd hos 85 pct. af ejerne. Fire avlere blev politianmeldt for grove overtrædelser af dyreværnsloven. 93 fik indskærpelser for ulovlige bure. 11 fik indskærpelser for uforsvarlig behandling af dyr. 57 farme havde mangelfulde optegnelser om medicinforbrug og dødsfald blandt dyrene. 11 farme havde lukket forretningen. Noget tyder altså på, at disse mennesker har dyrket dyremishandling i så lang tid, at de opfatter det som helt normal adfærd over for dyr. Der er ca. 2.000 mink- og rævefarme i Danmark. Årligt pelses ca. 13 millioner mink, så »fine« damer kan gå rundt i pelsværk. Det giver en indtjening til branchen på ca. fire milliarder kroner årligt. Det er årsagen til, at fødevareministeren og de tilsynsførende fødevareregioner ikke »opdager« dyremishandlingen. Så enkelt er det. Ministeren lovede dog, at alle farme skal have et tilsynsbesøg i 2010. Folketinget vedtog ved lov tidligere i 2009, at alle rævefarme skal være lukket i 2015. Møgsvinene I slutningen af september 2009 fik vi bevis for fødevareministerens ligegyldighed og dovenskab i forhold til sit job. En lang række eksempler med svindel og humbug med kødvarer blev afsløret i store danske fødevareforretninger. Dermed blev fødevareregionernes kontrolsystem også afsløret i total inkompetance. Ifølge reglerne skal kontrollanterne give forretningerne besked, før de ankommer. Derved afslører de aldrig noget forkert. Totalt skørt. Den 29. september 2009 afslørede DR1-forbrugerprogrammet »Kontant« de groteske forhold. I otte ud af 12 SuperBest-forretninger fandt man bevis på datofusk med hakket oksekød, hakket kalkunkød, hakket svinekød og hakket medister. Torsdag aften var »store ompakningsdag« i slagterafdelingerne. Gammelt kød fik ny indpakning med nye datoer. Samme slags svindel fandt man i flere Føtex- og Coop-Danmark-butikker. En anonym slagtersvend fra Coop-Danmark udtalte sig til Ekstra Bladet. Han fortalte, at fuskeriet med kødvarer er sat i system hos Super-Brugsen og Kvickly. Mandag og torsdag er de store udskærings- og »ompakningsdage«. Gammelt kød bliver ompakket med ny dato. Gammelt grovhakket kød bliver blandet med nyt kød. Gamle koteletter bliver marineret. Herefter bliver de hakket til frikadellefars, hvis de ikke bliver solgt. Til slut ender det gamle sundhedsfarlige kød i biksemad eller pizza-kød. På denne måde får kødet et andet, tredje og fjerde liv. Og forretningerne scorer kassen. Ren svindel. Forbrugerne står med håret og helbredet i postkassen. Chefen for Fødevareregion Øst udtalte til Politiken: »Forbrugerne risikerer at spise kød eller fisk, som er mere fordærvet, end det burde være......« Det siger lidt om holdningen i disse kredse. Efter ovennvævnte afsløringer viste det sig, at man i SuperBest og i Magasin i København blandede svinekød i lammekød samt puttede for meget svinefedt i farskødet. Fedtprocenten var i virkeligheden meget højere end tallet angivet på indpakningen. En anonym slagtersvend fortalte, at man er nødt til at svindle med disse ting for at hive et passende overskud hjem til slagtermesteren. Direktøren for SuperBest måtte igen ud og undskylde. I oktober 2009 købte en ung mand en vakkumpakket oksecuvette i BILKA i Næstved. Kødet var pakket ind i to lag cellofan. På det yderste lag var fremstillingsdatoen anført som 20. oktober 2009. På det inderste lag var datoen anført som 18. september 2009. Kødet var altså blevet ompakket. Gammelt kød var blevet til nyt kød (kilde: Ekstra Bladet). BILKA-direktøren udtalte, at der var tale om en beklagelig fejl. SuperBest fyrede nogle af de involverede slagtere. Men man har kun afsløret toppen af isbjerget. Hver eneste dag svindles der med kødvarer rundt omkring i landet. Sådan har det været i mange år. Møgsvinene kryber rundt som rotter i butikkernes slagterafdelinger. Der skal krasse midler i brug for at få dem ud af vagten. Fødevareregionernes kontrollanter skal naturligvis møde uanmeldt op i butikkerne. Og så kunne man udstikke store bøder. Eller fængselsstraffe. Disse rotter er jo livsfarlige. Der er nok at tage fat på for den dovne »ulighedsminister«. Omsorgssvigt på plejehjemmene Socialministeren i perioden 2004-2007 havde et stort problem. Der foregik regelstridige ting på landets plejecentre. Beboerne blev udsat for en nedladende uværdig behandling af de ansatte. De blev udsat for omsorgssvigt. De fik lov at ligge i deres eget urin og afføring i timevis. De havde såkaldte »liggedage«, hvor de ikke kom ud af sengen. Imens sad personalet og grinede og drak kaffe. Læs nedenfor: Den Konservative sundheds- og omsorgsborgmester kunne ikke træffes for en kommentar!! I stedet interviewede man kommunens socialdirektør. Med et mærkeligt stift og usikkert udtryk i øjnene måtte han erkende de faktiske forhold. Embedslægen ser nu på sagen. Et samfund skal bedømmes på, hvordan det drager omsorg for sine svageste. Og socialministeren får en tårnhøj løn for at påtage sig ansvaret. Når hun er færdig med at male sine tånegle, kunne hun så tænke sig at kigge på alle disse skandaler? Hvad vil hun gøre ved svineriet? Apartheid på plejehjem Hver gang socialministeren åbnede munden, gik det galt. I oktober 2006 fremkom hun med et lovforslag om etablering af private plejehjem og plejeboliger til ældre. Private investorer og leverandører skal så kunne sortere de ældre ud fra socialklasse og religiøs overbevisning. Ministeren udtalte: »Vi bliver nødt til at give den private leverandør mulighed for at sige til en ældre, at det måske ikke er det rigtige sted at vælge. Det kan for eksempel være, hvis der er en særlig religion, der er afgørende for driften omkring det der plejehjem, at så ville det unaturligt, at en med en anden religion skulle bosætte sig på det plehjem, eller det kan være nogle særlige værdier, der gør sig gældende«! Socialdemokraterne og Enhedslisten kaldte socialministerens holdninger for ulovlige, grundlovsstridige og udtryk for apartheid. Efterfølgende beklagede ministeren sine udtalelser. Hun mente samtidig, at hun var blevet misforstået!! Med en ulighedsminister som denne behøver Venstre ingen fjender. Oppositionen kan bare læne sig tilbage og nyde showet. Hvornår får denne politiske katastrofe en fyreseddel? Socialministeren ønskede større ulighed Den 18. september 2005 blev socialministeren interviewet i Jyllands-Posten. Hun udtalte: »Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for det skaber dynamik i samfundet. Vi skal ikke bruge kræfterne på at bekæmpe rigdom og på at udjævne forskellen mellem de rige og de fattige. Lad de rige blive rigere. Jeg ser ikke ulighed som et problem i sig selv« Dagen efter, den 19. september, var statsminister Fjogh på TV for at redde situationen. Han benægtede, at socialministerens holdninger er udtryk for Venstres politik. Den 20. september gentog »ulighedsministeren« sine holdninger på morgen-TV. Så faldt hammeren. Hun fik besked på at dementere udtalelserne eller aflevere nøglerne til socialministeriet. Den 21. september 2005 beklagede ministeren sine udtalelser i en pressemeddelelse. Efterfølgende måtte hun have krisehjælp fra konsulent- og mediefirmaet »Lyngskommunikation«. Det kostede skatteyderne 42.000 kr. Vi fik os et godt grin igen. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Så kom turen endelig til den naive socialminister. Hun var jo bare dumærlig og sagde sandheden. Politikerne og deres lakajer skal være rigere, og befolkningen skal være fattigere. Dette er Venstres politik. Men for alt i verden. Det er jo ikke noget, man siger højt!!! Vi siger tak til ulighedsministeren for at have sagt sandheden om Venstres politik. Hun er nu noteret i Fjoghs sorte bog. Støttepædagogen Socialministerens spindoktor tjente 836.000 kr. om året (2004-2007). Inklusive pension. Man mener, at denne person var arkitekten bag ministerens store kvajenummer i september 2005, hvor hun udtalte, at »uligheden gerne må blive større«. Skatteminister Kronprinsen Den unge uerfarne skatteminister - også kaldet »Kristian kedelig fra heden« - er bankuddannet fra Herning. Efter Fjoghs afgang den 17. maj 2009 blev han uden modkandidater valgt som partiets næstformand. Det skulle indikere, at han er partiets kommende kronprins. Skatteministeren ligner en nørd. Han opfører sig som en nørd. Han taler som en nørd. Han klæder sig som en nørd. Og han går som en nørd. Alverdens designere kan ikke lave om på dette faktum. Det kan kun gå galt. Altid på ferie Folketingspolitikerne holder hvert år fire måneders skatteyderbetalt sommerferie i perioden 5. juni til 3. oktober. Efter en uges arbejde tager de på efterårsferie i uge 42. Læs mere under: Privilegier I oktober 2008 forsøgte TV at få fat i skatteministeren for en kommentar. En mand havde investeret i et såkaldt grønt el-system. Derved sparer han miljøet for flere tons CO2-udledning hvert år. Alligevel afkræver el-selsbabet manden for CO2-afgift. Men man kunne ikke finde ministeren. »Kristian kedelig fra heden« var taget på efterårsferie. Lige efter at have afholdt fire måneders sommerferie. Kristian kedelig fik en skideballe I november 2008 var statsministeren på skatteyderbetalt hyggerejse i Afrika. Han brugte en del af tiden på at løbe marathonløb på savannen. Skatteministeren - Kristian kedelig fra heden - brugte Fjogh´s fravær til at dumme sig. På TV udtalte han, at ingen partier havde vetoret i forhold til forhandlingerne om den kommende skattereform. Men det var lige netop hvad Dansk Folkeparti havde. Det stod i udtrykkeligt i forhandlingsgrundlaget. Da Fjogh kom hjem fra sin hyggerejse, blev Kristian kedelig kaldt til møde i Statsministeriet. Og her indkasserede han en skideballe. Skattecheferne forgyldte sig selv I 2007 delte 600 chefer i SKAT en bonus for veludført arbejde på ca. 23,2 millioner kr. En enkelt topchef hævede 84.500 kr. oven i sin løn. Pengene blev udbetalt som belønning for at have inddrevet skattegæld. Men i november 2008 krævede et flertal uden om VK-regeringen, at nogle af pengene skulle tilbagebetales. Man har mistanke om, at skattecheferne havde pyntet på resultatet af inddrivningen med en milliard kroner (kilde: Jyllands-Posten). Skatteministeren - Kristian kedelig fra heden - ville som sædvanligt ikke kommentere noget som helst. Naturligvis ikke. Han aner ikke, hvad der foregår. Hvis sagen forholder sig som påstået, så er der vel tale om brud på straffeloven. Ren og skært tyveri. Kristian kedelig ønsker skattestigninger I valgkampen op til folketingsvalget den 13. november 2007 kvajede skatteministeren sig godt og grundigt. Til dagbladet BØRSEN gav han udttryk for, at VK-regeringen måske kunne blive nødt til at afskaffe skattestoppet efter valget. Med sine små plirrende øjne gentog han fadæsen på landsdækkende TV. Allerede dagen efter afviste statsministeren, at skattestoppet skulle afskaffes. Nørden fik sig hermed en velfortjent skideballe af Fjogh. Kristian kedelig tabte væddemål Skatteborgerforeningen har gennem flere år ønsket skattetrykket ned på niveauet i 1993, hvor den Konservative Schlüter-regering gik af. Dette lave niveau mente skatteministeren ville blive opnået i 2006. Derfor indgik han selvsikkert et væddemål med foreningen. Hvis skattetrykket i 2006 kom ned på 48 pct. af BNP, så skulle foreningen give øl til hele skatteministeriet. I modsat fald skulle skatteministeren give øl til foreningen. I starten af 2007 viste tal fra Nationalbanken, at skattetrykket i 2006 var 48.8 pct. af BNP. Der var blevet opkrævet 12 milliarder kroner mere, end man havde forventet. Skatteministeren tabte væddemålet. De ekstra skatteindtægter stammer især fra skat på pensionsopsparinger og virksomhedsskat. Skatteministeriet beholder pengene. VK-regeringen praler af, at der er skatte- og afgiftsstop. Det passer selvfølgelig ikke. Skatterne stiger. Vi går ud fra, at skatteministeren betaler øllene af egen lomme. Det grå guld fyres Politikere fra alle folketingets partier taler vedvarende om »det grå guld«. De ældre trofaste medarbejdere skal fastholdes på det private og offentlige arbejdsmarked - især i en tid med begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Men det er rent hykleri. Når der effektiviseres i de statslige institutioner og ministerier, så ryger de ældre erfarne medarbejdere ud af klappen. I forbindelse med de kommunale sammenlægninger i 2007 skal landets told/skat-kontorer og de kommunale skatteforvaltninger sammenlægges til 30 statslige skattecentre. Sidst i 2006 fik ialt 231 skattemedarbejdere derfor besked på, at de skulle tvangsforflyttes. Folk i Maribo på Lolland fik eksempelvis besked på at flytte til Ringkøbing i Vestjylland. Og 70 pct. af de 231 trofaste medarbejdere var over 50 år. En fjerdedel af dem var over 60 år. Hvis de nægtede at flytte, så blev de fyret. »Vi takker for din tid i SKAT« - stod der i brevet. Skatteministeren - nørden - udtalte: »Jeg vil ikke kommentere, hvorfor de her mennesker er blevet udpeget. Jeg kender dem ikke, og jeg har ikke været med til at udpege dem« Nørden ved tilsyneladende ingenting om dette ulækre hykleri. Men det gør vi. Vi ved, at det er uofficiel politik på statens personalekontorer, at de ældre medarbejdere først skal afskediges. Fusk med politikernes bolig-gevinster En ejerbolig kan kun sælges skattefrit, hvis den er helårsbolig for sælgeren. Hvis man ejer yderligere en bolig, så skal der betales skat af gevinst ved et eventuelt salg. Og hvad er problemet i det? Direktøren for »Royal Greenland« arbejdede både i Grønland og i Danmark. Han ejede derfor en bolig i Nuuk og en ejendom på Sydfyn. Folkeregisteradressen og dermed helårsboligen var i Nuuk. På et tidspunkt solgte han ejendommen på Sydfyn - uden at betale skat af gevinsten på salget. Skatteministeriet slæbte derfor direktøren i Landsretten. Og dommen blev, at han skulle beskattes af salgsgevinsten på over 600.000 kr. Denne afgørelse ankede han efterfølgende til Højesteret. Og så skete der noget mystisk. Pludselig blev Landsrettens dom bekræftet og dermed annulleret af Skatteministeriet. Man ville ikke længere slås for sagen (kilde: Ekstra Bladet, dec. 2006). Hvad er årsagen til den mystiske kovending? Jo. Mange jydske og fynske folketingspolitikere er så velhavende, at de ejer to boliger. De pendler mellem dem under udførelsen af deres politiske arbejde på Christiansborg. Og skatteministeren er en af dem. Boligpriserne i København er steget voldsomt. Hvis man skulle følge ovennævnte dom fra Landsretten, så skulle disse politikere betale skat af kæmpegevinsten ved et eventuelt salg af deres Københavner-boliger. Av for Søren. Der havde Skatteministeriet nær dummet sig. Nogen har hvisket skatteministeren i øret. Og så rettede han ind. Ekstra Bladet forsøgte forgæves at få en kommentar fra ministeren. Men nørden var til julefrokost. Og efterfølgende rejste han på juleferie i Jylland. Og vi siger: Føj for h....... Større ulighed I september 2005 stillede Folketingets Skatteudvalg et simpelt spørgsmål til skatteministeren. De bad ham redegøre for, »hvorledes regeringens skattepolitik siden 2001 har medvirket til at øge uligheden i indkomster og formuer«. Skatteministeriet og ministeren kunne ikke finde ud af at besvare spørgsmålet. Eller også ville de ikke. De sendte derfor sagen til slipsedrengene i Finansministeriet. Og først i december 2006 - 15 måneder efter spørgsmålet - kom konklusionen. Ifølge Ekstra Bladet 17. september 2006 sagde kilder i Finansministeriet, at VK-regeringens skattepolitik i perioden 2001-2005 har øget uligheden i Danmark. Socialistisk Folkeparti ville efterfølgende klage til Folketingets Præsidium over den langsommelige sagsbehandling. Olieskat Oliepriserne steg kraftigt i perioden 2004-2005. DUC (Dansk Undergrunds Consortium), som står for olieudvinding i Nordsøen og som delvis ejes af A. P. Møller, må have fået en stor ekstraindtægt. Det burde have givet staten en skatteindtægt på 21.9 milliarder kr. Men der kom bare 16.8 milliarder kr. i statskassen. Der manglede 5.1 milliard kr. Hvor er pengene blevet af? Det skulle Skatteministeriet finde ud af. Den unge skatteminister - Kristian kedelig - må tage lommeregneren frem. Tør han kontakte DUC og bede om en forklaring? Tør han sætte sig op imod Mærsk Mc-Kinney Møller? Selvfølgelig gør han ikke det. Selvangivelsen Hvert år udsender TOLD & SKAT 3.9 millioner trykte selvangivelser til befolkningen. Det koster ca. 18 millioner kr. Denne udgift vil Hagesmækken gerne spare. Han har derfor foreslået, at den trykte selvangivelse skal afskaffes. Folk skal selv udfylde og kontrollere deres selvangivelse via internettet eller telefonen. De mest forfærdelige ting kan ske, når folk, der ikke er vant til det, begynder at tænke. Har skatteministeren tænkt på, at tusindvis af mennesker ikke har internetadgang? Har han tænkt på, at massevis af mennesker ikke ejer ikke en telefon? Selvfølgelig har han ikke det. Skatteministeren tænker ikke. Det har han folk til. Skattesnyd November 2005 kom Gallup med resultaterne af en meningsmåling om »sort arbejde«. Det viste sig, at 48 pct. af den generelle befolkning syntes, at sort arbejde er i orden. Det tilsvarende tal for de 16-24´årige var 64 pct. Skatteministeren - Kristian kedelig - brugte herefter penge på en oplysningskampagne, der skulle opdrage de unge til at betale skat. Kampagnen hed: »Tænk hvis alle arbejdede sort.....« Vi griner. Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Skatteministeren er fra Jylland. Han burde vide, at alle rigtige jyder arbejder sort. Der er ikke noget, der hedder moms i Jylland. Er der ikke nogen, der kan sende ham en malebog og nogle farveblyanter? Kristian kedelig får en malebog Den 27. februar 2005 kunne man læse i landets aviser, at repræsentanter for bagerbranchen ville overdrage skatteministeren - alias Kristian kedelig - en liste over 60 bagerbutikker, som mistænktes for groft skattesnyd. Listen var blevet lavet i et samarbejde mellem bagermestrenes organisation (BKD) og fagforeningen NNF. Ja, det er meget godt. Men ministeren ved jo ikke, hvad han skal gøre. Han magter det ikke. Han vil hellere tegne og male på listen. Vi siger held og lykke med projektet. Verdensrekord i skattetryk I 2008 under VK-regeringen satte Danmark verdensrekord med et skattetryk på 48,4 pct. På andenpladsen kom Sverige medd et skattetryk på 47,8 pct. I den anledning udtalte skatteministeren til Politiken: »Vi har ikke sat verdensrekord. Vi har bare verdens højeste skatteniveau......« Ja. Og skatteministeren er ikke dum. Han har bare ikke forstand på nogen som helst ting.....! Send flere penge.......! I 2008 måtte »Kristian kedelig fra heden« bede Folketingets Finansudvalg om en tillægsbevilling på 365 millioner kr. Han havde simpelt hen kvajet sig sammen med de andre tyndbenede slipsedrenge fra ministeriet (kilde: Jyllands-Posten). Et IT-projekt var blevet 141 millioner kr. dyrere end forventet. Lønudgifter i forbindelse med sammenlægningen af kommuner og amter i 2007 var blevet undervurderet med 224 millioner kr. Eksempelvis havde man ansat 400 unødvendige medarbejdere. Tjah. Ministeren laller forvirret rundt i sin egen sære verden. Skatteyderne betaler. Skatteministeren brød Grundloven Den 20. februar 2009 fremlagde VK-regeringen et lovforslag (L154) i Folketinget. Loven skulle lette byrderne for danske virksomheder ved at give dem lov til at udskyde betaling af moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Fristen for betalingen var den 23. februar. Men først skulle loven vedtages, stadfæstes og kundgøres i Folketinget. Det glemte skatteministeren. Umiddelbart efter forslagets stillelse gav Kristian kedelig virksomhederne lov til at påbegynde ordningen. Hermed brød han Grundlovens paragraf 22. En medarbejder fra Justitsministeriet ringede efterfølgende til Skatteministeriet og fortalte, at den var helt gal. Man havde ikke lovhjemmel til at starte ordningen. Loven var jo endnu ikke vedtaget. Ministeren undskyldte ulovlighederne med et stort tidspres. Loven blev først vedtaget den 12. marts 2009. I maj 2009 udtrykte Udvalget for Forretningsorden stærk kritik af ministeren for det skete. I 2005 fik samme han en næse for utilstrækkelig indsats mod sort arbejde. Oppositionen opfordrede ministeren til at gå af. Systematisk skattesnyd på Iraks ambassade Iraks ambassade i Hellerup nord for København er en veritabel rotterede af sociale bedragere og skattesnydere. Det afslørede Ekstra Bladet den 18.september 2009. Gennem længere tid havde journalisterne holdt stedet under observation. De så kontorpersonale, tolke, vagter, chauffører og gartnere mv. gå på arbejde på ambassaden. Herboende dansk-irakere med fast arbejde og en månedsløn på 6.700-12.300 kr. De fleste af de observerede personer var på dagpenge, førtidspension eller kontanthjælp. Deres faste løn var ikke blevet opgivet til skattevæsnet. Ifølge reglerne skal lokalt ansatte på udenlandske ambassader betale dansk skat af deres løn. Man fandt desuden ud af, at ambassaden havde undladt at indbetale ATP. Ulovlighederne skulle have stået på siden ambassadens åbning i 2007. Den irakiske ambassade udbetaler altså »sort« lav løn til de ansatte. Derved går SKAT glip af millioner af kroner. Danske skatteydere finanserer derved irakernes diplomatiske aktivitet. Irakerne griner. Hva´ så »Kristian kedelig«? Hvad skal der nu ske? IT-factory snød skatteministeren SKAT rejste i 2009 krav om ca. 84 millioner kr. i konkursboet efter IT-factory - på trods af at skatteministeren i folketingets Skatteudvalg i december 2008 bedyrede, at man var helt opdateret omkring situationen og de skattemæssige forhold omkring firmaet. Direktøren i det krakkede firma fik som bekendt syv års fængsel for bedrageri. Han snød Danske Bank. Han snød en lang række mindre banker. Og han snød skattevæsnet. Måske skulle de overveje at ansætte ham efter udstået straf. Kristian kedelig i lovsjusk Den 28. maj 2009 vedtog Folketinget en ny lov om »grøn« omlægning af danske bilafgifter. Dronning Margrethe underskrev loven. Og så viste det sig, at man i strid med reglerne havde glemt at informere EU om loven. Derfor skulle det hele gå om. Margrethe gav igen sin tilladelse i Statsrådet til, at Lovforslag no. L 205 af den 22. april 2009 blev fremsat i Folketinget. Det skal så notificeres i EU-kommissionen. Og det skal igen vedtages som lov og efterfølgende underskrives af dronningen. Hvorfor rejser hr. kedelig ikke bare tilbage til heden? Skatteministeren ønsker skattestigninger VK-regeringens vigtigste valgløfte fra 2001 og 2007 var var skatte- og afgiftsstop. I efteråret 2009 havde Kristian kedelig fra heden glemt dette. Han fremkom med to vanvittige forslag til skattestigninger. Han foreslog, at landets arbejdsgivere skal indberette lønmodtagernes små frynsegoder som eksempelvis rabat på ferierejser, fitness, sauna mv. Det skulle kunne indbringe 25 millioner kr. ekstra i statskassen om året. Da arbejdsgiverne gjorde opmærksom på, at det vil koste dem 200 millioner kr. årligt at administrere ordningen, trak skatteministeren forslaget tilbage. Det andet absurde forslag var en medieskat på firmamobiltelefoner på 500 millioner kr. årligt. Arbejdsgiverne skal kontrollere alle de opkald, deres ansatte foretager på firmatelefonerne. Hvis der tales privat, så skal de betale en skat på 3.000 kr. årligt. Forslaget ville medføre en total eksplosion af kontrolinstanser hos arbejdsgiverne. Hvorfor sender man ikke denne grønskolling tilbage på heden? Kristian i kommunal valgkamp 2009 Op til kommunalvalget den 17. november 2009 fik »Kristian kedelig« jobbet som partiets landspolitiske kampagneleder. Han skulle bringe Venstre frem til valgsejr i landets 98 kommuner. Det gik naturligvis galt. Helt fra starten var han totalt anonym uden omtale i medierne. Valgkampagnen trængte ikke igennem. Det virkede som om, at partiledelsen i Venstre var helt ligeglad med projektet. Få dage før valget kvajede han sig for alvor. Først gav han udtryk for, at det ville blive meget vanskeligt for de borgerlige partier at vinde borgmesterposten i de fire store byer Ålborg, Århus, Odense og København. Dermed gav han udtryk for allerede at have tabt slaget. Dernæst fortsatte han sit amokløb ved at fraråde borgerlige vælgere at stemme på Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti de steder, hvor de indgår i valgforbund med Socialdemokraterne. Dagen før kommunalvalget havde nogen hvisket kvaje-Kristian noget i øret. Nu optrådte han på TV2 News med en helt anden holdning. Nu var det pludselig ikke korrekt af folketingspolitikere at blande sig i kommunalpolitik. Da valgresultatet forelå, måtte man erkende, at Venstre gik tilbage med 2,7 pct. på landsplan. Naturligvis. Og vi siger det igen. Send denne nørd tilbage på heden. Han er dårligere end ingenting. Multimedieskat VK-regeringens vigtigste valgløfte i 2001 og 2007 var afgifts- og skattestop. Men det forstod Kristian kedelig aldrig. Derfor indførte han skattestigninger i form af en multimedieskat pr. 1. januar 2010. Det betyder, at man bliver beskattet af 3.000 kr. årligt af multimedier (mobiltelefon, computer, bredbånd mv.) stillet til rådighed til privat brug af arbejdsgiver, fonde mv. Den reelle udgift vil være på 1.200-1.700 kr. årligt. Man kan slippe for multimedieskatten, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere, at mediet ikke har været brugt i privat øjemed. Det kræver bare en uoverkommelig administrativ indsats. Den nye skøre skattestigning er en rigtig »Kristian kedelig«. Minister for udviklingsbistand Ny minister ønskes Den pæne velfriserede udviklingsminister Fars pige har ikke forstand på tingene. Hun er politisk inaktiv og totalt inkompetent. Der er intet sket i hendes politiske ansvarsområde. Hun fungerer i praksis som en højtlønnet embedsmand, der bare sidder på et flot kontor og læser og underskriver papirer. Det meste af tiden er hun på skatteyderbetalt udenlandsrejse (læs: ferie). På denne måde går tiden med ingenting, mens bank- og pensionskontoen fyldes op. Ministeriet for Udviklingsbistand blev oprettet for at pacificere den hylende hændervridende flok af politiske og intellektuelle fæhoveder, der vil forære hele bruttonationalproduktet væk til udviklingslandene. Når de står og hyler, kan VK-regeringen bare henvise til, at der skam er oprettet et helt ministerium til at tage sig af disse ting. Skatteyderne betaler. Analfabeter Undersøgelser har vist, at op mod 25 pct. af folkeskoleelever med etnisk baggrund er reelle analfabeter. Naturligvis. Socialdemokratiske »økologiske« undervisningsprincipper har ødelagt folkeskolen. Fars pige var undervisningsminister for Venstre i perioden 2001-2005. Hun magtede ikke at lave om på tingene. Var totalt inaktiv og uden forståelse for undervisningspolitik. Kørte på frihjul og hævede bare sin fede løn. Ministeren er evighedsstudent med fire uafsluttede ynkelige uddannelsesforsøg på 20 år. Hun har læst jura på Universitetet siden 1991. Hun ringer til sin far, hver gang hun skal tage en beslutning (Fars pige). Hvorfor i himlens navn bliver en sådan amatør udnævnt til minister? Vi forstår det ikke. Jobbet som undervisningsminister røg sig en tur efter valget den 8. februar 2005. Naturligvis. Hun kan nu hygge sig videre som udviklingsminister i Ministeriet for Udviklingsbistand. Her har hun gjort sig bemærket som Svinebaronesse (læs nedenfor). Det nye job er naturligvis en degradering. Gad vide hvad far siger til det? Ministerens far er tidligere landbrugsminister og nu amtsborgmester for Venstre i Sønderjylland. Han har fundet sig en kæreste, og forsøger nu at gøre sin politiske inflydelse gældende til fordel for kærestens familievirksomhed. Det lugter af magtmisbrug. Ak ja. Disse Venstrefolk har tendensen i generne. De kan ikke lade være. Gratis kjole til fars pige I regeringsperioden 2001-2005 opfandt de kvindelige VK-ministre en ny fidus. Køb kjolestoffet og få resten gratis. Statsministerfruen og justitsministeren fik syet deres kjoler gratis på en skrædderskole. En sådan fed fidus kan naturligvis ikke holdes hemmelig på Christiansborg. Undervisningsministeren Fars Pige ville også have en gratis kjole. Ministeren købte stof og fik kjolen syet gratis på Alexandraskolen i Frederikshavn. Værdien af en sådan ydelse beløber sig til 10.000-15.000 kr. Vi håber, at fars pige nyder sin kjole. Har fars pige betalt skat af den gratis ydelse? Svinebaroner Ministeren for udviklingsbistand Svinebaronessen og hendes ægtefælle har investeret ca. 8.5 millioner kr. i seks selskaber som driver svinefarme i Østeuropa. Nogle af farmene drives af selskabet RUSSIAN PIG MEAT A/S. Danske skatteydere har lånt samme selskab 25 millioner kr. via den såkaldte IØ-fond (Investeringsfonden for Østlandene). Denne fond blev oprettet som hjælp til de østeuropæiske lande efter murens fald i 1989. Fonden har lånt ægteparret ca. 77 millioner kr. til de udenlandske forretninger. I dag har fonden udlånt ialt ca. 300 millioner kr. til projekter. En af ægteparrets investeringsobjekter er svinefarmen POLDANOR i Polen. Den er en af europas største svinefabrikkeer med en produktion på 350.000 grise om året. Dyrenes foder indeholder såkaldte vækstfremmere. Det er antibiotika og hormoner, der skal få dem til at vokse hurtigere. Efter slagtning bliver kødet med de ulovlige stoffer solgt til danske forbrugere. De 16 gårde stinker og forurener miljøet. Man betaler de polske arbejdere 1400-1750 kr. om måneden for at arbejde på de stærkt forurenende farme. Ægteparret har desuden investeret 1.5 million kr. i svinefarmen DANOSHA. Det er et tidligere ukrainsk statsbrug på 42 hektar. IØ-fonden har bevilget 50 millioner kr. til modernisering af svineproduktionen på bruget. Under oprydning fandt man knogler og ligdele fra to mennesker i nogle gylle-rørledninger. Arbejderne fik bare besked på at smide skidtet væk. (kilde: Ekstra Bladet 18.3.2006). Sådan foregår tingene altså på udviklingsministerens svinefarme. Man smider mystiske menneskelig i skraldespanden. Politikerne bruger altså skatteydernes penge til at finansere svinefarme, hvori de selv har økonomiske interesser. Vi spørger: Er dette statsgaranteret korruption? Døm selv. Svinebaron ansætter illegal arbejdskraft Den 25. februar 2005 kunne man læse i Ekstra Bladet, at ministeren for udviklingsbistand Svinebaronessen og dennes ægtefælle har gjort sig skyldige i ansættelse af ulovlig arbejdskraft. Ægteparret driver og bor på godset Krogsdal ved Holstebro. Godset producerer grise og er ejet af selskabet St. Skindbjerg Grise Aps. Ministerens mand er direktør og den væsentligste ejer af selskabet. Fra 1 september 2004 havde en lettisk mand og en lettisk kvindelig husassistent uden arbejdstilladelse arbejdet med svineproduktionen på godset. Ministeren påstod hårdnakket, at hun ikke kendte til ulovlighederne. Spørgsmålet er: Lyver ministeren? Ministerparret har investeret 8.5 millioner kr. i stærkt forurenende svinefarme i Polen, Rusland og Ukraine. Danske skatteydere har givet lån på mange millioner kroner til de samme projekter (læs ovenfor: 'Svinebaroner'). Der tegner sig et kvalmende mønster. Nogle politikere kan ikke få nok. De rager til sig med arme og ben. Det gælder tilsyneladende også for disse svinegeneraler. Ministeren blev ved med at påstå, at hun ikke kendte til sin mands ansættelse af ulovlig arbejdskraft. Hun påstod desuden, at der foreligger en ægtepagt, der holder hende uden for mandens økonomiske transaktioner! 4 marts 2005 kan vi læse i Ekstra Bladet, at dette er løgn. Ægtepagten er en såkaldt blandingsform, der giver ægteparret fælleseje over de indtægter, der kommer fra særejet. Den 27. juni 2005 kom afregningen for ulovlighederne. Svinebaronerne fik en bøde på 143.000 kr. for ansættelse af illegal arbejdskraft. Fars pige på fuprejse Den 26. oktober 2005 rejste Udviklingsministeren(V) til Pakistan i anledning af jordskælvskatastrofen. På TV hørte vi ministeren forklare rejsens formål: »Jeg tager afsted for at danne mig et overblik over katastrofens omfang og for at se, hvordan det internationale samfund agerer i sådan en situation«. Det er naturligvis usandt. Formålet med rejsen var at forbedre ministerens image. Hun har vandret fra den ene kvajesag til den næste i hele sin ministertid. Turen til Pakistan var ren reklame på skatteydernes regning. Turen kostede formentlig 100.000-150.000 kr. Rent spild af vores penge. Ministeren kunne ikke gøre nogen gavn i Pakistan. Var hun ude og grave i sammenstyrtede huse? Læssede hun lastbiler med nødhjælp? Reparerede hun ødelagte veje i bjergene? Nej, nej og atter nej. Hun boede på et fint femstjernet hotel langt væk fra katastrofens ofre. Hun var på sightseeing og spiste luksusmiddage. Drak god rødvin og lyttede interesseret. Så pæn ud når der blev fotograferet. Rent fup. Efter hjemkomsten fra fuprejsen så vi ministeren på TV. Hun sad med store våde alvorgelige øjne og krammede sin sovepose. Den havde hun skam sovet i på katastrofestedet. Hvorfor efterlod hun ikke soveposen hos de nødlidende i Pakistan? Fordi hun er ligeglad. Rejsen var et reklamenummer. Velbekomme. Danmark donerede ialt 115 millioner kr. som nødhjælp til atommagten Pakistan. Røde Kors og den politiske opposition kan ikke forstå, at befolkningen ikke har givet mere. Vi vil gerne forklare dem hvorfor! Den pakistanske regering har netop bestilt militært isenkram for 50 milliarder kr. Otte af de F-16 fly som de har bestilt, ville kunne finansere al nødhjælpen. I øvrigt minder vi om, at den danske ambassade i Pakistan blev lukket i februar 2006 efter dødstrusler mod personalet (læs om Muhammed-krisen under ytringsfrihed). Pakistan leverer desuden teknisk assistance og materialer til opbygning af atomreaktorer i Iran. Kun idioter støtter et sådant regime. Svinebaronessens "glemsomhed" Ministre og deres ægtefæller skal hvert år indberette økonomiske investeringer over 50.000 kr. til Statsministeriet. Denne ordning kom i stand efter sagen om ulovlig ansættelse af udenlandsk arbejdskraft på udviklingsministerens gård (læs ovenfor). Enhver fladpande burde vel kunne forstå den ordning! Men ak nej! På oplysningsskemaet for 2006 "glemte" Svinebaronessen (udviklingsministeren) at indberette, at husbonden ejer aktier via Skindbjerg Grise Aps. for 600.000 kr. i svinefarmsselskabet KRASNADOR A/S i Ukraine og Rusland. Det afslørede nyhedsbrevet 3F i marts måned 2006. Til Ekstra Bladet 9 marts udtalte ministeren: »Jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt jeg har udfyldt formularerne ordentligt. Derfor er jeg nu i dialog med Statsministeriet«. Knap 14 dage efter forelå ministerens nye oplysningsskema. Det viste sig, at hun nu havde indberettet to år gamle tal (Ritzau). Investeringen i St. Skindbjerg Grise Aps. havde hun opgjort til knap 7.5 millioner kr. Anpartsselskabet har en aktuel egenkapital på knap 10.5 millioner kr. Ministerens mand ejer 81 pct. af selskabet. Den nutidige reelle værdi anddrager således knap 8.5 millioner kr. Dette tal burde ministeren have oplyst. Utroligt! Hvor længe kan det blive ved? Vi har altså en minister, der ikke kan finde ud af at udfylde simple papirer! Man skal hale og trække sandheden ud af denne politiker - hver eneste gang. Mon ikke statsministeren skulle udfylde en fyreseddel, før Svinebaronessen kvajer sig for alvor. Folkelig udviklingsbistand I flere måneder hørte vi ikke noget til Udviklingsministeren. Men så slog hun til igen. I november måned nåede hun lige at lave et kæmpe kvajenummer inden udløbet af 2006. Hun foreslog, at udviklingsbistanden skal gøres mere folkelig. Kendte mennesker skulle sendes til Afrika på skatteydernes regning. De skulle så bestemme, hvilke projekter for fattige, der skal have økonomisk støtte fra Danmark. Konsulenter fra firmaet »Carl Bro« opfandt tilsyneladende det skøre initiativ - også kaldet »Dilemmaer i ulandsbistanden«. Firmaet fik 6 millioner kr. for deres indsats. Der blev eksempelvis oprettet et website - dilemma.dk - til en pris på 1.6 millioner kr. Alle rystede på hovedet. Udviklingsordføreren fra Det Konservative Folkeparti udtalte: »Det lyder vanvittigt«. Mellemfolkeligt Samvirke, CARE Danmark og Projektrådgivningen stod helt uforstående over for projektet. Forslaget blev kaldt »dumt, et svigt med gængse principper for kvalificeret bistand og forkasteligt i forhold til det afsatte beløb«. En tidligere Socialdemokratisk udviklingsminister kaldte ideen for noget »PR-fis og et slag i ansigtet på de mennesker, der beskæftiger sig seriøst med dette her«. Udviklingsordføreren for Socialdemokraterne kaldte kendisprojektet: »Totalt tåbeligt«. Udviklingsministeren - fars pige - forstod ikke kritikken. Hun udtalte: »De danske NGO´er anvender selv kendte personer til at promovere deres arbejde. Så at kritisere projektet for at være populistisk er en stor gang hykleri«. 3.500 mennesker var herefter inde at stemme på kendte personer på websitet dilemma.dk. Fem kendisser vandt en skatteyderbetalt rejse til Afrika. I februar-marts 2007 »vurderede« de projekter inden for HIV, malaria, vand, sanitet, undervisning og uddannelse. Der blev afsat ialt 16 millioner kr. fra DANIDA til projektet. Til sammenligning fik CARL BRO 6 millioner kr. for deres deltagelse. Bevillingen blev godkendt af Udenrigsministeriet. De heldige var: I 2008 blev projektet evalueret af de uafhængige konsulentfirmaer COWI og DANICOM. De kom frem til, at effekten af initiativet havde været kortvarig. Websitet dilemma.dk havde haft ca. 490 besøgende om måneden. Dette blev betragtet som skuffende. Fars pige forstod ikke kritikken. »Det ærger mig, at folk bevidst har misforstået projektet......« - udtalte hun. Yderligere kommentarer er egentlig ikke nødvendige. Den totalt inkompetente minister kvajede sig igen. Hun brugte skatteyderpenge på tåbelige konsulenter. Karl-smarte højtbetalte rådgivere bandt hende en historie på ærmet. Hun troede, at hun kunne score politiske points på at sole sig i kendte mennesker og fattige afrikanere. Totalt skørt. Læs desuden: Konsulenter Tolke-sagen I december 2006 blev 200 embedsmænd i Udenrigsministeriet informeret om, at en irakisk statsborger ansat som tolk af Danmark var blevet kidnappet og dræbt i Irak. Men først i juni 2007 kom sagen til offentlighedens kendskab. En anden irakisk tolk havde via en e-mail informeret danske medier om drabet. Og nu stod udviklingsministeren frem og påstod, at hun intet kendte til sagen. Embedsmændene havde simpelt hen ikke informeret hende. De irakiske tolke ansat af koalitionsstyrkerne under Irak-krigen lever et farligt liv. De er blevet truet på livet af oprørere og terrorister i Irak. Amerikanerne har derfor givet mange af dem opholdstilladelse i USA. Men den danske VK-regering nægtede gennem lang tid at gøre det samme. Var det mon årsagen til hemmelighedskræmmeriet omkring den dræbte iraker? Hvordan kan en minister være uvidende om væsentlig information, som er alle andre bekendt? Det er dybt mystisk. I juli 2007 fik 20 tolke og deres familier endelig opholdstilladelse i Danmark. 2006 - annus horibilis Websitet u-landsnyt.dk er en nyhedstjeneste om ulandsbistand. Redaktøren af sitet kalder 2006 for et »annus horribilis« (forfærdeligt år). Desuden udtaler han om udviklingsministeren: »Ulandsmiljøet er bedre stillet uden at have en udviklingsminister. I de 35 år jeg har beskæftiget mig med bistand, har jeg aldrig oplevet en minister af så ringe faglig kaliber«. Udtalelsen blev begrundet med tre argumenter: Videnskabsminister Den tavse minister Videnskabsministeriet er et »pynteministerium«. Og videnskabsministeren er en »pynteminister«. Ingen af delene har nogen som helst fornuftig funktion - bortset fra at være til »pynt«. Ingen lytter til ministeren. Det har en ganske simpel grund. Han siger aldrig noget. Deraf øgenavnet »den tavse minister«. I ro og fred kan han hæve sin fede løn og nyde udsigten fra ministerbilen. Dertil kommer alle privilegierne. Dem har han svært ved at holde fingrene fra. Læs om alle kvajesagerne nedenfor. RISØ-skandalen Den 11. april 2005 kunne man læse i Ekstra Bladet, at de tre atomreaktorer på forskningsstation RISØ bare står og samler rust. I 2002 vedtog Folketinget, at reaktorerne skulle fjernes. Beslutningen blev vedtaget, efter at man havde betalt 7 millioner kr. for en rapport hos konsulentfirmaet COWI. Derefter skete der ingenting. 60 millioner kr. om året koster det at have reaktorerne stående. 70 mænd er ansat til at holde opsyn. Det viser sig, at man først vil starte nedrivningen af hovedreaktoren i år 2012. Ventetiden vil formentlig komme til at koste 700-800 millioner kr. Hele sagen er en skandale og et kæmpe svineri med skatteydernes penge. Den ansvarlige tavse videnskabsminister har tydeligvis ikke lyst til at kommentere skandalen. Han gemmer sig. Ingen kan finde ham. Den 21. april 2005 lykkedes det omsider en journalist at få telefonisk kontakt. Ministeren udtalte fornærmet: »Nedrivningen af reaktorerne tager aldeles ikke for lang tid. Nedrivningen tager så lang tid, som Folketinget har vedtaget, at det skal tage«. Den tavse minister har tydeligvis glemt, at han er minister. Han har aldrig taget en politisk beslutning. Han mener ingenting. Han tør ingenting. Han kan ingenting. Han hæver bare 1.1 million kr. om året. Vi vil gerne hjælpe den tavse minister. Hvis han kontakter os, vil vi helt gratis formidle kontakt til et nedrivningsfirma. Næserne En minister må og bør ikke reklamere for bestemte varer eller firmaer. Det siger sig selv. Det ansporer til korruption og svindel. Hvis en folkevalgt politiker kan købes til at gøre reklame, så falder demokratiet sammen. I Ministerpensionsloven står, at »Ingen minister må tage nyt hverv for offentlige eller private virksomheder eller institutioner. Forbuddet omfatter også et gratis eller lønnet hverv, hvor ministeren markedsfører en virksomhed eller dens produkter«. Selv den svagest begavede politiker burde kunne forstå den sammenhæng. Men vores videnskabsminister har tilsyneladende et helt andet syn på sagen (kilde: Ekstra Bladet): Teknologisk Institut er en privat non-profit-virksomhed og samtidig landets største kursusudbyder. Økonomiske overskud reinvesteres i nye forsknings- og udviklingsprojekter. Men instituttet konkurrerer med andre private aktører på markedet. Derfor bør videnskabsministeren selvfølgelig ikke reklamere for virksomheden. Men det forstår han simpelt hen ikke. Han er uden for terapeutisk rækkevidde! Har videnskabsministeren fået penge for al reklamearbejdet? Og har ministeren betalt skat af beløbet? Har ministeren forbrudt sig mod ministerpensionsloven? Udenlandske studerende Så er den gal igen. Den tavse minister (videnskabsministeren) bliver ved med at kvaje sig. Svenske og norske studenter vælter ind i Danmark og besætter op mod 40 pct. af pladserne på visse studier. Det gælder især medicin-, dyrlæge-, designer- og arkitektstudiet. Hvorfor bliver de ikke i deres egne lande? Fordi optagelseskravene er lempeligere i Danmark. Desuden er det gratis. Når studierne er færdiggjort, rejser de hjem igen. Hokus pokus. De danske studerende bliver skubbet ud fra disse uddannelser. Det siger sig selv. Derved opstår der mangel på uddannet arbejdskraft herhjemme. Danske skatteydere betaler. Svenskerne og nordmændene griner. Okay! Hvor er den tavse minister? Gemmer han sig i Herning? Er han gået i flyverskjul? Vandrer han rundt i gummistøvler i regnen på den jydske hede? Hvad har han tænkt sig at gøre? Vi venter spændt. Gratis mad og damer Nu må det holde op. Den tavse minister (videnskabsministeren) har skjulte talenter. Her gik vi og troede, at han var en skummel fedtspiller uden indhold. Nu viser det sig, at han hælder skatteyderbetalt skummetmælk ned i sin ynkelige lille løgnhals. Den 7. oktober 2005 afslørede Ekstra Bladet, at ministeren i perioden 2001-2005 lod skatteyderne betale sine private frokoster og middage. IDA-Service driver kantinen på Christiansborg. Det viste sig, at firmaet bragte mad og bestik til ministerkontoret flere gange om dagen. Selve leveringen koster 40 kr. pr. gang. Dertil kommer madens pris. Regningerne blev sendt videre til skatteyderne. Det blev desuden afsløret, at den tavse minister afholdte private damefrokoster i et aflukket rum på en bestemt restaurant i København. Damerne blev også bespist på ministerkontoret. Skatteyderne betalte sammenkomsterne. Ministeren brugte 184.000 kr. til repræsentation i 2004. Heraf blev 6000 kr. brugt til privat bespisning. Den 9. november 2005 forsøgte ministeren at bortforklare plattenslageriet i Folketinget. Han påstod, at ministeriets forkontor havde skylden!!! Vi gentager: Politikerne raaaager til sig. Skatteyderne skal naturligvis ikke betale for denne fedtspillers fortæring og private stævnemøder. Det er formentlig direkte ulovligt. Nu må det høre op. Hvad siger ministerens kone? Gaver til vennerne Videnskabsministeren - den tavse minister - fortsætter sin amokdans i spinatbedet. Han er en rigtig slesk og snu fyr. Oktober 2005 afslørede TV-avisen, at ministeren brugte 15.000 kr. på vin og blomster til venner og bekendte i Jylland. Pengene blev hentet i ministeriets kasse. Redaktører på Herning Folkeblad, journalister på Jyllands-Posten og Venstre-borgmestre i Århus, Randers og Ikast fik gaver. Et V-byrådsmedlem i Løkken-Vrå kommune og en tidl. fodboldtræner fik erkendtligheder. Skatteydernes penge må ikke bruges til private gaver. Det burde være grundviden for selv den svagest begavede politiker. Er den tavse minister svagt begavet? Vi ved det ikke. Vi ved bare, at hans kvajekvote er ved at være opbrugt. Ministeren påstod, at gaverne blev givet i forbindelse med ministerielt arbejde. Ministeren lyver. I TV-avisen den 25. oktober fortalte flere af gavemodtagerne, at de havde fået gaverne i helt private anledninger. Rigsrevisionen nægtede at gå ind i sagen med følgende udtalelse: »Der er ingen regler på området«!!! Jaså. Misbrug af offentlige midler er altså lovligt. I et svar til Folketinget har ministeren arrogant bekendtgjort, at han vil fortsætte med at lade skatteyderne betale gaver til venner og bekendte. Utroligt. November 2005 bad et socialdemokratisk folketingsmedlem ministeren om at redegøre for det totale beløb, han havde snydt for gennem årene. Ministeren nægtede at gøre dette med begrundelsen: »Det vil kræve et uforholdsmæssigt stort arbejde«. Vi har et beskedent forslag: Fyr dette åbenlyse kvajhoved. Ordene der forsvandt I mange år har danske studerende kunnet gå til eksamen i grupper - såkaldt gruppeeksamen. Hele gruppen får herefter en karakter, som også gælder for den enkelte elev i gruppen. På denne måde kan de dovne og dumme elever sidde og gemme sig bag de flittige og dygtige elever. Dette er Venstre imod. Videnskabsministeren har bebudet et forbud mod denne eksamensform. December 2005 var ministeren i åbent samråd om sagen. Under et presset møde i Videnskabeligt Udvalg skulle han have udtalt: - »at en opstramning af kravene til gruppeeksamen sikkert ville have været bedre end at forbyde denne eksamensform« - Efterfølgende fortalte en politiker fra Socialistisk Folkeparti, at ministeren havde udtalt sig positivt om gruppeeksaminer. Ministeren beskyldte herefter denne politiker for at lyve. Samtalen fra samrådet var blevet optaget på bånd. Efter nogle dage viste det sig, at flere ord på mystisk vis var forsvundet fra båndet. Ordene - »sikkert ville have været bedre« - var ikke længere at høre på den båndede samtale!! Videnskabsministeren påstod herefter, at en medarbejder havde udskrevet båndet og ikke kunnet forklare, hvordan ordene var forsvundet!!!!! Ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha!! Hvem slettede ordene på båndet? Blev det gjort med vilje? Hvem gav ordren? Vi ved det ikke. Hvis der blev fusket med båndet, og ordene blev slettet med vilje, så er gerningsmændene simple forbrydere i vores øjne. Svindlere og bedragere, der ikke hører hjemme blandt anstændige mennesker. Statsministeren har kaldt sagen en petitesse. Eventuel svindel er altså fint med ham. Alberti levede ikke forgæves. Fuskeri med rapport I juni 2006 fik Videnskabsministeriet en uvildig evalueringsrapport om journalistik fra et nordisk ekspertpanel. Ministeriet havde selv bestilt rapporten. Aktindsigt viste efterfølgende, at ministeriet havde slettet en central anbefaling i rapporten om sammenlægning af Journalisthøjskolen i Aarhus med Aarhus Universitet. Sletningen var foregået uden tilladelse fra ekspertpanelet og uden deres viden. Eksperterne var rystede. Videnskabsministeren - den tavse minister - erkendte hændelsesforløbet. Han forsvarede sig med, at eksperternes forslag til ny struktur for dansk journalistforskning- og uddannelse lå uden for deres opgave med rapporten. Derfor havde man bare slettet i teksten!! Beretningen lyder som noget, der kunne være foregået i et lummert kontor i en mørk sidegade i en bananrepublik. Embedsmændene og ministeren lever tilsyneladende i deres helt egen bizarre isolerede verden. Hvor længe kan det få lov at fortsætte? Galathea 3 På foranledning af kong Christian 8. foretog man fra dansk side en forskningsekspedition på korvetten Galathea i perioden 1845-1847. Den såkaldte »Galathea 1« gik eksempelvis til de Østindiske Øer. Efter de to verdenskrige var det tid til endnu en ekspedition. I perioden 1950-1952 sejlede »Galathea 2« afsted. Kun de særeste nørder kender det ligegyldige resultat af sejladserne. I 2001 fik Danmark en ny videnskabsminister (V) - den tavse minister. I anledning af denne historiske begivenhed blev det tid til den tredje ekspedition. I perioden august 2006 - april 2007 sejlede »Galathea 3« jorden rundt svarende til godt 97.000 kilometer. Territorier i 23 lande blev besøgt. Syv verdenshave blev krydset. Formålet var at styrke og stimulere dansk forskning (samt at indskrive den store videnskabsminister i historiebøgerne). Galathea 3 foregik på forsvarets inspektionsskib Vædderen. 35 forskere arbejdede med 71 videnskabelige projekter. Ca. 10 journalister, fotografer og TV-folk var med på turen foruden den 50 mands store besætning. Nogle skolebørn blev der også plads til. Kronprins Frederik var ekspeditionens protektor. En lang række private sponsorer støttede sejladsen økonomisk - eksempelvis Dronning Margrethe og prins Henriks Fond samt A. P. Møllers fond. Nu var det med at holde sig til. Gratis ferie under fremmede himmelstrøg. Kronprins Frederik og prins Henrik fik en uge på skibet. Videnskabsministeren (V), forsvarsminister Rambo (V) og undervisningsminister Bertel Bims (V) fik et ophold. Sidstnævnte blev »døbt« under stor ståhej og mediedækning ved ækvator. Ministrenes rejse kostede skatteyderne ca. 318.000 kr. Turen sluttede under stor festivitas på Langelinie den 25. april 2007. En uges tid efter start blev en af Jyllands-Postens fotografer smidt i land på grund af druk. Han havde neglet spiritus fra aflukkede skabe rundt omkring på skibet. Desuden lå han og bollede med en af de unge kvindelige studiner. Noget tyder på, at skatteyderne finanserede en gigantisk fest. URBAN fik aktindsigt fra SOK i salget af spiritus på skibet. I de 42 dage hvor skibet lå i havn, blev der i gennemsnit drukket 10 genstande pr. dag pr. person. Man havde således tanket op med rigelige mængder spiritus. På den amerikanske ambassade i København omtalte man ekspeditionen som »the partyboat«. Se tallene nedenfor (Urban, 15. juni 2007): Mange af de mandlige deltagere rendte endvidere rundt og pralede med deres besøg hos prostituerede på de forskellige destinationer (kilde: Jyllands-Posten). Galathea 3 kom til at koste skatteyderne ca. 200 millioner kr. De private sponsorer fratrækker desuden deres støtte i skatteregnskabet. Derved kom skatteyderne til at betale. Og hvad fik vi for pengene? Hvilke epokegørende opdagelser kom der ud af ekspeditionen? Nej, vel. Det eneste resultat var en lang næse til skatteyderne - igen. Rod i bilagene Ifølge Ekstra Bladet den 27. maj 2008 lod videnskabsministeren skatteyderne betale Venstre-partimøder for ialt ca. 3.500 kr. i 2006-2007. Disse udgifter skal Venstre selv betale. Den 11. maj 2007 havde ministeren besøg af 11 personer fra Ikast Venstre. Den 26. januar 2007 aflagde 11 unge stik-i-rend-drenge fra Venstres Ungdom ministeren et besøg. Den 1. november 2007 besøgte Fritz Schur (Den Liberale Erhvervsklub) ministeriet. Udgifterne til mad og drikke blev stik imod reglerne betalt af videnskabsministeriet. Gramse-sagen Den 31. oktober 2008 mødtes en række folketingspolitikere til diskussion om en globaliseringsaftale i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2009. Mødet foregik i et af finansministeriets lokaler. Da den 43-årige socialdemokratiske kvindelige uddannelsesordfører passerede bilags-Lars (finansministeren) og videnskabsministeren i døråbningen, så gramsede sidstnævnte hende i røven. Det påstod to andre mødedeltagere uafhængigt af hinanden. Den forurettede socialdemokrat skulle efterfølgende have givet den 58-årige minister en ordentlig skideballe. Ministeren skulle herefter have givet hende en slags undskyldning. Gramseriet var desuden oppe til diskussion på et socialdemokratisk gruppemøde tirsdag den 4. november 2008. Videnskabsministeren påstod over for Ekstra Bladet, at »det hele er pure opspind. Jeg er ret sikker på, at det jeg siger her, er sandheden...... om vi er gået mod hinanden, det skal jeg ikke kunne sige.......« Efterfølgende kommenterede statsminister Fjogh gramseriet: »Jeg synes ikke, at det er pænt at gå og tage på damerne på den måde......« Lørdag den 10. januar 2009 fejrede gramse-ministeren 25-års jubilæum på Hotel Medi i Ikast. I den anledning udtalte han til Herning Folkeblad at det værste personangreb, han havde været udsat for, var Ekstra Bladets påstand om, at han havde været upassende over for den kvindelige socialdemokrat. Nu lød forklaringen, at han slet ikke havde set hende i døråbningen. Det er velkendt på Christiansborg, at videnskabsministeren er særdeles dameglad. Hvorfor skulle tre mennesker påstå, at ministeren gramsede en kollega i røven - hvis det ikke passer? Noget tyder på, at denne Christiansborgske løgnhals har mistet kontrollen med sig selv. I øvrigt var det en fejl at fejre 25-års jubilæum i januar 2009. Han blev valgt ind i Folketinget i 1984. Men han var ikke folketingsmedlem i årene 1998-2005. Så der mangler syv år i regnskabet. Hvilken slags »tobak« ryger denne mand? Det må være stærke sager. Løgnen om færdiggørelsesbonus Fra 2009 får danske universiteter en såkaldt økonomisk færdiggørelsesbonus, hvis en studerende kommer hurtigt gennem studiet. Men når tidsforbruget skal opgøres, så fratrækkes en eventuel barselsperiode ikke. Det kan ikke teknisk lade sig gøre. Det påstod videnskabsministeren. Men det var løgn. SU-Styrelsen har fuldstændig styr på de studerendes barselsperioder. Modtagere af SU modtager nemlig specielle »barsels-klip« - svarende til en reduceret støtte i barselsperioden. Og det kan ministeren bare bede SU-Styrelsen om at oplyse. Støttepædagogen Videnskabsministerens spindoktor tjener 830.000 kr. om året. Inklusive pension. Denne person laver tydeligvis ingenting. Samtlige kvajenumre får lov at slippe igennem. Miljøminister 2007 Skovrapport blev fusket Da traktor-Troels overtog miljøministeriet som minister i november 2007, spurgte embedsmændene, hvordan han ønskede danske skoves tilstand indberettet til EU. Han svarede, at han ønskede Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) under Århus Universitet lagt til grund for indberetningen. I 2009 havde forskerne i DMU vurderet skovenes tilstand som »ringe«. Men det passede ikke embedsmændene i Skov- og Naturstyrelsen under miljøministeriet. De pressede DMU til at ændre konklusionen, således at skovenes tilstand blev betegnet som »god«. Denne vurdering blev herefter sendt til EU. En embedsmand i Bruxelles undrede sig efterfølgende over, at de danske skove var de bedste i Europa. Det forekom usandsynligt. Fuskeriet havnede i medierne. Traktor-Troels nægtede at have haft noget med sagen at gøre. Noget tyder på, at ministeren bruger for meget tid i plovfurerne. Mon ikke han skulle sætte embedsmændene på plads. Traktor-Troels I april 2008 - allerede seks måneder efter udnævnelsen til miljøminister - gik det galt. Traktor-Troels kedede sig på det fine kontor på Christiansborg. Der var ikke noget at lave i det ligegyldige ministerium. Han savnede de store traktorer og de lange gåture i gummistøvler på pløjemarken. I ren og skær desperation lavede han derfor en såkaldt »kogebog« i manipulation til ministeriets embedsmænd. Skriftet blev rundsendt i ministeriet på e-mail. Det beskriver retningslinjer for pressehåndtering og svar til Folketinget. Eksempelvis »er det en god idé at forelægge flere initiativer på een gang i en samlet pakke. F. eks. hvis det er to gode initiativer og en dårlig sag......« En medarbejder blev så fortørnet over holdningen i skriftet, at han sendte det videre til dagbladet Politiken. Så havnede sagen i medierne. Statsminister Fjogh kaldte efterfølgende kogebogen for »sund fornuft.....«. Han forsvarede altså retningslinjer, der ligger på kant med forvaltningsloven. En minister må nemlig ikke forlange partipolitiske tjenester af sine embedsmænd. Politiken lavede en opgørelse over miljøministerens svar på spørgsmål fra folketingets Miljøudvalg. Sædvanligvis har et ministerium fire uger til at besvare disse sager. Det viste sig, at traktor-Troels i 106 ud af 270 spørgsmål svarende til næsten 40 pct. havde svaret for sent. Noget tyder på, at ministeren ikke magter sin opgave. Han rundsendte en veritabel kvajesag på e-mail. Det hører til sjældenhederne - selv på Christiansborg. En dårlig sag skal altså »skjules« med to gode sager. Bondefangere og plattenslagere benytter sig af samme taktik. Vi gentager os selv. Politikerne er fulde af løgn. V-arrangement i miljøministeriet Den 13. december 2007 afholdt traktor-Troels et Venstre-arrangement i Snapstinget (kantinen) på Christiansborg. I alt 60 mennesker åd og drak for ca. 7.800 kr. Sådanne udgifter skal ifølge reglerne afholdes af partiet. Men regningen blev betalt af miljøministeriet og dermed skatteyderne. I marts-april 2008 eksploderede finansministerens (V) bilagssag i medierne. Det fik traktor-Troels på andre tanker. Pludselig blev regningen på 7.800 kr. tilbagebetalt af Venstre (kilde: Ekstra Bladet). Ja, ja, ja. Går den, så går den. Æbler skal gasses..... Et æble modnes ved, at små porer i skallen åbner sig. Herved trænger plantehormonet ætylen ind i æblet. Modningsprocessen starter og vitaminer, mineraler og diverse næringsstoffer får efterfølgende den optimale sammensætning. Det nyder vi mennesker godt af. Et æble er nemlig en meget sund frugt. Men i august 2008 satte Miljøstyrelsen formentlig en stopper for det. Styrelsen tillod danske æbleavlere at gasse æblerne med »Smartfresh«. Det har man praktiseret i udlandet i flere år. Gassen lukker de små porer i æblets skal, hvorved det ikke modnes. Dermed kan det holde sig på hylden i op til et år. Og avlerne tjener flere penge. Forbrugerne kan ikke smage gassen. Og de gassede æbler ligner nyplukkede æbler. Dansk Supermarked afviser at sælge de sminkede gamle æbler. Og vi spørger. Kan Miljøstyrelsen og Miljøministeriet dokumentere, at gassen er uskadelig? Kan de fine herrer dokumentere, at de gassede æbler er lige så sunde som ikke gassede æbler? Hvis denne dokumentation ikke foreligger, så er tilladelsen vel en skandale. Klima- og energiminister, 2009 Den første kvajesag I december 2009 afslørede Ekstra Bladet, hvor legende let det er at registrere sig i det danske kvoteregister og svindle med de såkaldte CO2-kvoter. I den anledning bad Enhedslisten den nyudnævnte klima- og energimister (V) om en forklaring. Hun svarede skriftligt og mundtligt i Folketinget, at »der ikke i Danmark foregår forholdsmæssigt mere svig end i de øvrige EU-lande. I Danmark er der ikke adgang til oplysninger om formodet svindel med handel med CO2-kvoter, som involverer det danske kvoteregister«. Dermed kvajede hun sig for første gang. På næsten samme tid fremkom den fælleseuropæiske politienhed Europol med oplysninger om omfattende svindel med CO2-kvoter i perioden 2008-2009. I løbet af 18 måneder skulle der være svindlet for ca. 38 milliarder kr. En stor del af bedrageriet skulle være udgået fra Danmark, som har verdens største kvoteregister. Eksempelvis fra en kiosk på Vesterbrogade i København. Den er registreret som kvotehandler!!!! Svindelen foregår ved, at en person opretter flere selskaber under falske adresser. Så registrerer vedkommende sig som kvotehandler, og køber og sælger CO2-kvoter mellem selskaberne. Ved hver handel refunderes momsen fra den danske stat. Pengene beholder man selv. Og vupti. Så er man mangemillionær. I England og Franrig har man for længst sat en stopper for bedrageriet. Men i Danmark sov politikerne som sædvanligt. I perioden 2007-2009 stod det danske register åbent som en ladeport. Som det eneste land i Europa krævede man ingen legitimation af kvotehandlerne. Dermed blev Danmark et paradis for svindlerne. Klima- og energiministeren var ikke meget for at indrømme kvajesagen. Hun undskyldte sig med, at det var en sag for skatteministeriet. Først i januar 2010 kom hun til fornuft. Hun beklagede, at ministeriet ikke havde overholdt en EU-regel om, at kvotehandlere skal identificere sig med pas. Den 15. december 2009 blev Energistyrelsen opfordret til bagudrettet at indhente kopi af pas fra eksisterende kvotehandlere. I starten af 2010 skrev man til samtlige kvotehandlere mhp. på legitimation. Hvis denne ikke fremkom, ville kontoen blive lukket. Statsminister 2001-2009 (website) Fjogh Statsministeren virker troværdig, når han har barberet sig og ikke smiler for bredt. Ifølge anonyme kilder er han en perfektionistisk egenrådig stivstikker, som hader folk, der ikke ligner ham selv. Vi har desuden hørt, at han plukker sine øjenbryn og farver sit hår. På Christiansborg er han accepteret, men ikke vellidt. I TV-udsendelsen »Året der gik« fortalte han stolt, at han har en polsk mandlig ven. De ligger på gulvet foran fjernsynet og spiser pizza sammen. Grunden til dette skulle være, at Fjogh aldrig fik en rigtig barndomskammerat. Det var der ikke tid til. Han skulle altid arbejde hårdt på gården i Jylland. I slutningen af oktober 2006 dykkede vælgertilslutningen til Venstre voldsomt i meningsmålingerne. Det fik Fjogh til at se spøgelser overalt. »Man kan nærmest sige, at han er blevet paranoid. Han ser spøgelser og sammensværgelser der, hvor der intet foregår« - sagde en kilde tæt på regeringen (kilde: Ekstra Bladet 29. oktober 2006). Karriere: Hårdt arbejde på gården 1953-1973 Formand for Venstres Ungdom 1974-1976 Cand. oecon. fra Århus Universitet 1978 Skatteminister / økonomiminister 1987-1992 Formand for Venstre 1998 Statsminister 2001-2009 Generalsekretær for NATO marts 2009-
Fjogh: »Der er intet at komme efter.....« Pressekonferencerne Hver tirsdag holder Fjogh pressekonference i Spejlsalen i Statsministeriet. Det er tradition, som blev inledt ved VK-regeringens overtagelse af regeringsmagten i 2001. Lokalet er blevet specielt indrettet til begivenheden med talerstol og blåfarvet logo på væggen bagved. En glimrende anledning til at gøre reklame for sig selv. Tyvstjålet fra amerikansk politik. Inden pressekonferencerne diskuterer Fjogh politiske initiativer og lovforslag med regeringens ministre. Derefter går han ind i Spejlsalen og fremlægger tingene, som om det var hans egne ideer. »Det er en presset leder, der har behov for at stjæle rampelys fra sine medarbejdere« - sagde en anonym regeringskollega til Ekstra Bladet i oktober 2006. Tyveriet af gode ideer har fået som konsekvens, at VK-ministrene lækker deres bedste initiativer til pressen, før Fjogh når at få fingre i dem. Ægget i nakken Den 21. januar 2002 forærede Fogh indtægterne fra salget af sin bog »Fra socialstat til minimalstat« til Kirkens Korshær. Overrækkelsen af pengegaven fandt sted i Varmestue og Natcafé, Stengade 40 på Nørrebro i København. Begivenheden var designet og tilrettelagt med TV-dækning og diverse journalister. En glimrende anledning til at gøre reklame for statsministeren og Venstre. Alt var gejlet op til det helt store show. Bydelens friske unge mennesker havde lugtet lunten. Mens overrækkelsen fandt sted i cafeen, begyndte de autonome at rende rundt om bygningen og banke på vinduerne. Da Fjogh forlod stedet, fik han et æg i nakken. Blomme og æggehvide sejlede ned ad statsministerens fine jakkesæt. En hjemløs hjalp ham ind i den fine ministerbil. Æg i nakken. Det var nok ikke, hvad slipsedrengene havde forventet. Sådan er det ude i den virkelige verden. Ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha! Rød maling Den 18. marts 2003 var Fjogh til møde i Udenrigspolitisk Nævn. Man havde drøftet Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Idet han trådte ud på gangen udenfor mødelokalet, blev han overhældt med rød maling af et par unge aktivister fra Globale Rødder. Indsmurt i den skønneste maling gik han selvsikkert videre, som om intet var hændt. I virkeligheden var han lige ved at stikke dem en på skrinet. Det indrømmede han i mandebladet ARENA i september 2008. Der skal mere til at skræmme en barsk minister, som er vant til hårdt arbejde på gården. Få minutter senere fik udenrigsminister Kloge Åge samme behandling. De to ministre skinnede som grise i en mødding. Embedsmændene kastede sig dramatisk og agressivt over aktivisterne. De blev anholdt og senere idømt fængselsstraffe. Man må skam ikke male en minister. Aktivisten, der kastede maling på udenrigsministeren, sprøjtede ketchup på den daværende borgmester Peter Brixtofte ved kommunalvalget i 2001. Han er nu ved at uddanne sig til journalist. Nu havde Fjogh fået nok. Æg i nakken og maling i hovedet. Efter de to episoder blev sikkerhedsviveauet omkring statsministeren skærpet. 12 PET-folk overvåger nu hans færden på Christiansborg og i det offentlige rum. Døgnet rundt. Ved hans villa i Nærum holder politifolk vagt. Skurvognen er et lokum. Udgifterne til denne overvågning beløber sig til ca. 5 millioner kr. om året. Skatteyderne betaler. Fjogh som skatteminister Statsministeren er tilsyneladende en retskaffen mand. Han udstråler høj moral og solid jydsk ærlighed. Lad os lige kigge lidt nærmere på denne karl. Fjogh blev i 1992 fyret som skatteminister pga. »kreativ bogføring«. I årene forinden var der opstået totalt kaos i skatteministeriets økonomi. Der var opstået et budgetunderskud på 150 millioner kr. i ministeriet. Pengene fossede ud af kassen. Fjogh forsøgte at skjule en del af underskuddet ved at overføre 35 millioner kr. til finansåret 1989. Disse penge blev altså gjort usynlige i regnskabet i 1988. Det må man ikke. Fuskeriet blev opdaget i 1990. En kommissionsdomstol blev sat til at udrede skandalen. I en 1000 sider lang rapport konkluderede denne, at han havde fiflet med regnskaberne og løjet for Folketinget. Altså en overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. Derefter kom fyresedlen. Sådan en pæn ærlig mand. Ak ja. Ak ja. Man har mistanke om, at en tidligere spindoktor, som nu er gift med Kylle fra Det Konservative Folkeparti, lækkede sagen til pressen. Derfor var han imod, at Kylle blev familie- og forbrugsminister i 2004. Promille-Peter fra Venstre overtog jobbet som skatteminister. På TV så vi ham skåle med et glas rødvin. Det er ikke løgn. Krævementalitet I december 2004 fik vi skældud af Fjogh. I Information skældte han ud på de skatteydere, der finanserer hans eget luksusliv. Han beskyldte os for at have »krævementalitet« og »for at have udviklet den holdning, at siden vi betaler så meget i skat, som vi gør, så skal vi pinedød have lige så meget igen«. Det er hårde ord fra en mand, som vi betaler 1.4 million kr. om året for at varetage vores interesser. Ministerbilen er en pansret flyder på 3.5 tons af mærket AUDI A8, Quattro 4.2 ASL. En luksusbil, som ingen almindelige mennesker nogen sinde ville kunne komme til at køre i. Skatteyderne finanserer hans millionvilla i Søllerød og hans sommerhus i Montpellier i Frankrig. Villaen i Nordsjælland er vurderet til 5-6 millioner kr. Statsministeren skrald-griner hele vejen til banken. Vi spørger: Hvor meget skatteyderbetalt luksus har Fjogh fået fra det offentlige i de forgangne seks år. Hvor meget rødvin? Hvor mange middage? Hvor mange rejser på 1´ste klasse? Hvor mange gaver til konen? Hvor mange blomster? Hvor mange gratis aviser?.... osv osv osv. Statsministeren er nedladende overfor almindelige mennesker. Han er nedladende overfor de mennesker, der går på arbejde og knokler, så han selv kan gå rundt og spille fin. Hvorfra stammer dette hovmod? Det er ikke noget han har lært i Jylland. Sommerhuset Udlændinge må ifølge dansk lovgivning ikke eje et sommerhus i Danmark. Men danske statsborgere må gerne eje en sommerbolig i udlandet. Statsminister Fjogh ejer således et idyllisk sommerhus i Montpellier i Frankrig. Den 21. marts 2007 afslørede Ekstra Bladet, at den danske konsul i Montpellier - Eric Valette-Berthelsen - passer på statsministerens sommerhus. Til gengæld bliver konsul og frue inviteret på middag med statsministerparret en gang om året på Marienborg. Og skatteyderne betaler regningen. Den 11. august 2005 spiste de to ægtepar på statens regning for ca. 2.600 kr. Det oplyste avisen efter at have fået aktindsigt i bilagene. Ekstra Bladet spurgte til sagen på statsministerens ugentlige pressemøde den 20. marts 2007. Fjogh blev tydeligt overrasket. Men han kom til den konklusion, at »det er kun rimeligt.....«. Den danske statsminister mener altså, at skatteyderne skal finansere opsynet med hans private sommerhus. Mener han stadig, at han kan stå inde for sit eget krav om »rene linjer«? Gratis kjoler I 2001 forlangte Fjogh »rene linjer« af sine ministre. Høj moral og hårdt arbejde. Javel, ja. Statsministerparrets samlede årsindtægt udgør formentlig 1.7 million kr. Det er 5 gange så meget som en gennemsnitsindkomst i Danmark. Nu skulle man tro, at ministerfruen har råd til at betale for sine egne kjoler. Nææeh nej. De 21. juli 2005 afslørede Ekstra Bladet, at fruen får fest- og gallakjoler syet gratis af eleverne på Odense Skrædderskole. Fruen køber selv kjolestoffet. Resten ordner eleverne - gratis! Den fine frue skulle have fået syet 11 rober til 15.000 kr. pr. stk. Statsministerfruen har altså fået gratis ydelser for ialt 165.000 kr. Vi kender en 63 år gammel nedslidt rengøringskone fra Valby. Hun har aldrig haft råd til at købe en gallakjole. Vil eleverne på skrædderskolen også sy en kjole til hende?? Fjogh gør sig til talsmand for ærlighed og høj moral - men praktiserer det stik modsatte. Hvad kalder man en sådan mennesketype? En hykler? En løgner? Mener Fjogh, at han selv overholder kravet om »rene linjer«? Har ægteparret betalt skat af de gratis ydelser? Går Fjogh rundt i sin kones kjoler??? Bush og Fjogh er kammerater Den 20. maj 2005 var statsministeren på besøg i Det Hvide Hus i Amerika hos den pistolsvingende juhuuu-cowboy mr. Bush. Fjogh var helt hvid og stiv i ansigtet af stolthed, da mødet blev transmitteret på TV. Den 5-6 juli 2005 gik Fjoghs største drøm i opfyldelse. Kammeraten mr. Bush besøgte Danmark. Aldrig har vi set en dansk statsminister smile så voldsomt. Den brede overlæbe med skægstubbene forsvandt helt om i nakken. Himmel og hav. Danmark gik i stå. Kloakdæksler blev svejset til. PET-folk og CIA-agenter løb rundt med lommelygter og notesbøger. Politibetjente i sorte strækbukser sprang over hække og plankeværker. Hemmelige agenter med skæg og blå briller sneg sig omkring hushjørnerne. Villy Søvngænger fra SF mødte op i jakkesæt og slips. Kongehuset stillede hele Fredensborg Slot til rådighed for denne cowboy. Løjerne kostede skatteyderne knap 25 millioner kr. Fjoghs flirt med Bush kostede skatteyderne ca. 44.000 kr. i gaveudgifter i perioden 2005-2008. Og hvorfor forærede en dansk statsminister en amerikansk præsident så mange gaver? Det gjorde han, fordi han allerede i 2005 planlagde at blive generalsekretær for NATO. En betingelse for dette var en accept fra den siddende præsident. Den snedige plan gik ud på at »smøre« Bush med gaver. Gaveudgifterne nedenfor: De dejlige gaver blev ikke givet forgæves. Fjogh blev generalsekretær i 2009. Den ulovlige taske Import af kopivarer fra udlandet koster det danske erhvervsliv milliarder af kroner hvert år. I 2005 blev der tilbageholdt for 172 millioner kroner ulovlige kopivarer. Import af disse varer er ulovlig ifølge dansk lovgivning. Da præsident Bush og frue besøgte statsministerparret i Danmark 5-6 juli 2005, bar Fjoghs hustru en Louis Vuitton-taske med sløjfe. Det var en ulovlig kopi ifølge den danske forhandler af disse produkter. Tasken skulle være købt på en markedsplads i Kina. Statsministeren udtalte efterfølgende: »Jeg blander mig ikke i min hustrus påklædning«. Tidligere udtalte han: »Alle har en forpligtelse til at overholde loven, og alle har en interesse i at bekæmpe kopivarer«. Ja, ja. Det er svært at overholde den lovgivning, som man selv sidder og laver. Eller tror statsministerparret, at dansk lovgivning ikke gælder for dem? Guldbrochen Den 2. november 2002 mødte Fjogh og konen op på Lindøværftet i Odense. Statsministerfruen døbte herefter det Mærsk-ejede containerskib »Clemintine Mærsk«. For denne lille tjeneste fik hun en guldbroche med Mærsk-logo af Mærsk Mc-Kinney Møller. B.T. afslørede sagen i maj 2009. Man kunne ikke få værdien af brochen oplyst. Man kunne heller ikke få at vide, om der var betalt skat af gaven. Det skal man ifølge skattelovgivningen. Ja, ja. Det betaler sig at være gode venner med erhvervslivet. EU-formandsskab I 2002 var statsministeren formand for svndelforetagendet EU. Flot klaret af en lille roedreng som er vant til at gå i marken og arbejde i al slags vejr og som aldrig har haft en rigtig ven, fordi han altid skulle arbejde på gården! Den største opgave var at narre de Østeuropæiske lande ind i EU. Det hele blev vist på TV. Fjogh steppede rundt som en overivrig hanekylling i Bella-Centret. Gentagne gange afviste og fornærmede han sin udenrigsminister(C). Ansøgerlandende blev alle accepteret, således at danske skatteydere nu også skal forsørge disse lande. Du betaler. Fjogh sendte Danmark i krig I januar 2002 blev danske soldater sendt til Afghanistan for at hjælpe amerikanerne med at styrte det islamiske Taliban-regime fra magten. Den 18. marts 2003 invaderede USA Irak på mistanke om, at landet var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Den 21. marts 2003 vedtog et folketingsflertal, at Danmark skulle bidrage med militære styrker til angrebskrigen i Irak. VK-regeringen begrundede beslutningen med, at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Fjogh udtalte på TV: »at Irak har masseødelæggelsesvåben, er ikke noget, vi blot tror - vi ved det« Ti dage før beslutningen om krigsdeltagelsen modtog Udenrigsministeriet og Statsministeriet FN-rapporten »Unresolved Disarmament Issues« fra den danske FN-repræsentation. Rapporten blev modtaget som e-mail den 8. marts 2003 kl. 00:28 i begge ministerier. Den blev af departementschefen personligt afleveret til statsminister Fjogh. Men den blev aldrig registreret som modtaget i Statsministeriet. Officielt eksisterede den altså ikke. I Udenrigsministeriet var denne registrering foretaget den 10. marts 2003. I rapporten kunne man læse, at Irak ikke længere var i besiddelse af de såkaldte masseødelæggelsesvåben. Alligevel valgte regeringen at gå i krig få dage efter. Rapporten blev ignoreret. Og Fjogh afviste i 2006 og 2008 ethvert kendskab til dens eksistens. Senere måtte amerikanerne indrømme, at Irak ikke var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Derfor ændrede VK-regeringen begrundelsen for krigsdeltagelsen. Nu lød forklaringen, at Irak ikke ville overholde FN-resolutionerne. Og dermed havde Fjogh og hele regeringen løjet over for befolkningen. Danske soldater blev sendt i krig på en løgn. I september 2008 udkom bogen »Vejen til Irak« skrevet af den daværende politiske ordfører for Venstre. Han skriver: »Vi er nødt til at erkende, at vi i offentligheden skabte et billede af masseødelæggelsesvåben. Hvad der så står i lovteksten bagefter, det er juristeri«. Dermed antyder forfatteren, at regeringen løj. VK-regeringen løj over for befolkningen I foråret 2004 afslørede en analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), at deres trusselsvurderinger om Irak til politikerne hvilede på et utilstrækkeligt grundlag. VK-regeringen havde »bestilt« oplysninger, som overvurderede truslen fra irakiske masseødelæggelsesvåben. FE havde derefter indsamlet disse »hemmelige« oplysninger fra aviser og ved surfing på internettet. Forsvarsministeren (V) gik i panik og refererede herefter fra et møde i Forsvarets Kontroludvalg. Han brød dermed sin tavshedspligt. Dette forsøgte han ynkeligt at bortforklare de følgende to dage. April 2004 måtte han gå af. FE-agenten blev senere idømt fire måneders ubetinget fængsel for at sige sandheden. I 2006 døde ialt 34.000 irakere overvejende som følge af kamphandlinger og terror mellem shia- og sunnimuslimerne i landet. Og 3.400 amerikanske soldater mistede livet. Men de involverede politikere krøb rundt om den varme grød. De ville ikke indrømme nederlaget. Det lykkedes dem ikke at gennemtvinge demokrati i Irak. I stedet er der opstået en borgerkrig. Og dette ord vil de ikke tage i deres mund: Der er borgerkrig i Irak Den 11. oktober 2005 blev statsministeren stævnet i Østre Landsret for brud på Grundlovens §19 og §20 i forbindelse med Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Pr. marts 2008 har Irak-krigen kostet danske skatteydere ca. 2,4 milliarder kr. samt otte danske menneskeliv. Den 21. januar 2007 meddelte stats- og udenrigsministeren fra Statsministeriet, at den danske bataljon på 400 soldater ville blive trukket hjem fra Irak i løbet af 2007. Den 31. juli 2007 overgav bataljonen lejren til britisk kommando. En dansk overvågningsenhed bestående af fire helikoptere blev i stedet sendt til landet. Samtidig udtrykte man forhåbning om at kunne forstærke det danske bidrag til styrken i Afghanistan. Irak-krigen blev startet, fordi amerikanerne ville have hævn for terrorangrebet mod World Trade Center den 11. september 2001. Krigen har intet med FN-resolutioner og masseødelæggelsesvåben at gøre. Flere aviser forsøgte forgæves gennem lang tid at interviewe Fjogh om det falske krigsgrundlag. Statsministeren gik imidlertid i flyverskjul. Han gemte sig bag sine embedsmænd som en lille mus. Lige netop dette emne ville han ikke udtale sig om. Naturligvis ikke. Lige meget hvad han sagde, ville det være en løgn. En ren tabersag. Så hellere holde kæft om fremstå som en kryster. I øvrigt har de pårørende til en dræbt dansk soldat krav på erstatning fra staten på minimum 548.000 kr. Desuden har de krav på 275.000 kr. fra forsvarets gruppelivsforsikring (Forenede Gruppeliv). Se i øvrigt websitet: Iraqbodycount.org Fjogh blacklistede Ekstra Bladet Præsident Bush indrømmede i 2006, at USA angreb Irak på et forkert grundlag. Det efterlod den danske statsminister med et stort fedt problem. Hvorfor sendte VK-regeringen danske soldater til angrebskrig i Irak? Ekstra Bladet forsøgte siden 2003 at få et svar på spørgsmålet. I sommeren 2005 lovede statsminister Fjogh og udenrigsminister kloge-Åge avisen et interview om sagen. Men det blev ikke til noget. Derfor begyndte avisen dagligt at sende en skriftlig anmodning om et interview til de fine herrer. Næsten hver dag siden august 2005 frem til 2007 skrev en journalist til de to ministre og rykkede for samtalen. 667 breve blev det til. Men de besvarede ikke henvendelserne. Det fik journalisten til at klage til Ombudsmanden over at være blevet »blacklistet«. Men det benægtede Fjogh og Statsministeriet. Sidst i oktober 2006 viste det sig, at journalisten havde ret. Han var blevet »blacklistet« af ministerierne. Ekstra Bladet var kommet i besiddelse af en e-mail fra Fjogh´s spindoktor. Han skrev til Danmarks Journalisthøjskole: »Jeg ved ikke, hvilke journalister der oplever, at de ikke kan få adgang til ministrene - bortset fra Bo Elkjær (Ekstra Bladet).« Ritzau, DR-Nyheder og TV2 fik interviews angående Irak-krigen. Men altså ikke Ekstra Bladet. Noget tyder altså på, at Statsministeriet løj over for Ombudsmanden. Det udbad han sig efterfølgende en forklaring på. Den 1. juni 2007 kritiserede han statsministeren for ikke at have givet en saglig grund til at nægte interviewet med Ekstra Bladet. Men Statsministeriet og Udenrigsministeriet valgte at se bort fra kritikken. Efter ialt 671 forespørgsler fik journalisten den 9. juli 2007 endelig et interview om Irak-krigen. Statsministeriets pressechef - alias »manneken-pis« - henvendte sig til journalisten. Efterfølgende fik han et 45 minutters interview med statsministeren på Marienborg. Og igen benægtede denne, at krigen havde noget med masseødelæggelsesvåben at gøre. Kom nu med sandheden, Fjogh. Lad os se dokumentation for den danske deltagelse i Irak-krigen. Hvorfor skulle Danmark deltage i en angrebskrig? Var det udelukkende fordi, at statsministeren har et kronisk barnligt ønske om at spille »stor mand«? Eller var det for at fedte for Mærsk Mc-Kinney Møller, som scorer ca. 15 milliarder kr. årligt på at fragte krigsmateriel for amerikanerne? Ifølge ministeransvarlighedsloven kan ministre straffes, hvis de lyver i Folketinget. Forældelsesfristen for brud på loven er dog fem år. Den 21. marts 2008 var det fem år siden, at Danmark gik ind i Irak-krigen. Stats- og udenrigsministeren glææææædede sig til denne dato!!! Hykleri med sommerhuse Danmark har en EU-særregel fra 1972 om ejerskab af sommerhuse. Ifølge denne må udlændinge ikke købe et sommerhus i Danmark (sommerhus-reglen). Ordningen forhindrer, at alle vores sommerhuse bliver opkøbt af rige tyskere. Venstre er varme fortalere for denne ordning. Fint nok. Nu skulle man tro, at politikerne efterlever deres egne regler. Næeh, nej. Statsministeren mener, at der skal gælde andre regler for politikerne. Han ejer selv et sommerhus i bjerglandsbyen Ceps i Haut-Languedoc i Sydfrankrig. Franskmændene må ikke købe sommerhuse i Danmark. Men danske politikere må altså gerne købe sommerhuse i Frankrig. Føj for en stinker. Smagsdommerne Da VK-regeringen tiltrådte i 2001, indledte den et sandt felttog mod »smagsdommeri« og eksperter i råd, styrelser og nævn. I 2002 offentliggjorde Fjogh den såkaldte dødsliste over 200 af disse overflødige instanser. Nu skulle de nedlægges. Herefter blev 103 råd og nævn fjernet under megen klynkeri. En masse mennesker mistede deres velbetalte loppetjans. Hvad skete herefter? VK-regeringen oprettede 295 nye ekspertråd i perioden 2001-2005 (kilde: Børsen). Eksempelvis blev »Muslingeudvalget vedrørende bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande« oprettet. Politikerne dyrker deres pamperi gennem disse skatteyderbetalte institutioner. Venner og bekendte får et job. Folketingsmedlemmer får et velbetalt bijob. I tide og utide dukker disse smagsdommere op i medierne og fortæller os, hvad vi skal mene. De laver ingenting. De sidder bare på et fint kontor og hæver deres fede løn. Vi gentager: Politikerne er fulde af løgn Nye regler for habilitet Efter skandalen i miljøministeriet, hvor miljøministeren favoriserede sine venner og hjemegn med penge, lavede Fjogh skærpede regler for habilitet. De betyder, at en minister skal bede Statsministeriet om at overdrage en sag til en anden minister, hvis der kan »rejses spørgsmål« om ministerens habilitet. De nye habilitetsregler er ikke nedfældet i nogen lov. De er strammere end de officielle regler i forvaltningsloven. De betyder i virkeligheden, at alle ministre kan tages fra en sag. Meget belejligt, hvis statsministeren ikke kan lide lugten. De skærpede regler blev brugt mod den Konservative miljøminister i BILKA-sagen fra Horsens. Hun måtte afgive sagen til justitsministeren. Den virkelige grund var ikke inhabilitet, men varehusets ejer - Mærsk MC-Kinney Møller. Han er Danmarks anden mest magtfulde mand. Hokus pokus. Skattestigninger og løftebrud Efter valgsejren 8 februar 2005 lovede Fjogh totalt skattestop. Dette løfte er nu brudt. Masser af almindelige mennesker med små indtægter er idag aktieejere. 900.000 mennesker ejer aktier for under 136.000 kr. Hidtil har deres gevinst ved aktiesalg været skattefri, hvis de har ejet aktierne i mindst tre år. Dette lavede VK-regeringen om på. De vil have småsparernes penge. Fra den 1. januar 2006 skal aktiegevinst over 43.300 kr. beskattes med 43 pct. Gevinster under dette beløb skal beskattes med 28 pct. Enhver fladpandet båtnakke kan se, at der er tale om en ny skat - altså en skattestigning. November 2005 var statsministeren fremme på TV og forklare, at der sandelig ikke er tale om skattestigninger. Vi griner. Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha! Politikerne er fulde af løgn. Velfærdskommissionen I 2003 oprettede VK-regeringen en kommission bestående af såkaldt sagkyndige eksperter (kloge direktører og professorer). Deres opgave var at komme med forslag til bevarelsen af den fremtidige velfærd i Danmark. Kommissionen bestod af ni eksperter, fire tilforordnede og 18 medarbejdere. Formandens løn var på 250.000 kr. om året. De øvrige eksperter fik 100.000 kr. årligt. De samlede udgifter til kommissionens arbejde kostede skatteyderne 32 millioner kr. Den 7. december 2005 blev slutrapportens 900 sider med 43 forslag offentliggjort. Fire timer efter skød statsministeren rapporten ned bortset fra forslagene om, at pensionsalderen skal sættes op og efterlønnen skal reformeres. Desuden skal flere indvandrere i arbejde. Så må der måbes. Sådan en jydsk roekuleklapper. Vi tager os til hovedet og udstøder høje primalskrig. Vi prutter af befippelse og river hår ud. 31 mennesker arbejdede intenst i to år og kostede skatteyderne 32 millioner kr. Herefter konkluderede Fjogh, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet. Det må være årsrekord i pompøst pengemisbrug. Hitler Onsdag den 22. marts 2006 afholdt statsministeren et integrationsmøde på Marienborg med 17 folkevalgte herboende repræsentanter med udenlandsk baggrund. Mødet kom i stand efter Muhammed-krisen februar 2006. Før mødet havde formanden for Foreningen af Udlændingeretsadvokater sendt en mail til et folketingsmedlem fra Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre (kilde: Politiken). Han skrev: »Et sådant møde ville svare til, at Hitler holdt møde med de jødiske organisationer, alt imens han lystigt gassede dem«! Han opfordrede desuden mødedeltagerne til at forlade mødet, hvis ikke regeringen ville lægge afstand til Dansk Folkeparti. Spørgsmål: Hvordan kan man blive advokat og drive professionelt erhverv med en sådan tankegang? Vi forstår det ikke. Nåeh jo. Manden er formentlig medlem af Det Radigale Venstre. Den 28. marts 2006 måtte han efter opfordring forlade formandsposten for foreningen. Velfærdsreform Over de næste tre årtier kommer der 400.000 flere folkepensionister og bliver 350.000 færre i den erhvervsaktive alder i Danmark. Det betyder vigende skatteindtægter. Det er politikernes værste mareridt. Juni 2006 indgik VK-regeringen såkaldt »velfærdsforlig« med DF, S og R. Forliget er baseret på to grundprincipper: Folketingspolitikerne kan gå på skatteyderbetalt pension, når de er fyldt 60 år. Fra år 2019 bliver deres pensionsalder gradvist forøget til 62 år. Men den almindelige dansker skal altså arbejde fem år længere. Ekstra Bladet spurgte finansministeren (V) om årsagen til denne forskel. Forklaringen er, at tjenestemændene også har denne pensionsalder!!!!! Nu må det snart være gået op for enhver, at politikerne er en flok plattenslagere. Venstre misbruger Statsministeriet April 2006 blev en række udvalgte politiske kommentatorer og regeringsvenlige journalister med ægtefæller inviteret til privat sammenkomst med statsministerparret og Venstres partitop. Arrangementet skulle afholdes den 19. maj på den officielle statsministerbolig - Marienborg. Invitationerne blev udsendt fra Statsministeriet på statsministerens officielle brevpapir. Embedsmændene ringede rundt til de inviterede angående middagen. Alle troede derfor, at det drejede sig om et officielt samvær. De fleste journalister meldte afbud, idet de ikke ønskede at blive sat i en politisk bås. Det hele blev herefter aflyst. I folketingssalen og i politisk-økonomisk udvalg udtalte statsministeren: »Der er ikke noget at komme efter«! I september 2006 måtte han dog indrømme til udvalget, at to gange tidligere var invitationer til Venstre-arrangementer blevet skrevet på statsministerens papir og udsendt fra Statsministeriet. Det drejer sig om middage på Marienborg i november 2004 og juni 2005. Problemet er, at Fjogh brugte Statsministeriet til private partipolitiske interesser. Det må man ikke. SF´s formand udtalte: »Der er tale om en despot, som ikke bare belønner kammerater, men også udvælger nogen, der ikke må være med. Han sammenblander statsapparat og partiapparat. Det er ganske enkelt embedsmisbrug«. (kilde: Ekstra Bladet 12 maj 2006) Man mener, at Fogh´s nyansatte spindoktor var hovedarkitekten bag kvajenummeret. Han gemte sig. Ingen kunne få fat i ham til en kommentar. Vi foreslår, at man kigger hen i banken. Han sidder nok og tæller den million, han får for at kvaje sig hvert år. Velbekomme. Middage på Marienborg Marienborg Slot er statsministerens officielle residens. Regeringsrelevante arrangementer på stedet betales af statskassen. Når det drejer sig om partipolitiske arrangementer, så skal partiet selv betale udgifterne. Desuden må man anstændighedsvis forvente, at officielle personer informeres om arten af en invitation. Er det regeringen eller partiet, der inviterer? Januar 2007 blev det afsløret, at Fjogh i fire tilfælde siden 2001 har afholdt partipolitisk middagsselskab på Marienborg for Udenrigsministeriets øverste direktør. Uden at informere ham om arten af arrangementet. De øvrige deltagere var den danske ambassadør i Whasington samt beskæftigelsesministeren (V). Hustruerne spiste med. De samlede udgifter beløb sig til 27.426 kr.
Fjogh i livsfare Søndag 2. juli 2006 var statsministeren tilsyneladende i livsfare. Under udførelsen af havearbejde blev han angrebet af en bisværm og stukket 5-6 gange i hoved- og halsregionen. Derefter begyndte vævet at svulme op. PET-agenterne tilkaldte en ambulance, hvorefter Fjogh fik adrenalin. Så var han funktionsdygtig igen. Og kunne tage på ferie i sit dejlige sommerhus i Frankrig. Ja, ja, ja! Vi foreslår, at PET-folkene kigger lidt dybere i denne sag. Nogen har opdrættet angrebsbier. Agressive små stikkende væsner, som specifikt går efter landets statsminister. Det er naturligvis ingen tilfældighed. Har Det Radikale Venstre noget med sagen at gøre? Lovovertræderne Sidst i august måned 2006 afslørede B.T. VK-regeringens foragt for dansk lovgivning. Gennem en uge fulgte journalisterne flere ministerbiler og målte deres hastigheder. Venstreministrene blev målt i Høm, da de kørte til gruppemøde på Sørup Herregård ved Ringsted. VK-ministrene blev målt i Tikøb i Nordsjælland, da de var på vej til regeringsseminar på Havreholm Slot. Avisen bragte afsløringerne søndag 27. august 2006. Otte ministre blev taget i at bryde fartgrænserne i deres ministerbiler. Statsministeren var den værste!! Fjoghs chauffør blev taget i to fartoverskridelser i en byzone, hvor fartgrænsen er 50 km/t. De ræsede afsted med 59 km/t. og 65 km/t. svarende til bøder på hhv. 500 kr. og 1.500 kr. I 2003 blev flere ministre taget i lignende fartoverskridelser (Bambi). Statsministeren udtalte: »Jeg har understreget, at man som minister har ansvaret for, at der ikke bliver kørt for stærkt i ministerbilen«! B.T. forsøgte aktuelt at få en kommentar fra Fjogh. Han gemte sig imidlertid bag sin spindoktor. Fra denne modtog avisen en e-mail: »Alle skal overholde færdselsreglerne. Hvis min bil har kørt for stærkt, er det meget beklageligt. Jeg vil nu indskærpe over for regeringens ministre og min chauffør, at reglerne skal overholdes«! Efterfølgende foreslog Enhedslisten, at man installerer fartskrivere i alle ministerbiler. Det afviste statsministeren (Han vil naturligvis ikke afsløres i flere lovovertrædelser!). De øvrige fartsyndere er flg. (bøden i parentes er den straf, som vi andre ville få): Finansminister (V): 67 km/t. (bøde: 1.500 kr. og 1 klip) Skatteminister (V): 67 km/t. (bøde: 1.500 kr. og 1 klip) Fødevareminister (V): 56 km/t. (bøde: 500 kr.) Videnskabsminister (V): 58 km/t. (bøde: 500 kr.) Beskæftigelsesminister (V): 61 km/t. (bøde: 1.000 kr.) Udviklingsminister (V): 57 km/t. (bøde: 500 kr.) Kulturminister (K): 59 km/t. (bøde: 500 kr.) Dygtige journalister har igen lavet det arbejde, som politiet får deres løn for at udføre. Nu må de citronmånespisende betjente tørre mundvigene og sende bødeforlæg til de fine ministre. Fuskeri med Marienborg? Marienborg er Statsministeriets repræsentationsbolig og officiel bopæl for den til enhver tid siddende statsminister. Hvis et regeringsparti vil bruge slottet til politisk virksomhed, så skal partiet selv betale udgifterne. Den 22. august 2006 fik Ritzau og Ekstra Bladet aktindsigt i Statsministeriets repræsentationsregnskab. Indsigten blev først givet efter flere måneders ventetid. Det er i sig selv en overtrædelse af lovgivningen, som giver ret til aktindsigt efter 10 dage. Det viste sig, at partiet Venstre i ni tilfælde havde brugt Marienborg til privatpolitiske formål. Uden at betale regningen! Først da aktindsigten blev givet, blev beløbet på 31.411 kr. betalt. Det viste sig desuden, at Udenrigsministeriet i 18 tilfælde har brugt Marienborg. Uden at betale! Først da aktindsigten blev givet til avisen, blev regningen på 80.000 kr. betalt. I oktober 2006 forlangte Folketingets Politisk-Økonomiske udvalg en redegørelse fra statsministeren over alle arrangementer på Marienborg siden november 2001. Oversigten skal være Folketinget i hænde inden den 7. november 2006. Derefter skal statsministeren stå skoleret i udvalget. Ja, ja, ja! Går den. Så går den. Fjogh taler om »rene linjer« og høj moral. Vi griner. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Vanvittige forhold I en ligegyldig bog - »Førstedamer« - har en journalist interviewet fire danske statsministerfruer. Fjogh´s hustru blev interviewet til bogen juni 2006. Hun kritiserer forholdene på landets asylcentre. Asylbørnenes forhold kalder hun »totalt vanvittige«. Hun er selv pædagog på en daginstitution i Holte. Da hendes udtalelser blev kendt, afviste hun at have til hensigt at blande sig i asylpolitik. Vi foreslår, at den fine statsministerfrue tager sig et arbejde på et asylcenter. Så kan hun selv gøre noget ved de »vanvittige forhold«!! Hvor svært kan det være? Skattelettelser - nej På Venstres landsmøde i 2004 lovede statsministeren en flerårig plan for skattelettelser. Fjogh udtalte: »Derfor skal vi lægge en flerårig plan for, hvordan vi gradvist sænker skattetrykket på arbejdsindkomst i Danmark. Og hvis man betror os ansvaret for at lede samfundet i den retning, så bliver det også til noget«. Men planen for skattelettelser kom aldrig. Forud for landsmødet den 18-19 november 2006 havde tonen fået en anden lyd. Nu skulle der ikke tales om skattelettelser. Statsministeren udtalte: »Det er kun planøkonomer, der kan mene, at man skal sige, at den offentlige sektor til enhver tid skal vokse mindre end den private sektor, for man kan ikke styre væksten i den offentlige sektor«! Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne har den samme holdning. Det offentlige forbrug skal bare have lov til at eksplodere. Der skal holdes skatteyderbetalt fest i det offentlige. Det er et afgørende brud på Venstres liberale principprogram. I november 2006 lavede Catinét Research en meningsmåling for Ritzau. Den viste, at 80.5 pct. af Venstres vælgere ønsker en plan for skattelettelser. Fjogh reklamerer for træningstøj Den 31. marts 2003 var statsministeren inviteret til Hotel Hvide Hus i Ålborg. Byens Industri- og Handelskammer holdt generalforsamling på hotellet. Fjogh talte om Danmarks udbytte af det netop afholdte danske EU-formandsskab. Efterfølgende fik Fjogh en gave. Tøjfirmaet NEWLINE forærede ham en træningsdragt til ca. 900 kr. Og den eksponerede han derefter flittigt på sine løbeture. Utallige gange har vi på TV set statsministeren løbe i det mørkeblå træningstøj. Foran på brystet står firmaets navn og logo på venstre side. På højre side er Fjoghs webadresse påsyet (andersfogh.dk). Ekstra Bladet bragte afsløringen søndag den 19. november 2006. Det viser sig, at Venstre solgte firmaets træningsdragter fra partiets website (V-shop). Statsministeren lavede altså reklame for tøjfirmaet. Direktøren for Newline er glad for ordningen. Han udtalte til avisen: »Jeg ville være fuldstændig tåbelig, hvis jeg ikke ville give sådan en løbedragt til en offentlig person. Det handler om eksponering for mig«. En reklamemand fra bureauet Propaganda McCann udtalte, at »aftalen med Venstre sandsynligvis er mere værd end firmaets samlede reklamebudget«. Efter medieomtalen blev træningsdragten fjernet fra partiets website. Fjogh har tidligere kritiseret flere af VK-regeringens ministre for at lave reklame for private firmaer. Videnskabsministeren (V), justitsministeren (K), kulturministeren (K), finansministeren (V) og vicestatsministeren (K) har fået påtale i forskellige reklamesammenhænge. Og i Ministerpensionsloven står, at det er forbudt for en minister at påtage sig gratis eller lønnet hverv, hvor ministeren markedsfører en virksomhed eller dens produkter. Ja. Statsministeren opstiller rene linjer og regler for sine ministre. Og derefter bryder han dem selv. Totalt latterligt. Ren og skært hykleri. Vi går ud fra, at han har opført gaven på 900 kr. på sin selvangivelse. I modsat fald har han snydt skattevæsnet. Socialistiske ballademagere I anledning af Folketingets åbning den 3. oktober 2006 var der strejker, arbejdsnedlæggelser og demonstrationer i hele landet. Alene i hovedstadsregionen var 417 daginstitutioner lukket. Folk gik på gaden under parolen »Velfærd til alle«. Man mente, at VK-regeringen har forringet velfærden. Statsminister Fjogh gik på talerstolen i Folketinget. Han fortalte, at det offentlige forbrug er vokset med 31 milliarder kr. i VK-perioden 2001-2007. Han mente desuden, at BUPL (Børne- og Ungdoms Pædagogernes Landsforbund) stod bag hele balladen. Til DR3 udtalte han: »Dem, der står bag det her, er, jeg vil godt sige det ligeud - nogle professionelle socialistiske ballademagere - for hvem det ikke handler om børn eller penge, men simpelt hen om politisk kamp mod regeringen«. De strejkende forældre var altså en flok »socialistiske ballademagere«. Efterfølgende kom straffen. De kvindelige vælgere sprang fra Venstre. Meningsmålingerne viste katastrofal nedgang for partiet. Socialdemokraterne var pludselig igen det største parti. Fjogh havde mistet besindelsen. Han havde dummet sig. Krigen i Afghanistan Den 9. september 2001 styrede muslimske terrorister to passagerfly ind i de to tårne i World Trade Center i New York. Bygningerne styrtede sammen, hvorved 3.000 mennesker blev dræbt. Et tredje fly fløj ned i Pentagon. Al-Qaeda med terroristen Osama bin Laden i spidsen påtog sig skylden. USA startede herefter »krigen mod terror«. Præsident George Bush udtalte på TV: »Either you are with us - or you are with the terrorists«! Allerede i efteråret 2001 invaderede amerikanske militære styrker Afghanistan. Taleban-regimet blev væltet. Hundredevis af afghanere blev tilbageholdt og sendt til fangelejren Guatanamo på Cuba. Amerikanerne nægtede at anerkende dem som krigsfanger. Forsvarsminister Donald Rumsfeld udtalte, at ikke alle fanger skulle omfattes af Genève-konventionen. Herved kunne de behandle dem, som de ville. En dag ringede præsident Bush til den danske statsminister (V). Han bad om, at Danmark gik ind i krigen mod terror. I januar 2002 blev de første danske soldater sendt til Kabul under NATO-kommando som en del af ISAF (International Security Assistance Force). I februar 2002 advarede chefen for den danske styrke i Afghanistan forsvarsledelsen om tilfangetagelse af afghanere. Ved overgivelse til amerikanerne risikerede fangerne at blive indsat på Guantanamolejren på Cuba. Dermed risikerede de at blive udsat for tortur. Advarslen blev i en rapport overgivet til Forsvarskommandoen. I marts 2002 tog de danske soldater 34 afghanere til fange i Kandahar. De blev registreret med navn, ID-kort og hår til DNA-analyse. De blev herefter udleveret til det amerikanske militær. Dette blev bekræftet af en tidligere chef for Jægerkorpset i dokumentarfilmen - »Den hemmelige krig« - af Christoffer Guldbrandsen. Filmen blev vist på DR2 torsdag den 7. december 2006. Da journalisten oplyste militærchefen, at forsvarsministeren (V) havde afvist, at de danske soldater havde taget nogen til fange, benægtede han pludselig sit eget udsagn! Og interviewet blev stoppet. En dansk tolk havde overværet amerikanernes forhør af de tilbageholdte afghanere. Og han vendte tilbage til den danske base og berettede om tortur. Efterfølgende blev han sendt hjem til Danmark og truet til at holde kæft. Hvis han fortalte om sin viden, ville han blive retsforfulgt. Da forskellige journalister begyndte at interessere sig for ham, oplyste de militære myndigheder, at han var psykisk syg. I omtalte film beretter en anonym dansk frømand og amerikanske forhørsledere om torturmetoderne. Der blev brækket arme og ben. Folk blev barberet og smidt nøgne ud i sneen. Nogle blev hængt op i loftet og tævet. Enkelte døde af behandlingen. Og de bekræftede, at danske soldater havde leveret krigsfanger til amerikanerne i 5-6 omgange. Det danske Folketing diskuterede flere gange amerikanernes behandling af tilfangetagne afghanere i januar-februar 2002. Udenrigsministeren (C) og statsministeren (V) bedyrede, at regeringen havde tillid til, at USA behandlede fangerne i overensstemmelse med de internationale konventioner. USA havde forsikret regeringen om, at fangerne blev behandlet i overensstemmelse med Genève-konventionerne. »Der er ikke noget at komme efter« - udtalte Fjogh. Men filmen - »Den hemmelige krig« - dokumenterer altså, at danske soldater udleverede fanger til tortur hos amerikanerne. Det store spørgsmål er nu, om statsministeren var vidende om disse forhold. I bekræftende fald har han vildledt og løjet for Folketinget. De fik oppositionen til at true med rigsretssag. Den forsvarspolitiske ordfører for Det Konservative Folkeparti blev så fornærmet over filmen, at han anmeldte Danmarks Radio til Pressenævnet. Han mente, at DR havde overtrådt god presseskik!!! Statsminister Fjogh blev også sur på DR. Januar 2007 udtalte han til Berlingske Tidende: »Min klare opfattelse er, at Danmarks Radio har et meget, meget stort troværdighedsproblem i hele denne her sag«. Dette udsagn blev efterfølgende skarpt kritiseret af den internationalt anerkendte organisation »Index on Censorship«. De skrev den 26. januar 2007, at »den danske regering bør ikke skyde budbringeren, fordi de ikke kan lide budskabet«. En af de 34 tilfangetagne afghanere lagde efterfølgende sag an mod det danske Forsvarsministerium for at have udleveret ham til tortur hos amerikanerne. I forbindelse med retssagen i Østre Landsret fremlagde Forsvareministeriet hidtil hemmeligholdte papirer. Men ovennævnte advarsel fra 2002 fra den danske militærchef i Afghanistan, var blevet streget over med sort blæk. Så kunne dommerne ikke læse den. Altså et rent »cover up« for at beskytte USA og den danske regering. Det afslørede Politiken søndag den 24. maj 2009. Instruktøren til »Den hemmelige krig« - Christoffer Guldbrandsen - var også manden bag filmen om statsministeren fra 2003 (»Fogh bag facaden«). Og Fjoghs pressechef var med til at researche filmen hos de militære myndigheder. Det fortalte han ikke noget om, da han ansøgte om jobbet (læs om »Manneken Pis« nedenfor). Fattig under Fjogh I starten af 2007 udkom et notat fra AE-rådet (det tidl. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) med tal for fattigdom i Danmark. Ifølge notatet skulle der være tilkommet 45.000 fattige mennesker i Danmark under VK-regeringen i perioden 2001-2006. Det tilsvarende tal under den forudgående SR-regering var 5.000. Man er fattig i Danmark, hvis ens personlige indkomst er mindre end halvdelen af den gennemsnitlige indkomst (kilde: Ekstra Bladet). EU-forfatningstraktaten Tirsdag den 23. januar 2007 holdt Fjogh pressekonference fra Statsministeriet på Christiansborg. Han udtalte, at den »europæiske forfatningstraktat« burde kunne vedtages før EU-parlamentsvalget i 2009. Desuden skulle man ikke nødvendigvis afholde dansk folkeafstemning om traktaten. Venstres EU-parlamentariker i Bruxelles gav ham ret. Hun udtalte: »vi stemte jo heller ikke om kommunalreformen«. Læs mere om emnet under: EU I december 2007 konkluderede jurister i justitsministeriet, at traktaten ikke medfører suverænitetsafgivelse i forhold til Grundloven. Og torsdag den 13. december 2007 underskrev Fjogh stolt »Lissabon-traktaten« i Lissabon. Helt udemokratisk og uden en folkelig debat. Hvorfor var Fjogh bange for vælgerne? Hvorfor skulle traktaten luskes igennem uden en folkeafstemning? Svaret er enkelt. Fjogh planlægger et topjob i EU. På denne måde kan han spare nogle millioner sammen til pensionen. Samme fremgangsmåde benyttes af mange andre udtjente folketingspolitikere. Med en vedtagelse af traktaten står han stærkere med hensyn til et kommende højtbetalt job. Sådan. Danmark mister suverænitet. Fjogh scorer kassen. Den 12. juni 2008 satte Irland en kæp i hjulet for Fjoghs drømme om storhed og magt. De stemte nej til Lissabon-traktaten. Læs: EU Ræs i panserbilen I februar 2006 indkøbte Finansministeriet en pansret bil på 3.500 kg. til statsministeren. På grund af den høje totalvægt må en sådan bil højest køre 50 km/time i i byen, 70 km/time på landevej og 80 km/time på motorvej. Man ønskede imidlertid at køre hurtigere. Derfor ansøgte man Justitsministeriet om dispensation fra reglerne. Derefter blev ansøgningen glemt. I perioden februar 2006 - november 2006 blev statsministeren transporteret rundt i panserbilen uden den nødvendige dispensation. »Det er meget sandsynligt, at der i perioden blev kørt over 80 km/time med bilen« - udtalte en departementsråd fra Statsministeriet. Først i slutningen af 2006 kom der nye regler og dispensation på området. De blev offentliggjort i Lovtidende den 21. februar 2007 (kilde: Lovlig Nyt og Politiken.dk). Men forinden havde statsministeren altså kørt rundt med ulovlig hastighed. Kvalitetsreform 2015 Tirsdag den 21. august 2007 fremsatte Fjogh stolt sit forslag til en ny kvalitetsreform frem til år 2015. Sammen med erhvervsminister Bambi (K) og finansministeren (V) fremlagde han planen under et stort anlagt pressemøde kl. 12:00. Fjogh og Bambi smilede om kap. De forsøgte at bilde befolkningen ind, at der kommer skattelettelser. Planen er næsten en tro kopi af den skatteplan (»Made in Denmark«), som Socialdemokraterne lancerede forud for folketingsvalget i 2005. Den indeholder to hovedelementer: 1. En »grøn« skattereform med skatteomlægninger på ca. 10 milliarder kr. på arbejdsindkomst. Pengene skal hentes hjem igen ved at lade energiafgifterne stige i takt med løn- og prisudviklingen. Derved kommer vi til at betale fire milliarder kr. mere i afgifter. Desuden undlader man at gennemføre den planlagte nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget fra 8 pct. til 7,5 pct. Dette var en planlagt skattelettelse på tre milliarder kr. med start pr. 1. januar 2008. Den reelle skattelettelse er altså kun på tre milliarder kroner. Vi skal fodres med vores egen hale. Vi slipper lidt billigere i skat. Til gengæld stiger afgifterne. De lavtlønnede og folk uden arbejde oplever kun de stigende afgifter. Planen skal træde i kraft fra den 1. januar 2008. Næste fase starter i begyndelsen af 2009. Læs nedenfor: 2. Kvalitetsfonden går ud på at bruge ca. 50 milliarder kr. frem til år 2015 på forbedringer i kvaliteten i den offentlige sektor. Eksempelvis sundhedsvæsnet og vedligeholdelse af offentlige bygninger. Mandag den 3. september 2007 indgik VK-regeringen så endelig aftale om skattereformen med Dansk Folkeparti. Den fik flg. indhold: Fjogh tillader skattestigninger Under valgkampen til folketingsvalget den 13. november 2007 tillod Fjogh overraskende kommunerne at forhøje skatterne med ca. 2,2 milliarder kr. i 2008. Uden at ville modregne stigningerne i bloktilskuddene. Altså et klart brud på valgløfterne fra 2001 og 2005. Læs: Kommuner og regioner Skattekommissionen I januar 2008 etablerede VK-regeringen en skattekommission. Den skal finde ud af, hvordan man røver endnu flere penge fra skatteyderne. Skatten på arbejde skal sættes ned. Til gengæld stiger skatten på utallige afgifter - eksempelvis miljøafgifterne. Når en socialdemokratisk regering kommer i regering, så stiger skatten på arbejde igen. Summa-summarum: Alle skatter stiger Som formand for kommissionen valgte Fjogh mærkværdigvis en tidligere socialdemokratisk skatteminister (1994-1998). Om denne person udtalte Fjogh til Ekstra Bladet den 23. september 1996: »Hvis danskerne følger de to skattesocialister Ole Stavad og Carsten Koch, så vil Danmark udvikle sig til et stikkersamfund, hvor fællesskab, venskab og hjælpsomhed langsomt bliver nedbrudt af den frygt, som Kochs og Stavads skattesatsning vil udløse. Skatteminister Carsten Koch bruger både lup og pincet for at rippe de sagesløse for den sidste lommeuld......«! Den nye formand er desuden administrerende direktør i investeringsforeningen Danske Invest (Danske Bank). Det er ikke løgn. Skatteyderbetalt kajakroning I september 2007 deltog otte chefer fra Statsministeriet og statsministerens spindoktor (alias Manneken Pis) i et ledelsesseminar i Kulturhuset på Islands Brygge i København. Dagens tema var »Havkajak og gastronomi«. Først åd og drak man i kulturhuset. Efterfølgende roede man i kajak i kanalerne i havneområdet. Til begivenheden havde man indkøbt specielle langærmede T-shirts. Formålet med kurset var at »sammenryste ministeriets ledelse«. Det kostede skatteyderne 16.500 kr. Skatteyderbetalt madkursus Den 8. november 2007 deltog otte personer fra Statsministeriets og departementschefens sekretariat i et fire timer langt madlavningskursus på Restaurant Mitt på Nørrebro i København. Kurset var afslutningen på et kontorseminar, der skulle styrke samarbejdet i ministeriet. Madlavningen kom til at koste skatteyderne ca. 10.800 kr. Løgnen om loven om familiesammenføring Da de skrappe regler om familiesammenføring blev vedtaget af VK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2002, påstod statsminister Fjogh gentagne gange, at reglerne blev lavet for at beskytte unge indvandrerkvinder mod tvangsægteskab. Dette gentog han i den tyske avis DIE WELT den 8. februar 2008. Men i 2003 spurgte løsgængeren promille-Peter regeringen, om det er lovligt at forskelsbehandle danske statsborgere. Til dette svarede den daværende integrationsminister Bertel-bims den 28. maj 2003, at udlændingereglerne er lavet for at regulere adgangen til at opnå opholdstilladelse i Danmark. Altså to forskellige forklaringer fra de to ministre. Hvem lyver? Rejserne I 2007 brugte Fjogh 778.554 kr. på udenlandsrejser. I perioden januar-november 2008 havde han 59 udenlandske arbejdsdage svarende til 25 rejser i 20 lande. Det kostede ca. 1.388.989 kr. i rejseudgifter. De fleste af pengene blev brugt til flyvning i forsvarets Challenger 604-jet. Til sammenligning havde den svenske og norske statsminister hhv. 30 og 43 rejsedage. Det fik folk til at mistænke Fjogh for at satse på et internationalt topjob (kilde: Jyllands-Posten). Der skulle være tale om at blive generalsekretær i NATO. Fjogh forsvarede sig med, at »jeg må ligeud sige, at de, der ikke kan forstå, at det er nødvendigt med rejseaktivitet, har overhovedet ikke forstået, hvad det vil sige at varetage et lands interesser i en moderne globaliseret verden.......« Varetage et lands interesser. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Den kære Fjogh har fået smag for at nyde livet på skatteydernes regning. Dejlige rejser. Fir- og femstjernede hoteller. Luksusmiddage med god rødvin. Folk til at varte sig op. Jo, jo. Den retskafne statsminister nyder tilværelsen. Danske skatteydere betaler verdens højeste skat. Den grønne skattereform I weekenden den 15-16 november 2008 afholdt Venstre landsmøde i Herning. Alle mand var mødt op i deres stiveste puds. Statsminister Fjogh underholdt med en lang tale midt på gulvet. Som en kæk operettehelt sprang han rundt og lovede befolkningen en »grøn skattereform«. Skattetrykket skulle flyttes fra arbejdsindkomst over på miljøafgifter. Derved skulle miljøet skånes og CO2-udslippet reduceres. Skatteministeren - Kristian kedelig fra heden - udtalte på TV, at skatterne skulle nedsættes massivt. Alle klappede euforisk. Og dernæst gik det naturligvis galt. Allerede om mandagen den 17. november afviste trafikministeren - Cola-Carina - at indføre bomafgifter i de største danske byer. En masse mennesker havde i lang tid forberedt en sådan ordning for at forbedre miljøet og reducere forureningen - eksempelvis i København. Og Dansk Folkeparti ville ikke være med til skattelettelser. Tjah. Sådan går tiden i andedammen. Fæhovederne puster sig op. Skatteyderne betaler. Det sidste kvajenummer - tronfølgerloven og EU-afstemningen 2009 Fjogh har altid været en lalleglad jubel-europæer. Naturligvis. Det har indbragt ham millioner af kroner på bankkontoen (læs nedenfor). Men anderledes forholder det sig med befolkningen. Folk ved godt, at EU er et svindelforetagende. En korrupt institution, der bare fratager os vores grundlovssikrede demokratiske rettigheder. Derfor fik vi ikke lov til at stemme om Lissabon-traktaten. Og derfor gider folk ikke møde op til stemmeurnerne ved EU-parlamentsvalgene. Søndag den 7. juni 2009 var der valg til EU-parlamentet. Hvordan kunne man nu lokke en masse borgerlige vælgere til stemmeurnerne? Fjogh lavede en snedig plan. Den tog sin begyndelse, da kronprinsesse Mary blev gravid i 2006. Hvis man lagde en afstemning om tronfølgerloven (ligestilling til tronen) sammen med EU-afstemningen, så ville en masse royalt indstillede vælgere møde op og stemme på de borgerlige kandidater. Fjogh gned sig i hænderne. I februar 2009 bad Fjogh Statsministeriet sørge for et »ja« til tronfølgerloven ved den kommende folkeafstemning. Embedsmændene satte sig sammen og drøftede den pålagte politiske opgave. Det må embedsmænd ikke iflg. reglerne. Man enedes om at iværksætte en »ja-kampagne« på TV. Og dermed forbrød man sig mod Radio- og Fjernsynslovens paragraf 76 stk. 4 (»I fjernsyn må der ikke udsendes reklamer for politiske budskaber i perioden fra tidspunktet for udskrivelse af valg til politiske handlinger eller folkeafstemninger og indtil afholdelsen af valget eller afstemningen«). Statsministeriet satte opgaven i dansk udbud i en lille notits på et website. Det var ulovligt. Ifølge EU-reglerne skulle den have været i EU-udbud, idet udbudsprisen oversteg en million kroner. Men det blev den ikke. Efterfølgende betalte man reklamebureauet Kunde og Co. fem millioner kr. for en TV-kampagne for et »ja« til ændringen af tronfølgerloven. Et arrogant TV-indslag, som blev kopieret fra en britisk TV-reklame. I juli 2009 var prisen for kampagnen steget til syv millioner kr. I en Grundlovstale den 5. juni 2009 udtalte Fjogh, at det ville være »pinligt« og at »vi ikke kunne være bekendt at vise os uden for landets grænser, fordi vores troværdighed ville være undergravet internationalt«, hvis vi stemte nej. Og hvordan gik det med afstemningen? Forslaget blev vedtaget med 85,4 pct. ja og 14,6 pct. nej ud af en deltagerprocent på 85,4. Sjældent har man set så mange regelbrud for at få et »ja«. Det er ganske horribelt. Politikerne kan ikke finde ud af at overholde de love og regler, de selv sidder og vedtager. Følgende regler blev brudt til ære for kongehuset: Generalsekretær for NATO Søndag den 5. marts 2009 blev Fjogh valgt som generalsekretær for NATO. I månederne op til valget havde han ellers hårdnakket benægtet, at han var kandidat til det internationale vellønnede topjob. Dermed løj han for befolkningen. Allerede i 2005 begyndte han at planlægge sit kandidatur ved at smøre daværende præsident Bush med gaver. Læs: Fjogh og Bush er kammerater Og kort efter genvalget i november 2007 bad han sine embedsmænd i Statsministeriet om at finde en flot international toppost til ham. Blandt andet havde han kig på jobbet som EU´sudenrigspolitiske koordinator og jobbet som formand for EU-kommissionen. I anledning af udnævnelsen fløj det politiske herskab for ca. 700.000 kr. Fredag den 3. april tog han til NATO-topmøde i Strasbourg i et af forsvarets Challenger-fly. Det kostede ca. 144.000 kr. (eksklusive udgifter til besætning). Dagen efter fløj han retur til København i et stort chartret Falcon-900-fly. Det kostede ca. 173.000 kr. Søndag den 5. april blev vicestatsministeren (K) (kavalergangen) af Statsministeriet beordret hjem fra familieferie i Portugal. Det kostede ca. 190.000 kr. Læs under: Konservative Folkeparti Samme aften den 5. april fløj Fjogh til Tyrkiet sammen med Bertel-bims (undervisningsminister) i et af forsvarets Challenger-fly. Det koster ca. 32.000 kr. i timen. Den samlede regning for denne flytransport for fire personer inkl. hotelophold for tre besætningsmedlemmer løb op i 200.000 kr. Hans spindoktor - alias manneken-pis - var med på turen. Selv om Venstre burde have betalt hans flybillet lydende på 48.000 kr., viste det sig efterfølgende, at de slap med at betale ca. 3.500 kr. Resten af beløbet på 44.500 kr. blev tørret af på skatteyderne. I alt kostede det over 1,5 millioner kr. at gøre Fjogh klar til posten som generalsekretær. Fjogh talte ved FN-konferencen »Civilisationernes Alliance« om mandagen. Derfor indlogerede han sig på luksushotellet Ciragan Palace Kempinski ved Bosperusstrædet i Istanbul. Kun den bedste suite var god nok. Den koster 200.000 kr. pr. nat. Kl. fire om natten gik han på toilettet for at tisse. På vej tilbage til sengen faldt han og slog skulderen af led. Den blev sat på plads på et tyrkisk hospital. Efterfølgende holdt han en tale, hvor han indirekte undskyldte for dansk ytringsfrihed. For at få NATO-jobbet måtte han nemlig falde på knæ og krybe i skidtet for den tyrkiske regering. Ellers ville de have nedlagt veto mod hans kandidatur. Han måtte mere eller mindre give flg. indrømmelser til den muslimske diktator: Fjogh afløste den siddende NATO-generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer den 1. august 2009. Indtil da oprettede man i Udenrigsministeriet et særligt kontor - the office of the Nato secretary general designate - til at administrere rejseaktivitet og såkaldt networking. Kontoret blev bemandet med tre akademiske slipsedrenge. Hermed kunne Fjogh rejse og hygge sig efter behag for skatteydernes penge. NATO ville nemlig ikke betale for fornøjelserne før den 1. august 2009. Efter denne dato får han tre millioner kr. om året i løn. Beskatningen følger EU-reglerne. Desuden får han det såkaldte eftervederlag i tre år fra Folketinget. Det beløber sig til ialt ca. fire millioner kr. Formuen kan han nyde i et 400 kvm. stort hus i et rigmandskvarter i Bruxelles i Belgien. Skatteyderne betaler. Dispensation fra boligreguleringsloven Ifølge den såkaldte boligreguleringslov må helårsboliger ikke stå tomme i mere end seks uger - med mindre boligen er til salg eller under renovering. I modsat fald skal boligen fremlejes/udlejes. Kommunerne har tilsynspligten med loven. Og byplansudvalgene kan give dispensation fra denne. Men det sker yderst sjældent. Med mindre man er generalsekretær for NATO. Det afslørede Ekstra Bladet den 11. september 2009. Fjogh og fruen fraflyttede deres helårsbolig i Nærum den 3. august 2009. Allerede den 2. juni 2009 søgte de om dispensation fra ovennævnte boligreguleringslov. De ønskede at benytte huset i weekender og ferier efter at være flyttet til Bruxelles. Og Fjogh ønskede sagen behandlet i diskretion. Det skrev han udtrykkeligt i et brev, som Ekstra Bladet havde fået akindsigt i. Den 12. august 2009 behandlede byplansudvalget ansøgningen på et lukket møde. Og vupti. Fjoghs helårshus blev omdannet til et sommerhus. Dispensationen blev givet frem til den 31. juli 2014. Udvalget havde ifølge forvaltningsloven ingen ret til at holde mødet hemmeligt. Venstre har flertallet i byrådet i Rudersdal Kommune. Det er godt at have venner de rigtige steder! Løgnen om den ene brandert Fjoghs far var landmand. Og han lærte sønnerne, at man ikke skal udtale sig om ting, som man ikke har forstand på. Det tog Fjogh til sig i sådan en grad, at han altid læste sine lektier og kunne sine ting i skolen. Evig og altid sad han med fingeren oppe. Derfor fik han kælenavnet »fessor«. I gymnasietiden blev han medlem af Venstre. Og han lagde ikke skjul på sine ambitioner om at blive minister. Aldrig kvajede han sig. Aldrig skejede han ud. Ingen drukture og intet pigesjov. På et tidspunkt i 1971 tog han med klassen på studietur til Amsterdam i Holland. Og så lagde de andre en plan. De drak ham lamme stiv i Genever og øl. Så fuld, at han sprang op på et bord og holdt et foredrag om lyksalighederne ved medlemsskab af EU. Det hele blev optaget på video. Den ville kammeraterne sende til Ekstra Bladet den dag, han blev minister. Videoen ligger så vidt vides i en bankboks i Jylland. Ovenstående fortalte Fjogh i portrætudsendelsen »Anders Fogh - hele historien« på TV2 i oktober 2009. Han fortalte også, at det var den eneste gang, han havde været fuld. Men det var løgn. Et par måneder før valgsejren i 2001 tog Fjogh med Venstres gruppebestyrelse på cykeltur til den svenske ø Hven i Øresund. Og her drak han sig så stang hamrende stiv i snaps, at »rottweileren« måtte læsse ham ind i en hyrevogn ved hjemkomsten til Danmark. Man var bange for, at pressen skulle opdage branderten. I øvrigt er Fjogh medlem af et fransk vinlaug. Og i netop denne klub kan man kun opnå medlemsskab, hvis man tager godt for sig af »varerne«. Og han bæller altid to hele glas rødvin i flyet, når han rejser hjem til København. Altså. Fjogh er lige så drikfældig som alle andre. Fjoghs spindoktorer Støttepædagogerne VK-regeringen har ansat 15 spindoktorer og 48 pressemedarbejdere. Det koster skatteyderne 30 millioner kr. om året. 29.6 millioner kr. af disse penge bruges til lønninger. Resten går til mobilsnak, aviser og internetforbrug mv. De enorme udgifter til disse rådgivere vil partierne ikke selv betale. Derfor bliver de ansat i Statsministeriet. Det betyder til gengæld, at de ikke må beskæftige sig med forhold, der vedrører partipolitiske interesser. De arbejder udelukkende for det officielle regeringsapparat. På denne måde kommer skatteyderne til at betale deres løn. Under valgkampe må spindoktorerne ikke aflønnes af statskassen, hvis de samtidig arbejder for en minister eller et politisk parti. Reglen blev lavet i 2004. Partierne omgår dette ved at fritstille dem i valgkampsperioden med en klækkelig fratrædelsesgodtgørelse. Derved kommer skatteyderne alligevel til at betale. Læs endvidere: Spindoktorer Politikerne tror naivt, at disse højtlønnede medarbejdere gavner deres sag. De tror, at de kan »gemme« sig bag disse barnepiger. De tror, at en spindoktor kan forhindre kvajesagerne. Skjule løgnene og falskheden. Forbedre meningsmålingerne og få den »rådne leverpostej« til at glide ned. Det er håbløst naivt. Ordert »spindoktor« er efterhånden blevet et skældsord. Mange pressemedarbejdere vidner om urent trav. De rejser mistanke om løgnagtighed. Hvis en minister ikke kan klare sig uden en støttepædagog, hvad er vedkommende så i virkeligheden værd? Nemlig. Ingen ting. Spindoktor i taxa-svindel Statsministeren kan ikke undvære støttepædagogerne. I perioden 2001-2005 ansatte man et rigtigt forbillede til at holde Fjogh i hånden. Tjah. Så gik endnu en rotte i fælden. Der kan siges mange ting om alt svineriet. Vi kalder det: Legaliseret svindel med skatteydernes penge Ægteparret er nu blevet separeret, og spindoktorjobbet er blevet opsagt til fordel for et job i Den Danske Bank! Man påstår, at opsigelsen ikke har noget med svindelsagen at gøre. Tror de, at vi er idioter? Et job som pædagog hos Fjogh giver over 1 million kr. om året. Den højtlønnede spindoktor blev naturligvis bedt om at opsige sin stilling, da man opdagede, at Ekstra Bladet var på sporet af alt svineriet. Det tjekkiske sexeventyr har været et særdeles dyrt bekendtskab for skatteyderne. Føj for den lede. Vi gentager. Svindel og korruption foregår konstant på Christiansborg. Det er bare et spørgsmål om at kradse lidt i overfladen. Så vælter plattenslageriet frem i lyset. Der ligger utallige svindelsager og venter på at blive opdaget. Slut med gratis telefon Efter Ekstra Bladets afsløringer af ovennævnte telefonmisbrug, lavede Finansministeriet en opgørelse over omfanget af arbejdsgiverbetalt telefoni i hjemmet hos ansatte i ministerier og direktorater. Fra september måned 2006 skal staten fremover ikke længere betale for medarbejdernes hjemmetelefoni. Kun ganske få embedsmænd får gratis telefon af sikkerhedsmæssige hensyn. Al statsbetalt telefoni skal være tjenstligt begrundet. Ja, ja. Lad os nu se. Når sagen ikke længere er varm, så kommer »rotterne« igen listende frem fra træværket. Manneken Pis Den 1. oktober 2005 tiltrådte Fjoghs nye spindoktor. Han var ansat af Statsministeriet og havde titel som »statsministerens særlige rådgiver«. Årslønnen var på ca. 1,3 million kr. Staten betalte det årlige pensionstilskud på 174.737 kr. Dertil kom årlige udgifter på 50.000 kr. til PC, aviser og mobiltelefon mv. Han har tidligere bestridt en stilling som pressechef i Venstrepressens Bureau og er medlem af partiet Venstre. Allerede ni måneder efter første arbejdsdag kvajede han sig for alvor. Han menes at være hovedarkitekten bag de mislykkede festinvitationer til regeringsvenlige journalister på Statsministeriets brevpapir. Han skulle efter sigende optræde utilnærmelig og arrogant. Han forsøgte at isolere statsministeren og skjulte oplysninger for ministre og embedsmænd. Han favoriserede beskæftigelsesministeren (Rottweileren) i forhold til Fjogh på bekostning af daværende indenrigsminister bilags-Lars. Manneken Pis var med til at researche filmen - »Den hemmelige krig« - om amerikanernes tortur af krigsfanger i Afghanistan i 2002 (læs ovenfor). Filmen fik oppositionen til at kræve en rigsretssag mod statsministeren (V). Da han ansøgte om jobbet som pressechef, fortalte han intet om sin tidligere rolle i filmen. Tre måneder før ansættelsen hos Venstre forsøgte han at fedte sig ind hos Socialdemokraterne. Han var overbevist om, at Gucci-Helle ville vinde formandsvalget og senere blive statsminister. Derfor skrev han til hende og tilbød at skrive en bog om hende. Men projektet blev lagt på hylden, da jobbet hos Venstre tilbød sig. Denne støttepædagog blev aflønnet direkte af Statsministeriet (skatteyderne), men arbejdede for statsministeren og partiet Venstre. Skatteyderne betalte hans tårnhøje løn. Hvorfor aflønner Venstre ikke deres egne folk? Hvad får skatteyderne for pengene? Og hvad lavede denne højtlønnede karl? I 2009 fik han job som spindoktor i Bruxelles for NATO-generalsekretær Fjogh. Lønnen skulle være »pæn« - og skattefri. Der er nu dannet en »Manneken Pis Klub« på Christiansborg. Den lille nøgne tissende dreng symboliserer den lavstammede spindoktor. Den skulle være set på ni kontorer på Slotsholmen. Både politikere og embedsmænd er medlem af hadeklubben. Manneken Pis med løn under valgkamp Under valgkampe må en spindoktor ikke være aflønnet af statskassen, hvis han samtidig arbejder for en minister. Reglen blev lavet i 2004. Derved vil man forhindre, at skatteyderne betaler for en privat valgkamp. Fjogh var en af de varmeste fortalere for reglen. Men hvad skete under valgkampen til folketingsvalget den 13. november 2007? Manneken Pis blev fritstillet med en fratrædelsesgodtgørelse på ca. 75.000 kr. fra statskassen. Herefter arbejdede han videre for Fjogh. Derved kom skatteyderne til at betale en del af Fjogh´s valgkamp. Hokus pokus.
Velfærdsminister 2007-2009, socialminister september 2007
Karen malkeko I januar måned 2007 fik Venstre et nyt partimedlem. Hun er afhopper fra Socialdemokraterne og tidligere Venstresocialist (se karrieren nedenfor). Forinden havde justitsministeren - Kavalergangen - forsøgt at få hende til at melde sig ind i Det Konservative Folkeparti. De to damer bor begge i Dragør og er derfor personligt bekendte. Men dette blev afslået. I stedet blev hun opstillet i Østjyllands storkreds for Venstre. Den 1. marts 2007 blev hun i Hammel kulturhus godkendt til opstilling i Favrskov-kredsen af 150 Venstrefolk. Selve proceduren foregik på bedste fascistoide udemokratiske facon. En 24-årig statskundskabsstuderende fra Langå ønskede at opstille som modkandidat. Men inden valgaftenen fik han en e-mail fra Venstres organisationssekretær i Holte. Beskeden var, at det ikke ville fremme hans politiske karriere at stille op mod malkekoen. Derefter opgav han sit kandidatur. Statsministeren blev interviewet om den besynderlige forestilling i DR´s TV-avis den 7. marts 2007. Han benægtede, at partitoppen havde haft noget med sagen at gøre. Karen malkeko skulle nu tiltrække racister og kvindelige vælgere, således at Venstre kunne vinde det planlagte folketingsvalg i 2009. Men valget kom allerede den 13. november 2007. Og da blev malkekoen velfærdsminister. Velfærdsministeriet blev dannet af en sammensmeltning af indenrigs- og familieministeriet samt socialministeriet. Den 3. marts 2009 flygtede hun ud af ministeriet og forlod ministerposten i vrede. Hun påstod, at hun havde for meget at lave. Denne dame beviser igen og igen sin ustabilitet. I 2006 skrev og udgav malkekoen sammen med sin mand bogen »Islamisme og naivisme«. I bogen kalder hun Uffe-manden for »naivist«. Han har ikke læst bogen. Alligevel kalder han hende useriøs. Karen malkeko blev 60 år den 17. januar 2007. Hun var MF´er for Socialdemokraterne i ca. 14 år. Det giver hende en årlig pension på 265.720 kr. I otte år var hun social- og indenrigsminister for Socialdemokraterne i perioden 1993-2001. Det giver en ministerpension på ca. 285.314 kr. årligt. Dermed rammer hun loftet for politikerpension på 523.290 kr. årligt. Så dette beløb ryger ind på kontoen hvert år. Hvis hun får en ministerpost i VK-regeringen, så kan hun lægge en million kroner oveni. Karen malkeko har et enkelt projekt. Og det er hende selv!! Vi glæder os til at beskrive de kommende kvajesager. Anker Jørgensen (A) kommenterede vendekåbens partiskifte i B.T den 3. januar 2007: »Det virker på en eller anden måde sygt på mig, at man sådan kan skifte fra at være på den yderste venstrefløj - og så ende i Venstre«. Malkekoens karriere: Cand. mag. i historie og arkæologi Rødstrømpe og tidl. medlem af Venstresocialisterne (VS) Politisk reporter for DR TV-avisen 1984-1989 Medlem af Folketinget (MF) for Socialdemokraterne fra 1990 Socialminister (A) 1993-2000 Indenrigsminister (A) 2000-2001 Velfærdsminister 2007-2009 Ø-Karen Karen-malkeko var indenrigsminister i SR-regeringen i slutningen af regeringsperioden 2000-2001. I den anledning foreslog hun, at kriminelle indvandrere skulle interneres på en øde ø. Deraf øgenavnet »Ø-Karen«. Mener Ø-Karen stadig, at disse mennesker skal isoleres på en øde ø? Fascist-sagen I begyndelsen af marts måned 2007 bragte morgenavisen Jyllands-Posten en kronik skrevet af to socialdemokrater. Den ene er medlem af Folketinget. Den anden er folketingskandidat. Artiklen antydede en sammenhæng mellem fascisme og Karen malkeko samt Dansk Folkeparti. Det blev malkekoen så fortørnet over, at hun krævede en undskyldning fra Gucci-Helle (A). Men partitoppen hos Socialdemokraterne ignorerede opfordringen fra deres gamle »enfant terrible«. De to skribenter tolkede malkekoens fornærmelse som et forsøg på at profilere sig. Frikort-sagen Når man har været minister i over 12 år, så har man ret til frikort hos DSB. Kortet er skattepligtigt ifølge skattelovgivningen. Ialt 119 tidligere ministre benyttede sig pr. 2007 af ordningen. Men de undlod alle at betale skat af kortet - også Karen malkeko. Læs mere om sagen under: Politiske privilegier Karen-malkeko blev socialminister Onsdag den 12. september 2007 blev Karen-Malkeko socialminister i forbindelse med en mindre ministerrokade i VK-regeringen. Den siddende minister - ulighedsministeren - blev i stedet fødevareminister. Malkekoen blev minister allerede efter otte måneder i Venstre. De hjemløse Der er 12.000 hjemløse i Danmark. Heraf er 20 pct. kvinder. Folk uden et sted at bo. Ulykkelige eksistenser, der må gå på gaden i kulde og sne. Mennesker, der er trætte og syge og tunge om hjertet. Ensomme, triste og forladte. Mange af dem er havnet på bunden ved en tilfældighed. En skilsmisse eller fyring fra jobbet kan have udløst den sociale deroute. Fattigdom er et relativt begreb. Det skal vurderes i forhold til befolkningens rigdom som helhed. I Danmark har vi ingen officiel fattigdomsgrænse. Men ifølge EU´s definitioner er man fattig, hvis indkomsten ligger under 60 pct. af medianindkomsten. Og den er ca. 160.000 kr. om året i Danmark. Man er altså fattig, hvis man tjener under 96.000 kr. årligt - eller under 8.000 kr. om måneden. Der er mange fattige mennesker i Danmark. Hvad med den velhavende socialminister. Har hun nogle gode forslag? Finansminister 2001-2007 Den glade minister VK-regeringens finansminister i perioden 2001-2007 var en glad mand. Han ejer flere landbrug og luksusejendomme i Nordsjælland samt to sommerhuse i sydfrankrig. Den 23. maj 2003 blev han Kommandør af I. grad af Dannebrogsordenen. Han er så glad, at han i juni 2006 udtalte til Jyllands-Posten: »Man skal glæde sig over, hvis man kan betale skat. Og man skal glæde sig over, hvis man har en høj løn, så man er i stand til at leve, selv om man betaler skat. Det er jo fantastisk, der er plads til både Mercedes, BMW og Porsche, selv om man betaler topskat«! Den skatteglade minister talte naturligvis om sig selv. Skatteyderne finanserer nemlig hans glæde. Vi finanserede han fede løn. Hans fede pension. Hans fede privilegier. Og hans fede ministerbil. Vi vil glæde os over den dag finansministeren ryger ned fra taburetten. Desuden glæder vi os over nedenstående afsløringer. Tvungen opsparing I 1998 planlagde SR-regeringen en tvungen opsparing på 1 pct. af lønindkomsten. Officielt for at dæmpe forbruget. I virkeligheden ønskede de bare at flå befolkningen for endnu flere skattekroner. Dette statsgaranterede tyveri har vi set før (læs: Tyveri). Men planen blev forkastet af VK-regeringen i 2004. Den liberale regering ønskede skattelettelser. I juni 2007 fik finansministeren så en fiks idé. Den tvungne opsparing på 1 pct. skal alligevel indføres. Det svarer til en skatteforhøjelse på 1 pct. Befolkningen ser nemlig aldrig pengene igen. Man kan kun undre sig - igen. Hvilke forskruede motiver driver denne mand frem i hans amokdans? Fusk med arbejdsmarkedsbidraget Finans- og kvajeministeren danser spinatpolka igen. Den 5. juni 2007 afslørede Ekstra Bladet hans fusk og snyd med arbejdsmarkedsbidraget (AM-bidraget). I 1996 lavede Socialdemokratiet den såkaldte »arbejdsmarkedsfondslov«. Arbejdsløsheden var eksploderet på grund af sossernes tåbelige politik. Ifølge den nye lov skulle alle lønmodtagere betale 8 pct. af deres indkomst i AM-bidrag. Pengene skulle bruges til at finansere de arbejdsløse. Loven indeholdt desuden en bestemmelse om, at AM-bidraget skulle reduceres i takt med, at arbejdsløsheden faldt, og der kom overskud på finanserne. Venstre - inklusive den nuværende finansminister - var imod loven. I 2006 faldt arbejdsløsheden. Og Danmark fik et megastort overskud i statskassen. Dermed skulle AM-bidraget i 2007 ifølge lovgivningen have været reduceret fra 8 pct. til 7,5 pct. svarende til en skattelettelse på ca. 4.5 milliard kr. En årsindkomst på 300.000 kr. skulle have givet 1.500 kr. ekstra i lønningsposen. Men AM-bidraget blev ikke reduceret. Ifølge Ekstra Bladet beregnede finansministeriet AM-bidraget i 2007 ud fra ledigheden i maj 2006 i stedet for de korrekte lavere tal i august 2006. Desuden blev den såkaldte velfærdsaftale til 334 millioner kr. indføjet i regnskabet. På denne måde blev et overskud pludselig forvandlet til et underskud. Dermed kunne man stadig trække de sædvanlige 8 pct. fra folk. Finansministeren nægtede at have overtrådt lovgivningen. En politiker fra Enhedslisten kaldte det »en klar løgn«. Enhedslisten indbragte sagen til Statens Revision. Overtrådte finansministeren ministeransvarlighedsloven?
Her sad hektarministeren og grinede Regnefejlen i Finansministeriet I marts 2007 fik man sig et chok i Vejdirektoratet. I lang tid havde man planlagt udvidelse af vejstrækninger to steder på Sjælland og to steder i Jylland. Men finansministeriet havde lavet en regnefejl i udarbejdelsen af bevillingerne. Man havde lavet prisregulering efter et forkert prisindeks. Derfor kom der til at mangle 650 millioner kr. til projekterne (kilde: Politiken.dk). Finansministeren brød regeringsgrundlaget I oktober måned 2006 demonstrerede tusindvis af børneforældre i protest over VK-regeringens stramme politik på børneinstitutionsområdet. Pædagogerne strejkede flere steder i landet. Statsministeren kaldte dem »socialistiske ballademagere«. Herefter dykkede meningsmålingerne. Socialdemokraterne var pludselig landets største parti igen. Venstrepolitikerne på Christiansborg rendte rundt som høns, der ikke kan finde deres redekasse. Nu var gode råd dyre. Efter finanslovsforhandlingerne i november 2006 stod det klart, at det offentlige forbrug stiger med tre millarder kroner fra 0.5 pct. til 1.25 pct. Finansministeren (V), statsministeren (V) og beskæftigelsesministeren (V) udtalte samstemmende, at den offentlige sektor har den størrelse, som den offentlige sektor skal have. I Venstres seneste principprogram fra 1995 står, at »Venstre vil arbejde for en gradvis sænkning af skattetrykket. Det skal ske ved lavere offentlige udgifter og øget vækst i den private sektor. Venstre vil konsekvent bruge væksten i den private sektor til lavere skatter frem for højere offentlige udgifter«. Venstre gik i panik over de dårlige meningsmålinger. Herefter blev der ført Socialdemokratisk politik. Reklameministeren Statsminister Fjogh har bedt sine ministre om at afholde sig fra at optræde i sammenhænge, der kan opfattes som reklame for private virksomheder. Men det var finansministeren ligeglad med. I oktober 2006 kunne man se den storsmilende minister optræde i et 40-års jubilæumsskrift for firmaet Kaj Larsen VVS i Nykøbing Sjælland. Reklamematerialet blev husstandsomdelt i hele Odsherred i Nordsjælland. På side seks optræder finansministeren på et foto med en montør med følgende tekst: »VVS-montør Henrik Jørgensen udskifter Danfoss-termostat til ny, hos Thor Pedersen«. Vi spørger: Har finansministeren betalt for termostaten? Eller har han fået den gratis? Og har ministeren overtrådt ministerpensionsloven? Pensionsmillionær Juni 2006 lavede VK-regeringen velfærdsforlig med DF, S og R. Det betyder blandt andet, at efterlønsalderen skal stige fra 60 til 62 år i perioden 2024-2027. Folkepensionsalderen skal stige fra 65 til 67 år i perioden 2019-2022. Men hvad med politikerne? Skal der ikke gælde samme vilkår for dem? Næeh, nej. Pensionsalderen for folketingspolitikerne stiger fra 60 til 62 år fra år 2019. De skal altså arbejde fem år mindre end resten af befolkningen. Ekstra Bladet spurgte finansministeren om årsagen til denne forskel. Han svarede, at politikernes pensionsalder historisk set følger tjenestemændenes pensionsalder!!! (»Goddaw mand økseskaft«.) Finansministerens årsløn lød på 1.214.835 kr. Når han stopper som minister, så får han eftervederlag i tre år svarende til godt 3.6 millioner kr. Minister- og folketingspensionen vil herefter give ham ialt ca. 11.4 millioner kr. indtil 80-årsalderen. Nu forstår vi, hvorfor ministeren er en glad mand. Og nu forstår vi, hvorfor han mener, at vi skal være glade for at betale skat. Føj for s..........!! Plattenslagerne i Finansministeriet Den 6. april 2006 bragte B. T. en interessant afsløring om misbrug af offentlige midler i Finansministeriet. Det viser sig, at de ansatte i ministeriet henter frokost og aftensmad på Café Europa på Amager Torv. Restauranten ligger et stenkast fra Christiansborg. Siden 2002 er der blevet spist for 311.913 kr. på skatteydernes regning. Ministeriet har en konto og en bestillingsliste på den eksklusive restaurant, således at de ansatte bare kan forsyne sig med dyr luksusmad. Direktøren på Café Europa fortalte journalisterne hele historien i første omgang. Han udtalte ifølge avisen: »Det er både frokost og aften. Det er begge dele«. Da man efterfølgende kontaktede ministeriets økonomichef, var forklaringen en anden. De ansatte bestilte kun aftensmad ved overarbejde! Aldrig frokost! En ministeriel spindoktor blev derefter koblet på. Han mente at kunne huske, at der var blevet spist frokost ved nogle eksterne møder. Direktøren fra Café Europa ringede derefter B. T. op igen. Nu lød forklaringen: »Jeg har tjekket med personalet, og det er kun i weekenden og i helligdagene, at vi leverer mad til ministeriet«! Ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha! Disse ynkelige platugler. Disse fine skatteryderbetalte slipsedrenge. Man tager dem med hænderne i pengeskabet, og så forsøger de at lyve sig fra det. Der må virkelig have været panik på kontorerne. Vi forventer selvfølgelig, at de betaler pengene tilbage til statskassen. Statsgælden forsvinder? I 1970´erne oparbejdede Socialdemokraterne en statsgæld på 500-600 milliarder kr. De skabte verdens største og dyreste offentlige sektor. Alle mennesker skulle på offentlig forsørgelse. Sosserne rejste verden rundt og delte vores penge ud. Til sidst var Danmark ved at blive sat under international administration. Vi stod på kanten af den økonomiske afgrund! I 2006 vil finansministeren fra Venstre afskaffe gælden med et liberalt snuptag. Han vil anvende nye regnskabsmetoder, således at Danmark skulle være helt gældfri i år 2009. Han vil reducere bruttogælden på 550 milliarder kr. til en nettogæld ved at indregne de penge, der står i statens aktiebesiddelser, A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond. Hvis man anvender den nye gældsopgørelse, ville statsgælden beløbe sig til ca. 160 milliarder kr. ved udgangen af 2005. Vi kommer nu til at se opvisning i »liberale regnskabsprincipper«. En såkaldt »dobbelt bogføring«. Den virkelige gældsstørrelse laves om til et mindre beløb ved at »fifle« med regnskabet. Det svarer til, at man går hen i banken og låner 1000 kr. og derefter siger til konen, at man kun skylder 600 kr. fordi man har 400 kr. liggende i skrivebordsskuffen!! Den 31. marts 2006 stod finansministeren pralende frem på TV og påstod, at Danmark nu er fri for udlandsgæld. Danmark er gældfrit. Jaså. Javel, ja! Når en finansminister i ramme alvor kan foreslå fifleri med regnskaberne, hvad foregår der så i øvrigt i Finansministeriet? Læs mere nedenfor. Århushistorie Venstre havde borgmesterposten og flertallet i Århus Byråd før kommunalvalget november 2005. August 2005 sprang kæden af for politikerne i byrådet. Smilets by har tænkt sig at holde en gigantisk skatteyderbetalt fest. Over de næste 3-4 år forventers et underskud i kommunekassen på 1.4 milliarder kr. I 2005 er der et underskud på 456 millioner kr. Byrådspolitikere sendte et åbent tiggerbrev til finansministeren(V), statsministeren(V) og indenrigsministeren(V). De vil gerne have pengene fra statskassen. Det er ikke løgn! Send os lige 1.4 milliarder kroner. Finansministeren svarede: »Jamen, hvis kommunen ikke kan styre sin økonomi, så må den sættes under administration«. Den søde Århusianske venstreborgmester udtalte herefter: »Han må være bindegal«!! Hver af de 31 politikere i Århus Byråd bruger 113.770 kr. om året på at feste, æde og drikke. (læs: Danske kommuner). Disse platugler vil altså nu have flere penge at feste for. Ren Århushistorie! De vil holde fest i smilets by og bare sende regningen til os andre. Politikerne i det Århusianske Byråd må være bindegale!! Ulovlig hektarstøtte Den genvalgte finansminister fra Venstre ejer så mange huse og landbrugsejendomme, at han ikke selv ved, hvor han bor. Han kender ikke til sin egen bopælspligt. I 2002 modtog han ulovligt 200.000 kr. i hektarstøtte fra EU. Da landets aviser fik færten af svindelen, søgte man om aktindsigt i ministerens sager. Det forsøgte han ulovligt at forhindre. Ministerens spindoktor stak aviserne en løgn i et desperat forsøg på at redde situationen. Svindelsagen endte med, at ministeren tilbagebetalte 124.600 kr. Ministeren fik en »næse« fra regeringspartierne. På almindeligt dansk betyder dette, at ministeren brød loven. Denne person har Venstre altså overdraget ansvaret for landets finanser. Han skal passe på vores penge. Vi håber, at hektarministeren har fundet ud af, hvor han hører hjemme. I modsat fald kan han bare kontakte os. Danmark betaler Den 10. juni 2005 var den gal igen. I Folketingets Europaudvalg fik finansministeren lov til at forøge Danmarks bidrag til EU. Han mener, at danske skatteydere skal betale 750-1500 millioner kr. mere til dette svindelforetagende. I forvejen betaler vi 15 milliarder kr. om året. England, Tyskland og Frankrig har afvist at forøge deres bidrag. Ministeren foreslår lalleglad, at vi helt frivilligt skal betale mere. Vi skal forsørge de store EU-lande! Her på redaktionen overvejer vi at bygge en underjordisk bunker for at beskytte os mod finansministeren. Er der nogen der ved, hvordan man gør? Lønklynkerne I 2007 opstod et generelt krav om højere løn fra de lavest lønnede offentligt ansatte. En politimand tjente da ca. 21.500 kr. om måneden. En SOSU-assistent tjente månedligt ca. 21.579 kr. En gartner ca. 17.984 kr. pr. måned. Listen over lavtlønnede offentligt ansatte er lang. Mange af disse erhverv kræver flere års uddannelse. Efter mange års anciennitet i jobbet stiger lønnen kun få tusinde kroner om måneden. Det har tvunget mange unge ægtepar ud af byen - eksempelvis København. En typisk lavtlønnet familie har som førstegangskøbere ikke råd til at betale de høje hus- og lejlighedspriser i hovedstaden. Den 27. august 2007 blev hele Danmark så belært af finansministeren. Fra morgenstunden fremturede han arrogant i medierne. »De offentligt ansatte skal stoppe deres lønklynkeri......! De offentligt ansattes løn er procentvis steget lige så meget som ansattes i det private erhvervsliv.....!« Desuden påstod han, at en politimand tjener 33.000 kr. og en SOSU-assistent 27.000 kr. om måneden. Beløb, som ingen andre end ministeren kunne genkende. Politiske kolleger rystede på hovedet. Efterfølgende faldt vælgertilslutningen til Venstre til 21,3 pct. i en meningsmåling foretaget af ZAPERA i perioden 28-29 august 2007. Finansministerens årsløn var i 2007 på godt 1.2 million kr. Han var god for et tocifret millionbeløb i aktier og fast ejendom. Når han går på pension fra Folketinget, så vil han få over en halv million kroner årligt i pension til han dør. Disse penge stammer fra skatteyderne. Jo, jo. Finansministeren er en glad mand. De lavtlønnede betaler hans tårnhøje hyre. Dong Energy VK-regeringen går ind for liberale principper. Det betyder eksempelvis, at statslige virksomheder skal sælges og privatiseres. På et tidspunkt besluttede regeringen således at sælge det statsejede gasselskab DONG. Det gik helt galt. Det endte med, at staten nationaliserede den danske energisektor på god gammeldags socialistisk facon. Og hvem kom til at betale for finansministerens inkompetance? Det gjorde skatteyderne. El-priserne er på himmelflugt Læs om skandalen: Dong Energy Støttepædagogerne Finansministerens spindoktor tjener 830.000 kr. om året. Til gengæld stiller vedkommende gerne op og forsvarer ministeren - ligegyldigt hvad. Samme person pågreb den aktivist, der overhældte Fjogh med rød maling i marts 2003. I 2004 fik finansministeren akut talebesvær. Mediefirmaet RHETOR blev derfor tilkaldt. De fulgte ministeren rundt i landet og videofilmede begivenhederne. Herefter blev optagelserne analyseret. Det kom til at koste skatteyderne 93.000 kr. Hvad lærte ministeren? Folketingsformand Ved valget den 13. november 2007 blev hektarministeren atter valgt ind i Folketinget. Men han ønskede ikke at fortsætte som minister. I stedet blev han formand for Folketinget. Det er en loppetjans til godt 1,4 million kr. om året. Dertil kommer fri bil med chauffør og en dejlig lejlighed på Christiansborg. Hektarministeren forstår at indrette sig. Han forstod at indrette sig så godt, at han fik to ministerbiler stillet til rådighed. To sølvfarvede Mercedes-biler med privatchauffør. Skatteyderne betalte denne mands sleske smil. Flygtningeminister 2005-2007 VL-gruppe 20 Statsministeren (V) bryder sig ikke om korruption. Derfor har han rådet sine ministre til at afvikle et eventuelt medlemsskab af de såkaldte VL-grupper. Det er private klubber, hvor medlemmerne overvejende repræsenterer erhvervslivets top. Flygtningeminister - pibemusen - var ligeglad med statsministerens holdning til de private klubber. Hun var således medlem af VL-gruppe 20. Læs mere om emnet under: Netværket Korruption i Udlændingestyrelsen Det er heldigvis ret sjældent, at vi oplever store korruptionssager i den offentlige forvaltning i Danmark. Men nu kom der en saftig sag. Når en udlænding søger om opholdstilladelse i Danmark, så skal ansøgningen behandles i Udlændingestyrelsen. Ansøgningerne skal behandles i den rækkefølge de ankommer til styrelsen. Almindeligvis tager det 2-3 måneder at få en ansøgning behandlet. Det har alle hidtil troet. Styrelsen skiftede desuden navn til Udlændingeservice samt udvidede telefonåbningstiden. Det bliver spændende at se, hvornår rotterne kommer listende og snusende for at kigge på de nye forhold. Flygtninge får milliarder Flygtninge og indvandrere koster Danmark over 40 milliarder kr. om året. Fra og med år 2005 ville pibemusen (flygtningeministeren) bruge endnu flere penge. Over de næste år skulle der bruges 580 millioner kr. på integration. Sagt på almindeligt dansk: Nu skulle der bruges over en halv milliard på udflugter, kurser, events, højskoleophold, middagshygge, sightseeing, virksomhedsbesøg og rollespil. Nu skulle der holdes fest. Vi siger tillykke til indvandrerne. Enhver fladpande ved, at pengene er spildte. Hvorfor finder politikerne på disse åndssvage ting? Fordi de er dummere end alle andre mennesker. Læs nedenfor. Penge ud af vinduet Flygtninge- og Integrationsministeriet har igennem de sidste par år bevilget DANSK HANDICAP FORBUND over 4 millioner kr. til projektet: »Det kan lade sig gøre«. Planen var at skaffe job til handicappede indvandrere. Den 20. februar 2006 afslørede Ekstra Bladet, at projektet ikke skaffede et eneste job til de 100 handicappede i målgruppen. Pengene var blevet brugt til møder, konferencer og løn til projektlederne. Maj 2005 blev de handicappede bragt til en konference om projektet i Folketinget. Forinden var de blevet instrueret i at sige de »rigtige« ting. De handicappede sidder tilbage som store spørgsmålstegn. Flygtningeministeren - pibemusen - har besluttede sig for at bevilge yderligere 2 millioner kr. til det vanvittige projekt. Det er ikke løgn. Det virker som om, at integrationsministeriet har for mange penge. De bruger bare løs - højt og flot. Projekternes lødighed og formål er ligegyldige. Bare pengene bliver brugt. Skatteyderne betaler. Attentat mod Pibemusens bil Natten til onsdag den 8. juni 2005 blev der sat ild til integrationsministerens bil og carport i Mosede ved Greve syd for København. Ilden greb over på huset, hvor en del af taget blev ødelagt. Ministeren og hendes familie var tilstede under branden. De tilkaldte selv politiet. Der skete kun materiel skade. Tidligt om morgenen tog aktionsgruppen »GRÆNSELØSE BEATE« ansvar for attentatet. I en e-mail skrev de følgende (kilde: TV2.dk): »Vi vil ikke undskylde - vi vil handle! I protest mod Danmarks flygtningepolitik har vi sat ild til integrations- og flygtningeminister Rikke Hvilshøjs bil ved hendes hjem Svanemosen 47, Greve. I et skamløst hykleri har Fogh undskyldt den danske stats udlevering af jøder på flugt fra Nazi-Tyskland. Denne opportunistiske undskyldning er faldet på et tidspunkt, hvor 1940 flygtninge afventer udsendelse fra Danmark. Vi vil ikke se passivt til, mens det officielle Danmark udøver sin racistiske flygtningepolitik. Derfor handler vi nu! Aktionsgruppen Grænseløse Beate« I august måned 2006 indstillede Roskilde Politi efterforskningen af sagen. Gerningsmændene blev ikke fundet. Indvandring fortsætter I 2002 strammede VK-regeringen reglerne for familiesammenføring. Før den tid kunne en flygtning eller hvilken som helst indvandrer bare hente sin familie til Danmark. Skatteyderne stod tilbage med regningen for social- og bistandshjælp. De nye regler havde god effekt. Indvandringen blev begrænset. Men den 31. januar 2007 afslørede Ekstra Bladet smuthullerne. Hvad sagde Pibemusen? Folketingsmedlem 2001-2005 Listepikken Lørdag den 5. august 2006 var der indflytterfest i en villa i Studstrup nord for Århus. Der blev drukket og danset. En 40-årig familiefar dansede tæt og gjorde seksuelle tilnærmelser over for flere af kvinderne. På et tidspunkt opstod en løssluppen vandkamp mellem voksne og børn omkring swimmingpoolen i haven. Da løjerne ebbede ud, fik folk behov for at skifte tøj og tørre sig. Det foregik på et badeværelse i huset. En kvinde gik ind på badeværelset for at tørre sig. Da hun lukkede døren, fulgte den 40-årige familiefar efter hende. Hans kone opholdt sig i party-teltet i haven. Hvad der herefter skete, ved kun de to festdeltagere. Men manden skulle have grebet fat i den halvnøgne kvinde og trukket trusserne af hende. Mod hendes vilje havde han herefter listet sin »slambert« halvvejs ind i hende. Efter at have kæmpet sig fri forlod hun omgående festen og tog hjem til sin mand. Han havde forladt festen tidligere på grund af et maveonde. Efter nogle dage anmeldte hun den 40-årige for voldtægt. Han blev afhørt af Århus Politi den 1. september og sigtet for voldtægtsforsøg. Beretningen stammer fra Ekstra Bladet den 15. og 16. september 2006. Ifølge avisen er den voldtægtsanmeldte identisk med et tidligere folketingsmedlem for Venstre (2001-2004). Han er byrådsmedlem i Århus og formand for Venstres interne fødevareudvalg på landsplan. Desuden er han aktivt medlem af »Kirke og Medier«, hvor han sidder i økonomiudvalget. I oktober 2006 afviste politiet at rejse tiltale på grund af bevisets stilling. I en eventuel retssag ville der blive tale om påstand mod påstand og derfor ikke sandsynlighed for domfældelse. Den forulempede kvinde ankede herefter sagen til Statsadvokaten. Ja, ja, ja. Han har det ikke fra fremmede. Læs: Lurer-Anders og staldkarle Farum-sagen Promille-Peter I perioden 1985-2002 var promille-Peter (alias grand crû Peter) borgmester for Venstre i Farum Kommune. Kommunens pensionister fik ferierejser til Spanien. Farum Fodboldarena blev bygget. Offentlige institutioner blev udliciteret. Alle faldt på halen. Alle klappede i hænderne. Borgmesteren var en ren troldmand. En sand mester i »liberale« principper. Venstrefolkene på Christiansborg var euforiske. Nuværende sundheds- og indenrigsminister (V) Lars Uløkke kaldte ham »juvelen i Venstres krone«. Karriere: Cand. polit. 1972 Medlem af Farum kommunalbestyrelse 1978-2002 Borgmester i Farum 1985-2002 Medlem af Folketinget 1973-1977, 1979-1981 og 1990-2005 Skatteminister 19. november 1992 - 24. januar 1993 Medlem af Furesø Byråd for Fælleslisten fra 15. november 2005 (1068 stemmer svt. 1 mandat) Farum-sagen Helt tilfældigt opdagede en medarbejder en stor vinkælder under Farum Rådhus. Dyre rødvine tårnede sig op fra gulv til loft. Et stort dagblad fik fat i historien. Så eksploderede Farumsagen i februar 2002. Efterhånden tegnede der sig et billede af en dominerende rødvinsdrikkende borgmester med total magt i Byrådet. Folk, der var uenige i beslutningerne, blev chikaneret og bedt om at skride. Den rygklappende inderkreds blev belønnet med krobesøg, dyre middage og rødvine i tusindkronersklassen. Efterhånden opstod der mistanke om økonomiske ulovligheder og embedsmisbrug. Et byggefirma skulle have fået overbetaling for til gengæld at sponsorere Farum Boldklub. Store lån skulle være optaget bag ryggen på Byrådet. Rødvin for enorme summer skulle være drukket af borgmesteren, hans betroede medarbejdere og Venstres byrådsgruppe. Efter afsløringerne i begyndelsen af februar måned sygemeldte borgmesteren sig. Han var dog ikke mere syg, end at han kunne rejse et par dage til Lanzarote. Herefter returnerede han til Farum. Og så fortsatte rødvinsdrikkeriet uanfægtet sammen med Venstres gruppe på Restaurant Sepp. Eksempelvis bællede de rødvin den 4. marts 2002 og et par dage senere for hhv. 3.131 kr. og 770 kr. Regningerne blev sendt videre til skatteyderne. Anden juledag i 2001 inviterede borgmesterens mor på familiejulefrokost på Bregnerød Kro i Farum. Hun havde bestilt mad og rødvin. Men det var ikke godt nok. Da borgmesteren ankom, gik han nedenunder til tjeneren og bestilte den slags rødvin, som han plejede at drikke. Altså vin op til 4.000 kr. flasken. Det kom til at koste ca. 18.660 kr. Regningen sendte han videre til betaling hos Farum Kommune. Men skatteyderne nåede aldrig at betale for borgmesterens druk. I februar 2002 beslaglagde Bagmandspolitiet en række dokumenter - inklusive omtalte vinregning - på Farum Rådhus. Læs nedenfor. Farum Rådhus og borgmesterens privatbolig blev ransaget af politiet. Den 4. marts 2002 blev han sigtet i tre forhold for mandatsvig. Den 11. april 2003 blev sigtelserne udvidet til 10 forhold. Den 23. maj samme år ophævede Folketinget hans politiske immunitet i hans egenskab af folketingsmedlem. Den 16. marts 2004 indledtes det første retsmøde i Farum-sagen. Den 8. januar 2006 hørte vi promille-Peter sige på TV: »Bagmandspolitiet er en kræftsvulst i det danske retsvæsen« Eks-borgmesteren var formand og aktionær for 600.000 kr. i klubbens hovedselskab - Farum Boldklub. Han kunne ikke lide dommen. Derfor forlangte han efterfølgende at få dommeren udskiftet med argumentet inhabilitet. Selve dommen blev anket. Den 8. februar 2007 blev dommen på to års ubetinget fængsel for groft mandatsvig stadfæstet i Østre Landsret. Den 16. juli 2007 gav procesbevillingsnævnet tilladelse til at anke dommen til Højesteret. Og den 15. april 2008 stadfæstede et enigt dommerpanel i Højesteret dommen på to års ubetinget fængsel. »Vi har et dybt politisk korrupt retssystem......« - udtalte den dømte til TV2. Den 28. maj 2008 afgjorde Valgbarhedsnævnet, at den dømte er uværdig til at være folkevalgt politiker. Dermed skulle han forlade jobbet i Farum Byråd med øjeblikkelig virkning. Først fem år efter udstået straf kan han igen opstille til kommunalvalg. Den 6. august 2008 blev promille-Peter indsat i Horserød Statsfængsel afd. 11 til afsoning af sin dom. Værelset var nymalet med telefon-, fax- og netstik. Og allerede søndag den 7. september 2008 gik det galt. Efter sin første fri-weekend mødte han op i fængslet med en promille over 0,5. Derefter røg han i »fuldebrummen« til næste dag (fængslets detention). Allerede i 2009 blev han indsat i et såkaldt udslusnings-pensionat i Lyngby. Her kunne han komme og gå, som han ville. Dermed fik han positiv særbehandling. Normalt kan en indsat først opnå udslusning efter at have afsonet over halvdelen af sin straf. Og dette ville han først have gjort i august 2009. Desuden kan man ikke opnå udslusning, hvis man har en verserende straffesag kørende. Og det havde han i form af den såkaldte hovedsag. Efter afsoning af halvdelen af straffen, skal han i 60-timers samfundstjeneste som smørrebrødsjomfru på Skt. Lukas Stiftelsen. Den 6. oktober 2009 idømte Østre Landsret ham to års ubetinget fængsel for embedsmisbrug og groft mandatsvig. Desuden blev han dømt til at betale Furesø Kommune en erstatning på godt 1,3 millioner kr. samt udgifterne til advokaterne og domstolens revisionsudgifter. Furesø Kommune stævnede eks-borgmesteren i Hillerød Byret med et erstatningskrav på 3,6 millioner kr. for middage og rødvin i perioden 1999-2002. Det bringer den samlede regning til manden op på knap 12 millioner kr. Dommen i den såkaldte byrådssag faldt i 2007. 12 nuværende og tidligere byrådsmedlemmer i Farum blev tiltalt for pligtforsømmelse iht. den kommunale styrelseslov. De blev anklaget for ikke at have fulgt med i kommunens økonomiske forhold i 2001. De blev frikendt for anklagerne den 29. november 2007. Farum Kommune blev lagt sammen med Værløse Kommune i januar 2007. I den nye Furesø Kommune betaler farumborgerne nu for promille-Peters ulovligheder med en ekstraskat på 2,3 pct. I januar 2010 politianmeldte byretsdommeren fra de to sager promille-Peter for injurier. Han skulle have kaldt dommeren for en »yderliggående nationalist« og en »politisk modstander«. Den dømte eks-borgmester mente at kunne bevise sine påstande. Farum-kommissionen Denne mystiske lille kommission blev oprettet den 1. september 2003. Den består af tre medlemmer (landsdommer, tidl. amtsdirektør og advokat). De skal udrede begivenhedsforløbet i Farum Kommune i perioden 1. januar 1990 til 6. august 2003. Arbejdet forventes færdiggjort i 2009. Og hvordan gebærder sådanne middagsherrer sig så i udredningen af Farum Kommunes kollosale overforbrug? Jo. De holder til i en 443 kvm. stor lejlighed på adressen Store Kongensgade 1 ved Kgs. Nytorv i København. Huslejen lyder på knap 611.000 kr. om året. De totale huslejeudgifter vil formentlig komme op på 5,5 millioner kr. I 2009 udgjorde kommissionens totale udgifter ca. 43 millioner kr. Ni millioner kroner mere end »Tamil-sagen« (34 mio. kr.). Kommissionen hører under justitsministeriet. Og det forklarer selvfølgelig pengesvineriet. Daværende justitsminister - kavalergangen - har flotte vaner. Den er vant til, at andre betaler regningen.
Promille-Peter griner igen Den tidligere Farum-borgmester (V) genopstillede ikke til folketingsvalget den 8. februar 2005. Den 14. november 2006 blev regnskaberne for folketingsgruppestøtte for 2005 offentliggjort. I regnskaberne kan man se, at han fik 229.428 kr. i gruppestøtte for 2005. I de første fire måneder af året fik han udbetalt 38.238 kr. pr. måned. I de næste fire måneder fik han 19.119 kr. pr. måned. Han fik altså penge syv måneder efter, at han havde forladt Folketinget (kilde: Ekstra Bladet). I 2004 fandt man ud af, at han ikke overholdt reglerne for udbetaling af gruppestøtte. Hans officielle medlemssekretær på Christiansborg arbejdede helt eller delvist for hans nystartede private firma »Brixtofte Boliger Tyrkiet«. Præsidiet besluttede herefter at nedsætte gruppestøtten med det halve - med virkning fra den 1. maj 2005. Men da havde Promille-Peter forladt Folketinget! Det hjemmestrikkede regnskab for gruppestøtten blev i øvrigt afleveret tre måneder for sent på uautoriseret papir. Derved kunne man ikke sammenligne med andre regnskaber. Folketingets Præsidium valgte at acceptere det hele. Promille-Peter drak skatteyderbetalt rødvin til 12.000 kr. flasken, da han var borgmester. For 229.000 kr. kan han få 20 flasker af sin foretrukne rødvin. Skål!!! Bygge- og Teknikborgmester 1998-2006 Lille Søren fra Østermarie Lille Søren er født i Herning og opvokset på Bornholm. Allerede i gymnasiet begyndte han at inetressere sig for politik. Efter at have vandret rundt på de bornholmske pløjemarker, blev han cand. jur. af uddannelse og startede sin politiske karriere i Venstres Ungdom. Her lærte han at drikke sig fuld. Han blev indvalgt i Københavns Borgerrepræsentation i 1994, og var borgmester for Bygge- og Teknikforvaltningen i perioden 1998 - januar 2006. Den 8. februar 2005 blev han indvalgt i Folketinget for Venstre. Den interne magtkamp og hadet mellem de unge venstreløver på Københavns Rådhus brød ud i lys lue under valgkampen til folketingsvalget. De truede og bagtalte hinanden og rev valgplakater ned i nattens mulm og mørke. Statsminister Fjogh (V) talte om »søndre slagmark«. Da lille Søren kom i Folketinget efter valget i februar 2005, var han i forvejen Miljø- og Teknikborgmester på Københavns Rådhus. På Christiansborg fik han en post i Boligudvalget, Retsudvalget og Kirkeudvalget. Desuden sad han i bestyrelsen for Københavns Havn og Udviklingsselskabet Prøvestenen. De mange jobs gav en fed hyre på 1,3 million kr. om året. Hvordan kan lille Søren fra Østermarie overkomme så meget arbejde? Svaret er ganske enkelt. Han bestiller ingen ting. Det kan han nemlig ikke. Det meste af tiden går han rundt med tømmermænd efter en salig brandert. Og det må han selvfølgelig selv om - hvis det ikke var fordi, at han har for vane at sende drukregningerne videre til skatteyderne (læs nedenfor). Lille Søren fører sig frem med store mærkelige armbevægelser. Og det er efterhånden blevet en belastning for Venstre. Af en eller anden grund, som han kun selv kan gøre rede for, mister han sin dømmekraft i vanskelige og tilspidsede politiske situationer. På en eller anden måde overvurderer han sine egne evner. Det ser man typisk hos folk, som ikke besidder den nødvendige viden om tingene. De forsøger at kompensere for deres inkompetence ved at dreje fokus hen på irrelevante ting. Lille Søren bærer briller med glas så tykke som hinkesten. Når han griner, så kan man lige så godt stå foran abeburet i zoologisk have. I øvrigt synger han gerne Elvis med socialister - især i en brandert. Læs om alle kvajesagerne nedenfor. Skimmelsvamp Bygge- og Teknikborgmesteren i København købte i 2003 et hus på Østerbro i København. Huset var ubeboeligt. Der var skimmelsvamp i træværket. Herefter startede en forsikringssag om betaling for reparationer og istandssættelse. TOLD og SKAT i Københavns kommune fritog herefter ægteparret for at betale ejendomsværdiskat. På denne måde sparede de 20.000 kr. om året, mens forsikringssagen verserede. Kan alle husejere i en lignende situation få samme økonomiske særbehandling? Lille Søren i overborgmesterkamp Den 15. november 2005 var der kommunalvalg. I Københavns Borgerrepræsentation kæmpede lille Søren (V), Hoteldronningen (A) og Klaus Bovlam (B) om det velbetalte overborgmesterjob. Valgkamp koster penge. Private bidrag over 20.000 kr. skal registreres med giverens navn og adresse. Sådan er loven. Hvad gjorde lille Søren i København? Han oprettede foreningen »Københavns Fremtid«. Gennem denne mystiske forening kunne bidragsyderne være anonyme, når de donerede over 20.000 kr. til hans valgkamp. Han nægtede at udtale sig til medierne om den hemmelige forening. Naturligvis. Man læner sig op ad korruption med en sådan metode. I februar 2007 bragte foreningen lille Søren en politiundersøgelse på halsen (læs om NCC-sagen nedenfor). Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune blev november 2005 bedt om at kulegrave hans gavebilag. Man opdagede, at han i perioden 2002-2005 havde brugt 81.090 kr. på gaver til venner og bekendte. Formentlig for at promovere sig selv i valgkampen til overborgmesterjobbet. Gaverne skulle være blevet betalt af Bygge- og Teknikforvaltningen (se iøvrigt: Kommuner). Socialdemokraternes Hoteldronning (A) er nu ikke så dum. På hendes website ritt.dk kunne man se en tegneserie, der afbildede ham som bøssekarl. Javel, ja. Så falder tingene på plads. Vi havde det på fornemmelsen. Så var der to fimsefyre på valg (den anden var Klaus Bovlam). Fimse-Pinden blev selvfølgelig ikke overborgmester - trods alle de ynkelige krumspring. Efter valgnederlaget indså han endelig sin egen kiksede fremtoning. Efterfølgende sad han tavs som en nørd på bagerste række i rådhussalen. Og ingen havde ondt af ham. Som man siger. Dem man træder på under opturen, de griner under nedturen. Lille Sørens portræt På Københavns Rådhus er der tradition for, at borgmestrene får malet et portræt. Billederne kommer efterfølgende op at hænge på en af de mange vægge. Efterhånden hænger der billeder for mange millioner kroner. Lille Søren var bygge- og teknikborgmester i perioden 1998-januar 2006. I oktober 2006 kom hans portræt så op at hænge. Billedet kostede 80.000 kr. Berlingske Tidende spurgte ham om årsagen til billedet. Manden svarede: »Et meget, meget stort bidrag til portrætkunsten som kunstart. I gamle dage var det adelskabet, der havde den forpligtelse. I dag må det være det offentliges ansvar«. Avisen foreslog herefter, at man i stedet ophængte et ydmygt foto og gav pengene til de hjemløse. Venstrepolitikeren svarede: »Det ville være umanerligt plat«. Kommentarer er vist ikke nødvendige. Lille Sørens limousine Som bygge- og teknikborgmester i perioden 1998-2006 i København var lille Søren udstyret med en skatteyderbetalt limousine. En stor luksusbil af typen Renault Vel Satis. Det store bagsæde var konstrueret som en slags forhøjet sofa. På denne måde kunne han sidde en halv meter højere end privatchaufføren på forsædet. I flere tilfælde brugte han anordningen til en middagslur. Han blev naturligvis aldrig overborgmester. Men måske skulle han indsende ansøgning om at blive pave i Rom. Så kunne han få en rigtig pavebil. Prostitution Sidst i januar 2007 kunne man læse en interessant historie på lille Sørens website. Han skrev, at den tidligere overborgmesters (A) spindoktor havde plantet en falsk historie om ham hos Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Historien gik ud på, at han skulle have benyttet sig af prostituerede og betalt for ydelserne med sit kommunale kreditkort. Aviserne henvendte sig efterfølgende for at få en kommentar. Og Jyllands-Posten fik aktindsigt i hans bilag. Men anklagerne blev afvist. Den løgnagtige spindoktor blev efterfølgende pressemedarbejder hos Venstres finansminister i 2001. Pr. 2007 driver han selvstændig virksomhed. Nå, men det var jo godt. Ingen ville mistænke en venstrepolitiker for at være indblandet i sådant noget snavs - heller ikke i en brandert. NCC-sagen I 2006 / 2007 blev metoden afsløret. Lille Søren forsøgte den 17. januar 2007 at få entrepenørvirksomheden NCC til at melde sig ind i foreningen »Københavns Fremtid«. Foreningen modtager penge fra bidragsydere til støtte for hans valgkampe. Metoden gør bidragsyderne anonyme. Samme fremgangsmåde blev anvendt under hans valgkamp til overborgmesterjobbet i november 2005. Man har mistanke om, at Venstrepolitikerne på Københavns Rådhus som modydelse skulle få det af Naturklagenævnet afviste byggeri på Teglholmen godkendt i Borgerrepræsentationen. Det kaldes korruption. Men NCC afslog tilbuddet iht. firmaets moralkodeks. Sagen blev efterfølgende politianmeldt på mistanke om bestikkelse. Den 21. februar 2007 blev lille Søren afhørt af politiet med sin advokat Károly Németh som bisidder. Læs: NCC-sagen Han forsøgte i medierne at benægte forløbet. Han påstod, at NCC selv havde henvendt sig til ham for at donere penge og presse byggesagen gennem systemet. Dermed løj han tilsyneladende. NCC offentliggjorde senere hele sagsforløbet på deres website. Denne gang var det tæt på. Denne gang var lille Søren lige ved at få fingrene i »maskinen«. Ballade på Landsmøde 2008 Venstre afholdt landsmøde den 15-16. november 2008 i Herning Kongrescenter. I den anledning beærede lille Søren befolkningen med nogle guldkorn i Politiken. Han skrev om Venstres politik: »Omkostningerne ved den form for politik er, at det i en Obama-tid får politik til at fremstå som en maskinel forteelse. En tilstand, hvor visioner, håb og drømme erstattes af en form for nødvendighedens lov, hvor man tager, hvad man kan få, og møjsommeligt strider sig frem millimeter for millimeter i den daglige politiske dont«. Udtalelsen blev kommenteret af statsminister Fjogh: »Det er tåbeligt, uforstandigt og illoyalt.....« Beskæftigelsesministeren (rottweileren) udtalte på TV2 News: »han skal holde sin kæft.....« Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Pinden har jo ret. Fjogh er så bange for at kvaje sig og miste vælgere, at han ikke tør beslutte noget som helst. Lille Søren-drukmås I Venstres Ungdom (VU) lærte lille Søren at drikke sig fuld. Denne ungdomsorganisation afholder nemlig en masse fester. Pengene kommer fra tipsmidlerne (læs: Danske Spil) via DUF. Hvert år modtager disse stik-i-renddrenge mellem to og tre millioner kroner. De fleste af pengene bruges formentlig til druk. Og denne vane tog lille Søren med sig ind på Københavns Rådhus og videre ind i Folketinget. Det afslørede Ekstra Bladet i en række artikler i januar 2009. Efter aktindsigt i hundredevis af bilag kunne avisen dokumentere hans omfattende skatteyderbetalte spiritusforbrug i årene 2003, 2004 og 2005. Nogle eksempler nedenfor. »Et glimrende møde.....« - udtalte lille Søren til avisen. Bilags-Lars nægtede at kommentere drukorgiet. Da lille Søren blev bedt om at kommentere drukturen i januar 2009, svarede han, at »livet skal forståes baglæns, men leves forlæns.....!« Drukmåsens tidligere ministerium samt kommunens interne revision gennemgik bilagene. I marts 2009 anbefalede forvaltningen, at der ikke foretages yderligere i sagen. Man havde ikke kunnet konstatere forhold, som åbenlyst var i strid med de dagældende regler. Mediepolitisk ordfører Rohdehoved på ludertur VK-regeringen planlægger at sælge TV2. Kultur-Brian (K) kunne ikke magte sagen, hvorfor den overgik til finansministeren (V). Venstres mediepolitiske ordfører Rohdehovedet var også involveret i forhandlingerne. Han interesserer sig desuden voldsomt for fodbold (Liverpool). Der er flere interesserede købere til TV2. En af de potentielle købere er koncernen MTG, der ejer TV3. Den 24-26 maj 2005 forærede MTG Rohdehovedet en fodboldtur til Istanbul for at se Champions League-finalen mellem Liverpool og Milan. MTG betalte alt. Luksushotel, mad, vin, flyvetur og fodboldbillet. Rohdehovedet blev modtaget af Ekstra Bladet »med bukserne nede« ved ankomst til Kastrup Lufthavn. Han påstod, at turen ikke havde noget med TV2-salget at gøre!!!! Desuden påstod han, at han aldrig tidligere har modtaget gaver af MTG. Dermed løj han. Efter afsløringen i lufthavnen gik Rohdehovedet til bekendelse. Efter nogle timers omtanke ringede han selv til Ekstra Bladet. Fire gange har han modtaget gratis fodboldrejser af mediefirmaer. MTG betalte tidligere en fodboldtur til en storkamp i Tyskland og en kamp på Old Trafford i Manchester. I 2001 fik han en gratis tur af SBS til en landskamp på Malta. SBS ejer TVDanmark. Hvorfor forærede disse mediefirmaer gratis-rejser til Rohdehovedet? Fordi han var involveret i salget af TV2. Arrogant erklærede han efterfølgende, at han vil fortsætte med at modtage firmabetalte fodboldrejser. Vi glæder os til at beskrive hans næste kvajenummer. Læs i øvrigt mere om korruption under: Korruption Indre mission Oktober 2003 kvajede Rohdehovedet sig godt og grundigt i det midt- og vestjydske. I forbindelse med Folketingets åbning skulle en præst fra Indre Mission holde en prædiken. Venstrepolitikeren nægtede at deltage i gudstjenesten med flg. udtalelse: »Det er simpelt hen for sort med Indre Mission. Folketingets åbning er en festdag, og jeg gider ikke gå foroverbøjet ind ad døren«. Udtalelsen vakte stor ballade i religiøse kredse i Viborg amt, hvor han var valgt. Søndre slagmark Før folketingsvalget februar 2005 skiftede Rohdehovedet valgkreds fra Kjellerup-kredsen i Viborg Amt til Søndre Storkreds i København. Venstrepolitikerne Søren Pind og Martin Geertsen stillede op i samme kreds. Det medførte en intern magtkamp af usete dimensioner. De tre politikere tilsvinede og bagtalte hinanden. Man har mistanke om, at de luskede rundt om natten og hev hinandens valgplakater ned fra lygtepælene. Statsministeren omdøbte valgkredsen til »Søndre slagmark«. Kærestens økonomi Fra marts 2005 skal ministre oplyse Statsministeriet om deres egen og deres ægtefællers privatøkonomiske forhold. Siden 1994 er folketingsmedlemmernes økonomiske interesser og lønnende bijob blevet registreret. Disse ordninger skal forhindre korruption blandt vores folkevalgte politikere. Den 14. marts 2005 udtalte Rohdehovedet: »Jeg mener ikke, at man kan tvinge ægtefæller til at lægge oplysninger frem. Min kæreste har gjort det klart, at hun ikke vil figurere på statsministerens hjemmeside, og jeg vælger hende frem for Fogh«. Udtalelsen var en indirekte trussel om at forlade Venstre på Christiansborg. Vi bæver af frygt og blegner af angst. Ha ha ha ha ha ha ha! Lad os håbe, at han holder ord. Læs mere om politikernes privatøkonomi under: Korruption Hold kæft Den 9. december 2005 kvajede Rohdehovedet sig igen. »Velfærdsrapporten« til 32 millioner kroner udkom den 7. december 2005. Tre timer efter fejede statsministeren rapporten af bordet. Det var venstrepolitikerne rundt omkring i landet naturligvis utilfredse med. Rapporten havde været to år undervejs. Man kunne i det mindste diskutere forslagene. Rohdehovedet blev sur på de 4.500 venstrepolitikere. Han sendte dem alle en e-mail, hvor de fik besked på at holde kæft. To dage efter måtte indenrigsministeren (V) offentligt undskylde Rohdehovedets handling. Nu sang han vist på sidste vers. Folkekirken December 2005 opstod det såkaldte »præste-initiativ«. 270 præster brugte julegudstjenesten til at kritisere VK-regeringens indvandrer- og udlændingepolitik. Rohdehovedet meldte sig herefter ud af Folkekirken med følgende udtalelse: »Jeg vil ikke være medlem af to politiske partier«. Missil-sagen Den 22. februar 2006 kom Socialdemokratiets partitop i klammeri med Rohdehovedet. Gucci-Helle kaldte ham »et lavtgående løsgående missil«. Dertil svarede Rhodehovedet, at hun »endnu har til gode at se mit missil«. Den socialdemokratiske ordfører kaldte ham herefter »en sjofel gadedreng«. Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha! Den var go´. Mon ikke forsvarsministeren skal på banen i denne »missil-sag«. Muhammed-sagen Den 2. marts 2006 kvajede Rohdehovedet sig igen. På TV blev han interviewet angående erhvervslivets passive rolle i Muhammed-sagen. Han påstod, at »12 muslimske mænd« havde opsøgt en datter til en af bladtegnerne på hendes skole. Det viste sig efterfølgende at være forkert. Det skulle have drejet sig om en strid med 6-8 muslimske piger i 11-12 årsalderen. Oplysningen var i øvrigt et brud på en fortrolig samtale fra et møde mellem venstrepolitikeren og Danske Bladtegneres formand. Den 4. marts 2006 udtalte Rohdehovedet, at han beklagede, hvis han havde misforstået oplysningerne fra mødet. Han beklagede altså ikke, at han havde fremsat urigtige oplysninger. Spørgsmålet er: Løj han? To liter mælk Mejeriselskabet ARLA mistede omkring 400 millioner kr. efter boykot af deres varer i arabiske lande som følge af Muhammed-krisen i februar 2006. Den 18-19 marts lavede selskabet en annoncekampagne i 25 arabiske aviser. De skrev, at selskabet »forstår og respekterer muslimernes holdninger til de 12 Muhammed-tegninger«. Rohdehovedet kommenterede annoncerne ved at foreslå, at ARLA flytter hovedkontoret til Teheran i Iran. Til Berlingske Tidende udtalte han, at »ARLA er parat til at sælge sin bedstemor for at sælge sine varer i diktaturlande. Mine frihedsrettigheder er ikke til salg for to liter mælk«. Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha! Er Rohdehovedets frihedsrettigheder til salg for en fodboldrejse? Black-out I august 2006 udtalte den Konservative skatteordfører, at der skulle gives skattelettelser til de højest lønnede i aktuelle regeringsperiode. Udtalelsen blev bragt i TV, mens hun stod og striglede sin kostbare ridehest - mr. Poco Scotch. Rohdehovedet påpegede herefter, at hun var i gang med at underskrive regeringens dødsdom, samt at man ikke kan få folkelig opbakning til skattelettelser, når man samtidig står og strigler en dyr ridehest. Den Konservative skatteordfører udtalte herefter, at »han må have fået et black-out og glemt at læse regeringsgrundlaget«. Rohdehovedet svarede, at så var det den Konservative skatteordfører, der havde givet ham et black-out. Der var ganske enkelt ikke råd til skattelettelser i nuværende regeringsperiode. Herefter kom den Konservative gruppeformand på banen. Han kaldte Rhodehovedet en »belastning for regeringssamarbejdet«. Og vi griner. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Radiodirektør i TV2 Alle vi andre vidste det i årevis. Men først den 7. september 2006 erkendte Rohdehovedet, at hans sparsomme evner ikke rækker til politisk arbejde. Kl. 09:00 informerede han folketingsgruppen om, at han forlod Folketinget og dansk politik. Med øjeblikkelig virkning opsagde han sin post som partiets ordfører. Han havde fået nyt job som direktør for TV2´s radiokanal. Han blev dog siddende i Folketinget frem til udgangen af 2006. Selvfølgelig. Det gav ham 170.250 kr. ved siden af direktørlønnen. Den er over 1 million kr. om året. Venstres finansordfører udtalte efterfølgende: »Jeg er glad for, at Jens nu har fundet sin rette hylde«. Rohdehovedet blev udnævnt til chefjobbet på foranledning af TV2´s administrerende direktør. Han kendte ham fra mediepolitiske forhandlinger. TV2´s bestyrelse godkendte blot udnævnelsen af »den blå lakaj«. I forbindelse med ansættelsen blev Rohdehovedet advaret mod at komme med politiske udtalelser. Men denne simple besked forstod han ikke (læs nedenfor). Vi havde et godt råd til TV2. Hold øje med denne karl. Han vil gøre næsten alt for få en gratis fodboldrejse! Læs mere om TV2 under: Konservative Folkeparti Radiodirektøren kvajede sig Efter kun tre måneder i det nye job som radiodirektør for TV2 kom Rohdehovedets første kvajesag. I et interview med dagbladet B.T. den 26. november 2006 satte han spørgsmålstegn ved Helle Thorning-Schmidts kompetance som statsministerkandidat for Socialdemokraterne. Han beskyldte hende for at lide af voldsom selvovervurdering. Til avisen udtalte han: »Jeg spørger bare: Hvad nu hvis det var en mand, der stillede op som statsministerkandidat med lige så lidt erfaring? Hun kommer ind i Folketinget uden at have vist noget og bliver formand. Hvordan ville den danske presse have reageret, hvis hun var en mand«? TV2´s administrerende direktør udtalte efterfølgende, at han kun fik een chance til. En gentagen udtalelse om politiske forhold ville resultere i en fyring. Sagen blev diskuteret på et bestyrelsesmøde den 28. november 2006. Efterfølgende blev Rohdehovedets beføjelser stærkt begrænset. Han fik forbud mod at blande sig i programlægning, nyheder og ansættelse af radioværter. Han måtte ikke selv vælge sine underchefer. Og han måtte ikke bestemme radiostationens markedsføring. Han måtte altså ingen ting lave for sin høje løn. TV2 gik svære tider i møde. Rohdehovedet er en kronisk kvajenakke. Hans udtalelser om Gucci-Helle skyldes naturligvis ren misundelse. Forgæves brugte han sit halve liv på at komme til tops i dansk politik. Og så kom Helle dansende ind fra sidelinjen med sin Gucci-taske og blev formand og statsministerkandidat. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Fyresedlen og spion-sagen Under valgkampen til folketingsvalget i 2005 blev Rohdehovedet fodret med fortrolige oplysninger om Socialdemokraternes politiske strategi. Spionen skulle være en højt placeret socialdemokratisk folketingspolitiker. Det afslørede Ekstra Bladet tre dage før folketingsvalget den 13. november 2007. Rohdehovedet bekræftede oplysningerne. Han blev herefter sendt hjem på tvungen ferie fra sit direktørjob i TV2-Radio. Dagen efter valget blev han fyret. Læs mere under: Spion-sagen Vejen til Irak I 2008 blev Rohdehovedet taget til nåde af Venstre. Nu blev han kørt i stilling som partiets spidskandidat til EU-parlamentsvalget i 2009. Lige forinden nåede han lige at skrive bogen »Vejen til Irak«. »Vi er nødt til at erkende, at vi i offentligheden skabte et billede af masseødelæggelsesvåben. Hvad der står i lovteksten bagefter, det er juristeri« - udtaler han i bogen. Og dermed antyder han, at VK-regeringen og statsministeren løj om begrundelsen for at gå med i krigen. Det officielle og falske danske krigsgrundlag var nemlig baseret på Iraks modvilje i at overholde nogle FN-resolutioner. Efterfølgende blev han truet med at få sit EU-kandidatur nedlagt. Han bedyrede herefter, at han var blevet fejlfortolket. Man truede ham altså til at lyve. Sandheden om Irak-krigen skal for alt i verden holdes skjult. Forsvarsminister 2001-2004 Grevil-sagen Den 21. marts 2003 vedtog et flertal i Folketinget, at Danmark skulle deltage i en angrebskrig i Irak sammen med amerikanske og engelske militære styrker. Diktatoren Saddam Hussein skulle væltes. Den amerikanske regering mente at have bevis for, at irakerne havde masseødelæggelsesvåben (kemiske og biologiske gasser samt nukleare våben). I marts 2003 udtalte Fjogh: »at Irak har masseødelæggelsesvåben, er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det«. I 2004 bragte Berlingske Tidende afslørende informationer fra en anonym kilde. VK-regeringen med statsministeren i spidsen havde »bestilt« en trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) som overvurderede grundlaget for beslutningen om deltagelse i krigen. Analyserne hvilede på et utilstrækkeligt materiale. FE havde indsamlet avisartikler samt amerikanske og engelske rapporter og krydret dem med egne notater. Desuden indsamlede man oplysninger via internettet. Konklusionen fra FE lød på, at man ikke sikkert kunne dokumentere, at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Alligevel valgte regeringen efterfølgende at deltage i Irak-krigen. I april 2004 var der så møde i Forsvarets Kontroludvalg angående efterretningstjenestens rolle i sagen. Og umiddelbart efter mødet bragte Forsvarsministeren (V) et kort referat i landsdækkende TV. Dermed brød han sin tavshedspligt. Dette forsøgte han ynkeligt at lyve sig ud af de følgende 2-3 dage. Den 23. april 2004 måtte han fratræde sin ministerpost og indrømme fejlen. Rambo (V) overtog jobbet. Den anonyme kilde viste sig at være en analytiker fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Han blev afskediget og politianmeldt. Efterfølgende fik han en dom på fire måneders ubetinget fængsel. For at have sagt sandheden. Skatteminister 2001-2004 Slæbebåden Den tidligere skatteminister fra Venstre lever en parallel tilværelse. Han ligner en, der er faldet ned i Folketinget fra en anden planet. Han sidder altid i en stol med et underligt plirrende fjernt blik i øjnene. Som om han befinder sig på en helt anden galakse. Når han en sjælden gang bruger benene til at gå med, så sejler han roligt afsted som en slæbebåd. Hovsamanden Skatteministeren i perioden 2001-2004 fra Venstre kostede Danmark 3.2 milliarder kr. Derfor blev han fjernet fra ministerjobbet i august 2004. Telefonselskabet TDC adviserede i år 2000 skattemyndighederne om en plan, der ville give dem et skattefradrag på ialt 10.8 milliarder kr. Ved at omdanne det tyske datterselskab »Talkline« til et kommanditselskab, kunne man opnå fradraget ifølge skatteloven. SR-regeringen startede herefter udarbejdelsen af et lovforslag, der ville lukke skattehullet. Ved valget november 2001 fik Venstre og Konservative Folkeparti regeringsmagten. Hovsamanden fra Venstre skrottede herefter lovforslaget. TDC fik skattefradraget for årene 2001, 2002 og 2003 svarende til 3.2 milliarder kr. Da dette kom til offentlighedens kendskab, løj skatteministeren i Folketinget. Han påstod, at han ikke kendte til planerne om lovforslaget. I 2003 nedsatte regeringen en kommissionsdomstol til undersøgelse af sagen. Det resulterede i Hovsamandens fyring i august 2004. Denne politiker kostede altså danske skatteydere 3.2 milliarder kr. Vi spørger. Hvis en almindelig skatteyder snyder skattevæsnet for 3.2 mia kr. - hvad sker der så? Hvis Hovsamanden skulle stå til regnskab for sit kvajenummer - hvor lang tid skulle han så sidde i fængsel for at afregne 3.2 milliarder kr.?
Fødevareminister 2001-2004 Godsejerfrue og EU-landbrugskommissær Den 22. november 2004 fik fødevareministeren nyt job som landbrugskommissær i EU. Hun er selv storbonde og ejer af godset Østergård i Munkebo Sogn på Fyn. I tiden op til udnævnelsen gjorde hun et stort nummer ud af at ville afskaffe den lukrative europæiske landbrugsstøtte. Hvert år modtager hun ca. 600.000 kr. i landbrugsstøtte fra EU. Dette faktum forsøgte hun at skjule før tiltrædelsen i det højtlønnede job i Bruxelles. I 2003-2004 forsøgte en journalist at få udleveret Landbrugsministeriets liste over landmænd, der får landbrugsstøtte fra EU. Det har alle ret til ifølge loven om aktindsigt. Dette forsøgte fødevareministeren og hendes embedsmænd med alle mulige sære argumenter at forhindre gennem et år. Listen blev først udleveret, da journalisten truede med at indbringe sagen for Ombudsmanden. Ministeren forsøgte altså at bryde dansk lovgivning. Hun ville ikke risikere, at der skulle komme oplysninger frem, der kunne stille sig hindrende i vejen for det højtlønnede job i EU. Denne »ærlige« politiker sad herefter og administrerede det EU-kontor, som udbetalte hendes egen økonomiske støtte. I perioden 2005-2008 modtog hun lidt over to millioner kr. i støtte. Ved slutningen af 2009 fratrådte hun jobbet i Bruxelles. Herefter scorede hun en kæmpe pension. Læs mere under: EU På websitet dicar.dk og farmsubsidy.org kan man se databaser over EU-støttemodtagerne. Vi gentager. EU er verdens største svindelforetagende. Hestehulkeren Danske landmænd sender heste til slagtning i Italien og andre europæiske lande. Det giver en højere pris. Hestene stuves tæt sammen i lastbiler, som ofte er et helt døgn på landevejen. Chaufførerne overholder ikke hviletidsbestemmelserne og de gældende regler for hestetransport. Hestene får hverken vådt eller tørt. Flere dør undervejs af udmattelse, luftmangel og tørst. Et dansk TV-hold filmede dyremishandlingen og lavede en TV-dokumentar i 2002. Fødevareministeren fik herefter forevist de uhyggelige optagelser, mens kameraet filmede. Tårerne løb ned ad kinderne. Ikke et øje var tørt. Nu skulle der sandelig kigges på denne sag. Herefter hørte vi ikke mere om hestetransporter fra »hestehulkeren«. Sagen havde dog taget så meget på ministeren og hendes embedsmænd, at de fik krisehjælp i form af medierådgivning. Konsulentfirmaet RHETOR blev tilkaldt. De afholdt så en række mediekurser for tudeministeren i vinteren 2004. Det kom til at koste skatteyderne 148.000 kr. Hestehulkerens præstedatter I februar 2007 fik hestehulkerens datter ansættelse som præstevikar i Munkebo Sogn. Den tidligere præst gennem 24 år var blevet fyret på mystisk vis. Dette var sket på foranledning af menighedsrådets formand. Og han er Venstremand. Læs under: Bertel-Bims Kirkeminister 2001-2005 Fanden hytter sine egne I regeringsperioden 2001-2005 leverede Venstre en kirkeminister, som vi sent vil glemme. Ministeren, som selv er præst, var på katastrofekurs fra første dag og leverede en konstant perlerække af kvajenumre. Vi griner endnu. I juni 2007 idømte retten kirkeministeriet en bøde på 1 million kr. Man havde altså ingen ret til at afskaffe midlerne til præsternes orlov. Aftalen skal atter forhandles. Altså endnu en kvajesag. Kirkeministeren var regeringsperiodens uovertrufne største politiske katastrofe. Hvordan finder sådan en kludremikkel vej til en ministerpost? Hvor var de mennesker, der skulle standse sådan et fejltrin i tide? Man kan kun undre sig. Ministeren røg naturligvis ud af Folketinget ved valget den 8. februar 2005. Derefter hævede hun sit skatteyderbetalte eftervederlag. Fødevareminister 2004-2007, miljøminister 2001-2004 Fænomenet miljø-Schkidt Denne venstrepolitiker var miljøminister i VK-regeringen i perioden 2001-2004. Derefter blev han fyret efter alvorgelig kritik fra statsrevosorerne af sin embedsførelse. Efterfølgende blev han fødevareminister i perioden 2004-2007. Derefter blev han igen fyret i forbindelse med en ministerrokade i VK-regeringen. Hans job blev overtaget af den siddende socialminister - også kaldet ulighedsministeren. Miljø-schkidt blev degraderet til gruppeformand. Ja. Sådan kan det gå, når man er politisk inkompetent. Nogle mennesker fik ondt af manden. Vi synes, at det var mere synd for befolkningen. Læs nedenfor. Miljø-Schkidt delte penge ud til vennerne Som miljøminister i 2004 fik han en »næse« af statsrevisorerne for sin embedsførelse i Miljøministeriet. Det betyder, at han overtrådte loven og gjorde sig skyldig i magtmisbrug. Derefter kom fyresedlen. I august 2004 blev han flyttet over i Fødevareministeriet som fødevareminister. Statsministeren (V) skærpede herefter reglerne for habilitet. Læs nedenfor. Ministeren var lærer på Sommersted Skole i Vojens 1981-1984 og viceskoleinspektør samme sted 1984-1994. I miljøministeriet var der oprettet en såkaldt »velfærdspulje«, fra hvilken man kunne søge penge. Ministeren holdt puljens eksistens hemmelig, således at kun venner og politiske forbundsfæller kunne få del i midlerne. Ministerens gamle arbejdsplads Sommersted Skole fik 100.000 kr. samt ejerskabet til landejendommen Perleholm. Denne ejendom havde Skov- og Naturstyrelsen købt for 1.6 millioner kr. Ministerens politiske venner fra Venstre, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti blev også tilgodeset. De fik penge til de regioner, hvorfra de var blevet valgt. I 2003 ville venstreborgmesteren i Stenløse have en golfbane i et naturskønt område i kommunen. Direktoratet for Fødevareerhverv gjorde indsigelse mod planerne. Borgmesteren henvendte sig herefter skriftligt til miljøministerens privatadresse og beklagede sig. 20 dage efter blev direktoratets indsigelse annulleret. Ministeren afviste, at der var tale om en vennetjeneste. Efterhånden stod det klart, at ministeren måtte have krisehjælp. I 2002 blev konsulentfirmaet JØP, Ove og Myrthu tilkaldt. De pylrede om ministeren en enkelt dag. Det kom til at koste skatteyderne 31.250 kr. Miljø-schkidt er en kluddermikkel af den stille slags. Han fusker i det skjulte. Han kan ikke skelne mellem egne personlige behov og objektiv embedsførelse. Nogle mennesker lider af denne kedelige svaghed. Efterfølgende blev han fødevareminister - på trods af, at der allerede var en forbrugerminister i Det Konservative Folkeparti. Så kunne degraderingen og vanviddet vist ikke blive større. Som minister sad han og lavede ingenting i et totalt ligegyldigt og overflødigt ministerium. Skatteyderne betalte. Trivselspenge Fødevareministeren sad på sit store kontor og kedede sig. Der var intet at lave - som sædvanligt. Traskede hen til vinduet. Skyndte sig væk igen. Det gav dårlig samvittighed at se på alle de stressede skatteydere udenfor. Hvad skulle han finde på at fordrive tiden med? Nåeh jo. Man kan jo altid forære nogle af skatteydernes penge væk. Og sådan blev det. Hvert år uddelte fødevareministeren godt 2 millioner kr. til »aktiviteter, der kan medvirke til øget trivsel på landet«. Det er ikke løgn. I 2007 blev der brugt 2.155.033 kr. til pjat og tidsfordriv på bøhhlandet. Nogle eksempler nedenfor (kilde: Ekstra Bladet, 6. juli 2007). Totalt vanvid. Skatteyderbetalt druk I juni 2008 fik Ekstra Bladet aktindsigt i nogle af miljø-Schkidts bilag fra hans tid som fødevareminister (2004-2007). Den 21. august 2005 rejste han med fødevareudvalget til São Paulo i Brasilien. I den anledning købte han lige fire hele flasker toldfrit sprut i den toldfrie i Kastrup (Glenfiddich: 210 kr., Tanqueray: 180 kr., Baileys: 125 kr., Bacardi: 140 kr.). Skatteyderne kom til at betale regningen med ministeriets påskrift: »hyggeaften med fødevareudvalget arrangeret af ministeren«. På samme studietur inviterede ministeren på drinks i »Piano Bar« og »M´Boicy Lobby Bar« for ialt 800 kr. Skatteyderne betalte. Den 2. september 2006 rejste miljø-Schkidt til Kina med fødevareudvalget. Og denne gang blev der indkøbt toldfrit sprut og en karton smøger i Kastrup (to flasker Bombay Sapphire: 280 kr., 1 karton prince: 199 kr.). Skatteyderne betalte igen regningen. Den 3. juli 2008 kom ministeriet dog til fornuft. Efter Ekstra Bladets afsløringer valgte de at sende manden en regning på 199 kr. for cigaretterne. Miljø-Schkidt blev i to omgange smidt væk fra ministerjobbet. Man forstår hvorfor. Staldkarle og staldslaver Pædofili i Venstre? I oktober 2004 blev et folketingsmedlem fra Venstre arresteret og sigtet af politiet på mistanke om kønslig samkvem med en 13-årig dreng. Forinden var hans politiske immunitet og medlemsskab af folketingsgruppen blevet ophævet. Det viste sig, at han fra Folketingets computere jævnligt havde søgt seksuel kontakt med drenge og mænd på OFIR internet-chat. I september 2005 startede retssagen. Den anklagede benægtede ikke at have haft sex med den mindreårige dreng. Han troede blot, at drengen var over den seksuelle lavalder. Desuden påstod han, at 137 af de registrerede sex-chats stammede fra computere hos andre ansatte på Christiansborg!!! Under efterforskningen registrerede politiet chat-navne som »Sado tv«, »Tæv mig tøs«, »Busse staldslave«, »Anders 45« og »Liderlig staldkarl«. Den 7. oktober 2005 blev han idømt fire måneders betinget fængsel af Københavns Byret. Ved kommunalvalget den 17. november 2009 fik han stemmer nok til at blive 2. stedfortræder i byrådet i Furesø Kommune. Sagen rejser mange spørgsmål. Er Christiansborg en sadomasochistisk slavecentral? Dyrkes der avanceret piske- og urinsex på de fine skatteyderbetalte kontorer? Skal skatteyderne finansere politikernes og embedsmændenes lumre perversiteter? Find hurtigst muligt identiteten på de »liderlige staldkarle« og »staldslaver«. Det vil måske give forklaringen på nogle af de bizarre ting, der foregår i dansk politik. Har Håndtasken fra Det Radikale Venstre noget med tingene at gøre?
Sex-chikane Lurer-Anders I 2001 fik Venstre en folketingspolitiker som i 1997 havde beluret solariepigerne gennem et hul i væggen i Køge Svømmehal. Ekstra Bladet bragte afsløringen om venstrepolitikeren fra Køge Byråd, og gav ham øgenavnet lurer-Anders. I august 2002 gik det galt igen. En folketingssekretær klagede til Venstre over uønsket seksuel opførsel fra Lurer-Anders. For at undgå skandale forærede man sekretæren 30.000 kr. Hun lovede til gengæld at tie om forholdet og fratrådte derefter sin stilling med 3 måneders løn. Sagen eksploderede alligevel i medierne. Lurer-Anders anklagede herefter sekretæren for æreskrænkelse, og sagen endte i Københavns Byret. Denne fandt det godtgjort, at han havde gjort sig skyldig i sexchikane overfor sekretæren, og pålagde ham at betale sagens omkostninger på 40.000 kr. Denne afgørelse ankede og tabte han derefter i Landsretten. Venstre forsøgte forgæves at få ham til at tilbagebetale de 30.000 kr. som man havde givet sekretæren for at holde mund. Lurer-Anders blev herefter smidt ud af partiet, og fortsatte som løsgænger i Folketinget frem til valget februar 2005. I august måned 2006 flyttede lurer-Anders fra Køge og måtte derfor forlade sin position som løsgænger i Køge Byråd. Det kan ikke blive mere bizart. Hvorfor accepterer og ansætter man en folketingspolitiker, der belurer piger i en svømmehal? Det er uforståeligt. Nu har skatteyderne også finanseret sexchikane. Totalt vanvittigt. Indenrigs / landbrugsminister 1982-1987 ADVARSEL - ADVARSEL - ADVARSEL - ADVARSEL Ved folketingsvalget i februar 2005 fik Venstre indvalgt et medlem i folketinget, som var indenrigs/landbrugsminister under Schlüter-regeringen 1982-1987. Samme politiker ejer godset Hagenskov på Vestfyn. Den fine godsejer er så overbevist om sin egen intelligens og ufejlbarlighed, at man kun kan undre sig. Vi giver hermed regeringen et gratis godt råd: Hold for alt i verden øje med denne tikkende politiske bombe I sin egenskab af sundhedsminister var hun indblandet i danmarkshistoriens største politiske skandale - den såkaldte »blødersag«. I 1984 anbefalede de amerikanske sundhedsmyndigheder, at de livsvigtige blodprodukter til »blødere« burde varmebehandles for at undgå HIV-smitte. Den danske befolkning, læger og bløderforeningen krævede, at myndighederne fulgte denne opfordring. Men nej. Sundhedsministeren vidste bedre. Hånligt mente hun, at man bare var ude på at tjene penge!!! Kravet blev afvist. 90 bløderpatienter blev smittet med HIV. I dag er 65 af dem døde. Først i 1985/86 indførte man varmebehandling og screening af blodprodukterne. Bløderpatienterne troede herefter, at de var sikret rene produkter. Men i december 1987 viste det sig, at Sundhedsstyrelsen og Indenrigsministeriet havde givet medicinalfirmaet »Nordisk Gentofte« lov til at varmebehandle og sælge gamle potentielt inficerede blodprodukter. Efterfølgende blev mindst een patient herved smittet med HIV. De HIV-smittede blødere fik ingen erstatning men kun en godtgørelse. Og da var halvdelen af dem døde. I politikernes øjne var deres liv intet værd. En lignende »blødersag« så man i Frankrig. Her idømte man fængselsstraffe til de ansvarlige politikere. I Danmark skete der ingenting - som sædvanligt. Hvert år modtager Bløderforeningen en mindre sum penge fra staten. Midlerne bruges blandt andet til at gøre livet lettere for de ovennævnte HIV-smittede blødere. Men i 2007 ville indenrigs- og sundhedsminister bilags-Lars fjerne tilskuddet. Undskyldningen lød, at Sundhedsstyrelsen ikke længere fandt det relevant. Læs mere om blødersagen på: blodersagen.dk
Bødlen udlejer møghus Venstres folketingsmedlem fra Vestfyn - »bødlen« - var hovedansvarlig i den såkaldte »blødersag« i 1980´erne (læs ovenfor). Hun ejer godset Hagenskov på vestfyn. I tilslutning til godset eksisterer der en række små ejendomme. Dem udlejer den fine godsejer til folk. I følge Ekstra Bladet den 13. januar 2007 flyttede et ægtepar ind i et af godsets 100 kvm. store skovhuse ved Ebberup på Sydvestfyn den 1. december 2006. Forinden havde godsejerfruen vist rundt i huset. Alt skulle være i den skønneste orden. Ægteparret spurgte specifikt til vandkvaliteten, fordi konen er nyretransplanteret. Og vandet skulle være ganske glimrende. Herefter blev lejekontrakten underskrevet og huslejen på 5.500 kr. betalt. Efter indflytningen fik ægteparret sig en ubehagelig overraskelse. Vandet i vandhanerne var møghamrende beskidt. Da Ekstra Bladet kom på besøg, var vandet uigennemsigtigt og gulligt. Teknisk Forvaltning i Ny Assens Kommune oplyste, at godsejeren er ansvarlig for rent drikkevand til huset. Og husetes brønd var slet ikke var registreret hos kommunen! En vandprøve blev taget og sendt til undersøgelse. Resultatet blev sendt til godset. Herefter kunne ægteparret ikke længere komme i kontakt med godsejerparret. Da Ekstra Bladet kontaktede godsejerfruen angående den uregistrerede brønd, svarede hun: »Ved du hvad - det vil jeg simpelt hen ikke diskutere med dig. Jeg er målløs og ked af, at de går en omvej gennem jer med den her sag«. Bødlen er folketingsmedlem og tidligere indenrigs- og landbrugsminister. Man skulle tro, at disse tillidshverv borger for anstændighed og ærlighed. Alligevel udlejer hun et hus med en uregistreret brønd. Man kan kun undre sig - endnu engang. Noget tyder på, at den fine godsejerfrue må til lommerne og lovliggøre vandforsyningen til huset. Og hvad med de øvrige lejemål? Er der flere skeletter i skabene? Verdens klogeste mand Uffe-manden I flere år oplevede vi dette fænomen på TV. Uffe-manden førte sig først frem som bedrevidende journalist. En slags arrogant smagsdommer, der altid forsøgte at fremføre sine egne meninger i et hvilket som helst interview. Men så blev han politiker for Venstre. Han karierre toppede som udenrigsminister og statsministerkandidat. Men statsminister blev han aldrig. Han var simpelt hen for »klog«. Problemet var, at ingen andre kunne se de »fantastiske« evner. Danmark var ikke stort nok til den almægtige Uffe-mand. Læs om kvajesagerne nedenfor. Er Uffe-manden større end Gud? Den 29. maj og 1. juni 2005 stemte Frankrig og Holland nej til EU-fuptraktaten. Under et interview i TV sagde Uffe-manden arrogant: »De ved jo ikke, hvad de stemmer om.......« Vi ved godt, at Uffe er klogere en hele den danske befolkning. Det har han bevist igen og igen. Han blev jo aldrig statsminister. Nu viser det sig, at han også er klogere end hele den Franske og Hollandske befolkning. Måske er han den klogeste mand i hele Europa. Eller i hele verden. Måske skulle vi give Uffe-manden en undskyldning for at have undervurderet hans klogskab. Måske skulle alle verdens lande ophøje Uffe-manden til verdenspræsident. Eller præsident for hele universet. Måske er Uffe større end GUD. Verdens klogeste mand vil blande sig I Jyllands-Posten i december 2008 proklamerede verdens klogeste mand (som aldrig blev statsminister) at han i 2009 agtede at beære befolkningen med at blande sig mere i politik. Han udtalte: »efter syv år i regering må de have lært at stå på egne ben, og så må de kunne tåle at høre lidt mere fra mig.......« Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Vi glæder os! Mere U-landsbistand I 2007-2008 steg priserne på fødevarer over hele verden. Det fik verdens klogeste mand - alias Uffe-manden - til at udtale, at »der er grænser for, hvor hykleriske vi kan blive i den vestlige verden. Det, der er brug for, er øget U-landsbistand«. Verdens klogeste mand har nu skåret igennem. Han har løst verdens fødevareproblemer med eet slag. Vi kunne godt tænke os at vide noget mere om hans egne private initiativer på området. Hvor mange tusinde kroner har han selv doneret til de fattige? Vejen, jeg valgte..... I 2007 udkom Uffes erindringsbog - »Vejen, jeg valgte«. I bogen beskriver han, hvorledes han i 1990 henvendte sig til Mærsk Mc-Kinney Møller angående ønske om assistance med skibstransport til amerikanernes militære opmarch i Golfen. Mærsk stillede efterfølgende flere skibe gratis til rådighed. Men skibsrederen var ikke helt enig i det beskrevne forløb. Det viste sig, at Mærsk Mc-Kinney Møller selv havde taget initiativet med tilbuddet om assistance med skibe. Og tilbuddet blev primært fremsat over for den daværende statsminister Poul Schlüter. Uffe-manden havde altså overdramatiseret sin egen rolle i sagen. Dette blev rettet i tredje udgave af bogen. Men Uffe-manden ville naturligvis ikke indrømme fejlen. Der var blot tale om en »præcisering« - udtalte han. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Uffe-manden er naturligvis verdens klogeste mand. Han ordnede lige alle amerikanernes problemer. Verden burde takke den store Uffe-mand. Uffe-manden og Muhammed Den 30. september 2005 bragte Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed. Det må man ikke ifølge Koranen. Herboende imamer rejste til mellemøsten og spredte løgnhistorier om Danmark og viste falske billeder. Efterfølgende gik den arabiske verden amok. I begyndelsen af 2006 blev Dannebrog og danske ambassader afbrændt. Danske statsborgere blev truet med terror. Man ville have en undskyldning fra Danmark. Uffe-manden holdt med muslimerne. Han kaldte tegningerne for »en pubertetsagtig demonstration« og forlangte, at avisens chefredaktør fratrådte sin post. Han sendte e-mails til Venstre og beklagede sig over partiets håndtering af sagen. Verdens klogeste mand er altså imod ytringsfrihed. Han mener, at araberne skal bestemme, hvad der skal skrives i danske aviser. Han mener, at Koranen skal stå over Den Danske Grundlov. Uffe-manden udtalte engang: »Man skal ikke rutte med sandheden« Vi kommer til at tænke på korruption, svindel og bedrag. Vi kan ikke forklare hvorfor. Uffe-manden sidder i bestyrelsen for A. P. Møller og dyrker bekendtskab med visse andre erhvervsledere. Er han i virkeligheden repræsentant for denne skumle erhvervsklub? Er han købt og betalt til at fremføre deres synspunkter i politiske kredse? Er disse mennesker parate til at sælge ytringsfrihed og demokrati for penge? Uffe-manden blev aldrig statsminister. Kloge folk forhindrede det. Og heldigvis for det. Det ville have været katastrofalt for Danmark. Han ville have solgt os til et eller andet multinationalt firma. Eller det, der er værre. Foragt og afsky er kun fattige ord. Center for Menneskerettigheder Uffe-manden blev i 2002 formand for »Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder«. Efter offentliggørelsen af hans modvilje mod ytringsfrihed og de 12 Muhammed-tegninger, fratrådte han i al stilhed formandsposten i sommeren 2006. Efterfølgende påstod han, at fratrædelsen intet havde med Muhammedsagen at gøre!! Kloge folk hviskede Uffe-manden i øret. Naturligvis. Et center for menneskerettigheder kan ikke have en formand, der modarbejder ytringsfrihed og menneskerettigheder. Farvel og tak til »mørkemanden«. Publicistprisen Den 20. marts 2006 fik Uffe-manden Publicistklubbens pris på 25.000 kr. Pengegaven blev overrakt på baggrund af hans omfattende forfatterskab, kommentarer og klummer i dagspressen samt hans selvstændige standpunkter i den løbende debat. Overrækkelsen fandt sted på Hotel Phoenix i Bredgade i København. Pengene kom fra Bikubenfonden (altså: bankkunderne betalte). Desuden fik han en flaske Linje Akvavit. Omfattende forfatterskab. Selvstændige standpunkter. Ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha! Aprilsnar Der har altid været noget underligt ved Uffe-manden. En ejendommelig lugt af noget fordækt og en halvrådden skjult dagsorden. Han kritiserer gerne og udtaler sig helst om andre menneskers svage sider. Han tager på ensomme fisketure i dagevis og står med nosserne i koldt vand i timevis for at fange en lille fisk. Nu forstår vi hvorfor. Efter et anonymt tip gav Ekstra Bladet sig til at skygge Uffe-manden. Nogen havde set ham luske omkring i en baggård i Puggårdsgade i København. Det viser sig, at han besøger en lille moské, der har til huse i et lagerlokale. I april måned 2005 besøgte han imamerne Abdul Mustipap og Muhammed Say-den-Fadh i Bahrain. Herefter begyndte han at modtage undervisning om islam af imamen Ibn-Fala-Fehl i moskeen i Puggårdsgade. Den 1. april 2006 kunne bladet afsløre, at han konverterede til islam i august 2005. Uffe-manden er muslim Ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha! Historien var en aprilsnar. De kunne let have narret os. Er Uffe-manden i virkeligheden muslim? Går han ind for sharia-lovgivning og stening af kvinder? Går han ind for halshugning og hængning af homoseksuelle på Københavns Rådhusplads søndag eftermiddag? Vi ved det ikke. Kun Uffe-manden ved det. Stokkeslagene I 1984 blev seks danske rejsemontører fra DTD (Danish Turnkey Dairies) fængslet i tre måneder i byen Najran i Saudi-Arabien. Man havde fundet en død kok fra Yemen. Myndighederne anklagede de seks montører for at have dræbt kokken i et biluheld. En tysk obducent undersøgte afdøde og konkluderede, at dødsårsagen var simpel slagvold. Den danske ambassadør (F. B. Howitz) i Saudi-Arabien blev straks indblandet i sagen. Hans mening var, at danskerne var helt uskyldige i anklagerne. Efter ordre fra Det Danske Udenrigsministerium pressede han imidlertid de seks montører til at underskrive en falsk tilståelse om manddrab. Den endelige dom kom til at lyde på hændeligt uheld og løgnagtighed overfor Saudi-Arabisk politi. Sidstnævnte dom resulterede i 75-100 stokkeslag til hver af de dømte. De returnerede herefter til Danmark. Montørerne har forgæves søgt om oprejsning og erstatning for hændelserne. De er blevet nægtet aktindsigt i relevante papirer i Udenrigsministeriet. Officielt står de stadig beskrevet som »kriminelle elementer«. Civilretsdirektoratet har nægtet dem fri proces ved domstolene. Skiftende ministre har ikke villet tage sig af sagen. Og den ansvarlige udenrigsminister i 1984 har nægtet at udtale sig. Hvem var den ansvarlige udenrigsminister? Det var naturligvis verdens klogeste mand: Uffe-manden. Tjah. Vi har svært ved at finde ord for vores afsky. Hvordan skal man beskrive en politiker, der bukker og skraber for et korrupt religiøst voldsregime og udleverer uskyldige landsmænd til stokkeslag. Vi modtager gerne gode forslag. Uffe-manden har altid været en del af problemet - aldrig en del af løsningen Edingburgh-aftalen Uffe-manden har altid været euforisk begejstret for EU. En lalleglad jubel-europæer. Mennesker, med andre holdninger, er dumme. Han går med EU-halstørklæde, EU-underbukser og EU-sokker. Bruger EU-kuglepenne. Forsvarer EU i enhver henseende. Denne naive mentalitet er naturligvis blevet bemærket af andre politikere. I 1992 sagde danske vælgere nej til Maastricht-traktaten ved en folkeafstemning. Derfor lavede man fire små forbehold og satte traktaten til afstemning året efter. Det blev et ja til den såkaldte Edingburgh-aftale. Op til afstemningen mødtes Uffe-manden med uld-i-mund fra Socialdemokratiet i en TV-duel. Uld-i-mund havde ordet. »Jamen Uffe, du går jo rundt med tøj med 12 stjerner på. Hvad er det for noget«? »Nej, jeg gør da ej - jo, måske mine sokker« - svarede Uffe. »Ja, der kan du jo se..... Der er for meget business-class over dig.......« - svarede uld-i-mund. Så mistede Uffe-manden besindelsen. Verdens klogeste mand gik lige i fælden. »Hvad rager det dog dig? Hvad rager det dig, hvilket tøj jeg går i......?« - skreg han ud i studiet på landsdækkende TV. Dermed tabte han duellen og gjorde sig selv til grin. Uffe-manden blev aldrig statsminister. Naturligvis ikke. Han skulle have holdt sig til kommunalpolitik. Han kunne have gjort gavn som borgmester i en eller anden provinskommune. Venstreborgmesteren i Greve Dobbelt bogføring De skraber bunden i Venstre. I 2003 blev Greves Venstreborgmester gennem 11 år meldt til politiet på mistanke om bedrageri. Han lod kommunen indkøbe varer i sit eget private firma Scandisplay. Han kørte rundt i sin fine private firmabil og fratrak kørselsudgifterne i både firmaet og kommunen. En privat middag til 12.000 kr. på en fodboldtur i England blev fratrukket regnskabet på lignende vis. Da løjerne blev opdaget, sygemeldte borgmesteren sig i 3 måneder - med fuld løn. Den 14. januar 2004 opgav Glostrup politi at komme videre med sagen. På almindeligt dansk betyder dette, at de ikke magtede opgaven. En advokatundersøgelse af samme sag er blevet holdt hemmelig af kommunalforvaltningen. Hvad skjuler de? Borgmesteren tilbagebetalte af egen fri vilje ca. 52.000 kr. til kommunen i kørselspenge. Det betyder, at han indrømmer misbrug af offentlige midler!! Vi mener at have bemærket, at han herefter har gået rundt med et skyldigt skulende blik i øjnene! Trænger man til at få lettet sit hjerte? Vi ved det ikke. På trods af mistanken om svindel fortsatte han som borgmester frem til kommunalvalget november 2005. Derefter indhentede skæbnen ham. Læs nedenfor. Greveborgmesteren møder sin overkvinde Ved kommunalvalget i Greve den 15. november 2005 blev en 36-årig enlig mor medlem af Venstregruppen i byrådet med 836 personlige stemmer. Stemmeantallet var det næsthøjeste - kun overgået af den siddende Venstreborgmester (læs artiklen ovenfor). Hun mente sig derfor berettiget til en politisk post. Under festen på valgaftenen steppede borgmesteren selvsikkert og overstadig rundt med et glas alkohol i hånden. Han følte sig sikker på borgmesterposten de kommende fire år med støtte fra stemmerne fra Dansk Folkeparti. Nævnte nyvalgte kvinde kontaktede ham forgæves flere gange for at drøfte sine politiske ønsker. Til sidst sagde borgmesteren hånligt til hende: »Hør nu her Brigitte. Du er valgt ind, fordi du er kvinde, og ser godt ud. Du kan i virkeligheden ikke bruge dine stemmer til en skid«. (kilde: politiken.dk og EB). Dagen efter meldte den kvindelige politiker sig ind hos de Konservative. Naturligvis. Herved mistede Venstreborgmesteren sin borgmesterpost. Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Så indhentede retfærdigheden omsider denne latterlige opkomling af en borgmester med det skyldige skulende blik. Man kan ikke narre alle mennesker altid. Vi siger tillykke til Greve og tak til den nyvalgte kvindelige politiker. På TV så vi den slagne borgmester ytre sig som en lille forurettet dreng. Grædefærdig truede han med at forlade politik ved årets udgang, hvis han ikke fik sin vilje. Desuden kaldte han omtalte kvindelige politiker en forræder. Vi griner igen. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Efterfølgende satte taberborgmesteren forskellige rygter igang om den kvindelige politiker. De naive skolebørn fra Venstres Ungdom i Greve planlagde et fakkeloptog foran hendes private bopæl. Dette idioti blev dog klogeligt forhindret af deres forældre. Borgmesterjobbet overgik til Det Konservative Folkeparti i Greve. Vi griner igen. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha! PS: December 2005 besluttede taberborgmesteren, at han alligevel vil blive siddende i Greve byråd de næste fire år. Selvfølgelig vil han det. Skatteyderne betaler lønnen. Det skal nok blive sjovt at se ham sidde og skule på sin overkvinde. Hun blev viceborgmester. Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha! Diverse Konen stak af fra biluheld i ulovlig bil Søndag middag den 14. december 2008 kørte en kvindelig bilist ind i en parkeret bil foran Kvickly i Roskilde. Bilens kofanger, skærm og lygte blev ødelagt for ca. 15.000 kr. Herefter stak hun af fra ulykkesstedet. Et vidne noterede bilens nummer. Efterfølgende viste det sig, at flugtbilisten var konen til en folketingspolitiker fra Venstre. Han var i 2008 desuden formand for Folketingets Trafikudvalg. Gennem årene har han belært danske bilister om regler og lovgivning. Men nu viste det sig, at hans egen ulykkesbil af mærket Toyota Avensis var hamrende ulovlig. Bilen var købt den 18. november 2008. Og fire uger efter købet var den endnu ikke registreret eller tilmeldt en forsikring. Ifølge lovgivningen skal dette ske inden for tre uger efter købet. »Jeg troede simpelt hen bare, at det var fire uger.......« - udtalte han, da Ekstra Bladet spurgte til sagen. Den fine venstrepolitiker blev politianmeldt. Det var en pinlig sag for at spare nogle småpenge. Vor herre bevares. Tag organer fra vælgerne I september 2008 foreslog en EU-parlamentariker fra Venstre i Kristeligt Dagblad, at man ved lov gør alle danskere til organdonorer - med mindre de selv melder fra. Hun ville samle 50.000 underskrifter for forslaget. Og vi foreslår, at man sætter alle Venstrepolitikere i fængsel - med mindre de selv melder fra. Folketingsmedlem og fartsynder Den 14. februar 2008 blev en folketingspolitiker for Venstre taget i en fotofælde med en hastighedsoverskridelse på 18 km/time i Haslev på Sjælland. I byzonen med en fartgrænse på 50 km/time kørte han 68 km/time. Det gav en bøde og et klip i kørekortet. Dermed blev han offer for sin egen medicin. Som formand for Færdselssikkerhedskommissionen var han en af arkitekterne bag ordningen med klippekortet. Efterfølgende nægtede han at gå af som formand for kommissionen. Det bliver endnu værre. Den hurtigkørende politiker er også ansat som kriminalassistent hos Næstved Politi. I Folketingets sommerferie arbejder han i en måned med at efterforske lovovertrædelser. Så skulle vi også opleve det. En fartsynder med politiskilt skal altså belære os andre om færdselssikkerhed. Totalt vanvittigt. I øvrigt har han adresse på Lovvej i Lov. Det er ikke løgn (kilde: Køge Dagblad, Ekstra Bladet og TV2). Den stjålne valgsang Under valgkampen til folketingsvalget den 13. november 2007 bad TV2 Øst en folketingspolitiker fra Venstre om at lave en valgsang. Og det gjorde han så. Men efterfølgende modtog han en regning på 25.000 kr. fra komponisten Pia Raug. Det viste sig, at han uden tilladelse havde brugt hendes melodi »Regnvejrsdag i november« til valgsangen. I starten af 2008 blev der indgået forlig i sagen. Venstrepolitikeren og TV2 Øst enedes om at dele regningen mellem sig. Vidunderdrengen En fantastisk iværksætter. En fremsynet liberalist. Eller en simpel plattenslager. Der tales selvfølgelig om Klaus Riskær. Venstrepolitikerne lagde sig ned på ryggen og spredte benene, da han i 1989 blev EU-parlamentsmedlem for Venstre. Nu ville de bolles. Kærlighedseventyret varede ikke længe. Vidunderdrengens fortolkning af liberalisme var for frisindet. Og det siger ikke så lidt i Venstre. I 1994 blev han ekskluderet fra partiet. Vidunderdrengens karriere (kilde: Ekstra Bladet): Større ulighed Venstre har en finansordfører. Bondeknolden er valgt ind i Folketinget fra Sønderjylland. I et interview med Politiken i august 2006 udtalte han, at han er »tilhænger af større forskel mellem rige og fattige, så længe den større ulighed bygger på øget velstand«. På et internt møde i Venstres folketingsgruppe fik den store rødmossede bondeknold herefter en skideballe af statsministeren. Fjogh kaldte det en »undergravning af regeringens projekt, når medlemmer af V og K åbent lovpriser ulighed......« (kilde: Berlingske). Venstre tillader "atombombe" I 1975 tillod Venstre at den svenske atombombe Barsebäck åbnede 20 km. fra København. Svenskerne vidste godt, at anlægget var farligt. Hvor skulle man placere det? Tættest på København selvfølgelig. En nuklear katastrofe på anlægget vil formentlig dræbe alle mennesker på Sjælland. Venstrepolitikerne var ligeglade. Der var jo bygget beskyttelsesrum til politikerne!! Den 31. maj 2005 lukkede Barsebäck. Ja ja! Lad os nu se. Atomaffaldet fra anlægget skal ligge i depot tæt på København i 1 million år!! Desuden har svenskerne en trumf i baghånden. Ringhals atomkraftværk ligger kun 200 km. fra København. Sådan kan det gå, når man lader Venstre bestemme. En tidligere svensk forsvarsminister har truet med at bombe Danmark med surströmninger hvis Barsebäck blev lukket. Vi opfordrer til årvågenhed og agtpågivenhed! Skatteyderbetalt opera Den 8. april 2005 inviterede Venstreborgmesteren i Sønderborg alle byrådsmedlemmerne med ægtefæller i opera. Luciano Pavarotti gav koncert den 27. august 2005 på Augustenborg Slot. Borgmesteren købte de dyreste biletter på første parket til 1.400 kr. stykket. Sådan! Ingen slinger i valsen. Skatteyderbetalte operabilletter til 70.000 kr. Journalister forsøgte forgæves at få en kommentar fra borgmesteren. Han havde imidlertid gemt sig. Ak ja! Ak ja! Disse Venstrefolk. De kan simpelt hen ikke lade være. Den 10. juni 2005 lavede Tilsynsrådet i Sønderborgs Statsamt endelig et stykke arbejde. De forbød Venstreborgmesteren at lade skatteyderne betale billetterne. Nu stod borgmesteren med 50 billetter, der skulle betales. Vild panik på borgmesterkontoret. Pavarotti gav sin koncert. Byrådsmedlemmerne og borgmesteren kom selv til at betale deres operabiletter. Ha ha ha ha ha! Giv denne V-borgmester en skovl i hånden og send ham ud på en sønderjysk pløjemark. Så kan han gøre lidt nytte. Venstreminister med frikort Udenrigsministeren i Venstregeringen 1973-1975 måtte rejse i frivillig landflygtighed i Spanien efter afsløring om rejsefusk. Som bestyrelsesmedlem af SAS havde han frikort til flyrejser. Som parlamentsmedlem i EU havde han ret til rejserefusion i EU. I 1976 blev det afsløret, at han fik frirejserne i SAS betalt af EU! Hokus pokus! 180.000 kr. lige ned i lommen! En tredjedel af rejserne viste sig at være af privat karaktér. Sagen endte med, at den fine politiker måtte tilbagebetale 120.000 kr. samt forlade sine politiske poster. Han endte i Spanien! Senere sagsøgte han den danske stat, fordi han ikke kunne få dansk stemmeret med bopæl i udlandet! Vi skal lige bemærke, at denne politiker var Kommandør af 1. grad af Dannebrogsordenen!! Velbekomme! Venstre og Hitler Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne var varme fortalere for samarbejde med tyskerne under II verdenskrig. Venstre havde imidlertid også en finger med i spillet! Søren Brorsen var formand for Venstres folketingsgruppe i perioden 1936-1940. I 1940 blev han udnævnt til forsvarsminister i samlingsregeringen under den tyske besættelse. I 1941 opfordrede han danske soldater til at indmelde sig i det nazistiske Frikorps Danmark. 1943 forærede han de danske kaserner i Jylland samt en stor del af det militære materiel til den tyske besættelsesmagt. Krigen var utvivlsomt en svær tid. Den danske samarbejdspolitik reddede formentlig mange danske liv. Der er bare nogle ting, vi ikke forstår. Hvorfor skal historien være hemmelig? Hvorfor må vi ikke kende sandhederne om politikernes rolle under besættelsestiden? Hvorfor er disse ting ikke nået frem til historiebøgerne? Valgflæsk fra Venstre Politikerlede.com gør ikke reklame for Venstre. Vi vil blot gemme lidt valgflæsk til senere skræk og advarsel for partiet. I landets aviser kunne man den 19. januar 2005 læse:
Det eneste positive man kan sige om Venstre Er der nogen seriøse forslag? Tilbage til top |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
